Erhvervsøkonomisk Institut. Ms.c in Finance. Forfattere Niels Yding Sørensen Rasmus Dalsgaard. Vejleder: Jan Bartholdy

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Ms.c in Finance Forfattere Niels Yding Sørensen Rasmus Dalsgaard Vejleder: Jan Bartholdy Forudsigelse af finansiel stress Bør generelle faktorer for virksomhedsledelse og styring indgå i modeller til forudsigelse af finansiel stress for små og mellemstore danske virksomheder? Aarhus School of Business, Aarhus University Oktober 2010

2 English summary When companies go bankrupt or experience financial distress it has considerable consequences for its surroundings and it is often associated with great economic and social expenses. It is therefore in the best interest of the company owners, employees, creditors, investors, the government and the society as a whole that companies thrive and as few as possible end up financially distressed or bankrupt. Bankruptcy and financial distress has been an area of research for some decades and several prediction models exists, each of varying quality. Most of these models however, almost exclusively rely on accounting- and financial ratios as predictive variables. The thesis tests whether variables for corporate governance have any explanatory power in these models and if they are able to improve the predictability. Since a company usually enters financial distress prior to bankruptcy we have decided only to focus on financial distress and not corporate bankruptcy. When a company has been declared bankrupt the damage has already been done, whereas with financial distress there is still a possibility of saving the company and bringing it back as a going concern. The main question of interest for the thesis is: Should general factors for corporate governance be included in financial distress prediction models? In order to fully answer the main question it is essential first to examine and answer the following research questions: Which accounting- and financial ratios are the best at predicting financial distress among Danish small and medium sized companies? How does a company s board composition affect its probability of experiencing financial distress? Does a company s choice of auditor influence its probability of financial distress? Do a company s choice of bank connection and the quality of the bank affect the company s risk of financial distress?

3 Financial distress is not clearly defined anywhere in the existing literature and is sometimes referred to as economic distress. In this thesis we have defined three different stages of financial distress along with another stage that contains the companies that can be considered as goingconcern. The first stage are the going-concern companies. The second is a very mild stage of financial distress and is defined as all the companies in our sample that has suspended dividend payments. According to the Dividend Signaling Hypothesis the suspension of dividend payments are a sign that the management has given up the hope of making money, at least for the upcoming year and therefore reduces the dividend payment to save money. The third stage are all the companies that has a negative accumulated income over the past three years and the final stage and most severe are all the companies that has a negative equity. To answer our research questions we gathered a sample that consists of approximately Danish small and medium sized companies with data from 2007 and Two years of accounting data has been used to see whether there are signs of financial distress already the year before it occur. We used a logistic regression approach as many earlier studies have applied to model the risk of financial distress in the three different stages. Concerning the main question of interest the answer is that general factors for corporate governance should be included in financial distress prediction models. The explanatory power of the models are improved, and the number of type I errors is decreased using variables for corporate governance as well as the accounting and financial ratios. Because of the three different stages of financial distress the answers to the research questions are not unambiguous. Depending on the stage only a few different board and audit variables are able to improve the models ability to classify companies correct. In the second stage it has a negative effect on the company if the CEO is also part of the board. This is due to the classical agent-principal problem where the CEO is able to influence and optimize his own profit through his double role. The companies choice of auditor also has explanatory power in the model. It has a positive effect on the probability of financial distress for the companies that use one of the Big Four auditors. This is most likely due to the larger supply of extra services and consultancy the Big Four auditor can provide.

4 In stage three the companies age, age^2, board size and board size^2 are all significant in the model along with the financial ratios. The variables display an expected bell shape. The risk of financial distress is greatest for new established companies and this risk has its maximum at 29 years. From there is decreases and at year 58 it has a negative effect on the risk of financial distress. The most optimal board size consists of five board members. A board with more than 10 members has a negative effect on the company. The more people that has to participate in the decision making process the harder and less effective it becomes. It is also a considerable cost for the companies where the board members are paid or somehow receive compensation. In the final stage for insolvent companies, the companies with a board have significantly less risk of experiencing financial distress. Companies without a board do not have any external people competencies attached to the running of the company. The CEO has to do all the decision making himself which can be overwhelming especially in a financially distressed situation. The companies bank connection however is never explanatory in any of the three different stages of financial distress.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemformulering Afgrænsninger Finansiel stress, økonomisk stress og konkurs Konkurser i Danmark Teori og variable Regnskabs- og finansielle ratios Ledelsen og bestyrelsen Revisorforbindelsen Bankerne De afhængige variable Metode Data Beskrivende statistik Analyse Regnskabsvariable Stadie II Stadie III Stadie IV Ledelsen og bestyrelsen Stadie II Stadie III... 61

6 7.2.3 Stadie IV Revisorforbindelsen Bankerne Stadie II Stadie III Stadie IV Vurdering og test af modellen Stadie II Stadie III Stadie IV Konklusion Kritik og forbedringer Litteraturliste Bilag 1 Moodys vægtning af faktorer og oversigt over rangeringsmetode Bilag 2 - Korrelationsmatrice Bilag 3 De 10 bedste modeller for stadie II Bilag 4 De 10 bedste modeller for stadie III Bilag 5 De 10 bedste modeller for stadie IV Bilag 6 Trinvis eliminering af bestyrelsesvariable stadie II Bilag 7 Trinvis eliminering af bestyrelsesvariable stadie III Bilag 8 Trinvis eliminering af bestyrelsesvariable stadie IV Bilag 9 Trinvis eliminering af revisorvariable stadie II Bilag 10 Trinvis eliminering af revisorvariable stadie III Bilag 11 Trinvis eliminering af revisorvariable stadie IV Bilag 12 Trinvis eliminering af bankvariable stadie II

7 Bilag 13 Trinvis eliminering af bankvariable stadie III Bilag 14 Trinvis eliminering af bankvariable stadie IV Bilag 15 Klassifikationstabeller Bilag 16 SAS kildekode

8 1. Indledning Når en virksomhed går konkurs eller oplever finansiel stress, har det ofte betydelige konsekvenser for dens nærmeste omverden. Jo større virksomheden er, jo større vil konsekvenserne som regel også være. Der vil også ofte være bivirkninger ved mindre virksomheders finansielle stress. Der vil altid være nogen, der skal betale regningen, når en virksomhed går konkurs, eller blot havner i en finansielt stresset situation. Denne regning kan ramme virksomheden selv. Den kan f.eks. få vanskeligere ved at låne penge, eller få kreditter ved køb af varer hos deres leverandører. Regningen kan også samtidig ramme virksomhedens samarbejdspartnere og forretningsforbindelser. En svært finansielt stresset virksomhed vil ikke være i stand til, at betale deres lån til banken tilbage, eller mangler måske midlerne til betaling af leverandører og andre kreditorer. Derudover kan det være de ansatte i virksomheden, der kommer til at betale gennem fyringer eller lønnedgang, og i det hele taget ændrede arbejdsvilkår. Dette kan, afhængig af virksomhedens størrelse, ramme adskillige mennesker og deres nærmeste familie meget hårdt. I værste tilfælde kan det endda have en betydelig påvirkning på hele samfund og lokallivet, hvor en stor andel af byens borgere alle er ansat i samme firma. Et eksempel på selskaber der beskæfter store dele af en by kunne være Grundfos i Bjerringbro og Danfoss i Nordborg på Als. Virksomhedens ry og omdømme kan også tage stor skade i forbindelse med finansiel stress, og være en yderst bekostelig affære. Det kan tage meget lang tid for en virksomhed at genopbygge tilliden og det økonomiske samarbejde til f.eks. deres bank, leverandører og kunder. Dette skyldes, at deres nærmeste forretningsforbindelser formentlig har følt sig svigtet og overset af virksomheden, efter denne har haft en periode med presset økonomi. De direkte omkostninger og tab kan, i denne forbindelse, være vanskelige at vurdere men de er uden tvivl betydelige, og kan strække sig over en lang periode. Der er både økonomiske og sociale omkostninger forbundet med virksomhedskonkurser, og mange andre virksomheder vil også ofte blive påvirket. Det er derfor i manges interesse at kunne forudsige, om en virksomhed er på vej mod konkurs, eller finansiel stress. Det er ligeledes også vigtigt at vide, hvilke typiske karakteristika en virksomhed i finansiel stress afspejler. Dette kan 1

9 gøre det muligt for virksomhedens omverden, samt ledelsen og bestyrelsen, at skride ind i rette tid. På den måde kan de rigtige tiltag, mod en sådan uønsket situation foretages, og virksomheden kan bringes tilbage på rette kurs. Ydermere vil det være værdifuld information for investorer at vide, hvilke virksomhedshandlinger der generelt er et underliggende tegn på finansiel stress og, hvilke der blot er en del af virksomhedens daglige forretningsgang. Enhver virksomhed har adskillige interessenter, og de fleste af dem er alle interesserede i, at virksomheden trives økonomisk. Ved en virksomhedskonkurs er der store værdier der går tabt. De ansatte skal finde nyt arbejde, og derved kan dyrebar viden gå tabt. Ligeledes kan samfundet i sidste ende komme til at betale for nogle af fyringerne, hvis de ledige ikke kan finde nyt arbejde. Virksomhedens aktiver skal frasælges, såfremt det overhovedet er muligt, og har en økonomisk værdi for andre. Dette brandsalg kan medvirke til, at aktiverne bliver solgt til mindre end deres bogførte værdi. Derudover kan mange kreditorer stå tilbage med betydelige tab, som de kun i ringe, eller nogen grad kan få dækket. Samfundsmæssigt er det også ideelt, at så få virksomheder som muligt går konkurs, og i det hele taget ledes udenom finansiel stress. Vækst og stabilitet i samfundet kræver også finansiel- og økonomisk vækst og stabilitet i landets virksomheder. Det er derfor også i samfundets og regeringens interesse, at kunne forudsige, om en virksomhed er på økonomisk nedtur. Ligeledes er det interessant for dem at vide, hvor mange, hvilke, og hvornår eventuelle virksomheder kan komme i knibe. Dette kan herefter styres og reguleres gennem politiske tiltag. På den måde er det nemmere at tilrettelægge rammerne for fremtidens erhvervsliv. Jo bedre rammerne er for erhvervslivet, jo bedre vil mulighederne for landets økonomi alt andet lige være. Virksomhedens bankforbindelse er også en vigtig samarbejdspartner. De er den vigtigste del af virksomhedernes finansiering. I de seneste år, hvor vi har haft den såkaldte finanskrise, har bankerne måttet hensætte store summer på tab. Eksempelvis hensatte Danske Bank hele 25,6 mia. danske kroner til tab på lån i Et beløb der skal ses i lyset af en koncernindtægt på godt 59 mia. kroner 1. De små og mellemstore virksomheder stod for ca. halvdelen af den nedskrivning. Danske Bank står ikke alene. Samtlige banker har oplevet store tab de seneste par år, og en lang række små og 1 Danske Banks årsrapport

10 mellemstore banker har simpelthen måttet dreje nøglen om. Af banker der gik ned kan nævnes BankTrelleborg, Roskilde Bank og Bonusbanken. Konsekvensen heraf var at mange virksomheder ikke kunne få stillet den fornødne likviditet til rådighed. Dette til trods for en ellers holdbar forretningsmodel, hvorfor mange virksomheder kom i økonomiske problemer 2. Hjælpepakker fra staten gav godt nok bankerne den likviditet de behøvede, men pengene blev i ringe grad udlånt til virksomhederne, hvilket var hensigten 3. Dette viser med al tydelighed, hvorfor gode relationer til banken er vigtige for virksomhederne. Det viser også, hvorfor det er vigtigt at være kunde i et pengeinstitut, der afdækker sine risici på en forsvarlig måde. Udover banken er en vigtig interessent virksomhedens revisor. Det er revisorens opgave at udføre en uafhængig og uvildig revision af virksomhedens resultatopgørelse og balance. Udover at udføre revision, så er der mange af de store revisionshuse der tilbyder en lang række andre tjenester. Eksempler herpå kunne være konsulentbistand i en eller anden form og grad. Dette drejer sig især om de store revisionshuse som KPMG, Deloitte, PricewaterhouseCoopers og Ernst & Young. 1.1 Motivation Begrundelse for at undersøge netop dette emne kommer efter, at vi tilfældigt stødte på Altman Z- score model i undersøgelsen af et andet emne. Det stod hurtig klart for os, at Altman s model var, og er meget udbredt, og til stadighed bliver anvendt i praksis og teori. Dette til trods for, at den blev udviklet for over 40 år siden. Det mest bemærkelsesværdige ved Altman s model var dog ikke alderen. Det var i højere grad modellens opbyggelse af udelukkende regnskabstal og finansielle ratios. Dermed bliver der kun taget højde for den enkelte virksomheds regnskabsmæssige performance. Der bliver ikke taget højre for nogen faktorer vedrørende virksomhedernes ledelse og styring. Al direkte information omkring de ansatte, sammensætningen af bestyrelsen og så videre bliver udelukket. Samtidig bliver virksomhedernes omverden ofte ignoreret

11 Efter yderligere undersøgelse af andre lignende modeller blev det tydeligt for os, at der kun i få tilfælde blev anvendt variable for virksomhedsledelse og styring. I de enkelte tilfælde, hvor virksomhedsledelse var medtaget i modellen, var det ofte kun i meget ringe grad. Ligeledes var det klart, at langt de fleste, og mest omtalte modeller er forholdsvist gamle, og en enkelt endda ældre end Altman s model. Manglen på virksomhedsledelse som en faktor, og modellernes alder undrede os, af to forskellige årsager. Vigtigheden af god corporate governance bliver oftere og oftere omtalt, og der er mere til en virksomhed end blot dens resultatopgørelse og balance. Derfor må faktorer for virksomhedsledelse også kunne forbedre modeller til forudsigelse af finansiel stress. Den anden årsag er, at den IT-mæssige udvikling har gjort det nemmere, at undersøge et emne empirisk, end det umiddelbart var for 40 år siden. Det er derfor vi ønsker at undersøge, om variable for virksomhedsledelse, bank og revision kan forbedre modeller til forudsigelse af finansiel stress. 1.2 Problemformulering Denne opgave har til formål at undersøge, hvorvidt forskellige forhold omkring virksomheders ledelse og styring, revison samt bank kan forbedre modeller til forudsigelse af finansiel stress. Det ønskes undersøgt om disse forhold kan have en forklarende effekt, til forudsigelse af finansiel stress blandt små- og mellemstore danske virksomheder. For at undersøge dette vil opgaven tage udgangspunkt i nogle af de eksisterende modeller til forudsigelse af finansiel stress og konkurs. Disse modeller arbejder oftest udelukkende med forhold for virksomhedernes regnskaber, og er i stand til at forudsige finansiel stress eller konkurs relativt godt. Enkelte andre undersøgelser har også undersøgt faktorer vedrørende sammensætningen af virksomhedens bestyrelse og lignende. Dette dog kun i et begrænset omfang. Vi mener dog også det kan være interessant, at medtage andre faktorer for virksomhedsledelse og styring i sådanne modeller. Dette kunne være virksomhedens bestyrelsessammensætning, revisorforbindelsen og dens bankforbindelse. Vores antagelse er, at en blandet model med forskellige virksomhedsfaktorer kan tilføje et mere nuanceret billede af virksomheden i den endelige model. Dette kan forhåbentlig gøre præcisionen af modellen endnu bedre. 4

12 I denne opgave vil vi derfor undersøge, om en model til forudsigelse af finansiel stress bør indeholde variable for såvel regnskabsperformance, karakteristika for bestyrelsen, dens revisor samt kvaliteten af deres bankforbindelse. Dette leder frem til opgavens hovedspørgsmål: Bør generelle faktorer for virksomhedsledelse og styring indgå i modeller til forudsigelse af finansiel stress? For at kunne besvare det overordnede spørgsmål er det nødvendigt først at undersøge følgende punkter: Hvilke regnskabstal og ratios fungerer bedst til forudsigelsen af finansiel stress blandt danske små og mellemstore virksomheder? Hvordan har en virksomheds bestyrelse og sammensætningen heraf indflydelse på dens risiko for at ende i finansiel stress? Kan virksomhedens revisorforbindelse have indflydelse på risikoen for finansiel stress? Har virksomhedens bankforbindelse og kvaliteten heraf en forklarende effekt i modellen? 1.3 Afgrænsninger Opgaven vil primært beskæftige sig med finansielt stressede virksomheder. Det er således ikke så interessant for os, om en virksomhed ender med at gå konkurs, som følge af finansiel stress. Dette skyldes, at en stor del af de virksomheder der umiddelbart ser ud til at gå konkurs, alligevel ender med at blive reddet i sidste ende. Der bliver ofte udarbejdet en løsning mellem virksomheden, dens investorer og kreditorer. Derudover mener vi også at finansiel stress er mere interessant en reel konkurs, da finansiel stress oftest er forstadiet før selve konkursen. En velfungerende virksomhed går aldrig uventet konkurs over natten, uden der forinden har været finansielle problemer i en given periode. Derudover vil en virksomhed der bliver finansielt stresset, men alligevel ikke går konkurs, påtage sig en masse uforudsete omkostninger i forsøget på at redde sig ud af situationen. Dette kunne f.eks. være dårligere betalingsbetingelser i form af kortere kredittider. Der bliver ikke medtaget nogen finansielle virksomheder i undersøgelsen. Dette skyldes blandt andet deres noget anderledes balance, hvor der tjenes penge på både passiv- og aktivsiden. 5

13 Finansielle virksomheder drives også i et noget anderledes konkurs miljø, præget af en generel streng lovning og overvågning. Derudover er banker netop noget af de vi ønsker af undersøge i denne opgave, hvorfor de ikke bliver medtaget i stikprøven af virksomheder. Offentlige virksomheder er heller ikke medtaget da flere af disse drives anderledes end almindelige virksomheder, hvor det i højere grad er borgerne der skal tilfredsstilles i forhold til ejerne i en privat virksomhed. I offentlige instanser er målet i højere grad et højt serviceniveau til borgerne, end profit. 2. Finansiel stress, økonomisk stress og konkurs Der er i litteraturen ingen entydig og anvendt definition på, hvad finansiel eller økonomisk stress præcis er, eller, hvad dette indebærer. Finansiel stress bliver i nogle studier også nævnt som økonomisk stress, mens andre studier forsøger at adskille de to situationer ad. Blandt andre definerer Lemmon et al. (2009) finansiel stress, som virksomheder der antages at kunne fortsætte som going concern men, som oplever midlertidige problemer med at tilbagebetale deres gæld. Økonomisk stress er derimod, hvor virksomheden ikke nødvendigvis kan antages at kunne forsætte som going concern og, som har meget lav eller negativ profit, selv uden at være gearet. Wruck (1990) og Boris (1991) argumenterer, at virksomheder havner i finansiel stress, blandt andet, som et resultat af økonomisk stress, og en generel dårligt økonomisk situation. Sundgren (2009) definerer i hans studie finansiel stress, som enten lav solvens eller negativt overskud. På baggrund af de tidligere studier kan der være lidt uklarhed omkring forskellen på finansiel og økonomisk stress. Det vigtigste er dog, at både økonomisk, såvel som finansiel stress, i værste fald kan føre til en egentlig konkurs for virksomheden. Ligeledes er begge situationer ufordelagtige for en virksomhed. Vi vil derfor fremover i denne opgave ikke skelne mellem de to situationer. I stedet vil vi behandle begge tilstande, som finansiel stress. Finansiel stress kan ramme virksomheden i flere grader, hvor den dog ofte vil kunne klare sig tilbage på rette fod igen. Konkurs er derimod en diskret begivenhed, hvor virksomheden enten er, eller ikke er konkurs. Når konkursen er begæret, afvikles, i modsætning til finansiel stress, den 6

14 insolvente virksomhed, hvorefter den stopper med at eksistere. Det står os dermed frit for, selv at definere finansiel stress for virksomhederne i vores stikprøve. Dette vil dog blive gjort i overensstemmelse med tidligere teori fra området. 3. Konkurser i Danmark Nærværende afsnit vil give en generel og historisk beskrivelse af det danske erhvervsklima, hvor fokus koncentreres omkring udviklingen af konkurser over de sidste år. Dette gøres for at opnå en generel baggrundsviden omkring konkurser i Danmark, og for at se på, hvilke typer virksomheder der typisk bliver ramt af konkurs. Selvom opgaven koncentrerer sig om finansiel stress, er antallet af konkurser stadig interessant. Såfremt de finansielt stressede virksomheder ikke bliver reddet kan de i sidste ende, ende i konkurs. Derudover findes der ikke direkte nogle tal for finansielt stressede virsomheder da definitionen af disse ikke er entydig. I figur 3.1 nedenfor ses den sæsonkorrigerede konkursudvikling i Danmark fra Det ses, at antallet af konkurser fra ligger ret konstant, hvorefter den stiger markant i Denne kraftige stigning skyldes primært IT-boblen der nåede sit bristepunkt i løbet af år Herefter brød denne bobbel, og mange IT-virksomheder endte i svær finansiel stress og mange fortsatte i konkurs. De efterfølgende ca. 5 år var niveauet af konkurser igen relativt konstant, hvorefter de faldt tilbage på et niveau i perioden før IT-boblen Figur 3.1 Sæsonkorrigeret konkursudvikling i Danmark Antal konkurser Kilde: Egen tilvirkning og Danmarks Statistik. 7

15 Dette fald, fra omkring , skyldes den nationale og internationale højkonjunktur, hvor mange virksomheder, nye som allerede etablerede, klarede sig godt. Der var generel tiltro til økonomien og tilgangen til ny kapital var let. Dette ses også af nedenstående tabel 3.1. Den viser antallet af nyopstartede virksomheder i Danmark i perioden fra Heraf ses det, at antallet af nyopstartede virksomheder falder fra , igen blandt andet på grund af ITboblen. Det ses også antallet af ny opstartede virksomheder stiger med over 20 % i perioden fra Den særdeles voldsomme stigning af konkurser fra medio 2007 skyldes subprime- og den efterfølgende, nærmest globale finanskrise. Disse konkurser har været en yderst kostbar affære for mange lande, og har gjort mange tusinde mennesker arbejdsløse i Danmark, og endnu flere i udlandet. Tabel 3.1 Antallet af nyopstartede virksomheder i Danmark i perioden Nye erhverv Kilde: Egen tilvirkning og Danmarks Statistik Figur 3.2 nedenfor viser udviklingen af konkurser for perioden , opdelt efter brancher. Det ses med stor tydelighed, at den pludselige økonomiske afmatning har ramt langt de fleste brancher hårdt i Det ses samtidig også, at størstedelen af branchererne har haft det laveste antal konkurser i 2006, året umiddelbart før den drastiske finansielle krise startede. Dette var stadig året, hvor langt de fleste troede på økonomien, og ingen hæftede sig ved de alvorlige advarsler nogle få skeptiske økonomer spåede om. Figuren viser også at det er relevant, at der bliver lavet en samlet model for alle brancher under et, og ikke blot en, der er i stand til at forudsige finansiel stress for nogle enkelte brancher, da det tydeligvis berører samtlige forskellige erhvervsgrupper. 8

16 Yderligere ses det, at for de virksomhedstyper 4 der indgår i vores analyse, er det kun erhvervsgrupperne for Landbrug, fiskeri og råstofudvinding og Handel, hotel og restauration der virkelig skiller sig ud fra mængden. Antallet af konkurser i gruppen Landbrug, fiskeri og råstofudvinding er væsentlig mindre en de resterende grupper. Dette skylder blandt andet at mange landbrugsprodukter er forbrugsvarer, som folk spiser på nærmest daglig basis, og som flere formentlig anser for værende nødvendighedsvarer. Derfor skærer folk heller ikke synderligt ned i forbrugsmængden af disse goder, selv i lidt dårligere tider. Den anden grund kan også være, at særligt landbruget får støtte og tilskud fra regeringen og EU, hvorfor de har nemmere ved at overleve i perioder med lavkonjunktur. Den anden erhvervsgruppe for Handel, hotel og restauration er derimod ofte anset for værende en luksusvare, hvorfor det må forventes at denne rammes hårdere i tider med lavkonjunktur. Forbrugere skærer i deres køb af luksusvarer, som noget af det første når der skal spares Figur 3.2 Brancheopdelt udvikling af konkurser Kilde: Egen tilvirkning og Danmarks Statistik Havde det f.eks. været relevant at lave en model for Landbrug, fiskeri og råstofudvinding kunne der medtages mere specifikke variable, som eksempelvis kvaliteten af jorden, nedbørsmængder, 4 Alle finansielle og offentlig selskaber er ikke medtaget i analysen jf. afsnit 1.3 9

17 fiskekvoter og lignende. Dette er dog ikke tilfældet, hvorfor valget af variable vil være af mere generel natur, som vedrører alle forskellige typer af virksomheder. Figuren 3.3 nedenfor viser den gennemsnitlige levetid for de danske konkursramte virksomheder i antal år for Der ses en ret klar tendens for levetiden over de 19 måneder, tallene er opgjort på. Den gennemsnitlige levetid ligger stabilt fra ca. 5 til knap 8 år for perioden. Det tyder derfor på, at det primært er relativt unge virksomheder der har vanskeligt ved at klare sig, efter opstartsperioden ellers er overkommet. Det kunne ellers forventes, at det var de helt nystartede virksomheder der stod for størstedelen af de danske konkurser. På baggrund af dette er det derfor heller ikke utænkeligt at sandsynlighed for at gå konkurs falder, jo ældre ens virksomhed er, og jo mere erfaring denne får Figur 3.3 Gns. levetid for konkursramte virksomheder (år) Gns. Levetid (år) Kilde: Egen tilvirkning og Danmarks Statistik Ovenstående bekræftes yderlige af figur 3.4 herunder, hvor den gennemsnitlige omsætning i de konkursramte virksomheder er afbilledet for samme periode, Her ses det også, at det primært er de mindre virksomheder der oplever finansiel stress og går konkurs. Der ses yderligere en tendens til, at den gennemsnitlige omsætning er svagt faldende for de konkursramte virksomheder. 5 På grund af nye opgørelsesmetoder er tallene desværre ikke tilgængelige længere tilbage end fra primo Det samme er gældende for figur 3.4 og

18 Den faldende gennemsnitlige omsætning, blandt de konkursramte virksomheder, kan i sig selv have været del af årsagen til konkursen. Derudover kan den vedvarende økonomiske krise, hvor de mindre virksomheder måske har sværere ved at afbetale gæld og låne penge, samt agere i et strammere marked være en del af årsagen. På samme måde har den økonomiske krise formentlig gjort det sværere for virksomhederne at afsætte deres varer, hvorfor omsætningen er faldet, og det tilsammen har haft en negativ effekt på særligt de mindre og yngre virksomheder. Figur 3.4 Gns. omsætning i konkursramte virksomheder ,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Gns. Omsætning (mio. kr) 2009M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Kilde: Egen tilvirkning og Danmarks Statistik Ydermere viser søjlediagrammet i figur 3.5 herunder samme billede af de danske virksomheder der gik konkurs i perioden Grafen viser det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftige i de konkursramte virksomheder, og her ligger niveauet mellem 2 7 medarbejdere. Som det ses, er alle disse virksomheder med færre end 10 beskæftigede, hvilket officielt gør dem til mikro virksomheder. Dermed er der ingen af de virksomheder der er gået konkurs, der reelt er små eller mellemstore. Tallene nedenfor er dog gennemsnitstal. Derudover inkluderer vi også alle virksomheder i analysen uanset deres årlige omsætning jf. afsnit 6. 11

19 Figur 3.5 Gns. antal beskæftigede i konkursramte virksomheder Gns. antal beskæftige 2009M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Kilde: Egen tilvirkning og Danmarks Statistik Alt i alt tyder det på, at det især er de mindre, og formentlig mere skrøbelig virksomheder der havner i finansiel stress, og går konkurs. På baggrund af ovenstående tal og grafer vides det dog ikke, om virksomhederne aldrig har været større eller, om de over en kort årrække har skåret ned for at redde deres forretning. Det er dog yderst begrænset, hvor store virksomhederne kan have været med en gennemsnitlig levetid på mellem 5 8 år. Det er derfor også begrænset, hvor høj en omsætning de egentlig kan have haft i den relativt korte leveperiode de i gennemsnit har eksisteret. Det mest sandsynlige er derfor, at de virksomheder der oftest er gået konkurs i perioden, aldrig har haft ret mange beskæftigede, og aldrig har omsat for ret store beløb årligt. Selvom et normalt niveau for konkurser måske ligger omkring et par hundrede årligt, er det stadig relevant at se på, om der er nogle faresignaler der eventuelt kan forudsige finansiel stress og konkurs. I et så lille land som Danmark, kan f.eks. 200 konkurser stadig have betydelige økonomiske, menneskelige og sociale konsekvenser, som tidligere nævnt. 4. Teori og variable Følgende afsnit vil beskrive de vigtigste områder af den eksisterende teori indenfor måling og forudsigelse af finansielt truede virksomheder. Ligeledes vil de resultater og konklusioner tidligere undersøgelser har frembragt blive beskrevet og diskuteret. Eventuelle problemer og begrænsninger i forbindelse med tidligere studier vil også blive belyst. Formålet med dette er, at 12

20 samle de bedste erfaringer forfattere og forskere har gjort sig, og undgå at bruge teorier, som faktisk har vist sig ikke at være særligt forudsigende i sin art. Den tidligere teori skal også danne grundlag for de metodiske tilgange vi vil benytte os af, for at kunne forudsige finansielt stressede virksomheder bedst muligt. 4.1 Regnskabs- og finansielle ratios Den første del af opgaven vil beskæftige sig med, at finde de regnskabstal og finansielle ratios der bedst forklarer risikoen for at havne i finansiel stress. Som tidligere nævnt blev nogle af de første af den slags modeller primært brugt til, at forudsige konkurs, og arbejdede ikke direkte med finansiel stress. Senere undersøgelser har dog vist, at sådanne modeller egner sig lige så godt, om ikke bedre, til at forudsige finansiel stress, og ikke kun en enten-eller-situation som konkurs. Andre modeller definerede konkurs ud fra en række forskellige scenarier. Herunder var konkurs også en slags finansiel stress 6. Grunden til, at mange modeller primært benytter finansielle data er formentlig den nemme tilgang til disse. Virksomheders regnskab er frit tilgængelig for mange lande, og nogenlunde standardiserede regnskabsregler gør det nemmere at generalisere ens resultater for et større geografisk og industrimæssigt område. Der er foretaget en del forskellige undersøgelse af varierende kvalitet, hvor konkurs forsøges forudsagt af diverse regnskabstal og finansielle ratios. De fire bedst kendte, og dem som oftest refereres til er Beaver (1966), Altman (1968), Ohlson (1980), og Shumway (2001). De brugte alle data for forskellige tidsperioder, industrier, og forskellige analysemetoder, undersøgelsesdesign, stikprøvestørrelser og stikprøveudvalg. Der er dog stadig ikke enighed omkring præcis, hvilke variable der fungerer bedst. De fire nævnte undersøgelser endte dog alle med en eller flere variable for virksomhedens profit, gearing og et mål for dens likviditet. Bellovary (2006) har gennemgået flere af studierne vedrørende forudsigelse af finansiel stress helt tilbage fra Han konkluderede, at antallet af forklarende variable i de forskellige modeller er varierende, men i gennemsnit ligger på omkring 10. Der er dog flere problemer og mangler i flere af modellerne. Dette gælder særligt de tidligste undersøgelrser. 6 Beaver (1966), Altman (1968) 13