Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse"

Transkript

1 Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse På vegne af Realdania, Bikubenfonden, Helsefonden og Københavns Kommune har SPUK i perioden oktober 2014 til februar 2015 gennemført en Foranalyse vedr. Indsatser ift. unge med hjemløseproblematikker. Foranalysen har til formål at analysere og afdække muligheder og behov for en større fælles indsats på området for hjemløshed blandt unge. De sidste års hjemløsetællinger har nemlig vist, at hjemløshed blandt unge er et stigende problem i Danmark. Antallet af unge, ramt af hjemløshed, blev i uge 6, 2013 opgjort til personer. I uge 6 i 2009 var antallet 633 unge. Hjemløshed blandt unge er oftest er et komplekst problem, der ikke har én simpel løsning eller kan løses af én instans alene. Når den stigende hjemløshed blandt unge skal begrænses, forebygges og helst helt undgås, er det derfor nødvendigt, at flere sektorer og organisationer (offentlige, private og NGO ere) systematisk samarbejder om fælles indsatser ud fra klart definerede mål og med kontinuerlig opfølgning. Foranalysen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende definition af målgruppen: Unge i alderen år, der: pt. er ramt af hjemløshed, dvs. unge, der aktuelt bor på gaden, på herberg eller midlertidigt hos venner og bekendte (sofasurfer), jf. definition i Hjemløshed i Danmark, 2013, udarbejdet af SFI, er i alvorlig risiko for at komme ud i hjemløshed qua deres aktuelle boligsituation, dvs. unge i overgange fra institutionaliserede boligformer / anbringelser uden for hjemmet, er meget udsatte pga. alvorlige familieproblemer, rusmiddelforbrug, kriminalitet, psykiske lidelser, ensomhed eller andre alvorlige risikofaktorer Foranalysen er baseret på flere dele: 1. Indsamling og analyse af eksisterende viden omkring hjemløshed blandt unge i Danmark samt internationale erfaringer, herunder afdække behov for yderligere viden, se resultat af research i Review vedr. indsatser ift. unge med hjemløse problematikker, dec Interessentanalyse gennem afholdelse af møder med Ungepanel, Forskerpanel og Ekspertpanel, nov. 2014, mhp. at erfaringsudveksle og få de første bud på, hvad der skal til for at forebygge og afhjælpe hjemløshed, herunder også at få input til udvælgelse af deltagere til Heldagsworkshop, 3. Afholdelse af Heldagsworkshop d. 20. jan. 2015, mhp. at få afdækket de vigtigste og mest presserende behov og indsatser for unge i risiko for eller ramt af hjemløshed. På Heldagsworkshoppen deltog 12 unge, der alle har oplevet hjemløshed på nært hold, ca. 40 repræsentanter for sociale ungeindsatser, kriminalforsorg, UU- og job-centre, frivillige organisationer og foreninger, kommunale myndigheder, ministerier, styrelser, boligselskaber, forskning og erhvervsliv samt 12 repræsentanter fra fondene. På baggrund af forløbet peger SPUK på 7 spor for en indsats og en enkelt overordnet præmis:

2 Et gennemgående udsagn i både forskning, blandt fagpersoner og ikke mindst hos de unge, der har bidraget til denne foranalyse, er, at unge med hjemløseproblematikker, skal inddrages, høres,ses og forstås. Dét pejlemærke ligger som en grundbjælke for alle øvrige pejlemærker: Hvis vi skal den stigende hjemløshed blandt unge til livs, skal de unge høres og være en del af løsningen. Dertil kommer følgende pejlemærker, som ikke bør tænkes isoleret, men indgå i sammenhæng med hinanden: 1. Billige, fleksible og varierede boliger 2. Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte 3. Job og uddannelse 4. Hjælp til økonomi 5. Ungefællesskaber, venskaber og netværk 6. Den brede forebyggelse 7. Unge under radaren De overordnede pejlemærker er samlet i nedenstående model: Manglen på billige, fleksible og varierede boliger er klart blevet udpeget, som én af de alvorligste udfordringer, men der har samtidig været udbredt enighed om, at hjemløshed blandt unge er et så komplekst problem, der kræver, at der også bliver fokuseret på andre områder og gerne samtidig. Præmis: Unge skal høres Forskningen og forskerne efterlyser det, eksperter og fagpersoner anbefaler det, og de unge beder om det: De unge, der er ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, skal inddrages, høres, ses og forstås, hvis vi skal den stigende hjemløshed blandt unge til livs. Review vedr. Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker, 2014 dokumenterer, at de unges perspektiv efterlyses på tværs af forskningen, og at flere forskere ligefrem peger på de unges reelle inddragelse og indflydelse som uomgængelig, hvis det skal lykkes at få unge ud af hjemløshed:

3 De unge skal lyttes til og involveres på alle niveauer: I tilrettelæggelsen af indsatser, i indretning og organisering af boformer, i mødet mellem unge og medarbejdere, i undersøgelser og forskning (Nieminen et.al, 2006; Deth et.al, 2009; Duckett et.al, 2009; Phil Robinson, 2008; Alasdair Stewart, 2013) De unge skal have indflydelse på egen situation. Stabile boligforhold er ikke nødvendigvis den højeste prioritet for unge. At bevæge sig i retning af større selvstændighed og uafhængighed er mindst lige så vigtigt. (Alasdair Stewart, 2013) De unge skal ses som de mange facetterede mennesker, de er, og ikke bare som sårbare unge. Det er vigtigt ikke bare at se hjemløshed som et udtryk for ekstrem sårbarhed og tung belastning hos den enkelte ung. Langt de fleste unge, ramt af hjemløshed, er også almindelige unge, som er fanget i en ualmindeligt belastende situation. Det er mere den position, de indtager, der gør dem sårbare, end det er noget, der karakteriserer den enkelte. Det er derfor essentielt at se og tage udgangspunkt i de unges ressourcer og stærke sider. (Phil Robinson, 2008) Flere af fagpersonerne i Ekspertpanelet og på Heldagsworkshoppen fremhævede desuden, at det er vigtigt ikke at fastlåse de unge i én gruppe (gruppen af unge hjemløse), men at se og høre de enkelte unges individuelle behov, at være opmærksom på den kendsgerning, at en del unge har fået nok af voksenstyrede indsatser, når de fylder 18 år, og nu vil have indflydelse på deres eget liv, at en del unge stadig gerne vil have hjælp fra voksne, blot på nogle andre betingelser, end da de var yngre, at der altid skal unge med på råd, når det handler om indsatser til unge, både på individuelt plan (indflydelse på egen sag) og på gruppeniveau (deltagelse i diverse ekspertpaneler og workshops). De 12 unge, der var samlet på Heldagsworkshoppen, tog forskerne og fagpersoner på ordet og kom med 4 konkrete idéer til, hvordan unge kan høres bedre fremadrettet: Der skal være ungerepræsentanter i alle ekspertpaneler m.m., der omhandler unge og hjemløshed Der skal nedsættes ungeråd, både på kommunalt og nationalt plan. Ungerådene skal fungere som rådgivere for hhv. kommunalbestyrelser og Folketing og skal høres i alle politiske beslutninger, der vedrører unge, og i dette tilfælde særligt beslutninger vedr. unge og hjemløshed. Der skal etableres et Ungehus i alle kommuner, hvor alle unge, ikke kun unge ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, skal kunne gå ind og få rådgivning og støtte til alt fra at finde en tandlæge, over hvordan man kan forstå skat og selvangivelse til alvorlige økonomiske, sociale, psykiske problemer eller blive henvist til, hvor man kan få den hjælp, man har behov for. Og evt. hjælp til at komme derhen (følgeskab). Ungehusene skal fungere som én indgang til hjælp, uanset hvem man er, og hvor man bor. De voksne fagpersoner og beslutningstagere skal lære at bruge sociale medier som fx Twitter, Facebook m.m. til at komme i direkte dialog med de unge.

4 1.Billige, fleksible og varierede boliger Billige, fleksible og varierede boliger er nok det enkelte fokusområde, som har størst betydning i forhold til unges hjemløshed. Der mangler billige boliger til unge. Det gælder i de fleste byer over hele landet, med enkelte undtagelser. Når vi taler om unge under 18 år, der er ramt af hjemløshed, er det påpeget på Heldagsworkshoppen, at det er en overtrædelse af FN's børnekonvention kapitel 27, 3, der siger at: 'Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med nationale forhold og inden for deres evner og økonomiske muligheder træffe passende forholdsregler for at bistå forældre og andre med ansvar for barnet med at gennemføre denne ret og skal i tilfælde af behov derfor yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig. (FN's børnekonvention) Housing First strategien vurderes af alle involverede som helt afgørende for at få en tryg base for de unge. Imidlertid er der store udfordringer i at gennemføre modellen konsekvent, fordi der ikke er tilstrækkeligt med boliger, som de unge har råd til at bo i. Der er behov for flere billige boliger med husleje på max kr., fordi især unge under 25 år på kontanthjælp ikke har råd til mere. Der er behov for fleksible boliger, fordi de enkelte unge har forskellige behov - og behovene kan skifte over tid: Mange unge vil gerne bo for sig selv i en lille et-værelses lejlighed. Andre vil gerne bo med 1, 2 eller flere andre i en form for bofællesskab. Der er behov for varierede boliger, fordi nogle unge har behov for at bo inkluderet i boligområder med en blandet befolkningssammensætning: beboere med forskellig alder, familiestørrelse, social og kulturel baggrund. Andre unge har behov for at bo i mindre boligområder, 'landsbyer', hvor der er plads til det 'skæve', og hvor de kan rummes, også i perioder med meget larm, ustabilitet osv. Nogle unge har behov for at bo for sig selv i en lejlighed i en 'almindelig' opgang i et almennyttigt byggeri. Andre unge har behov for at bo i et opgangsfællesskab i en almennyttig bebyggelse, eventuelt med sociale viceværter eller professionelle kontaktpersoner tilknyttet. Der skal bygges og etableres mange flere ungdomsboliger. Ungdomsboligerne skal være meget forskellige. Der skal etableres ungdomsboliger som en del af større bebyggelser, og der skal etableres ungdomsboliger, som kan rumme de 'skæve' unge. Der skal endvidere etableres både individuelle ungdomsboliger og kollektive boformer ned til to unge, der bor sammen. 2.Fleksibel og tilstrækkelig personlig støtte Housing First har den personlige støtte som en afgørende bestanddel, der skal sikre, at den unge, når boligen er på plads, får hjælp til at beholde boligen og klare sit personlige liv og alle de dagligdags gøremål, som er forudsætningen for at kunne bo selv.

5 Det er vigtigt, at den personlige støtte er: Fleksibel, det vil sige er til rådighed på baggrund af den enkelte unges behov og ikke en bestemt 'kontortid' Tilstrækkelig, det vil både sige tilstrækkelig intensiv, så den modsvarer den unges støttebehov nu og her og tilstrækkelig langvarig, så den modsvarer støttebehovet over tid. Samtidig vil graden af intensitet forandre sig undervejs, fordi den unge og hans/hendes behov også skifter. Der vil være perioder, hvor der bliver 'skruet op' eller 'skruet ned' afhængigt af den unges behov. Både de unge og fagpersoner, der kender de unge godt, beskriver, at der er brug for en professionel støtte, hvor den voksne kan møde, rumme og håndtere den unge på en ordentlig og udviklende måde, uanset hvor store den unges udfordringer er lige nu. Samtidig går det igen i de unges beskrivelser, at støttepersonen skal kunne yde en 'menneskelig' og 'ikke institutionaliseret' omsorg. Det må 'ikke bare være et lønarbejde'. (Se mere om krav til personlig støtteperson i Kontaktperson - Social og Personlig Håndbog, af Klaus Goldschmidt Henriksen m.fl. SPUK 2011 og Det gode efterværn, af Marie Brøgger Andersen, Klaus Goldschmidt Henriksen & Marlene Na-yung Horst, Socialstyrelsen 2012) Den samme støtteperson kan godt være både professionel og personlig/menneskelig. Det er netop en del af den socialpædagogiske professionalisme at kunne være personlig. De unge efterspørger også personlig støtte i forskellige former. I vores paneler og på Heldagsworkshoppen blev der peget på følgende former for personlig støtte: Ungementorer, det vil sige unge, som selv har været ramt af fx hjemløshed, været anbragt osv., Frivillige mentorer, det vil sige unge og voksne, som godt vil hjælpe den unge med forskellige praktiske ting eller en personlig kontakt, Sociale viceværter, det vil sige unge eller voksne, som er ansat eventuelt mod en billigere husleje til at hjælpe udsatte unge i en opgang eller en bebyggelse, CTI (Critical Time Intervention), det vil sige en intensiv og tidsbegrænset indsats på 9 måneder fra en eller flere professionelle voksne, ICM (Individuel Case Management), det vil sige en langvarig støtte fra en eller flere professionelle voksne, Efterværn, det vil sige forskellige former for støtte til tidligere anbragte fra det år. 3.Job og uddannelse Unge i risiko for eller ramt af hjemløshed har ofte behovet for et job som det næstvigtigste basale behov efter behovet for en permanent bolig. Ifølge de unge skal boligen, som base for livet, komme først, for at de unge får energi til at stå op og gå på arbejde. Gennem en tilknytning til en virksomhed, der stiller overskuelige og realistiske krav til de unge, får de unge et ansvar tilbage, som også kan smitte af på deres evne til i øvrigt at kunne håndtere deres hverdagsliv.

6 På Heldagsworkshoppen pegede flere på, at det i forhold til gruppen af meget sårbare og udsatte unge er vigtigt at være realistiske: Der er en gruppe unge, som bedst vil få et meningsfuldt liv via at arbejde som ufaglærte uanset det store samfundsmæssige fokus på uddannelse. Målet er i dag, at 95 % af en ungdomsårgang (50 % af de udsatte unge) skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Og selv for de unge, som senere skal videre i uddannelsessystemet, kan det være nødvendigt at styrke deres identitet, modenhed, selvtillid og robusthed gennem først at have et job på en virksomhed, frem for at presse dem gennem et langt, og for de unge, uoverskueligt uddannelsesforløb, som de måske ikke magter, og som vil give dem endnu et nederlag. Et job danner netværk og kan hjælpe de unge til at blive en del af et større fællesskab. Det er imidlertid en udfordring at skaffe ufaglærte jobs. Derfor var der på Heldagsworkshoppen en række forslag til indsatser for at styrke de unges identitet via forskellige former for arbejde. Ud over de regulære jobs, som fremkommer gennem et samarbejde med virksomheder, er der behov for at fokusere på andre jobs eller joblignende funktioner, der både kan rumme de unge, og som kan hjælpe dem på vej mod at kunne bestride et almindeligt job. Fire former har været fremme i vores forundersøgelse: Samarbejde med virksomheder om at skaffe ufaglærte jobs til unge udsatte. Etablere skæve jobs i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Etablere partnerskaber mellem virksomheder og produktionsskoler. Se på regler om frivilligt arbejde og offentlige ydelser. 4. Hjælp til økonomi De unges økonomiske situation er på Heldagsworkshoppen blevet fremhævet som en væsentlig faktor, når udsatte unge ikke kan bo i de lejligheder, der er til rådighed eller undlader at betaler husleje. Unge, der kommer fra fattige familier, er mere udsatte, bl.a. fordi de ikke kan få økonomisk støtte eller lån hjemmefra, når de er trængte. Der er mange tal og bestemmelser, men deltagere på Heldagsworkshoppen peger på, at det vigtige er at se på den enkeltes betalingsevne og rådighedsbeløb. Der er i løbet af forundersøgelsen peget på tre områder, som bør vies opmærksomhed: Størrelsen af kontanthjælpen til unge under 25 år og mulighederne for at opnå støtte efter Boligstøttelovens 81 B, Strukturelle forhold omkring Lov om aktiv beskæftigelse og Serviceloven, De unges evne til at forstå og færdigheder til at kunne håndtere deres personlige økonomi.

7 5.Ungefællesskaber, venskaber og netværk Både de unge selv, fagpersoner og forskere understreger, at hjemløshed har store omkostninger og meget hurtigt kan betyde en yderligere deroute for den enkelte, fx i form af et større misbrug, semiprostitution/ prostitution, kriminalitet m.m. Dels fordi det i sig selv er fysisk og psykisk belastende ikke at vide, hvor og hvornår der er mulighed for at få en seng at sove i eller mad at spise. Og dels fordi hjemløshed også ofte er forbundet med skam og tabu. De fleste af de unge, der har bidraget til denne foranalyse fortæller således, at der gik et godt stykke tid, før de brugte ordet hjemløs om sig selv, fordi en hjemløs for dem var en ældre, alkoholiseret mand med hund og snot ud af næsen. Og sådan så de bestemt ikke sig selv. Unge, ramt af hjemløshed, adskiller sig således fra ældre hjemløse ved først og fremmest at være unge. Ungdommen er i forvejen kendetegnet ved at man er på vej, fx fra sit barndomshjem til sit eget hjem, fra skole til (ungdoms)uddannelse, job og selvforsørgelse, og fra en identitet som barn til en identitet som selvstændig voksen. En af forskerne, hvis arbejde blev gennemgået i Reviewet, Phil Robinson, beskriver unge, ramt af hjemløshed, således: Young homeless people are ordinary young people trapped in an extraordinary situation. (Phil Robinson, 2008) Der er enighed om, at hjemløshed indebærer et tab af selvværd, identitet og netværk. Der er brug for, at de unge, både mens de er ramt af hjemløshed og efterfølgende, støttes i få (gen)etableret netværk og venskaber, sådan at de unge ikke efterlades alene i ensomhed og stigmatisering. Mens de unge er ramt af hjemløshed, er det vigtigt: at støtte de unge i at bevare eller genetablere kontakt med deres oprindelige netværk, herunder naturligvis først og fremmest familien, men også venner og bekendte fra tiden før, den unge blev ramt af hjemløshed. Det kan fx ske ved at den unges hjælpes med aktiv konfliktmægling ift. familien (mediation), og/eller ved at understøtte den unges kontakt med familie og venner gennem (økonomisk) bistand til transport, hvis de bor længere væk end et budget som hjemløs kan rumme. (Phil Robinson, 2008). at hjælpe de unge til at få diskuteret deres situation med andre unge, der er ramt af hjemløshed, sådan at de kan blive opmærksomme på, at hjemløshed skyldes fælles vilkår, som ikke har så meget med den enkelte at gøre. Derved kan stigmatiseringen jeg er hjemløs, fordi der er noget galt med mig, fx fordi jeg tidligere var anbragt imødegås. Der findes allerede flere ungefællesskaber, der netop arbejder med denne del, fx SAND s UngeCrew og netværker for tidligere anbragte, som fx Baglandet og De 4 Årstider. at samle unge om fælles aktiviteter og interesser (fælles tredje) fremfor kun omkring den fælles hjemløshed. Her pegede ungegruppen på Heldagsworkshoppen på, at et Kommunalt Ungehus for alle unge, netop kunne være et sted, hvor det var muligt at møde andre unge og indgå i nye fællesskaber, fx en fælles interesse for musik, som ikke nødvendigvis havde noget med hjemløshed at gøre. At inddrage/fremme samarbejdet med traditionelle frivillige foreninger, som møder de unge i øjenhøjde, fx spejdere, idrætsforeninger. At bruge fx frivillige foreninger som Ungdommens Røde Kors, fx til at understøtte normalfællesskaber. Frivillige unge kan på den måde bidrage til fx at hjælpe unge, ramt af hjemløshed med at lave mad på det midlertidige botilbud eller til at arrangere filmaftener m.m. Det sker allerede hos fx RG60.

8 Når den unge er kommet ud af hjemløshed og har fået et sted at bo, er det vigtigt: At arbejde med den unges selvopfattelse og identitetsskifte i den psykosociale støtte. Jo længere tid den unge har været ramt af hjemløshed, jo længere tid tager det at opnå en følelse af at høre til i fællesskaber uden for hjemløsefællesskaberne. (Kidd et.al, 2013) At støtte den unge i at lære lokalområdet at kende og få nye sociale kontakter og opfordre civilsamfundet/lokalmiljøet i at inddrage de unge, så de ikke bliver ladt alene og ensom tilbage i den nye lejlighed. 6.Den brede forebyggelse Der er et stort behov for at sætte tidligt ind, sådan at hjemløshed blandt unge helt undgås eller gøres så kortvarig som mulig. Fagpersoner på Heldagsworkshop og i Forsker- og Ekspertpanelerne kom med mange og forskelligartede forslag til, hvordan den brede forebyggelse kunne gribes an. For at kunne imødegå eventuel hjemløshed blandt de unge, blev der bl.a. peget på, at der er behov for: Yderligere kortlægning af hvem de unge er, og hvad deres behov er, fx belyst gennem yderligere praksisorienteret og kvalitativ forskning, sådan at denne viden kan bruges direkte i indsatserne over for de unge, Yderligere kortlægning/undersøgelser af, hvad der egentlig gjorde, at de unge blev ramt af hjemløshed, herunder hvad kom før hjemløshed? Særlig opmærksomhed på de unge i hjemløsekortlægningen, der ikke umiddelbart kommer fra belastede familier/belastende forhold hvordan havnede de i hjemløshed? Særlig opmærksomhed på hvad det gør ved belastede unge, at de er blevet pakket ind i hjælpetilbud fra en tidlig alder (institutionaliseret barndom/ kommunebarn ), Særlig opmærksomhed på ludomani blandt de unge, da det opleves som et stort (stigende?) problem blandt en del af de unge, der er ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed, Yderligere viden om særligt udsatte familier, herunder familier, der er i fare for at blive smidt ud af bolig, Større opmærksomhed på unge med anden etnisk baggrund, bl.a. på hvad der er årsagen til at disse unge er ramt af eller i fare for at blive ramt af hjemløshed: Er de unge særligt udsatte pga. familiens i forvejen særligt sårbare sociale/økonomiske situation? Er de unge særligt udsatte, fordi de også er marginaliseret ift. familien og/eller ift. særlige kulturelle og/eller religiøse forståelser, fx grundet deres seksuelle observans (LGBT-unge)? Særlig opmærksomhed på anbragte unge, fx allerede fra de unge fylder 16 år, fordi man ved fra forskning, at en stor del af de unge, der bliver ramt af hjemløshed, tidligere har været anbragt, Særlig opmærksomhed på unge, der gennem det meste af deres liv har været vant til ustabilitet (fx grundet ustabile hjemlige forhold og flere anbringelser), og som derfor måske føler sig mere tryg ved ustabilitet i en eller anden form, Særlig fokus på tidlige opdelinger, skel, manglende sammenhængskraft og medfølgende stigmatisering samt stigende ulighed i samfundet, bl.a. på beskæftigelsesområdet, Øget fokus på hele familien, gerne meget tidligere end det sker i dag, fx ved at møde familien på hjemmebane i stedet for kun til møder i forvaltningen, og ved at samme sagsbehandlere følger familien over tid og på tværs af forskellige problemstillinger (og forvaltninger).

9 Sidst, men ikke mindst, pegede de unge fra ungepanelet og ungegruppen på Heldagsworkshoppen samt flere fagpersoner på, at der er behov for et nyt blik og/eller en større bevidsthed om det sprog, man bruger fx i mødet med de unge. Mange unge føler sig misforstået eller puttet i bås, når de møder de systemer, der skal hjælpe dem, og det er med til en yderligere stigmatisering/fastholdelse i en belastende situation som unge, der ikke kan selv. Der er brug for et nyt blik og en anden forståelse af sprogbrug i mødet med de unge. Der er således mange bud på, hvor der kan sættes ind ift. den brede forebyggelse og også rigtig mange bud på, hvad der er brug for mere viden om. Og det er jo netop dét, den brede forebyggelse handler om: Løbende at indsamle viden om både målgruppen, mulige årsager samt erfaringer fra og effekt af indsatser og ikke mindst: Løbende at formidle denne viden og konkrete redskaber videre til dem, der arbejder som frontpersonale ift. de unge, sådan at frontpersonalet er klædt på til at håndtere begyndende problemer, inden de bliver alvorlige hjemløshedsproblematikker. For at sikre den brede forebyggelse foreslås det derfor, at der, som et led i samorganiseringen af indsatserne ift. hjemløshed blandt unge, på tværs af offentlig, privat og civilsamfund, lægges en overordnet kommunikationsplan. Planen skal sikre formidling af relevant viden og erfaringer samt mulighed for dialog på tværs af indsatser og områder. Socialstyrelsen har allerede en vigtig formidlingsfunktion på det sociale område, og vil formentlig løbende sikre, at både erfaringerne fra Unge hjemløse-projektet og øvrige erfaringer fra området bliver gjort tilgængelige på Socialstyrelsens hjemmeside. Desuden har unge i og uden for ungeorganiseringer som fx SANDs UngeCrew, Baglandet m.fl. også allerede mange erfaringer, som det er vigtigt at formidle videre. På baggrund af den store interesse for at deltage i Heldagsworkshoppen og på baggrund af tilbagemeldingerne fra deltagerne, anbefales det, at der som led i denne formidling på tværs af indsatser, fagpersoner, sektorer løbende afholdes lærende konferencer/arbejdsseminarer/temadage med fokus på dialog og erfaringsudveksling, fx i lighed med de årlige konferencer/temadage m.m., som Unges Misbrug under Socialstyrelsen har stået for i perioden for at sætte fokus på og skabe bred dialog om unges brug af rusmidler. For at fremme dialogen på tværs og for at sikre at de unge er en ligeværdig del af konferencen kunne den første konference/temadag arrangeres i tæt samarbejde med de unge. 7.Unge under radaren Ikke alle unge ramt af hjemløshed er synlige for offentligheden. Både Review vedr. Indsatser ift. unge med hjemløseproblematikker og flere fagpersoner fra Ekspertpanel og på Heldagsworkshop peger på, at nogle (grupper af) unge muligvis befinder sig under radaren ift. de landsdækkende hjemløsetællinger eller andre kvalitative undersøgelser: Unge med en vis grad af illegalitet, fx uledsagede flygtningebørn og -unge, der måske ikke får opholdstilladelse og/eller bliver utålmodige. På Heldagsworkshoppen blev særligt nævnt uledsagede afrikanske unge med gadeorienteret adfærd, der bliver samlet i Røde Kors afdeling i Gribskov, når de kommer til Danmark. Disse unge er vant til gaden mange af dem har overlevet mange år som gadebørn i det nordlige Afrika og/eller i sydeuropæiske lande. Hvis de ikke opnår asyl, eller hvis deres asylsag trækker for lang tid ud, eller når de bliver 18

10 år, kan de blive tvunget til/tiltrukket af gaden, primært i København. Disse unge kan i kortere eller længere tid være hjemløse, eller bo sporadisk sammen i grupper i midlertidige lejligheder, og vil typisk ernære sig ved forskellige former for kriminalitet eller fx flaskesamling og andre midlertidige jobs/tjenester. Unge med etnisk minoritetsbaggrund er allerede overrepræsenterede i hjemløsetællingerne i København, på Frederiksberg og i Aarhus, men fagpersoner på Heldagsworkshoppen gjorde opmærksom på, at nogle unge med etnisk minoritetsbaggrund måske slet ikke er registreret i hjemløsetællingerne? Det handler om unge, der formelt bor hjemme hos forældrene, ofte helt til de bliver 30 (eller til de bliver gift), men uden at der reelt er plads til et ungdomsliv i lejligheden. I praksis sover disse unge derfor hos hinanden (sofasurfer) eller i kældre. Disse unge er ikke nødvendigvis registreret i det sociale system, og bliver derfor heller ikke nødvendigvis opfanget af hjemløsetællingerne blandt sagsbehandlere og sociale tilbud. En svensk undersøgelse gør opmærksom på børn og unge (11-18 år gamle), der lever som hjemløse, men skjult for de svenske myndigheder. Børnene og de unge har i reglen stadig adresse hos forældrene, men er enten stukket af eller smidt ud hjemmefra, pga. massive konflikter og problemer i hjemmet. Forældrene har ikke informeret myndighederne, og børnene/de unge henvender sig ikke selv til myndighederne, enten for at beskytte forældrene eller af angst for af blive sendt hjem igen. Iflg. de private hjælpeorganisationer, der har kontakt med disse børn og unge, bliver deres situation hurtigt mere belastet af rusmidler, prostitution og semi-prostitution. (Nieminen et.al 2006) Den danske nationale kortlægning af Hjemløshed i Danmark, 2013, angiver, at 3 % (svarende til 144) af de hjemløse borgere er børn og unge under 18 år. Hvad og især hvem der gemmer sig bag dette tal, og om der i Danmark findes en problemstilling svarende til den svenske i ovennævnte undersøgelse, vil en nærmere analyse formentlig give et mere uddybende svar på. (Benjaminsen et.al, SFI, 2013) Flere forskere peger, iflg. Review vedr. Indsatser ift. unge med hjemløseproblematikker, på behov for yderligere forskning i hjemløshed blandt minoritetsgrupper og disses særlige behov for indsatser. En undersøgelse fra Storbritannien peger således på en vis overrepræsentation af LGBT-unge (lesbiske, homo- og biseksuelle samt transkønnede) (Hodgson, 2014), men tallene er usikre. Der er ikke foretaget lignende tællinger i Danmark. Der er heller ikke fundet undersøgelser, der ser på eventuelle sammenhænge på tværs af minoritetsgrupper, fx om der blandt de unge med anden etnisk baggrund, der er ramt af hjemløshed, er en overrepræsentation af LGBT-unge. For at styrke det forebyggende arbejde kunne der derfor evt. være behov for yderligere forskning til belysning af sammenhæng mellem hjemløshed og minoritetsbaggrund.

Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder. Unge ramt af hjemløshed. Februar 2015. Udarbejdet for

Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder. Unge ramt af hjemløshed. Februar 2015. Udarbejdet for Opsamlende notat: Forslag til pejlemærker og indsatsområder Unge ramt af hjemløshed Februar 2015 Udarbejdet for Indhold Indledning... 3 Resume... 5 Unge skal høres... 7 Billige, fleksible og varierede

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker

Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker December 2014 Indhold Indledning... 3 Kort om metoden bag review... 3 Indsatser og fokuspunkter generelt... 4 Housing First... 4 Økonomi

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen. Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen. Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen Titel på forsøg Faglig kontaktperson Frikommunenetværk

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013

Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013 Klaus Goldschmidt Henriksen Chefkonsulent SPUK Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013 Socialrådgiverdage Telefon: 26 18 26

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune Afrapportering Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune 1 Baggrund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever i flere sammenhænge tiltagende udfordringer med at boligplacere en række

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow Status på pejlemærket Måling Den konkrete indikator for pejlemærket om

Læs mere

Hjemløshed i Danmark 2017

Hjemløshed i Danmark 2017 Hjemløshed i Danmark 2017 Hjemløsheden stiger fortsat Fra 6.138 personer i 2015 til 6.635 personer i 2017. Andelen af hjemløse kvinder er steget Procentandel af kvinder, særskilt for aldersgrupper Alder

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Bedre efterværn for tidligere anbragte sammenhængende

Bedre efterværn for tidligere anbragte sammenhængende Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 408 Offentligt Dansk Socialrådgiverforening Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Socialfaglig

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet

Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet Punkt 6. Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet 2014-2124 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgtes drøftelse

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om psykiatri Vi ved efterhånden, at det er muligt at komme sig fra selv svær psykisk sygdom. Man bliver ikke nødvendigvis helbredt i klinisk forstand,

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Oversigt over forventet udmelding og udmøntning af ansøgningspuljer i Socialstyrelsen i 2017

Oversigt over forventet udmelding og udmøntning af ansøgningspuljer i Socialstyrelsen i 2017 Oversigt over forventet udmelding og udmøntning af ansøgningspuljer i Socialstyrelsen i 2017 Ansøgningspuljens navn Finanslovskonto Forventet udmeldingskvartal Forventet udmøntningskvartal Formål og ansøgerkreds

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet Punkt 10. Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet 2016-004698 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At nedenstående er status og udgangspunkt

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Hvad er Housing First. Oplæg på SAND fællesmøde

Hvad er Housing First. Oplæg på SAND fællesmøde Hvad er Housing First Oplæg på SAND fællesmøde 23.8.2017 Housing First - grundprincipperne Boligen som en fundamental rettighed: Man skal ikke bevise, at man er parat til at få en bolig Selvstændige boliger

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere