Flersprogede elever, faglig læsning og læsevanskeligheder
|
|
- Ada Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flersprogede elever, faglig læsning og læsevanskeligheder Indhold INTRODUKTION:... 1 FAGLIG LÆSNING... 2 FØRFAGLIGE ORD og GÆTTESTRATEGIER... 3 GENREPÆDAGOGIK, FUNKTIONEL GRAMMATIK OG SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK... 3 FANDANGO... 4 Multimodalitet i Fandango... 4 Fordele... 5 Læreren får... 5 Eleven får... 5 Eventuelle ulemper... 6 For lærer og elever... 6 Hvad vi ser (kap. 7)... 6 SAMMENFATNING... 7 LITTERATURLISTE... 8 INTRODUKTION: I både tosprogs- og fremmedsprogsundervisningen i skolen har flersprogede en dobbelt udfordring, fordi, hvor eleverne med dansk som modersmål skal koncentrere sig om at lære faget, skal de flersprogede lære sproget OG faget. Fordi fremmedsproget [eller andetsproget] både er medium og genstand for undervisningen, skal eleven bruge flere kræfter på både at beherske det sproglige og det indholdsmæssige niveau. 1 Denne opgave er baseret på nyere forsknings opgør med det hidtidige syn på flersprogede elevers sprog som mangel- og fejlbehæftet. I denne optik lægger vi i vores analyse af et læremiddel op til at forholde det til emner som faglig læsning, multimodalitet og førfaglige ord, for at give et bud på om læremidlet formår at tage hånd om de læsevanskeligheder, der kan forekomme hos flersprogede elever. 1 Jacobsen&Holst-Pedersen, 2012:112 1
2 Vi vil i den forbindelse undersøge, om genrepædagogikken, med sine rødder i den funktionelle grammatik og systemisk funktionel lingvistik, kan hjælpe os til at finde veje til at øge særligt flersprogede elevers læseforståelse. I anden del af opgaven, som består af en hjemmeside, der kan anvendes på en pædagogisk dag på en skole, vil vi komme med anbefalinger til, hvordan læreren kan anvende læremidlet, så det optimerer udbyttet af undervisningen for flersprogede elever. Vi har valgt læremidlet, Fandango for 5. klasse, da det er et nyt og meget benyttet materiale, der, ifølge deres eget udsagn, stort set er fyldestgørende i forhold til klasses fælles mål for danskfaget, dvs. hele indskolingen samt mellemtrinnet (Fandango, Lærervejledningen:8). Vores blik retter sig mod, i hvor høj grad Fandango tilgodeser andetsprogsperspektivet. Vi vil forholde resultaterne af vores analyse til Fælles Mål, faghæfte 1 og 19. FAGLIG LÆSNING [At] læse for at lære eller tilegnelse af viden gennem læsning af tekster 2 Faglig læsning er indført i Fælles mål 2009 for alle fag. Målsætningen er, at eleverne selvstændigt skal læse og tilegne sig viden, indsigt og oplevelser fra fagets tekster. Forståelsen af et emne indebærer, at det faglige sprog beherskes. Især fra mellemtrinnet begynder eleverne at skulle læse sig til viden. Faglig læsning indebærer kendskab til og anvendelse af genrernes sprog og tekststrukturer, forskellige læsemåder, fx skimming, at læse hurtigt og korrekt, og læseforståelsesstrategier før, under og efter læsningen som er afgørende for læseforståelsen. 3 4 For at støtte flersprogede elever bedst muligt, er førfasen i undervisningen særlig vigtig. Den baggrundsviden, eleverne er i besiddelse af, kan, hvis den bringes frem, hjælpe eleverne til at danne inferenser og forståelse. Aktivering af baggrundsviden kan fx tage udgangspunkt i elevens kulturelle baggrund, fritidsinteresser og kendskab til teksttyper. Ved at bruge visualiseringer, brainstorms eller konkretiseringer aktiveres forforståelsen. Faglige tekster er ofte kendetegnet ved mange fagudtryk, sammensatte ord, abstrakte ord, nominaliseringer og lange nominalgrupper. Ved tekstvalg kan læreren med fordel overveje at finde så eksemplariske tekster som muligt 5 og introducere egnede læsestrategier for eleverne med henblik på forståelse. 2 Arnbak, Elisabeth, 2003, og Arnbak i Jacobsen&Holst-Pedersen, Bråten 2007:70 4 Brudholm, Dansklærerforeningen, Fællesskrift 11 5 Valg af genremæssigt eksemplariske tekster er også et væsentligt element i genrepædagogikken, et element som vi dog af pladshensyn ikke har mulighed for at uddybe. 2
3 Eleven må have mulighed for at bruge de fire kulturteknikker lytte, læse, skrive og tale i undervisningen, da disse støtter hinanden. Eleven lærer at anvende sproget ved at være aktiv, både verbalt og skriftligt, og får på den måde nye ord og begreber på plads 6. FØRFAGLIGE ORD og GÆTTESTRATEGIER Førfaglige ord er ord, der hverken hører til blandt de mest frekvente, men heller ikke regnes som fagsprog. Problemet for tosprogede med denne ordtype består i en manglende udsættelse for dem i dagligdagen, både i og udenfor skolen, da de som nævnt er infrekvente og heller ikke umiddelbart bliver gennemgået af læreren, som fagudtryk i reglen ville blive det. Undersøgelser har vist, at omtrent halvdelen af det ordstof, der forekommer i fagbøger i folkeskolen, består af netop denne type ord, der stadig uden at være fagord i høj grad forekommer indenfor de enkelte fags litteratur, hvilket resulterer i den ovenfor nævnte sjældne udsættelse. 7 Ordene og deres betydning går derfor i et vist mål under radaren, særligt for tosprogede elever, og vil kræve særskilt fokus fra lærerens side for at øge disse elevers generelle læseforståelse. Et andet problem, der kan ses i sammenhæng med manglende kendskab til førfaglige ord, er de gættestrategier, de enkelte elever benytter sig af, når de støder på ukendte ord. J. Gimbel et.al. s undersøgelser har vist, at elever med tosproglig baggrund (omend variationerne indenfor denne gruppe er store) har tendens til at gætte ud fra lydlige sammenfald, der derfor ikke falder inden for det semantiske netværk, ordet befinder sig i (landbrug -> noget med bro), og som ordforråd lagres og huskes i# 8 Dette er selvsagt ingen hensigtsmæssig strategi og vil naturligt give problemer i forhold til læseforståelse generelt og specifikt inden for skolefagene. Dette problem kan adresseres i genrepædagogikken, hvor der åbnes mulighed for at gå mere i dybden med genrens sproglige materiale. 6 Bækgaard,Birgitte2011;27 7 Gimbel (2001) 8 Ibid. 3
4 GENREPÆDAGOGIK, FUNKTIONEL GRAMMATIK OG SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK A functional approach looks at how language enables us to do things in our daily lives. To participate successfully in school and the community [...] Derewianka, 2012:3 Genrepædagogik kan ses ikke blot som en litteraturpædagogisk tilgang, men endnu bredere: som en måde hvorpå man kan anskue og arbejde med menneskelig kommunikation (skriftlig og mundtlig) i en uddannelsessammenhæng. Den australske genrepædagogik udspringer af den funktionelle grammatik 9, der atter har sine rødder i den lingvistiske retning, systemisk funktionel lingvistik (SFL), som bl.a. Michael Halliday har udviklet. I SFL anskues sprogets funktion som skabelse af mening og grammatik som beskrivelsen af [...] hvordan sprog virker i forhold til at skabe betydning. 10 Sproget skabes i følge SFL altid inden for to kontekster: en kulturel (hvor vi finder genrerne) og en situationsmæssig. Det varierer alt efter konteksterne på både formog indholdssiden. 11 Derfor fokuserer genrepædagogikken på begge. Genrernes kulturelle bundethed indikerer nogle af de problemer, elever kan have i deres omgang med genrer, som ligger udenfor deres sproglige og kulturelle beredskab. Situationskonteksten bestemmes af: hvad der tales/skrives om (emnet/indholdet -> FELT); forholdet mellem parterne i kommunikationen (hvem -> TENOR); og om der er tale om talt eller skrevet sprog (MODE). 12 Disse tre områder kaldes under ét: tekstens register (ibid.). 13 Den konkrete udmøntning af genrepædagogikken kan tage mange former, men en af de mere kendte har fået navnet Teaching-Learning Cycle (Læringscirklen). Den består af en firdelt proces, hvori forforståelse, fokus på struktur og sproglige elementer samt fælles og individuel konstruktion af tekster indgår. Den del af genrepædagogikken, der udgøres af arbejdet med grammatik, kan uddybe og nuancere elevernes viden om genrer, idet de kan undersøge de grammatiske kategoriers funktion og betydning i de enkelte teksttyper. Dette gøres ved en farvekodning af ord og sætningsled alt efter funktion i sætningen. På denne måde kan eleverne selv tilføje et multimodalt element til den tekst, der arbejdes med. Dette farvesystem benyttes ikke i Fandango, men kunne tilføjes for herved at gøre det muligt at yderligere bevidstgøre eleverne om genrens bestanddele. 9 Mailand, 2007:26 10 Derewianka, 2012:1 11 Gibbons, 2002:2 12 Ibid. 13 Der er tale om et bredt tekstbegreb, som omfatter både det talte og skrevne sprog 4
5 FANDANGO Multimodalitet i Fandango Forfatterne fremhæver selv de multimodale elementer i Fandango som bestående af: fx illustrationer, diagrammer, modeller, skemaer og forskellige teksttyper som fx en instruktion, en forklaring eller en beretning i form af en dagbogsoptegnelse [...] filmklip. De enkelte elementer på et opslag skal ikke forstås som isolerede tekster, men indgår i en samlet forståelse. (Lærevejl.:31). Denne formulering i Fandango lægger sig fint op ad følgende forklaring på multimodale: De fleste visuelle budskaber er multimodale, dvs. at de indeholder forskellige udtryksformer, som skal afkodes og forstås forskelligt, men hvis forskellige indhold skal forenes i en indholdsmæssig syntese. 14 Fandango benytter sig af farvekoder, som letter skelnen mellem kapitlerne, og farverne er signal til en bestemt sammenhæng i teksten. Dette skulle ifølge forfatterne støtte en ikke nærmere defineret ***læsestrategi, hvilket kan bidrage til dannelsen af indre forestillingsbilleder. Dog er erfaringerne, som Fandango erkender, at eleverne er tilbøjelige til ikke at tage højde for disse visuelle fingerpeg, men i stedet går direkte til teksten. Derfor rådes læreren til, at lade eleverne se teksten an før læsning og beskrive fx modeller og illustrationer, så de kan støttes i forståelsen af det kommende tekstmateriale og kvalificere deres måde at læse på. Der er også opgaver i arbejdsbøgerne, hvor eleverne fx skal skrive en multimodal nyhedsartikel (ibid.). Fandango og andetsprogsperspektivet Nedenfor giver vi en generel liste-inddeling af fordele og muligvis problematiske træk ved Fandango set i et andetsprogsperspektiv, og sidst i afsnittet et mere tekstnært eksempel fra kap.7 om tilgangen til intertekstualitet. Fordele Vi har spottet en DSA-venlig tilgang af før/under/efterlæsnings-tilsnit. De vælger dog at kalde det helheddel-helhed (Lærervejl.:10) Udgangspunkt i elevens verden i forhold til emnevalg, grafisk fremstilling (inkl. farvekoder), medier (læs computerspil og film, som er up to date); grundige instruktioner til læreren om, hvordan man arbejder med læsning, medier etc. Desuden fokuseres en del på både mundtlig- og skriftlighed, dvs. at alle fire færdigheder trænes. Skriftsproget spiller en særlig rolle i elevernes intersproglige udvikling i skoleregi, da det skrevne sprog muliggør det arbejde med sproglig opmærksomhed, som skal bringe børnene videre i deres sproglige og hermed også faglige udvikling. Skriftsproget synliggør og fastholder viden og tankeprocesser og kan dermed betragtes som en generator for læring. 15 Det muliggør samtidig et fokus på sproget som helhed, på ord, indhold og form ( ) 15 Jacobsen&Holst-Pedersen, 2012:111 5
6 Læreren får hjælp til evaluering af elevernes kompetencer i forhold til arbejdet med den valgte litteratur og til hensigtsmæssig organisering af undervisningen hjælp til analyse af til tider svært tilgængelige tekster Eleven får multimodale tekster spiralisk opbygget faglig progression samme opbygning fra år til år (kan lette forståelsen pga. det mentale overskud eks. kendtheden giver) forsøg på bevidstgørelse omkring fiktive teksters dannelsespotentiale fokus på læsning af forskelligartede tekster: vi har bestræbt os på at finde spændende og udfordrende tekster, der kan virke som gode og typiske eksempler og indgå i et samspil med andre medier, som for eksempel billedkunst og computerspil. (Lærervejl., p.6). Eventuelle ulemper For lærer og elever svært formulerede opgaver blanding af genrer, der ikke hjælper eleven til at få hold på de enkelte genrer (eks. en artikel i et leksikon, der ligner alt andet end et leksikon) til tider svært at parre lærervejledning med grundbog/arbejdsbøger i kap. 4 om virkemidler: rodet første side og flere forskellige faglige begreber, der ikke nødvendigvis er relaterede (homonymer, sammensatte ord og medbetydninger) overskriften reflekterer tilsyneladende ikke kapitlets hovedtema, der er virkemidler, hvilket står med meget små typer under overskriften. Man går herefter over til et indslag om Encyklopædi, hvor begrebet virkemidler ikke dukker op. udsagn forekommer, der begrænser elevernes mulighed for at danne egne billeder/associationer (afsnittet om negative/positive associationer til ord, Grundbog:103) der mangler generel orientering til eleverne om, hvad målet med undervisningen er, hvilket ikke befordrer motivation. Dette skal i så fald tilføjes af læreren, dette kunne med fordel have været fremgået af elevernes arbejdsbog 6
7 Bagest i kapitlet(7) skal eleverne bl.a. evaluere deres udbytte af arbejdet. De får at vide, at de har lært noget om poetiske tekster men det er ikke sprogligt præciseret hvad, der kendetegner en poetisk tekst. De får også at vide, at de har arbejdet med nærlæsning, uden at dette er præciseret som et mål med arbejdet med kapitlet. Eleverne kunne have fordel af at være orienteret om, hvad der vil blive evalueret på, eller blive oplyst om, at det er en læsestrategi/læserute 16, at holde sig for øje, hvad man evalueres på i slutningen af kapitlet. Hvad vi ser (kap. 7) Ved første møde bemærkes farvebrugen. Multimodaliteten består her tilsyneladende af: gennemgående gule farver (andre kapitler har andre farver); billeder/tegninger/fotos; tekstbokse; alm. tekst; henvisninger til opgaver i arb.bogen. Sammenholdt med faghæfte 19 og de synspunkter om en teksts tilgængelighed der fremkommer, kan salmen Op al den ting næppe umiddelbart vurderes som videre relevant for eleverne, med alderssvarende eller fængende indhold (hvilket dog kan diskuteres), med præcist ordforråd eller simpel syntaks. Persongalleriet er for så vidt begrænset, da salmen handler om Gud og konger, men om det også er genkendeligt må vel bero på en forudgående snak med eleverne om tro og religiøs musik i forskellige kulturer. Kapitlet tager udgangspunkt i en salme, men ved fravær af en førfase af ovenstående type kan man muligvis klandre Fandangos forfattere for at forudsætte en kultur-kristen forforståelse af temaet, og man får ikke bragt flersprogede elevers kulturelle baggrund som ressource i spil. Tekstens almengyldige tema om meningssøgen og oplevelsen af naturens små og store fænomener gør emnet universelt. Vi mener dog, at nærmere vurderinger af teksters relevans må foretages på baggrund af den kontekst, hvori teksten skal bruges, således at man ikke fra starten dømmer eksempelvis kompliceret syntaks ude eleverne skal jo have mulighed for at stifte bekendtskab med det, omend ikke nødvendigvis i en modtageklasse. SAMMENFATNING Flersprogede elevers udbytte af undervisningen afhænger af forståelsen af det danskfaglige indhold, og af muligheden for at udvikle et danskfagligt sprog. For de flersprogede elever har danskfaget en ekstra dimension udover det danskfaglige, nemlig den sproglige. Konsekvensen er, at eleven skal tilegne sig nyt ved hjælp af nyt. 17 Fandango siger om sig selv, at systemet gør en del ud af at tage afsæt i elevens verden, men set i et andetsprogsperspektiv kan der gøres meget mere og andet. Eksempelvis ved at klæde eleverne på, 16 Arnbak 2009:63 17 Daugaard,2010:242 7
8 forforståelsesmæssigt, ved at tage udgangspunkt i deres mulige erfaringer med religiøs musik, flere førfaglige ord behandlet i forskellige opgavetyper i materialet. Der lægges op til ordforrådsarbejde forud for arbejdet med teksterne, og vi mener, at det ved hjælp af efter-aktiviteter kunne sikres, at elevernes ordforråd øgedes ved at centrere øvelserne omkring det allerede gennemgåede ordforråd. Vi vil præsentere vores anbefalinger til lærere, der betænker at bruge Fandango5, på en hjemmeside på følgende adresse: 8
9 LITTERATURLISTE Arnbak Elisabeth (2003): Faglig læsning - at læse for at lære, Gyldendal Bråten Ivar (red.)(2007): Læseforståelse, Kliim Bækgaard Birgitte (2011): tosprogsdimensionen i faglig læsning i danskfaget hentet Daugaard Line Møller (2010): Dansk som andetsprog i: Asmussen, Clausen (red.): Mosaikker til danskstudiet, Gyldendal Akademisk Derewianka Beverly: A new grammar companion, PETAA, 2012 Fælles Mål 2009, Faghæfte 1 (dansk), UVM Fælles Mål 2009, Faghæfte 19 (dsa), UVM Gibbons Pauline: Scaffolding Language, Scaffolding Learning, Heinemann, 2002 Gimbel Jørgen (2001): : Tosprogede elevers ordforråd - at kunne og turde gætte hensigtsmæssigt i UFE tema, 2001 (opdateret 2010), ( Jacobsen Susanne Karen & Jette von Holst-Pedersen (2012): Sprog på skrift - Faglig læsning og skrivning i fremmedsprog i Læsning og skrivning i alle fag, Dafolo Mailand Mette Kirk (2007): Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007 May Trine og Susanne Arne-Hansen (2009): Fandango 5, Lærervejledning, Arbejdsbog og Grundbog, Gyldendal 9
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19
Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereLæsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster
1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever Indhold At være tosproget et læringsvilkår... 3 At læse på andetsproget dansk.... 5 Sprog og læsning i 0. klasse.... 6 Sprog og læsning i indskolingen...
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereDansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik. Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf
Dansk som andetsprog Læreplan og karakterstatistik Sune Weile, fagkonsulent dansk stx/hf Program 11.30-12.00 Ankomst og frokost 12.00-12.30 Velkomst og introduktion til faget Dansk som andetsprog A v.
Læs mereFordeling af karakterer
Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog D skriftlig fremstilling Maj termin 2015 Der er indgivet beretning af 26 beskikkede censorer på grundlag af 606 besvarelser Besvarelserne fordeler
Læs mereModersmålsundervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan samtale om egne oplevelser og kendte emner Eleven kan deltage i samtaler og diskussioner
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereDybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse
Mål Anbefalinger fra Silkeborgs Kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for 2014sat 0. KLASSE 1.Arbejd med forforståelse af indholdet, når et emne startes op. 2.Arbejd med centrale ord og
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereGRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereÅrsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)
Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 december 2016 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mereStig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013
Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereSNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereUndervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4
Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereGrundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål
Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereLæsning med flere sprog
Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mere