Notat. Bilag 1. Tværgående analyse af de decentrale udviklingsstrategier. Pædagogiske tendenser i områdeinstitutionerne på dagtilbudsområdet

Transkript

1 Notat Bilag 1 Tværgående analyse af de decentrale udviklingsstrategier Følgende fremdrager de vigtigste elementer gennem en tværgående analyse af de tre organisationsformer: Pædagogiske tendenser i områdeinstitutionerne på dagtilbudsområdet Pædagogiske visioner for den nye organisation Alle områdeinstitutioner har udarbejdet en pædagogisk vision for den nye institution, dog med undtagelse af én områdeinstitution, som har planlagt en proces i vinteren 2011/2012 for udarbejdelsen af deres vision. Visionerne tegner et billede af dagtilbud der vægter glæde, sundhed og trivsel som forudsætninger for børnenes udvikling og læring til livsduelige mennesker på sigt. Medarbejdere betragtes som en afgørende faktorer, for at dette kan lykkes. Udvikling af fælles værdigrundlag De personalepolitiske værdier i Assens Kommune danner rammen for arbejdet decentralt. Nogle områdeinstitutioner har udarbejdet værdigrundlag andre har planlagt, hvornår de arbejder med denne opgave. En tendens er en erkendelse af kvaliteten af samspillet mellem det pædagogiske arbejde med børn og de vilkår og betingelser, der er til stede for medarbejdere. Dette skal også ses i forhold til at arbejde endnu mere målrettet med at skabe betingelser for inklusion i daginstitutionerne.

2 Kompetenceprofiler og kompetenceudvikling Der er udarbejdet kompetenceoversigt og uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere i flere områdeinstitutioner - eller det er på vej, med henblik på at få de eksisterende medarbejderkompetencer sat optimalt i spil og prioritering af kompetenceudvikling fremadrettet. Den stigende kompleksitet og de øgede krav i det pædagogiske arbejdet stiller nye krav til det pædagogiske personale. Der ønskes generelt kompetenceudvikling i forhold til inklusionsarbejdet og i forhold til, at hvert område ønsker uddannede pædagoger med forskellige spidskompetencer. Der tegner sig et billede af at hver områdeinstitution og nogle steder endda hver afdeling ønsker følgende kompetencer til stede: Praktik vejleder (diplomniveau) Sprogligvejleder (diplomniveau) Motorikvejleder ICDP certificerede medarbejdere Smtte kendskab og anvendelse (dokumentation og evaluering) Derudover ses den løbende kompetence udvikling som en betydningsfuld måde både at fastholde medarbejdere og tiltrække nye. Et enkelt sted har man gennemført en personlighedstestning i den samlede personalegruppe i forhold til at skabe øget rum til mangfoldighed og forskellighed i personalegruppen med afsmittende virkning i forhold til børne- og forældregruppen. Inklusionstiltag Udviklingsstrategierne vidner om, at man er påbegyndt en antropologisk undersøgelse, hvor der undersøges, hvordan der allerede nu arbejdes med inklusion i institutionerne. Der undersøges og observeres på pædagogisk praksis, relationsarbejder, på sproget der anvendes, på de fysiske rammers, indretning, legepladsens muligheder m.m. Arbejde med inklusion er et perspektivskifte: 2 Side 2 af 11

3 Fokus fra individ til relation Fokus fra barnet til voksen Fokus fra fejl og mangler til ressourcer Kravet om at arbejde med inklusion betragtes ikke umiddelbart som noget nyt i dagtilbudsområdet men som en anledning til at skærpe opmærksomheden, undersøge praksis og udvikle pædagogikken. Der er fokus på at inddrage og engagere forældre i inklusionsarbejdet, således at de med en øget indsigt kan understøtte tiltag i dagtilbuddet og i børnegruppen. Der ønskes et samarbejde i forhold til nytænkning og udvikling i forhold til støttepædagogressourcerne jf. den pædagogiske udvikling i dagtilbud. Dokumentations - og evalueringsstrategi/udvikling af evalueringskultur Evalueringer er en undersøgelse af pædagogiske praksis, som kan føre til en ændret praksis med udgangspunkt i børnegruppen Dokumentation er synliggørelse af den pædagogiske praksis og bidrager til evalueringsarbejdet. Dokumentation og evaluering betragtes som udviklings og læringsredskaber i forhold til pædagogiske praksis. Der anvendes i dag forskellige metoder. Fusionsarbejdet vil føre til videndeling, læring og koordinering i forhold til evaluering og dokumentation. Forældresamarbejde Dagtilbud skal understøtte familielivet - ligesom forældre skal understøtte børnehavelivet formuleres det i en udviklingsstrategi. Et billede på at forældresamarbejde har en høj prioritering og at det er en opgave der retter sig til både forældrebestyrelserne og medarbejdere. Pædagoger skal blive endnu bedre til en åben, imødekommende og ligeværdig dialog med forældre og til tidligt at inddrage forældre, såfremt der er faglige bekymringer i forhold til et barn. 3 Side 3 af 11

4 Forældrebestyrelsesarbejde Overgangsbestyrelserne har forestået første del af fusionsarbejdet og i 3. kvartal vælges til de nye forældrebestyrelser i områderne. Forældrebestyrelsesarbejdet har høj prioritering idet en aktiv bestyrelse er en betydningsfuld motivationsfaktor for personalet og det daglige virke. Der stille nye krav til forældrebestyrelsesmedlemmer i forbindelse med etablering af områdeinstitutioner i forhold til at arbejde i helheder, kommunikationsstrategier og med at prioritere ressourcerne. For at understøtte en god overgang fra små enheder til en stor ønsker mange, at der etableres et forældreråd i hvert børnehus eventuelt i en overgangsfase. Organisations og ledelsesstruktur Den nye struktur kræver et opgør med begreber, der fastholder det gamle. Der er behov for tydelighed og forventningsafklaringer i forhold til kommandoveje, mødestrukturer og meget andet noget er formuleret, og andet udvikles hen ad vejen som det giver mening. Teamsamarbejde/samarbejdsstruktur Processen er godt i gang, og det tager tid at opbygge relationer, tillid og koordinerede forståelser. Tiltag er: fælles fyraftensmøder / personalemøder /jobrotation / netværk mellem de forskellige vejlederfunktioner m.m. Kommunikationsveje De nye områdeinstitutioner har intentioner om et højt, samtidigt og målrettet informationsniveau som bl.a. kan understøttes af IT systemer, f.eks. som i dag anvendes på skoleområdet. Information skal være let tilgængelige for forældre og medarbejdere Aktiv informations søgen er vigtig i forhold til etablering, forventnings og rolle afklaring af de nye enheder. Derudover tilstræbes en kulturudvikling med en åben og direkte kommunikation, hvor det er tilladt at forstyrre hinandens praksis i et fælles refleksionsrum. 4 Side 4 af 11

5 Pædagogisk udvikling jf. de pædagogiske læreplaner i dagtilbud Udviklingsstrategierne peger på, at der udarbejdes en fælles overordnet ramme for læreplansarbejdet i de enkelte områdeinstitutioner med plads til lokal udmøntning tilpasset den aktuelle børnegruppe, værdier, vision m.m. Der høstes erfaringer fra læreplansarbejdet i de nuværende dagtilbud, som i fællesskab udvikles til en ny fælles koordineret ramme for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Et sted arbejdes med fokusbørn i forhold til arbejdet med læreplanstemaer, således at et barn eller en børnegruppes behov danner grundlag for målsætning og aktivitet i forhold til læreplanstemaerne. Børns Overgange Der er fokus på såvel børns overgange fra dagplejen/vuggestue til børnehave som fra børnehave til skole. Dette arbejde kvalificeres yderligere gennem projekt: Opkvalificering af den tidlige indsats i de områder, der deltager i projektet. Børn er ved skolestart på forskellige udviklingstrin, derfor er overleveringen til skole i samarbejde med forældre meget vigtig. Der ønskes udviklingstiltag med forsøg på rullende skolestart i samarbejde med skoler. Forpligtigende samarbejde mellem dagtilbud/skole/fritid lokalt Dagtilbud har lokalt mange forskellige samarbejdsrelationer - af varierende karakter. Generelt fremgår det, at det er en opgave, der hilses velkommen og kan udbygges. It i dagtilbud Områdeinstitutionerne ønsker IT til pædagogisk aktiviteter for børn, kvalificering og effektivisering af samarbejde med forældre og i forhold til ledelsesopgaver som organisering og faglig udvikling. 5 Side 5 af 11

6 Pædagogiske tendenser i landsbyordningernes udviklingsstrategier Pædagogiske visioner og det fælles værdigrundlag i de nye organiseringer Landsbyordningerne beskriver generelt arbejdet med udviklingsprocessen i forhold til at fusionere et dagtilbud og en skole. Der lægges særligt vægt på, at skabe fælles visioner og fælles koordineret forståelse af børns læring og udvikling i den enkelte landsbyordning. Eksempelvis er udviklingen af et fælles, inkluderende børne, - lærings og udviklingssyn tema sat til fællepædagogiske udviklingsdage i det kommende år for de samlede personalegrupper og de nye bestyrelser. Beskrivelsen af at etablere den pædagogiske røde tråd for børn mellem dagtilbud og skole er i centrum. Organisations og ledelsesstruktur samt MED struktur i de nye organiseringer Ledelsesstrukturen og den lokale MED - struktur er i alle landsbyordninger fastlagt. Landsbyordningerne er i en proces med at udvikle og afprøve mulighederne i forhold til mødestrukturer mellem de forskellige personalegrupper, og teamsamarbejdet, der blandt andet indeholder elementerne fra den samordnede indskoling, er medvirkende i arbejdet med inklusion. I det kommende udviklings år gøres der mange forskelligartede tiltag for at skabe konsoliderede samarbejdsstrukturer, særligt mellem den pædagogfaglige og den lærerfaglige medarbejdergruppe. Kommunikationsveje i de nye organiseringer I de nyetablerede landsbyordninger er der udarbejdet kommunikationsstrategier eller udviklingen af dette er temasat til kommende skoleår. Det samlede personale i landsbyordningerne forsøges koblet på personaleintra som digitalt kommunikationssystem. Der er udfordringer i forhold til at kunne kommunikere gennem en digital brugerflade med den samlede børne elev og forældregruppe. 6 Side 6 af 11

7 Fællesbestyrelsesarbejdet De nye landsbyordninger afvikler valg til fællesbestyrelser i efteråret Skoler, der tidligere har fungeret som udvidet SFO, og som nu overgår til landsbyordninger samdrift efter 24 a tilpasser bestyrelsesarbejdet og sammensætningen af denne efter ny gældende lovgivning. Inklusionstiltag der medfører, at flere børn lykkes i almenområdet samt pædagogisk udvikling af inkluderende undervisning Inklusion som begreb er temasat i den pædagogiske debat. Landsbyordningens medarbejdere vil i de kommende år drøfte pædagogiske emner, der understøtter arbejdet med inklusion på pædagogiske dage, ved personalemøder og i studiegrupper. I landsbyordningerne vil der i de kommende år afprøves og udvikles mange forskelligartede forsøg med fleksible læringsmiljøer. Der gøres eksempelvis forsøg med fleksible aktivitetsuger, niveaudelte læsespor, holddeling, den aldersintegrerede skoleform, rullende skolestart og metoder til øget undervisningsdifferentiering. Flere steder har dagtilbudsområdet i en flerårig periode været optaget at det inkluderende arbejde, og der arbejdes videre i den fusionerede landsbyordning med inddragelse af denne allerede erhvervede viden. Der er et øget fokus på kompetenceudvikling i forhold til inklusion, og der er eksempelvis vision om at inddrage og tilegne sig den nyeste viden fra specialpædagogikken samt inddragelse af metoder fra projekt Opkvalificering af den tidlige indsats. Flere landsbyordninger etablerer et ressourcecenter med specialiserede medarbejdere, der systematisk arbejder med inklusion i landsbyordningens organisation, og de steder hvor dagtilbuddet allerede i en flerårig årrække har beskæftiget sig med indsatsen i forhold til sårbare børn, vil disse erfaringer videreføres. 1 Ebberup er undtaget, da dagtilbuddet og skolen afventer forsøgstilladelse i forbindelse med ansøgningen til udfordringsretten. 7 Side 7 af 11

8 Kompetenceprofiler og kompetenceudvikling Der iværksættes kompetenceudvikling i forhold til inklusion, både gennem intern og ekstern kompetenceudvikling. Der vil blive afviklet fællespædagogiske dage med oplæg for medarbejdere om den anerkendende pædagogik og systemiske perspektiv samt inklusion. Nogle landsbyordninger målretter deres indsats i forhold til at uddanne faglige fyrtårne særlige ressourcepersoner, der kan vejlede kolleger. Der kompetenceudvikles specialiserede medarbejdere i forhold til relationskompetencer, konflikthåndtering, kreativ læring samt meget mere. Andre satser på bredere uddannelse af den samlede medarbejdergruppe eksempelvis gennem inddragelse af kommunale konsulenter. Dokumentations og evalueringsstrategi Landsbyordningerne evaluerer løbende gennem de kommende tre år de decentrale udviklingsprojekter, der rammesættes i udviklingsstrategien. Udviklingen følges administrativt gennem kommende kvalitetsaftaler/rapporter for landsbyordninger. Pædagogiske læreplaner Der er fokus på at skabe sammenhæng samt at opfylde lovgivningerne omkring læreplansamarbejdet, både i forhold til dagtilbudsloven og folkeskoleloven. I landsbyordninger, hvor der allerede er etableret samarbejde mellem dagtilbud og skole vil der fremadrettet blive arbejdet yderligere i at skabe sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet, i skolefritidsordningen og i elevplaner. Arbejdet med børns overgange De nyetablerede landsbyordninger etablerer nye former for overgangsarbejdet, hvor der særligt på personalesiden er skabt mulighed for, at lærere og pædagoger kan følge børn gennem dagtilbuddets og skoleforløbets overgange. Der eksperimenteres med forskellige overgangstiltag for børn fra dagtilbuddet til skolen samt placering af førskolegrupper i skoledelen i flere landsbyordninger. 8 Side 8 af 11

9 Flere landsbyordninger afprøver også overgangsmateriale der fokuserer på børns trivsel gennem projekt Opkvalificering af den tidlige indsats. IT som pædagogisk og organisatorisk redskab Pædagogisk satses der bredt på pædagogiske redskaber, både i form af smartbords i klasserne og It støttet læseundervisning. Flere landsbyordninger nævner behovet for udvikling af pædagogiske IT læringsmuligheder for børnehavebørn, og der arbejdes på at alle forældre i landsbyordningerne på sigt kan anvende en fælles digital brugerflade a la Forældre intra fra skoledelen. Pædagogiske tendenser i de almene skolers udviklingsstrategier (skoler uden fusionsopgaver, inkl. Pilehaveskolen) Pædagogiske visioner På det almene skoleområde er der pædagogisk fokus på inklusion. Værdier og visioner, der signalerer at skolerne ønsker pædagogiske tiltag for alle børn i de enkelte skoledistrikter er rammesættende, og generelt arbejders der særdeles innovativt med at løsne op for skolens hundredårige organisering af undervisning. Pædagogiske tiltag, der har fokus på trivsel og anerkendelse og inklusion er sat på dagsordenen i udviklingsarbejde, pædagogiske rådsmøder og skolebestyrelser. Inklusionstiltag der medfører, at flere børn lykkes indenfor almenområdet De almene skoler videreudvikler eller etablerer ressourceteam, hvor vejledere med forskellige kompetencer AKT, læsning, inklusion etc. samarbejder om at give konsultativ bistand til kolleger samt tilvejebringe en hurtig intern visitation, der medvirker til decentrale løsninger med inklusion som effekt. Ressourcecentrene afholder klassekonferencer for kolleger, hvor der er mulighed for at følge elevernes læringsmæssige udvikling og kvalificere undervisningen for børn med læringsmæssige udfordringer yderligere. 9 Side 9 af 11

10 To skoler fortsætter med familieklassearbejdet, og på kommunens specialskole arbejdes der bl. a. med Marte Meo som familieterapeutisk metode. Flere skoler har fysisk omplaceret specialklasser, således at børn fra almene klasser og specialklasser modtager undervisning i alderssvarende afdelinger, og der gøres forsøg med udslusning og praktikophold for specialklasselever i almene klasser. Skoler, der deltager i projekt Opkvalificering af den tidlige indsats anvender den erhvervede metode. Teamsamarbejde/samarbejdsstrukturer, der fremmer muligheden for inklusion Udvikling af teamsamarbejdsstrukturer der fremmer inklusion i skolerne, ses gennem flere tiltag. Skolernes udvikling af team, og herunder selvstyrende team er i forskellige faser decentralt, og flere skoler har i de kommende år sat et særligt fokus på udvikling af kernen i teamsamarbejdet. Parallellagt undervisning, nye fløjdøre mellem klasseværelser, årsplaner udviklet af årgangsteam hvor der planlægges på tværs fremmer alt sammen en fælles ansvarstagning i forhold til den samlede elevgruppes trivsel og læring. Pædagogisk udvikling mod inkluderende undervisning Undervisningen udvikles alle steder mod en fleksibel form. Skolerne eksperimenterer med aldersintegreret undervisning i indskolingen, mellemtrinnet, og der eksperimenteres med periodevis holddeling efter faglige eller pædagogiske kriterier. Flere skoler udvikler særligt deres overbygning mod en mere linjeopdelt undervisningsform, og metoder som læringsstile, klasserumsledelse, cooperative learning m.m. er på dagsordenen. Læsekompetencer og udviklingen af nye veje til læseundervisning er også sat i spil i forhold til at give børn øgede muligheder for at lykkes. Der udvises stor kreativitet i arbejdet med at gøre skolens organisationsform mere fleksibel, eksempelvis gennem parallellægning af fag og etablering af tværgående temauger. 10 Side 10 af 11

11 Kompetenceprofiler og kompetenceudvikling Der arbejdes med kompetenceudvikling og understøttelse af de nye, - eller videreudvikling af eksisterende ressourceteam. Vejlederrollen 2 høster særlig opmærksomhed på flere skoler, og der arbejdes med at udvikle vejlederens arbejde med at kvalificere den generelle undervisning. Kompetenceudviklingen foregår på flere niveauer, eksempelvis i form af fællespædagogiske tiltag for alle medarbejdere i et generelt pædagogisk tema, som eksempelvis inklusion, klasseledelse eller den anerkendende metode. Det foregår også som direkte kompetenceudvikling af medarbejdere ressourcepersoner i folkeskolen med en særlig kompetence. Dette ses eksempelvis med AKT -, matematik -, inklusions, - og procesvejleder, og som noget nyt en undervisningsvejleder samt en ressourcecenterkoordinator tilknyttet det pædagogiske læringscenter. Dokumentations og evalueringsstrategi De enkelte udviklingstiltag evalueres særskilt decentralt gennemfagudvalgsmøder og pædagogiske rådsmøder. Udviklingen følges administrativt gennem kommende kvalitetsaftaler/rapporter for landsbyordninger. Pædagogisk IT Flere skoler har fokus på anvendelsen af læringsstøttende IT programmer samt inddragelse af børnenes egne medier mobiltelefoner m.m. der udvikles flere steder trinmål for elevens IT kompetencer. Endvidere skitseres der langsigtet planlægning af IT gennem decentrale IT handleplaner. 2 I folkeskolerne i Assens Kommune er der blandt andet vejledere, med en særlig specialiseret viden indenfor læsning, matematik, AKT, specialundervisning m.m. 11 Side 11 af 11