Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest.

Transkript

1 Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest. Januar: Ingen afgørelser indkommet i januar Februar: Ingen afgørelser indkommet i februar Marts: Ingen afgørelser indkommet i marts April: Ingen afgørelser indkommet i april Maj: Ingen afgørelser indkommet i maj Juni: Skrivelse af 2. november 2009 fra Advokat Kl tilkaldes telefonisk dyrlæge til en hest med koliksymptomer. Ejer opfordres til at lade hesten få hø og vand indtil dyrlægen ankommer. Ca. 2 timer senere tilses hesten af dyrlægen. Ved den kliniske undersøgelse konstateres blandt andet en positiv ventrikelskylning med ca. 5 liters tilbageløb og dyrlægen gør ejer opmærksom på at fundene er alvorlige. Hesten behandles herefter med olie via sonde og smertestilles med blandt andet 8 ml Finadyne. Ejer oplyser, at han på dette tidspunkt spørger om hesten ikke bør indlægges på dyrehospital. Dette afviser dyrlægen og anbefaler boksro med fri adgang til hø og vand og genbesøg 2 timer senere. Ved genbesøget er hestens kredsløb forværret med påvirkning af kredsløb og slimhinder og hesten henvises til dyrehospital. Her aflives hesten på operationsbordet kl. ca. 23 grundet sprængt ventrikel. Efterfølgende konstateres desuden en ikke passabel forstoppelse i duodenum. Rådet udtalte: Spørgsmål 1: Rådet bedes beskrive hvorledes en hest bør behandles, såfremt det lægges til grund, at det over for behandlende dyrlæge er oplyst, at hestens symptomer er: Manglende indtagelse af foder, manglende afføring, og urolig opførsel, hvorved hesten bliver ved med at kaste sig i boksen for umiddelbart herefter at rejse sig igen, og såfremt det lægges til grund, at der ved den behandlende dyrlæges undersøgelse konstateres en forhøjet puls på 54, pænt kredsløb og slimhinder, stille flanker, rektal gødning i endetarm og god plads uden specifikke fund, og såfremt det lægges til grund, at der ved ventrikelskylning udtømmes 5 liter væske af maveindhold, hvilket klinisk fund den behandlende dyrlæge vurderer som alvorligt.

2 Svar ad 1: Idet der i øvrigt må henvises til den meget omfangsrige litteratur på området, herunder lærebøger, kan Rådet oplyse: På baggrund af oplysningerne: Forhøjet puls på 54, pænt kredsløb og slimhinder, stille flanker, rektalt gødning i endetarm og god plads uden specifikke fund, samt at der ved ventrikelskylningen udtømmes 5 liter væske af maveindholdet finder Rådet, at der er tale om uspecifikke fund, der kan indikere en alvorlig operationskrævende tilstand grundet den ophørte peristaltik og den positive ventrikelskylning. Rådet finder, at det vil være dyrlægefagligt korrekt at behandle hesten med et mildt smertestillende middel for at vurdere effekten af dette samt gentage undersøgelsen eventuelt suppleret med udtagelse af et bughulepunktat. Hesten bør i den mellemliggende tid ikke have adgang til foder. Ejeren bør informeres om, at der kan være tale om en alvorlig, muligvis operationskrævende tilstand. Det bør drøftes, hvorvidt ejer ønsker fortsat undersøgelse og behandling af hesten på stedet eller ønsker hesten henvist til videre behandling og diagnostik på dyrehospital/klinik, samt hvilke veterinærfaglige og økonomiske konsekvenser dette vil indebære. Spørgsmål 2.1.: Rådet bedes oplyse om det er dyrlægefagligt korrekt, at vente mere end 2 timer med at tilse en hest, såfremt det lægges til grund, at den behandlende dyrlæge er blevet oplyst, at hesten udviser symptomer som manglende indtagelse af foder, manglende afføring, og urolig opførsel, hvorved hesten bliver ved med at kaste sig i boksen for umiddelbart herefter at rejse sig igen. Svar ad 2.1. Rådet finder at en dyrlæge der tilkaldes til en hest med de beskrevne symptomer forenelig med kolik, bør tilse hesten så hurtigt det øvrige arbejde tillader det. Dyrlægen bør ved indtelefonering oplyse rekvirenten om, hvornår tilsynet skønnes at kunne finde sted samt give anvisning på hvorledes hesten bør behandles indtil dyrlægen kan nå frem. Rådet finder, at det bør anbefales at hesten ikke har adgang til foder, at den anbringes således, at den gør mindst mulig skade på sig selv under smerteanfaldene, samt at den eventuelt motioneres let i kortere intervaller indtil dyrlægen ankommer. Spørgsmål 2.2 Skønsmanden bedes oplyse, om det er dyrlægefagligt korrekt, at behandle en hest som beskrevet i bilag D, samt ordinere, at hesten skal forholde sig i ro med fri adgang til hø og vand, såfremt det lægges til grund, at den behandlende dyrlæge er blevet oplyst, at hesten udviser symptomerne manglende indtagelse af foder, manglende afføring, og urolig opførsel, hvorved hesten bliver ved med at kaste sig i boksen for umiddelbart herefter at rejser sig igen, og såfremt der er konstateret en forhøjet puls på 54, pænt kredsløb og slimhinder, stille flanker, rektal gødning i endetarm og god plads uden specifikke fund, samt ved ventrikelskylning er udtømt 5 liter væske af maveindhold, og såfremt det lægges til grund, at den behandlende dyrlæge har vurderet dette kliniske fund som alvorligt. Svar ad 2.2. Ifølge bilag D er hesten kl behandlet med15 ml Buscopan, 8 ml Finadyne, 0,5 ml Domosedan, 3 l olie. Kl behandles hesten med 5 ml Finadyne, 2 ml Torbugesic (kursiv angiver Rådets tolkning). Nej, Rådet anser ikke behandlingen for dyrlægefaglig korrekt, idet der ikke bør ordineres fri adgang til hø og vand eller indgives olie ved en positiv ventrikelskylning. Vedr. den smertestillende

3 behandling finder Rådet at Finadyne er et godt smertestillende og inflammationsdæmpende middel, hvor fuld dosis imidlertid kan sløre symptomerne hos den akutte kolik, hvilket ikke er ønskeligt, når spørgsmålet om diagnose og prognose, som i det beskrevne tilfælde, ikke er afklaret. Det er derfor god praksis at anvende ¼ - ½ dosis svarende til ca. 2,5 ml 5 ml til 500 kg hest. Spørgsmål 2.3 Rådet bedes oplyse, om det er dyrlægefagligt korrekt, at afvise nødvendigheden af at lade hesten indlægge på dyrehospital/undlade at lade hesten indlægge på dyrehospital, såfremt det lægges til grund, at den behandlende dyrlæge er blevet oplyst om, at hesten udviser symptomerne manglende indtagelse af foder, manglende afføring, og urolig opførsel, hvorved hesten bliver ved med at kaste sig i boksen for umiddelbart herefter at rejse sig igen og såfremt der er konstateret forhøjet puls på 54, pænt kredsløb og slimhinder, stille flanker, rektal gødning i endetarmen og god plads uden specifikke fund, samt ved ventrikelskylning udtømt 5 liter væske af maveindhold, og såfremt det lægges til grund, at den behandlende dyrlæge har vurderet dette kliniske fund som alvorligt. Svar ad 2.3. Nej, jf. svar ad 1. Spørgsmål 3: Rådet bedes vurdere, om det er sandsynligt, at en aflivning af hesten kunne være undgået, såfremt hesten var blevet behandlet anderledes, samt bragt til dyrehospitalet tidligere i forløbet. Svar ad 3: Rådet kan ikke udtale sig om overlevelseschancen for den enkelte hest, idet mange faktorer spiller en rolle for sandsynligheden for overlevelse. Generelt set falder overlevelseschancerne markant i løbet af 6-10 timer, men det er ikke muligt at afgøre betydningen af tidsfaktoren hos den enkelte hest. Spørgsmål 4: Rådet bedes udtale sig om hvorvidt symptomer som manglende indtagelse af foder, manglende afføring, og urolig opførsel, hvorved hesten bliver ved med at kaste sig i boksen for umiddelbart herefter at rejse sig igen, kan være symptomer på kolik. Svar ad 4: Ja, kolik er en betegnelse for en smertereaktion, der kan forårsages af mere end 100 forskellige årsager og af forskellige lidelser, forskellige steder i og udenfor mave-tarmkanalen. Smertereaktionen = kolik giver sig til kende ved at hesten eksempelvis ruller sig, skraber, lægger og rejser sig gentagne gange, kigger mod flanken m.m. Spørgsmål A: Kan det konstateres hvad hesten er død af? Svar ad A Hesten er jf. de vedlagte bilag aflivet med 100 ml Pentobarbitalnatrium efter påbegyndt operation. Det oplyses desuden fra dyrehospitalets obduktion: Ved obduktion fandtes ruptur af ventriklen. I ventriklen fandtes indhold af fast foder. I den forreste del af tyndtarmen (duodenum) tæt på ventriklen fandtes en fast ikke passabel forstoppelse.

4 Spørgsmål B: Kan det konstateres, hvor længe hesten har haft ruptur af ventriklen? Kan ruptur af ventriklen være indtrådt under transporten fra hestens opstaldningssted til dyrehospitalet eller i forbindelse med kastningen (bedøvelsen) af hesten på dyrehospitalet? Svar ad B: Rådet finder, at ventrikelrupturen er opstået i perioden mellem første dyrlægetilsyn påbegyndt klokken og aflivningstidspunktet. Spørgsmål C: Under forudsætning af at hesten ved dyrlæge As første besigtigelse er uden specifikke fund og med pænt kredsløb, og under forudsætning af, at der ved dette besøg findes positiv ventrikelskylning med udtømning af ca. 5 liter maveindhold, bedes det oplyst, om det var dyrlægefagligt korrekt, såfremt dyrlæge A drøftede fundet med hestens ejer, smertebehandlede den og indgav 3 liter olie samtidig med at genbesøg 2 timer senere blev aftalt? I forbindelse med besvarelsen bedes det oplyst, om en positiv ventrikelskylning af den nævnte karakter kan være udtryk for en række forskellige, ikke alvorlige, årsagsforhold? Svar ad C Nej, det var ikke dyrlægefagligt korrekt, jf. svar ad 2.2. En ventrikelskylning har både diagnostisk og behandlingsmæssig karakter. Såfremt skylningen, på en hest der ikke umiddelbart inden har optaget foder, er positiv, hvilket i litteraturen angives at være tilfældet såfremt der er tilbageløb af mere end 3-5 liter fodertilblandet væske, er der indikation på en fyldt ventrikel. Dette kan være forårsaget af dels en forædning (primær ventrikeloverfyldning), dels kan det være en følge af ileus længere tilbage i tarmkanalen (sekundær maveoverfyldning). En positiv ventrikelskylning er altid udtryk for en alvorlig tilstand og vil umiddelbart reservere prognosen hos den akutte kolikhest. Såfremt ventrikelskylningen er positiv bør der ikke indgives lægemiddel denne vej grundet risikoen for at forværre maveoverfyldningen, der i værste fald kan resultere i en fatal maveruptur. Spørgsmål D Kan Det Veterinære Sundhedsråd efter en gennemgang af sagens akter konstatere, at der af dyrlæge A er begået dyrlægefaglige fejl, der har ført til hestens død? I bekræftende fald bedes sådanne specificeret. Svar ad D: Rådet finder, jf. svar ad 2.2, at dyrlæge A har begået dyrlægefaglige fejl. Hvorvidt disse har ført til hestens død kan Rådet ikke med nogen grad af sandsynlighed udtale sig om. Spørgsmål E: Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger? Svar ad E Nej

5 Supplerende skrivelse af 25. november 2010 fra advokat Spørgsmål 5: Rådet bedes oplyse om det er sandsynligt, at en hest der befinder sig i en tilstand, hvor følgende forhold gør sig gældende: Manglende indtagelse af foder, manglende afføring, og urolig opførsel, hvorved hesten bliver ved med at kaste sig i boksen for umiddelbart herefter at rejse sig igen, og såfremt det lægges til grund, at der ved den behandlende dyrlæges undersøgelse konstateres en forhøjet puls på 54, pænt kredsløb og slimhinder, stille flanker, rektal gødning i endetarm og god plads uden specifikke fund, og såfremt det lægges til grund, at der ved ventrikelskylning udtømmes 5 liter væske af maveindhold, hvilket klinisk fund den behandlende dyrlæge vurderer som alvorligt ville have overlevet denne tilstand, såfremt den havde modtaget den rette og rettidige behandling. Svar ad 5: Rådet kan med ingen grad af sandsynlighed besvare spørgsmålet. Spørgsmål 6: Rådet bedes oplyse om det er muligt, at en hest der befinder sig i en tilstand, hvor følgende forhold gør sig gældende: Manglende indtagelse af foder, manglende afføring, og urolig opførsel, hvorved hesten bliver ved med at kaste sig i boksen for umiddelbart herefter at rejse sig igen, og såfremt det lægges til grund, at der ved den behandlende dyrlæges undersøgelse konstateres en forhøjet puls på 54, pænt kredsløb og slimhilder, stille flanker, rektal gødning i endetarm og god plads uden specifikke fund, og såfremt det lægges til grund, at der ved ventrikelskylning udtømmes 5 liter væske af maveindhold, hvilket klinisk fund den behandlende dyrlæge vurderer som alvorligt kunne have overlevet denne tilstand, såfremt den havde modtaget den rette og rettidige behandling. Svar ad 6: Rådet finder det muligt, at en hest i den beskrevne tilstand kan overleve, såfremt den modtager den rette og rettidige behandling. Spørgsmål 7: Rådet bedes oplyse, hvorvidt det er korrekt, at kolik er en almindeligt forekommende lidelse hos heste, som langt de fleste heste, hvis overordnede sundhedstilstand i øvrigt er god, overlever efter at have modtaget den rette og rettidige behandling, jf. herunder Rådets tidligere udtalelse af 11. maj Svar ad 7: Idet der henvises til svar ad 4, kan Rådet oplyse, at kolik er et hyppigt optrædende symptom hos heste. Blandt heste der tilses i almindelig praksis, samt de såkaldte medicinske kolik-tilfælde, er der en overlevelse på ca. 85 %. For de kirurgisk krævende kolik-tilfælde, der overlever anæstesien angives en kort-tids overlevelse på mellem 36 % - 91 %.

6 Spørgsmål 8: Rådet bedes oplyse overlevelsesprognosen for heste, der rammes af kolik, og som modtager den rette og rettidige behandling, jf. herunder Rådets tidligere udtalelse af 11. maj 2010, og hvis overordnede sundhedstilstand på tidspunktet for sygdommens angreb i øvrigt er god. Svar ad 8: Se svar ad 7. Spørgsmål 9: Udgør indgivelse af 3 l. olie og i alt 13 ml. (8 plus 5) Finadyne i en situation som den foreliggende, en forøget risiko for ventrikelruptur, forværring af hestens tilstand, eller tilstødelse af andre komplikationer? Svar ad 9: Se svar ad C. Sagsøgtes supplerende spørgsmål: Spørgsmål F: Såfremt det lægges til grund, at hesten, ved dyrlægens første besigtigelse, kom direkte fra løbebånd, hvor den havde gået siden den første telefonkonsultation og sagsøgte ikke af sagsøger blev oplyst, at den havde gået i boks, ikke havde indtaget foder eller havde kastet sig i boksen, ligesom hestens hævede værdi ikke blev oplyst, bedes det oplyst om de således opregnede faktuelle forudsætninger giver Rådet anledning til at ændre eller føje til Rådets besvarelse af spørgsmålene 1, 2.1, 2.2 og 2.3? Svar ad F: Rådet finder ikke anledning til at ændre svar ad 1, svar ad 2.2 eller svar ad 2.3. Rådet forstår ikke spørgsmål F i relation til spørgsmål 2.1. Spørgsmål G: Er det Rådets opfattelse, at hesten ved dyrlægens første konsultation havde kirurgisk kolik? I bekræftende fald bedes det oplyst, om Rådet finder det overensstemmende med Dyreværnsloven, når Rådet i svar på spørgsmål 2.1 anfører, at hesten bør motioneres let i kortere intervaller indtil dyrlægen ankommer? Svar ad G: Idet der henvises til svar ad 2. på baggrund af oplysningerne: Forhøjet puls på 54, pænt kredsløb og slimhinder, stille flanker, rektalt gødning i endetarm og god plads uden specifikke fund, samt at der ved ventrikelskylningen udtømmes 5 liter væske af maveindholdet finder Rådet, at der er tale om uspecifikke fund, der kan indikere en alvorlig operationskrævende tilstand grundet den ophørte peristaltik og den positive ventrikelskylning. Rådet kan således på denne baggrund ikke udelukke at der er tale om en kirurgisk krævende tilstand.

7 Rådet har i svar ad 2.1. udtalt sig om, hvilke anbefalinger en heste-ejer bør følge i den ventetid der opstår fra dyrlæge tilkaldes telefonisk og til dyrlægen er på stedet. Rådet forstår ikke det nye spørgsmål. Spørgsmål H: Ville denne hest med de i spørgsmål 2.1 beskrevne symptomer (manglende indtagelse af foder, manglende afføring og urolig opførsel), der ikke på noget tidspunkt i forløbet, trods smertebehandling, har indtaget foder, give sig til at æde, hvis hesten havde afgang til foder? Svar ad H: Dette kan Rådet ikke udelukke. Spørgsmål I: Kunne hestens tilstand som beskrevet give anledning til at overveje mindre alvorlige og ikke hospitalskrævende differentialdiagnoser, som f.eks. luft i tarmene, lettere forædning, græssyge, forbigående forstoppelse i eller drejning af tyndtarm m.m.? Svar ad I: Rådet forstår ikke spørgsmålet, idet Rådet anser eksempelvis græssyge og drejning af tyndtarm for alvorlige livstruende tilstande. Spørgsmål J: På hvilket grundlag har Rådet i svaret på spørgsmål 2.2 angivet, at ventrikelskylningen ved dyrlægens første konsultation var positiv med tilbageløb på 5 liter, når Rådet i svaret på spørgsmål C angiver, at en ventrikelskylning i henhold til litteraturen er positiv ved tilbageløb af mere end 3-5 liter fodertilblandet væske? Svar ad J: Rådets besvarelse baseres på anerkendte praktiske og i lærebøger om emnet nedskrevne erfaringer. Spørgsmål K: Såfremt det lægges til grund, at der ikke ved isætning af næsesvælgsonden før hestens transport til dyrehospitalet var luftafgang i form af boblelyde eller mavesyrereflux i slangen, bedes det oplyst, om det er sandsynligt, at ventriklen på dette tidspunkt var rumperet? Svar ad K: Rådet kan på baggrund af de givne oplysninger med ingen grad af sandsynlighed besvare spørgsmålet. Spørgsmål L: Hvor hurtigt vil døden normalt indtræde efter ruptur af ventriklen? Svar ad L: Rådet finder, at dersom hesten ikke aflives inden, vil hesten dø indenfor timer. Spørgsmål M: Kan det udelukkes, at ventriklen er rumperet i forbindelse med bedøvelse af hesten på dyrehospitalet?

8 Er det sandsynligt, at ventriklen er rumperet i forbindelse af bedøvelse af hesten på dyrehospitalet? Svar ad M: Rådet kan ikke udelukke at ventriklen er rumperet i forbindelse med medicinsk kastning (bedøvelse) af hesten. Ventrikelruptur i forbindelse med medicinsk kastning er en velbeskrevet komplikation. Spørgsmål N: Udgør indgivelse af 3 l olie og 3 ml (8 minus 5) Finadyne ved dyrlægens første besøg en væsentlig forøget risiko for ventrikelruptur, henset til, at der forinden er fjernet 5 l ventrikelindhold? Svar ad N: Dette kan Rådet ikke udelukke jf. blandt andet svar ad C. Afgørelse: Sagen blev forligt. Juli: Ingen afgørelser indkommet i juli August: Ingen afgørelser indkommet i august September: Ingen afgørelser indkommet i september Oktober: Ingen afgørelser indkommet i oktober November: Ingen afgørelser indkommet i november 2012.