9. januar 2013 MSO 1. Indledning Det danske elsystem Vejen fra producent til forbruger Balanceansvar og planer...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer..."

Transkript

1 Elmarkedet i Danmark 9. januar 2013 MSO 1. Indledning Det danske elsystem Vejen fra producent til forbruger Balanceansvar og planer Engrosmarkedet Et marked for el Engrosmarkedets faser Handel med el på Nord Pool Spot Day-ahead markedet Handel på day-ahead markedet Prisområder og flaskehalse Day-ahead markedskobling Intraday markedet Handel på intraday markedet Intraday markedskobling Balanceafregning Forward-markedet finansiel prissikring Prissikring mod systemprisen Futures Forwards Prissikring mod områdeprisen Contracts for Difference Put and call options Fysiske transmissionrettigheder Dok , Sag 13/208 1/20

2 1. Indledning Dette notat beskriver det danske engrosmarked for elektricitet. Over de følgende afsnit gives en introduktion til elmarkedets produkter, handelsplatforme og funktionsmåde. For konkrete markedsregler og tekniske krav til produktionsanlæg henvises til markedsforskrifterne for elmarkedet. 1.1 Det danske elsystem Det danske transmissionsnet leverer el til mere end fem millioner husstande og virksomheder. Hver dag passerer elektricitet fra blandt andet vindmøller, kraftværker og solceller gennem transmissionsnettets mere end 4000 km ledninger. Nettet er opdelt i det nationale 400 kv net og de regionale net på 150/132 kv, der begge ejes og drives af Energinet.dk. Figur 1.1. Det danske transmissionsnet i Kilde: Energinet.dk I praksis består det danske elsystem i dag af to sammenkoblede synkronområder, Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2), adskilt af Storebælt. De to synkronområder er teknisk sammenpasset med henholdsvis Norden og Kontinental Europa og var indtil for få år siden ikke forbundne. Frem til slutningen af 1990erne var den øst- og vestdanske produktions- og omkostningsstruktur stort set ens og behovet for en sammenkobling af systemerne begrænset. Med udbygningen af vindenergi og decentral kraftvarme har dette forhold ændret sig og i august 2010 satte Energinet.dk en fast jævnstrømsforbindelse over Storebælt i drift. Dok , Sag 13/208 2/20

3 Ligesom det nationale transmissionsnet i Øst- og Vestdanmark er sammenkoblet gennem storebæltsforbindelsen, er det danske elnet fysisk integreret med vores nabolande gennem fem el-forbindelser til udlandet. Forbindelserne, der går til Sverige, Norge og Tyskland, opereres i fællesskab af Energinet.dk og de pågældende nabolandes systemoperatører. 1.2 Vejen fra producent til forbruger Den fysiske transport af elektricitet i transmissionsnettet er dog kun et aspekt af mange i elektricitetens vej fra producent til forbruger. Tidligere var hele elsektoren vertikalt integreret i lokale selskaber, der stod for alt fra produktion til distribution. Som følge af de seneste års liberaliseringer af elsektoren er værdikæden nu brudt op og en række nye aktører konkurrerer på elmarkedet. En helt almindelig elregning giver et godt billede af de led, elektriciteten passerer igennem, og de aktører, der er indblandet. Tabel 1.2. Eksempel på elregning til slutkunde Herover ses en typisk regning for en privat el-forbruger, en såkaldt slutkunde. Slutkunden kan være enten en privat husholdning eller en erhvervsmæssig aftager. Som den endelige forbruger af den producerede el, betaler slutkunden (foruden en række statslige afgifter) til to aktører en netvirksomhed og en elleverandør. Netvirksomheden i dette tilfælde Energi Fyn City Net - ejer, driver og vedligeholder distributionsnettet i et geografisk afgrænset område. Som ejere af distributionsnettet har netvirksomhederne ansvaret for at levere forbrugsmålinger til Dok , Sag 13/208 3/20

4 alle aktører, det vil sige at netvirksomheden måler slutkundens forbrug og indberetter det til el-leverandøren. Slutkunden modtager en regning fra netvirksomheden for brug af transmissions- og distributionsnettet det, der på regningen anføres som transportbetaling. Efterfølgende afregner netvirksomheden den overliggende transportbetaling og PSOen med den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk. El-leverandøren i dette tilfælde Energi Fyn Handel - køber el på engrosmarkedet fra producenter eller el-handlere oftest gennem den fællesnordiske elbørs Nord Pool Spot. Herefter handler el-leverandøren den til slutkunderne på detailmarkedet. På regningen fremgår detailmarkedsprisen under overskriften Betaling for el. Denne pris - 33,40 øre - er kundens rene elpris. Siden 1. januar 2003 har slutkunderne haft ret til selv at vælge leverandør. Kunder, der ikke ønsker at gøre brug af det frie leverandørvalg, forsynes af den forsyningspligtige virksomhed i deres område. Danmark er geografisk opdelt i en række forsyningsområder, indenfor hvilke en konkret el-leverandør har forsyningspligten. Med rollen som forsyningspligtig virksomhed er leverandøren forpligtet til at sælge el til slutkunderne i området. 1.3 Balanceansvar og planer I ethvert elsystem er det desuden nødvendigt med en aktør, der har ansvar for den overordnede stabilitet i nettet hvilket vil sige, at både import og eksport, samt frekvens og spænding, skal holde sig indenfor aftalte grænser. Denne aktør kaldes den systemansvarlige virksomhed, og i Danmark varetages denne rolle af Energinet.dk. Energinet.dk er ejet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og er underlagt tilsyn af Energitilsynet. For at sikre, at balancen mellem køb og salg af el konstant opretholdes, har udvalgte aktører på elmarkedet status som balanceansvarlige. Al produktion, forbrug og handel med el skal være tilknyttet en balanceansvarlig aktør. I praksis kan denne rolle overdrages til andre balanceansvarlige aktører. Hvis eksempelvis el-leverandøren ikke selv er balanceansvarlig, garanteres balancen gennem en aftale om indkøb med en balanceansvarlig markedsaktør. Nedenstående figur 1.2 illustrerer elmarkedets aktører og forbindelserne imellem dem. Dok , Sag 13/208 4/20

5 Figur 1.2. Aktørerne på elmarkedet Kilde: Energinet.dk De balanceansvarlige aktører anmelder deres forventede aktivitet til Energinet.dk ved indsendelse af forskellige planer. Senest kl dagen inden driftsdøgnet indsender de balanceansvarlige aktører en såkaldt aktørplan til Energinet.dk med en samling af såkaldte timeenergier en opgørelse over købte og solgte MW pr. time - for det kommende døgn. Denne plan kan justeres frem til 45 minutter før driftstimen, hvorefter den er bindende for aktøren. Der er dog ikke krav om at aktørerne skal være i balance hverken i aktørplanen eller i selve produktionen og forbruget i driftstimen. Ubalancer i planen og afvigelser fra planen i driftstimen afregnes efterfølgende i balancemarkedet som beskrevet i kapitel 5. I aktørplanen indgår udover time-energierne også handelsplaner. Handelsplanerne angiver selve udvekslingen af el mellem to balanceansvarlige aktører. De aktører, der har produktionsbalanceansvar, skal desuden indsende en køreplan, der angiver produktionen opdelt i 5-minutters intervaller over det kommende døgn. Køreplanen skal indsendes senest kl inden driftsdøgnet. Planerne er et vigtigt værktøj for Energinet.dk fordi de hjælper med at forudse ubalancer i systemet før de opstår og danner grundlag for vurderingen af behovet for systemstabiliserende tiltag. Dok , Sag 13/208 5/20

6 2. Engrosmarkedet Den danske elsektor beskæftiger aktører i alle led af værdikæden, lige fra udvinding og produktion, over transmission og handel, til distribution og detailsalg. Liberaliseringen af elsektoren indførte konkurrence mellem producenter og leverandører. Disse aktører handler sammen på engrosmarkedet. På grund af sin status som naturligt monopol er transmissionsnettet ikke konkurrenceudsat. Transmissionsnettet ejes derfor af staten gennem Energinet.dk. Fordi transmissionsnettet udgør den fysiske platform for engroshandelen med el det er via transmissionsnettet at køber og sælger udveksler el - er det Energinet.dk, der sætter rammerne for denne handel. Figur 2.1. Engrosmarkedets placering i værdikæden 2.1 Et marked for el El har to særlige egenskaber som adskiller sig fra de fleste andre varer. For det første kan el, selvom det er teknisk muligt, ikke i dag lagres på økonomisk rentabel vis. Derfor skal el forbruges, så snart den er produceret. For det andet har el ingen kvalitativ differentiering. I nettet kan man derfor ikke skelne mellem el produceret af forskellige kilder, eksempelvis el fra kulkraftværker og fra vindmøller. Når el fødes ind i transmissionsnettet sammenblandes produktion fra alle kilder. Disse egenskaber har flere konsekvenser for indretningen af elmarkedet. En er at alle udbydere og aftagere gennem elnettet er koblet til én, fælles pulje af el. En anden er, at når el-leverandøren køber en bestemt mængde el, forpligter han sig til at forbruge den mængde i leveringsøjeblikket. På samme måde sælger producenter ikke alene en bestemt mængde el, han forpligter sig også til at føde den ind i nettet på et bestemt tidspunkt. Fordelene ved at have et markedsbaseret elsystem er mange. For det første sikrer markedet pristransparens og sørger for at el hele tiden produceres af de enheder, der har de laveste produktionsomkostninger. For det andet forbedrer markedet håndteringen af transmissionskapaciteten. På det nordiske elmarked Dok , Sag 13/208 6/20

7 allokeres transmissionskapaciteten i hovedreglen implicit, det vil sige sammen med elektriciteten, med undtagelsen af kapaciteten på den dansk-tyske grænse, der allokeres eksplicit, det vil sige uden selve elektriciteten. For det tredje sikrer markedet at el flyder fra lav- til højprisområder. Markedsmekanismen sikrer en effektiv udnyttelse af produktionen ved at el i hovedreglen flyder fra lavprisområder til højprisområder. 2.2 Engrosmarkedets faser Aktiviteten i engrosmarkedet kan grovkornet opdeles i fire faser. Frem til dagen før driftsdøgnet: Fra måneder og år før driftsdøgnet og frem til dagen før driftsdøgnet er der aktivitet i forwardmarkedet. På NASDAQ OMX kan markedsaktørerne købe finansielle produkter, der prissikrer den fremtidige dayahead pris på el. Desuden handles fysisk transmissionskapacitet på den jysktyske forbindelse gennem års- og månedsauktioner. Disse markeder er beskrevet nærmere i kapitel 5. Dagen før driftsdøgnet: På selve dagen før driftsdøgnet foregår handlen på dayahead markedet - i Norden kendt som spotmarkedet. Dette marked er nærmere beskrevet i kapitel 3. Kl efter spotmarkeder er lukket - indsender de balanceansvarlige aktører bindende aktørplaner for forbrug, produktion og handel for det efterfølgende døgn. Aktørplanerne godkendes efterfølgende af Energinet.dk, men kan ændres frem til en time før driftstimen gennem handler på intraday markedet eller ved bilaterale handler mellem to aktører. Frem til driftsøjeblikket: I denne fase kan aktørerne handle sig i balance på Nord Pool Spots intraday marked. Intraday markedet er åbent fra kl og frem til en time før driftstimen. Dette marked er nærmere beskrevet i kapitel 3. Herefter ligger ansvaret for at balancere systemet alene hos systemoperatøren, som gennem en række systemydelser kan tilpasse produktionen. Balancen opretholdes blandt andet ved at Energinet.dk køber el (opregulering) eller sælger el (nedregulering) på regulerkraftmarkedet. Samtidig stabiliseres frekvensen i nettet af de automatiske reserver i selve driftsøjeblikket. Markedet for systemydelser er ikke beskrevet i dette notat. Dagen efter driftsdøgnet: Efter driftsdøgnets afslutning indsamles målinger af reelt forbrug og produktion og sammenholdes med aktørplanerne. Herefter afregnes ubalancerne mellem planlagt produktion/forbrug og de reelle mængder i det, der kaldes balancemarkedet. Dette marked er beskrevet i kapitel 4. Dok , Sag 13/208 7/20

8 3. Handel med el på Nord Pool Spot Handel med el kan i udgangspunktet foregå enten bilateralt mellem to parter eller på en elbørs. I Norden har vi et integreret nordisk marked med en fælles elbørs Nord Pool Spot med hovedsæde i Oslo, Norge. På Nord Pool Spot handles el og overførselskapacitet mellem aktører i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland og Litauen i en samlet pakke og købs- og salgsbud fra producenter og forbrugere i hele Norden matches centralt. Nord Pool Spot tilbyder to handelspladser for fysisk elhandel day-ahead markedet (Elspot) og intraday markedet (Elbas). 3.1 Day-ahead markedet El-leverandører og producenter handler i day-ahead markedet for at dække produktion og forbrug for det følgende døgn. Day-ahead markedet er det største af Nord Pool Spots markeder og mere end 70 procent af det samlede elforbrug i Norden handles her Handel på day-ahead markedet Handel på Nord Pool Spots spotmarked sker efter en fast tidsplan. Inden kl dagen inden driftsdøgnet oplyser de nordiske systemansvarlige virksomheder, i Danmark Energinet.dk, hvor meget kapacitet på forbindelserne mellem prisområderne, der er til rådighed for spotmarkedet for det næste døgn. Senest kl indmelder el-leverandører og producenter købs- og salgsbud på mængde og pris til Nord Pool Spot og markedet lukker derefter for yderligere handel. Buddene kan indmeldes på timebasis eller som blokbud over flere timer. Et timebud angiver mængde og pris for en konkret time i driftsdøgnet. Et blokbud angiver mængde og pris for mindst tre sammenhængende timer. Blokbud accepteres enten i sin helhed eller slet ikke. For at blokbud kan accepteres skal et af følgende kriterier være opfyldt. For en salgsblok skal salgsprisen være lavere end den gennemsnitlige elspotpris for de pågældende timer og for en købsblok skal købsprisen være højere end den gennemsnitlige elspotpris for de pågældende timer. Blokbud er særligt anvendelige for anlæg hvor høje opstartsomkostninger gør det urentabelt at producere i få timer ad gangen. Senest kl matcher Nord Pool Spot alle købs- og salgsbud under hensyn til de begrænsninger der er i elnettet. På denne måde udregnes 24 timepriser for hele Norden gennem en fælles prisberegningsalgoritme. Når udbud og efterspørgsel er matchet, offentliggøres priserne og aktørerne informeres om, hvilke mængder de har handlet. De balanceansvarlige indsender derefter aktørplanerne til den systemansvarlige aktør, Energinet.dk. Dok , Sag 13/208 8/20

9 I udgangspunktet gennemføres alle handler til samme markedspris den såkaldte systempris illustreret i figur 3.1. Prisen svarer til det sidst aktiverede bud i markedet marginalprisen for el på det samlede, nordiske marked. Men på grund af flaskehalse i det nordiske system opererer day-ahead markedet med en række prisområder, mellem hvilke priserne kan variere. Nord Pool Spot har dog fastsat et loft og en bund for priserne på markedet. Priser lavere end 200EUR/MWh eller højere end 2000 EUR/MWh accepteres ikke. Figur 3.1. Prisdannelse på day-ahead markedet Kilde: Nord Pool Spot Prisområder og flaskehalse Selvom det nordiske område udgør ét samlet elmarked med en fælles elbørs er elpriserne ofte forskellige i eksempelvis Norge og Danmark eller på Sjælland og i Jylland. Normalt udjævnes prisforskelle automatisk i elmarkedet ved at elektriciteten flyder fra lavprisområder til højprisområder. Men når der kun er begrænset kapacitet (en flaskehals) på forbindelsen mellem to områder eksempelvis forbindelsen mellem Norge og Vestdanmark overføres der ikke nok el til at markedet kan udligne priserne. For at håndtere disse flaskehalse er Norden opdelt i en række områder på både day-ahead og intraday markedet, se figur 3.2 herunder. I hvert område matches udbud og efterspørgsel under hensyntagen til import og eksport til naboområder. Dermed dannes forskellige priser i de forskellige områder. Flaskehalse fører altså til geografisk betingede udbuds- og efterspørgselsvariationer, der på markedet omsættes i differentierede priser. Denne begrænsning i Dok , Sag 13/208 9/20

10 overførselskapaciteten på et marked med én fælles børs, der fører til opdeling i forskellige prisområder, kaldes market splitting. Figur 3.2. Prisområder i Nord Pool Spots day-ahead marked Kilde: Nord Pool Spot Prisberegningsmekanismen på Nord Pool Spot indregner flaskehalsbegrænsningen i ligevægtsprisen i alle områder. I praksis betyder det, at udvekslingen bliver en del af udbudskurven i importområder og en del af efterspørgselskurven i eksportområder, se figur 3.3. Ved at sælge el fra et lavprisområde til et højprisområde genereres en avance en såkaldt flaskehalsindtægt. Flaskehalsindtægten tilfalder systemoperatørerne, der ejer transmissionsforbindelserne, og skal ifølge EU-lovgivningen anvendes til investeringer i og vedligeholdelse af transmissionsnettet. Dok , Sag 13/208 10/20

11 Figur 3.3. Market splitting i praksis Kilde: Nord Pool Spot Fordi al transmissionskapacitet mellem de nordiske prisområder allokeres af Nord Pool Spot kan man ikke handle bilateralt mellem forskellige prisområder. Bilaterale handler kan derimod foregå indenfor et af de nordiske prisområder, hvor der per definition ikke er begrænsninger i overførselskapaciteten. Skulle der alligevel opstå problemer med en intern flaskehals, udligner den systemansvarlige virksomhed ubalancen ved at købe og sælge produktion på hver side af flaskehalsen Day-ahead markedskobling Det nordiske marked er kun ét af flere europæiske elmarkeder. Når forskellige markeder kobles sammen eksempelvis det centraleuropæiske og det nordiske kaldes det markedskobling. Mekanismerne ved markedskobling minder om market splitting, og sikrer, at el kan flyde fra lavprisområder til højprisområder. På samme måde som ved market splitting genereres en flaskehalsindtægt, som tilfalder ejeren af transmissionskapaciteten - typisk de systemansvarlige virksomheder. European Market Coupling Company (EMCC) har siden november 2009 sammenkoblet det nordiske og tyske marked på de to forbindelser til Tyskland fra henholdsvis Jylland (DK1-DE) og Sjælland (Kontek). Fra januar 2011 er også NorNed-forbindelse fra Norge til Holland og forbindelsen mellem Sverige og Tyskland koblet gennem EMCC, se figur 3.4. EMCC er ejet af Energinet.dk i fællesskab med Nord Pool Spot, European Energy Exchange, 50Hertz Transmission og TenneT TSO GmbH. Dok , Sag 13/208 11/20

12 Figur 3.4. Markedskobling med EMCC Kilde: EMCC Sammenkoblingen sker gennem interim tight volume coupling (ITVC). ITVC er en simpel markedskoblingsmekanisme, hvor EMCC lægger bud ind på børserne i Norden, Tyskland og Holland med udgangspunkt i de allerede beregnede priser på børserne og den transmissionskapacitet, der står til rådighed for forbindelserne. På Kontek stilles transmissionskapacitet på op til 585 MW mod syd og 600 MW mod nord til rådighed for markedet via EMCC. Eksplicitte auktioner mellem Jylland og Tyskland På den jysk-tyske forbindelse allokeres kapaciteten i udgangspunktet eksplicit (uden energi) ved salg af 150 MW i hver retning på årsauktioner og yderligere 100 MW fra Danmark til Tyskland og 300 MW fra Tyskland til Danmark på månedsauktioner (se også kapitel 5). På baggrund af daglige beregninger stilles eventuel yderligere ledig kapacitet til rådighed i day-ahead markedet via EMCC. Hvis markedskoblingen fejler, eksempelvis på grund af IT-problemer, gennemføres der skyggeauktioner af kapacitet på forbindelserne i form af eksplicit handel med kapaciteten, hvorefter Nord Pool Spot kører det nordiske marked uden Dok , Sag 13/208 12/20

13 hensyntagen til markederne i Tyskland og Holland. Skyggeauktionerne håndteres af det fælleseuropæiske auktionskontor CASC.EU i Luxembourg. Som følge af den tredje liberaliseringspakke og den europæiske target model skal alle europæiske markeder integreres i ét, pan-europæisk marked. Det første skridt på vejen er en markedskobling mellem de nordvesteuropæiske markeder (UK, Norden, Frankrig, Tyskland og Benelux). Denne markedskobling skal være implementeret ved udgangen af Herefter vil én, fælles algoritme stå for dagligt at matche køb- og salgsbud fra Frankrig til Finland, på samme vis som det i dag sker på Nord Pool Spotss spotmarked. 3.2 Intraday markedet Spotmarkedet lukker kl dagen inden driftsdøgnet. Efterfølgende handel kan fra kl og frem til en time før driftstimen finde sted på intraday (Elbas) markedet. På dette marked kan en aktør handle sig i balance, eksempelvis i tilfælde hvor et kulkraftværk tvinges til driftsstop eller en offshore vindmøllepark producerer mindre el end prognosticeret. Elbasmarkedet opereres af Nord Pool Spot og dækker det interne nordiske område inklusive Estland. De handlede mængder på intraday markedet er betydeligt mindre end på dayahead markedet. Over de kommende år forventes denne forskel at blive reduceret i takt med at mere og mere vedvarende energi skal indpasses i nettet og ubalancerne derfor bliver større. Et velfungerende intraday marked kan altså være en af nøglerne til den grønne omstilling Handel på intraday markedet Kl dagen inden driftsdøgnet offentliggør Nord Pool Spot de for intradayhandlen tilgængelige kapaciteter. Herefter forløber handelen kontinuerligt frem til en time før den pågældende driftstime. Bud indsendes til Nord Pool Spot for en pågældende time og mængde. Ligesom i spotmarkedet kan der indgives blokbud i intraday markedet. Blokbud kan spænde fra 1 til 32 timer. Et entimes blokbud adskiller sig fra almindelige timebud ved at skulle accepteres i sin helhed, hvor timebud også kan accepteres delvist. Intradayhandler gennemføres løbende og afregnes derfor efter pay-as-bid princippet. Det vil sige at Nord Pool Spot matcher de bedste købs- og salgsbud, hvorefter handlen indgås mellem højeste købspris og laveste salgspris, ligesom mange kender det fra aktiemarkedet. Handelen foregår med undtagelse af den jysk-tyske forbindelse som kontinuerlig implicit allokering, hvor timeenergier og transmissionskapacitet handles samtidig. Dok , Sag 13/208 13/20

14 3.2.2 Intraday markedskobling Ligesom på day-ahead markedet pågår der i øjeblikket et ambitiøst arbejde med at markedskoble de europæiske intraday markeder. Første skridt på vejen er markedskoblingen i Nordvesteuropa, som de pågældende systemoperatører og børser i øjeblikket er ved at gennemføre i regi af NWE intraday projektet. Intraday markedet dækker allerede i dag forbindelserne Sverige-Tyskland (Baltic Cable), Norge-Holland (NordNed) og Østdanmark-Tyskland (Kontek). På Kontek stilles den kapacitet, der ikke er solgt i day-ahead markedet, til rådighed for implicit handel på intraday markedet. Mellem Jylland og Tyskland indføres implicit handel først når markedskoblingen er endeligt gennemført formentlig i Frem til 2014 handles overførselskapaciteten på denne forbindelse eksplicit (uden energi) fra dagen inden driftsdøgnet kl til 75 minutter inden driftstimen. Køb af kapacitet på forbindelsen sker på den europæiske kapacitetsplatform, Intraday Capacity Service, der også administrerer intraday-salg af transmissionskapacitet på en række andre europæiske forbindelser, og giver adgang til en transportkanal mellem Danmark og Tyskland. Den elektricitet, der strømmer på transportkanalen, handles herefter separat gennem bilaterale handler. 4. Balanceafregning De balanceansvarlige aktører overholder sjældent deres planer til fulde i driftstimen. Der kan være mindre vind i vindmøllerne end forventet eller forbrugerne kan bruge uforudset meget elektricitet. Under driftstimen er det derfor nødvendigt at den systemansvarlige virksomhed konstant balancerer produktion og forbrug. En stor del af denne balancering sker gennem køb af op- og nedregulering med regulerkraft. Når driftsdøgnet er slut afregnes aktørerne for de ubalancer, der har været i deres indsendte aktørplaner. Ofte vil der eksempelvis være forskel på det forbrugsestimat, el-leverandøren har meldt ind for en driftstime og det reelle forbrug i den pågældende time. I dette tilfælde afregnes aktørens ubalancer på balancemarkedet gennem køb og salg af balancekraft fra Energinet.dk. Balancekraft er ikke et fysisk produkt på lige fod med eksempelvis regulerkraft, men derimod et fiktivt produkt, en slags nettoopgørelse, der bruges til at afregne aktørernes ubalancer. Ubalancer afregnes enten efter etprismodellen eller toprismodellen. Dok , Sag 13/208 14/20

15 Med etprismodellen afregnes ubalancer altid til regulerkraftprisen - den pris, den systemansvarlige virksomhed har betalt for at balancere med regulerkraft i driftstimen. Forbrugs- og handelsbalanceansvarlige afregnes efter etprismodellen. Det vil sige, at den balanceansvarlige betaler for negativ balance (hvis det reelle forbrug er større end anført i planen) og kompenseres for positiv balance (hvis det reelle forbrug er lavere end anført i planen). Med toprismodellen afregnes enten til regulerkraftprisen eller spotmarkedsprisen. Produktionsbalanceansvarlige afregnes efter toprismodellen. Hvis ubalancen er i samme retning som den overordnede ubalance, og dermed forværrer systemubalancen, afregner Energinet.dk til regulerkraftpris. Hvis ubalancen modvirker den overordnede ubalance i systemet afregnes til spotprisen. Toprismodellen giver producenterne et incitament til at byde produktion ind i regulerkraftmarket. Desuden genereres et provenu til Energinet.dk som anvendes til at finansiere den faste rådighedsbetaling for reservekapacitet og i sidste ende til at sænke systemtariffen. Dok , Sag 13/208 15/20

16 5. Forward-markedet finansiel prissikring Fordi el ikke kan lagres i nettet kan små ændringer i udbud og efterspørgsel i visse tilfælde føre til meget store prisudsving. Disse prisudsving er meget større end på de fleste andre markeder, såsom olie- eller kulmarkederne. Day-ahead prisen på det nordiske elmarked har historisk set vist en betydelig volatilitet priserne svinger meget fra både time til time og område til område. For aktørerne på markedet udgør disse prisudsving en finansiel risiko. Som på andre markeder kan risikoen dog reduceres gennem handel med forskellige finansielle produkter. Især el-leverandører, som i den ene ende er bundet til at levere fastprisprodukter til kunder og i den anden ende er fuldt eksponeret overfor udsving i markedsprisen, har behov for at afdække risiko. Omvendt har producenterne et cash flow der svarer til prisudsvingene og kan derfor bedre påtage sig risici. Denne handel kaldes hedging eller prissikring og foregår i forward-markedet. I forward-markedet handles i modsætning til day-ahead og intraday markedet ikke en eneste fysisk kwh, men kun finansielle produkter knyttet til fremtidig handel med el. Foruden handlen med fysiske transmissionsrettigheder på den jysk-tyske forbindelse er der fire hovedprodukter på det finansielle marked: Futures Forwards Contracts for Difference (CfDs) Put and call options På grund af det nordiske elmarkeds opdeling i prisområder kan prisrisikoen opdeles i to - en eksponering overfor udsving i systemprisen og en eksponering overfor udsving i områdeprisen. Gennem handel med en kombination af forwards/futures, der sikrer mod tidsvariation i systemprisen, og CfD er, der sikrer mod geografiske udsving mellem områdepris og systempris, kan aktøren afdække begge risici. De finansielle produkter handles i modsætning til den fysiske el ikke på Nord Pool Spots markeder, men hos en privat aktør, NASDAQ OMX Commodities. Produkterne handles kontinuerligt på samme måde som aktier og har forskellige specifikationer, se nedenstående tabel 5.1. Dok , Sag 13/208 16/20

17 Tabel 5.1. Base Load Peak Load Produkter Futures: Dag, Uge Forwards: Måned, Kvartal, År, Forwardoptioner Contracts for Difference Futures: Uge Forwards: Måned, Kvartal, År Minimumhandel 1 MW 1 MW Referencepris Den officielle nordiske dayahead pris for mandagsøndag hele døgnet Den officielle nordiske dayahead pris for mandagfredag fra Prissikring mod systemprisen På NASDAQ OMX handles finansielle kontrakter på fremtidig levering af el i form af futures og forwards. Disse produkter har en leveringsperiode på alt fra en enkelt uge op til 6 år og har Nord Pool Spots systempris som reference. Det betyder, at kontrakternes værdi er bestemt af udviklingen i systemprisen og ikke i en lokal områdepris. Forwards og futures kan handles enten som base load (baseret på et gennemsnit af systemprisen for alle ugens timer) eller peak load kontrakter (baseret på et gennemsnit af systemprisen fra alle hverdage) Futures En future er en kontrakt på at købe eller sælge en vare i fremtiden. Kontrakten indgås mellem NASDAQ OMX og en køber eller sælger i markedet. Det sker i praksis ved at en markedsaktør køber eller sælger en future af NASDAQ OMX ved at indbetale en del af futurens værdi til børsen. Værdien af denne future den fremtidige handel - svinger dagligt i takt med day-ahead markedets systempris. Udsvingene afregnes dagligt af køberens indbetalte beløb frem til kontraktens udløb. Ved afslutningen af hver handelsdag overfører mægleren derfor en del af marginen til eller fra futureejerens konto. I selve leveringsperioden afregnes kontrakten på baggrund af systemprisen. Fordi udsvingene mellem spotprisen og futurekontrakten løbende udbetales som marginer svarer future-værdien på leveringsdagen til spotprisen. På leveringsdagen betaler køber altså ikke den aftalte futurepris (eks 100 kr.), men der- Dok , Sag 13/208 17/20

18 imod spotprisen (eks. 110 kr.) samtidig med, at 10 kr. er overført fra sælgers margin til købers margin. Futurekontrakterne på NASDAQ OMX Commodities er opdelt i kontrakter baseret på daglige og ugentlige leveringsperioder for base load og ugentlige leveringsperioder for peak load Forwards Forwardkontrakter er en aftale mellem køber og sælger om på et givent tidspunkt i fremtiden at sælge en given mængde el for en fastsat pris. Prisudsving afregnes i modsætning til futures ikke løbende. Forwards handles oftest bilateralt og ikke på børsen, fordi de ikke er standardiserede. De forwards der handles på NASDAQ kan opdeles i kontrakter med månedlige, kvartalsvise og årlige leveringsperioder og kan handles både base load og peak load. Desuden kan der handles forwardoptioner på base load. 5.2 Prissikring mod områdeprisen Contracts for Difference Referenceprisen for forward- og futurekontrakter er systemprisen. Men på det nordiske elmarked er aktørernes fysiske elpris bestemt af områdeprisen, som varierer mellem prisområderne. For at prissikre en konkret områdepris mod systemprisen handles i det nordiske marked et særligt finansielt produkt Contracts for Difference (CfD). En CfD er en kontrakt, der afspejler prisforskellen mellem et konkret prisområde og systemprisen. Hvis systemprisen er højere end områdeprisen har CfDen en negativ værdi og hvis systemprisen er lavere end områdeprisen har CfDen en positiv værdi. CfDer handles tre år frem og sælges ofte af producenter, der ønsker at sikre sig mod prisudsving i deres eget produktionsområde. De dækker base load og leveringsperioden løber typisk fra en måned op til et år. Fordi handlen med finansielle produkter er anonymiseret agerer NASDAQ OMX clearinghouse. Det vil sige at NASDAQ OMX er modpart i alle handler og garanterer værdien. Kombinerede køb af forwards og CfDer resulterer i en fuldstændig hedge af elprisen, hvor aktøren hverken er eksponeret for udsving i systemprisen eller i områdeprisen. Ved at købe en CfD-kontrakt i ét prisområde og sælge en CfDkontrakt i et andet afdækker markedsaktøren prisrisikoen mellem to prisområder, og opnår dermed en position, der svarer til købet af finansielle transmissionsrettigheder. Dok , Sag 13/208 18/20

19 CfDer handles på NASDAQ OMX som clearede produkter, men kan også handles bilateralt som enten clearede eller unclearede. En cleared CfD er registreret hos en modpart, eksempelvis NASDAQ, der garanterer værdien af CfDen. Konkrete opgørelser over den handlede mængde af clearede CfD er viser, at der over de seneste ti år har været en kraftig stigning i anvendelsen af CfDer til hedging, se figur 5.1. Figur 5.1. CfD handelsmængde på Nord Pool Spot Kilde: Nord Pool Spot 5.3 Put and call options Ved at forpligte køber og sælger på en fremtidig handel låser future- og forwardkontrakter potentielle prisudsving i begge retninger. Ved kontraktens udløb kan systemprisen være højere eller lavere end den aftalte pris - begge parter kan derfor have enten tab eller gevinst i forhold til den aktuelle markedspris. Aktører, der alene ønsker at låse prisudsvingene i en enkelt retning, kan handle med put og call optioner. En option giver ejeren ret til at købe (call) eller sælge (put) en forwardkontrakt i fremtiden til en i forvejen fastsat pris. Med en call option sikrer man sig en fremtidig maksimumpris for køb af el. Med en put option sikrer man sig omvendt en fremtidig mindstepris for salg af el. Derfor virker optioner som en forsikring mod høje eller lave priser. Samtidig giver optioner i modsætning til obligationer - stadig mulighed for penge på prisbevægelser i den modsatte retning. På NASDAQ OMX handles kun optioner på base load forwardkontrakter. Dok , Sag 13/208 19/20

20 De nordiske TSOer deltager ikke aktivt i det finansielle marked. Dog arbejder TSOerne på europæisk plan på en integration af forwardmarkedet igennem udviklingen af en fælleseuropæisk target model. 5.4 Fysiske transmissionrettigheder Foruden de finansielle produkter omfatter forwardmarkedet også handlen med fysiske transmissionsrettigheder (PTR) på forbindelsen mellem Jylland og Tyskland (DK1-DE). De fysiske transmissionsrettigheder giver adgang til at overføre en fastsat mængde el i en bestemt retning på forbindelsen. Rettighederne sælges på års- og månedsauktioner gennemført af CASC. Salget omfatter alene transmissionsretten selve elektriciteten skal handles separat. I 2013 sælges 150 MW kapacitet allokeret på årsauktionerne, mens yderligere 100 MW (DK1- DE) og 300 MW (DE-DK1) kapacitet pr. måned sælges på månedsauktionerne. Kapaciteten sælges med use-it-or-sell-it (UIOSI) forpligtelse. Hvis kapaciteten ikke nomineres af ejeren, det vil sige at forbindelsen ikke bruges til at transportere el, sælges den automatisk til TSOen og genallokeres sammen med anden overførselskapacitet i day-ahead markedskoblingen gennem EMCC. Som betaling modtager PTR-ejeren prisforskellen mellem DK1 og Tyskland såfremt der er flaskehalse. Yderligere ledig kapacitet handles på den europæiske kapacitetsplatform, Intraday Capacity Service, i intraday-markedet. Dok , Sag 13/208 20/20

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET HALVÅRSRAPPORT VINTERHALVÅRET 2014/2015 OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET Side 1/30 ENERGITILSYNET OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRICITET INDHOLD 1. SAMMENFATNING...

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Den danske rollemodel

Den danske rollemodel Forskrift F: EDI-kommunikation Bilagsrapport 3: Den danske rollemodel November 20 Rev. 2 Dok. løbenr. 79843-07_v2 /2 Indholdsfortegnelse. Den danske rollemodel... 3 2. Oversættelse af roller til dansk...

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle

Læs mere

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Rådsmødet den 30. november 2005 Journal nr. 3/1120-0204-0150/ISA/LKF/CS Resumé 1. Den 8. august 2003 kontaktede det vestdanske systemansvar,

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i sag 2005-0004688 Elsam A/S (advokat Michael Meyer) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Line Kornerup Flittner) Biintervenienter til

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 8. januar 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 8. januar 2014 Dok. 13/91893-57 1/9 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL Sammenfatning Det er i år knap ti år siden, der blev åbnet op for, at alle elforbrugere fik mulighed for selv at vælge leverandør. Konkret skete

Læs mere

Kontrakt. Aftale om balanceansvar. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia. (i det følgende kaldet "Energinet.dk")

Kontrakt. Aftale om balanceansvar. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia. (i det følgende kaldet Energinet.dk) Kontrakt Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia (i det følgende kaldet "Energinet.dk") og «Aftalefirma langt_navn» «Aktør_adresse_1» «Aktør_adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende kaldet "aktøren")

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A

Læs mere

Hvor kommer energiprisen fra?

Hvor kommer energiprisen fra? DONG ENERGY SALES B2B Bliv en bedre energiindkøber Hvor kommer energiprisen fra? Michael Judén 12. maj 2015 Agenda 1 Hvordan dannes prisen på energi? 2 Hvad betaler jeg for som kunde? 3 Hvad kan jeg selv

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Evaluering af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg m.m. Delrapport 1: Analyse af markedsdata for vindkraft, decentral kraftvarme m.m. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Læs mere

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el UDKAST 20. august 2012 Detail & Distribution 4/0706-0300-0043 /TS og LBA Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 BESKRIVELSE AF ELMARKEDET... 5 Sekretariatet

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Forsyningssikkerhed i det danske elmarked Er der behov for en kapacitetsmekanisme i Danmark

Forsyningssikkerhed i det danske elmarked Er der behov for en kapacitetsmekanisme i Danmark D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Sandra Friis-Jensen Forsyningssikkerhed i

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Punkt 4 Energitilsynets møde den 26. november 2013 Dato: 26. november 2013 Sag: 13/08889 Afd.: E&T Sagsbehandler: LVM Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Sekretariatet

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

markeds- model 2.0 Slutrapport

markeds- model 2.0 Slutrapport markedsmodel 2.0 Slutrapport Fremtidens elmarked Markedsbaserede løsninger til en effektiv, grøn omstilling Danmark og Europa er i fuld gang med en grøn omstilling af energisystemerne. Markedsbaserede

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere.. MWh/h Elbasmarkedet Regulerkraftmarkedet Tid for. Markedet Spotmarkedet resever. Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS for Energinet.dk August 2005

Læs mere

Elsams elpriser i 2005 og 2006

Elsams elpriser i 2005 og 2006 Elsams elpriser i 2005 og 2006 Journal nr. 4/0120-0204-0038/ISA/EMS/MOL/UL Rådsmødet den 20. juni 2007 Resumé 1. Denne sag drejer sig om, hvorvidt den danske elproducent Elsam A/S (herefter Elsam ) i perioden

Læs mere

Energinet.dk s præcisering af balanceansvar

Energinet.dk s præcisering af balanceansvar ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde den 19 marts 2013 Sekretariatet for Energitilsynet Energinet.dk s præcisering af balanceansvar Resumé 1. I denne sag anmodes Energitilsynet om at tage stilling

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

BILAG TIL HØRINGSUDKAST TIL MARK UP AFGØRELSE 2016-2017

BILAG TIL HØRINGSUDKAST TIL MARK UP AFGØRELSE 2016-2017 BILAGSOVERSIGT ENERGITILSYNETS MØDE DEN 24. NOVEMBER 2015 BILAG TIL HØRINGSUDKAST TIL MARK UP AFGØRELSE 2016-2017 1. september 2015 Engros & Transmission BILAGS NR. SIDE INDHOLD 1. 2-9 Metodebeskrivelse

Læs mere

Smart luft/vand-varmepumpe til udskiftning af oliefyr [1][2][3]

Smart luft/vand-varmepumpe til udskiftning af oliefyr [1][2][3] Smart luft/vand-varmepumpe til udskiftning af oliefyr [1][2][3] P2 Projekt Gruppe B135 Energi Aalborg Universitet 22. maj 2013 Studenterrapport Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Energi Strandvejen

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas

Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Halvårsrapport 2. halvår 213 Sekretariatet for Energitilsynet, marts 214 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse

Læs mere

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen.

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen. Dato: 21. januar 2013 Sag: BITE-12/16972-30 Sagsbehandler: /lkh/mal/awi Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af EnergiMidt Infrastruktur A/S overtagelse af andelsselskabet ELROs aktiviteter

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation med DataHub'en i elmarkedet 31. januar 2012 HBK/LRP Energinet.dk skal i følge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Afdækning af risiko ved indkøb af elektricitet

Afdækning af risiko ved indkøb af elektricitet Erhvervsøkonomi Kandidatafhandling Cand.merc.finansiering Forfatter Kenneth Boll Vejleder Esben Høgh Afdækning af risiko ved indkøb af elektricitet For en dansk virksomhed Handelshøjskolen i Århus August

Læs mere

Udfordringer og muligheder i det frie elmarked

Udfordringer og muligheder i det frie elmarked Udfordringer og muligheder i det frie elmarked Analyse af virksomheders økonomiske gevinst ved benyttelse af spotprisproduktet Bilagsmappe Kristian Højbjerg Nielsen & Steffan Lohff Nielsen December 2013

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Dok. 15/06357-1 1/170. 8. september 2015 MSO/DGR

Dok. 15/06357-1 1/170. 8. september 2015 MSO/DGR Dok. 15/06357-1 1/170 8. september 2015 MSO/DGR Forord Af Søren Dupont Kristensen, direktør for Systemudvikling og Elmarked i Energinet.dk Elmarkedet skal fremtidssikres Et velfungerende elmarked er helt

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Bilag:

Indholdsfortegnelse: Bilag: 1 Indholdsfortegnelse: 0.0 Resumé Side 3 1.0 Indledning Side 4 2.0 Hvad forstås ved prisfleksibelt elforbrug. Side 5 3.0 Hvorfor prisfleksibelt elforbrug? Side 6 4.0 Prisfleksibelt elforbrug og dets betydning

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold. Træder i kraft den 1.10.2014. Maj 2013. Rev. 1.0 2013 DATE. Energinet.

Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold. Træder i kraft den 1.10.2014. Maj 2013. Rev. 1.0 2013 DATE. Energinet. Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold Maj 2013 Rev. 1.0 Træder i kraft den 1.10.2014 2013 DATE NAME DATE NAME REV. DESCRIPTION PREPARED Energinet.dk 16954/11. Dok. 129089-13,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Introduktion til DataHub projekt

Introduktion til DataHub projekt Introduktion til DataHub projekt Rev. 1 6/4-2010 20/4-2010 DATE JGR MBN NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 20203-10 Energinet.dk Doc. no. DATE NAME Dok. 20203/10, Sag 10/3365 1/11

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm 1 Aftale om leverance af produktet ideel 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog Modstrøm Danmark

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere