PBDE - en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for miljø og sundhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PBDE - en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for miljø og sundhed?"

Transkript

1 PBDE - en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for miljø og sundhed?

2 AFD. FOR MILJØSTUDIER AARHUS UNIVERSITET Finlandsgade Århus N CENTRE FOR ENVIRONMENTAL STUDIES UNIVERSITY OF AARHUS FINLANDSGADE DK-8200 AARHUS N DENMARK Phone: Fax: Eksamensopgave - Tværfaglige Miljøstudier Kursusperiode: Efterår 2002 Forfatternavne, årskort nr. og faglig baggrund: 1. Navn: Jonas Mikkelsen Årskort nr.: Faglig baggrund: Informationsvidenskab 2. Navn: Marie Pedersen Årskort nr.: Faglig baggrund: Biologi 3. Navn: Aino Hvam Årskort nr.: Faglig baggrund: Biologi 4. Navn: Jane Godiksen Årskort nr.: Faglig baggrund: Biologi Opgavens Titel: PBDE en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for sundhed og miljø? Vejleder: Jens Carl Hansen, Lektor, dr.med., Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet. Udgiver: Afdeling for Miljøstudier, januar 2003 Tryk: Reprocenteret, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Antal: 50 ISBN:

3 PBDE - en gruppe af bromerede flammehæmmere En risiko for miljø og sundhed?

4 Forord Dette projekt er skrevet som den afsluttende del af kurset Tværfaglige Miljøstudier ved Aarhus Universitet, efteråret Vi har valgt at lave en risikovurdering af PBDE en gruppe af bromerede flammehæmmere. Vi belyser de miljø- og sundhedsmæssige risici der opstår ved anvendelse af PBDE. Vi er tre biologer og en informationsvidenskabsmand. Aino Hvam, Jane Godiksen, Marie Pedersen og Jonas Mikkelsen.

5 Indholdfortegnelse 1. Problemformulering Emneafgrænsning Introduktion til bromerede flammehæmmere Risikovurdering som analyseramme Risikoidentitet Kemiske og fysiske egenskaber Observationer i det abiotiske miljø Sediment Spildevandsslam Luft Observationer i det biotiske miljø Muslinger Fisk Marine pattedyr Fugle Terrestriske dyr Observationer i mennesker Toksicitetskarakterisering Optagelse og absorption Fordeling Kritiske organer Bioakkumulering og tilbageholdelse Eliminering Metabolisme Enzyminduktion Toksiske effekter Lever- og nyreskader Hormonforstyrrelser Reproduktionsskader Kræft Skader på arveanlægget Skader på nervesystemet Skader på immunforsvaret Irritabilitet og sensibilitet Eksponeringsopgørelse Sårbare grupper Transport- og eksponeringsveje Forbrænding Nedbrydning Risikoanalyse Risikohåndtering Forsigtighedsprincip Alternativer Interessefelt WHO OECD EU Nordisk Råd Miljøstyrelsen NGO ere EFRA Producenter Forskere Opsamling af risikohåndtering Konklusion

6 8. Referenceliste Appendiks Appendiks 1 - Systematisk navngivning af PBDE ere Appendiks 2 - Fysiske og kemiske data Appendiks 3 - Interview med producenter

7 1. Problemformulering Flammehæmmerne polybromerede difenylethere (PBDE) er emnet for vores projekt. I projektet vurderer vi, om PBDE ere udgør en risiko for miljø og sundhed. Det gør vi ud fra en generel risikovurderingsmodel, der består af fire dele. Først en risikoidentitet, hvori en potentiel risiko ved stofgruppen identificeres. Det gør vi gennem indsamling af data. I anden del redegør vi for graden og omfanget af eksponeringen. I tredje del analyseres den identificerede risiko, i forhold til eksponeringen. I fjerde og sidste del behandler vi håndteringen af risikoen. Vores formodning er, at anvendelsen af PBDE ere er problematisk for miljø og sundhed Emneafgrænsning Vi har afgrænset vores projekt om bromerede flammehæmmere ved at fokusere på PBDE. Det har vi gjort, idet PBDE stadig anvendes i store mængder verden over, og tilstedeværelsen i miljøet vil være svær at undgå. PBDE indgår i en stor pulje af allerede eksisterende produkter og forventes udledt til miljøet langt ud i fremtiden. Adskillige målinger i det abiotiske og biotiske miljø viser, at koncentrationen af PBDE steg i perioden fra 1970 erne til 1990 erne. PBDE er, som så mange andre kemikalier, langt fra fuldstændigt undersøgt. Den begrænsede mængde af tilgængelige litteratur har yderligere været med til at indsnævre projektet. Der er ligeledes begrænset data på PBDE s tilstedeværelse og koncentration i diverse produkter og i miljøet. Der mangler yderligere viden 7

8 om transformationsprodukter, egenskaber og toksiske effekter. På grund af den begrænsede datamængde er toksicitetskarakteriseringen opbygget på et spinkelt grundlag. Som følge af dette spinkle grundlag er et ellers relevant afsnit om dosis-respons sammenhænge udeladt. Der hvor vi har haft muligheden, er dosisrespons sammenhængene integreret i teksten. I forhold til andre flammehæmmere, såsom TBBPA (tetrabromobisfenol A), er mængden af litteratur tilstrækkelig for vores projekt. Desuden har vi fundet PBDE mere aktuel på grund af den igangværende vurdering Introduktion til bromerede flammehæmmere Flammehæmmere anvendes i vid udstrækning i kommercielle produkter for at beskytte dem mod at bryde i brand. Blandt andet indeholder en række plastikmaterialer, tekstiler og næsten alle elektroniske produkter flammehæmmere. Flammehæmmere er opdelt i fire hovedgrupper: de uorganiske (50%), de nitrogen-baserede (<5%), de organofosforerede (20%) og de halogenerede (25%) (Lassen et al., 1999). De nitrogen-baserede flammehæmmere findes ofte sammen med andre flammehæmmere. De svulmer op under opvarmning, når gasserne begynder at frigives fra materialet, og danner således et isolerende skjold. Organofosforerede flammehæmmere er ofte lavet af fosfatestere, men kan ellers indeholde brom eller klor. De halogenerede flammehæmmere er organiske forbindelser, hvis brandhæmmende virkning skyldes indholdet af klor eller brom. De bromerede flammehæmmere hører under denne gruppe (Lassen et al., 1999). 8

9 Bromerede flammehæmmere er blevet meget brugt, da brom har en stærk inhiberende effekt på ild i organiske materialer. Samtidig gør de organiske ringstrukturer, at de er temmelig stabile i forhold til mange andre flammehæmmere. De bromerede flammehæmmere inddeles i tre klasser: De alifatiske, de cykloalifatiske og de aromatiske. De aromatiske tæller blandt andet polybromerede difenylethere (PBDE ere), TBBPA og polybromerede bisfenyler (PBB ere) (Lassen et al., 1999). PBDE ere og PBB ere er de mest effektive og stabile flammehæmmere, og af den grund har de været de mest anvendte. Flammehæmmere indgår i produkter i enten additive eller reaktive forbindelser. I de reaktive forbindelser er de bromerede flammehæmmere kemisk bundet i materialets polymerstruktur. Reaktive forbindelser ses ofte i varmeisolerende materialer. En af de mest brugte reaktive bromerede flammehæmmere er TBBPA (Lassen et al., 1999). De additive forbindelser er blandet i materialet og indgår ikke i den kemiske struktur. Denne tilsætningsform har den ulempe, at flammehæmmeren lettere fordamper fra materialet, når temperaturen stiger under brug. Derfor har de additive forbindelser en meget større tendens til at spredes til miljøet end reaktive forbindelser. Spredningen af de fordampede stoffer sker i atmosfæren, og de falder ned igen sammen med regn og støvpartikler. På grund af fordampningen, er det nødvendigt at benytte stabile stoffer med en høj molekylevægt, såsom PBB ere og PBDE ere. PBDE har været en af de mest benyttede additive flammehæmmere (Lassen et al., 1999). Selvom de reaktive er at foretrække for miljøet frem for de additive, udgjorde de additive i % af forbruget i Danmark (Miljøstyrelsen, 2001). En af grundende til, at man ikke kan tilføre reaktive flammehæmmere til alle materialer er, at de ændrer materialets egenskaber. 9

10 Teoretisk findes der 209 mulige bromerede difenylethere, som inddeles efter deres bromeringsgrad (mono-, di-, tri-, tetra-, penta-, hexa-, hepta-, octa-, nonaog decabde). Se appendiks 1 for systematisk navngivning. De mest brugte kommercielle PBDE ere er penta-, octa- og decabromodifenylether og de er blandingsprodukter af forskellige PBDE ere (Lassen et al., 1999). Se tabel 1. Tabel 1 Sammensætning af de mest anvendte kommercielle PBDE ere De kommercielle PBDE ere er ikke rene stoffer, men er blandingsprodukter af forskellige PBDE ere. Produktionen af tetrabde er ophørt. Gruppe TetraBDE (%) PentaBDE (%) OctaBDE (%) DecaBDE (%) Ukendt TriBDE TetraBDE 41-41, PentaBDE 44, HexaBDE HeptaBDE OctaBDE NonaBDE ,3-3 DecaBDE , (Darnerud et al., 2001) Da bromerede flammehæmmere findes i næsten alle de produkter, der indeholder elektronik, og også i en meget stor del af de øvrige elektriske produkter, vil de oftest være at finde i hjemmet, hvor der derfor vil finde fordampning sted (Lassen et al., 1999). De elektriske apparater indeholder dele, som når op på høje temperaturer, eksempelvis i plastikisoleringsdele, kabler, stikkontakter, relædele og computerskærme. Reglerne herhjemme siger, at plastik placeret mindre end 30 mm fra et varmelegeme skal kunne klare 650 C (Lassen et al., 1999). 10

11 I en arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen undersøgte man, hvor stor en procentdel af forskellige husholdningsapparater, der indeholdte brom. De fleste plastdele nær varmelegemer havde et indhold af brom på en vægtprocent mindre en 0,01%, men nogle dele havde op til 9,6%. Apparater med det højeste bromindhold var varmeblæsere, kaffemaskiner, foodprocessorer, frituregryder og brødristere. Det skal siges, at det det kun var enkelte af mærkerne, der havde et højt bromindhold. De mest benyttede PBDE ere i husholdningsapparaterne var hovedsageligt octabde og decabde (Nielsen og Christensen, 2001). Yderligere indgår oftest pentabde og decabde i tekstiler som sikkerhedstøj, tæpper, gardiner, møbler, telte og glasfiberprodukter (Lassen et al., 1999; Miljøstyrelsen, 2001). Det kan være meget svært at undgå bromerede flammehæmmere i disse produkter, da langt størstedelen importeres fra udlandet. I Danmark producerer vi ikke bromerede flammehæmmere, men vi importerer gerne kemikalier, plastråvarer og plasthalvfabrikater, der indeholder bromerede flammehæmmere og bruger dem i industrien (Lassen et al., 1999). Importen af plastvarer, som indeholder brom er meget svær at kontrollere, da produkter med og uden brom registreres under et i Danmark. Importopgørelser fra 1997 af bromerede flammehæmmere til produktion af plastikvarer viste, at kun 0,09% af den danske import var PBDE ere, mens 24% var TBBPA ere og afledte produkter deraf og 63% bromerede polyetherpolyoler. Størstedelen af de PBDE-holdige produkter vi producerer i Danmark eksporteres til udlandet (Lassen et al., 1999). Det er sjældent, der er bromerede flammehæmmere i maling, men det ses dog i maling brugt i industrien og til både. Transportmidler er også et område med stor brug af bromerede flammehæmmere. I biler findes det både i motordelene, sæderne, plastikdele og mange andre steder. Se tabel 2. 11

12 Tabel 2 Forbrug af bromerede flammehæmmere med færdigvarer i Danmark, TBBPA har på flere områder overtaget PBDE s funktion som flammehæmmer, men ikke på områder som installationer og transport. Produktgruppe Forbrug af Forbrug af enkelte forbindelser (tons) bromerede flammehæmmere Tons % PBDE TBBPA PBB HBDC Andre Bestykkede printkort ,3-5, Kabinetter Andre dele af elektriske apparater og maskiner Belysningsartikler Installationer og industriel automatik Tekstiler, gulvtæpper og møbler , ,0 Byggematerialer Maling og fugemiddel 0,6-1,7 0,2 0,1-0, ,5-1,2 Transportmidler , Andre anvendelser 0-3 0, I alt (afrundet) (Lassen et al., 1997) Der er ikke fundet mange bromerede flammehæmmere i spildevand og ved affaldsforbrænding, hvilket peger på, at udslip stammer fra fordampning. Det kan dog være svært at drage direkte paralleller ud fra disse resultater, da der ikke er lavet mange undersøgelser indenfor dette i Danmark. Derfor er de resultater vi kigger på hovedsageligt fra Tyskland og Sverige. Hvis prøverne var taget i eksempelvis Storbritannien, ville resultaterne sikkert have set anderledes ud, da de stadig bruger bromerede flammehæmmere i tekstiler. Det betyder, at der kommer en stor del ud i miljøet, når tøjet vaskes (Miljøstyrelsen, 2001). PBDE ere og PBB ere kan under visse forbrændingsforhold, virke som udgangsmateriale for furaner og dioxiner. Da furaner og dioxiner er meget 12

13 giftigere end PBDE ere og PBB ere, er det vigtigt at forbrændingen sker meget kontrolleret, så stofferne ikke frigives til miljøet. Normalt vil PBDE ere og PBB ere blive helt destrueret under forbrændingen, og kun lidt ender i restprodukterne (Lassen et al., 1999). Bromerede flammehæmmere kan indeholde små mængder urenheder som dioxiner, der kan frigives til miljøet ved forbrænding (Miljøstyrelsen, 2001). Siden 1981, hvor man begyndte at undersøge forekomsten af PBDE ere i fødekæderne, er der observeret kommercielle PBDE ere i fisk og mange andre marine organismer. Der er ikke observeret PBDE ere naturligt i miljøet, selvom flere forskellige naturligt forekommende hydroxylerede PBDE ere er set i de marine svampe Dysidea sp. og metylerede PBDE ere er fundet i algen Cladophora fascicularis (Meironyté et al., 1999; Darnerud et al., 2001). Dette betyder, at al den PBDE man finder i marine organismer stammer fra menneskeskabt forurening. En stor del af Danmarks import af bromerede flammehæmmere kommer fra Tyskland. Da de i 1997 lavede en frivillig aftale om at erstatte PBDE ere og PBB ere med mindre risikofyldte bromerede flammehæmmere, kom det også til at påvirke brugen i Danmark. I 1997 var Danmarks import af PBDE ere derfor kun 2% af den samlede import af bromerede flammehæmmere. Man er, som tidligere nævnt, gået mere over til TBBPA, men det er ikke nær så effektivt som decabde, så derfor skal der bruges mere, for at imødekomme de krav der er til brandsikkerheden. TBBPA har til gengæld den fordel, i forhold til decabde og octabde, at produktionen af plastik, som foregår mellem C, danner meget færre furaner og dioxiner (Lassen et al., 1999). 13

14 PBDE ere er ved at blive udfaset i EU og dermed i Danmark. Udfasningen af PBDE sker dels på grund af de miljø- og sundhedsmæssige risici. Desuden forekommer octa- og decapbde i en kombination med antimon trioxid. Antimon er i EU klassificeret som kræftfremkaldende og i Danmark skal disse stoffer erstattes, hvis det er muligt. De steder, hvor der endnu ikke er fundet alternativer, forsøger man at gå fra de aromatiske bromerede flammehæmmere (og deriblandt PBDE) til de alifatiske bromerede flammehæmmere. Blandt andet benyttes hexabromocyclododecane (HBCD). Men så vidt muligt forsøger man at erstatte dem med halogenfrie alternativer (Lassen et al., 1999). Det er dog ikke altid, det er nemt at erstatte de halogenerede stoffer, da alternativerne ofte er både dyrere og mindre holdbare, det vil sige, at der skal bruges en større mængde af flammehæmmere i produktet for at få den samme effekt som de bromerede flammehæmmere kunne give (Miljøstyrelsen, 2001). Efter svanemærket blev introduceret i Norden, er der blevet skåret meget ned på brugen af bromerede flammehæmmere. Svanemærket forbyder PBDE ere og PBB ere i plastikdele større end 50 g. Endnu er der ikke restriktioner på andre bromerede flammehæmmere, og TBBPA bruges stadig mere, hvor der ikke kan findes andre alternativer for PBDE ere og PBB ere. Det ses blandt andet i laminater til printplader, som vi importerer fra Sverige (Lassen et al., 1999). I Sverige skal PBB og PBDE være helt afviklet inden 2004 (Miljøstyrelsen, 2001). I 1990 erne var der forskel på hvilke flammehæmmere der blev brugt til bestemte laminater til printplader alt efter, hvor i verden man befandt sig. I Europa blev der hovedsageligt brugt TBBPA, mens der i Asien blev benyttet pentabde. I dag er man i Asien også gået over til hovedsageligt at bruge TBBPA. Men stadig kan det anslås, at pentabde indgår i 30% af laminaterne i 14

15 elektronikprodukter til den almindelige forbruger (Lassen et al., 1999). Der er fremlagt et direktivforslag om et totalt forbud mod brugen af pentabde i EU i 2003, herunder også importerede varer. Samtidig er der forhandlinger om et direktiv, der fra 2008 skal forbyde al anvendelse af PBDE og PBB i elektrisk og elektronisk udstyr (Miljøstyrelsen, 2001). Brugen af bromerede flammehæmmere i transportmidler er konstant under diskussion, blandt andet bliver der gjort meget for at udfase dem i toge. Det ses for eksempel ved, at DSB i Danmark gør en stor indsats for at fjerne så mange halogenerede flammehæmmere som muligt (Lassen et al., 1999). I europæisk bilproduktion er ca. 20% af bilerne fremstillet med alternativer til bromerede flammehæmmere, hvor det er muligt. Med hensyn til anvendelsen af bromerede flammehæmmere i bilerne er det forbrugerne med deres valg af bil der bestemmer, hvor hurtigt det skal gå med udfasningen. Men det er svært for den enkelte forbruger, at få et overblik over, i hvilke dele af hvilke biler, der er benyttet bromerede flammehæmmere. Samtidig bør det heller ikke være forbrugerens ansvar. Der er stadig stor national forskel på brugen af de bromerede flammehæmmere, da der er forskellige påbud og krav til brandsikkerheden. Se tabel 3. I Europa bruger de fleste lande stadig PBDE ere. Specielt i Frankrig og Storbritannien anvendes PBDE ere i høj grad. I Danmark, Tyskland og Holland er man gået mere over til at benytte TBBPA. Storbritannien har, modsat Danmark og Tyskland, stillet krav til, at møbler, madrasser og gardiner skal indeholde flammehæmmere (Lassen et al., 1999). Selvom vi ikke har regler for det, vil mange af produkterne dog være fremstillet til et internationale marked, og overholder således disse krav (Miljøstyrelsen, 2001). Tilsvarende skal der i 15

16 Tyskland være bromerede flammehæmmere i plastikisoleringsskum. Det kræves heller ikke i Danmark. Tabel 3 Estimeret verdensforbrug i tons (1999). PentaBDE OctaBDE DecaBDE TBBPA HBCD Amerika Europa Asien Total (de Wit, 2002) Når det gælder sikkerhedstøj, er der enighed mellem Danmark, Storbritannien og Tyskland om at benytte bromerede flammehæmmere. I Storbritannien og USA skal der yderligere være bromerede flammehæmmere i nattøj til børn, og på grund af vores import derfra, ses disse produkter også på det danske marked (Lassen et al., 1999). 2. Risikovurdering som analyseramme Alle er udsat for risici i dagligdagen, og der findes intet liv uden risici (Grandjean, 1998). Vi definerer risiko som en øget sandsynlighed for fare. Det moderne samfunds produktion af velstand er en samtidig produktion af risici. Især de kemiske risici kan være vanskelige at forstå og forklare, idet de stort set er usynlige, komplekse, globale og langsigtede. For at kunne prioritere håndteringen af en given risiko, bør man sikre sig en samlet og bred dokumentation i form af en risikovurdering. Således at hånd- 16

17 teringen foregår på en bæredygtig måde med hensyn til miljø, sundhed, økonomi, samfund og teknologi. De første risikovurderinger kom midt i 1970 erne. Siden er kompleksiteten af dem øget i takt med den øgede forståelse af risikoen. WHO (World Health Organization) startede i 1973 Environmental Health Criteria Programme, som vurderer forureningsstoffer. Senere blev deres arbejde integreret med UNEP (United Nations Environment Programme) og ILO (International Labour Organization) i IPCS (International Programme on Chemical Safety). Internationalisering er en nødvendighed, idet forurening ikke holder sig inden for nationale grænser. Derfor er det nødvendigt med en gensidig accept af data og harmonisering af vurderingsmetoder og risikoreduktionstiltag (Grandjean, 1998; van Esch, 1997). I 1981 etablerede EU kemikalieregisteret EINECS (European INventory of Existing Commercial Substances) over de eksisterende markedsførte stoffer. Det indeholder kemikalier, hvoraf er klassificeret som skadelige, og har industrien klassificeret. Resten, mere end 85%, ved vi lidt eller intet om. Kun nye stoffer kræves undersøgt. OECD (Organization for Economic Cooperation and Development) har igangsat en nærmere undersøgelse af de stoffer, hvor forbruget er minimum tons om året (HPVC). Der findes desuden en OECD/EU harmoniseret elektronisk database, HEDSET (Harmonized Electronic Data SET) (Grandjean, 1998). I 1993 vedtog EU at udføre risikovurderinger af de kemikalier, der mistænkes for at være at skadelige for miljøet og/eller mennesker. Desværre foregår denne omfattende proces meget langsomt. Forhåbentlig vil den kommende kemikalielovgivning ændre dette. European Center for Ecotoxicology and Toxicology of 17

18 Chemicals (ECETOC) under EU og diverse NGO ere er også vigtige aktører i risikovurderingen. Formålet med en generel risikovurdering er at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici, der opstår ved produktion, anvendelse og bortskaffelse af et givent stof. Der fokuseres på en fare, de givne risici identificeres, dosis-respons sammenhænge undersøges og der laves en opgørelse over eksponeringen. Herefter analyseres de opnåede data for, om de udgør en reel risiko. Endelig, på baggrund af risikovurderingen og risikoanalysen, skabes en risikohåndtering. Den medfører at risikoen enten fjernes, forebygges, formindskes eller på anden vis kontrolleres eller reguleres. Da vi ønsker at belyse PBDE fra flere vinkler, faldt det os naturligt, overskueligt, relevant og logisk at forsøge at følge den generelle risikovurderingsmodel som en form for analyseramme. Vi har dog tilladt os at simplificere den kraftigt i håbet om at dække de udvalgte emner ordentligt. 3. Risikoidentitet I en identifikation af risikoen belyses de forskellige egenskaber ved en stofgruppe. De kemiske og fysisk egenskaber udgør et fundament for de andre egenskaber. Det omfang det givne stof er observeret i det abiotiske såvel som det biotiske miljø er et vigtigt led i den efterfølgende analyse af, om risikoen er reel. Et tredje nødvendigt led er en karakterisering af toksicitet. 18

19 3.1. Kemiske og fysiske egenskaber Polybromeret difenylether, PBDE har molekyleformlen C 12 H (9-0) Br (1-10) O. Det ses af figur 1, at PBDE er højt bromerede stoffer, idet % vægt er brom og molekylet er organisk, idet det blandt andet indeholder mere end 6 kulstofatomer (Lassen et al., 1999). Grundstrukturen er to benzenringe (difenyl) med 1-10 bromatomer. De er forbundet via et oxygenatom og er dermed en ether. Figur 1 Figuren viser ligheder i strukturerne hos skjoldbruskkirtelhormonet T4, pentabde-100, methyleret PBDE, hydroxyleret PBDE og PCB-153 (polykloreret bifenyl) (McDonald, 2002). Se appendiks 2 Fysiske og kemiske data, for uddybende information til dette afsnit. Molekylevægten afhænger af hvor meget brom der har afløst brint. Store molekyler, som for eksempel octa- og decabde, kan ikke optages lige så let som små, da de ikke kan trænge igennem de små huller i den polære overflade af cellemembranen. Samspillet mellem høj molekylevægt og biotilgængelighed er ikke fuldstændigt belyst. Flere steder i litteraturen antages det, at decabde ikke kan optages over organismernes membraner (Allchin et al., 1999). 19

20 Et stofs fordeling i henholdsvis vand og oktanol angives ved fordelingskoefficent (log P OW ). Den bruges som indikator for stoffets potentiale for bioakkumulering, som er ophobning i levende organismer fra alle mulige eksponeringsveje. Biokoncentrationsfaktoren (BCF) er et mål for koncentrationen af et givent stof i organismen, eksempelvis fisk, i forhold til koncentrationen i omgivelserne, eksempelvis vand, ved ligevægt. Den er især høj for pentabde. Det kan være problematisk at sammenligne værdier fundet ved forskellige test, men også variationer i størrelse, fedtindhold, livsforløb med mere spiller ind (van Leeuwen og Hermes, 1995). PBDE har en Log P OW, der er højere end 3. Det betyder, at det er hydrofobt, og opløses dårligt i vand. Stofferne har stor affinitet til partikler og andet opløst organisk materiale, og sandsynligvis vil kun en mindre del af stofferne være frit tilgængeligt i vandfasen. I sediment vil der formegentlig ske en ophobning af PBDE. Alt dette, sammen med den høje BCF, peger på potentiale for bioakkumulering. Den store variation i de målte værdier i appendiks 2 kan skyldes, at de målte stoffer ikke har været helt rene, afvigelser i måleteknik/apparatur eller andre bias. Biomagnificering vil sige, at koncentrationen er stigende op gennem fødekæden. Dog behøver en bioakkumulering ikke at være biomagnificerende (Bjerregaard, 1998). Optaget af PBDE ere kan være en biomagnificerende bioakkumulering (Sellström et al., 1993). Det viser prøver fra sediment, ferskvandfisk (uden punktkilde forurening) og fiskeørn (Pandion haliaetus) hvor koncentrationerne stiger op gennem fødekæden, samt højere koncentrationer i sæl og tejst (Cepphus grulle), sammenlignet med sild (Darnerud et al., 1998). Se figur 2 for tilsvarende resultat fra anden undersøgelse. Nyere undersøgelse af brisling, sild og laks viser tydelig biomagnificering. Tetra-og pentabde biomagnificeres 20

21 mere end tribde, og den mindste biomagnificering ses hos hexabde. Både PBB ere og PBDE ere er fundet i fiskespisende fugle og sæler, hvilket bekræfter, at de kan overføres fra bytte til rovdyr. Også her er tetrabde det stof, der er mest af (Allchin et al., 1999). Data tyder på en større biomagnificering end set ved PCB, især med tri- til pentabde (Darnerud et al., 2001). Figur 2 Figuren viser biomagnificering idet koncentrationen af tetrabde-47 stiger op gennem de forskellige trofiske niveauer i fra henholdsvis: Østersøsild (muskelvæv), laks (muskelvæv), ringsæl (spæk), gråsæl (spæk), tejst (æg), Fiskeørn (muskelvæv) (Darnerud et al., 2001). QSAR (Quantity Structure-Reactivity Relationship) er en empirisk metode til at udlede et kemikalies reaktion eller biologiske potentiale udfra en række kemiske stoffer med ensartet struktur (Bunce, 1994). For eksempel kan parametre, som BCF og P OW estimeres, men med en vis usikkerhed. QSAR-forudsigelser viser, at bioakkumulering finder sted hos PBDE ere med 1-6 bromatomer. Det ses muligvis også med syv bromatomer. Modellerne kan ikke forudsige hastigheder og konsekvenser af stoffernes eventuelle delvise nedbrydning og fraspaltning af 21

22 brom. Desuden indgår kun rene blandinger i QSAR-beregningerne, i modsætning til de kommercielle blandingsprodukter (Miljøstyrelsen, 2001). De højt bromerede PBDE ers lave biokoncentrationsfaktorer skyldes nok, at de optages i mindre grad. Vandopløseligheden, S w, er lav, da en opløselighed mellem 1 mg l -1 og 100 g l -1 regnes for normalt for organisk stof (van Leeuwen og Hermes, 1995). Vandopløseligheden har stor betydning for transport og fordeling i vandkredsløbet. PBDE har kogepunkt på mellem 310 og 425 C og dets damptryk er lavt. Derfor sker fordampning ikke så let. Halogen substitution medvirker til afvigelser i damptrykket. PBDE og dens nedbrydningsprodukter har en kemisk struktur, der ligner hormonet T4 og PCB. Se figur 1. Desuden ligner PBDE DDT (diklorodifenyl trikloro ethan) og PBB. På grund af denne strukturelle lighed formodes det, at interaktion mellem dem er mulig. Det er uønskeligt, idet det kan give anledning til additive og synergistiske biokemiske og toksikologiske effekter, og omfanget af den toksiske effekt kan ændres. Data fra appendiks 2 viser yderligere at PBDE er stærkt persistent. PBDE ere er ikke bionedbrydelige, men der er mikrobiel nedbrydning af mindre betydning af mono- og dibde. Kommercielle PBDE ere er ret modstandsdygtige for fysisk, kemisk og biologisk nedbrydning (Darnerud et al., 2001). Til gengæld har det vist sig, at decabde kan nedbrydes fotolytisk til lavere bromerede BDE ere. Det indikerer, at der naturligt kan ske en omdannelse af decabde til lavere brommerede BDE ere, som er mere bioaktive. 22

23 Det forventes, at PBDE bliver i vandmiljøet over længere tid, da det bindes til partikler og dermed ophobes i sediment. PBDE fjernes ikke fra vandmiljøet via fordampning eller bionedbrydning. Som et stabilt stof har det potentiale til vidtstrækkende spredning i miljøet. PBDE ligner og opfylder kravene for at være POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants) Observationer i det abiotiske miljø Eksponering fra det omgivende miljø er afgørende, når man skal analysere risikoen. Derfor er det relevant at undersøge tilstedeværelsen af PBDE i det abiotiske miljø. Målinger i det abiotiske miljø skal sammenholdes med målinger fra det biotiske miljø, for at kunne udlede, i hvilken grad et stof er bio-tilgængeligt Sediment Da PBDE ere bindes til partikler, er det relevant at undersøge indholdet i sediment. En dansk undersøgelse, af PBDE ere i sediment, viste den største koncentration fra tæt befolkede områder som for eksempel i havne og søer nær byområder (Christensen og Platz, 2001). Generelt så man de største koncentrationer af PBDE ere i ferskvandssediment i forhold til marint sediment. Niveauet af tetra- til hexabde ere var 0,06-0,25 ng g -1 dw (dry weight) i marint sediment (undtagen Københavns Havn), i ferskvandssediment var det 0,07-2,58 ng g -1 dw. For decabde-209 var niveauet også større i ferskvandssediment end i marint sediment, henholdsvist <1,3-8,1 ng g -1 dw og <0,9-3,9 ng g -1 dw. I Københavns Havn fandt man det højeste danske niveau, med 3,7 ng g -1 dw tetra- til hexabde ere og 21,5 ng g -1 dw decabde-209. Generelt er decabde-209 den mest udbredte PBDE er i sediment i Danmark, efterfulgt af tetra- til 23

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Hvor kommer mikroplasten fra?

Hvor kommer mikroplasten fra? IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Mikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet

Mikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Mikroplastik som vektor for andre miljøfremmede stoffer Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Oversigt Hvad er vektoreffekten? De tre niveauer af vektoreffekter

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag Samtlige kemikalier har en fælles historie, idet de alle er blevet udviklet med henblik på at løse vigtige teknologiske formål, men efterfølgende har det vist sig, at de havde effekter, som ikke var kortlagt

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed. FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

PCB Hvordan undersøges og afværges

PCB Hvordan undersøges og afværges PCB Hvordan undersøges og afværges Temadag Vintermøde 7. marts 2011 1 PCB Generelt PCB = Polychlorerede Biphenyler 209 forskellige stoffer (congenere) Forskelle i kemiske og fysiske egenskaber Flere chloratomer

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad Kunsten at læse et sikkerhedsdatablad Et hjælpemiddel for dig, som skal vurdere sikkerhedsdatablade for kemiske produkter. Checklisten er udarbejdet af Plast- & Kemiföretagen, Sverige. Checkliste til bedømmelse

Læs mere

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald MEMO/05/248 Bruxelles, den 11. august 2005 Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald 1) Hvorfor er elektrisk og elektronisk affald problematisk? Elektrisk og elektronisk affald

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Persistent kemikalie. Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand. At stoffet ophobes I fødekæderne

Persistent kemikalie. Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand. At stoffet ophobes I fødekæderne PCB Hvad er PCB Hvor giftigt er PCB Persistent kemikalie Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand Biologisk meget tungt nedbrydeligt At stoffet ophobes I fødekæderne Ophobning I fødekæden Effekter på

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger

Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Identifikation og afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Hvorfor har man brugt PCB i byggematerialer? blødgører i elastiske og bløde byggematerialer

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø

Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø IDA Huset 27. oktober 2015 Ryan Metcalfe - KIMO Danmark Affald på kysten Marint Affald Nordsøen tilføres ca. 20.000 tons affald /år.* Det svarer

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET Spiritus eller alkohol: er det hip som hap for krebsdyr? Hvad vi kan lære af økotoksikologiske koncentrations-respons eksperimenter Anneme9e Palmqvist

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 001-06878 Ref. FJE/VJO Dep-kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

PCB i bygninger Erfaringer og strategi i Kbh. Ved områdechef Jens Nejrup, CMI

PCB i bygninger Erfaringer og strategi i Kbh. Ved områdechef Jens Nejrup, CMI Erfaringer og strategi i Kbh. Ved områdechef Jens Nejrup, CMI 1 PCB historien set med CMI øjne Center for Miljø i Københavns Kommune, (CMI) er bl.a. myndighed for bortskaffelse af affald og forurenet jord,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke omfattet Anvendelse: Insekticid Emballage: 8 kg plastiktønde Leverandør: Schering-Plough Animal Health Hvedemarken 12 3520 Farum

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

PCB Polychlorerede biphenyler. Årsmøde Lys og luft, 10. juni 2010

PCB Polychlorerede biphenyler. Årsmøde Lys og luft, 10. juni 2010 PCB Polychlorerede biphenyler Årsmøde Lys og luft, 10. juni 2010 PCB fakta 209 forskellige forbindelser, kaldet congenere Dioxinlignende (12 congenere) Ikke dioxinlignende Chlorindhold Højt Lavt PCB fakta

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. november 2004 Til underretning for

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere