Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Transkript

1 Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

2 Titelblad Speciale titel: Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forfatter: Tommy Johansen Dato/underskrift: Studienummer: Oplag: 2 Sidetal (af 2400 anslag): 26 sider/ anslag (udelukkende egen tekst) Generel information: All rights reserved Ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør Alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Forår 2013 Tommy Johansen 1

3 Forord Dette speciale er en del af bygningskonstruktøruddannelsens afsluttende eksamen. Specialet omhandler brand og er skrevet som en brandteknisk dokumentation over en daginstitution. I forbindelsen med udarbejdelsen af dette speciale vil jeg gerne sige tak til følgende personer: Vejleder, Ove Bjerregaard Broch. For god vejledning og besvarelse af spørgsmål. Viceberedskabschef hos Vejle Brandvæsen, Erik Skallerup. For besvarelse af spørgsmål. Virksomheden og dens ansatte fra d.a.i arkitekter & ingeniører. For udlevering af projekt og besvarelse af spørgsmål. Forår 2013 Tommy Johansen 2

4 Abstract This thesis is made as a fire technical documentation, and is built along the lines of Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, chapter The thesis is based on a conceptual design, which is made in the context of an architectural competition for the construction of a day care center. The day care center is built in three floors and the total floor area is totaling 1814m 2. The building is characterized by its curved walls, both exterior and interior. It turns out that the original conceptual design s fire safety far from compliance with the applicable legislation, and must therefore make a number of changes to the building's interior. This is a clear example that there are not always resources to through designing fire safety proper from the start, which can be very costly at a later stage in the process. As well as this can lead to economic consequences, it can also lead to a deterioration of the building's functionality. Fire safety is one of the biggest factors we have in the design of buildings, and it is important to get this going properly into the building's interior from the start. Forår 2013 Tommy Johansen 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Læsevejledning Hovedafsnit Indledning Bygningens udformning Bygningens materialer Personer i bygningen Delkonklusion Bygningens anvendelse Personbelastning Personers Kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personers mobilitet Dagophold og/eller natophold Anvendelseskategori Delkonklusion Placering af bygningen på grunden Bygningens placering på grund Beklædningsklasse i forhold til skel Delkonklusion Forår 2013 Tommy Johansen 4

6 2.4 Flugtvejsforhold Udformning af flugtvejsgang Udformning af flugtvejstrappe Placering af flugtveje Gangafstande Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende Redningsåbninger Flugtvejsstrategi Delkonklusion Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Udvendige overflader Brandsektioner brandceller Indvendige overflader og gulvbelægninger Gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Skilte og markering Delkonklusion Aktive brandsikringstiltag Oversigt Automatisk brandalarm anlæg Flugtvejs- og panikbelysning Slangevindere og andre slukningsmaterialer Delkonklusion Forår 2013 Tommy Johansen 5

7 2.7 Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Brandredningsarealer Placering af brandhaner Stigerør Mulighed for røgudluftning Brandmandselevator Placering af brandcentral, betjeningspaneler og lignende Driftsmæssige forskrifter Delkonklusion Konklusion Kildeliste Bilag Forår 2013 Tommy Johansen 6

8 Billedliste Billede: Udklip fra: Side: Ild Forside 3D billede 1 Dispositionsforslag, Forfatterhuset s. 18 Forside 3D billede 2 Dispositionsforslag, Forfatterhuset s. 40 Forside 3D billede 3 Dispositionsforslag, Forfatterhuset s. 34 Forside Opdeling af bygningen Bilag 2, Stueplan 11 3D billede Dispositionsforslag, Forfatterhuset s Anvendelseskategorier Bilag 2, Stueplan 17 Bygning på grund Bilag 2, Siterationsplan 19 Udvendige overflader Eksempelsamling 2012 tabel Flugtveje stuen Bilag 1 og 2, Stueplan 24 Flugtveje 1. sal Bilag 1 og 2, 1. sal plan 24 Flugtveje 2. sal Bilag 1 og 2, 2. sal plan 25 Flugtvejstrapper Bilag 2, Stueplan 25 Bygningsdelsklasse tapper Eksempelsamling 2012 tabel Flugtveje Eksempelsamling 2012 figur 2.1 og Udv. beklædningsklasser Eksempelsamling 2012 tabel Sektionsadskillelser Bilag 2, Stueplan 36 Brandadskillelser Eksempelsamling 2012 tabel Brandsperedning Eksempelsamling 2012 tabel Sektion ved ydervæg 1 Eksempelsamling 2012 figue Sektion ved ydervæg 2 Knauf-Danogips Manualen på s Sektion ved ydervæg 3 DBI Vejledning 35 s Sektion ved ydervæg 4 Egen tegning 40 Vinkelsmitte Eksempelsamling 2012 figue Vinkelsmitte på bygning Bilag 2, Stueplan 41 Vertikal vinkelsmitte Eksempelsamling 2012 figue Vinkelsmitte ved trappe Bilag 2, Snit C-C 42 Indv. beklædningsklasse Eksempelsamling 2012 tabel Beklædning i flugtveje Eksempelsamling 2012 tabel Ventilation med spjæld DS 428 figur V.4.2 e 48 Røgventileret ventilation DS 428 figur V 4.1 c 48 Bærende bygningsdele Eksempelsamling 2012 tabel Aktiv brandsikring Eksempelsamling 2012 tabel Slangevindere Bilag 2 55 Indsatsmuligheder Bilag 2, Siterationsplan 57 Befæstet kørevej Eksempelsamling 2012 figur Brandhaner Bilag 2, Siterationsplan 58 Forår 2013 Tommy Johansen 7

9 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale er skrevet som en del af pensum på 7. og sidste semester af bygningskonstruktøruddannelsen, på VIA University College Horsens. Specialet tilhører den projekterende del af uddannelsen og danner sammen med bachelorprojektet grundlag for den endelige afgangseksaminering på uddannelsen. Pga. en personlig meget stor interesse og viden om emnets vigtighed i byggeriet, har jeg valgt at specialet skal omhandle brand. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt at arbejde med emnet brand, pga. at de brandmæssige krav spiller en stor rolle i udformningen af byggerier. Det er som bygningskonstruktør derfor meget væsentligt at have en bred viden om dette emme. Jeg har valgt at lave en brandteknisk dokumentation, da det er dette dokument, der skal udfærdiges i forbindelse med ansøgning af et byggeri, når kommunalbestyrelsen kræver dette. Opbygningen af dette speciale, er lavet med udgangspunkt i eksemplet fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kapitel 1.1.2, som omhandler brandteknisk dokumentation. Den brandtekniske dokumentation indeholder en skriftlig rapport med tilhørende tegningsmateriale. Dette vil tilsammen danne grundlag for specialet. Jeg har i 6. semester været i praktik hos d.a.i arkitekter & ingeniører. I praktikperioden arbejdede nogle af mine kollegaer med et konkurrenceforslag/dispositionsforslag på en daginstitution ved navn Forfatterhuset, som jeg syntes så utrolig spændende ud. På dispositionsforslaget fremgik det, at bygningen skulle brandsikres efter Eksempelsamlings forskrifter. Pga. dette, samt bygningens høje brandmæssige kompleksitet har jeg valgt at lave en brandteknisk dokumentation på denne bygning. Formålet med dette speciale er at forøge min viden inden for brand, særligt med henblik på bygninger i anvendelseskategori 6, da vi i uddannelsen ikke har haft mulighed for at arbejde med denne anvendelseskategori før nu. Samtidig er denne anvendelseskategori også en af de mest komplicerede. Forår 2013 Tommy Johansen 8

10 Ligeledes vil jeg også opnå erfaring med udførelse af brandteknisk dokumentation. Denne viden og erfaring, som jeg vil opnå i forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale, vil uden tvivl kunne gavne mig i en fremtidig stilling som bygningskonstruktør. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Dette speciale vil besvare følgende problemstillinger: - Kan denne bygning opføres efter Eksempelsamling Om Brandsikring Af Byggeri 2012? - I så fald, hvilke ændringer skal der foretages for at dette kan lade sig gøre, og hvad er konsekvensen af dette? Denne brandtekniske dokumentation vil svare på disse spørgsmål ud fra opbygningen i Eksempelsamling kapitel 1.1.2: 1. Indledning 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Da dette er en skolesituation, vil denne brandtekniske dokumentation undtagelsesvis også indeholde forklaringer, analyser og illustrerede tegninger over de ændringer, der er lavet iht. det oprindelige dispositionsforslag. 1.4 Afgrænsning I sammenråd med min vejleder har jeg valgt at afgrænse den brandtekniske dokumentation ved at undlade punkt 8 (drift og vedligeholdelse). Pga. manglende kendskab til bygningens statik, ses der i dette speciale bort fra evt. indv. stabiliserende vægge, søjler og bjælker. Omdisponering af indretningen laves med primært fokus på de brandmæssige forhold. Der kan derved forekomme ændringer i indretningen, der ikke synes hensigtsmæssige og optimale for arkitekt og bygherre. Forår 2013 Tommy Johansen 9

11 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Rapportens informationsgrundlag vil som udgangspunkt bruge teorier fra følgende faglige anerkendte bøger: Bygningsreglement 2010 Eksempelsamling Om Brandsikring Af Byggeri 2012 DS Anvisninger DBI Vejledninger 1.6 Valg af metode og empiri Dette speciale vil primært bestå af sekundær empiri, da der inden for brandsikring af byggeri efter Eksempelsamling er lavet en lang række konkrete empiriske undersøgelser med en dertil knyttet fastlagt metode. Der vil i dette speciale dog også indgå primær empiri i et meget begrænset omfang, da byggeriers udformning varierer og det derfor i visse tilfælde kan være svært at generalisere hvert enkelt krav/løsning. 1.7 Rapportens struktur og argumentation For at gøre rapporten overskuelig er den skrevet i en 3-deling som består af følgende: 1. Indledning med problemformulering 2. Hovedafsnit 3. Konklusion Hovedafsnittet vil være opbygget som Eksempelsamling kapitel punkt 1 7. Der vil i hvert enkelt punkt være beskrevet, hvilke brandmæssige tiltag der skal overholdes, begrundelse for de brandmæssige tiltag samt udklip fra det pågældende lovkrav. Forår 2013 Tommy Johansen 10

12 1.8 Læsevejledning I specialet vil der være udklip af gældende lovgivning, som omtales i de enkelte afsnit. Udklip vil hovedsagelig være fra Bygningsreglement 2010, som benævnes BR10 og Eksempelsamling Om Brandsikring Af Byggeri 2012, som benævnes EBB. I udklippene vil der være angivet, hvilken bog det drejer sig om, efterfulgt af hvilket afsnit udklippet stammer fra. Billeder og skemaer angives på samme vis. Efterfølgende ses et eks. på et sådan udklip. [EBB 2.8: Personer, der opholder sig i trapperummet, skal kunne komme direkte ud til terræn i det fri.] For at overskueliggøre bygningen og dens indretning, er den delt op i 5 områder. Områdebetegnelserne vil blive brugt flere gange i dette speciale og vil desuden indgå som en del af bygningens rumnumre. Disse områder kan ses i nedestående skema: Område Omfang A B C D E 1 etage, samt tagterrasse på 1. sal 2 etager, samt tagterrasse på 2. sal 3 etager 3 etager 1 etage, samt liggehaller på 2 sal. Forår 2013 Tommy Johansen 11

13 2. Hovedafsnit 2.1 Indledning Specialet tager udgangspunkt i de oprindelige tegninger, som tilhører dispositionsforslaget. Disse tegninger ses i bilag 1. For at overskueliggøre bygningens brandsikkerhed, er brandadskillende bygningsdele og flugtveje angivet på de oprindelige plantegninger. De nye tilrettede tegninger med en brandsikkerhed, som er beskrevet i dette speciale, kan ses i bilag Bygningens udformning Daginstitutionen ved navn Forfatterhuset, opføres i 3 tager. Bygningens bruttoetageareal er i alt på 1814m 2. Bygningen er karakteriseret ved dens buede vægge, både udvendig og indvendig. I det oprindelige projekt er bygningen indrettet med et gennemgående indv. åbent atrium gennem alle bygningens tre etager. I atriummet vil der være indrettet fællesområder på hver enkelt etage, som forbindes med en trappe. Jf. afsnit 2.4 i dette speciale, kan dette ikke overholde brandsikkerheden efter EBB. Derfor indrettes området i stedet med adskilt garderobe på stueetage og fællesrum på 1. og 2. sal. Dertil etableres ligeledes en adskilt flugtvejstrappe. Derudover er stueetagen indrettet med 4 grupperum (børnehave) med tilhørende toiletter, køkkenafdeling, personaleafdeling, depot, kontorer, vaskeri samt teknik- og affaldsrum. 1. sal indrettes med fire grupperum (vuggestue) med tilhørende toiletter, fællesrum, tekøkken, tre liggehaller (koldt rum) og en tagterrasse. 2. sal indrettes to grupperum (vuggestue) med tilhørende toiletter, fællesrum, depot og tagterrasse. Gulv i øverste etage er beliggende 6,8m over terræn. Grunden er også indrettet med både redskabs- og barnevognsskur i terræn. Disse er ikke omfattet af redegørelsen. Forår 2013 Tommy Johansen 12

14 [Udklip af det oprindelige dispositionsforslag, Forfatterhuset s. 12] Bygningens materialer Ydervægge opbygges af et bærende stålprofiler-system, som flere gipsproducenter producerer. Ydervægge beklædes udv. af fibergipsplader, hvorpå der vil være monteret tegllameller. Som etagedæk anvendes der et dæk som SkanDek, der er opbygget som et let-dæk, hvis bærende dele består af stål. Som gulvbelægning anvendes både betonslidelag og trægulv. Lofter udføres som nedhængt loft i gips. Der anvendes ligeledes et let-dæk som SkanDek ved tag og tagterrasse, hvorpå tagdækningen vil bestå af tagpap. På tagterrasser vil der være belægning af fliser. Skillevæge udføres med et stålprofil-system og beklædes med gips Personer i bygningen Bygningen indeholder 10 mindre afdelinger, hvoraf fire vil være børnehave og seks vil være vuggestue. Med personale vil den samlede personbelastning i hverdagen være på 250 i bygningen. Forår 2013 Tommy Johansen 13

15 2.1.4 Delkonklusion Bygningen opføres som en daginstitution og er på i alt 1814m 2. I det daglige vil der være 250 personer i bygningen. Bygningen opføres med forskellige etagehøjder der er op til tre etager. Bygningen opbygges med lette præfabrikerede systemer, hvoraf de bærende dele vil bestå at stål. Ud fra dette afsnit kan jeg allerede konkludere, at der i bygningens indretninger er en række problematikker, der skal løses, for at bygningen kan leve op til brandsikkerheden efter EBB. Forår 2013 Tommy Johansen 14

16 2.2 Bygningens anvendelse Personbelastning Som nævnt tidligere er bygningen opdelt til at kunne huse 10 mindre afdelinger. Hver enkelt afdeling består at et grupperum, lege niche og toilet/puslerum. En sådan afdeling vil inkl. personale max kunne rumme 25 personer. Afdelingerne er dog indrettet således, at det vil være muligt at åbne op, så to afdelinger derved slås sammen til én. Personbelastning bliver derved forøget til 50 personer for de to rum tilsammen. I bygningen er der også indrettet en personaleafdeling, som indebærer køkken, tekøkken, vaskerum, kontorer og personalerum. Dette har tilsammen en max personbelastning på 65 personer. Der er indrettet to fællesrum med en max personbelastning på 50 personer. Bygningen er ligeledes indrettet med tre sovehaller, der hver har en personbelastning på 15 personer og to tagterrasser med en max personbelastning på 50. Tilsammen giver alt dette en max personbelastning på 560 personer for hele bygningen. I de efterfølgende skemaer ses den maksimale personbelastning for alle opholdsrum i bygningen: Stuen: Rum nr. Rum navn Areal (m 2 ) Max personbelastning A-0.01 Grupperum A-0.05 Grupperum B-0.01 Køkken 54,7 10 B-0.06 Vaskeri 12,2 5 C-0.06 Kontor 10,6 5 D-0.02 Grupperum 45,9 25 D-0.03 Grupperum 44,2 25 E-0.03 Kontor 10,9 5 E-0.04 Kontor 14 5 E-0.09 Personalerum 42,2 30 I alt: 160 Forår 2013 Tommy Johansen 15

17 1. sal: Rum nr. Rum navn Areal (m 2 ) Max personbelastning A-1.01 Tagterrasse B-1.03 Grupperum 44,1 25 B-1.05 Grupperum 44,1 25 C-1.02 Fællesrum 49,6 50 C-1.05 Tekøkken 7,2 5 D-1.02 Grupperum 45,9 25 D-1.03 Grupperum 44,2 25 E-1.01 Liggehal E-1.02 Liggehal 38,5 15 B-1.03 Liggehal I alt: sal: Rum nr. Rum navn Areal (m 2 ) Maks personbelastning B-2.01 Tagterrasse 218,6 50 C-2.02 Fællesrum 49,6 50 D-2.02 Grupperum 45,9 25 D-2.03 Grupperum 44,3 25 I alt: Personers Kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personalet vil have kendskab til bygningens indretning og flugtveje. Børn i daginstitutionen vil derimod ikke være i stand til at søge til et sikkert sted uden hjælp fra personalet, og kan derfor ikke defineres som personer, der har kendskab til indretning og flugtveje Personers mobilitet Det formodes, at personalets mobilitet gør, at de er i stand til at hjælpe dem selv til et sikkert sted. Det kan ikke forventes, at alle børn er i stand til ved egen hjælp at bringe sig selv i sikkerhed. De må derfor have hjælp fra personalet eller redningsberedskabet. Forår 2013 Tommy Johansen 16

18 2.2.4 Dagophold og/eller natophold Bygningen vil udelukkende blive benyttet til dagophold Anvendelseskategori Da bygningen er en daginstitutionen med børn, vil den tilhøre anvendelseskategori 6. [BR : Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.] [BR : Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver.] Bygningen vil også være indrettet med personaleafdelinger, som består af køkken, teknikrum, kontorer, personalerum mm. Denne afdeling benyttes udelukkende af daginstitutionens personale, hvilket vil sige, at alle personer har kendskab til flugtveje og vil være i stand til at bringe sig i sikkerhed. Personaleafdelingen vil derfor tilhøre anvendelseskategori 1. På nedestående billede er markeret områder i anvendelseskategori 1. Den øvrige bygning tilhører anvendelseskategori 6. [Udklip af stueplan fra bilag 2] Forår 2013 Tommy Johansen 17

19 [BR : Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.] [BR : Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller i flere etager.] Delkonklusion Ud fra dette afsnit kan jeg konkludere, at denne bygning, pga. børns mobilitet, skal overholde anvendelseskategori 6. Da dele af bygningen udelukkende benyttes af daginstitutionens personale, vil denne afdeling dog kunne opføres efter anvendelseskategori 1. Jeg kan ligeledes konkludere, at intet rum i bygningen har en personbelastning på over 50, hvilket er meget væsentlig ift. flugtvejsforhold. Forår 2013 Tommy Johansen 18

20 2.3 Placering af bygningen på grunden Bygningens placering på grund Grunden, som bygningen opføres på, er omgivet af dels vej og dels stier. Afstanden til vejog stimidte er derfor afgørende for, hvilken brandmæssig adskillelse der skal udføres på bygningen. På nedestående billede ses bygningen på grunden. De røde linier angiver skel, og den stiplede angiver vej- og stimidte. N [Udklip af situationsplan fra bilag 2] [EBB : Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej- eller stimidte eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke sker en brandspredning til bygninger på anden grund.] I efterfølgende skema er angivet afstand til skel samt vej- og stimidte. Afstandene er angivet fra det mest kritiske punkt på facaden. Afstanden til vest nævnes ikke, da afstanden er så stor, at den ikke har nogen brandteknisk betydning. Retning Afstand til skel (m) Afstand til vej- og stimidte (m) Nord 1,6 4,2 Syd 0,7 6,2 Øst 1,6 7,6 Forår 2013 Tommy Johansen 19

21 2.3.2 Beklædningsklasse i forhold til skel Da bygningen på intet sted har under 2,5m til vej- og stimidte, skal der derfor ikke opføres brandvægge. Den nordvendte facade er under 5m fra stimidte og skal derfor udføres som beklædningsklasse K 1 10 B-s1,d0. Hvorimod de øvrige kan udføres som beklædningsklasse K 1 10 D-s2,d2 iht. dette punkt (se resulternede beklædningsklasse i afsnit Udvendige overflader). [EBB Tabel 5.6] Delkonklusion Bygningen er omgivet af veje og stier. Det er derfor afstanden til vej- og stimidte, der angiver bygningens brandadskillelser mod skel. Den kritiske facade på bygningen er nordfacaden, som har en afstand til vej- og stimidte på 4,2m, hvilket resulterer i, at denne facade skal udføres med beklædningsklasse K 1 10 B-s1,d0. Forår 2013 Tommy Johansen 20

22 2.4 Flugtvejsforhold Udformning af flugtvejsgang Flugtvejsgange skal udgøre sin egen brandcelle, hvilket vil sige, at vægge og etageadskillelser til alle de omkringliggende rum udføres med bygningsdel klasse (R)EI 60, dog med undtagelse af rum med en ubetydelig brandbelastning, såsom mindre toiletter. Jf. EBB kan en brandcelle ikke strække sig over mere end to etager. Dette betyder, at et atrium som beskrevet i dispositionsforslag ikke vil kunne overholde brandsikkerheden efter EBB. [EBB 5.2.4: For at begrænse en eventuel brandspredning lodret igennem bygningen kan det tillige anbefales, at en brandcelle ikke strækker sig over mere end 2 etager.] Det disponerede atrium, som fungerer som et stort fællesrum med cafemiljø, skal ligeledes fungere som flugtvej. Dertil er atriummet i åbent forbindelse med bygningens øvrige flugtveje, som er indrettet med børnegarderober. Hvilket strider imod EBB s forskrifter. Det fremgår dog, at flugtvejsgange kan indrettes til andet formål, såfremt det ikke medfører en væsentligt forøget brandbelastning eller brandrisiko. [EBB 2.1: Flugtvejene bør udformes som gangarealer, beskyttede gange (flugtvejsgange) og beskyttede trapper (flugtvejstrapper), der ikke indrettes til andre formål end trafik. Flugtvejsgange kan dog indrettes til andre formål, men det er da vigtigt at sikre, at dette ikke reducerer gangenes anvendelighed som flugtvej eller medfører en væsentligt forøget brandbelastning eller brandrisiko] Da en forøget brandbelastning eller brandrisiko umiddelbart kan tolkes på mange måder, har jeg derfor undersøgt, hvad dette mere konkret betyder. Jeg kontaktede derfor Viceberedskabschef fra Vejle Brandvæsen, Erik Skallerup, som beskriver følgene: Udklip fra af Erik Skallerup d : Helt efter bogen vil det ikke være OK, at placere garderober, som vist på tegningerne ligesom cafemiljøer og fællesrum heller ikke vil kunne ligge i en flugtvejsgang. I praksis accepterer vi (bygningsmyndigheden) normalt garderober i børnehavernes gangarealer, men så er der typisk også tale om én etages bygninger, hvor der ofte er flugtveje fra de enkelte grupperum til det fri. Hvordan man definerer brandbelastningen af garderober, vil du nok opleve meget individuelt hos den enkelte sagsbehandler, men jeg mener, at større garderober bidrager til en væsentlig brandbelastning og ikke helt uvæsentligt også en let antændelighed. Så rent Forår 2013 Tommy Johansen 21

23 skolemæssigt, mener jeg, at det er meget angribeligt, selv om jeg samtidig må erkende, at det er praksis, er noget der tillades. Når vi foretager brandsyn, er der to forhold vi fokuserer på i f.t. sådanne flugtveje. 1) Brandbelastning/antændelighed & 2) fremkommelighed. Hvad angår fremkommeligheden drejer det sig om, at vi prioriterer, at flugtveje har et godt gangforløb både i f.t. de flygtende men også i f.t. en evt. indsats med røgdykkere. Vi tilstræber derfor, at få sikret, at flugtveje altid kun er møbleret i den ene side, et meget væsentligt punkt når vi fx snakker brandsikkerhed på plejehjem, hvor der ofte ønskes møblering af gangarealer. [Retningslinier For Møblering Af Flugtvejsgange I Ældreinstitutioner s soverumsafsnit, Aarhus Brandvæsen: Der kan gives tilladelse til at anbringe inventar svarende til 2 sæt bestående af 2 stole og 1 lille bord pr. gangafsnit. Møbler eller inventar skal udføres af ubrændbare materialer evt. massive træmaterialer. Er betræk nødvendig skal dette være af heluldent stof.] Ud fra min korrespondance med Erik Skallerup samt Retningslinjerne fra Aarhus Brandvæsen, kan jeg derfor tydelig konkludere, at bygningens flugtveje ikke lever op til EBB s forskrifter. Efter de oprindelige tegninger, varierer flugtvejsgange bredde meget i bygningen, og mange steder er den fri bredde kun på 1,3m (flugtvejsbredden i bilag 1 er på 1,3m). Jf. EBB skal den fri bredde være på 1,3m, med undtagelse af flugtveje i anvendelseskategori 6, som skal have en fri bredde på 1,8m. Dvs. at alle bygningens flugtveje skal overholde en fri bredde på 1,8 på nær gang E-0.02, som udelukkende betjener anvendelseskategori 1 og derfor kan nøjes med en fri bredde på 1,3m. [EBB 2.3: Ligeledes skal gange i fælles adgangsveje have en fri bredde på mindst 1,3 m.] [EBB 2.3: Ved bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 er det desuden vigtigt, at en båre og en brandmand kan passere hinanden i flugtvejsgangen. Dette hensyn vil normalt være tilgodeset, hvis gangen har en fri bredde på 1,8 m.] Som det fremgår af bilag 1, skal alle bygningens tagterrasser fungere som flugtveje, både fra indv. flugtvejsgange, men også fra liggehallerne. Sammenlignet med det åbne atrium er der her ingen forøget brandbelastning eller brandrisiko, men da tagterrasserne skal benyttes til udendørs legeareal, og der derfor ikke nødvendigvis vil være friholdte Forår 2013 Tommy Johansen 22

24 flugtvejsarealer, kan disse ikke benyttes som flugtveje. Ligeledes kan der ved vejrlige forhold også skabes problematiske situationer, f.eks. ved sne. For at løse bygningens flugtveje efter EBB må der derfor laves en række ændringer. Mit forslag til dette er: - Det åbne atrium fjernes og erstattes med et lukket etagedæk. - Området med det åbne atrium opdeles således, at der etableres et selvstændigt fællesrum på 1. og 2. etage. Flugtvejene bliver derved til en selvstændig flugtvejsgang, som adskilles med en bygningsdelsklasse (R)EI60 til de tilstødende rum. - Børnegarderoberne, som forøgede brandbelastning og brandrisiko i flugtvejsgangene, flyttes ind i et selvstændigt rum på stueetagen tilsvarende de nye fællesrum på 1. og 2. sal. - I stedet for den åbne flugtvejstrappe i atriummet, etableres en selvstændig flugtvejstrappe (beskrives nærmere i afsnit 2.4.2). - For at hindre flugtveje over tagterrasser, omdannes udv. trappe fra tagterrasser på 1. til tagterrasser på 2. sal til en indv. flugtvejstrappe, der fører til terræn (beskrives nærmere i afsnit 2.4.2). - Alle liggehaller samles på en tagterrasse. Den resterende tagterrasse omdannes derved til en bred altangang (dette betyder, at der i drift og vedligeholdelsesplanen skal fremgå, at altangangen skal friholdes for sne). - De tilstødende vægge til flugtvejsgangen ændres, så der i alle flugtveje er en fri bredde på min. 1,8m, på nær gang E Disse ændringer er lavet sådan, at de så vidt mulig ikke ændrer i bygningens anvendelse. Det har dog, i en vis grad, været nødvendigt at ændre bygningens anvendelse omkring atriummet, da den oprindelige indretning ligger langt fra, hvad der kan tillades efter EBB. Hvis dette skulle kunne lade sig gøre, ville bygningen i så fald skulle brandsikres efter Brandteknisk dimensionering. Forår 2013 Tommy Johansen 23

25 Følgende billeder angiver ændringer af flugtveje på de enkelte etager: [Udklip af stueplan fra bilag 1 og 2] [Udklip af 1. sal plan fra bilag 1 og 2] Forår 2013 Tommy Johansen 24

26 [Udklip af 2. sal plan fra bilag 1 og 2] Udformning af flugtvejstrappe Bygningen er efter dispositionsforslaget forsynet med følgende flugtvejstrapper (billedet viser den nye plan). A B C D E [Udklip af stueplan fra bilag 2] Forår 2013 Tommy Johansen 25

27 Trappe A. Forbinder tagterrasse med terræn i det fri. Tagterrasser skal jf. EBB have to af hinanden uafhængige udgange. Da tagterrassen har en udgang/indgang til den indv. flugtvejsgang, vil denne trappe udgøre den 2. udgang, og derved fungere som flugtvejstrappe. Da de to flugtveje er placeret 5,5m fra hinanden, kan de betragtes som uafhængige. [EBB 2.2: Ved gårdarealer, tagterrasser mv. (herunder atriumgårde og lysgårde) som helt er omgivet af bygninger eller konstruktioner, kan der f.eks. sikres tilstrækkelige flugtveje, hvis der etableres 2 af hinanden uafhængige udgange, som er placeret i eller umiddelbart ved gårdarealets modstående ender] [EBB 2.1: I det efterfølgende er en udgang: - en dør til terræn i det fri, evt. via vindfang, eller - en dør til flugtvejsgang i anden brandmæssig enhed som f.eks. anden brandsektion, hvis gangen har dør til det fri eller til trappe, der er flugtvej, eller - en dør til trappe, der er flugtvej. En trappe, der er flugtvej, skal have udgang direkte til terræn i det fri.] [EBB tekst til tabel 2.1: Døre til flugtveje fra en brandcelle kan ofte anses for at være uafhængige, hvis de ligger i en indbyrdes afstand af mindst 5,0 m.] Trappe B. Forbinder tagterrassen på 1.- og 2. sal. Tilsvarende trappe A, fungerer denne trappe også som flugtvejstrappe fra tagterrassen på 2. sal. Ifølge EBB skal en flugtvejstrappe dog have direkte adgang til terræn i det fri, hvilket denne ikke har. For at denne trappe lever op til kravet, må den derfor forlænges, så den fører ned til stueetagen. I stueetagen etableres der en dør til det fri. Ifølge EBB må en udvendig flugtvejstrappe kun benyttes, hvis den betjener 1. sal. Da denne flugtvejstrappe betjener op til 2. sal, kan den ikke udføres som en udvendig trappe. Flugtvejstrappen udføres derfor som en indv. trappe. [EBB 2.8: Personer, der opholder sig i trapperummet, skal kunne komme direkte ud til terræn i det fri.] [EBB 2.8: I bygninger, hvor der er korte flugtveje og gode redningsmuligheder, kan der etableres udvendige trapper uden trapperum, som ikke er brand-mæssigt adskilt fra bygningen. Korte flugtveje og gode redningsmulig-heder er ofte til stede i bygninger med op til to etager.] [EBB 2.8: Et trapperum vil ligeledes gøre trappen og dermed flugt-vejen anvendelig uanset vejrlig mv.] Forår 2013 Tommy Johansen 26

28 Trappe C. Er placeret i det åbne atrium og forbinder opholdsarealer og flugtveje på alle bygningens etager. Som nævnt i afsnit 2.4.1, lever atriummet ikke op til brandsikkerhed i EBB, og da trappen ikke brandmæssig adskilles fra andre dele af bygningen, må der derfor etableres et selvstændigt trapperum, som udgør sin egen brandsektion. Det nye trapperum placeres, så der er adgang til det fri og bygningens øvrige flugtveje. [BR stk.3: Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen] [EBB 2.8: Som nævnt i afsnit 2.5 er det hensigtsmæssigt at placere flugtvejstrapper i trapperum, som udgør en selvstændig brandsektion. Dette gælder også for elevatorer.] Trappe D. Forbinder flugtvejsgang på 1. og 2. sal. med terræn i det fri. Denne flugtvejstrappe er placeret på udv. side af klimaskærm, men er dog lukket for vejrlige forhold. Under trappeløbet i stueetage skal der ifølge dispositionsforslaget etableres et lille udv. toilet. Dette toilet skal sektionsadskilles fra trapperummet. Trappe E. Forbinder tagterrasse og terræn i det fri. Som nævnt i afsnit ændres denne tagterrasse til udv. altangang, som også fungerer som flugtvej. Flugtveje skal have to modstående udgange, hvilket betyder, at denne trappe skal fungere som en udv. flugtvejstrappe. Generelt. Alle trapper i bygningen udføres som bygningsdelsklasse R30 A2-s1,d0. De tre indv. flugtvejstrapper udføres alle som en selvstændig brandsektion, og adskilles derved fra den øvrige bygning med bygningsdelsklasse (R)EI60 A2-s1,d0. Disse trapper udføres med en fri bredde på 1,2m. Trappereposer udføres i en bredde på 1,3m, og lysningsbredde mellem trapperne på 0,20m. Trapperne skal udføres med en røglem i taget (se afsnit 2.7.5). De to udvendige flugtvejstrapper udføres med en bredde på 1,2m, og kan som udgangspunkt opføres uden en sektionsadskillelse til den øvrige bygning (jf. afsnit skal de sektionsadskilles pga. vertikal højdesmidte). Da de to flugtvejstrapper ikke er afdækket, vil der derfor i vinterhalvåret kunne forekomme sne på flugtvejstrappen. Det vil derfor skulle fremgå i drifts- og vedligeholdelsesplanen, at disse trapper skal friholdes for sne. Disse trapper vil blive benyttet i det daglige og vil derfor i forvejen blive friholdte. Forår 2013 Tommy Johansen 27

29 [EBB Tabel 3.3 udklip] [EBB 2.3: trapper skal have en fri bredde på mindst 1,0 m.] [EBB 2.8: I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor der er behov for båretransport, er det vigtigt ved udformningen af trappen at sikre, at bredden af trappen giver mulighed for dette.] Placering af flugtveje Flugtveje i anvendelseskategori 6 er opbygget således, at der fra alle bygningens opholdsrum og arbejdsrum vil være en udgang til flugtvejsgang, hvorfra det er muligt at flygte i to modstående retninger. Det vil derefter være muligt at flygte via en dør direkte til det fri eller flugtvejstrappe. Ud over den ene udgang er bygningens opholdsrum og arbejdsrum også forsynet med en anden udgang til det fri eller redningsåbninger (se afsnit 2.2.7). Jf. Arbejdstilsynet skal et arbejdsrum, som ikke nødvendigvis er et opholdsrum, overholde samme krav ang. flugtveje som opholdsrum. Dvs. at der i denne bygning skal være flugtveje fra alle puslerum, da dette vil betragtes som et arbejdsrum for personalet i en daginstitution som denne. [EBB 2.2: Ligeledes er det vigtigt, at flugtmuligheden ikke hindres af branden. Dette vil normalt ikke ske, hvis døre fra en brandcelle fører ud til en flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og den maksimale afstand fra dør fra brandcelle og til nærmeste udgang ikke overstiger 25 m.] Forår 2013 Tommy Johansen 28

30 [EBB figur 2.1 og 2.2] [EBB 2.1: For mindre brandceller, der er let overskuelige, og hvor der er få personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m 2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange] [At-vejledning A.1.10 afsnit 3.1: Fra hver brandcelle, som indeholder et arbejdsrum eller et opholdsrum, skal der som hovedregel være mindst to udgange til flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører helt til terræn i det fri eller til anden brandcelle/brandsektion, hvorfra der er flugtvej til det fri terræn. Kravet om to flugtveje gælder ikke nødvendigvis fra den enkelte arbejdsplads. Arbejdstilsynet kræver fx ikke to flugtveje i de tilfælde, hvor bygningsreglementet ikke kræver dette. Ligeledes accepteres én udgang fra mindre kontorlokaler til en gang med flugtvej i to retninger.] Opholdsrum og arbejdsrum i anvendelseskategori 1 har en udgang til flugtvej, hvor det kun vil være muligt at flygte i en retning, da regningsåbninger pga. deres lave placering vil kunne benyttes til evakuering. Køkken og personalerum har dog to uafhængige flugtveje. [EBB 2.2: Brandceller i anvendelseskategori 1, 2, 4 og 5, hvor underkant af redningsåbning er tæt på terræn, hvilket typisk er op til 2,0 m over terræn. I denne type brandceller, hvor redningsåbningerne er placeret tæt på terræn, kan evakuering let ske via redningsåbningerne. Brandcellen kan derfor have døre til flugtvejsgang, som kun i én retning fører til en udgang.] [EBB 2.2: Ved uafhængige flugtveje forstås flugtveje, som er fuldstændigt adskilte dvs. f.eks. med en bygningsdel klasse EI 60 i deres fulde udstrækning helt til terræn i det fri. En flugtvejsgang kan være to uafhængige flugtveje, hvis flugtvejsgangen har adgang til flugtvejstrapper i modstående ender, og der i flugtvejsgangen mellem de to udgange fra rummet er en adskillelse med bygningsdel klasse EI 60 med en dør udført som mindst dør klasse EI2 60-C sikret med et ABDL-anlæg. Døre fra rummet til den opdelte flugtvejsgang kan ofte udføres som EI2 30-C.] Forår 2013 Tommy Johansen 29

31 2.4.4 Gangafstande Der vil på intet sted i flugtvejene være mere end 25m til nærmeste evakueringsmulighed. Flugtvejsgange er røgopdelt, således at der højst vil være 25m sammenhængende gang. Røgopdelingen udføres med dør klasse CS a, med ABDL-anlæg. [EBB 2.2: Afstanden fra den fjernest beliggende brandcelles dør til udgangen har betydning for risikoen for, at personer bliver fanget i bygningen jo længere flugtvej, jo større risiko. Normalt vil en afstand på højst 25 m være passende.] [EBB 2.5: Lange flugtvejsgange, der kan blive røgfyldte, kan være vanskelige at anvende til evakuering. Hvis gangene opdeles med røgtætte døre vil redningsberedskabet have bedre mulighed for at evakuere bygningen. I almindelige bygninger kan en røgopdeling på højst 50 m være passende, uden at det forringer evakueringsmulighederne. Er der derimod tale om bygninger med natophold og/eller personer med en nedsat mobilitet, vil en røgopdeling på højst 25 m være passende. Døre til opdeling af flugtvejsgange vil i tilfælde af brand først og fremmest blive påvirket af kold røg, og dørene kan derfor udføres som dør klasse CS a. Dørene bør sikres med et ABDL-anlæg.] Dørbredder Døre i bygningen udføres som minimum med en fri bredde på 77cm (9M dør). Døre med mere trafik, som døre mellem flugtvejsgang og flugtvejstrappe udføres med en 10M dør. Flugtvejstrappe C betragtes som hovedflugtgangsvej fra 1. og 2. sal, da denne trappe i tilfælde af en evakuering vil blive brugt i et større omfang end de øvrige flugtvejstrapper. Derfor anvendes der 15M dobbelt døre ved denne trappe. Af samme årsag anvendes 18M døre ved hovedindgang. Døre, der opdeler flugtvejsgang, udføres som 15M døre. [EBB 2.3: Erfaringerne viser, at personer som udgangspunkt vil søge mod den dør, som de kom ind ad, hvorfor disse bliver de primære flugtvejsdøre. Disse døre bør derfor have en fri bredde på 1,2 m. De øvrige døre kan udføres med en mindre bredde dog minimum fri bredde på 77 cm, men det forudsætter, at den samlede frie flugtvejsbredde mindst er 10 mm per person, som rummet er beregnet til.] Forår 2013 Tommy Johansen 30

32 2.4.6 Åbningsretning for døre og lignende Døres åbningsretning er udført således, at åbningsretninger så vidt mulig vil være i flugtvejsretning, dog er nogle døre til flugtvejsgange ikke udført på denne måde, da de derved vil kunne genere trafikken på flugtvejsgangen. De eneste døre, der benyttes af flere end 150 personer jf. personbelastning i afsnit 2.2.1, er døre i flugtvejsgange. Det er derfor et krav jf. EBB at disse døre skal åbne i flugtvejsretning. Røgadskillende døre i flugtvejsgang, døre mellem indv. flugtvejstrapper og flugtvejsgange, døre mellem garderobe og flugtvejsgang samt døre mellem fællesrum og flugtvejsgang udføres desuden med ABDL-anlæg. [EBB 2.4: Ved udformningen af brandceller og flugtveje er det vigtigt at sikre, at personer har mulighed for hurtigt at forlade bygningen. Derfor er det vigtigt, at udgangsdøre og flugtvejsdøre fra brandceller samt døre i flugtveje er lette at identificere, åbne og passere i flugtretningen, ligesom det er vigtigt, at anordninger til åbning af døre let kan betjenes med et enkelt greb, så åbning af døre i flugtveje til enhver tid kan ske af enhver person i bygningen. Døre i eller til flugtveje, som skal benyttes af mere end 150 personer, bør tillige åbne i flugtretningen.] [EBB 2.1: På branddøre i flugtveje, der forventeligt bliver meget benyttet, kan det anbefales at installere et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg).] Redningsåbninger I opholdsrum, der ikke er forsynet med to modstående udgange, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri, vil der for hver påbegyndt 10 personer iht. personbelastningen i afsnit være en redningsåbning. Redningsåbninger i bygningen er placeret 0,9m over gulv. Åbningen måler min. 1,2x0,6m. [BR10 5.2: En brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. Et tilsvarende sikkerhedsniveau kan eksempelvis opnås ved at etablere mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden.] [EBB 2.7.2: Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.] Forår 2013 Tommy Johansen 31

33 2.4.8 Flugtvejsstrategi Der vil i dette afsnit være beskrevet en flugtvejsstrategi for bygningens større opholdsrum: Stuen. De fire grupperum har alle to modstående udgange, der uafhængig af hinanden føres til det fri. En dør direkte til det fri, og en anden dør til flugtvejsgang, hvorfra der vil være adgang til det fri. Evakuering af personale i køkken kan ligeledes ske via to modstående udgange, der uafhængigt af hinanden føres til det fri. En dør direkte til det fri og en dør til flugtvejsgang, hvor der derefter vil være adgang til det fri. Kontorlokalerne har en redningsåbning og en udgang til flugtvejsgang. Fra flugtvejsgangen vil det være muligt at flygte i en retning, videre til næste flugtvejsgang, hvor der derefter vil være adgang til det fri. 1. sal De fire grupperum har alle en udgang ud til en flugtvejsgang, hvorefter det vil være muligt at benytte to modstående flugtvejstrapper, der fører direkte til det fri. I alle grupperum vil der også være tre redningsåbninger. Evakuering fra fællesrum kan ske via de to modstående udgange, hvorfra der vil være modstående flugtvejstrapper, der fører til det fri. Da flugtvejene ikke er uafhængige, etableres der også fem redningsåbninger i rummet. Fra de tre liggehaller vil det være muligt at flygte via lokalernes udgange, der fører til den udv. altangang, som fungerer som flugtvej. Derfra vil det være muligt at flygte via to modstående flugtveje, som er uafhængige. Den ene fører via en flugtvejstrappe direkte til det fri. Den anden fører ind til den indv. flugtvejsgang, hvorfra der vil være adgang til flugtvejstrappe, der fører til det fri. Derudover er alle liggehaller udført med tre redningsåbninger. Fra tagterrassen kan evakueringen ske via to af hinanden uafhængige udgange. Den ene fører via en flugtvejstrappe direkte til det fri. Den anden fører ind til den indv. flugtvejsgang, hvorfra der vil være adgang til flugtvejstrappe, der fører til det fri. 2. sal De to grupperum har hver en udgang ud til flugtvejsgang, hvor der vil være to modstående flugtveje til det fri via flugtvejstrapper. De to grupperum opføres hver med tre redningsåbninger. Evakuering fra fællesrum kan ske via de to modstående udgange, hvorfra der vil være modstående flugtvejstrapper, der fører til det fri. Da flugtvejene ikke er uafhængige, etableres der også fem redningsåbninger i rummet. Forår 2013 Tommy Johansen 32

34 Fra tagterrassen kan evakueringen ske via to modstående udgange. Den ene fører via en flugtvejstrappe direkte til det fri. Den anden fører ind til den indv. flugtvejsgang, hvorfra der vil være adgang til flugtvejstrappe og så videre til det fri Delkonklusion I dette afsnit fremgår det, at bygningens flugtveje ikke lever op til EBB s forskrifter, og der må derfor laves en række ændringer i bygningens indretning. Bygningens åbne atrium erstattes af særskilte fællesrum og garderober, og der etableres selvstændige flugtvejsgange og trapperum. Trappe B ændres, så den overholder kravet til en flugtvejstrappe. For at skabe acceptable flugtvejsforhold fra bygningens liggehaller, samles alle liggehaller på en tagterrasse. Den resterende tagterrasse omdannes derved til en udv. altangang. Flugtvejsgangsbredden forøges, så der opnås en fri bredde på 1,8m. Disse ændringer er lavet på en sådan måde, at de så vidt mulig ikke ændrer i bygningens anvendelse. Det har dog været nødvendigt i en vis grad at ændre bygningens anvendelse omkring atriummet, da den oprindelige indretning ligger langt fra, hvad der kan tillades iht. EBB, at det vil være umuligt at løse på anden vis. Dette er et godt eks. på, hvor stor indflydelse brand kan have på indretning af byggeri. Forår 2013 Tommy Johansen 33

35 2.5 Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Der opføres redskabsskur og barnevognsskur på samme grund. Disse skure placeres i en afstand af 15m fra bygningen og har derfor ingen indflydelse på bygningens overflader Udvendige overflader Gulvhøjden på 2. sal er 6,8m over terræn. Dette betyder, at den udvendigbeklædning skal udføres som beklædnings klasse K 1 10 B-s1,d0. Bygningens ydervægge udføres med tegllameller yderst. Disse tegllameller er en meget åben beklædning og kan derfor ikke betragtes som bygningens regnskærm. Tegllamellerne samt ophæng overholder materialeklasse A2-s1,d0. Regnskærmen består af en fibercement plade med materiale klasse B-s1,d0, som monteres på stål afstandslister af materiale klasse A2-s1,d0. Vindspærren består af fibercement plade, som overholder beklædningsklasse K 1 10 B- s1,d0. [EBB Tabel 5.3] Forår 2013 Tommy Johansen 34

36 [EBB 5.2.1: Der er ofte et ønske om at anbringe en regnskærm uden på en ydervæg med udvendig vægoverflade i overensstemmelse med tabel 5.3. En regnskærm har et bagved liggende ventileret hulrum. Ophængningssystemet for en regnskærm betragtes som en del af regnskærmen. En regnskærm kan, alt efter udførelsen, medføre en øget risiko for brandspredning. Risikoen for brandspredning kan reduceres ved, at regnskærmen (inklusive ophængningssystemet) udføres af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. Sædvanligvis kan det dog accepteres, at ophængningssystemet udføres af materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], hvis ophængningssystemets fri overflade udgør højst 10 pct. af den samlede overflade i det ventilerede hulrum.] Tag på bygningen udføres som tagdækningsklasse B ROOF (t2). Tagbelægningen på bygningen kommer til at bestå af tagpap. [EBB 5.2.2: Brandspredning kan også ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes tagdækning mindst som klasse BROOF(t2).] Brandsektioner Bygningens brandsektioner Bygningen sektionsadskilles horisontalt i hver etageadskillelse, da en sektions, jf. EBB, maksimale areal må være 600m 2, såfremt der ikke sprinkles (se afsnit 2.6.1). Etageareal på stueetagen er dog på 864m 2. Det er derfor nødvendigt med en vertikal sektionsopdeling i denne etage. Da stuetagen kan opdeles i forskellige anvendelser, som nævnt i afsnit , vil det derfor være oplagt at placere sektionsadskillelsen mellem disse. Jf. BR10 skal affaldsrum i stueetagen udgøre sin egen brandsektion, da der her vil være en særlig stor brandfare. Alt dette resulterer i, at bygningen opdeles i følgende brandsektioner: Sektion nr. Etage Navn Anvendelseskat. M 2 1 Stuen Børnehave Stuen Køkken Stuen Personale Stuen Affaldsrum sal Vuggestue sal Vuggestue Dertil udføres indv. trapper, installationsskakte og elevator som selvstændige brandsektion, som beskrevet i afsnit Forår 2013 Tommy Johansen 35

37 Nedestående billede angiver sektioner på stueetage fra overstående tabel, sektions nr. er angivet på billedet [Udklip af stueplan fra bilag 2] 3 [BR : Indrettes rum til opbevaring af affald i bygningen, skal gulv, vægge og loft udføres mindst som en brandmæssig enhed. [EBB Tabel 5.4 udklip] Forår 2013 Tommy Johansen 36

38 Brandspredning ved tag Installationsskakte afsluttes med en ensidet brandkarmserstatning ved tag, som udføres i REI 60. Brandsektionsadskillelsen i trapperum føres op til underside af tagbelægning, for derved at undgå brandkarmserstatning. [EBB 5.2.9: Da risikoen for en større brand i et trapperum eller en elevatorskakt er begrænset, medfører det normalt ikke en risiko, at disse brandsektionsvægge udføres uden en brandkam. For at være helt sikker på, at der ikke sker en brandspredning, kan væggene føres helt op og i tæt forbindelse med undersiden af tagdækningen (den yderste tagdækning).] [EBB Tabel 5.5 udklip] Brandspredning ved ydervægge Det fremgår af EBB, at sektionsadskillelser ved ydervægge, som udelukkende består af A2- s1,d0 materialer, kan afsluttes ind mod ydervæggen. Ellers skal sektionsadskillelsen føres ud til udv. beklædning. [EBB : Brandspredning via ydervæggen kan begrænses ved brandadskillelserne på den måde, at brandadskillelserne ved en ydervæg af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] sammenbygges med denne. Ved ydervægge af materialer, som ikke er materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], kan det anbefales, at adskillelsen føres frem til indersiden af den udvendige beklædning.] [EBB Figur 5.10] Forår 2013 Tommy Johansen 37