Årsnyt Vi giver overblikket. November 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsnyt 2013. Vi giver overblikket. November 2013"

Transkript

1 Årsnyt 2013 Vi giver overblikket November PricewaterhouseCoopers. Denne artikel indeholder alene generel oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af artiklen. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig således intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i artiklen.

2 Indholdsfortegnelse Årsregnskabsloven IFRS Typiske udfordringer ved aflæggelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven Obligatorisk indberetning af digitale årsrapporter Kønsmæssig sammensætning af ledelsen Årsrapport og delårsrapporter på engelsk Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2013 Afgørelser fra Det Finansielle Råd i 2013 Dagsværdimåling og oplysningskrav i IFRS 13 Status på den nye standard om indtægtsførsel IFRS ED Leasing Hvad indeholder det nye IFRS udkast om leasing? Øvrige relevante forhold vedrørende 2013 Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Solidarisk hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter hvad skal oplyses i årsrapporten? Regnskabsmæssig behandling af gradvis nedsættelse af selskabsskatten Nye regler i selskabsloven Børsforhold Fonde De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2013 Nye Corporate Governance anbefalinger 2013 nye vs. gamle Nye regler på vej for Erhvervsdrivende fonde Andre forhold Lempelse af revisionspligten for selskaber i regnskabsklasse B PwC tjeklister og modelregnskaber Modelregnskaber og tjeklister efter årsregnskabsloven og IFRS Regnskabskonferencen 2013 Tilmelding til konferencen Links og publikationer Apps fra PwC Specialisterne Kontakt en af vores eksperter 2

3 Velkommen til Årsnyt 2013 Forord v/ Henrik Steffensen Ét år er gået - og vanen tro byder vi velkommen til en ny udgave af Årsnyt! I Årsnyt 2013 har vi samlet de vigtigste nyheder indenfor årsregnskabsloven, IFRS, børsret og selskabsret alt sammen med henblik på at du kan være bedst muligt forberedt på den kommende regnskabsaflæggelse for I forhold til 2012 er der på regnskabsområdet sket en række ændringer og tiltag. Pr. 1. januar 2013 trådte den nye standard, IFRS 13, om opgørelse af dagsværdi og oplysninger herom i kraft. Standarden har omfattende karaktér, og erstatter den vejledning, der er i en række standarder om opgørelse af dagsværdi, eksempelvis IAS 36 om nedskrivning af anlægsaktiver, IAS 39 om finansielle instrumenter og IAS 40 om investeringsejendomme. I Årsnyt 2013 har vi derfor medtaget to artikler i relation til anvendelsen af IFRS 13. IASB og FASB forventer at udsende en endelig standard om indregning af indtægter primo 2014 efter i fællesskab at have behandlet de sidste uafklarede forhold. I sin endelige form skal udkastet afløse en række standarder/fortolkninger, herunder IAS 18, Indtægter og IAS 11, Entreprisekontrakter. IASB og FASB har indtil videre fastsat 1. januar 2017 som forventet dato for ikrafttrædelse af den nye standard. I Årsnyt 2013 har vi en artikel om standarden. I november 2013 afholdt PwC den første af to Fondskonferencer med stor succes. I forlængelse heraf har vi samlet information om de nye fondsretlige regler. Ligesom vi har oplyst om tilhørende regnskabsregler for fonde. Den 11. december afholdes endnu en fondskonference, hvor PwC s nye Fondshåndbog udgives. Fra lovgivningens side kommer der ny og øget regulering samt tilpasninger. Det gælder for eksempel i forhold til muligheden for at aflægge årsrapport på engelsk, det underrepræsenterede køn og transfer pricing regler. Parallelt med de danske tiltag prioriterer de europæiske tilsynsmyndigheder fortsat kontrollen af de børsnoterede virksomheder. Disse reglers betydning for årsrapporten 2013 er kort omtalt i dette Årsnyt. Folketinget har som et element i vækstpakken vedtaget en gradvis nedsættelse af selskabsskatteprocenten. I Årsnyt 2013 har vi derfor kort beskrevet bestemmelserne om indregning af effekten af en gradvis ændret skatteprocent efter både ÅRL og IFRS. Den digitale indberetning til Erhvervsstyrelsen af årsrapporterne i XBRL format for regnskabsklasse B er i sit væsentligste kommet på plads i Fokus er derfor 3

4 rettet på den kommende digitale indberetning af IFRS regnskaberne. Vi har derfor en kort status på XBRL i relation til IFRS indrapportering. De børsnoterede selskaber har generelt fortsat den positive trend med at forbedre deres årsrapport ved bl.a. at søge at forkorte den. De børsnoterede virksomheder er i høj grad bevidste om værdien af årsrapporten som et godt rapporteringsværktøj. Vi er overbeviste om, at mange selskaber fortsat kan få stor gavn af at fokusere på omfanget af årsrapporten. Vi har derfor kort omtalt dette i nærværende Årsnyt. Som vanligt har vi samlet en oversigt over tjeklister og modelregnskaber til udarbejdelse af årsrapport. Disse kan hjælpe med at sikre overholdelsen af nye og eksisterende standarder, både i forhold til årsregnskabsloven og IFRS. Som led i at overholde reglerne er Fondsrådets principielle afgørelser fra 2013 relevante. Vi har således medtaget en kort artikel herom. Aflægges årsrapport efter årsregnskabsloven, kan vores oversigt om typiske fejl i årsrapporter samt vores tjekliste og modelregnskab bruges til at minimere fejl i årsrapporten for Vi håber, at I får fornøjelse og gavn af Årsnyt 2013! I er naturligvis altid velkomne til at kontakte jeres PwC revisor eller os med spørgsmål eller kommentarer. November 2013 PwC 4

5 Typiske udfordringer ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven Af Martin Kristensen og Henrik Steffensen Ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven støder vi i praksis på en række forhold, som ikke altid er håndteret fuldt ud korrekt. I artiklen har vi samlet en række punkter, som vi igennem de senere år især har set. I oversigten er flere steder henvist til relevante IFRS ere, eftersom årsregnskabsloven er tavs, og udfyldningen af lovens rammer derfor sker ud fra IFRS. Oversigten er dog alene relevant ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven. Oversigten er ikke fuldstændig, men alene udtryk for en oversigt over forhold, som vi ofte støder på ved aflæggelse af årsrapporter. Artiklen afsluttes med særlige problemstillinger, som virksomheder skal være opmærksomme på, når oplysninger om CSR og Virksomhedsledelse rapporteres på internettet. Forhold 1 Tidspunkt for indregning af udbytte fra kapitalandele, der er indregnet til kostpris Faglig afdelings kommentarer Kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder indregnet til kostpris (tilladt for alle virksomheder), må udbytte på kapitalandelene først indregnes i moderselskabsregnskabet, når det er deklareret (se også IAS 10). Skal udbyttet opad igennem en koncern på én gang, skal reglerne om ekstraordinært udbytte derfor benyttes. Benyttes indre værdis metode, er der mulighed for at trække udbyttet op igennem en koncern på én gang. 2 Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver 3 Opdeling af afskrivningsberettigede aktiver i væsentlige bestand- Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver må ikke klassificeres/modregnes i afskrivninger på anlægsaktiver. I stedet skal gevinst henholdsvis tab klassificeres som Andre driftsindtægter eller Andre driftsomkostninger. Såfremt virkningen heraf er væsentlig, kræves der en opdeling i væsentlige bestanddele. Bestanddelene afskrives herefter over brugstiden. 5

6 dele 4 Elimineringer af koncernintern samhandel Eksempler herpå omfatter bygninger og installationer, ligesom det gælder for skibe og fly og disses motorer, inventar og lign. Såfremt en koncernvirksomhed foretager salg af et aktiv til en anden koncernvirksomhed, skal der i koncernregnskabet foretages eliminering af avancen, hvis salget sker inden for konsolideringskredsen. Sker salget til en associeret virksomhed, skal der ske forholdsmæssig eliminering af avancen. Indregnes datterselskabet eller den associerede virksomhed til indre værdi i moderselskabet, skal elimineringen gennemføres i moderselskabet uanset om der udarbejdes koncernregnskab. Benyttes kostpris til opgørelse af værdien af kapitalandelene, skal der ikke ske eliminering af fortjeneste og tab, der foretages mellem koncernvirksomheder. 5 Kontantrabatter Kontantrabatter skal fradrages i den post, rabatten knytter sig til. Eksempelvis skal ydede kontantrabatter fradrages virksomhedens nettoomsætning og ikke vises som finansiel post (årsregnskabsloven bilag 1). Tilsvarende gælder, at modtagne kontantrabatter vedrørende varekøb skal fragå i værdien af varebeholdninger henholdsvis vareforbrug. 6 Afgifter vedrørende omsætning Prisafhængige afgifter skal fragå i omsætningen (udgående moms). Erhvervsstyrelsen har tidligere udtalt, at punktafgifter ikke måtte fragå i omsætningen. De har imidlertid accepteret, at det nu kan ske, som et frivilligt, alternativ indenfor rammerne af årsregnskabsloven. Det er kun de punktafgifter som vedrører omsætningen, der kan fragå i omsætningen - ikke de afgifter, som pålægges ved modtagelse af varen (f.eks. told) eller i produktionsprocessen (f.eks. energiafgifter). 7 Tidspunkt for indregning af omsætning / risikoovergang / levering Salg af ydelser til efterfølgende levering - eksempelvis service eller garantier der rækker ud over almindelige garantibestemmelser - indregnes når ydelsen er erlagt. Det er ikke tilladt at indregne omsætningen fuldt ud og blot reservere en hensættelse til de forventede omkostninger. Hvis salg af produkter således sker til en pris, der også indeholder en serviceaftale eller en udvidet garanti, skal en del af salgsprisen reserveres (udskydes) til at dække denne service eller udvidede garan- 6

7 ti. Den del af omsætningen, der skal udskydes, opgøres som dagsværdien af de ydelser, som leveres senere, evt. blot ud fra de forventede omkostninger til levering af denne service plus en normal avance. Se også IAS 18 og årsregnskabslovens bilag 1. 8 Kontraktlige reetableringsforpligtelser vedrørende lejemål Er en virksomhed i henhold til en lejekontrakt forpligtet til at reetablere lokaler mv. ved fraflytning, skal der indregnes en hensat forpligtelse, der afspejler denne forpligtelse. Ved indretning af lejede lokaler opstår forpligtelsen til istandsættelsen på indretningstidspunktet. Erhvervsstyrelsen har fortolket årsregnskabsloven på samme måde som IAS 16, dvs. at modposten til hensættelsen til istandsættelsen angående indretningen er aktivet i form af indretning af lejede lokaler. Forpligtelser til istandsættelse/reetablering, som opstår løbende i takt med brugen - f.eks. et stort slid - hensættes løbende, dvs. at der sker omkostningsførsel henover perioden i takt med opbygningen af hensættelsen. Den type forpligtelser må derfor aldrig modposteres på aktivet. 9 Opdeling af resultat fra associerede virksomheder i Resultat før skat og Skat 10 Langfristede medarbejderforpligtelser I koncernregnskabet må resultat fra associerede virksomheder ikke opdeles på et resultat før skat og skat - alene nettotallet indregnes som Resultat af associerede virksomheder. Tilsvarende gælder i moderselskabsregnskabet, såfremt kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder er opgjort til indre værdi. Virksomheden skal løbende indregne en forpligtelse til langfristede medarbejderforpligtelser. Til langfristede medarbejderforpligtelser hører diverse former for anciennitetsbetinget orlov, jubilæumsgratiale eller andre former for ydelser, der gives efter anciennitet. Ved beregning af ydelsens størrelse tages bl.a. hensyn til sandsynligheden for, at medarbejderne stadig er ansat på det tidspunkt, hvor ydelsen forfalder. 11 Nedskrivning på tilgodehavende fra datterselskaber, hvor kapitalandel efter indre værdis metode er negativ I tilfælde af at kapitalandele opgjort efter indre værdis metode er negative, skal kapitalandelen nedskrives til 0. Det overskydende negative beløb må ikke modregnes i et tilgodehavende hos den pågældende virksomhed, eftersom tilgodehavendet skal bedømmes særskilt og kun må nedskrives, hvis det vurderes uerholdeligt. Tilsvarende må der heller ikke ind- 7

8 regnes en hensat forpligtelse, medmindre selskabet har en konkret retslig eller faktisk forpligtelse til at dække selskabets underbalance. 12 Brug af den artsopdelte resultatopgørelse I praksis sammendrages posterne a) Lønninger, b) Pensioner og c) Andre omkostninger til social sikring ofte. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at såfremt der sker en sådan sammendragning i resultatopgørelsen jf. årsregnskabslovens 23, skal specifikationen i stedet ske i noterne, jf. årsregnskabslovens 66. Det skyldes, at der er tale om sammendragning af oplysninger, som er obligatoriske i den artsopdelte resultatopgørelse. Specifikationen i noterne af sådanne sammendragne poster skal ske, selvom der er tale om en virksomhed i regnskabsklasse B. Disse virksomheder vil derfor i praksis ikke kunne undlade oplysninger om lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring. 13 Behandling af modtaget forsikringserstatning på et aktiv Såfremt et aktiv ødelægges - f.eks. som led i en brand - og der modtages en erstatning, skal den modtagne erstatning behandles, som om aktivet blev solgt til en salgspris svarende til provenuet. Det indebærer, at der indregnes en gevinst eller et tab i resultatopgørelsen. Anskaffes der et nyt aktiv, behandles dette som enhver anden nyanskaffelse, jf. også IAS Det er derfor ikke tilladt at modregne en gevinst på forsikringserstatningen i anskaffelsesprisen på det nye aktiv. 14 Undladelse af at udarbejde ledelsesberetning Såfremt selskaber i regnskabsklasse B undlader at udarbejde ledelsesberetning, skal selskabets aktivitet beskrives i noterne. Herudover skal selskabet også sikre sig, at der ikke mangler oplysninger om f.eks. væsentlige begivenheder efter balancedagen, væsentlige usikkerheder i regnskabsåret - da det er forhold, som i alle tilfælde kræves af hensyn til det retvisende billede. 15 Aktiebaseret vederlæggelse Er der tale om aktiebaserede ordninger - dvs. hvor ledelsen i sidste ende modtager aktier - skal forholdet blot noteoplyses, såfremt selskabet er i regnskabsklasse C. Er der tale om ordninger, hvor selskabet i sidste ende skal betale til ledelsen, til medarbejdere eller eventuelt op til moderselskabet for at afregne en 8

9 koncernordning - er der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse tale om en gældsforpligtelse, der skal indregnes som sådan i årsrapporten. Erhvervsstyrelsen accepterer imidlertid som alternativ til lovens regler, at selskabet benytter reglerne i IFRS 2 om aktiebaseret vederlæggelse. Efter disse regler indregnes altid en omkostning i resultatopgørelsen, mens modposten kan være en forpligtelse eller en egenkapitalpostering. 16 Salg og tilbageleasing Virksomheder, der indregner finansiel leasing som aktiver (leasingtagere i klasse C men også klasse B, hvis det til vælges), skal behandle salg og tilbageleasing efter IAS 17. Det betyder, at en eventuel gevinst ved salget skal periodiseres henover minimumsleasingperioden. Optager selskabet ikke finansiel leasing i balancen hvilket er tilladt i klasse B vil salg og tilbageleasing som udgangspunkt føre til en gevinst i resultatopgørelsen allerede på salgstidspunktet. 17 Hensatte forpligtelser til omstrukturering Såfremt der i bestyrelsen træffes beslutning om omstrukturering før balancedagen, skal der indregnes en hensat forpligtelse hertil, såfremt beslutningen sker på et forsvarligt grundlag (dvs. en gennemarbejdet plan). Efter årsregnskabsloven er det ikke et udtrykkeligt krav, at omstruktureringen er offentliggjort inden balancedagen eller inden regnskabsafslutningen. Jo længere tid der går, uden at beslutningen er meddelt de berørte parter, desto vanskeligere er det imidlertid at holde fast i hensættelsen, eftersom der så kan stilles spørgsmålstegn ved, om beslutningen er reel. Et forhold, som også vil spille ind på vurderingen, er om selskabet igangsætter de tiltag, som er nødvendige - sker dette ikke, kan det afkræfte, at der er tale om en hensættelse. 18 Lån til ledelse og ejere - noteoplysninger Det samlede tilgodehavende hos hhv. sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmerne skal specificeres pr. ledelseskategori (direktion, bestyrelse, tilsynsrådet og repræsentantskab). Er tilgodehavendet vedrørende en kapitalejer, som ikke er i ledelsen, er det tilstrækkeligt, at beløbet fremgår af aktiverne, men er vedkommende også i ledelsen, skal der afgives noteoplysninger, som ledelsesmedlem. Sidstnævnte oplysninger kan vises således: 9

10 kr. Tilgodehavende på balancedagen Årets tilbagebetaling X X Lånet forfalder til omgående betaling (andre vilkår kan være væsentlige og skal i givet fald omtales), og lånet forrentes pt. med X % Hvis lånet er ulovligt, udgør renten fra 1. januar 2013 mindst 9,2 % og fra 1. marts 2013 mindst 10,2 %. Bemærk oplysningskravet om ovenstående forhold er gældende, uanset om tilgodehavendet er lovligt eller ulovligt. Oplysningskravet er gældende for alle virksomheder i regnskabsklasse B, C og D. Bemærk i øvrigt også, at der er vedtaget skatteregler, hvorefter ydelse af ulovlige lån til fysiske personer anses som skattepligtige. 19 Dattervirksomheder og associerede virksomheder Virksomheder skal oplyse navn, hjemsted og retsform for: Dattervirksomheder Associerede virksomheder Interessentskaber hvor virksomheden er interessent Kommanditselskaber, hvor virksomheden er komplementar. For hver dattervirksomhed og associeret virksomhed skal oplyses: Ejerandel Størrelsen af resultat og egenkapital ifølge seneste årsrapport. Der er enkelte undtagelser til disse oplysningskrav. 20 Brug af reglerne i 38 om investeringsvirksomhed Årsregnskabslovens 38, som giver mulighed for tilvalg af dagsværdi på investeringsaktiver og tilhørende forpligtelser, stiller som krav, at investering skal være virksomhedens hovedaktivitet. Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan en virksomhed alene have én hovedaktivitet. I praksis er set, at bestemmelsen er brugt, selv når der er tale om en mindre aktivitet i virksomheden. Holdingselskaber er som hovedregel ikke investeringsaktivitet, eftersom formålet her er at besidde en post aktier fremfor at handle med dem. En anden fejl har været, at alene 10

11 aktivsiden er blevet dagsværdireguleret, mens 38 forudsætter, at også den tilhørende gæld opgøres til dagsværdi 21 Redegørelsen for samfundsansvar Ledelsesberetningen skal supplereres med en redegørelse om samfundsansvar, som bl.a. virksomhedens politikker for menneskerettigheder, sociale forhold, miljø og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Oplysningerne kan gives enten 1) i ledelsesberetningen i årsrapporten, 2) i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside, eller 3) kan undlades såfremt virksomheden har udarbejdet en fremskrivningsrapport med til tilslutning til FN s Global Compact eller FN s principper for ansvarlige investeringer. Hvis rapporteringen ikke er direkte tilgængelig i ledelsesberetningen, skal det anføres hvor rapporteringen er tilgængelig og hvis rapporteringen er på virksomhedens hjemmeside skal URL-adressen med. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, kan oplysningerne gives samlet for koncernen. Når virksomheden offentliggør redegørelsen på virksomhedens hjemmeside, er der en lang række detailoplysninger, som skal iagttages. Oplysningskravet er gældende for virksomheder i regnskabsklasse store C og D. 11

12 Obligatorisk indberetning af digitale årsrapporter Af Lars Engelund Indberetning af digital årsrapport er fra 2013 årsrapporten obligatorisk for alle virksomheder, bortset fra virksomheder omfattet af regnskabsklasse D og virksomheder som aflægger årsrapport efter IFRS. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, men som aflægger regnskabet efter IFRS, kan således indsende årsrapporten for 2013 på papir. Virksomheder som aflægger årsregnskab efter IFRS og øvrige virksomheder i regnskabsklasse D er først omfattet af reglerne om indberetning af digital årsrapport fra 2014 årsrapporten (2013/14 hvis regnskabsåret ikke følger kalenderåret). Erhvervsstyrelsen arbejder på en opdatering af den danske IFRS taksonomi, som forventes klar inden for kort tid. Den nye taksonomi vil muliggøre, at den enkelte virksomhed selv vil kunne foretage tilføjelser til taksonomien, hvis man har helt særlige poster, som ikke indgår i taksonomien. Forenklet digital indberetning for virksomheder, som udarbejder årsrapport efter IFRS Virksomheder, som udarbejder årsrapport efter IFRS, kan i en overgangsperiode vælge i XBRL-filen kun at inddatere visse oplysninger. På den måde bliver overgangen til digital indberetning af årsrapporten mere smidig. XBRL-filen skal som minimum indeholde: Revisors erklæring på årsregnskabet totalindkomstopgørelse, herunder resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Virksomheden kan frivilligt vælge at indeholde yderligere oplysninger i XBRLfilen. Virksomheden kan da benytte sig af såkaldt clob-opmærkning af noter mv., dvs. opmærkning af noten som en helhed frem for opmærkning af hvert enkelt element i noten. Erhvervsstyrelsen har i en nylig ændring til indsendelsesbekendtgørelsen givet mulighed for, at der alene sker opmærkning af koncernregnskabets tal i de tilfælde, hvor koncernregnskabet aflægges efter IFRS og moderselskabsregnskabet efter årsregnskabsloven, idet en sådan blanding ikke er mulig med de nuværende taksonomier. 12

13 Årsrapporter efter årsregnskabsloven For virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, er det fortsat hele årsrapporten, som skal opmærkes, herunder ledelsesberetning og noter. Også her kan virksomheden benytte sig af såkaldt clob-opmærkning af noter mv. Erhvervsstyrelsen har ved flere lejligheder opdateret taksonomien til årsregnskabsloven, således at flere sjældnere forekommende regnskabsposter nu er inkluderet. Dette må forvente at får betydning for styrelsens dispensationspraksis, således at færre virksomheder, herunder særligt fonde, vil få dispensation for indberetning af digital årsrapport. Erstatningskoncernregnskab Et erstatningskoncernregnskab, der kan indsendes efter årsregnskabslovens 112, kan fortsat ikke indberettes digitalt. Efter denne bestemmelse kan en dansk modervirksomhed for en underkoncern under visse betingelser indsende et koncernregnskab for en modervirksomhed højere oppe i koncernen i stedet for selv at aflægge sit eget koncernregnskab. Det er en betingelse for at kunne benytte denne undtagelse, at koncernregnskabet indsendes til styrelsen samtidig med den danske virksomheds eget årsregnskab. Brugen af undtagelsen i 112 medfører en ubetinget pligt til at indsende koncernregnskabet for den højere liggende modervirksomhed, uanset at dette koncernregnskab i forvejen måtte være tilgængeligt i styrelsen. Bruges bestemmelsen og indsendes årsrapporten for det mellemliggende moderselskab på papir sammen med koncernregnskabet for et overliggende moderselskab, er det en god idé i fremsendelsesbrevet på tydelig vis at understrege, at man med henvisning til årsregnskabslovens 112 indsender på papir, således at styrelsen ikke tror, at årsrapporten fejlagtigt er indsendt på papir. Underskriftsforhold Hvis årsrapporten indberettes digitalt, stilles der ikke krav om gengivelse af fysiske underskrifter. Det er derfor ikke nødvendigt, at pdf-filen af årsrapporten er en scannet version af årsrapporten indeholdende de fysiske underskrifter. Derimod vil den, der indsender eller indberetter årsrapporten, indestå over for styrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og, såfremt dette er krævet, revisor. Vi kan hjælpe Vi tilbyder forskellige løsninger til indberetning af digitale årsrapporter, som passer til dit konkrete behov. Vi kan f.eks. opstille årsrapporten og udarbejde XBRLfilen i en samlet proces, således at hele rapporteringsprocessen forbliver digital. Vi har også effektive løsninger til de situationer, hvor du selv opstiller årsrapporten, og vi efterfølgende udarbejder XBRL-filen. Sidstnævnte er særlig relevant ved regnskaber, som aflægges efter IFRS og komplekse årsrapporter for større virksomheder i regnskabsklasse C. 13

14 Kønsmæssig sammensætning af ledelsen Af Martin Kristensen og Henrik Steffensen I december 2012 blev der vedtaget ny lovgivning, som skal fremme ligestilling mellem kønnene i virksomheder i regnskabsklasse D og store C, samt virksomheder i den finansielle sektor, erhvervsdrivende fonde mv., statslige institutioner, statslige aktieselskaber og virksomheder indenfor den statslige forvaltning. Fra 1. april 2013 skulle store selskaber samt børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber have fastlagt måltal for det underrepræsenterede køn i selskabets bestyrelse. Endvidere skulle selskaberne vedtage en politik for, hvordan andelen af det underrepræsenterede køn i selskabets øvrige ledelsesorganer kan øges. Store virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber skal i ledelsesberetningen redegøre for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning. Ligeledes skal store virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber redegøre for politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i selskabets øvrige ledelsesorganer. Redegørelserne kan som alternativ til ledelsesberetningen gives på hjemmesiden eller i FN s Global Compact. Foreligger der ikke underrepræsentation af det ene køn i bestyrelsen, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen og tilsvarende gælder, hvis der ikke er underrepræsentation af det ene køn i selskabets øvrige ledelsesorganer. Ligelig repræsentation anses for at foreligge ved en 40/60 fordeling af kønnene. Rapporteringspligten er gældende for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 og senere, og kravet er derfor gældende for virksomheder, som har årsafslutning pr. 31. december En enkelt undtagelse er virksomheder (selskaber og fonde), som er moderselskab/- fond for store koncerner, men hvor moderselskabet (fonden) selv har få ansatte (under 50 ansatte). De kan undlade at fastlægge politikker, fordi reglerne herom alene finder anvendelse på selskabsniveau og ikke på koncernniveau, men skal dog fortsat fastlægge måltal for det underrepræsenterede køn. Den 2. oktober 2013 fremsatte Erhvervs- og Vækstministeren lovforslag (LFS 23) med forslag om, at også en lille virksomhed med under 50 ansatte, der aflægger koncernregnskab for en modervirksomhed i en stor koncern (hvor koncernen er omfattet af regnskabsklasse stor C eller D), fremadrettet også skulle forpligtes til at 14

15 opstille måltal og politikker. Erhvervs- og Vækstministeren har den 7. november 2013 imidlertid svaret på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål 1 til L 23, at han vil tage initiativ til, at der bliver udarbejdet ændringsforslag, hvor denne del af lovforslaget udgår. 15

16 Årsrapport og delårsrapporter på engelsk Af Martin Kristensen og Henrik Steffensen Hidtil har det været et ufravigeligt krav, at årsrapporten skulle aflægges på dansk. Den 2. oktober 2013 blev der fremsat lovforslag LFS 23, som forventes at træde i kraft med virkning fra 1. januar 2014, hvorefter et selskab kan benytte engelsk som alternativ til dansk i deres årsrapporter. Bestemmelsen om muligheden for en engelsk årsrapport supplerer de allerede eksisterende muligheder i selskabsloven, hvorefter generalforsamlingen med simpelt flertal kan vedtage, at generalforsamlingen kan foregå på engelsk. Det er desuden muligt at beslutte, at dokumenter til brug under og efter generalforsamlingen kan udarbejdes udelukkende på engelsk. Selskabsloven indeholder desuden hjemmel til, at møder i det øverste ledelsesorgan under visse betingelser kan foregå udelukkende på engelsk. Både ejere og ledelsesmedlemmer skal således allerede i dag ofte acceptere, at beslutningsprocesserne i virksomhederne gennemføres på engelsk. Muligheden for at aflægge årsrapporter på engelsk foreslås at gælde for alle selskaber, dvs. både børsnoterede og ikke børsnoterede. Der er alene tale om en mulighed det vil således fortsat være muligt at lave en dansk årsrapport eller en tosproget årsrapport på såvel dansk og engelsk. Ønsker man at aflægge årsrapporten på et tredje sprog, skal dette fortsat ske som en flersproget model, hvori enten engelsk eller dansk indgår som ét af sprogene. En virksomhed, der ønsker at aflægge årsrapporten på engelsk, skal beslutte det på generalforsamlingen med simpelt flertal. Denne beslutning skal optages i selskabets vedtægter. Forslaget træder i kraft den 1. januar 2014, således at årsrapporten for 2013 kan aflægges på engelsk. Det første år, virksomheden vælger at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk, er det ikke en betingelse, at det på forhånd står i vedtægterne. Når årsrapporten første gang skal aflægges på engelsk, kan dette ske ved, at der optages et punkt på dagsordenen, der skal behandles, inden punktet om årsrapportens godkendelse kan behandles. Godkendes dette forslag, kan den engelske årsrapport godkendes i umiddelbar forlængelse heraf. I tilfælde af, at generalforsamlingen forkaster forslaget om fremover at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk, må den ordinære generalforsamling afbrydes. Herefter må der udarbejdes en årsrapport på dansk. Generalforsamlingen kan herefter genoptages og godkende den årsrapport, der er udarbej- 16

17 det på dansk. Det medfører formentligt i praksis, at der skal sikres et simpelt flertal for ændringen, inden denne model anvendes. Det må derfor forventes, at børsnoterede selskaber i almindelighed vil vente med at aflægge årsrapport på engelsk, indtil generalforsamlingen har godkendt dette. Det betyder, at disse selskaber normalt vil vente, indtil 2014 årsrapporten aflægges. Generalforsamlingen kan til hver en tid beslutte, at årsrapporten atter skal aflægges på dansk. 17

18 Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2013 Af Thomas Beltrão Andersen og Jan Fedders I denne artikel bliver du opdateret på de seneste ændringer i IFRS/IAS standarderne. Vi oplister: De standarder, som er trådt i kraft i 2013 De standarder, som er godkendt af EU, men som endnu ikke er trådt i kraft De standarder, der forventes godkendt af EU inden 31. december 2013 De standarder, der ikke er godkendt af EU og heller ikke forventes at være det inden 31. december Ikrafttrådte standarder i 2013 IFRS Vedrører Ikrafttræden* IFRS 10 om Præcisering af definitionen på kontrol over ** koncernregnskab en anden virksomhed. Kontrol foreligger, når følgende forhold er opfyldt: Bestemmende indflydelse over virksomheden Risiko forbundet med eller ret til variable afkast fra virksomheden Muligheden for at bruge den bestemmende indflydelse over virksomheden til at påvirke afkast IFRS 11 om fællesledede arrangementer Fællesledede arrangementer klassificeres enten som fælleskontrollerede aktiviteter, hvor hver part indregner sin del af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger eller som fælleskontrollerede virksomheder, som indregnes efter indre værdis metode efter IAS 28. Fællesledede arrangementer, der ikke er struktureret via selvstændige juridiske enheder, er fælleskontrollerede aktiviteter. Arrangementer, der er struktureret via selvstændige juridiske enheder, som giver parterne direkte adgang til aktiverne, og hvor ** 18

19 IFRS 12 om oplysning om andele i andre enheder IFRS 13 om måling til dagsværdi IAS 27 om moderselskabsregnskaber IAS 28 in andele i associerede virksomheder og joint ventures Ændringer til IFRS 1 om førstegangsanvendelse af IFRS: Ændringer til IFRS 7 om præsentation af finansielle instrumenter parterne hæfter for forpligtelserne, er ligeledes fælleskontrollerede aktiviteter. Hvis dette ikke er tilfældet, klassificeres de som fælleskontrollerede virksomheder. Oplysningskrav vedrører ejerandele i andre enheder, herunder datterselskaber, fælleskontrollerede aktiviteter, fælleskontrollerede virksomheder (joint ventures), associerede virksomheder og strukturerede enheder, som den regnskabslæggende virksomhed har en relation med. Vedtaget af IASB maj Generel standard om opgørelsen af dagsværdi. Det grundlæggende princip er, at aktivet måles til salgsværdi, hvorimod forpligtelsen måles til det beløb, som en tredjepart med samme kreditrisiko kræver som betaling for at påtage sig forpligtelsen. Standarden indeholder endvidere oplysningskrav, ligesom den indeholder en ændring til oplysningskravene i IAS 36. Efter denne ændring skal genindvindingsværdien for hver pengestrømsfrembringende enhed, for hvilken den regnskabsmæssige værdi af goodwill eller andre immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid er væsentlig sammenlignet med virksomhedens totale regnskabsmæssige værdi af goodwill eller andre immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid oplyses. Vejledning vedrørende moderselskabsregnskaber fra den nuværende IAS 27 bevares. Vejledning vedrørende konsolidering erstattes af IFRS 10. Fællesledede arrangementer klassificeret som joint ventures i henhold til IFRS 11 omfattes af standarden. SIC 13 vejledning vedrørende ikke-monetære indskud fra deltager er skrevet ind i standarden. Ændringen giver vejledning til, hvordan en regnskabsaflæggende virksomhed ved overgang til IFRS skal forholde sig til opgørelse af værdien af lån fra det offentlige med en rente under markedsrenten. Oplysningskravene i IFRS 7 vedrørende modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser samt sikkerhedsstillelser er udvidet. Der skal for finansielle aktiver og forpligtelser som er indregnet i balancen gives følgende oplysninger: A. bruttobeløbet for finansielle aktiver og finansielle forpligtelser før modregning B. beløb, der modregnes i overensstemmelse ** ** **

20 Ændringer til IFRS 10, 11 og 12, ændring Overgangsbestemmelser Ændring til IAS 1 om præsentation af regnskaber Ændring til IAS 12 om indkomstskatter Ændring til IAS 19 om personaleydelser Årlige forbedringer med kriterierne herfor i IAS 32 C. nettobeløbene indregnet i balancen (a-b) D. beløb for finansielle instrumenter omfat tet af master netting aftaler eller E. tilsvarende aftaler, som ikke er modregnet i balancen, inklusive relaterede F. finansielle sikkerhedsstillelser G. nettobeløb (c-d) Ændringen præciserer, at datoen for første anvendelse af standarderne er den første dag i det regnskabsår, hvor standarderne implementeres. Dvs. hvis en virksomhed med kalenderårsregnskab implementerer standarderne i 2013, er datoen for første anvendelse den 1. januar Ændringen medfører krav om præsentation af poster i anden totalindkomst, som skal recirkuleres til resultatopgørelsen adskilt fra poster, som ikke skal recirkuleres. Der indføres en formodningsregel om at investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, genindvindes ved salg til den regnskabsmæssige værdi på balancedagen. Alle aktuarmæssige gevinster og tab indregnes i anden totalindkomst. Forrentningselementet opgøres på grundlag af nettoforpligtelsen. Pensionsomkostninger vedr. tidligere perioder ved ændring af ordninger indregnes straks i resultatopgørelsen. De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer til IFRS. Ændringerne vedrører: *** IFRS 1: På tidspunktet for overgang til IFRS kan førstegangsaflæggere fastholde aktiverede låneomkostninger opgjort efter tidligere regnskabspraksis. IAS 23, Låneomkostninger anvendes alene ved kapitalisering af efterfølgende låneomkostninger. IAS 1: Det præciseres at såfremt 2 eller flere års årssammenligningstal præsenteres efter IFRS i en eller flere af hovedopgørelserne, er der ikke krav om sammenligningstal i alle opgørelser. Det er således muligt at præsentere 2. års sammenligninstal i resultatopgørelsen og anden totalindkomst, uden at der er krav om 2 års sammenligningstal for balancen, pengestrømsopgørelsen eller egenkapitalopgørelsen. For de opgørelser der vises 2 års sammenligningstal, er der krav om at der tillige vises tilhørende noter. IAS 16: En virksomhed klassificerer ser- 20

21 IFRIC 20 om reetableringsomkostnigner i mineindustrien viceudstyr som et langfristet aktiv, såfremt det anvendes over mere end en periode. Hvis det anvendes for en mindre periode, klassificeres det som varelager. Bestemmelsen om, at reservedele og serviceudstyr, som kun kan anvendes til et bestemt materielt anlægsaktiv klassificeres som et materielt anlægsaktiv, fjernes. IAS 32: Det præciseres, at skatteeffekten af en udbytteudlodning skal indregnes efter bestemmelserne i IAS 12. Skatteeffekten af en udbytteudlodning indregnes efter IAS 12 i resultatopgørelsen. IAS 34: En virksomhed, der aflægger delårsrapport i henhold til IAS 34, skal kun oplyse segmentaktiver i en delårsrapport, såfremt beløbet indgår i den interne ledelsesrapportering. Fortolkningen giver retningslinjer til behandlingen af reetableringsomkostninger i mineindustrien. Fortolkningen er kun gældende for minedrift og ikke for udvinding af olie eller naturgas De standarder, som er godkendt af EU, men som endnu ikke er trådt i kraft IFRS Vedrører Ikrafttræden* Ændring til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 27, Ændringen undtager virksomheder som opfylder definitionen på en investeringsvirksomhed for kravet om konsolidering af dattervirksomheder En investeringsvirksomhed er defineret som en virksomhed, der via indskud fra investorer har til formål udelukkende at investere midlerne med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af indtægter, værdistigninger eller begge dele. Ændring til IAS 32 om finansielle instrumenter Ændringen medfører desuden, at investeringsselskaber ikke skal anvende IFRS 3, Virksomhedssammenslutninger ved erhvervelsen af dattervirksomheder. Ændringen giver yderligere vejledning i, hvornår finansielle aktiver og forpligtelser skal præsenteres modregnet. Der ændres ikke på det generelle princip for hvornår finansielle aktiver og forpligtelser skal præsenteres modregnet, men giver blot yderligere vejledning i hvorledes standarden skal fortolkes

22 Ikke ikrafttrådte standarder, der forventes godkendt af EU inden IFRS Vedrører Ikrafttræden* Ændring til IAS 36, Værdiforringelse af aktiver Ændringen omfatter en tilbageruling af 2013 kravet om oplysning om genindvindingsværdien for aktiver eller pengestrømsfrembringende enheder for hvilken den regnskabsmæssige værdi af goodwill eller andre immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid er væsentlig sammenlignet med virksomhedens totale regnskabsmæssige værdi af goodwill eller andre immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid Ændring til IAS 39, Finansielle instrumenter: Indregning og måling (Novation af derivater og fortsat regnskabsmæssig sikring) Endvidere indføres oplysningskrav ved anvendelse af dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger som grundlag for nedskrivning svarende til dem der er i IFRS 13. Ændringerne betyder, at udskiftning af en modpart (novation) vedrørende et sikringsinstrument ved overførsel til et såkaldt clearinghouse (CCP) ikke skal betragtes som udløb eller ophør af instrumentet, der i givet fald også ville medføre ophør af regnskabsmæssig behandling som sikring, hvis overførslen er krævet via eksisterende lovgivning eller fordi der vedtages ny lovgivning. Ændringen er specifikt møntet på den i Europa gældende EMIR forordning og lignende foranstaltninger Ikke ikrafttrådte standarder, der ikke er godkendt af EU og heller ikke forventes at være det inden IFRS Vedrører Ikrafttræden* IFRIC 21, Afgifter (Levies) Fortolkningsbidraget indeholder bestemmelser om, hvornår en virksomhed skal indregne afgifter, som virksomheden er forpligtet til at betale til offentlige myndigheder, og som behandles i overensstemmelse med IAS 37, Hensættelser,eventualforpligtelser og eventualaktiver, eller som indregnes som gæld fordi størrelsen og betalingstidspunktet er kendt Hvis den forpligtende begivenhed er, at virksomheden har indtægter i indeværende år (fx 2013), men beregningen af afgiften baseres på indtægterne sidste år (2012), er det generering af indtægter i 2013 der er den forpligtende begivenhed. Indtægter genereret i 2012 er nødvendig for faktisk betaling af afgift, men er ikke en tilstrækkelig betingelse for, at 22

23 IFRS 9 om måling og klassifikation af finansielle aktiver og forpligtelser der foreligger en aktuel begivenhed. Antallet af kategorier for finansielle aktiver reduceres til to: amortiseret kostpriskategori eller dagsværdikategori. Ikke finansielle virksomheder skal være opmærksomme på, at disponibel for salg kategorien ophører. Dagsværdiændringer på finansielle forpligtelser, der henføres til dagsværdi og som hidrører fra ændring i egen kreditrisiko, skal indregnes i anden totalindkomst *Ikrafttræden, er for regnskabsåret, der starter på den angivne dato eller senere og anvendelse forudsætter at EU har godkendt **Ikraftræden er EU-mæssigt først gældende fra 1. januar

24 Afgørelser fra Det Finansielle Råd i 2013 Af Henrik Jensen og Jan Fedders Som et resultat af at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fået bemyndigelse til - på vegne af det Finansielle Råd - at træffe afgørelser af ikke principiel karakter, er antallet af afgjorte afgørelser i det Finansielle Råds regi faldet væsentligt. Nedenfor er derfor alene gengivet følgende principielle afgørelse truffet af det Finansielle råd i 2013 i summarisk form. Væsentlighedsvurdering En virksomhed, der primært har indtægter hidrørende fra tjenesteydelser, havde specificeret omsætningen i 4 poster, hvoraf det fremgik, at de 3 store poster omfattende i alt 91 % af omsætningen var omsætning hidrørende fra tjenesteydelser, mens den 4. post var benævnt øvrige indtægter. Virksomheden oplyste under sagen, at omsætning hidrørende fra varesalg - præsenteret som øvrige indtægter - udgjorde ca. 6 % af den samlede omsætning og omsætning fra tjenesteydelser præsenteret som øvrige indtægter udgjorde ca. 3 % af den samlede omsætning. Det var Erhvervsstyrelsens opfattelse, at specifikationskravet i IAS 18 om omsætning fører til krav om angivelse af det nøjagtige beløb for omsætning hidrørende fra tjenesteydelser. Virksomheden blev pålagt at komme med korrigerende information til den offentliggjorte årsrapport. Oplysninger om immaterielle rettigheder En fodboldklub havde angivet den regnskabsmæssige værdi af individuelt væsentlige transfer-rettigheder uden at angive navnet på de respektive spillere. Erhvervsstyrelsen fandt, at oplysningskravet i IAS 38 om en beskrivelse af hvert individuelt væsentligt immaterielt aktiv fører til, at navnet på de respektive spillere og de respektive bogførte værdier skal angives. Virksomheden blev pålagt at komme med korrigerende information til den offentliggjorte årsrapport. 24

25 Dagsværdimåling og oplysningskrav i IFRS 13 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders For regnskabsår, der er påbegyndt 1. januar 2013 eller senere, er al IFRS vejledning i opgørelse af dagsværdi - bortset fra opgørelse af dagsværdi ved aktiebaseret aflønning efter IFRS 2 og leasing efter IAS 17 - samlet i én standard, IFRS 13. Endvidere findes de fleste oplysningskrav vedrørende dagsværdi i denne standard. En række aktiver og forpligtelser skal enten indregnes til dagsværdi i regnskabet, eller dagsværdien skal oplyses i regnskabet. Det gælder eksempelvis finansielle instrumenter, men kan også være relevant for investeringsejendomme. For alle andre aktiver og forpligtelser end dem, der handles i aktive markeder, er opgørelsen forbundet med en skønsmæssig usikkerhed. Dagsværdimåling IFRS 13 definerer dagsværdien som: Det beløb, som vil blive modtaget ved salg af et aktiv henholdsvis overdragelse af en forpligtelse ved en ordinær transaktion mellem markedsdeltagere. IFRS 13 opererer med det dagsværdihierarki, som blev introduceret i IFRS 7 s dagsværdihierarkioplysninger. Til forskel fra IFRS 7 gælder dagsværdihierarkiet i IFRS 13 også for ikke-finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, eksempelvis investeringsejendomme. Dagsværdihierarkiet består af følgende niveauer: Niveau 1 er observerbare priser på aktive markeder for identiske instrumenter Niveau 2 er andre observerbare input omfattende: Noterede priser for tilsvarende instrumenter på aktive markeder Noterede priser for identiske eller tilsvarende instrumenter på markeder, som ikke er aktive Værdiansættelsesmodel baseret på observerbare markedsdata, eksempelvis rentesatser, valutakurser og den implicitte volatilitet, der kan observeres i markedet Niveau 3 er værdiansættelse baseret på alle andre input. En måling klassificeres i det laveste niveau, hvis input har væsentlig betydning for værdiansættelsen. Er eksempelvis kreditrisikoen i et gældsinstrument væsentlig ved værdiansættelsen, og denne ikke kan observeres eksempelvis fordi debitor 25

26 ingen kreditrating har er målingen niveau 3, uanset at de relevante renter kan observeres på markedet. Oplysningskravene svarer i vidt omfang til dem, der skal gives for finansielle instrumenter, som måles til dagsværdi efter IFRS 7. Omfanget og indholdet af de specifikke oplysningskrav afhænger af, hvorvidt dagsværdimålingerne er af tilbagevendende eller ikke tilbagevendende karakter. IFRS 13 definerer dagsværdimålinger af tilbagevendende karakter, som dagsværdimålinger der er påkrævet eller tilladt i henhold til andre IFRS standarder på hver balancedag. Dagsværdimålinger af ikke tilbagevendende karakter defineres som værende målinger, der i enkeltstående tilfælde skal opgøres til dagsværdi, herunder f.eks. klassifikation af et aktiv bestemt for salg til dagsværdi fratrukket salgsomkostninger i henhold til IFRS 5 Opgørelsen og præsentation af ophørende aktiviteter og aktiver bestemt for salg, samt dagsværdimålinger der skal foretages ved opgivelse af kontrol over et datterselskab i henhold til reglerne i IFRS 10 eller ved opgivelse af betydelig indflydelse i associerede virksomhed i henhold til reglerne i IAS 28. Endvidere omfatter det nedskrivning af goodwill, materielle eller immaterielle anlægsaktiver til dagsværdi. Her findes imidlertid specifikke oplysningskrav i IAS 36, som supplerer IFRS 13. Oplysningskrav I henhold til IFRS 13 skal der gives oplysninger, der hjælper regnskabsbruger med at forstå grundlaget for måling af aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi efter første indregning, der er af tilbagevendende og ikke-tilbagevendende karakter, herunder værdiansættelsesmetoden, samt de væsentligste input der indgår i denne værdiansættelse. Oplysningskravene i IFRS 13 omfatter bl.a.: Angivelse af niveauet i det målemæssige hierarki Overførsler mellem kategori 1 og 2 for aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi på tilbagevendende basis Metoder og forudsætninger anvendt ved opgørelse af dagsværdien for aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi, der er klassificeret i kategori 2 og 3 For aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi på tilbagevendende basis og klassificeret i niveau 3 (ikke observerbart input) skal der oplyses om følgende: Indregnede gevinster og tab i regnskabsperioden, herunder indregnede gevinster og tab på instrumenter i behold på balancedagen Periodens køb og salg Angivelse af, om en rimelig sandsynlig alternativ forudsætning ville føre til en væsentlig anden værdi og en kvantificering heraf Værdiansættelsesprocessen for aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi klassificeret i kategori 3 26

27 For dagsværdimålinger, der ikke er af tilbagevendende karakter, skal oplyses, hvad der er årsagen til, at instrumenterne måles til dagsværdi i den pågældende periode. 27

28 Status på den nye standard om indtægtsførsel Af Allan Wøhlk Høgh og Henrik Steffensen Status og formål med den nye standard IASB udsendte i november udkast ( Revised exposure draft ) til en ny fælles standard om indtægtsindregning. IASB arbejder fortsat på den endelige version, der på nuværende tidspunkt forventes tidligst at få effekt fra 1. januar I sin endelige form skal udkastet afløse en række standarder/fortolkninger, herunder IAS 18, Indtægter og IAS 11, Entreprisekontrakter. Udkastet er et led i konvergensprojektet mellem IFRS og US GAAP. Det er vores forventning, at en endelig standard udsendes primo Den primære målsætning er at øge konsistensen i indtægtsindregning for sammenlignelige kontrakter på tværs af brancher samt opnå et regelsæt med klare retningslinjer, uanset om der er tale om salg af varer, tjenesteydelser eller indtægter fra entreprisekontrakter. Udkastet tager udgangspunkt i en kontraktbaseret tilgang med identifikation af kontraktens leveringsforpligtelser (Performance obligation). På trods af, at der udstedes en helt ny standard for indregning af indtægter, er det vores vurdering, at der næppe vil komme væsentlige ændringer i indtægtsindregningen i langt de fleste selskaber. En ny model for indregning af indtægter IASB har opstillet en femtrins proces, som med fordel kan anvendes, når standarden skal anvendes: Trin 1 Identificér kontrakten(erne) med kunden Indbyrdes prisafhængighed En virksomhed vil normalt anvende bestemmelserne på den enkelte kontrakt, men vil i nogle tilfælde regnskabsmæssigt behandle én eller flere kontrakter samlet. Dette sker, hvis kontrakterne er indgået på næsten samme tid, er forhandlet med et kommercielt formål, vederlaget i den ene kontrakt afhænger af den anden kontrakts vederlag, samt ydelserne i begge kontrakter anses som værende en forpligtelse over for kunden. Trin 2 Identificér de Særskilte varer eller tjenesteydelser En kontrakt indeholder et tilsagn om levering af varer eller 28

29 enkelte leveringsforpligtelser tjenesteydelser til en kunde. Sådanne tilsagn benævnes leveringsforpligtelser. En virksomhed må kun behandle en leveringsforpligtelse regnskabsmæssigt særskilt, hvis den pågældende vare eller tjenesteydelse er særskilt ( distinct ). En vare eller tjenesteydelse er særskilt, hvis den sælges separat, eller hvis den ville kunne anvendes af kunden på egen hånd eller med de for kunden tilgængelige ressourcer. Trin 3 Fastslå transaktionsprisen Forventet sandsynlighedsvægtet beløb Transaktionsprisen er størrelsen på det vederlag, som virksomheden forventer at modtage fra kunden til gengæld for at overdrage varer eller tjenesteydelser. Transaktionsprisen afspejler virksomhedens sandsynlighedsvægtede skøn eller det mest sandsynlige scenarie over forventet variabelt vederlag og tidsværdien af pengene (hvis væsentligt). Det diskuteres fortsat, om der skal indføres en blokering vedrørende indregning af betingede indtægter, hvor sandsynligheden er under 50%. Trin 4 Allokering af transaktionspris på de separate leveringsforpligtelser Allokering af relativ salgspris En virksomhed allokerer transaktionsprisen til alle separate leveringsforpligtelser forholdsmæssigt ud fra de selvstændige salgspriser for de underliggende varer eller tjenesteydelser for hver leveringsforpligtelse. En residualværdi kan skønnes, hvis der er væsentlig variabilitet eller usikkerhed i salgsprisen på ét element. Nogle elementer af transaktionsprisen, som usikre vederlag eller rabatter, må godt allokeres til bestemte leveringsforpligtelser. Trin 5 Indregning af omsætning i takt med at leveringsforpligtelsen indfries/opfyldes Kontrol En virksomhed indregner omsætningen, når en leveringsforpligtelse er indfriet i form af en overdragelse af den kontraherede vare eller tjenesteydelse til kunden. Varen eller tjenesteydelsen er ovedraget, når kunden opnår kontrol over den kontraherede vare eller tjenesteydelse. Det beløb, der indregnes som omsætning, er det beløb, der allokeres til den pågældende leveringsforpligtelse i trin 4. Det er nu præciseret, at reglerne vedrørende levering af serviceydelser og igangværende arbejder for fremmed regning anses for leveret henover tid. Dette forhold har været indgående drøftet i processen med udarbejdelse af standarden. IASB har desuden foreslået en model til indregning af licenser. Modellen skelner mellem to typer af licenser; 1) En licens der giver køber adgang til at benytte en bestemt immateriel ret- 29

30 tighed hos sælger i en given periode. Denne type er betragtet som statisk og indtægtsindregning skal ske, så snart kontrollen/adgangen til rettigheden er overgået til køber, og licensperioden er begyndt. Den underliggende rettighed ændrer sig således ikke. 2) En licens der giver køber rettighed til at benytte det immaterielle aktiv i den form, som den foreligger på udnyttelsestidspunktet. Denne type benævnes som dynamisk i standarden, da den underliggende rettighed kan ændre sig over tid. Dermed resulterer det i indregning af indtægten over perioden, som licensen er givet for. Der skelnes mellem de to typer licenser i forhold til, om den underliggende rettighed er dynamisk eller statisk. Det er som nævnt vores opfattelse, at de kommende nye regler næppe vil få væsentlig betydning for indtægtsindregningen i mange brancher og forretningsmodeller. For mange brancher vil standarden primært bidrage med nye retningslinjer til indregning og måling, men konsekvenserne for bogføring og årsregnskabet vil formentlig være mindre væsentlige. PwC anbefaler, at alle virksomheder er opmærksomme på den kommende standard, og at de foretager en overordnet vurdering af de kommende reglers betydning for virksomheden, når den endelige standard udsendes. 30

31 IFRS ED Leasing Hvad indeholder det nye IFRS udkast om leasing? Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Regnskabsmæssig behandling af leasing er tilbage på dagsordenen. Efter flere års drøftelser har IASB og FASB i foråret 2013 udsendt et nyt IFRS udkast om leasing til erstatning for det udkast, der blev udsendt i 2010 Høringssvarene er generelt kritiske overfor forslaget, og det er sandsynligt, at den endelige standard ikke er lige om hjørnet. Det er derfor PwC s forventning, at en ny leasingstandard allertidligst vil træde i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2017 eller senere. Overblik over de væsentligste ændringer Med den foreslåede model vil det for leasingtager bortset fra leasingaftaler med en maksimal løbetid på 12 måneder ikke længere være muligt at holde leasingaftaler ude af balancen. Enhver leasingaftale skal således som hovedregel indregnes i balancen som henholdsvis et aktiv, der udtrykker retten til at bruge det leasede aktiv i leasingperioden, og en forpligtelse, der udtrykker pligten til at betale leasingydelserne. Definitionen af en leasingaftale er overordnet set den samme, idet følgende forhold skal være opfyldt: Aftalen skal involvere et identificerbart aktiv Leasingtager skal have kontrol over aktivet og dermed være i stand til at opnå økonomiske fordele fra drift af aktivet. Med den foreslåede vejledning vil der dog generelt være færre arrangementer, som vil blive klassificeres som leasingaftaler end efter den nuværende standard og det tilhørende fortolkningsbidrag IFRIC 4. Eksempelvis vil en vil det efter forslaget ikke være tilstrækkeligt til at klassificere et arrangement som en leasingaftale, at køber sandsynligvis vil aftage alt outputtet og betaler en pris der ikke er rent forbrugsbaseret, jf. bestemmelserne herom i IFRIC 4. En væsentlig foreløbig ændring er, at der skelnes mellem to typer af leasingaftaler. Type A, der omfatter andre aktiver end fast ejendom, med mindre leasingtager kun forbruger en uvæsentlig del af aktivet henover leasingperioden. Type B omfatter fast ejendom, med mindre leasingtager forbruger en væsentlig del af aktivet henover leasingperioden. 31

32 Regnskabsmæssig behandling hos leasingtager Såvel type A som type B leasingaftaler skal indregnes i balancen hos leasingtager, mens amortisering af aktivet er forskelligt. Type A aktiver afskrives på samme måde som egne materielle anlægsaktiver, dvs. typisk lineært. Dermed vil den samlede omkostning i resultatopgørelsen være faldende hen over leasingperioden som følge af faldende renteomkostninger. Afskrivning på type B aktiver opgøres derimod som forskellen mellem den gennemsnitlige leasingydelse og renteomkostningen på leasingforpligtelsen. Afskrivningen vil derfor alt andet lige være stigende hen over leasingperioden, mens den samlede omkostning vil være lige stor i alle perioder. Korte leasingaftaler, defineret som leasingaftaler med en maksimal løbetid på 12 måneder, inklusiv eventuelle forlængelsesoptioner, kan regnskabsmæssigt behandles som operationel leasing hos leasingtager. Dermed sker der ingen indregning i balancen, og leasingydelserne indregnes lineært over leasingperioden. Regnskabsmæssig behandling for leasinggiver Leasinggiver skal ligeledes sondre mellem type A og type B leasingaftaler. Type A leasingaftaler behandles parallelt med leasingtager, det vil sige stort set efter de nuværende regler om finansiel leasing. Type B leasingaftaler behandles efter de nuværende regler om operationel leasing. Regnskabsmæssige effekter som følge af det nye IFRS udkast Det nye udkast vil medføre, at balancesummen hos leasingtager vil blive forøget som følge af, at operationelle leasingaftaler nu skal indregnes i balancen. Resultatopgørelsen vil også blive påvirket af det nye IFRS udkast som følge af den forskellige måde at behandle type A og B aftaler på. I nedenstående figur illustreres de regnskabsmæssige effekter foranlediget af klassifikation af leasingaftaler som hhv. Type A og B. 32

33 Næste skridt Som anført i indledningen har høringssvarene generelt være kritiske. Kritikken er især gået på sondringen mellem klasse A og B. Det er derfor sandsynligt, at den endelige standard vil afvige fra det i udkastet foreslåede. Vi vil derfor anbefale, at man følger projektet nøje men undlader at tænke i detailudformning af systemer til håndtering af den kommende leasingstandard, før der tegner sig et lidt klarere billede af, hvordan den endelige standard vil blive. Vi henviser i øvrigt til denne artikel, hvor udkastet er omtalt i flere detaljer: 33

34 Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Af Henrik Jensen og Henrik Steffensen I årsrapporten for 2012 så vi nogle spændende nyskabelser hos en række store danske virksomheder, som på mere afgørende vis har udviklet deres årsrapport. Nogle af C20 virksomhederne har med deres tiltag bl.a. forbedret noteapparatet ved at lade sig inspirere af udenlandske virksomheder en forbedring, som faktisk ikke er set i mange år. Vi bemærkede især, at udvalgte store virksomheder havde fokus på følgende kvalitetsfremmende tiltag: at skabe bedre sammenhæng mellem ledelsesberetningen og segmentoplysningerne at forbedre beskrivelsen af forretningsmodellen, herunder de kritiske faktorer for at opnå succes levere mere præcise beskrivelser af risici samt foretage opfølgning på udmeldte forventninger og KPI er at reducere årsrapportens omfang ved at skære overflødige oplysninger fra eller ved at henvise til lovkrævede oplysninger på virksomhedens hjemmeside at konkretisere afsnittet om regnskabsmæssige skøn og vurderinger at indarbejde den anvendte regnskabspraksis i noterne. Vi anser det for positivt, at de store virksomheder arbejder konkret med at forbedre kvaliteten og relevansen af oplysningerne i årsrapporten. Vi har i det følgende på en række udvalgte områder fremhævet konkrete eksempler på ovennævnte tiltag, som vi håber på vil inspirere ved udarbejdelsen af årsrapporten for De nævnte eksempler er alene til inspiration på udvalgte punkter. Der er således ikke tale om, at de virksomheder, som ikke er nævnt, ikke nødvendigvis har gjort det godt. 34

35 Bedre sammenhæng mellem ledelsesberetningen og segmentoplysningerne i noterne I 2012 noterede vi os, at der stadig er enkelte store virksomheder, der arbejder med segmentoplysninger i noterne, der er fordelt anderledes end omtalen i ledelsesberetningen. Det er vores vurdering, at dette ikke fremmer regnskabslæserens forståelse af virksomhedens præstation på de enkelte segmenter. Det er vores vurdering, at såfremt dette måtte være begrundet, skal dette forklares nærmere i årsrapporten. Det er generelt vores anbefaling, at virksomhederne gør noget ud af segmentbeskrivelserne i årsrapporten. Virksomhederne bør lade de enkelte forretningsområder komme tydeligt frem og fortælle om deres præstation, risici, forventninger til fremtiden etc. I 2012 udmærkede Carlsberg og DSV sig ved at præsentere rigtig gode segmentoplysninger. Begge selskaber formåede at levere informative oplysninger med klar sammenhæng mellem ledelsesberetningen og segmentoplysningerne i noterne. Oplysninger om risici i årsrapporten Det er vores generelle opfattelse, at der fortsat er virksomheder, som laver en ren verbal og lidt for generel beskrivelse af risici og herudover henviser til en kompliceret note om finansielle instrumenter. Det synes vi ikke er godt nok. En årsrapport af høj kvalitet indeholder oplysninger om, hvorledes selskabets ledelse vurderer deres risikoeksponering, samt hvilke tiltag de har iværksat for at reducere risikoen til et acceptabelt niveau. Den rigtig gode årsrapport indeholder endvidere kvantitative oplysninger om selskabets risikostyring. Et selskab som udmærker sig positivt i relation til oplysninger om risici er Carlsberg. Deres note vedrørende de finansielle risici giver et godt overblik over deres risici. I årsrapporten 2012 oplyser Carlsberg endvidere, at de revurderer risiciene hvert år, og at der kan være forskelle fra år til år. Carlsberg har identificeret højrisikofaktorer, deres indvirkning og de foranstaltninger, der er blevet truffet for at reducere dem til et acceptabelt niveau. Dog kvantificeres disse højrisici ikke fra år til år. Derved kunne oplysningerne forbedres yderligere. Et andet selskab, som efter vores vurdering giver gode oplysninger om deres risikoeksponering, er FLSmidth. I årsrapporten for 2012 præsenteres et godt risikokort, der giver en relativ beskrivelse af de risici, som selskabet er eksponeret overfor. Risikokortet tillader dog ikke en direkte måling af risiciene. Derved kunne oplysningerne forbedres yderligere. 35

36 Reduktion af årsrapportens omfang I 2012 så vi ingen ændring i omfanget af siderne i årsrapporten blandt C20 virksomhederne. Dette vurderer vi ikke er et mål i sig selv, men det er en overvejelse værd, hvorvidt en reduktion af årsrapporten omfang kan medføre, at oplysningerne fremstår klarere og mere relevant. Det er vores vurdering, at virksomhederne til stadighed skal fokusere på at fremme informationsværdien af årsrapporten ved blandt andet at skære overflødig information bort. Dette kan blandt andet ske ved at fokusere på følgende: Fokuser på det væsentligste henset til virksomhedernes forretning og de risici som virksomhederne er eksponeret overfor Reducér omfanget af gentagelser Såfremt påkrævet information udelades af hensyn til uvæsentlighed, er det vores anbefaling, at der udarbejdes et væsentlighedsnotat, som begrunder ledelsens vurdering heraf. I tillæg til ovennævnte tiltag i relation til den lovpligtige årsrapport, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, kan virksomhederne overveje følgende tiltag: Skal den årsrapport, der kan hentes på hjemmesiden, være en fuld årsrapport indeholdende både koncernregnskab og moderselskabsregnskab? Eller ønsker man i stedet at udarbejde en forkortet udgave efter ÅRL 149? Den fulde årsrapport skal dog altid udarbejdes og indsendes til Erhvervsstyrelsen At distribuere et uddrag af koncernregnskabet til virksomhedens interessenter og til download på virksomhedernes hjemmeside. Bemærk dog at uddraget ikke må benævnes årsrapport. Indarbejdelse af anvendt regnskabspraksis i noterne I 2012 noterede vi os, at enkelte store virksomheder - som en nyskabelse - flyttede anvendt regnskabspraksis og væsentlige skøn og vurderinger til de relevante noter i regnskabet. Vi noterede os, at to selskaber i C20 (TDC og Novo Nordisk) og mindst 4 selskaber uden for C20 (NKT Holding, Genmab, Arla Foods og Dong Energy) gjorde dette. Denne metode kan bruges til at forkorte og give et bedre overblik. Samtidig får virksomhederne også en metode til at fjerne uvæsentlig regnskabspraksis i takt med, at noterne bliver uvæsentlige, f.eks. ophørende aktiviteter og pensionsordninger under afvikling. Forventninger til årsrapporten 2013 Det er vores forventning, at de store virksomheder - herunder især C20 virksomhederne - vil fortsætte den spændende udvikling med at integrere den anvendte regnskabspraksis samt regnskabsmæssige skøn og vurderinger i de noter, som de vedrører. 36

37 I 2012 så vi enkelte eksempler på virksomheder, der forsøgte sig med at indarbejde grafiske talopstillinger i noterne til regnskabet. Det er vores vurdering, at dette er med til at fremme overskueligheden og dermed informationsværdien af årsrapporten. I 2012 så vi Novo Nordisk udmærke sig ved at udarbejde en magasinlignende årsrapport, der var meget indbydende for regnskabslæseren at gå om bord i. Vi har en forhåbning om, at der er flere af de store virksomheder, som vil investere flere ressourcer i at udarbejde en indbydende årsrapport for Vi forventer endvidere, at de store virksomheder med udgangspunkt i veldokumenterede væsentlighedsnotater i højere grad udelader uvæsentlige informationer i årsrapporten og i højere grad henviser til oplysninger på virksomhedernes hjemmesider i de tilfælde, hvor lovkrævede oplysninger tillades/tilskyndes offentliggjort på hjemmesiden i stedet for i årsrapporten. I tillæg til ovennævnte inspirationskilder henviser vi til det inspirationsmateriale, som vi offentliggjorde i forlængelse af overrækkelse af C20 Regnskabsprisen 2013: God arbejdslyst med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013! C20 Regnskabsprisen 2014 afholdes 27. maj Du har mulighed for at tilmelde dig på: jhtml 37

38 Solidarisk hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter - hvad skal oplyses i årsrapporten? Af Tommy Borggaard Nielsen Nye regler om solidarisk hæftelse i sambeskatning I juni 2012 er der indført nye regler, hvorefter de selskaber, som deltager i en sambeskatning tvungen eller frivillig hæfter for de skatter, der skal betales af de sambeskattede selskaber. De skatter, som der er solidarisk hæftelse for, er selskabsskatter og kildeskatter (udbytteskat, renteskat og royaltyskat) samt tillæg og renter. For sambeskattede selskaber med minoritetsaktionærer gælder særlige regler om subsidiær hæftelse. De ændrede skatteregler har virkning fra og med 1. juli 2012 og gælder for indkomstår, der starter 1. juli 2012 eller senere. I selskaber med kalenderåret som regnskabsår, finder dette krav derfor anvendelse første gang i 2013 årsrapporten. I det følgende beskrives oplysningsforpligtelserne i årsregnskabet både under årsregnskabsloven og IFRS. Oplysning i årsregnskabet som en eventualforpligtelse Den solidariske hæftelse for selskabsskatter m.v. skal oplyses som en eventualforpligtelse i årsregnskabet. Dette gælder for virksomheder, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven og IFRS. Såvel årsregnskabsloven som IFRS stiller som udgangspunkt krav om beløbsmæssig angivelse. I en simpel koncernstruktur med et holdingselskab og et datterselskab, hvor der foreligger et overblik over de skatter, der er omfattet af hæftelsen, kan det efter en konkret vurdering være muligt at angive beløb for hæftelsen. I en mere kompleks sambeskatning med mange selskaber kan det derimod være forbundet med stor usikkerhed at give beløbsmæssige oplysninger. Hvor der ikke er fuldt overblik over hæftelsen anbefaler vi, at noten tilpasses til den konkrete situation. I en dattervirksomhed vil det normalt ikke være praktisk muligt for ledelsen at kræve dokumentation fra administrationsselskabet om skyldige skatter i sambeskatningen, eftersom et datterselskab ikke har nogen adgang til interne oplysnin- 38

39 ger i andre koncernselskaber. Endvidere kan det forekomme, at datterselskabet aflægger årsregnskab før administrationsselskabet og andre søsterselskaber, hvorfor den samlede hæftelse ikke vil være kendt på tidspunktet for regnskabsaflæggelse. Regnskabsbruger vil således være nødsaget til at søge oplysning om skyldige selskabsskatter i årsregnskabet for administrationsselskabet. Det er PwC s opfattelse, at beløbsmæssig angivelse kan undlades ved i stedet at henvise til, at beløbet fremgår af administrationsselskabet (nævnes ved navn). I administrationsselskabet, der har ansvar for at afregne skatten overfor SKAT, vil skatteforpligtelsen være indregnet i balancen, idet administrationsselskabet skal indregne den samlede selskabsskat for koncernen (skyldig selskabsskat) samt tilgodehavende sambeskatningsbidrag. Den beløbsmæssige angivelse anses således for opfyldt ved de oplysninger, der fremgår af balancen. I visse situationer vil det, såvel i administrationsselskabet som i dattervirksomheden, forekomme relevant at anføre at eventuelle senere korrektioner til skatten kan medføre at selskabets hæftelse vil være større. Undladelse af oplysning hvis tab er meget usandsynligt? Det fremgår af IAS 37, at oplysning om eventualforpligtelser kan undlades, hvis trækket på virksomhedens ressourcer vurderes at være meget usandsynligt. Det er PwC s opfattelse, at fortolkningen af årsregnskabsloven ligeledes giver mulighed for at undlade oplysning, såfremt det er meget usandsynligt, at tab vil opstå. I sagens natur skal der foreligge stærk dokumentation for, at tabet er meget usandsynligt. IAS 37 indeholder ikke yderligere vejledning, hvorfor der skal foretages en konkret vurdering. I de fleste koncerner vil der være krav om oplysning, men i sjældne tilfælde kan trækket på virksomhedens ressourcer være meget usandsynligt. Dette vil normalt forudsætte, at koncernselskaberne hver især er særdeles velkonsoliderede. Et eksempel herpå kunne være en koncern med to virksomhedsgrene / underkoncerner, der begge må anses for særdeles velkonsoliderede, og hvor trækket på den ene underkoncern s ressourcer er meget usandsynligt. Det samme kan være gældende for en koncern med minoritetsinteresser, hvor hæftelsen kun er subsidiær. Vurderingen kompliceres, såfremt sambeskatningen omfatter mange selskaber. Eksempel på oplysning Nedennævnte eksempel er lavet til inspiration. Som nævnt ovenfor anbefaler vi, at noten tilpasses i de situationer, hvor der ikke er fuldt overblik over hæftelsen, hvilket ofte vil være nødvendigt i en kompleks sambeskatning med mange selskaber. Til inspiration kan der tages udgangspunkt i følgende eksempel på oplysning efter årsregnskabsloven og IFRS for et 100% ejet datterselskab (under forudsætning af, at det ikke er muligt at give beløbsmæssig oplysning, jf. ovenfor): Koncernens danske selskaber hæfter solidarisk for skat af koncernens sambeskattede indkomst m.v. Det samlede beløb for skyldig selskabsskat fremgår af årsrapporten for [selskab xxx], der er administrationsselskab i forhold til sambeskatningen. Koncernens danske selskaber hæfter endvidere solidarisk for danske kildeskatter i form af udbytteskat, royaltyskat og renteskat. Eventuelle senere 39

40 korrektioner til selskabsskatter og kildeskatter kan medføre at selskabets hæftelse udgør et større beløb. 40

41 Regnskabsmæssig behandling af gradvis nedsættelse af selskabsskatten Af Jan Fedders Folketinget har som et element af vækstpakken vedtaget en gradvis nedsættelse af selskabsskatteprocenten. Nedenfor er bestemmelserne om indregning af effekten af en ændret skatteprocent beskrevet. Få styr på, hvornår og hvordan effekten skal indregnes, både under IFRS og ÅRL. Overblik over de nye regler Selskabsskatten nedsættes gradvist frem til 2016, så den i 2016 udgør 22 %. I perioden frem til 2016 vil selskabsskatten være følgende: År Skatteprocent % ,5 % ,5 % % Hvornår skal effekten indregnes i årsregnskabet IFRS og årsregnskabsloven Efter IFRS skal aktuelle og udskudte skatter måles på grundlag de skatteregler og -satser, der er vedtaget eller i realiteten vedtaget på balancedagen. Efter årsregnskabslovens skal aktuelle og udskudte skatter indregnes på grundlag af de skatteregler og-satser, som sandsynligvis vil være gældende. Alle selskaber med balancedag 30. juni 2013 og senere skal derfor indregne effekten heraf i årsregnskabet. 41

42 Overblik over reglerne for indregning af effekten af ændring af skatteprocenten Der skal tages højde for nedsættelsen af skatteprocenten ved opgørelsen af den udskudte skat. Da der er tale om en gradvis nedsættelse over en årrække, skal det beregnes, hvor meget af den udskudte skat, der forventes realiseret i henholdsvis 2014, 2015 samt 2016 og efterfølgende år. Ved indregning af den udskudte skat skal den for hvert år gældende skattesats anvendes. Effekten bliver således opgjort som et vægtet gennemsnit og ikke blot som 22 % af de midlertidige forskelle. Effekten på udskudt skat af en ændring i skatteprocenten skal indregnes i resultatopgørelsen bortset fra den del, der kan henføres til forhold indregnet direkte i egenkapitalen/anden totalindkomst, eksempelvis en opskrivning af et materielt anlægsaktiv eller regnskabsmæssig sikring af fremtidige pengestrømme. Effekten på udskudt skat, der kan henføres til forhold indregnet direkte i egenkapitalen/anden totalindkomst, indregnes direkte i egenkapitalen hhv. anden totalindkomst. Praktisk eksempel Virksomhed X ejer et skattemæssigt afskrivningsberettiget aktiv. Den regnskabsmæssige værdi udgør DKK 200 mio. og den skattemæssige værdi udgør DKK 150 mio. Den økonomiske restlevetid er vurderet til at udgøre 20 år. Efter de 20 år vil restværdien udgøre DKK 0. Den årlige regnskabsmæssige afskrivning udgør således 10 mio. DKK. Den skattemæssige anskaffelsessum var DKK 600 mio. og der kan skattemæssigt afskrives lineært med 5 % årligt dvs. 30 mio. DKK - indtil aktivet er nedskrevet til DKK 0. Udskudt skat Den skattepligtige midlertidige forskel udgør 50 ( ) pr. 31. december Udskudt skat udgør pr. 31. december 2013 ved en skatteprocent på 25 % DKK 12,5 mio. Nedenstående tabel viser, hvordan den udskudte skat på det pågældende driftsmiddel skal opgøres som følge af ændringerne i skatteprocenten. År Skattemæssige afskrivninger Regnskabsmæssige afskrivninger Midlertidig forskel for året Skatteprocent Udskudt skat * 5 % = * 5 % = /20 = ,5 % 4,9 200/20 = ,5 % 4, * 5 % = /20 = * 3 22 % 13,2 42

43 * 0 % = 0* 200/20 = * % -33 I alt -10,2 *) Aktivet vil skattemæssigt være afskrevet fuldt ud i år Den skattemæssige afskrivningsprofil i eksemplet er hypotetisk og har ikke til formål at afspejle en faktisk skattemæssig afskrivningsprofil i henhold til gældende dansk skattelovgivning. Som det fremgår af ovenstående tabel, kan den udskudte skat på aktivet opgøres til en udskudt skatteforpligtelse på DKK 10,2 mio. Der opstår således en indtægt på DKK 2,3 mio. (12,5-10,2). Såfremt selskabsskattesatsen havde været 22 % fra 2014 og frem, ville den udskudte have udgjort DKK 11 mio. Den trinvise nedsættelse af skatteprocenten, har således en positiv effekt på DKK 0,8 mio. på den udskudte skat. Det skyldes, at der opstår skattepligtige midlertidige forskelle i perioder med skatteprocenter der er højere end 22, mens de tilbageføres i perioder hvor skatteprocenten er 22. For at kunne opgøre den samlede effekt af ændringen af skattesatsen, skal ovenstående beregninger foretages for alle midlertidige forskelle der indgår ved opgørelsen af udskudt skat. I en del tilfælde vil det være acceptabelt at bruge tilnærmede metoder. Det gælder, hvis de midlertidige forskelle enten primært tilbageføres i næste regnskabsperiode (omsætningsaktiver), hvor 24,5% vil være den relevante skatteprocent, eller om mange år (anlægsaktiver med lang afskrivningshorisont) hvor 22% vil være den relevante skatteprocent. 43

44 Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen I foråret vedtog folketinget en række ændringer af selskabsloven og det har vi tidligere omtalt i PwC Dialog. I forbindelse med dette årsnyt har vi imidlertid valgt at gentage disse selskabsretlige budskaber og kombinere dem med ikrafttrædelsesbestemmelserne, hvor første fase ifølge Erhvervsstyrelsen vil få virkning fra 1. januar Ikrafttrædelse af de nye bestemmelser er overladt til Erhvervs- og Vækstministeren og der er således ikke noget præcist ikrafttrædelsestidspunkt for lovændringerne. Årsagen hertil er blandt andet, at flere af ændringerne forudsætter, at Erhvervsstyrelsens IT-systemer tilpasses. Hensigten er derfor, at de enkelte ændringer vil træde i kraft ved bekendtgørelse henover en periode. Erhvervsstyrelsen har i en nyhedsmeddelelse meddelt, at de første ændringer træder i kraft med virkning fra 1. januar Bekendtgørelsen forventes offentliggjort i december De væsentligste ændringer af loven vedrører: Ikrafttrædelse Oprettelse af en ny selskabsform - Iværksætterselskaber (IVS) 1/ Nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber til kr. 1/ Bedre brug af reglerne om udskudt indbetaling af selskabskapital i anpartsselskaber Fjernelse af kravet om åbningsbalance/overtagelsesbalance ved indskud af en bestemmende kapitalpost Køb af egne kapitalandele kan ikke længere ske ved brug af årets optjente overskud Ukendt Ukendt 1/ Regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted 1/ Justeringer vedrørende frister m.v. ved fusion og spaltning Ukendt Ukendt Udover ovenstående ændringer, der må betegnes som de væsentligste og som er gennemgået i Dialog 29. maj 2013 Andelsselskaber får mulighed for at fravælge omdannelsesplanen - er der en lang række justeringer af selskabsloven, mest af teknisk og præciserende karakter. 44

45 De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2013 Af Henrik Jensen og Jan Fedders Sammenslutningen af europæiske fondsbørstilsyn (ESMA) har offentliggjort prioriteringer for regnskabskontrollen Regnskabskontrollen foretages nationalt, for Danmarks vedkommende af det Finansielle Råd (hhv. Erhvervsstyrelsen for ikke finansielle virksomheder og Finanstilsynet for finansielle virksomheder). Som følge af at forskellige forhold gør sig gældende i de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en 1:1 sammenhæng mellem ESMA s oplistning og de områder, som den danske regnskabskontrol vil fokusere på. Der er dog ingen tvivl om, at virksomhederne skal være meget opmærksomme på udmeldingerne fra ESMA, da det må forventes, at der som minimum vil blive stillet spørgsmål til de pågældende områder, hvis Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet ved den overordnede gennemgang konstaterer, at der i øvrigt er forhold, som efter det Finansielle Råds vurdering kan være fejl i behæftede. De identificerede områder hos ESMA udgør følgende: 1. Nedskrivning af ikke finansielle aktiver 2. Måling af- og oplysninger om ydelsesbaserede pensionsforpligtelser 3. Måling af dagsværdi og oplysningskrav herom 4. Oplysninger vedrørende væsentlig anvendt regnskabspraksis, skøn og vurderinger 5. Finansielle instrumenter Ad 1) Nedskrivning af ikke finansielle aktiver Baseret på en gennemgang af kvaliteten af virksomheders oplysninger om nedskrivning af ikke finansielle aktiver, fremhæver ESMA følgende i relation til gennemførelsen af nedskrivningstest: Budgetterede pengestrømme skal baseres på rimelige og veldokumenterede forudsætninger De væsentlige forudsætninger skal oplyses på et tilstrækkelig detaljeret niveau Oplysninger om følsomhedsanalyser skal forbedres. 45

46 Ad 2) Måling af- og oplysninger om ydelsesbaserede pensionsforpligtelser ESMA bemærker, at der kan være udfordringer med at fastlægge diskonteringsrenten. Denne fastsættes som renten på en virksomhedsobligation af høj kvalitet eller hvis ikke der findes et effektivt marked herfor i det pågældende land statsobligationsrenten. Fastlæggelsen heraf har været et ofte omtalt emne i Grundet et fald i antallet af virksomhedsobligationer af høj kvalitet er det blevet drøftet, hvorvidt dette fald burde give anledning til en ændring i virksomhedernes praksis i relation til et skifte fra brugen af renten på en virksomhedsobligation af høj kvalitet til renten på en statsobligation. ESMA har anført, at de forventer, at virksomhederne fortsætter med at anvende deres nuværende tilgang til fastlæggelse af diskonteringsrenten, dvs. at der fokuseres på kontinuiteten. ESMA minder regnskabsaflæggere om vigtigheden af at oplyse om de væsentlige anlagte aktuarmæssige forudsætninger. Ad 3) Måling af dagsværdi og oplysningskrav herom ESMA bemærker, at regnskabsaflæggere bør vurdere effekten af den nye standard IFRS 13 om dagsværdimåling, der er trådt i kraft for regnskabsår, som påbegyndes 1. januar 2013 eller senere. ESMA henviser specifikt til tre områder: Egen kreditrisko skal afspejles i dagsværdien af en forpligtelse Indregningsenheden ved måling af dagsværdi skal oplyses klart og tydeligt Nye oplysningskrav Ad 4) Oplysninger vedrørende væsentlig anvendt regnskabspraksis, skøn og vurderinger ESMA forventer at regnskabsaflæggere fokuserer på kvaliteten og fuldstændigheden af oplysninger, der er relevante for vurdering af regnskabet. Oplysningerne bør være virksomhedsspecifikke. ESMA vurderer, at oplysningerne kan forbedres på følgende områder: Væsentlig anvendt regnskabspraksis Ledelsens vurderinger Kilder til usikkerhed ved måling Going concern Følsomhedsanalyser Nye udstedte standarder der endnu ikke er ikrafttrådt. 46

47 Ad 5) Finansielle instrumenter ESMA anfører, at regnskabsaflæggere bør: Sikre at de kvalitative og kvantitative oplysningskravene i IFRS 7 er opfyldt Vurdere hvorvidt der er objektiv indikation på værdiforringelse Give oplysninger der er tilstrækkelige til at give et fuldstændigt billede af likviditetsrisikoen og virksomhedens finansieringsbehov. 47

48 Nye Corporate Governance anbefalinger 2013 nye vs. gamle Af Henrik Jensen og Henrik Steffensen Komitéen for god Selskabsledelse har den 6. maj 2013 offentliggjort nye anbefalinger om god selskabsledelse. Denne artikel fremhæver de væsentligste forskelle mellem de nye og de tidligere anbefalinger. NASDAQ OMX København har implementeret de nye anbefalinger med effekt for regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller senere. Væsentligste ændringer Antallet af anbefalinger er reduceret fra 79 til 47, hvilket primært er sket ved en sammenskrivning af de tidligere anbefalinger. Trods færre anbefalinger vurderer komitéen, at der ikke er slækket på anbefalingerne til god selskabsledelse. Komitéen har ved revisionen af anbefalingerne lagt særlig vægt på at fremhæve vigtigheden af værdiskabelse, bestyrelsens involvering samt selskabernes udvikling. De nye anbefalinger har fokus på det aktive ejerskab og en konstruktiv dialog med kapitalejerne. Det anføres i indledningen af anbefalingerne, at Komitéen finder, at offentliggørelse af redegørelsen for god selskabsledelse på selskabets hjemmeside - med en præcis henvisning dertil i ledelsesberetningen - skaber størst transparens. Derved har komiteen tilkendegivet, at ledelsesberetningen ikke bør indeholde udførlige oplysninger om god selskabsledelse. Komitéen har som hjælp til regnskabsaflæggerne udarbejdet kommentarer til en række af anbefalingerne samt vejledning, der kan findes på: - Endvidere har PwC udarbejdet en sammenstilling af de nye og gamle anbefalinger. Der er sket væsentlige ændringer til anbefalingerne på følgende områder: Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsens sammensætning og organisering Ændringerne er nærmere beskrevet nedenfor. 48

49 Bestyrelsens opgaver og ansvar De væsentligste ændringer i de nye anbefalinger på dette område er: Anbefalinger fokuserer på værdiskabelse og strategiarbejde, herunder vurdering af om selskabets strategi tilstrækkeligt adresserer selskabets muligheder og udfordringer på kort og lang sigt. Bestyrelsens sammensætning og organisering De væsentligste ændringer i de nye anbefalinger på dette område er: Det fremhæves, at der bør være en grundig og transparent proces omkring indstilling af kandidater til bestyrelsen Der fokuseres på bestyrelsens selvevaluering med det formål at øge værdiskabelsen: Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure Evalueringen bør ikke alene omfatte medlemmernes bidrag, men også en evaluering af bestyrelsens sammensætning, arbejde, resultater, arbejdets tilrettelæggelse, nytten af udvalgsstrukturer samt kvaliteten af materialet til bestyrelsen Evalueringen kan med intervaller foretages med assistance fra en ekstern rådgiver Anbefaling om oplysning om alder, køn og tidspunkt for indtræden i bestyrelsen Ikke længere anbefaling om at oplyse bestyrelsens aldersgrænse i årsrapporten Ikke længere anbefaling om oplysning i årsrapporten om ledelsesudvalg. Det anbefales i stedet, at oplysningen gives på selskabets hjemmeside. 49

50 Nye regler på vej for Erhvervsdrivende fonde Af Martin Kristensen og Henrik Steffensen Baggrund for de kommende regler Den nuværende lovgivning for erhvervsdrivende fonde er i væsentlig omfang baseret på lovgivning fra 1985 og har i praksis vist sig ikke at være tidssvarende på en række områder. Erhvervs- og vækstministeren nedsatte i marts 2012 derfor et udvalg, som skulle se på den gældende lovgivning for erhvervsdrivende fonde med henblik på en modernisering. Resultatet heraf blev offentliggjort den 18. december 2012 i form af en 586 sider lang rapport og i rapporten anbefales blandt andet en tilnærmelse til/ensretning mod selskabslovgivningen. Rapporten er omsat til et høringsudkast på 269 sider til ny lov om erhvervsdrivende fonde, offentliggjort af Erhvervsstyrelsen den 10. juli Lovforslaget ventes snart fremsat. Ikrafttrædelsestidspunktet er i sagens natur uvist men der indføres med sikkerhed en del overgangsregler. Lovforslaget indebærer blandt andet følgende Med lovforslaget sker der en modernisering af loven for de erhvervsdrivende fonde og samtidigt tilnærmes indholdet meget til selskabslovgivningen. Lovforslaget vil især medføre: øgede krav til ledelsen af fondene og der vil blive indført anbefalinger for god fondsledelse øgede krav til oplysning om ledelsesvederlag i årsregnskabet krav om øget åbenhed om fondens aktiviteter og uddelinger Erhvervsstyrelsen udsendte den 10. juli 2013 et lovudkast i høring og heraf fremgår en længere oversigt over de materielle ændringer: øgede krav til revisors rolle og indførsel af flere redskaber for at styrke fondstilsynet. 118a7fc56f6e/H%C3%B8ringsbrev.pdf I det følgende fremhæver vi de væsentligste ændringer inden for områderne: 50

51 Ledelsen i fondene Fondsmyndhedens anvar og opgaver Kapitalforhold Nye regnskabsregler. Øvrige væsentlige ændringer omtales i Fondshåndbogen, der udkommer den 11. december Ledelsen i fondene De ændringer, som særligt påvirker ledelsen i fondene, vedrører primært forhold, der har relation til bestyrelsens uafhængighed, og omfatter blandt andet følgende: a) Der indføres forbud mod, at et datterselskab udpeger medlemmer til fondens bestyrelse dog videreføres reglerne om mulighed for medarbejdervalgte repræsentanter b) Der indføres forbud mod, at en direktør i et datterselskab kan være formand eller næstformand i fondsbestyrelsen og fondsmyndigheden vil ikke fremover kunne give tilladelse til disse dobbeltmandater c) Det kodificeres, at bestyrelsen skal varetage fondens formål og interesser d) Der indføres forbud mod, at bestyrelsen i stifterselskabet udgør flertallet af fondsbestyrelsen e) Der indføres mulighed for, at fondsmyndigheden kan give påbud til bestyrelsen om at afskedige fondens direktør f) Bestyrelsen skal fremover forholde sig til anbefalinger for god fondsledelse, herunder om uafhængighed (som foreslås indført for erhvervsdrivende fonde) ligesom der indføres krav om, at det skal fremgå af ledelsesberetningen eller alternativt på fondens hjemmeside g) Der indføres krav om forretningsorden for bestyrelsen. Fondsmyndighedens ansvar og opgaver a) Erhvervsstyrelsen bliver som udgangspunkt fondsmyndighed for samtlige nye erhvervsdrivende fonde. Fonde med hovedformål under justitsministerens forretningsområde vil dog have Civilstyrelsen som fondsmyndigheden. Dette gælder også, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister. Samtidig foreslås en overgangsordning for eksisterende fonde stiftet senest den 31. december 1984, der har Civilstyrelsen som fondsmyndighed. Den endelige udformning af bestemmelsen vedrørende fondsmyndigheden sker efter drøftelser mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Justitsministeriet b) Fondsmyndigheden får øget mulighed for at afsætte bestyrelsesmedlemmer (kriteriet klart uegnet ændres til uegnet ) c) Det kodificeres, at Civilstyrelsen skal samtykke ved formålsændringer, ændring af uddelingsbestemmelser og likvidation d) Der indføres hjemmel til at udstede påbud til bestyrelsen ved overtrædelse af fondens vedtægt e) Fondsmyndigheden kan give bestyrelsen påbud om at forholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse. 51

52 Kapitalforhold a) Der indføres regler om, at erhvervelser fra stifter eller væsentlige gavegivere efter stiftelsen sidestilles med reglerne ved stiftelse. Derfor skal der som udgangspunkt udarbejdes vurderingsberetning på de tilførte værdier. b) Der indføres mulighed for at undlade vurderingsberetning ved indskud af særlige aktiver/indskud (ligesom i selskabsloven og dette omfatter aktiver, som måles til dagsværdi altså typisk børsnoterede værdipapirer) c) Der indføres mulighed for at forhøje grundkapitalen ved overførsel af overskud eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i regnskabsåret d) Der indføres mulighed for, at fondsmyndigheden kan henstille til bestyrelsen at overveje at gennemføre en kapitalnedsættelse, hvis fondens grundkapital står i klart misforhold til fondens formål og aktiviteter. e) Der må ikke foretages uddeling til væsentlige gavegivere f) Der indføres mulighed for at uddele midler i form af optjent overskud og frie reserver, som er opstået eller blevet frigjort i regnskabsåret. Bestyrelsen skal iagttage visse sikkerhedsgarantier om, at det skal være forsvarligt og mellembalance kræves, hvis uddelingen sker senere end seks måneder efter balancedagen for senest aflagte årsrapport g) Legatarfortegnelser skal fremover indsendes til fondsmyndigheden og dette skal ske senest samtidigt med årsrapporten men kan ske i et særskilt dokument, således at det ikke omfattes af aktindsigt h) Fristen for kreditorernes anmeldelse af krav nedsættes fra 3 måneder til 4 uger i) Afskaffelse af krav om erklæring fra revisor ved nedsættelse af grundkapitalen til dækning af underskud (ledelsens ansvar) j) Afskaffelse af revisorerklæring om, at der er dækning for fondens bundne reserver efter gennemførelsen af kapitalnedsættelsen ved kapitalnedsættelser til uddeling k) Krav om tilbagebetaling af uretmæssige uddelinger, lån eller lignende med renter, medmindre modtageren er i god tro (bestyrelsen kan så blive ansvarlige) l) Hidtil har der været særskilte bekendtgørelser vedrørende kapitalnedsættelse og opløsning samt regler for fusion af erhvervsdrivende fonde og helejede datterselskaber disse regler indarbejdes i loven m) Der indføres en forenklet procedure for fusioner, og mulighed for sammenlægning af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond kodificeres i loven. Regnskabsmæssige forhold Ligesom i selskabsloven bliver der mulighed for at stifte erhvervsdrivende fonde med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft, ligesom der indføres mulighed for stiftelser med virkning frem i tid. Der skal i ledelsesberetningen i årsrapporten eller på en hjemmeside medtages en redegørelse for fondens uddelingspolitik, ligesom de foretagne uddelinger skal opdeles i en række hovedkategorier. Fremadrettet skal en erhvervsdrivende fond endvidere blandt andet oplyse følgende i årsregnskabet: 52

53 Ledelsesvederlaget fordelt på bestyrelse og en eventuel direktion det skal ikke oplyses på enkeltpersoner (dog anbefales det i udkast til god fondsledelse). Kravet gælder uanset størrelsen af fonden det vil sige også små fonde, jf. årsregnskabslovens definition af små selskaber, skal fremover afgive disse oplysninger I koncernregnskabet skal oplyses om det samlede ledelsesvederlag, som fondsbestyrelsen/ledelsen modtager i alle selskaber tilsammen for deres funktion som ledelse. Udarbejdes der ikke koncernregnskab, skal denne oplysning alligevel gives i fondens årsregnskab Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte yderligere krav om oplysninger for andre vederlag eller honorarer til ledelsesmedlemmer og administrator samt til andre, som modtager honorar eller vederlag for rådgivning eller administration. Fremadrettet skal erhvervsdrivende fonde oplyse om alle transaktioner med nærtstående parter (i modsætning til nuværende regler, hvor det alene er et krav for mellemstore og store fonde, såfremt transaktionerne ikke er på markedsvilkår). Dette indebærer blandt andet også, at honorarer for andet arbejde end det honorar, som skal oplyses for ledelsesfunktionen, skal specificeres. Fremadrettet skal erhvervsdrivende fonde oplyse følgende i ledelsesberetningen: Ledelsesberetningen skal indeholde en redegørelse for fondens uddelingspolitik. Det skal i ledelsesberetningen oplyses, hvilke hovedkategorier fondsbestyrelsen i regnskabsåret har foretaget uddelinger til og størrelsen af uddelingerne til de enkelte hovedkategorier hvilket dog kan undlades, hvis legatarfortegnelsen medtages i årsrapporten. Herudover forventes der at blive vedtaget et sæt governance regler, som bestyrelsen skal forholde sig til ud fra følg-eller-forklar princippet. 53

54 Lempelse af revisionspligten for selskaber i regnskabsklasse B Af Lars Engelund & Thomas Beltrão Andersen Ved ændring af årsregnskabsloven har det siden starten af 2013 været muligt for selskaber i regnskabsklasse B at vælge udvidet gennemgang af årsregnskabet efter en ny erklæringsstandard som alternativ til revision efter internationale standarder om revision. Endvidere gav lovændringen mindre holdingselskaber mulighed for helt at kunne fravælge revision og udvidet gennemgang. Beslutninger om overgang til udvidet gennemgang i stedet for en revision eller fravalg revision og udvidet gennemgang af årsregnskabet kan alene træffes på selskabets ordinære generalforsamling og med fremadrettet virkning. 54

55 Udvidet gennemgang vil adskille sig fra traditionel revision ved, at revisor som udgangspunkt ikke: Kontrollerer den fysiske lageroptælling som virksomheden har foretaget Kontrollerer regnskabstal og -oplysninger ved test til underliggende dokumentation Udarbejder et revisionsprotokollat til ledelsen i virksomheden. Udvidet gennemgang kan således ikke sidestilles med en revision, da den ikke giver samme grad af sikkerhed for årsrapportens regnskabsoplysninger, men den kan være et godt alternativ for de virksomheder, som har mindre behov for denne sikkerhed. De mindste selskaber og holdingselskaber De mindste selskaber, herunder holdingselskaber, kan undlade revision og udvidet gennemgang, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overstiger to af følgende størrelser: En balancesum på 4 mio. kr. En nettoomsætning på 8 mio. kr. 12 fuldtidsansatte i gennemsnit i løbet af regnskabsåret. For holdingselskaber medtages tal fra datterselskaber og associerede virksomheder fuldt ud. Opmærksomheden henledes her på årsregnskabslovens 10a, der ved fravalg af revision i henhold til årsregnskabslovens 135, stk.1, 3 pkt., stiller krav om, at der i tilknytning til ledelsespåtegningen i det årsregnskab, der godkendes på generalforsamlingen, skal oplyses om, at der er truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Stil skarpt på din virksomhed og dine interessenters behov Da udvidet gennemgang ikke kan sidestilles med revision og ikke giver sammen sikkerhed, er det derfor vigtigt, at I vurderer, hvad der er det rigtige valg for Jer. Det rigtige valg for din virksomhed vil bl.a. afhænge af, hvor kompleks din virksomhed er, dens ejerstruktur, ledelse og økonomiske situation, samt hvilke behov dine interessenter har. Som en overordnet rettesnor for, hvilket behov din virksomhed har, kan du placere din virksomhed i nedenstående model. Den vandrette akse illustre- 55

56 rer din virksomheds kompleksitet og den lodrette akse de krav, dine interessenter stiller til dig. Du kan endvidere søge inspiration i denne liste med områder og overvejelser, som kan have betydning for dit valg mellem de enkelte alternativer: Interessenterne Hvilke forventninger eller krav har din bank, dine nuværende og fremtidige kunder og dine leverandører til sikkerheden af årsregnskabet? Ejerstruktur Har virksomheden én eller flere ejere, og er der forskel i de enkelte ejeres involvering i den daglige drift? Hvordan er adskillelsen mellem ejerskab og ledelse? Ledelse Hvilket behov har virksomheden for at tiltrække og fastholde en professionel bestyrelse? Hvilke specifikke krav har ledelsen til kontrolmiljøet og kvaliteten af intern kontrol i virksomheden? Kompleksitet Hvad er kompleksiteten i virksomheden ud fra en vurdering af branchen? Hvilke komplekse forhold påvirker regnskabsaflæggelsen i form af fx igangværende arbejder, sammensatte salg, finansielle instrumenter eller udenlandske datterselskaber? Økonomisk situation Hvad er virksomhedens finansielle styrke? Hvor stor er soliditetsgraden og virksomhedens afhængighed af ekstern finansiering? Hvordan er stabiliteten i virksomhedens indtjening? Fremtidig udvikling Har virksomheden ønske om eller behov for at tiltrække eksterne investorer eller långivere for at sikre finansiering af de fremtidige vækstplaner? 56

Typiske udfordringer ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven

Typiske udfordringer ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven Typiske udfordringer ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven Kontakt Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478 E-mail: mks@pwc.dk Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373

Læs mere

Typiske fejl ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven

Typiske fejl ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven Typiske fejl ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven Af Martin Kristensen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret)

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Erhvervsstyrelsen udsendte den 14. august 2012 en ny indsendelsesbekendtgørelse¹, som trådte i kraft den 20. august 2012. Bekendtgørelsen regulerer

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

EKSEMPELREGNSKAB IFRS FOR SELSKAB ABC A/S. Vejledning til revisorer og regnskabskyndige

EKSEMPELREGNSKAB IFRS FOR SELSKAB ABC A/S. Vejledning til revisorer og regnskabskyndige EKSEMPELREGNSKAB IFRS FOR SELSKAB ABC A/S Vejledning til revisorer og regnskabskyndige Denne vejledning er udgivet af Erhvervsstyrelsen december 2013 Koncernens totalindkomstopgørelse for 2012 Note 2012

Læs mere

Nærværende notat og skemaer er baseret på den opdaterede version af IAS 24, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere.

Nærværende notat og skemaer er baseret på den opdaterede version af IAS 24, der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011 eller senere. Standarden fastlægger oplysningskrav vedrørende nærtstående parter og transaktioner med disse. Transaktioner og mellemværender mellem en virksomhed og andre virksomheder i samme koncern skal oplyses i

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02 CVR-nr. 30 27 79 02 Årsrapport for 2012/13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2015-5247

Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2015-5247 Erhvervsstyrelsen, den 29. april 2015 Grethe Krogh Jensen UDKAST Bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Læs mere

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed UDKAST Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed I medfør af 148 a, 155, stk. 1-3, 155 a, 155 b, 157, stk. 1

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

Nyheder inden for regnskab

Nyheder inden for regnskab Nyheder inden for regnskab Nr. 9 december 2007 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Høringsudkast om ændring af årsregnskabsloven Høringsudkast om ændring af årsregnskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5.

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. Midtbyen 15 5700 Svendborg CVR-nummer: 12345678 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 20. maj 2013 Hans Knudsen, advokat Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

www.pwc.dk Årsregnskabsloven Forslag til den største ændring i 15 år Februar 2015

www.pwc.dk Årsregnskabsloven Forslag til den største ændring i 15 år Februar 2015 www.pwc.dk Årsregnskabsloven Forslag til den største ændring i 15 år Februar 2015 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Læs mere

Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven

Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven 5. december 2013 /MiaSim /FleNie /StiWin Sag 2013-0035499 Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen forestår regnskabskontrollen

Læs mere

Regnskabsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter -baseret på Deloittes arbejde med E&S taksonomier. v/henrik Grønnegaard

Regnskabsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter -baseret på Deloittes arbejde med E&S taksonomier. v/henrik Grønnegaard Regnskabsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter -baseret på Deloittes arbejde med E&S taksonomier v/henrik Grønnegaard XBRL-konference 31.03.2011 Hvordan har Deloitte grebet udfordringen an? Processen

Læs mere

SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013

SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013 SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013 CVR-nr. 15 03 97 95 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/4 2014 Grete Lis Pedersen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1.

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. kvartal 2015 Lavere ordrebeholdning ved indgangen til året har påvirket

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Maj/juni 2015 Revision & regnskab indsigt & forståelse Ny årsregnskabslov er vedtaget Formålet med nyhedsbrevet er at give et kort overblik over den nye årsregnskabslov, som

Læs mere

Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14:

Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14: Regnskabsvejledning 14: Indkomstskatter. Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14: Afsnit: Årets skat i resultatopgørelsen: Årets aktuelle skat: Skat af skattepligtig indkomst XXX + Regulering

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Årsrapport 2013/14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 5. november 2014. Michael Lauridsen Dirigent Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Årsrapport 2014

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

MEDIE DISTRIBUTION ApS

MEDIE DISTRIBUTION ApS MEDIE DISTRIBUTION ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/03/2013 Niels Bo Sørensen Blücher Dirigent Side 2

Læs mere

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 KOMDIS A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 Carsten Hagen Britze Dirigent Side 2 af 18 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) EU har godkendt følgende nye standarder, ændringer til standarder og fortolkningsbidrag:

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) EU har godkendt følgende nye standarder, ændringer til standarder og fortolkningsbidrag: IFRS-nyt 2010-01 Faglig udviklingsafdeling IFRS-NYT 2010-01 IFRS-nyt 2010-01 har følgende indhold: Ny IFRS: IFRS-standarder og fortolkningsbidrag (godkendt af EU) IFRS, der træder i kraft for regnskabsåret

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

WATERFRONT COMMUNICATION A/S

WATERFRONT COMMUNICATION A/S WATERFRONT COMMUNICATION A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2013 Finn Elkjær Dirigent Side 2 af 15 Indhold

Læs mere

YDERLIGERE DANSKE KRAV FOR BØRSNOTEREDE SELSKABER, DER AFLÆGGER ÅRS- RAPPORT EFTER IFRS (OKTOBER 2014)

YDERLIGERE DANSKE KRAV FOR BØRSNOTEREDE SELSKABER, DER AFLÆGGER ÅRS- RAPPORT EFTER IFRS (OKTOBER 2014) YDERLIGERE DANSKE KRAV FOR BØRSNOTEREDE SELSKABER, DER AFLÆGGER ÅRS- RAPPORT EFTER IFRS (OKTOBER 2014) DEL I: ÅRSREGNSKABSLOVENS KRAV FOR BØRSNOTEREDE SELSKABER A. Generelle bestemmelser 1. Ledelsens ansvar

Læs mere

Indsendelsesbekendtgørelse i høring mere digitalisering

Indsendelsesbekendtgørelse i høring mere digitalisering Indsendelsesbekendtgørelse i høring mere digitalisering Erhvervsstyrelsen har sendt en ny bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation

Læs mere

AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 37. REGNSKABSÅR

AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 37. REGNSKABSÅR Tlf: 96 56 17 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hirtshals@bdo.dk Havnegade 18, Box 78 www.bdo.dk DK-9850 Hirtshals CVR-nr. 20 22 26 70 AALBÆK BUGT FÆLLESANTENNEFORENING ÅRSRAPPORT 2010 37.

Læs mere

Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236. Årsrapport 2013/14

Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236. Årsrapport 2013/14 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon 58558200 Telefax 58558201 www.deloitte.dk Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236 Årsrapport Godkendt

Læs mere

Regnskabstema - Ledelsesvederlag efter årsregnskabsloven

Regnskabstema - Ledelsesvederlag efter årsregnskabsloven Regnskabstema - Ledelsesvederlag efter årsregnskabsloven Årsregnskabsloven stiller krav om oplysning om ledelsesvederlag i virksomhedens årsrapport. Omfanget af oplysningerne afhænger af virksomhedens

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse Aktiebaseret vederlæggelse IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse FORMÅL 1 Formålet med denne standard er at specificere en virksomheds regnskabsaflæggelse, når den foretager aktiebaseret vederlæggelse. Standarden

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

15. ÅRSRAPPORT 2006. Prospekt IT INTERGROUP A/S PÅ FIRST NORTH

15. ÅRSRAPPORT 2006. Prospekt IT INTERGROUP A/S PÅ FIRST NORTH 15. ÅRSRAPPORT 2006 67 Indholdsfortegnelse Koncernoversigt 02 69 Ledelsesberetning 03 70 Ledelsespåtegning 04 71 Revisionspåtegning 05 72 Anvendt regnskabspraksis 07 74 Resultatopgørelse 09 76 Balance

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Blaaholm A/S. Limfjordsvej 13, 6715 Esbjerg N. Årsrapport for. 1. januar - 31. december 2011. CVR-nr. 29 13 97 33

Blaaholm A/S. Limfjordsvej 13, 6715 Esbjerg N. Årsrapport for. 1. januar - 31. december 2011. CVR-nr. 29 13 97 33 Markedspladsen 25 DK-6800 Varde Tlf. 75 22 15 77 Fax 75 22 15 92 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Blaaholm A/S Limfjordsvej 13, 6715 Esbjerg N. Årsrapport for 1. januar - 31. december 2011 CVR-nr.

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 26. januar 2012

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 26. januar 2012 Lovtidende A 2012 Udgivet den 26. januar 2012 24. januar 2012. Nr. 52. Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Læs mere

Gelsted Vandværk v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle. CVR. nr. 20977310. Årsrapport for året 2014

Gelsted Vandværk v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle. CVR. nr. 20977310. Årsrapport for året 2014 v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle CVR. nr. 20977310 Årsrapport for året 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Virksomhedsoplysninger...3 Bestyrelsens påtegning...4 Revisors

Læs mere

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56 CVR-nr. 33 57 08 56 Årsrapport for regnskabsåret 01.07.13-30.06.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Foreningen Ørstedspavillonen

Foreningen Ørstedspavillonen Ryttervej 4 Torvet 2 CVR-nr. 26 06 36 55 5700 Svendborg 5900 Rudkøbing www.tranberg.nu Telefon 62 17 21 40 Telefon 62 51 32 66 info@tranberg.nu Denne rapport indeholder11 sider 5083-r001-13.doc Indholdsfortegnelse

Læs mere

PCH Engineering A/S CVR-nr. 20 89 13 86 Årsrapport for 2014 (17. regnskabsår)

PCH Engineering A/S CVR-nr. 20 89 13 86 Årsrapport for 2014 (17. regnskabsår) PCH Engineering A/S CVR-nr. 20 89 13 86 Årsrapport for 2014 (17. regnskabsår) Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse side 3 Ledelsesberetning side 4 Ledelsespåtegning side 5 Den uafhængige revisors

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Karup Vandværk CVR-nr. 42360112. Årsrapport 2014

Karup Vandværk CVR-nr. 42360112. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33 96 35 56 Vestervangsvej 6 8800 Viborg Telefon 89252525 Telefax 89252550 www.deloitte.dk Karup Vandværk CVR-nr. 42360112 Årsrapport Medlem af

Læs mere

Annex Vl. Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements )

Annex Vl. Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements ) UEFA Club Licensing and Financial Fair Play Regulations - Edition 2012 Annex Vl Mindsteoplysningskrav ( Minimum of disclosure requirements ) A. Princip 1. Hver bestanddel af årsrapporten skal kunne identificeres

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2014

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2014 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2014 2. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Foreningsregnskab 2012 Indhold 1 Foreningsoplysninger 1 Påtegninger Bestyrelsenspåtegning 2 Revisors erklæring om assistance 3 Bestyrelsesberetning

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

SEB Administration A/S

SEB Administration A/S SEB Administration A/S Halvårsrapport pr. 30. juni 2015 GENERELLE OPLYSNINGER Ledelse Bestyrelse Peder Natéus, formand Steen Winther Poulsen Alice Lykke (medarbejdervalgt) Doris Nielsen Markussen (medarbejdervalgt)

Læs mere

EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 86. REGNSKABSÅR

EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 86. REGNSKABSÅR Tlf: 63 12 71 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab odense@bdo.dk Fælledvej 1 www.bdo.dk DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 EJBY VANDVÆRK A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2014 86. REGNSKABSÅR Årsrapporten

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) EU har godkendt følgende nye standarder, ændringer til standarder og fortolkningsbidrag:

IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) EU har godkendt følgende nye standarder, ændringer til standarder og fortolkningsbidrag: IFRS-nyt 2009-02 Faglig udviklingsafdeling IFRS-NYT 2009-02 IFRS-nyt 2009-02 har følgende indhold: IFRS-standarder og fortolkningsbidrag (godkendt af EU) Nyheder vedrørende anden regulering for børsnoterede

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Registrerede revisorer

Registrerede revisorer Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Kirkestien 3A 4281 Gørlev Årsrapport for 2010 Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-4281 Gørlev Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533. Årsrapport 2014

Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Himmelbjerg Golf A/S CVR-nr. 26103533 Årsrapport Godkendt

Læs mere

Fortsat positivt udvikling i ERRIA

Fortsat positivt udvikling i ERRIA Selskabsmeddelelse nr. 13/2012 Delårsrapport for ERRIA for perioden 1. januar til 30. september 2012: Fortsat positivt udvikling i ERRIA Resume Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere