PBDE - en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for miljø og sundhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PBDE - en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for miljø og sundhed?"

Transkript

1 PBDE - en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for miljø og sundhed?

2 AFD. FOR MILJØSTUDIER AARHUS UNIVERSITET Finlandsgade Århus N CENTRE FOR ENVIRONMENTAL STUDIES UNIVERSITY OF AARHUS FINLANDSGADE DK-8200 AARHUS N DENMARK Phone: Fax: Eksamensopgave - Tværfaglige Miljøstudier Kursusperiode: Efterår 2002 Forfatternavne, årskort nr. og faglig baggrund: 1. Navn: Jonas Mikkelsen Årskort nr.: Faglig baggrund: Informationsvidenskab 2. Navn: Marie Pedersen Årskort nr.: Faglig baggrund: Biologi 3. Navn: Aino Hvam Årskort nr.: Faglig baggrund: Biologi 4. Navn: Jane Godiksen Årskort nr.: Faglig baggrund: Biologi Opgavens Titel: PBDE en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for sundhed og miljø? Vejleder: Jens Carl Hansen, Lektor, dr.med., Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet. Udgiver: Afdeling for Miljøstudier, januar 2003 Tryk: Reprocenteret, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Antal: 50 ISBN:

3 PBDE - en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for miljø og sundhed?

4 Forord Dette projekt er skrevet som den afsluttende del af kurset Tværfaglige Miljøstudier ved Aarhus Universitet, efteråret Vi har valgt at lave en risikovurdering af PBDE en gruppe af bromerede flammehæmmere. Vi belyser de miljø- og sundhedsmæssige risici der opstår ved anvendelse af PBDE. Vi er tre biologer og en informationsvidenskabsmand. Aino Hvam, Jane Godiksen, Marie Pedersen og Jonas Mikkelsen.

5 Indholdfortegnelse 1. Problemformulering Emneafgrænsning Introduktion til bromerede flammehæmmere Risikovurdering som analyseramme Risikoidentitet Kemiske og fysiske egenskaber Observationer i det abiotiske miljø Sediment Spildevandsslam Luft Observationer i det biotiske miljø Muslinger Fisk Marine pattedyr Fugle Terrestriske dyr Observationer i mennesker Toksicitetskarakterisering Optagelse og absorption Fordeling Kritiske organer Bioakkumulering og tilbageholdelse Eliminering Metabolisme Enzyminduktion Toksiske effekter Lever- og nyreskader Hormonforstyrrelser Reproduktionsskader Kræft Skader på arveanlægget Skader på nervesystemet Skader på immunforsvaret Irritabilitet og sensibilitet Eksponeringsopgørelse Sårbare grupper Transport- og eksponeringsveje Forbrænding Nedbrydning Risikoanalyse Risikohåndtering Forsigtighedsprincip Alternativer Interessefelt WHO OECD EU Nordisk Råd Miljøstyrelsen NGO ere EFRA Producenter Forskere Opsamling af risikohåndtering Konklusion

6 8. Referenceliste Appendiks Appendiks 1 - Systematisk navngivning af PBDE ere Appendiks 2 - Fysiske og kemiske data Appendiks 3 - Interview med producenter

7 1. Problemformulering Flammehæmmerne polybromerede difenylethere (PBDE) er emnet for vores projekt. I projektet vurderer vi, om PBDE ere udgør en risiko for miljø og sundhed. Det gør vi ud fra en generel risikovurderingsmodel, der består af fire dele. Først en risikoidentitet, hvori en potentiel risiko ved stofgruppen identificeres. Det gør vi gennem indsamling af data. I anden del redegør vi for graden og omfanget af eksponeringen. I tredje del analyseres den identificerede risiko, i forhold til eksponeringen. I fjerde og sidste del behandler vi håndteringen af risikoen. Vores formodning er, at anvendelsen af PBDE ere er problematisk for miljø og sundhed Emneafgrænsning Vi har afgrænset vores projekt om bromerede flammehæmmere ved at fokusere på PBDE. Det har vi gjort, idet PBDE stadig anvendes i store mængder verden over, og tilstedeværelsen i miljøet vil være svær at undgå. PBDE indgår i en stor pulje af allerede eksisterende produkter og forventes udledt til miljøet langt ud i fremtiden. Adskillige målinger i det abiotiske og biotiske miljø viser, at koncentrationen af PBDE steg i perioden fra 1970 erne til 1990 erne. PBDE er, som så mange andre kemikalier, langt fra fuldstændigt undersøgt. Den begrænsede mængde af tilgængelige litteratur har yderligere været med til at indsnævre projektet. Der er ligeledes begrænset data på PBDE s tilstedeværelse og koncentration i diverse produkter og i miljøet. Der mangler yderligere viden 7

8 om transformationsprodukter, egenskaber og toksiske effekter. På grund af den begrænsede datamængde er toksicitetskarakteriseringen opbygget på et spinkelt grundlag. Som følge af dette spinkle grundlag er et ellers relevant afsnit om dosis-respons sammenhænge udeladt. Der hvor vi har haft muligheden, er dosisrespons sammenhængene integreret i teksten. I forhold til andre flammehæmmere, såsom TBBPA (tetrabromobisfenol A), er mængden af litteratur tilstrækkelig for vores projekt. Desuden har vi fundet PBDE mere aktuel på grund af den igangværende vurdering Introduktion til bromerede flammehæmmere Flammehæmmere anvendes i vid udstrækning i kommercielle produkter for at beskytte dem mod at bryde i brand. Blandt andet indeholder en række plastikmaterialer, tekstiler og næsten alle elektroniske produkter flammehæmmere. Flammehæmmere er opdelt i fire hovedgrupper: de uorganiske (50%), de nitrogen-baserede (<5%), de organofosforerede (20%) og de halogenerede (25%) (Lassen et al., 1999). De nitrogen-baserede flammehæmmere findes ofte sammen med andre flammehæmmere. De svulmer op under opvarmning, når gasserne begynder at frigives fra materialet, og danner således et isolerende skjold. Organofosforerede flammehæmmere er ofte lavet af fosfatestere, men kan ellers indeholde brom eller klor. De halogenerede flammehæmmere er organiske forbindelser, hvis brandhæmmende virkning skyldes indholdet af klor eller brom. De bromerede flammehæmmere hører under denne gruppe (Lassen et al., 1999). 8

9 Bromerede flammehæmmere er blevet meget brugt, da brom har en stærk inhiberende effekt på ild i organiske materialer. Samtidig gør de organiske ringstrukturer, at de er temmelig stabile i forhold til mange andre flammehæmmere. De bromerede flammehæmmere inddeles i tre klasser: De alifatiske, de cykloalifatiske og de aromatiske. De aromatiske tæller blandt andet polybromerede difenylethere (PBDE ere), TBBPA og polybromerede bisfenyler (PBB ere) (Lassen et al., 1999). PBDE ere og PBB ere er de mest effektive og stabile flammehæmmere, og af den grund har de været de mest anvendte. Flammehæmmere indgår i produkter i enten additive eller reaktive forbindelser. I de reaktive forbindelser er de bromerede flammehæmmere kemisk bundet i materialets polymerstruktur. Reaktive forbindelser ses ofte i varmeisolerende materialer. En af de mest brugte reaktive bromerede flammehæmmere er TBBPA (Lassen et al., 1999). De additive forbindelser er blandet i materialet og indgår ikke i den kemiske struktur. Denne tilsætningsform har den ulempe, at flammehæmmeren lettere fordamper fra materialet, når temperaturen stiger under brug. Derfor har de additive forbindelser en meget større tendens til at spredes til miljøet end reaktive forbindelser. Spredningen af de fordampede stoffer sker i atmosfæren, og de falder ned igen sammen med regn og støvpartikler. På grund af fordampningen, er det nødvendigt at benytte stabile stoffer med en høj molekylevægt, såsom PBB ere og PBDE ere. PBDE har været en af de mest benyttede additive flammehæmmere (Lassen et al., 1999). Selvom de reaktive er at foretrække for miljøet frem for de additive, udgjorde de additive i % af forbruget i Danmark (Miljøstyrelsen, 2001). En af grundende til, at man ikke kan tilføre reaktive flammehæmmere til alle materialer er, at de ændrer materialets egenskaber. 9

10 Teoretisk findes der 209 mulige bromerede difenylethere, som inddeles efter deres bromeringsgrad (mono-, di-, tri-, tetra-, penta-, hexa-, hepta-, octa-, nonaog decabde). Se appendiks 1 for systematisk navngivning. De mest brugte kommercielle PBDE ere er penta-, octa- og decabromodifenylether og de er blandingsprodukter af forskellige PBDE ere (Lassen et al., 1999). Se tabel 1. Tabel 1 Sammensætning af de mest anvendte kommercielle PBDE ere De kommercielle PBDE ere er ikke rene stoffer, men er blandingsprodukter af forskellige PBDE ere. Produktionen af tetrabde er ophørt. Gruppe TetraBDE (%) PentaBDE (%) OctaBDE (%) DecaBDE (%) Ukendt TriBDE TetraBDE 41-41, PentaBDE 44, HexaBDE HeptaBDE OctaBDE NonaBDE ,3-3 DecaBDE , (Darnerud et al., 2001) Da bromerede flammehæmmere findes i næsten alle de produkter, der indeholder elektronik, og også i en meget stor del af de øvrige elektriske produkter, vil de oftest være at finde i hjemmet, hvor der derfor vil finde fordampning sted (Lassen et al., 1999). De elektriske apparater indeholder dele, som når op på høje temperaturer, eksempelvis i plastikisoleringsdele, kabler, stikkontakter, relædele og computerskærme. Reglerne herhjemme siger, at plastik placeret mindre end 30 mm fra et varmelegeme skal kunne klare 650 C (Lassen et al., 1999). 10

11 I en arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen undersøgte man, hvor stor en procentdel af forskellige husholdningsapparater, der indeholdte brom. De fleste plastdele nær varmelegemer havde et indhold af brom på en vægtprocent mindre en 0,01%, men nogle dele havde op til 9,6%. Apparater med det højeste bromindhold var varmeblæsere, kaffemaskiner, foodprocessorer, frituregryder og brødristere. Det skal siges, at det det kun var enkelte af mærkerne, der havde et højt bromindhold. De mest benyttede PBDE ere i husholdningsapparaterne var hovedsageligt octabde og decabde (Nielsen og Christensen, 2001). Yderligere indgår oftest pentabde og decabde i tekstiler som sikkerhedstøj, tæpper, gardiner, møbler, telte og glasfiberprodukter (Lassen et al., 1999; Miljøstyrelsen, 2001). Det kan være meget svært at undgå bromerede flammehæmmere i disse produkter, da langt størstedelen importeres fra udlandet. I Danmark producerer vi ikke bromerede flammehæmmere, men vi importerer gerne kemikalier, plastråvarer og plasthalvfabrikater, der indeholder bromerede flammehæmmere og bruger dem i industrien (Lassen et al., 1999). Importen af plastvarer, som indeholder brom er meget svær at kontrollere, da produkter med og uden brom registreres under et i Danmark. Importopgørelser fra 1997 af bromerede flammehæmmere til produktion af plastikvarer viste, at kun 0,09% af den danske import var PBDE ere, mens 24% var TBBPA ere og afledte produkter deraf og 63% bromerede polyetherpolyoler. Størstedelen af de PBDE-holdige produkter vi producerer i Danmark eksporteres til udlandet (Lassen et al., 1999). Det er sjældent, der er bromerede flammehæmmere i maling, men det ses dog i maling brugt i industrien og til både. Transportmidler er også et område med stor brug af bromerede flammehæmmere. I biler findes det både i motordelene, sæderne, plastikdele og mange andre steder. Se tabel 2. 11

12 Tabel 2 Forbrug af bromerede flammehæmmere med færdigvarer i Danmark, TBBPA har på flere områder overtaget PBDE s funktion som flammehæmmer, men ikke på områder som installationer og transport. Produktgruppe Forbrug af Forbrug af enkelte forbindelser (tons) bromerede flammehæmmere Tons % PBDE TBBPA PBB HBDC Andre Bestykkede printkort ,3-5, Kabinetter Andre dele af elektriske apparater og maskiner Belysningsartikler Installationer og industriel automatik Tekstiler, gulvtæpper og møbler , ,0 Byggematerialer Maling og fugemiddel 0,6-1,7 0,2 0,1-0, ,5-1,2 Transportmidler , Andre anvendelser 0-3 0, I alt (afrundet) (Lassen et al., 1997) Der er ikke fundet mange bromerede flammehæmmere i spildevand og ved affaldsforbrænding, hvilket peger på, at udslip stammer fra fordampning. Det kan dog være svært at drage direkte paralleller ud fra disse resultater, da der ikke er lavet mange undersøgelser indenfor dette i Danmark. Derfor er de resultater vi kigger på hovedsageligt fra Tyskland og Sverige. Hvis prøverne var taget i eksempelvis Storbritannien, ville resultaterne sikkert have set anderledes ud, da de stadig bruger bromerede flammehæmmere i tekstiler. Det betyder, at der kommer en stor del ud i miljøet, når tøjet vaskes (Miljøstyrelsen, 2001). PBDE ere og PBB ere kan under visse forbrændingsforhold, virke som udgangsmateriale for furaner og dioxiner. Da furaner og dioxiner er meget 12

13 giftigere end PBDE ere og PBB ere, er det vigtigt at forbrændingen sker meget kontrolleret, så stofferne ikke frigives til miljøet. Normalt vil PBDE ere og PBB ere blive helt destrueret under forbrændingen, og kun lidt ender i restprodukterne (Lassen et al., 1999). Bromerede flammehæmmere kan indeholde små mængder urenheder som dioxiner, der kan frigives til miljøet ved forbrænding (Miljøstyrelsen, 2001). Siden 1981, hvor man begyndte at undersøge forekomsten af PBDE ere i fødekæderne, er der observeret kommercielle PBDE ere i fisk og mange andre marine organismer. Der er ikke observeret PBDE ere naturligt i miljøet, selvom flere forskellige naturligt forekommende hydroxylerede PBDE ere er set i de marine svampe Dysidea sp. og metylerede PBDE ere er fundet i algen Cladophora fascicularis (Meironyté et al., 1999; Darnerud et al., 2001). Dette betyder, at al den PBDE man finder i marine organismer stammer fra menneskeskabt forurening. En stor del af Danmarks import af bromerede flammehæmmere kommer fra Tyskland. Da de i 1997 lavede en frivillig aftale om at erstatte PBDE ere og PBB ere med mindre risikofyldte bromerede flammehæmmere, kom det også til at påvirke brugen i Danmark. I 1997 var Danmarks import af PBDE ere derfor kun 2% af den samlede import af bromerede flammehæmmere. Man er, som tidligere nævnt, gået mere over til TBBPA, men det er ikke nær så effektivt som decabde, så derfor skal der bruges mere, for at imødekomme de krav der er til brandsikkerheden. TBBPA har til gengæld den fordel, i forhold til decabde og octabde, at produktionen af plastik, som foregår mellem C, danner meget færre furaner og dioxiner (Lassen et al., 1999). 13

14 PBDE ere er ved at blive udfaset i EU og dermed i Danmark. Udfasningen af PBDE sker dels på grund af de miljø- og sundhedsmæssige risici. Desuden forekommer octa- og decapbde i en kombination med antimon trioxid. Antimon er i EU klassificeret som kræftfremkaldende og i Danmark skal disse stoffer erstattes, hvis det er muligt. De steder, hvor der endnu ikke er fundet alternativer, forsøger man at gå fra de aromatiske bromerede flammehæmmere (og deriblandt PBDE) til de alifatiske bromerede flammehæmmere. Blandt andet benyttes hexabromocyclododecane (HBCD). Men så vidt muligt forsøger man at erstatte dem med halogenfrie alternativer (Lassen et al., 1999). Det er dog ikke altid, det er nemt at erstatte de halogenerede stoffer, da alternativerne ofte er både dyrere og mindre holdbare, det vil sige, at der skal bruges en større mængde af flammehæmmere i produktet for at få den samme effekt som de bromerede flammehæmmere kunne give (Miljøstyrelsen, 2001). Efter svanemærket blev introduceret i Norden, er der blevet skåret meget ned på brugen af bromerede flammehæmmere. Svanemærket forbyder PBDE ere og PBB ere i plastikdele større end 50 g. Endnu er der ikke restriktioner på andre bromerede flammehæmmere, og TBBPA bruges stadig mere, hvor der ikke kan findes andre alternativer for PBDE ere og PBB ere. Det ses blandt andet i laminater til printplader, som vi importerer fra Sverige (Lassen et al., 1999). I Sverige skal PBB og PBDE være helt afviklet inden 2004 (Miljøstyrelsen, 2001). I 1990 erne var der forskel på hvilke flammehæmmere der blev brugt til bestemte laminater til printplader alt efter, hvor i verden man befandt sig. I Europa blev der hovedsageligt brugt TBBPA, mens der i Asien blev benyttet pentabde. I dag er man i Asien også gået over til hovedsageligt at bruge TBBPA. Men stadig kan det anslås, at pentabde indgår i 30% af laminaterne i 14

15 elektronikprodukter til den almindelige forbruger (Lassen et al., 1999). Der er fremlagt et direktivforslag om et totalt forbud mod brugen af pentabde i EU i 2003, herunder også importerede varer. Samtidig er der forhandlinger om et direktiv, der fra 2008 skal forbyde al anvendelse af PBDE og PBB i elektrisk og elektronisk udstyr (Miljøstyrelsen, 2001). Brugen af bromerede flammehæmmere i transportmidler er konstant under diskussion, blandt andet bliver der gjort meget for at udfase dem i toge. Det ses for eksempel ved, at DSB i Danmark gør en stor indsats for at fjerne så mange halogenerede flammehæmmere som muligt (Lassen et al., 1999). I europæisk bilproduktion er ca. 20% af bilerne fremstillet med alternativer til bromerede flammehæmmere, hvor det er muligt. Med hensyn til anvendelsen af bromerede flammehæmmere i bilerne er det forbrugerne med deres valg af bil der bestemmer, hvor hurtigt det skal gå med udfasningen. Men det er svært for den enkelte forbruger, at få et overblik over, i hvilke dele af hvilke biler, der er benyttet bromerede flammehæmmere. Samtidig bør det heller ikke være forbrugerens ansvar. Der er stadig stor national forskel på brugen af de bromerede flammehæmmere, da der er forskellige påbud og krav til brandsikkerheden. Se tabel 3. I Europa bruger de fleste lande stadig PBDE ere. Specielt i Frankrig og Storbritannien anvendes PBDE ere i høj grad. I Danmark, Tyskland og Holland er man gået mere over til at benytte TBBPA. Storbritannien har, modsat Danmark og Tyskland, stillet krav til, at møbler, madrasser og gardiner skal indeholde flammehæmmere (Lassen et al., 1999). Selvom vi ikke har regler for det, vil mange af produkterne dog være fremstillet til et internationale marked, og overholder således disse krav (Miljøstyrelsen, 2001). Tilsvarende skal der i 15

16 Tyskland være bromerede flammehæmmere i plastikisoleringsskum. Det kræves heller ikke i Danmark. Tabel 3 Estimeret verdensforbrug i tons (1999). PentaBDE OctaBDE DecaBDE TBBPA HBCD Amerika Europa Asien Total (de Wit, 2002) Når det gælder sikkerhedstøj, er der enighed mellem Danmark, Storbritannien og Tyskland om at benytte bromerede flammehæmmere. I Storbritannien og USA skal der yderligere være bromerede flammehæmmere i nattøj til børn, og på grund af vores import derfra, ses disse produkter også på det danske marked (Lassen et al., 1999). 2. Risikovurdering som analyseramme Alle er udsat for risici i dagligdagen, og der findes intet liv uden risici (Grandjean, 1998). Vi definerer risiko som en øget sandsynlighed for fare. Det moderne samfunds produktion af velstand er en samtidig produktion af risici. Især de kemiske risici kan være vanskelige at forstå og forklare, idet de stort set er usynlige, komplekse, globale og langsigtede. For at kunne prioritere håndteringen af en given risiko, bør man sikre sig en samlet og bred dokumentation i form af en risikovurdering. Således at hånd- 16

17 teringen foregår på en bæredygtig måde med hensyn til miljø, sundhed, økonomi, samfund og teknologi. De første risikovurderinger kom midt i 1970 erne. Siden er kompleksiteten af dem øget i takt med den øgede forståelse af risikoen. WHO (World Health Organization) startede i 1973 Environmental Health Criteria Programme, som vurderer forureningsstoffer. Senere blev deres arbejde integreret med UNEP (United Nations Environment Programme) og ILO (International Labour Organization) i IPCS (International Programme on Chemical Safety). Internationalisering er en nødvendighed, idet forurening ikke holder sig inden for nationale grænser. Derfor er det nødvendigt med en gensidig accept af data og harmonisering af vurderingsmetoder og risikoreduktionstiltag (Grandjean, 1998; van Esch, 1997). I 1981 etablerede EU kemikalieregisteret EINECS (European INventory of Existing Commercial Substances) over de eksisterende markedsførte stoffer. Det indeholder kemikalier, hvoraf er klassificeret som skadelige, og har industrien klassificeret. Resten, mere end 85%, ved vi lidt eller intet om. Kun nye stoffer kræves undersøgt. OECD (Organization for Economic Cooperation and Development) har igangsat en nærmere undersøgelse af de stoffer, hvor forbruget er minimum tons om året (HPVC). Der findes desuden en OECD/EU harmoniseret elektronisk database, HEDSET (Harmonized Electronic Data SET) (Grandjean, 1998). I 1993 vedtog EU at udføre risikovurderinger af de kemikalier, der mistænkes for at være at skadelige for miljøet og/eller mennesker. Desværre foregår denne omfattende proces meget langsomt. Forhåbentlig vil den kommende kemikalielovgivning ændre dette. European Center for Ecotoxicology and Toxicology of 17

18 Chemicals (ECETOC) under EU og diverse NGO ere er også vigtige aktører i risikovurderingen. Formålet med en generel risikovurdering er at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici, der opstår ved produktion, anvendelse og bortskaffelse af et givent stof. Der fokuseres på en fare, de givne risici identificeres, dosis-respons sammenhænge undersøges og der laves en opgørelse over eksponeringen. Herefter analyseres de opnåede data for, om de udgør en reel risiko. Endelig, på baggrund af risikovurderingen og risikoanalysen, skabes en risikohåndtering. Den medfører at risikoen enten fjernes, forebygges, formindskes eller på anden vis kontrolleres eller reguleres. Da vi ønsker at belyse PBDE fra flere vinkler, faldt det os naturligt, overskueligt, relevant og logisk at forsøge at følge den generelle risikovurderingsmodel som en form for analyseramme. Vi har dog tilladt os at simplificere den kraftigt i håbet om at dække de udvalgte emner ordentligt. 3. Risikoidentitet I en identifikation af risikoen belyses de forskellige egenskaber ved en stofgruppe. De kemiske og fysisk egenskaber udgør et fundament for de andre egenskaber. Det omfang det givne stof er observeret i det abiotiske såvel som det biotiske miljø er et vigtigt led i den efterfølgende analyse af, om risikoen er reel. Et tredje nødvendigt led er en karakterisering af toksicitet. 18

19 3.1. Kemiske og fysiske egenskaber Polybromeret difenylether, PBDE har molekyleformlen C 12 H (9-0) Br (1-10) O. Det ses af figur 1, at PBDE er højt bromerede stoffer, idet % vægt er brom og molekylet er organisk, idet det blandt andet indeholder mere end 6 kulstofatomer (Lassen et al., 1999). Grundstrukturen er to benzenringe (difenyl) med 1-10 bromatomer. De er forbundet via et oxygenatom og er dermed en ether. Figur 1 Figuren viser ligheder i strukturerne hos skjoldbruskkirtelhormonet T4, pentabde-100, methyleret PBDE, hydroxyleret PBDE og PCB-153 (polykloreret bifenyl) (McDonald, 2002). Se appendiks 2 Fysiske og kemiske data, for uddybende information til dette afsnit. Molekylevægten afhænger af hvor meget brom der har afløst brint. Store molekyler, som for eksempel octa- og decabde, kan ikke optages lige så let som små, da de ikke kan trænge igennem de små huller i den polære overflade af cellemembranen. Samspillet mellem høj molekylevægt og biotilgængelighed er ikke fuldstændigt belyst. Flere steder i litteraturen antages det, at decabde ikke kan optages over organismernes membraner (Allchin et al., 1999). 19

20 Et stofs fordeling i henholdsvis vand og oktanol angives ved fordelingskoefficent (log P OW ). Den bruges som indikator for stoffets potentiale for bioakkumulering, som er ophobning i levende organismer fra alle mulige eksponeringsveje. Biokoncentrationsfaktoren (BCF) er et mål for koncentrationen af et givent stof i organismen, eksempelvis fisk, i forhold til koncentrationen i omgivelserne, eksempelvis vand, ved ligevægt. Den er især høj for pentabde. Det kan være problematisk at sammenligne værdier fundet ved forskellige test, men også variationer i størrelse, fedtindhold, livsforløb med mere spiller ind (van Leeuwen og Hermes, 1995). PBDE har en Log P OW, der er højere end 3. Det betyder, at det er hydrofobt, og opløses dårligt i vand. Stofferne har stor affinitet til partikler og andet opløst organisk materiale, og sandsynligvis vil kun en mindre del af stofferne være frit tilgængeligt i vandfasen. I sediment vil der formegentlig ske en ophobning af PBDE. Alt dette, sammen med den høje BCF, peger på potentiale for bioakkumulering. Den store variation i de målte værdier i appendiks 2 kan skyldes, at de målte stoffer ikke har været helt rene, afvigelser i måleteknik/apparatur eller andre bias. Biomagnificering vil sige, at koncentrationen er stigende op gennem fødekæden. Dog behøver en bioakkumulering ikke at være biomagnificerende (Bjerregaard, 1998). Optaget af PBDE ere kan være en biomagnificerende bioakkumulering (Sellström et al., 1993). Det viser prøver fra sediment, ferskvandfisk (uden punktkilde forurening) og fiskeørn (Pandion haliaetus) hvor koncentrationerne stiger op gennem fødekæden, samt højere koncentrationer i sæl og tejst (Cepphus grulle), sammenlignet med sild (Darnerud et al., 1998). Se figur 2 for tilsvarende resultat fra anden undersøgelse. Nyere undersøgelse af brisling, sild og laks viser tydelig biomagnificering. Tetra-og pentabde biomagnificeres 20

21 mere end tribde, og den mindste biomagnificering ses hos hexabde. Både PBB ere og PBDE ere er fundet i fiskespisende fugle og sæler, hvilket bekræfter, at de kan overføres fra bytte til rovdyr. Også her er tetrabde det stof, der er mest af (Allchin et al., 1999). Data tyder på en større biomagnificering end set ved PCB, især med tri- til pentabde (Darnerud et al., 2001). Figur 2 Figuren viser biomagnificering idet koncentrationen af tetrabde-47 stiger op gennem de forskellige trofiske niveauer i fra henholdsvis: Østersøsild (muskelvæv), laks (muskelvæv), ringsæl (spæk), gråsæl (spæk), tejst (æg), Fiskeørn (muskelvæv) (Darnerud et al., 2001). QSAR (Quantity Structure-Reactivity Relationship) er en empirisk metode til at udlede et kemikalies reaktion eller biologiske potentiale udfra en række kemiske stoffer med ensartet struktur (Bunce, 1994). For eksempel kan parametre, som BCF og P OW estimeres, men med en vis usikkerhed. QSAR-forudsigelser viser, at bioakkumulering finder sted hos PBDE ere med 1-6 bromatomer. Det ses muligvis også med syv bromatomer. Modellerne kan ikke forudsige hastigheder og konsekvenser af stoffernes eventuelle delvise nedbrydning og fraspaltning af 21

22 brom. Desuden indgår kun rene blandinger i QSAR-beregningerne, i modsætning til de kommercielle blandingsprodukter (Miljøstyrelsen, 2001). De højt bromerede PBDE ers lave biokoncentrationsfaktorer skyldes nok, at de optages i mindre grad. Vandopløseligheden, S w, er lav, da en opløselighed mellem 1 mg l -1 og 100 g l -1 regnes for normalt for organisk stof (van Leeuwen og Hermes, 1995). Vandopløseligheden har stor betydning for transport og fordeling i vandkredsløbet. PBDE har kogepunkt på mellem 310 og 425 C og dets damptryk er lavt. Derfor sker fordampning ikke så let. Halogen substitution medvirker til afvigelser i damptrykket. PBDE og dens nedbrydningsprodukter har en kemisk struktur, der ligner hormonet T4 og PCB. Se figur 1. Desuden ligner PBDE DDT (diklorodifenyl trikloro ethan) og PBB. På grund af denne strukturelle lighed formodes det, at interaktion mellem dem er mulig. Det er uønskeligt, idet det kan give anledning til additive og synergistiske biokemiske og toksikologiske effekter, og omfanget af den toksiske effekt kan ændres. Data fra appendiks 2 viser yderligere at PBDE er stærkt persistent. PBDE ere er ikke bionedbrydelige, men der er mikrobiel nedbrydning af mindre betydning af mono- og dibde. Kommercielle PBDE ere er ret modstandsdygtige for fysisk, kemisk og biologisk nedbrydning (Darnerud et al., 2001). Til gengæld har det vist sig, at decabde kan nedbrydes fotolytisk til lavere bromerede BDE ere. Det indikerer, at der naturligt kan ske en omdannelse af decabde til lavere brommerede BDE ere, som er mere bioaktive. 22

23 Det forventes, at PBDE bliver i vandmiljøet over længere tid, da det bindes til partikler og dermed ophobes i sediment. PBDE fjernes ikke fra vandmiljøet via fordampning eller bionedbrydning. Som et stabilt stof har det potentiale til vidtstrækkende spredning i miljøet. PBDE ligner og opfylder kravene for at være POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants) Observationer i det abiotiske miljø Eksponering fra det omgivende miljø er afgørende, når man skal analysere risikoen. Derfor er det relevant at undersøge tilstedeværelsen af PBDE i det abiotiske miljø. Målinger i det abiotiske miljø skal sammenholdes med målinger fra det biotiske miljø, for at kunne udlede, i hvilken grad et stof er bio-tilgængeligt Sediment Da PBDE ere bindes til partikler, er det relevant at undersøge indholdet i sediment. En dansk undersøgelse, af PBDE ere i sediment, viste den største koncentration fra tæt befolkede områder som for eksempel i havne og søer nær byområder (Christensen og Platz, 2001). Generelt så man de største koncentrationer af PBDE ere i ferskvandssediment i forhold til marint sediment. Niveauet af tetra- til hexabde ere var 0,06-0,25 ng g -1 dw (dry weight) i marint sediment (undtagen Københavns Havn), i ferskvandssediment var det 0,07-2,58 ng g -1 dw. For decabde-209 var niveauet også større i ferskvandssediment end i marint sediment, henholdsvist <1,3-8,1 ng g -1 dw og <0,9-3,9 ng g -1 dw. I Københavns Havn fandt man det højeste danske niveau, med 3,7 ng g -1 dw tetra- til hexabde ere og 21,5 ng g -1 dw decabde-209. Generelt er decabde-209 den mest udbredte PBDE er i sediment i Danmark, efterfulgt af tetra- til 23

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Miljøgifte. ophobes i dyr og mennesker. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Miljøgifte ophobes i dyr og mennesker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Efteråret 2006 var der igen fokus på forureningen med miljøgifte i Arktis. Resultaterne fra en ny undersøgelse viste

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP)

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) 1. Resume TCPP anvendes primært som flammehæmmer i produktion

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl

Sikkerhedsdatablad Røgpatroner 150414/pl 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET / FORBEREDELSE OG VIRKSOMHED Produktnavn: Røgpatron Vare - nummer.: 1150130, 1150132, 1150134 og, 1150136 Leverandør: Nina Works, Gelderd Road, Leeds LS12 6NA Telf.: + 44 (0)

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Sikkerhedsdatablad i h.t. forordning (EF) 1907/2006 (REACH) Trykkedato 26.01.2009 Revision 21.11.2008 (DK) Version 1.6 Rivolta S.K.D.

Sikkerhedsdatablad i h.t. forordning (EF) 1907/2006 (REACH) Trykkedato 26.01.2009 Revision 21.11.2008 (DK) Version 1.6 Rivolta S.K.D. 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Handelsnavn Leverandør Natorp Industri ApS Ellegårdvej 18, DK-6400 Sonderborg Telefon 7442 0083, Fax 7442 4786 E-Mail mail@natorp-industri.dk

Læs mere

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald

Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Miljønyt. Nr. 52 2000 Håndbog til kommunerne om eksport af elektronisk affald Indhold 1. Eksport af elektronikaffald 3 2. Hvordan skal elektronikaffald behandles? 4 3. De seks indsamlingsordninger 6 4.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08 Savon Sæbe 1. Identifikation af stoffet og selskabet Handelsnavn: Anvendelse: Firma Savon Sæbe Daglig rengøring SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark www.surfa.dk Service Vagttelefon

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen

Status på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen Status på CLP Dialogmøde d. 30/4-2012 Trine Thorup Andersen Overblik overgangsperioden 2010-2015 Notificering til industrilisten 3. Januar 2011 + fortløbende for nye stoffer CLP i kraft Januar 2009 CLP

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22 SIKKERHEDSDATABLAD OPLYSNINGER OM KEMISKE DATA Dato: 17.2.2005 Tidligere dato: 08.11.2002 1. BESTEMMELSE AF DET KEMISKE PRODUKT OG PRODUCENTEN, IMPORTØREN ELLER ANDET FORETAGENDE 1.1 Bestemmelse af stoffet

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl

MiljøBiblioteket. Miljøgifte. i Grønland. Hovedland. Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl 11 MiljøBiblioteket Miljøgifte i Grønland Red. Poul Johansen og Kirsten Rydahl Hovedland Jesper Christensen er fysiker og seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og arbejder

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05

Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Pr.nr.: 1534726 Anvendelsesområde: Professionel køkkenhygiejne. Producent/Leverandør: JohnsonDiversey, Teglbuen 10, 2990 Nivå Hjemmeside: www.johnsondiversey.dk

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere