Nye læsere kan begynde
|
|
- Pia Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye læsere kan begynde her Lydlet læsning En ny serie af letlæsningsbøger til nye læsere i børnehaveklassen og 1. klasse LYDLET LÆSNING er historier med mange lydlette ord, historier med et talenært sprog, historier med en pointe, historier hvor tekst og billeder er tænkt sammen fra begyndelsen, historier hvor miljø og personer går igen Dansklærerforeningens Forlag
2 Let, lettere, lettest LYDLET LÆSNING er en serie bøger, der henvender sig til nye læsere, der i perioder vil profitere af at arbejde med den fonologiske stategi og integrere den i deres læseudvikling. De gule bøger er meget lette og er rettet mod slutningen af børnehaveklassen. De blå er lidt sværere og kan læses fra omkring begyndelsen af 1. klasse. LYDLET LÆSNING er blevet til i et tæt og nytænkende samarbejde mellem lærer (cand.pæd.) og lærebogsforfatter Grete Wiemann Borregaard og illustrator og forfatter Tove Krebs Lange. Ikke et ord og ikke en linje er blevet skrevet, før historierne var på plads. Alle bøgerne i LYDLET LÆSNING foregår i samme miljø (et tivoli) og med de samme 4 hovedpersoner, så bekendthedsgraden for nye læsere er stor. Hver bog har en enkel handling med en pointe, der gør, at den kan genfortælles. Sproget i bøgerne er tilnærmet børns talesprog og består hovedsageligt af korte lydlette ord, skrevet i korte og enkle sætninger med mange gentagelser.
3 Skema og nærmere analyse af de anvendte ord i LYDLET LÆSNING findes på dansklf.dk Bøgerne er bygget op på samme måde. Alle er på 24 sider, og på første opslag, side 2 og 3, vises hovedpersonerne og det tivoli, hvor handlingerne udspiller sig. De fire børn på omkring syv år, Tea, Dina, Kim og Cato, er gennemgående i hele serien. Tanken er, at læseren fra bog til bog skal være tryg ved miljø og personer, så hovedparten af energien kan bruges på afkodning af teksten. I slutningen af børnehaveklassen Is med sko Sing, Sang, Sung Max Magi og en bi Max Magi øver sig Fik du is nok, Kim? Gys til alle For disse bøger gælder: At der er få ord (mellem 59 og 100). Begrundelse: Jo flere ord, der skal læses, des længere tids koncentration kræves Mange gentagelser. Antal forskellige ord overstiger ikke 50 % af det samlede antal ord Ordlængden overstiger ikke 6 bogstaver Få ikke-lydlette ord (mellem 7 og 12 hyppige ord, der ikke er lydrette) Ord med max 2 stavelser, bortset fra ordet tivoli Længste sætning er max 6 ord. Varierende sætningslængder Ingen ledsætninger I begyndelsen af 1. klasse Hr. Kanon Hvor er Boa? Skyd, Skyd! En tyv i tivoli Giv den gas! Jamen, der er jo blod! For disse bøger gælder: At der er få ord (mellem 106 og 124), men lidt flere end i de letteste bøger En del gentagelser. Kun i to titler overstiger antal forskellige ord 50 % af det samlede antal ord Ordlængden overstiger ikke 6 bogstaver, dog bortset fra ordet præmier Få ikke-lydlette ord, men lidt flere end i de meget lette bøger (mellem 14 og 20 hyppige ord, der ikke er lydrette) De fleste ord med max 2 stavelser, dog få ord på 3 stavelser Længste sætning er på 10 ord. De fleste sætninger er dog korte, max 6 ord Varierende sætningslængder Enkelte ledsætninger af 1. grad
4 Af Grete Wiemann Borregaard Forfatteren tager ordet Syn på læsning En del forskning om begyndertekster har fokuseret på ord- og sætningslængde, hyppighed af ord samt lydrette ord, men det har vist sig, at spørgsmålet om lette og svære tekster ikke kun drejer sig om målelige kriterier. Man kan ikke nøjes med at gå ud fra fx ordvalg og sætningslængde, selv om det er vigtige faktorer. Et vigtigt kendetegn for en let tekst er nemlig også, om emnet er kendt for læseren. Når vi læser, knytter vi teksten til den forforståelse, vi har om emnet. Hvis vi mangler et skema at knytte tolkningen af teksten til, forstår vi ikke det, vi læser. I så fald opgives læsningen, eller vi må i gang med at lave et nyt skema. Da læsning her ses som en meningssøgende proces, vil en teksts læseværdighed spille en stor rolle i begynderundervisningen. For i jo højere grad en læser er interesseret i et emne, des mere vil han/hun være motiveret for at læse med den hensigt at søge mening og afkodningen vil derved blive betydeligt lettere. Denne holdning udtrykkes også i Fælles Mål, Dansk 2009: Teksters sværhedsgrad kan bedømmes på mange forskellige måder. Der kan bruges lixtal, hvor man ser på sætningslængde og ordlængde, let-tal med mere nuancerede iagttagelser af en tekst eller RR-tal med betragtning af endnu flere elementer, fx fortællingens konstruktion. Tilgængeligheden afhænger mest af alt af bekendtheden af ordene og miljøerne, ikke bare af ord- og sætningslængde. Det vigtigste er at finde præcis de tekster, der løfter, interesserer og udfordrer de enkelte elever hverken for svære eller for lette. Netop ved at vælge et tivoli-miljø og lade de samme fire børn være gennemgående hovedpersoner er der tilstræbt stor genkendelighed i seriens bøger, så teksterne i så høj grad som muligt kan knytte an til læserens forforståelse. Faktorer, der har betydning for en bogs sværhedsgrad Overordnet afhænger en teksts tilgængelighed af følgende tre begreber: 1. Læseværdighed. Det vil sige indholdets interesse og betydning for læseren. 2. Læselighed. Den visuelle tilgængelighed, som afhænger af en række fysiske forhold som illustrationer, typografi, skriftstørrelse, linjebrud, opsætning mv.
5 3. Læsbarhed. Står for tekstens sproglige tilgængelighed. Det er her vigtigt at forholde sig til, at der spiller forskellige faktorer ind, alt efter hvor barnet befinder sig rent læseteknisk. Børn udvikler sig fra rebuslæsere til overgangslæsere for til sidst at blive indholdslæsere for de fleste vedkommende. Mens begynderlæseren bruger sin viden og måde at angribe skriftsproget på til at identificere enkelte ord og helheder, bruger den øvede læser sin teknik til at få overblik over indholdet i større afsnit eller ligefrem hele teksten. 1 For rebuslæseren spiller tekstens visuelle tilgængelighed (læseligheden) en afgørende rolle, mens det for overgangslæseren erfaringsmæssigt især er læsbarheden, der er afgørende for, hvor meget han eller hun får ud af en tekst. 2 Selv om de tre nævnte begreber har stor betydning for begynderlæseren, skal man dog ikke undervurdere den umiddelbare glæde, de fleste begynderlæsere har ved i det hele taget at kunne læse en tekst. Mange lærere har oplevet børn, der koncentrerede og begejstrede arbejder sig gennem Søren og Mettebøgerne, selv om det umiddelbart kan være svært at få øje på, hvad der gøre netop disse tekster interessante. Omtale af læselighed er det, der fylder mindst i litteraturen om letlæsningsbøger for indskolingen, hvilket kan undre, når netop tekstens visuelle tilgængelighed spiller en så afgørende rolle for rebuslæseren. Typografi, skriftstørrelse, linjebrud, opsætning mv. er der taget hensyn til i de fleste letlæsningsbøger, der udgives i dag, mens illustrationerne i flere tilfælde kunne fortjene en større opmærksomhed, for her er stor hjælp at hente for begynderlæseren. (Graden og arten af illustrationer indgår dog fx i Håkonssons let-tal 3.) Illustrationer Illustrationer kan i høj grad være med til at støtte op om de skemaer, som barnet skal aktivere eller danne i forbindelse læseforståelsen. I begyndelsen må illustrationerne gerne fortælle den fulde historie, så teksten stort set kan gættes ud fra tegningerne. Efterhånden tager teksten over, så billederne i højere og højere grad dannes i læserens hoved. Senere i forløbet kan tekstens indhold kontrolleres ved at kigge på billederne, der til sidst helt kan undværes. For at tænke nyt fra forlagsside fik tegneren Tove Krebs Lange og undertegnede af Dansklærerforeningens Forlag en opfordring til i
6 Åååå, nej Kom bare. Boa er jo i bur. Den er sød. Cato og jeg træner med den. fællesskab at udvikle nogle bøger til begynderlæseren. Normalt kommer tegneren først ind i billedet, når der er lagt sidste hånd på manuskriptet, og har derfor meget begrænsede muligheder for at påvirke det endelige produkt. Intentionen her var at afprøve, hvad der ville ske, hvis samarbejdet mellem tegner og forfatter indledtes fra dag ét. Måske ville det at koordinere det billedskabende arbejde med det sproglige kunne skabe en synergieffekt. Det var bl.a. tanken fra forlagets side. Vores udgangspunkt var et overordnet ønske om at skabe et univers, der var genkendeligt for børn. Ved at tænke sådan blev vi ikke fra begyndelsen begrænsede af sproglige forhold, men kunne koncentrere os om at vælge et miljø, der kunne inspirere til spændende billeder og korte fortællinger. På den måde gav vi os selv lov til at lege kreativt med illustrationer og pudsige situationer. Ret hurtigt valgte vi, at handlingen i de enkelte bøger skulle foregå i et tivoli, et sted, de fleste danske børn kender til. En vigtig begrundelse var også, at der her var et rum, der åbnede muligheder for at skabe handlinger, der kunne fange, interessere og udfordre de enkelte læsere. Vi besluttede også, at der skulle optræde fire børn, to drenge og to piger, der alle fire skulle være gennemgående i serien. Ved hjælp af illustrationer er det muligt at tilføje ekstra informationer til teksten, og fx kan man nogle gange undgå at skrive svære ord. I bogen Jamen, der er jo blod indgår en flaske tomatketchup som en vigtig del af handlingen. Ordet tomatketchup eller ketchup ville her være det normale valg, men det er svært for begynderlæseren at afkode. Ordet tomat kunne evt. vælges i stedet, men det ville betydningsmæssigt være et forkert valg, og valget ville udelukkende ske af hensyn til at gøre afkodningen lettere. I stedet valgte vi at tegne en ketchupflaske, som af de fleste læsere vil blive forstået ud fra illustrationerne. Et andet eksempel er, at vi valgte generelt at udelade inquit (= den anførende sætning, fx sagde han/spørger han) og i stedet lade illustrationerne klargøre, hvem der taler. Fx optræder følgende replik: Må jeg save nu? i Jamen, der er jo blod. Normalt vil der stå, hvilken person der stiller spørgsmålet, men i stedet viser illu-
7 13! Ha, ha, Cato! Zig, zag, zær! Nu er Cato her. Zig, zag, zæg! Nu er Dina væk. strationen tydeligt, hvem der taler, nemlig tryllekunstneren Max Magi. Begrundelsen for at udelade inquit er for det første, at læseren ikke kender fænomenet fra talesproget. For det andet, at disse ord vil være med til at gøre sætningerne en del længere, og endelig undgår vi at vælge ord, der semantisk set ikke er korrekte (siger vil fx ofte blive valgt i stedet for spørger). Skriftsproget bygger på talesproget Begynderlæseren bygger sit kendskab til skriftsproget på kendskab til talesproget. I serien LYDLET LÆS- NING er det tilstræbt at nærme sproget så meget som muligt til talesproget. Det vil sige, at der anvendes simple sætninger med ligefrem ordstilling, da talesproget netop er kendetegnet ved korte helsætninger (og få eller ingen ledsætninger). Endvidere er talesproget karakteriseret ved korte forfelter, hvilket også er gennemgående i seriens tekster. Når begynderlæseren kommer til et ord, der ikke umiddelbart kan afkodes, findes der tre strategier 4 : 1. Læseren kan hoppe over ordet og læse videre. 2. Læseren kan foretage et kvalificeret gæt. 3. Læseren kan prøve at læse ordet fonologisk ved at analysere det i mindre dele, knytte lyde til bogstaverne og foretage en syntese af delene. Eleverne skal kunne trække på deres erfaringer med talesproget, når de læser. Har de først fået hul på en sætning, kan de nærmest via deres sproglige intuition færdiggøre sætningen, da de via deres talesprog er fortrolige med syntaksen. De ved med andre ord, hvordan sætningen vil lyde, for at den lyder rigtigt. Chancen for at foretage et kvalificeret gæt er altså større i en talesprogsnær tekst, og hvis de anvendte ord så oven i købet er lette at lydere sig frem til, giver det yderligere læseren mulighed for at benytte sig af strategi 3.
8 om folkene bag serien Grete Wiemann Borregaard Grete Wiemann Borregaard er lærer og cand.pæd. i dansk. Hun har i mange år været optaget af, hvordan man på bedst mulig måde kan støtte børn i deres skriftsprogsudvikling, både når det gælder læsning og skrivning, og hun holder kurser herom for lærere i folkeskolen. Grete Wiemann Borregaard gennemførte i uddannelsen på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun skriver både fag- og skønlitteratur, bl.a. letlæsningsbøger, senest været medforfatter til ungdomsserien TEENZ. Lydlette ord På mange danske skoler i dag skriver eleverne sig ind i læsningen. For at kunne skrive ord kræves det, at lyd og bogstaver kan knyttes sammen, og denne proces går forud for og støtter læsningen. Rebuslæserne vil ofte rent skrivemæssigt befinde sig på det fonologiske stadie, og på dette niveau er der fokus på, at bogstaverne står som repræsentanter for sproglydene. Dermed bliver udtalen og hørelsen meget central. Billedlig talt kan vi sige, at eleverne i denne periode beskæftiger sig med ørets skriftsprog. Netop på dette stadie vil det være en stor hjælp, hvis der kan foretages en fonologisk analyse og syntese af de ord, elever støder på i de allerførste bøger, der selvlæses. Det kan således være til stor støtte for begynderlæseren, hvis han/hun i de første tekster har mulighed for ikke blot at foretage kvalificerede gæt, men også at lydere sig frem til de enkelte ord. Vi ved, at lydrette ord er lettere at afkode for begynderlæseren end ikke-lydrette 5. Reelt er kun få dansk ord helt lydrette, fx udtales kat med en d-lyd til sidst og ikke en t-lyd. (Nogle letlæsningsserier bruger begrebet lydrette, selv om der reelt er medtaget en hel del ikke-lydrette ord i optællinger og procentangivelserne). I stedet for ordet lydrette har vi valgt at bruge begrebet lydlette, der defineres som ord, barnet let kan lydere sig frem til, selv om enkelte bogstaver udtales anderledes, end de staves. Eksempler kan være: hat, far og løbe. I en begynderbog er det vigtigt, at ord vælges med det udgangspunkt, at eleven har det som en del af sit ordforråd. Kendte ord letter nemlig læsningen 6. Hensynet til barnets forståelse af ordet skal dog afvejes i forhold til det, at ordet skal være let at afkode. Fx blev det i forbindelse med skrivning af den letteste bog i serien, Is med sko, overvejet, om ordet sko kunne bruges. Forhindringen var, at sko ikke er lydret (k udtales som g), og endvidere er forlyden, sk, en konsonantkombination, der ofte er svær at afkode for begynderlæseren. Et alternativ var ordet sandal, der er lydret, men dog har to stavelser i stedet for én som i sko. Når valget faldt på ordet sko, var argumentationen, at netop dette ord er bedst kendt af børn. Antal stavelser i et ord er også et af de elementer, der kan have indflydelse på læsbarheden. Nogle lette bøger angiver optælling af antal stavelser i procent. Men valget er ikke uproblematisk, for ord som hingst eller størst har kun én stavelse, men er svære at læse, mens ord som løve eller tivoli vil være forholdsvis lette for læseren at lydere sig frem til, selv om disse har henholdsvis to og tre stavelser. I serien LYDLET LÆSNING foretrækkes ord med få stavelser, men det styrende er ikke antallet af stavelser, men om ordet er lydlet. Korte ord og korte sætninger Rigtigt mange faktorer er i spil, når det drejer sig om en teksts sproglige tilgængelighed, læsbarheden. Bl.a.
9 Tove Krebs Lange Tove Krebs Lange er uddannet illustrator i Bruxelles og København. Har siden 1983 arbejdet som selvstændig illustrator primært med illustrationer til bogomslag samt skole- og billedbøger. Tove Krebs Lange har også selv skrevet tekster til flere billedbøger og selvlæsningsbøger, og hun har arbejdet med børns billedaflæsning i workshops både i Danmark og udlandet. har ordlængden en vis betydning for rebuslæseren, for når længden overstiger seks bogstaver, vil der være mere end en enkelt stavelse/og eller en konsonantkombination, hvilket kan gøre ordet sværere at afkode. Mængden af ord og især mængden af forskellige og evt. nye ord har også en vis indflydelse. Generelt kan man sige, at lange ord og lange sætninger stiller større krav til begynderlæserens koncentration end korte ord og korte sætninger, men som nævnt tidligere spiller bekendthedsgraden også ind. Vi ved, at både meget lange og meget korte meningslængder har indflydelse på læsbarheden, og at en vis variation er bedst, men når det gælder rebuslæseren, ser der dog ud til at være enighed om, at en meningslængde på mere end 9 ord er lang og derfor vanskelig 7. Jo flere forskellige særtræk, der forekommer i en sætning, des større er udfordringen. En simpel sætning består typisk af grundled, udsagnsled og evt. genstandsled. Disse elementer kan udbygges, hvorved syntaksen bliver mere kompliceret. De elementer og relationer, som læseren behersker automatisk, fx fra talesproget, byder på mindre vanskeligheder end de mere uvante elementer, det forudsigelige er lettere at læse end det overraskende. Derfor er skriftsprog, der ligner læserens talesprog, nemmest at afkode. Der er dog langt fra fælles opfattelse af, hvilke faktorer der har størst betydning. Hahn Møller 8 skriver endda, at en vurdering af læsbarhed beror på, hvilken læseteoretisk synsvinkel, man vurderer ud fra. Inden for de to mest dominerende læseretninger herhjemme, whole language og phonics-tradition, findes der nemlig meget forskellige kriterier for, hvad der forbedrer en teksts læsbarhed. Meget forenklet kan det stilles op i to forskellige synspunkter: 1. Det er mængden af enheder (bogstaver og ord), begynderlæseren skal arbejde med, der betragtes som mål for læseudfordringerne: Jo flere enheder, des vanskeligere tekst (phonics). 2. Ordene og tekstens bekendthedsgrad er afgørende. Fx kan korte ord volde vanskeligheder for læsesvage, og det samme gælder for et sprog, der ligger for langt fra elevens talesprog (whole language). Hvis der skrives letlæsningsbøger ud fra den antagelse, at det er mængden af enheder (bogstaver og ord), der betragtes som mål, vil lixtallet være det, man vurderer tekstens sværhedsgrad ud fra. Så jo laver lixtal, des lettere er bogen at læse. Men her påviser Hahn Møller i sine undersøgelser, at et lavt lixtal faktisk kan nedsætte læsbarheden, fordi lave lixtal forudsætter korte ord og korte sætninger. Korte sætninger giver ofte manglende kohæsion og udpræget brug af tema (ny information). Korte ord kan betyde fravalg af ord med den rette semantiske betydning, hvis disse ord er længere end seks bogstaver. Fx bruges ordet spørger sjældent i begynderbøger, selv om det ofte er det korrekte valg, fx i sætningen: Vil du med? spørger
10 Pas på, D Han ser su Åååå, nej! Jeg vil ud! Jeg vil ud! Slap da af, Dina. Det er bare en vampyr. Mia. I stedet anvendes ofte ordet siger, da det kun har 5 bogstaver og af den grund ikke vil påvirke lixtallet. (En mere væsentlig begrundelse for at fravælge ordet spørger er dog, at det er svært at læse pga. af konsonantkombinationerne.) Også ophobning af hyppige småord uden visuelle karakteristika (fx den, det, der, har, her) hæmmer læsningen 9. En tekst med mange af den slags hyppige ord, vil ofte have et lavt lixtal, men vil alligevel være forholdsvis svær at læse. Som nævnt byder de elementer og relationer, som læseren behersker automatisk, på mindre vanskeligheder end de mere uvante elementer. Han er gået i seng er mere vanskelig end Han går i seng. Variationer i verbernes tid inden for den samme sætning er et andet eksempel på særtræk. En sætning som Jeg ser Tea er syntaktisk mere simpel og med færre ord end Jeg kan se Tea. Men sidstnævnte ligger tættere på børns talesprog og er derfor valgt med denne begrundelse. (Eksemplet findes i Jamen, der er jo blod. Handlingen Hvis handlingen i en bog skal fastholde læseren og inspirere til at læse videre for at finde ud af, hvad der sker, skal der helst være en pointe. En del bøger for begynderlæsere indeholder korte sætninger med lette ord uden at der er tale om en egentlig historie. Når læreren så efter endt læsning spørger eleven, hvad bogen handler om, kan eleven dårligt svare, fordi der ikke var nogen egentlig handling med en pointe at referere. Men det er også en vanskelig udfordring at skrive så lette bøger med en pointe, og uden gode illustrationer vil det være nærmest håbløst at gennemføre. Så også af den grund er et nært samarbejde mellem tegner og forfatter yderst relevant. En historie, der har en tydelig, kronologisk opbygning med en rød tråd, er lettest at læse. Netop dette er tilstræbt i bøgerne i LYDLET LÆSNING. Flere undersøgelser har vist, at høj udnyttelse af logiske markører (bl.a bånd mellem ord og ordgrupper fra én sætning til en anden) og tekstsammenbindere
11 9 ina. r ud. Hov! Hov! Vil du have en ny is? Ok! Så får du din sko. (bl.a. konjunktioner) forbedrer tekstens læsbarhed. Illustrationer har i begynderbøger funktion som en slags kohæsionsmekanismer, fordi de i høj grad understøtter teksten og er med til at binde den sammen. Hvis man ser isoleret på sproget i serien LYDLET LÆSNING, vil der være flere referentielle problemer, fx fordi det generelt er valgt at udelade inquit, men netop illustrationerne gør, at læseren oplever sammenhæng i teksten. Hvordan tænkes bøgerne brugt? Først og fremmest er bøgerne skrevet med et ønske om, at nye læsere må få en god oplevelse. Inden læsningen begynder, anbefales det generelt, at læreren vænner klassen til at udforske en bog og dens illustrationer. Når det gælder denne serie, er det en god ide at gøre opmærksom på det første opslag, side 2 og 3, hvor hovedpersoner og miljø præsenteres. Læreren kan evt. også tale med eleverne om, at de sværeste ord står på ordsøjlen sidst i bogen. Hvis man ønsker at arbejde videre efter endt læsning, kan kopiarket på næste side bruges. Det findes også til gratis udprint på dansklf.dk under serien LYDLET LÆSNING. En anden mulighed er, at lade eleven fortælle om bogens handling til en anden elev eller til forældrene derhjemme. At referere en handling sammenhængende kan nemlig være en god træning i at mestre måske de allerstørste udfordringer, når det gælder skriftlig fremstilling, nemlig at forfølge et tema, at skabe hel- hed og struktur og at skabe tekstsammenhæng. På den måde støttes både læsning og skrivning 11. Måske bliver eleverne inspirerede til at tegne og børneskrive egne bøger, der foregår i et tivoli evt. med de samme personer. Forslag til, hvordan dette kan gribes an, kan findes i materialet Skal vi lave en bog? Skriv fiktion med Læsefidusen i klasse 12. God fornøjelse!
12 Kopiark til gratis udprint på dansklf.dk under serien LYDLET LÆSNING
13 Noter 1 Dalby m.fl. (1989) 2 Dalby m.fl. (1983); Jansen (1979a; 1979b) 3 Håkonsson (2008) 4 Høigård, (2006) 5 Jacobsen (red.)(1983) 6 Bl.a. Jacobsen (red.)(1983) 7 Dalby m.fl. (1983) 8 Hahn Møller (2005) 9 Bl.a. Algreen-Petersen (1986) 10 Dalby m.fl. (1983); Beck m.fl. (1984) 11 Borregaard (2010) 12 Borregaard & Krebs Lange (2007) Litteratur I.L. Beck mfl.: Improving the comprehensibility of stories. The effects of revision, that improve coherence. I: Reading Research Quarterly, vol Maj Bjørk & Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget i fællesskab og på egen hånd, Gyldendal 1999 Grete Wiemann Borregaard: Skriveglæde i indskolingen. Dansk oktober 2010, Dansklærerforeningen Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea 2002 Mogens A. Dalby mfl.: Bogen om læsning I, Munksgaard/DPI 1983 Mogens A. Dalby mfl.: Bogen om læsning II set i et udviklingsperspektiv, Munksgaard/DPI 1989 Liv Engen: Lærerens ABC, Håndbog i læse- og skriveundervisning, L&R Uddannelse 2004, Alinea Bente Hahn Møller: Lixtal og læsbarhed, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2005 Anne Høigård: Barns språkutvikling. Muntlig og skriftlig, Universitetsforlaget Norge 2006 Erik Håkonsson: Bøgers læsbarhed Et instrument til vurdering af de udfordringer teksten udgør for begynderlæseren, Dansklærerforeningens Forlag 2008 (findes til gratis download på Gunnar Jacobsen (red.): Dansk Lix 83, Særtryk af Læsepædagogen nr Mogens Jansen: Læseværdig, læsbar, læselig og nogle konsekvenser for undervisningen. I: Læsepædagogen nr. 4, årg. 49, 2001 Jytte Jordal: Hvad er let hvad er svært? Specialpædagogiske pjecer 6, Special-pædagogisk Forlag 1986 Her er 4 is. Her er så din sko, Tea! Grete Borregaard & Tove Krebs Lange: Skal vi lave en bog? Skriv fiktion med Læsefidusen i klasse, Dansklærerforeningens Forlag 2007 Cai Svensson: Index eller intresse? Om läsbarhet, adaption och barns läsning, Universitetet i Linköping 1989 Sigrid Thomsen: Bøger, Bog + bånd, Biblioteker sådan begyndte det. Interview foretaget af Jytte Jordal, Den gule serier pædagogisk forskningsrapport
14 Lydlet læsning til børnehaveklassen Is med sko ISBN udkommer april 2011 Max Magi og en bi ISBN udkommer april 2011 LYDLET LÆSNING 24 sider pr. bind Salgspris ekskl. moms: pr. bind kr. 80,00 Bøgerne kan også bestilles på salg@dansklf.dk eller tlf kr. pr. bind Gys til alle ISBN udkommer april 2011 Fik du is nok, Kim? ISBN udkommer september 2011 Køb LYDLET LÆSNING direkte på Sing, Sang, Sung! ISBN udkommer september 2011 Max Magi øver sig ISBN udkommer september 2011
15 Hr. Kanon ISBN udkommer april 2011 Giv den gas! ISBN udkommer april 2011 Lydlet læsning til begyndelsen af 1. KLASSE Hvor er Boa? ISBN udkommer april 2011 Skyd, Skyd! ISBN udkommer september 2011 En tyv i tivoli ISBN udkommer september 2011 Jamen, der er jo blod! ISBN udkommer september 2011
16 Køb LYDLET LÆSNING direkte på
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereBiblioteket som medspiller i børns sprog- og læseudvikling Anvendelse af letlæsningsbøger i praksis. Den halve time Præsentation Før: projekt nu: hverdag Teorien bag projektet Teori og projekt men hvordan
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereBørnenes første læsning. Gode idéer til den allerførste læsning og idéer til læsning, når man har knækket læsekoden
Børnenes første læsning Gode idéer til den allerførste læsning og idéer til læsning, når man har knækket læsekoden Rudersdal Bibliotekerne - 01.11. Rudersdal Bibliotekerne Skrevet af: Børnebibliotekar
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereLæsning på Højvangskolen i klasse
Læsning på Højvangskolen i 0.-3. klasse Hvordan hjælper du dit barn til at blive en god læser, og hvad kan du som forældre gøre, for at understøtte skolens arbejde? Læsning 0.-3. klasse Dit barn får læseundervisning
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereTil de voksne. De letteste
Til de voksne Det er en magisk verden der åbner sig for børn, når de begynder, at kunne læse selv, og på biblioteket kan I finde mange gode bøger til børnenes allerførste læsning på egen hånd. I denne
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereDe letteste bøger og serier fra 0. klasse
De letteste bøger og serier fra 0. klasse Generelt om bøgerne: De har primært ord på 2 bogstaver. De indeholder mange lydrette ord, altså ord der udtales som de staves og alle ordets lyde kan høres tydeligt.
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereBeskrivelse af praksis
Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereVelegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier
Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Læsning i danskundervisningen Indskoling Legeskolen legende læsestart Læs om dette materiale på: www.legeskolen.dk - eller se det på CFU
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereLæse- og skrivekursus til Pallebøgerne
Læse- og skrivekursus til Pallebøgerne JØRN JENS EN Det er P alles far 1 Sky JØRN JENS EN nd d ig, P alle af Karin Erbo Jensen JØRN JENSEN Palle hjælper far JØRN JENSEN Palle passer kat ISBN 978-87-7369-540-1
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereDe letteste bøger og serier fra midt i 0. klasse
De letteste bøger og serier fra midt i 0. klasse Generelt om bøgerne: De indeholder primært lydrette ord, altså ord der udtales som de staves og alle ordets lyde kan høres tydeligt. Mange lydnære/lydlette
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereÅrsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013
Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereByg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.
Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereNår dit barn skal lære at læse
Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereVemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereVi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereBarske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler
Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereLæsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse
Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun
Læs merePå Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:
Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden
Læs mereHønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez
Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereAdm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen
Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Liban
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereLæseløftresultater Asgårdsskole og Borup skole Social og kulturel inklusion af to-sprogede
OVERSIGT OVER BILLAG Oversigt over Bilag: Bilag der anvendes ved iagttagelse før Læseløft Bilag 1: Bogstavark Bilag 2: Ordliser A, B og C Bilag 3: Liste til ordskrivning Bilag 4: Høre lyde i ord Bilag
Læs mereDansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense
Mundtlig fortælling Fortæller for hele klassen Begyndende arbejde med Fortælle forståeligt og Identitet genrer: eventyr, gyser, sammenhængende for Opmærksomhed Fabulere Fantaserer og digter referat mv.
Læs mereDer Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo
Kapitel 1, Hallo Færdigheds-/ Fokus- læringsmål Lytning (f 1) Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Andre
Læs mereStillelæsning er ikke
11/1/2018 Stillelæsning er ikke nok Læsevejlederdagen 1. november 2019 Louise Flensted Rønberg Lektor Videreuddannelse Københavns Professionshøjskole lour@kp.dk 1 1. november 2018 Min dagsorden Hvordan
Læs merefamilieforlaget glade bøger til glade børn
Vi har været på lageret og har hentet en stor stak bøger hjem. Så nu kan du købe 1 bogpakke med 10 bøger i for kun 239 kroner. Du sparer 359,50 kr. De 10 bøger i pakken er: Strit og Snøfte Dracula Strit
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:
Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereNy læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer
Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,
Læs mereOm Læs for Livet og den vundne erfaring. Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse
Programmet: Om Læs for Livet og den vundne erfaring - Pause - Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse Valg af bøger til det enkelte barn eller unge - Øvelse Formidling af bøger til det
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden
Læs mereMålrelaterede årsplaner - Team I
Målrelaterede årsplaner - Team I Grydemoseskolens målrelaterede årsplan - Team I Hvad skal eleverne lære Undervisningen på Grydemoseskolen sætter fokus på såvel elevernes faglige udvikling som på deres
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR:
3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn B Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereNyt dansksystem til indskolingen
Læsefidusen MIN LÆSEBOG MIN ARBEJDSBOG LÆRERHÅNDBOG Nyt dansksystem til indskolingen DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG LÆSEFIDUSENS BOGSTAVKORT Dansklærerforeningens Forlag 2017
Læs mereLÆSEGUIDER til dagtilbud
LÆSEGUIDER til dagtilbud Solstrålebøgerne TRIN 1 af Lis og Torben Pøhler Blomster På vej til skole Forlaget Pøhler, 2018 ISBN 978-87-93740-20-4 Balanceret læseundervisning fra starten Forlaget Pøhler 2018
Læs mereLÆSETOGET 0.-3.årgang
Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereUge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/
Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereElevens udvikling i skriveprocessen med LST
Elevens udvikling i skriveprocessen med LST Inspireret af afsnit i bogen Det gode skriveforløb af Ingvar Lundberg, hvor udgangspunktet er LST-fokus. Skriveprocessen forløber ikke altid i den lineære rækkefølge.
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne
Læs merePædagogisk Center. http://www.lr-web.dk/alinea/pdf/plakater/568-6_historiekanon_tidslinje_plakat.pdf
NYT FRA PÆDAGOGISK CENTER Historiekanon tre skud i kanonen er en serie historiebøger, som tager afsæt i folkeskolens historiekanon. Serien er tilpasset hele undervisningsforløbet fra 3. til 9. klasse,
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereFaglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk
Læs mere