Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Pædagogik 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af Revideret 2007.

Transkript

1 Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Pædagogik 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the BA programme in Education The 2005 Curriculum Revideret 2007 Justeret 2010 Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Board for Media, Cognition and Communication. Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet på BA-niveau i Pædagogik, 2005-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for grundfagsstudiet i Pædagogik under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der optages til bacheloruddannelsen med Pædagogik som grundfagsstudium d. 1. september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Grundfagsstudiet på BA-niveau i Pædagogik er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 5 år. En bestået bacheloruddannelse med Pædagogik som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen BA i Pædagogik. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Pædagogik med fx Minoritetsstudier. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt, herunder på den rigtige studieordning. 2

3 Den studerende skal en gang årligt forny sin indskrivning for det kommende studieår. Universitetet udsender information om dette. Ønsker den studerende at fortsætte på kandidatuddannelsen, skal vedkommende ansøge Det Humanistiske Fakultet om at blive optaget på kandidatuddannelsen. 1.6 Merit Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer som udgør de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Det Humanistiske Fakultet. 1.7 Faglig profil Formål og kompetenceprofil Formål med grundfagsstudiet på BA-niveau i Pædagogik: Studiet i pædagogik omhandler opdragelse, uddannelse og undervisning. Formålet med den grundfaglige del af BA-uddannelsen er at give de studerende kompetencer til at kunne beskrive, forstå, forklare og vurdere pædagogiske problemstillinger og fænomener. Dette formål nås dels ved at de studerende opnår indsigt i væsentlige temaer vedrørende opdragelse, uddannelse og undervisning, dels i arbejdet med videnskabelige og metodologiske teorier knyttet til det pædagogiske genstandsfelt. Målet med den grundfaglige del af BA-uddannelsen i Pædagogik er at uddanne humanistiske bachelorer, der har en videnskabelig baseret kompetence i pædagogik på et niveau, der giver erhvervsmuligheder inden for undervisning i pædagogik og pædagogiske forhold, rådgivning i uddannelsesspørgsmål samt konsulentvirksomhed knyttet til vurdering og evaluering af pædagogiske projekter. Målet med den grundfaglige del af BA-uddannelsen er endvidere både at tilgodese at adgangskravene til kandidatuddannelsen i Pædagogik opfyldes og at den kan danne baggrund for fortsat uddannelse i andre sammenhænge. Kompetenceprofil for grundfagsstudiet på BA-niveau i Pædagogik: En bachelor i Pædagogik har omfattende viden om forhold vedrørende opdragelse, uddannelse og undervisning. Bacheloren forstår selvstændigt og i samspil med andre at anvende sin viden og kunnen til at udvælge, formulere og analysere et bredt spekter af centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt. Bacheloren har et godt overblik over klassiske som aktuelle pædagogiske spørgsmål, og kan arbejde systematisk med dem under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder. Bacheloren kan på denne baggrund selvstændigt undersøge pædagogiske fænomener, problemstillinger og spørgsmål. Med bachelorens baggrund i pædagogik som et tværdisciplinært fag har vedkommende indgående kendskab til at arbejde med et bredt udvalg af teorier og metoder, og har således gode muligheder for at indgå i tværfaglige samarbejder. Bacheloren er i stand til at anskue problemstillinger fra såvel teoretisk som praktisk orienterede synsvinkler, kan udlede og få øje på større sammenhænge og mønstre, og formår således at analysere og kaste nye perspektiver på kendte problematikker. 3

4 Bacheloren kan som rådgiver indenfor det pædagogiske område foretage analyser, vurdere og evaluere pædagogiske projekter, uddannelsesforhold og vidensproduktion indenfor såvel offentlige som private organisationer og institutioner. Bacheloren kan varetage opgaver omhandlende planlægning, udførelse og udvikling af forskellige former for pædagogiske og vidensskabende projekter, samt kan vurdere hensigtsmæssigheden i anvendelse af IT i pædagogiske sammenhænge. Endelig kan bacheloren fungere som underviser inden for sammenhænge hvor der arbejdes med at analysere, reflektere over og formidle fagligt stof og problematikker der vedrører opdragelse, uddannelse, undervisning, læring og udvikling Kompetencemål. Kompetencemål for grundfagsstudiet på BA-niveau i Pædagogik: Efter afsluttet uddannelse har en bachelor i Pædagogik et bredt overblik over væsentlige teorier, temaer og problemstillinger, såvel de som historisk har været behandlet inden for faget Pædagogik, som dem der vedrører nutidige og aktuelle forhold. En bachelor i Pædagogik har indsigt i og kan redegøre for teorier og problemstillinger vedrørende - subjektdannelse, specielt individets udvikling, læring og socialisation - problemstillinger af betydning for planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelse, opdragelse og undervisning i teori og praksis, - nationale og internationale uddannelsessystemers historie og aktuelle udformning i komparativt perspektiv, - samspillet mellem samfundsmæssige forhold og sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. - problemstillinger vedrørende informationsteknologiens placering i og betydning for undervisning og pædagogik, - videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske forhold og deres betydning for pædagogik som videnskab. En bachelor i Pædagogik kan foretage selvstændige analyser af pædagogiske fænomener af historisk og aktuel karakter under anvendelse af forskellige videnskabelige teorier og discipliner. Bacheloren kan endvidere foretage teoretiske og empiriske undersøgelser af pædagogiske fænomener og kan beskrive, diskutere og vurdere pædagogiske problemstillinger af såvel almen som specifik karakter. En bachelor i Pædagogik har kendskab til de væsentligste teoriers tilblivelse og anvendelsesområder og kan på denne baggrund diskutere, begrunde og vurdere deres egnethed og begrænsning samt deres aktuelle betydning i pædagogiske sammenhænge. En bachelor i Pædagogik kan analysere, diskutere og vurdere konkret foreliggende pædagogisk forskning og de heri anvendte metoder og videnskabelige tilgange. En bachelor i Pædagogik kan selvstændigt og i samspil med andre benytte sin viden og kunnen til at udvælge, formulere og analysere centrale problematikker inden for det pædagogiske genstandsfelt, og kan arbejde begrundet og systematisk med dem. 1.8 Læsning af tekster på fremmedsprog Der forventes ikke specielle sprogkompetencer ud over hvad der alment kræves. 4

5 årsprøven Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af andet studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 ECTSpoint for at kunne fortsætte uddannelsen. Den studerende har mulighed for at indstille sig til omprøve i august til 1.årsprøven efter første eksamensforsøg Bachelorprojektet Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og aflægges på 5. semester. Bachelorprojektet skal forsynes med et resume, som skal indgå i den samlede bedømmelse. Hvis bachelorprojektet er skrevet på dansk skal resumeet affattes på engelsk. Hvis bachelorprojektet er skrevet på et fremmedsprog (bortset fra norsk eller svensk) skal resumeet være på dansk. Resumeet må højst fylde én A-4 side Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver/ba-projekt svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, og bestemmelser vedr. 1. årsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 5

6 1.15 Øvrige bemærkninger Undervisningen i modul IV: Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv (Modul 4) (Socialisation and Education in a Global and Comparative Perspective) (Modul 4) kan afvikles på engelsk. Det tilstræbes at undervisningen i dette fagelement valgfrit udbydes på engelsk og dansk. En forudsætning for udbud på engelsk er forpligtende forhåndstilmelding af minimum 15 studerende. Studienævnet afgør hvorvidt der er tilstrækkelige forudsætninger til at udbyde undervisningen på engelsk i det enkelte semester Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1996-ordningen (1995-bekendtgørelsen). Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan i henhold til Studienævnets retningslinjer overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning. Prøver aflagt efter 1998-ordningen (1995-bekendtgørelsen) for grundfaget ækvivalerer med 2005-studieordningen for Pædagogik som anført nedenfor: 1996-ordningens BA1 ækvivalerer med denne ordnings fagelement , 1996-ordningens BA2 ækvivalerer med denne ordnings fagelement , 1996-ordningens BA3 kombineret med 1998-ordningens BA4 ækvivalerer med denne ordnings fagelement , 1996-ordningens BA5 ækvivalerer med denne ordnings fagelement , 1996-ordningens BA6 ækvivalerer med denne ordnings fagelement , 1996-ordningens BA7 ækvivalerer med denne ordnings fagelement , 1996-ordningens BA8 ækvivalerer med denne ordnings fagelement Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Grundfagsstudiet af bacheloruddannelsen i Pædagogik består af følgende fagelementer: Modul 1: Pædagogik faget historisk The History of Education Pædagogik faget historisk (fagelement nr ): Antal ECTS-point: 15 Prøveform: A: Aktiv undervisningsdeltagelse. eller B: Bunden mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Intern. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. 6

7 Modul 2: Udvikling og læring Learning and Development Udvikling og læring (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Ekstern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Modul 3: Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning Theory and Practice in Relation to Teaching and IT Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende dialog baseret på synopsis. Censurform: Intern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Modul 4: Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv Education and Educational Policy in a Global and Comparative Perspective Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog med materiale. Censurform: Ekstern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Modul 5: Faget Pædagogik og pædagogisk teori aktuelt Contemporary Theory and Practice in Education Faget Pædagogik og pædagogisk teori aktuelt (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med materiale under forudsætning af godkendte praktiske øvelser Censurform: Intern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Modul 6: Pædagogisk videnskabsteori og forskningsmetode (BA6) Theory of Science and Research Methods in Education Pædagogisk videnskabsteori og forskningsmetode ( ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Ekstern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. 7

8 Modul 7: Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner Social and Cultural Processes in Educational Institutions Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner (fagelement nr ). Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Censurform: Intern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Modul 8: Praktiseret pædagogisk forskning Research Project in Education Praktiseret pædagogisk forskning (fagelement nr ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: A: Aktiv undervisningsdeltagelse. eller B: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog med materiale. Censurform: Intern. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Modul 9: Bachelorprojekt BA Project Bachelorprojekt (fagelement nr ). Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog med materiale. Censurform: Ekstern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Prøverne kan i princippet aflægges i vilkårlig rækkefølge, bortset fra prøven i Modul 9. Studieordningen afspejler dog progression i form af gradvist øgede krav til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre studerende. Endvidere øges kravene til skriftlig fremstilling. Endelig skærpes kravene til på egen hånd at identificere og begrunde faglige problemstillinger. Progressionen kommer til udtryk i såvel det faglige niveau, de prioriterede og anbefalede undervisningsformer som eksamenskrav og former. Således anbefales følgende rækkefølge for afvikling af grundfagsstudiet: 1. semester: Modul 1 og Modul 2 2. semester: Modul 3 og Modul 4 3. semester: Modul 5 og Modul 6 4. semester: Modul 7 og Modul 8 5. semester: Modul 9 For at indstille sig til Modul 9 (bachelorprojektet) skal den studerende have bestået 120 ECTSpoint. 8

9 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul 1 Pædagogik - faget historisk (15 ECTS-point) The History of Education Kompetencemål: Den studerende har indsigt i væsentlige temaer og problemstillinger, der historisk har været behandlet inden for faget Pædagogik. Endvidere kan den studerende vurdere deres historiske og aktuelle relevans, samt foretage indledende analyser af alment udbredte pædagogiske temaer og problemstillinger. Pædagogik- faget historisk. (fagelement nr ). 15 ECTS-point Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Herunder mindre gruppearbejder og skriftlige opgaver. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for pædagogikkens udvikling som fag og som videnskab redegøre for temaerne i de vigtigste pædagogiske grundbegreber vurdere disses skiftende indhold, betydning og prioritering i de mest indflydelsesrige pædagogiske teorier. Pensum: Omfatter eksempler på klassiske og nyere pædagogiske teorier og de deri indeholdte begreber, temaer og grundholdninger, primært belyst gennem originaltekster. Studiet af de pædagogiske teorier og pædagogisk forskning danner grundlag for studiet af pædagogikken som fag og videnskab, dels i forhold til andre videnskaber, dels i forhold til pædagogisk praksis. Der opgives 800 normalsider ud fra de tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt, pensumliste på 800 normalsider. Den studerende skal senest 4 uger før eksamen have udarbejdet og af underviser godkendt pensumliste af samme omfang som den vejledende liste. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Aktiv undervisningsdeltagelse. eller B: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. A: Aktiv undervisningsdeltagelse: Prøven består i aktiv deltagelse i undervisningen, dvs. mindst 75 % fremmøde, et mindre mundtligt oplæg omkring et emne, som aftales med underviseren, samt en skriveøvelse. Oplægget skal være af højst 45 minutters varighed med efterfølgende diskussion. Skriveøvelsen er en fri opgave, baseret på en selvvalgt problemstilling ud fra tekstmaterialet i undervisningen. Skriveøvelsens omfang er på 5 normalsider, og den skal godkendes af underviser. En ikke godkendt skriveøvelse skal omarbejdes med henblik på godkendelse. Prøven bestås, forudsat at skriveøvelsen er endeligt godkendt. B: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse: Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden 2 dage før eksamen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: 30 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe egne notater. 9

10 Særlige bestemmelser: Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Den studerende råder over max. 10 minutter til den indledende sagsfremstilling. Modul 2 Udvikling og læring (15 ECTS-point) Learning and Development Kompetencemål: Den studerende har indsigt i og kan redegøre for centrale forhold vedrørende subjektdannelse hos børn, unge og voksne. Den studerende kan endvidere relatere grundlæggende teorier og begreber til deres historiske kontekst, sammenligne dem samt vurdere deres anvendelse og betydning i pædagogiske sammenhænge. Udvikling og læring (fagelement nr ). 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med læreroplæg suppleret med aktiv inddragelse af de studerende. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for centrale teorier omhandlende udvikling, læring, socialisation, identitet, normalitet og afvigelse samt sociale relationer identificere og vurdere de teoretiske principper, særlige begreber og menneskesyn som teorierne bygger på sammenligne teorier og begreber samt vurdere deres anvendelse og betydning i pædagogiske sammenhænge. Pensum: Pensum fokuserer på studiet af centrale udviklings- og læringsteorier samt personligheds- og socialpsykologiske teorier. Omfatter herunder studiet af forhold vedrørende individets identitetsdannelse, kognition og socialisation i en samfundsmæssig og pædagogisk kontekst. Der opgives 1000 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt pensumliste på 1000 normalsider, inden for hvilken eksamensspørgsmål vil kunne besvares. Den studerende skal senest 4 uger før eksamen have udarbejdet og af underviser godkendt pensumliste af samme omfang som den vejledende liste. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden 2 dage før eksamen. Censurform: Ekstern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: 30 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe egne noter. Særlige bestemmelser: Prøven har form som mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand. Eksaminanden kan disponere over max. 10 minutter til den indledende sagsfremstilling. 10

11 Modul 3 Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning (15 ECTS-point) Theory and Practice in Relation to Teaching and IT Kompetencemål: Den studerende har indsigt i og kan analysere centrale temaer og problemstillinger af betydning for undervisning, og kan vurdere deres sammenhæng med og relevans for undervisningens teori og praksis. Den studerende kan endvidere forholde sig til væsentlige problemstillinger angående informationsteknologiens (IT) placering og betydning i undervisning og pædagogik. Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning (fagelement nr ). 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med lærer- og studenteroplæg, gruppearbejde og praktiske øvelser. Faglig diskussion og vejledning via elektroniske konferencer. Faglige mål: Eksaminanden kan planlægge, udføre, tilrettelægge og evaluere undervisning og anden form for formidling analysere og vurdere sådanne aktiviteter ud fra forskellige teoretiske synspunkter redegøre for væsentlige temaer og problemstillinger angående informationsteknologiens inddragelse i undervisning og pædagogik. Pensum: Pensum fokuserer på didaktik og curriculumteori, dvs. studiet af pædagogiske retninger og teorier af betydning for undervisning og formidling. Herudover fokuseres der på studier af sammenhænge mellem undervisningens teori og praksis. Omfatter tillige modeller for undervisningens tilrettelæggelse i henseende til mål, stofudvælgelse og metodik samt computeren og Internettet i læringsteoretisk perspektiv, fjernundervisning, edutainment og forholdet mellem information og viden. Der opgives 1000 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt pensumliste på 1000 normalsider. Den studerende skal senest 4 uger inden eksamen have udarbejdet og af underviser godkendt pensumliste af samme omfang som den vejledende liste. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende dialog baseret på synopsis. Den mundtlige sagsfremstilling med efterfølgende dialog er baseret på en af eksaminanden forfattet synopsis. Censurform: Intern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve Omfang: 30 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe eget skriftligt oplæg samt egne noter. Særlige bestemmelser: Emnet for synopsen aftales med eksaminator sammen med godkendelse af pensumliste. Synopsen skal have karakter af en 2-3 normalsiders udvidet, kommenteret disposition for en sagsfremstilling. Synopsen afleveres forinden således at eksaminator og censor er bekendt med denne før den mundtlige eksamen. Synopsen indgår dog ikke selvstændigt i bedømmelsen af eksamenspræsentationen. Eksaminanden råder over max. 10 minutter til den indledende sagsfremstilling. 11

12 Modul 4 Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv (15 ECTS-point) Education and Educational Policy in a Global and Comparative Perspective Kompetencemål: Den studerende kan diskutere og analysere komparative undersøgelser og beskrivelser af såvel opdragelse som uddannelsessystemers opbygning og samfundsmæssige funktioner, aktuelt og historisk. Den studerende kan anvende komparativ analyse til at beskrive og analysere afgrænsede temaer inden for børne- og uddannelsespolitik. Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv (fagelement nr ). 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med læreroplæg suppleret med studenteroplæg og gruppearbejde. De studerende udarbejder i løbet af semesteret en skriveøvelse inden for fagets emneområde. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for opdragelses- og uddannelsessystemer, deres opbygning og samfundsmæssige funktioner i udvalgte lande, i en samtids- og historisk kontekst anvende komparativ analyse som middel til opnåelse af indsigt i uddannelsesproblemer og uddannelsespolitiske forhold i nationale og globale sammenhænge. Pensum: Pensum fokuserer på et sammenlignende studium af uddannelsessystemernes historie, opbygning og funktioner i forskelligartede lande og kulturer. Der fokuseres tillige på studiet af det danske uddannelsessystem i national, europæisk og global sammenhæng herunder uddannelsespolitiske forhold. Endvidere inddrages studiet af den komparative pædagogiks udvikling og forskning i dansk og international sammenhæng. Der opgives 800 normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Ved undervisningens påbegyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt pensumliste på 800 normalsider. Den studerende skal senest 4 uger før eksamen have udarbejdet og af underviser godkendt pensumliste af samme omfang som den vejledende liste. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog med materiale. Den skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Den bundne mundtlige dialog tager udgangspunkt i den skriftlige opgave. Censurform: Ekstern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen både ved individuel prøve og ved gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppebestemmelser: Prøven aflægges individuelt. Den skriftlige hjemmeopgave kan dog udarbejdes af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Den efterfølgende mundtlige dialog er individuel og skal tage udgangspunkt i et individuelt spørgsmål. Omfang: Opgaven må have et omfang på højst 10 normalsider. Ved gruppeprøve udvides opgavens normalsideantal med 5 sider for hver studerende. Den bundne mundtlige dialog foregår over 30 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Under den mundtlige dialog skal eksaminanden medbringe sin skriftlige opgave og kan medbringe egne notater. Særlige bestemmelser: Ved karakterfastlæggelsen tæller den skriftlige opgave 75% og den bundne mundtlige dialog 25%. Der gives ingen forberedelsestid til den mundtlige eksamen. 12

13 Module 4: Education and Educational Policy in a Global and Comparative Perspective (15 ECTS-credits) Competence Goal: Students will be able to discus and analyse comparative investigations of aspects of education, especially in relation to upbringing, socialisation, and the societal role of national educational systems. Students will be able to apply this knowledge to describe and analyse issues related to educational policy. Education and Educational Policy in a Global and Comparative Perspective (subject element number ). 15 ECTS-credits. Teaching and work method: Seminars combined with lectures, student presentations and group work. As part of the course students will have to submit a short essay within the subject area of the module. Formal requirements: Students will be required to document their knowledge of comparative education in relation to the development and societial function of socialisation processes and educational systems in various national contexts, in both historic and contemporary terms. Students should be able to document the ways in which this knowledge can provide insight into educational trends and tendencies in both national and global terms. Course reading: Course reading covers the history, development and function of educational systems in different national and cultural contexts. Focus is on the Danish educational system and its relation to European and global educational phenomena. Special emphasis will be on the development of comparative education as a discipline and on contemporary research in comparative education in a Danish as well as in an international context. Literature totalling 800 pages in all must cover the themes and issues presented in the course. A formal reading list will be provided at the commencement of the course. Exam form: Essay on a subject of the student s own choice and oral defence with access to course material. The essay is to be based on a topic formulated by the student and approved by the student s supervisor (the internal examiner). Moderation: External. Grading system: 7-Point Grading Scale. Group paper: Students are permitted to work in groups of up to three participants and to submit one essay that is examined jointly, but where grades are assigned individually. The oral defence is done individually. Length of exam paper: The essay should be no more than 10 pages in length. In relation to group essays, each participant must contribute no more than an additional 5 pages. The oral defence of the essay will not exceed 30 minutes, including the time taken for awarding the grade. Additional resources: The student may bring to the oral defence the essay as well as any additional notes. Criteria for award of grades: The final grade for the course is based upon the written assignment (which carries a weight of 75%) and the oral defence (weight 25%). is the oral defence will be based primarily on the essay. 13

14 Modul 5 Faget Pædagogik og pædagogisk teori aktuelt (15 ECTS-point) Contemporary Theory and Practice in Education Kompetencemål: Den studerende kan arbejde med selvvalgte pædagogiske aspekter. Den studerende har indsigt i aktuelle pædagogiske problemstillinger og teorier og kan forholde sig analyserende og vurderende til deres indhold og faglige relevans. Endvidere kan den studerende forholde sig kritisk og konstruktivt til andre studerendes selvvalgte faglige fremstillinger: Kan i praksis udarbejde skriftlig rapport om det tema, den teori eller problemstilling der arbejdes med, kan fremlægge og diskutere denne inden for en større gruppe, samt kan virke som opponent og deltage i diskussioner af andre studerendes arbejder. Faget Pædagogik og pædagogisk teori aktuelt (fagelement nr ). 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og præsentationer af aktuelle pædagogiske forskningsområder, -arbejder og problemstillinger. Den studerende arbejder primært i grupper, og vælger inden for en af flere udvalgte overordnede pædagogiske tematiseringer og storgrupper at arbejde med et nærmere specificeret aktuelt pædagogisk tema, en problemstilling eller en teori under vejledning af en eksaminationsberettiget underviser. Den studerende udarbejder en mindre skriftlig rapport som udkast til den fri skriftlige hjemmeopgave. Der indgår opponentvirksomhed af andre studerendes arbejde. Den skriftlige rapport fremlægges med efterfølgende opposition og diskussion inden for storgruppen. Der udøves opponentvirksomhed i forhold til mindst én anden afsluttende skriftlig rapport. Faglige mål: Eksaminanden kan argumentere for relevansen af sine faglige valg, dokumentere viden om den valgte aktuelle pædagogiske problematik analysere, begrunde og vurdere den ud fra såvel teoretiske som praktiske sammenhænge og perspektiver. Emnet skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Pensum: Omfatter litteratur og andet materiale i forbindelse med forelæsninger og præsentationer, samt litteratur og materiale, der er valgt af den studerende under hensyntagen til at belyse den valgte aktuelle pædagogiske problematik, tema eller teori. Den studerendes eksaminator godkender en af den studerende sammensat litteraturliste af et omfang, der svarer til 800 normalsider senest 4 uger før eksamen. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med materiale under forudsætning af godkendte praktiske øvelser. Den skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. For at kunne indstille sig til den fri skriftlige hjemmeopgave skal den studerende have gennemført og fået godkendt praktiske øvelser i form af ovennævnte problemstilling, opponentvirksomhed og diskussion inden for storgruppen. Censurform: Intern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen både ved individuel prøve og ved gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 4 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. 14

15 Omfang: Den skriftlige opgave har et omfang på højst 10 normalsider. Ved gruppeeksamen udvides opgavens normalsideantal med 5 sider for hver studerende. Særlige bestemmelser: Den fri skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af den skriftlige rapport og erfaringer fra opposition og diskussion af denne. Den studerende skal have deltaget i arbejdet med den skriftlige rapport, fremlæggelse, opponentvirksomhed og diskussion inden for storgruppen for at kunne indstille sig til eksamen. Modul 6 Pædagogisk videnskabsteori og forskningsmetode (15 ECTS-point) Theory of Science and Research Methods in Education Kompetencemål: Den studerende har indsigt i væsentlige videnskabsteorier og deres betydning for pædagogik som videnskab. Den studerende kan på baggrund af sin viden om de mest anvendte forskningsmetodologier diskutere og vurdere forskellige arbejdsmetoder og videnskabelige tilgange i pædagogisk forskning alment og konkret. Pædagogisk videnskabsteori og forskningsmetode (fagelement nr ). 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med læreroplæg suppleret med aktiv inddragelse af de studerende. Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for væsentlige videnskabsteoretiske synspunkter og deres betydning for pædagogikken som videnskab beherske de mest anvendte forskningsmetoder, deres muligheder og begrænsninger anvende begge dele som et middel til forståelse og diskussion af konkrete forskningsprojekter. Pensum: Pensum fokuserer på studiet af dels generel videnskabsteori, dels konkrete forskningsmetoder, således som de er kommet til udtryk i den pædagogiske forskning. Den studerende opgiver i alt normalsider, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt, pensumliste på normalsider. Af opgivelserne skal mindst 50% være hentet fra den vejledende pensumliste. Pensumliste godkendes af underviser senest 4 uger før eksamen. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Ekstern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt.. Omfang: 30 min. inkl. votering. Prøven tager udgangspunkt i det medbragte resume, hvorfor der ikke indgår yderligere forberedelsestid.. Hjælpemidler: Eksaminanden skal medbringe den valgte tekst og det udarbejdede resume. Endvidere kan medbringes egne notater. Særlige bestemmelser: Den mundtlige prøve består i en vurdering af en tekst valgt i samråd med eksaminator senest 4 uger før eksamen. Teksten, der højst må have et omfang af 20 normalsider, kan f.eks. være udvalgt(e) del(e) af en forskningsrapport, en artikel eller uddrag af en bog, der behandler et videnskabsteoretisk/metodisk tema. Eksaminanden udarbejder resume af teksten på max 1 normalside. Dette resume indgår ikke i selve bedømmelsen. Ved eksamen vurderes den valgte tekst med henblik på dens videnskabsteoretiske og metodologiske aspekter. 15

16 Modul 7 Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner (15 ECTS-point) Social and Cultural Processes in Educational Institutions Kompetencemål: Den studerende har indsigt i og kan diskutere væsentlige teorier om samspillet mellem samfundsmæssige forhold og sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. Den studerende kan tillige anvende sin viden til at formulere og analysere relevante og begrundede problematikker af betydning for forståelsen af de sociale og kulturelle processer inden for opdragelsesog uddannelsesinstitutioner. Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner (fagelement nr ). 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med læreroplæg, gruppearbejde og diskussion i plenum, evt. suppleret med oplæg og diskussion i mindre hold. De studerende udarbejder forslag til problemformulering, der fremlægges og diskuteres i grupper. Faglige mål: Eksaminanden kan dokumentere kendskab til væsentlige teorier om samspillet mellem samfund og institutioner på den ene side og uddannelse og opdragelse på den anden anvende teorier og begreber som et middel til indsigt i den betydning forskellige former for uddannelses- og opdragelsespraksis kan have. Pensum: Omfatter litteratur med fokus på, hvordan samfundsmæssige og kulturelle forhold indvirker på og selv påvirkes af pædagogisk tænkning og praksis. Omfatter tillige studiet af klassiske og moderne sociologiske teorier, der anvendes til analyse, fortolkning og forklaring af samspillet mellem samfund og sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. Ved undervisningens begyndelse kan den studerende rekvirere en vejledende, af studienævnet godkendt pensumliste på normalsider. Den studerende opgiver normalsider ud fra tekster, der er repræsentative i forhold til pensumbeskrivelsen. Af opgivelserne skal omkring halvdelen (opgjort i normalsider) være selvvalgte og baseret på den studerendes problemstilling og de resterende skal hentes fra den vejledende pensumliste. Den studerende skal senest 4 uger før eksamen have udarbejdet og af underviser godkendt pensumliste af samme omfang som den vejledende liste. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Den fri skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af en af den studerende formuleret problemstilling, der skal være godkendt af eksaminator. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen både ved individuel prøve og ved gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: Opgaven må have et omfang på højst 15 normalsider. Ved gruppeeksamen bliver opgavens sideantal udvidet med 8-10 normalsider for hver ekstra studerende. Særlige bestemmelser: Emnet for hjemmeopgaven aftales med eksaminator sammen med godkendelse af pensumliste. 16

17 Modul 8 Praktiseret pædagogisk forskning. BA8 (15 ECTS-point) Research Project in Education Kompetencemål: Den studerende kan afgrænse, begrunde og diskutere måder, hvorpå pædagogiske fænomener kan undersøges, og kan gennemføre mindre studier i pædagogiske problemstillinger. Den studerende kan arbejde systematisk med udvalgte teorier og metoder med henblik på at opnå analytisk og metodisk viden og kunnen i relation til selvstændige konkrete empiriske studier. Praktiseret pædagogisk forskning (fagelement nr ). 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer: Omfatter holdundervisning med læreroplæg suppleret med studerendes aktive deltagelse med oplæg og fremlæggelse af deres oplæg til undersøgelse, beskrivelse og analyse af indsamlet empirisk datamateriale. Desuden indgår opponentvirksomhed i forbindelse med andre studerendes arbejde. Faglige mål: Eksaminanden kan indsamle, analysere, fortolke og forklare empirisk data vedrørende pædagogiske fænomener sætte det indsamlede datamateriale i relation til en teoretisk tolkning. redegøre for teoretisk begrundede synspunkter på disse tilgange forbinde dette med det undersøgte fænomen. Pensum: Til eksamen opgiver den studerende 1000 normalsider vedrørende metodologier, undersøgelsesdesign, analysestrategier og samspillet mellem teori, metode, og dataindsamling i udforskningen af pædagogiske fænomener. Pensum skal afspejle kendskab til såvel grundlæggende principper bag forskellige metodologier som fortolkende og forklarende tilgange samt anvendelse af disse på pædagogiske fænomener. Af opgivelserne skal mindst 70% være hentet fra den, af studienævnet godkendte vejledende pensumliste. Den studerende skal senest 4 uger før eksamen have udarbejdet og af underviser godkendt pensumliste af samme omfang som den vejledende liste. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Aktiv undervisningsdeltagelse. eller B: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog med materiale. Censurform: Intern. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. A: Aktiv undervisningsdeltagelse: Prøven består i aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. mindst 75% fremmøde og 2 mindre oplæg efter aftale på holdet, f.eks. skriftlige rapporter af 4-6 normalsider. Der udøves opponentvirksomhed i forhold til mindst en anden skriftlig rapport. Den studerende undersøger efter aftale med eksaminator et pædagogisk fænomen, som efter eget valg studeres ud fra en eller flere metodologiske tilgange. B: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog med materiale: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog med materiale: Prøven består i en skriftlig opgavebesvarelse om et af den studerende formuleret og godkendt problem med efterfølgende mundtlig dialog. 17

18 Gruppebestemmelser: Prøveform A: Prøven kan aflægges individuelt, oplæggene kan dog aflægges i grupper af indtil 3 studerende. Ved Prøveform B: Den skriftlige hjemmeopgave kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Den efterfølgende mundtlige dialog aflægges individuelt og tager udgangspunkt i et individuelt spørgsmål. Omfang: Opgavebesvarelsen skal have et omfang på højst 15 normalsider. Ved gruppeprøve 8-10 normalsider pr studerende. Den mundtlige dialog foregår over 30 min. inkl. votering. Prøven har udgangspunkt i den skriftlige opgave og der indgår ikke særskilt forberedelsestid. Hjælpemidler: Ved udarbejdelsen af den skriftlige besvarelse kan alle hjælpemidler benyttes. Under den mundtlige dialog skal eksaminanden medbringe sin opgave og kan medbringe egne notater. Særlige bestemmelser: Emnet for opgaven aftales med eksaminator og godkendes samtidig med godkendelse af pensumliste. Ved bedømmelsen tæller den skriftlige opgavebesvarelse 75%, mens den mundtlige dialog tæller 25%. Modul 9 Bachelorprojekt. (15 ECTS-point) BA Project Kompetencemål: Den studerende kan selvstændigt redegøre for og anvende et pædagogisk videnskabeligt begrebs- og forståelsesapparat, samt kan gennemføre analyser af afgrænsede pædagogiske fænomener og problemstillinger, herunder diskutere, vurdere og perspektivere disse. Bachelorprojekt (fagelement nr ). 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende arbejder individuelt eller i gruppe med et projekt under vejledning af en eksaminationsberettiget underviser. Faglige mål: Eksaminanden kan gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for pædagogikken, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode inden for tekst- og kulturanalyse i forhold til projektets problemstilling gennemføre en undersøgelse af tekster eller fænomener med enten et mere teoretiskanalytisk eller et mere praktisk-formidlingsmæssigt sigte begrunde og diskutere den valgte tilgang i forhold til projektets problemstilling således at sammenhængen mellem problemstillingen og den valgte metode i hele fremstillingen er tydelig udtrykke sig klart og anvende relevante faglige begreber i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer perspektivere projektarbejdets resultater i en bredere sammenhæng. Pensum: En litteraturliste på normalsider skal godkendes af den studerendes vejleder sammen med godkendelse af emne og arbejdsplan. Maksimum en tredjedel af de opgivne sider må have været opgivet på egne tidligere godkendte pensumlister i fagelementerne

19 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog med materiale. Den fri skriftlige hjemmeopgave udarbejdes på baggrund af et den studerende formuleret problem, der skal være godkendt af eksaminator, samt en mundtlig dialog med udgangspunkt i den skriftlige fremstilling. Censurform: Ekstern. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen både ved individuel prøve og ved gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller af indtil 3 studerende som gruppeprøve med individuel bedømmelse, dvs. hver enkelt deltagers bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig selv. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Ved gruppeprøve, dvs. prøver, hvor projektet er skrevet i gruppe, aflægges den efterfølgende mundtlige prøve individuelt på baggrund af individuelle spørgsmål, som tager udgangspunkt i gruppeprojektet. Omfang: Opgaven skal have et omfang på højst 20 normalsider. Ved gruppeeksamen forøges opgavens omfang med 10 normalsider pr. studerende. Resumeet skal have et omfang på max. ½ normalside. Ved gruppeeksamen skal resumeet have et omfang på max 1 normalside. Den mundtlige dialog foregår over 30 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Til den mundtlige dialog skal eksaminanden medbringe sin opgave og kan medbringe egne notater. Særlige bestemmelser: Projektet aftales med eksaminator sammen med godkendelse af pensumliste. Den skriftlige fremstilling fremlægges til diskussion ved den mundtlige eksamen. Ved karakterfastlæggelsen tæller den skriftlige opgave 75% og den bundne mundtlige dialog 25%. Godkendelse. Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 30. oktober 2007 Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 30. november 2007 Justeret og godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 18. marts 2010 Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 12. august 2010 Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef 19