Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
|
|
- Minna Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten 1. Efter reformationen tilhørte kirken fremdeles kronen, indtil den ved auktionen 1767 over det falsterske ryttergods blev tilskødet øens beboere 2, som stadig ejer kirken. Kirken ligger syd for byen umiddelbart ved bredden af den nu udtørrede Kirkevig og kun hævet ca. 2 m over havfladen. Kirkegården, der er udvidet mod syd, er på alle sider omgivet af bukketornsbevoksede stendiger; mod nord er en nyere port med murede piller og jernlåge, og en lille trælåge fører i samme side ud til en sti til præstegården blev»kirkeporten af ny ophugget med porte til begge sider at slå op og låge«(rgsk.). Den lille kirkebygning består af kor og skib fra sengotisk tid, tårn fra reformationstiden og et moderne våbenhus, som har afløst et ældre. Den gotiske kirke er bygget af dybrøde munkesten af god kvalitet og sorte bindere i munkeforbandt med rygfuger og mange åbne bomhuller. Enkelte sten af den svære kampestenssyld springer stærkt frem på begge sider af
2 ASKØ KIRKE 897 Fig. 2. Askø. Plan. 1:300. Målt af Charles Christensen muren. Koret er meget lille; østgavlen har et tilmuret, ret bredt, falset, fladbuet vindue, og derover har gavltoppen en korsformet blændingsdekoration omkring en cirkelblænding, hvori er indsat et moderne vindue. Gavlkammen har aftrappede skifter, munketeglsafdækket toptinde og spirformede fodtinder, hvoraf den søndre delvis er ny. I sydsiden sidder et vindue, der oprindelig har været formet som østgavlens; nordsiden viser ingen vinduesspor. Gesimserne dannes af tre udkragninger, sydvinduets stik skærer op i den underste. Skibets østgavl har glat kam med tinder som korets. Sydsidens dør spores under det midterste vindue; den har indvendig været 125 cm bred. Ligeledes kan det østligste vindue vistnok spores, men iøvrigt er alle vinduerne nyere. Norddøren er stadig i brug, men omdannet; dog er den indre fladbue vist oprindelig. Nordsiden synes ikke at have haft vinduer. Gesimserne dannes af to udkragninger. Vestgavlen har munkestensafdækkede kamme og fodtinder som østgavlens på konsoller af tre udkragede skifter. Gavltrekanten har nederst et savskifte og derover tre spidsbuede blændinger, hvoraf den midterste er bredest og højest. Måske skjules bag tårnmurene yderligere en blænding i hver side. Det indre. Den lave, runde korbue (fig. 3) har afrundet kragsten og afsats, der synes at være dannet 1866, da man krævede bueåbningen udvidet med seks tommer helt rundt (syn); på hver side af den er ind mod skibet en lille, kvadratisk niche. Disse nicher kan alene på grund af deres ringe størrelse ikke have forbindelse med sidealtre. Ændringer og tilføjelser. I koret er indbygget et gotisk krydshvælv med rund vægbue mod vest og halvstens ribber uden overribber blev skibets loftsbrædder og enkelte bjælker fornyet. Hele reparationen, der også omfattede tage, våbenhus og tårn, kostede 731 rdl. 5 m. 4 sk. (rgsk.); på grund af kirkens ringe højde var der 1852 planer om at løfte loftet som en bue op under hanebjælkerne (syn) kostede et nyt vindue på den søndre side 57
3 898 FUGLSE HERRED 1 rdl. (rgsk.); retkantede vinduer med plankeoverdækning er nu indhuggede i begge sider. Tårnet er bygget af munkesten i munkeskifte på en syld af meget store marksten. I murværkets underste del står bomhullerne åbne. Understokværket har i sydsiden et dobbeltfalset, spidsbuet vindue, hvori nu er indsat et lille, fladbuet trævindue; i vestsiden sidder en spidsbuet blænding. I tårnrummet, der åbner sig mod skibet med en spids tårnbue i hele rummets bredde, er afsat vederlag til en krydshvælving, der aldrig har været opført. Mellemstokværket har haft små, fladbuede glugger mod syd og vest; klokkestokværket har mod syd een og mod øst to fladbuede, falsede glamhuller, mod vest og nord små, rundbuede tvillingglamhuller omsluttede af dobbeltbuede false. Gesimsen i nord og syd består af en enkelt udkragning. De højt rejste gavle har over et savskifte en rig blændingsdekoration af pibeblændinger, cirkler, spidsbuer og blændinger med hængestav under syv brynede, munketeglsafdækkede kamtakker (fig. 1). Øverste del af vestgavlen er ommuret. Gavlfoden har i begge sider gennemgående bomhuller, hvoraf de yderste er diagonalt stillede; i vest ligger de under og i øst over tagbjælkelaget. Våbenhuset var i 1586 aldeles forfaldent 3 ; 1704 blev det repareret og bestod da af bindingsværk med udmurede tavl (rgsk.). Det nuværende våbenhus på nordsiden er moderne, af mursten. Tagværkerne over koret er af eg, med spærsko og spærstivere, men noget omsat. Skibets gamle tagværk er delvis bevaret, dog er bjælker og spærstivere forsvundet. Det er nummereret med trekanthuggede mærker i nordsiden. Tårnets tagværk er oprindeligt, med spærsko, spærstivere, lange kryds, dobbelte hanebånd og kongestolper ved gavlene med længdebjælker og længdekryds; det er nummereret med streger. Mange dele er fornyet med fyrrebrædder; under klokkestolen ligger et bjælkelag af 30 x 30 cm egebjælker. Kor og skib har nu bræddegulv, tårnet gulv af beton, våbenhusets gulv er af grå og gule fliser. Kun tårnets vindue er af træ, de øvrige er af jern. Murene står hvidkalkede, korets og tårnets tagflader er dækket med munketegl, de øvrige med vingetegl. INVENTAR Alterbordet er et nyere fyrretræspanel. Det gamle, murede alterbord fjernedes 1866 (syn). Alter klæder. 1) Af taft, gammelt og forslidt, nævnt 1722 (rgsk.). 2) Af rødbrunt, blommet, overskåren plyds, givet af Peder Hanssen Løye 1753 (rgsk.). Altertavlen (fig. 4) er en sengotisk, trefløjet skabstavle af lybsk herkomst. Midtskabet (160 x90 cm) domineres af en stor tronende bispefigur, rimelig-
4 ASKØ KIRKE 899 Fig. 3. Askø. Indre, set mod øst. E. Skov 1950 vis forestillende den hellige Nicolaus, som i venstre hånd har holdt en nu forsvunden bispestav, mens højre hånd er løftet til velsignelse. Figurens ansigt er karakterfuldt, og dragtens folder falder blødt og naturligt. Flankerende bispefiguren er langs skabets lodrette sider anbragt fire små apostelfigurer, øverst Thomas og Filip, nederst Matthæus og Johannes, alle med deres tegn, hvoraf Matthæus' dog er erstattet af en stav. Figurerne står under rigt udskårne, gennembrudte kølbuebaldakiner, som bæres af spinkle søjler. Nederst i midtskabet er et gennembrudt smalfelt, øverst tre kølbuer med stavværk og korsblomster. I skabsfløjene, som hver er delt i fire lige store rum, findes otte større apostelfigurer, alle med attributter i hænderne, i nordre fløj øverst Petrus og Bartholomæus, nederst Jakob den Ældre og Paulus, i sondre fløj foroven Simon og Judas Thaddæus, forneden Jakob den Yngre og Andreas; figurerne er karakteristiske ved deres relativt store hoveder med kraftig hårog skægvækst. Under hvert par apostle er et gennembrudt smalfelt, over de enkelte figurer kølbuer af samme art som midtskabets; forneden er de dog i nyere tid erstattet med malede efterligninger. Skabet har været kronet af en bladfrise, hvoraf rester kun er bevaret på fløjene, men alle bladene er afbrudt. Over midtskabet er anbragt et nyere, udsavet topornament. Selve 57*
5 900 FUGLSE HERRED Fig. 4. Askø. Altertavle (s. 898). Aa. Rl skabet og bispefiguren er lyst egetræsmalet, apostlene derimod hvide. Fløjene har på bagsiden malerier på kridtgrund forestillende to bisper. Mod syd S. Erasmus (fig. 5), som står foran en brysthøj mur, bag hvilken ses et landskab med træer og tårne, i den ene hånd har han en bispestav, i den anden sit helgentegn, en vinde, omslynget af tarme. Bispen på nordfløjen forestiller muligvis S. Nicolaus; han er malet mod en tilsvarende baggrund og har bispestaven i venstre hånd, mens den højre er løftet til velsignelse. Når der 1833 omtales en lueforgyldt altertavle med jomfru Maria og barnet i højt relief 4, beror det muligvis på en forveksling med Fæmø (sml. s. 889). Altersølv. Kalk (fig. 6), gotisk, fra o. 1400, 16,5 cm høj. Den runde fod har standkant med små opdrevne bukler i grupper på fem, og på oversiden er fastnittet et lille krucifiks med en meget forvreden Kristusfigur, hvis krop hænger dybt ned i armene med krydsede ben og hovedet helt ned på højre
6 ASKØ KIRKE 901 skulder. Kalkens skaft er rundt med graverede, spidse firblade og meget stor knop, hvis seks rudebosser bærer indskriften»ihesus«med reliefmajuskler, mens de spidse mellemfaldende bukler på over- og undersiden har graverede stavværksmotiver. Samtidigt spidst bæger, indvendig forgyldt. Tilhørende disk (fig. 7) med firpasformet bund og på randen en cirkel med en graveret, stiliseret blomst; tvm. 15,2 cm. Vinkande og oblatæske af københavnsk porcelæn. Oblatæske af sølv, nævnt 1722 (rgsk.). Vinflaske af tin fra Fladt firkantet korpus med lille skrueprop og bøjler til en nu forsvunden bærerem; på siden graveret:»aschø Kircke Flaske 1764«med skriveskrift omgivet af en bladkrans. Vinflaske på en pot, af tin, nævnt o (rgsk.). Sygekalk, vist fra 1842, 8,5 cm høj. Rund, profileret fod, trindt skaft og indvendig forgyldt bæger. Københavns bystempel 1842(?) og mestermærke for P. O. Qvade, Maribo (Bøje s. 294). Lille disk med samme stempler. Alterstager fra 1858, stemplet I. O. Lang. De 33 cm høje stager består af en lav, profileret fod og et slankt skaft uden lyseskål. I bunden er indprikket givernavnet»f. Brommer 1858«[sognepræst II. F. Brummer ]. Alterstager af tin, umage, nævnt 1722 (rgsk.). Bibel. Et meget velbevaret eksemplar af Christian 3.s bibel fra 1550 i nyere læderbind med gamle messingbeslag. Messehageler. 1) Med kors af uægte guldgalloner, G. K. K Fig. 5. Askø. Maleri på ydersiden af altertavlens søndre fløj (s. 900). nævnt som gammel og forslidt 1722 (rgsk.). 2) 1729, af ægte carmoisinfløjl med sølvgalioner (rgsk.). Døbefont af træ fra 1856 (syn), med aflang, ottekantet fod, balusterformet skaft og en lille ottekantet kumme. Dåbsfad af messing, ovalt, samtidigt med fonten. Dåbsfad af messing, nævnt 1722 (rgsk.). Korbuekrucifiks (fig. 8), høj-gotisk, fra begyndelsen af 1400'rne, iflg. rgsk. skænket af sognepræst Carsten Dreyer [ ]. Den kun 55 cm høje figur har let svajet krop, krydsede fødder og hænger i skråt strakte arme. Hovedet, der har åbne øjne og snoet tornekrone med indborede torne, hælder ned mod højre skulder. Det lavtsiddende lændeklæde har en lang, tynd snip i begge sider. Rundt korstræ med afstumpede grene, som er skåret i eet med det øvrige. På den øverste korsarm er fastnaglet et skriftbånd med versalerne»i N R I«. Ny staffering ved maler H. Munk. Over korbuen.
7 902 FUGLSE HERRED E. Skov 1950 Fig Askø. Alterkalk (s. 900) og disk (s. 901). Aa. Rl Prædikestol i høj-renaissance fra , beslægtet med prædikestolen i Maribo (s. 66) og nøje svarende til flere af værkstedets mindre arbejder, f. eks. Arninge (s. 323), blot mangler her det sædvanlige smalfelt under arkaderne, og hængestykkerne er forsvundne. Arkaderne har dårligt opmalede malerier af evangelisterne med deres forbogstaver, tidligere hele navnet, malet ved siden af hovedet. I øvrigt har stolen en nyere lysgrå staffering med sorte postament- og frisefelter, hvori skimtes religiøse frakturindskrifter; i frisefeltet nærmest væggen står med nyere skriveskrift navnene F. Larsen og W. Ieile... Nyere bærestolpe og opgang. Stolen står nu i skibets sydvesthjørne, men fandtes 1898 i nordvesthjørnet (syn). Timeglas, givet af en skipper, nævnes 1722 (rgsk.). Stolestader fra o. 1852, da de tidligere stole blev udsat til fornyelse (syn). Skab til opbevaring af ornamenterne, nævnt som gammelt 1722 (rgsk.). Pengeblok af fyr fra 1800'rne, jernbunden og med lem i siden. Ved indgangsdøren. To pengetavler fra o. 1800, med udsavet opstander og drejet skaft. Sortmalede, med hvide indskrifter:»til Kirken«og»Til De Fattige«(skriveskrift). To ubrugelige pengetavler nævnes 1722 (rgsk.).
8 ASKØ KIRKE 903 E. Skov 1950 Fig. 8. Askø. Korbuekrucifiks (s. 901). E. Skov 1950 Fig. 9. Askø. Klokke (s. 903). Præsterækketavler omfattende præsterne siden reformationen, den første indtil Sorte med hvid skriveskrift. Kirkeskib, orlogsfregat»askøes Enighed«1867, bygget og skænket af skipper Jørgen Thustrup. Flere skibe fandtes Klokker. 1) (Fig. 9), rimeligvis senmiddelalderlig, skriftløs; tvm. 36 cm. (Ikke hos Uldall). 2) Om halsen blomsterborter og versalindskrift:»soli Deo gloria me fudit M. C. Troschell hofglockengiser in Kopenhagen 1763«. På legemets ene side står indskriften:»askøe kircke klocke er omstøbt i året 1763 da herr conferentzraad Ørtz var amtmand i Falster og herr conferentzeraad Brøggeman var kirckeinspecteur«. På modsat side et skjold med Frederik 5.s navn. Om slagringen blomsterborter. Glatte hanke, tvm. 64 cm. Gammel klokkestol af eg til een klokke; den lille klokke er ophængt mellem stolen og murremmen. Klokke. En sprukken klokke på halvandet skippund, otte lispund (368 kg) afleveredes ved klokkeskatten 1528.
9 904 FUGLSE HERRED GRAVMINDER Gravsten fra 1600'rne. Lys, grå kalksten, ca. 140 x77 cm, med fordybede versaler. Stenen, der har haft cirkelfelter med evangelistsymboler i hjørnerne og latinsk indskrift, er nu itubrudt og anvendt som trinsten ved våbenhuset. KILDER OG HENVISNINGER Falsters gamle Rytterdistrikts Kirkeregnskaber , (RA). Regnskaber for Lolland , , (stiftsøvrighedsarkivet, LA). Reviderede Regnskaber, Lolland og Falsters Kirkeregnskaber , (RA). Dokumenter og Breve for hele Stiftet (stiftsøvrighedsarkivet, LA). Synsforretning 1586, Karen Brahes MS. nr. 280 (Vogelsangs fortegnelse) s. 120 (LA. Odense). Syn over Laalands østre Provsti og over Fuglse Herred (provstearkivet, LA). Syn over Fuglse Herred (bispearkivet, Nykøbing F.). Askøe Sognekalds Embedsbog (provstearkivet, LA). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen og C. Engelhardt 1878, Gertrud Kobke Knudsen og E. Skov 1950, Aa. Roussell J.Magnus-Petersen: Notesbog S. 18 og 81 f. (NM). 1 Kirkehist. Saml. 4. R. III, 568 f., 8. sept Rytterdistrikternes Kontor, 3 Bilag til kgl. Resolutioner Nr. 23, 3. maj 1767 (Rentekammerarkivet, RA). Karen Brahes MS. 4 5 Larsen: Laaland Falster I, 131. Kirkehist. Saml. 5. B. V, 297. Fig. 10. Askø 1808.
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereFig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing
Læs mereFig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede
Læs mereFig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereFig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED
Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED
Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereFig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereFig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. E. Skov 1951 TORSLUNDE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der efter et nu forsvundet dokument siges opfort 1440 og viet til S. Peder 1, er siden 1635 anneks til Taagerup
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereFig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog
Læs mereFig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.
Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens
Læs mereFig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1952 MUSSE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er anneks til Døllefjælde, et forhold, som bestod allerede 1517, på hvilket tidspunkt kaldsretten tilhørte kronen 1. Kirken
Læs mereFig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Horbelev. Ydre, set fra sydøst. Aa. RI. 1953 HORBELEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var i katolsk tid viet til S. Peder 1 (sml. fig. 14). Kort før reformationen sad kongen inde med kaldsretten
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereHAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereKirken den er et gammelt
RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret
Læs mereNazarethkirken i Ryslinge
Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereFig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009
Læs mereKirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5
I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. El. M. 1948 KAPPEL KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var i middelalderen viet den hellige trefoldighed og bevarede dette navn også efter reformationen 1. Den blev
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereFig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1949 GLOSLUNDE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, om hvis ejerforhold i middelalderen intet er oplyst, hørte efter reformationen under kronen, indtil
Læs mereFig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED
Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereSakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing
Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereSKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen
SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen
Læs mere3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.
3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,
Læs mereFig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947
Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var
Læs mereGIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår
Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1942 ØNSLEV KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen allerede for reformationen havde kaldsretten, som biskop
Læs mereFig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED
Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. L. L. 1955 TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirkens værnehelgen kendes ikke, thi maleriet på alterbordsforside af Anna Selvtredie og Kristus samt Maria og alle helgener,
Læs mere