Hvidvasksekretariatet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidvasksekretariatet"

Transkript

1 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet Hvidvasksekretariatet Årsberetning 2004

2 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet Hvidvasksekretariatet Årsberetning 2004

3 Forord Hvidvasksekretariatet har med virkning fra denne årsberetning for 2004 besluttet at udarbejde en årsberetning, der er tilgængelig for alle interesserede. Beretningen findes i år også i en engelsk version af hensyn til de mange udenlandske samarbejdspartnere og de underretningspligtige i Danmark, der har engelsk som arbejdssprog. Årsberetningen findes både på dansk og på engelsk på og Årsberetningen indledes med en kort generel beskrivelse af Hvidvasksekretariatet og underretningerne. Endvidere følger eksempler på indikatorer m.v. til inspiration for de underretningspligtige. Derefter følger et afsnit med det danske konkrete arbejde i 2004 og afslutningsvist et afsnit om arbejdet i 2004 i relevante internationale fora. Hvidvasksekretariatet vil gerne takke alle underretningspligtige for deres indsats og for det gode samarbejde. Sekretariatet vil særligt takke pengeinstitutterne for den meget ressourcekrævende indsats, de yder i forbindelse med terrorbekæmpelsen. Henning Thiesen / Ulla Høg

4 Indhold 1 Generelt om Hvidvasksekretariatet, Hvidvasksekretariatets virksomhed, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitets organisation m.v., Det nationale samarbejde, Særligt om det nationale samarbejde vedrørende finansiering af terrorisme, 7 2 Generelt om underretninger, Underretningspligtige, Underretningens indhold og underretningstidspunkt, 11 3 Hvidvask og eksempler på indikatorer og sager, 13 4 Finansiering af terrorisme og eksempler på indikatorer, 18 5 Aktuelt fra 2004, Underretninger og afgørelser, Sagseksempler fra 2004, Transitsager, Sagssamarbejde med udlandet, Generelt samarbejde med udlandet, 26 6 Arbejdet i internationale fora i 2004, Interpol og Europol, The Baltic Sea Task Force, The Egmont Group, FATF, Europarådet, EU, 30 Bilag 1 Hvidvaskloven, 31 Bilag 2 Medlemmer af the Egmont Group, 35 Bilag 3 Relevante websites, 36 3

5 1 Generelt om Hvidvasksekretariatet 1.1 Hvidvasksekretariatets virksomhed Danmark implementerede EUs hvidvaskdirektiv i 1993, og Hvidvasksekretariatet blev samtidig oprettet. Hvidvasksekretariatet hører under Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØK). Sekretariatet er den danske FIU Financial Intelligence Unit/finansielle efterretningsenhed. Der findes i dag FIUs i de fleste lande i verden (se nærmere afsnit 6 om de internationale fora). Hvidvasksekretariatet modtager underretninger om mulig hvidvask af udbytte fra strafbare forhold eller finansiering af terrorisme fra de virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven og kasinoloven (se afsnit 2.1) og fra offentlige myndigheder, især ToldSkat. Hvidvasksekretariatets opgave er at indsamle, registrere, videregive, koordinere og bearbejde oplysninger vedrørende hvidvask af udbytte fra strafbare forhold, og i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET), finansiering af terrorisme. De nødvendige personaleressourcer tilpasses efter behov (se afsnit 1.2). Hvidvasksekretariatet modtager underretninger om hvidvask og fremsender dem som hovedregel til den politikreds, der skal forestå efterforskningen, sammen med andre relevante oplysninger fra politiets registre, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og andre offentlige registre. Sekretariatet assisterer i vid udstrækning politikredsene med at indhente supplerende oplysninger via Interpol eller via andre landes FIUs. Politikredsene giver tilbagemelding til Hvidvasksekretariatet om, hvad behandlingen af underretningen resulterede i, så sekretariatet kan opdatere oplysningen til brug for statistikker, analyser, sagsbeskrivelser m.v. Fig 1 Behandling af underretninger En hvidvaskunderretning er ikke en anmeldelse, men betragtes som en almindelig oplysning om mulig kriminalitet. Det er den aktuelle politikreds, der afgør, om der skal iværksættes egentlig efterforskning. Det sker også, at en underretning kan bruges direkte i en allerede påbegyndt efterforskning. 4

6 Hvidvasksekretariatet behandler altid hvidvaskunderretninger vedrørende 'transitsager'. Disse har ingen person- eller selskabsmæssig tilknytning til Danmark (se afsnit 5.3). Endvidere er det aftalt i Hvidvaskstyregruppen (se afsnit 1.3), at underretninger fra advokater i en overgangsperiode behandles af Hvidvasksekretariatet. Underretninger om eventuel finansiering af terrorisme behandles af Hvidvasksekretariatet i samarbejde med PET (se afsnit 1.4). Underretninger, der tilsyneladende vedrører sager af en karakter, der efterforskes af Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, behandles i statsadvokaturens efterforskningssektion. Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet (SØK) blev oprettet i Den behandler sager om økonomisk kriminalitet, der har et særligt betydeligt omfang, er led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelsen af særegne forretningsmetoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. SØK er landsdækkende. 1.2 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitets organisation m.v. SØK er opdelt i to efterforskningssektioner, en administrativ sektion (hvor bl.a. Hvidvasksekretariatet er placeret), en kontorsektion, en assistancesektion (politimæssig bistand til politikredsenes efterforskning af store økonomiske sager) og to mindre stabssektioner (IT og udvikling/drift). Fig 2 SØKs organisation Ved udgangen af 2004 bestod SØK af 23 anklagere, 53 efterforskere og 10 kontormedarbejdere m.v. To anklagere, syv efterforskere og en kontormedarbejder er fast knyttet til Hvidvasksekretariatet. Nogle varetager også opgaver for Informationscentralen eller for andre dele af den administrative sektion. SØKs øvrige personale bistår Hvidvasksekretariatet med sagsbehandling, analyser og bistand til afhøringer efter behov. 5

7 1.3 Det nationale samarbejde Et tæt nationalt samarbejde vedrørende bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme er afgørende for, at Danmark kan opnå gode resultater og i øvrigt leve op til de internationale krav, der i dag stilles på disse områder. Justitsministeriet nedsatte i 1993 en Hvidvaskstyregruppe med repræsentanter fra Politimesterforeningen, Politidirektøren, Rigspolitichefen og Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet. Hvidvaskstyregruppen mødes to gange årligt og behandler de overordnede spørgsmål vedrørende Hvidvasksekretariatets virksomhed og samspil med politikredsene og andre. SØK har endvidere etableret en kontaktmandsordning med politikredsene, der også omfatter hvidvask. Hvidvasksekretariatet har også et løbende og tæt samarbejde med andre offentlige myndigheder. Sekretariatet deltager ofte i møder med Finanstilsynet, der administrerer hvidvaskloven og har tilsyn med en stor del af de underretningspligtige. Der er ligeledes et løbende samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der ud over at have selskabsoplysninger, registrerer og fører tilsyn med pengeoverførselsvirksomheder. Endvidere samarbejder sekretariatet med ToldSkat, der ud over at have en række økonomiske oplysninger om personer og virksomheder administrerer toldlovens særlige pligt til at underrette toldmyndighederne om ind- og udførsel af kontanter m.v. Hvad angår finansiering af terrorisme samarbejder Hvidvasksekretariatet med PET, Udenrigsministeriet og med Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerer EUs forordninger om indefrysning af terrormidler (se afsnit 1.4. vedrørende samarbejdet på terrorområdet). Hvidvasksekretariatet samarbejder med den private sektor som medlem af Hvidvaskgruppen i Finansrådet. Her deltager også Finanstilsynet og Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvis spørgsmål om finansiering af terrorisme er på dagsordenen. Hvidvaskgruppen mødes to gange årligt og udveksler endvidere oplysninger elektronisk efter behov. Hvidvaskgruppen behandler bl.a. fortolkningsspørgsmål, ligesom Hvidvasksekretariatet orienterer om afgørelser, tendenser m.v. Sekretariatet har også et løbende samarbejde med Advokatsamfundet, der ifølge hvidvaskloven kan modtage underretninger fra advokater. Samarbejdet med øvrige regulerede eller interesserepræsentanter for disse har ikke en fast karakter, men foregår på ad hoc basis. Hvidvasksekretariatet har en særlig telefonservice for alle, der er omfattet af underretningspligten, så de pågældende kan ringe og diskutere tvivlsspørgsmål uden at give oplysning om den konkrete sag, der giver anledning til spørgsmålet. 6

8 I visse sammenhænge er der ad hoc et bredt, tværministerielt samarbejde vedrørende hvidvask og finansiering af terrorisme. F.eks. har en arbejdsgruppe under det tværministerielle Kontaktudvalget om økonomisk kriminalitet behandlet indikatorer på hvidvask til brug for offentlige myndigheder og EUs indefrysningsforordninger. Endvidere har Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget) med repræsentanter for såvel offentlige myndigheder som den private sektor bl.a. behandlet en række spørgsmål om hvidvask. Dette udmundede i 2004 med betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen. Udvalgets forslag indgår i det aktuelle arbejde med at revidere hvidvaskloven også på baggrund af FATFs reviderede rekommandationer (se afsnit 6.4) og EUs forventede nye hvidvaskdirektiv m.v. (se afsnit 6.6). For så vidt angår det internationale samarbejde henvises til afsnit 5.4, 5.5 og 6. Hvidvasksekretariatet har et særligt tæt samarbejde med PET vedrørende behandling af oplysningerne om finansiering af terrorisme. Samarbejdet foregår overordnet i en styregruppe, der både behandler efterforskningssager og generelle spørgsmål. Styregruppen er også det nationale kontaktpunkt for samarbejdet med Europol om bekæmpelse af finansiering af terrorisme. I det omfang der er behov for egentlig efterforskning, nedsætter styregruppen en projektgruppe med repræsentanter for både Hvidvasksekretariatet og PET. Projektgruppen efterforsker efter retningslinjer fastsat af styregruppen og orienterer med aftalte mellemrum styregruppen om resultaterne. 1.4 Særligt om det nationale samarbejde vedrørende finansiering af terrorisme De generelle spørgsmål, styregruppen behandler, kan f.eks. være, hvordan man bedst orienterer forskellige grupper i befolkningen om, hvilke regler der gælder vedrørende pengeoverførselsvirksomhed og finansiering af terrorisme. Eksempelvis har interesseorganisationer, PET og SØK i samarbejde udgivet en lille pjece med navnet Dit bidrag kan misbruges på flere sprog. Pjecen beskriver straffelovens regler om finansiering af terrorisme og forklarer, hvordan man kan forsøge at sikre sig, at man ikke giver bidrag til velgørende formål, der reelt anvendes til finansiering af terrorisme. Der arbejdes ligeledes på en tilsvarende pjece for personer, der er ansvarlige for særlige pengeoverførsler, se afsnit 2. En særlig del af det nationale samarbejde vedrørende finansiering af terrorisme er knyttet til de internationale lister fra FN og EU samt offentlige eller fortrolige lister fra USA og andre lande vedrørende terrororganisationer m.v. Alle stater har pligt til at sikre, at der ikke går midler fra deres område til finansiering af terrorisme. I Danmark administreres dette konkret således, at såfremt der findes midler i det finansielle system, der tilhører personer eller organisationer, der er anført på EUs forordningslister (der ikke omfatter personer eller organisationer i EU), skal midlerne indefryses. Sådanne indefrysninger administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. I alle andre tilfælde beslaglægges efter de almindelige regler i retsplejeloven. Hvidvasksekretariatet, PET og Erhvervs- og Byggestyrelsen koordinerer arbejdet vedrørende listerne indbyrdes. 7

9 Alle terrorlister fordeles af Hvidvasksekretariatet til finanssektoren (hvis de er offentligt tilgængelige, eller hvis det pågældende land har godkendt det) med henblik på oplysning til Hvidvasksekretariatet, hvis der er navnesammenfald med kunder. Når der modtages oplysninger om mulig finansiering af terrorisme, tages der stilling til, om der er midler, der skal beslaglægges hvilket kan ske straks ved telefonisk meddelelse til pengeinstituttet samt hvilke efterforskningsmæssige tiltag, sagen giver anledning til. Der har været tre sager i Danmark med beslaglæggelse af midler, hvoraf én sag fortsat verserer. Nærmere efterforskning i de to øvrige sager afkræftede mistanken om finansiering af terrorisme. Desuden har SØK i en fjerde sag indgået aftale med en forening om ikke at disponere over bankindeståender. En del af underretningerne er fortsat genstand for efterforskning, primært med henblik på at få bedre identitetsoplysninger. Nogle af de risikoområder, opmærksomheden har været særligt rettet mod i det internationale samarbejde vedrørende bekæmpelse af finansiering af terrorisme, er pengeoverførsler uden for det almindelige banksystem og transport af kontanter m.v. over grænserne. Disse områder var derfor genstand for særlig regulering i antiterrorlovpakken i I hvidvaskloven blev alle former for pengeoverførselsvirksomhed reguleret. Der blev indført en pligt til registrering i SØK, hvis der ikke var tale om virksomhed, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Senere er loven ændret, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer og tillige fører tilsyn. Hvidvasksekretariatet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samarbejder bl.a. om at finde frem til pengeoverførselsvirksomheder, der ikke er blevet opmærksomme på reglerne og derfor ikke har ladet sig registrere. I toldloven blev der indført oplysningspligt, således at ToldSkat ved udrejse fra eller indrejse til Danmark skal underrettes om kontantbeløb o.l. svarende til over EUR. ToldSkat fik hjemmel til at kontrollere overholdelsen heraf og kan tilbageholde beløb, der ikke er underrettet om, hvis det må frygtes, at beløbene har forbindelse til kriminalitet. Hvidvasksekretariatet modtager underretning om tilbageholdte beløb og samarbejder med ToldSkat på dette område. I 2004 modtog sekretariatet 41 sådanne underretninger (hvor i alt ca. 3,4 mio. kr. af de fundne midler var blevet beslaglagt). 8

10 2 Generelt om underretninger Følgende virksomheder har i dag underretningspligt efter hvidvaskloven eller spillekasinoloven: 2.1 Underretningspligtige Fysiske personer og kredit- og finansieringsinstitutter, der udøver en eller flere af følgende aktiviteter som deres hovedaktivitet: Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler. Udlånsvirksomhed, herunder bl.a. forbrugerkreditter, realkreditlån, factoring og diskontering og handelskreditter (incl. forfaitering). Finansiel leasing. Betalingsformidling. Udstedelse og administration af betalingskort (kreditkort, rejsechecks, bankveksler). Sikkerhedsstillelse og garantier. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.), valutamarkedet, finansielle futures og options, valuta- og renteinstrumenter samt værdipapirer. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder. 'Money broking'. Porteføljeadministration og -rådgivning. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer. Boksudlejning. Investeringsinstitutter (investeringsforeninger eller specialforeninger). Livsforsikringsselskaber og pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Udenlandske kredit- og finansieringsinstitutter, der gennem en filial her i landet driver virksomhed efter nr. 1 og 2. Danmarks Nationalbank, i det omfang den udøver tilsvarende virksomhed som de i nr. 1 nævnte institutter. Advokater, når de a) deltager med bistand eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver, åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti, tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af selskaber, oprettelse, drift eller ledelse af investeringsforeninger, selskaber eller lignende strukturer, anden forretningsmæssig rådgivning eller b) på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom. Revisorer og skatterådgivere. Ejendomsmæglere. Forsikringsmæglere. 9

11 Forhandlere af genstande samt auktionsholdere, hvis beløbet, der omsættes, er på euro eller derover, og der betales med kontanter. Personer eller virksomheder, der mod betaling yder tilsvarende ydelser som nævnt i nr Virksomheder, der er omfattet af lov om postvirksomhed. Virksomheder, der erhvervsmæssigt driver virksomhed med overførsel af penge og andre værdier. Virksomheder, der erhvervsmæssigt driver pengetransportvirksomhed. Vekselkontorer. Spillekasinoer. Oplysninger, der i god tro videregives til politiet i forbindelse med en underretning, betragtes ikke som brud på en eventuel tavshedspligt og medfører ikke ansvarspådragelse. De underretningspligtige skal i en række tilfælde kræve identitetsoplysninger og opbevare disse samt oplysninger om transaktionerne. Hvidvasksekretariatet modtager også underretninger fra offentlige myndigheder, især ToldSkat. Told- og Skattestyrelsen har i 1993 og på ny i 2000 udsendt cirkulærerskrivelser til de statslige told- og skattemyndighederne og til kommunerne om underretning ved mistanke om hvidvask. Som nævnt i afsnit 1.4 modtager Hvidvasksekretariatet bl.a. underretninger ved overtrædelser af toldlovens bestemmelser om oplysningspligt ved ind- eller udførsel af større pengeløb m.v. Vekselkontorer har været underretningspligtige siden 1993, såfremt veksling udgjorde virksomhedens hovedaktivitet, men ved antiterrorlovpakken i 2002 blev reguleringen udvidet til at gælde alle vekselkontorer, d.v.s. også f.eks. rejsebureauers, hotellers og færgers vekselvirksomhed. Tilsvarende blev al pengeoverførselsvirksomhed reguleret i Reguleringen omfatter således de almindelig kendte alternative pengeoverførselssystemer som f.eks. Western Union og MoneyGram. Den omfatter også andre former for bistand til pengeoverførsler, der er mindre kendte, f.eks. bistand til bestemte etniske grupper eller til pengeoverførsler til et eller flere udvalgte lande. Der er sandsynligvis pengeoverførselsvirksomheder af denne type, der endnu ikke er blevet registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fordi de ikke har opdaget, at de er omfattet af hvidvaskloven. Der lægges i internationale fora især i forbindelse med finansiering af terrorisme vægt på, at disse alternative pengeoverførselssystemer (Alternative Remittance Systems eller ARS) ikke kan misbruges til hvidvask eller finansiering af terrorisme, og man forsøger at hjælpe hinanden med oplysninger, hvis man bliver bekendt med, hvem i et andet land der udøver sådan virksomhed. Det er ikke eksistensen af sådanne systemer, der giver anledning til bekymring, men derimod det manglende kendskab til dem og dermed manglende kontrolmulighed. 10

12 Alternative Remittance Systems (ARS) En række ARS er knyttet til bestemte etniske grupper eller lande og har et særligt navn, f.eks. Hundi, Hawala, Fei-Chien, Al Baracat og Chitti, selv om virksomheden grundlæggende er den samme. Også udtryk som underground banking eller parallel banking anvendes om ARS. Reguleringen gælder imidlertid ikke kun systemer, der har et kendt navn, men også personer, der f.eks. bistår mennesker med pengeoverførsler via den pågældendes egen bankkonto (en såkaldt samlekonto), og videresender pengene til en formidler i et andet land, der orienteres om modtagerkredsen. Pengeoverførslen kan ske helt eller delvist gennem banker, med pengekurerer, ved udveksling af fordringer, ved over- eller underfakturering af varer m.v. I en dansk sag overførtes eksempelvis pengene (via bank eller med kurer) til London, men den videre overførsel til Pakistan skete ved udveksling af fordringer. Det centrale i alle systemerne er, at man indbetaler penge til en person i sit opholdsland og giver besked om, hvem der er modtager i et andet land. Den person, man har rettet henvendelse til, sørger så gennem sine kontakter for, at pengene når den ønskede modtager. Det karakteristiske for en underretning er, at den underrettende har fået mistanke om, at der kan være tale om hvidvask eller om finansiering af terrorisme. Hvis mistanken ikke kan afkræftes, er der pligt til at underrette. Der er således normalt ikke tale om, at den underrettende har en bestyrket mistanke eller har en mistanke, der vedrører en bestemt kriminalitetsform. 2.2 Underretningens indhold og underretningstidspunkt Ved hvidvask indtræder underretningspligten efter hvidvaskloven ved mistanke om, at der kan være tale om udbytte fra overtrædelse af straffeloven. I praksis bliver det mere et spørgsmål om at reagere på, at noget i et kundeforhold er atypisk. Dette blev også udtrykt i bemærkningerne i lovforslaget til hvidvaskloven, der ud over at nævne nogle specifikke indikatorer udtrykte det således: Der vil være situationer, hvor det vil være vanskeligt for den enkelte ansatte at bedømme, om en transaktion indebærer hvidvaskning af penge. Det er imidlertid ikke hensigten, at den enkelte medarbejder skal foretage en vurdering af, hvilken underliggende kriminalitet, der gør sig gældende. En sådan vurdering vil forudsætte juridisk (strafferetlig) sagkundskab og vil herudover falde væsentligt uden for de opgaver og funktioner, medarbejdere i finansielle institutter varetager. 11

13 En mistanke og eventuel indgivelse af anmeldelse skal basere sig på vurderinger i den konkrete situation af handlingernes karakter og forskellighed fra normale kundehandlinger, fortielser og andre særegne, atypiske forhold hos kunden, der samlet leder opmærksomheden hen på et eventuelt forsøg på tilsløring af midlernes oprindelse, der må formodes at have en kriminel karakter. Ved finansiering af terrorisme indtræder underretningspligten, hvis der opstår mistanke (f.eks. på grund af navnesammenfald med terrorlister, jf. afsnit 1.4) om, at dette er formålet, uanset om de aktuelle midler menes at stamme fra ulovlig eller lovlig virksomhed. For så vidt angår underretningspligten ved mistanke om hvidvask, følger det af hvidvasklovens 10, at transaktionen skal sættes i bero, indtil Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitetet er underrettet, hvis mistanken ikke kan afkræftes. I tilfælde, hvor det ikke forekommer muligt at undlade at gennemføre transaktionen, eller en sådan undladelse synes at kunne hindre retsforfølgning af de personer, der drager fordel af transaktionen, sker underretningen umiddelbart efter gennemførelsen af transaktionen. En sådan mulighed for gennemførelse af transaktionen trods en mistanke findes ikke, hvis mistanken relaterer sig til finansiering af terrorisme. Her følger det af hvidvasklovens 10 a, at der kun må gennemføres transaktioner fra den aktuelle konto eller person efter aftale med Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet. Hvidvasksekretariatet kan derfor kontaktes døgnet rundt. Underretningen til Hvidvasksekretariatet sker i de fleste tilfælde direkte. Advokater kan dog vælge at underrette via Advokatsamfundet. For så vidt angår spillekasinoer sker underretning via det lokale politi, der underrettes af en særlig kontrollant. 12

14 3 Hvidvask og eksempler på indikatorer og sager I II III Hvidvask defineres i hvidvaskloven som konvertering, overførsel, erhvervelse, besiddelse eller anden anvendelse af formuegoder eller fortielse eller tilsløring af deres art, oprindelse, lokalisering, bevægelser og ejerforhold samt forsøg herpå eller medvirken hertil med viden eller formodning om, at formuegoderne stammer fra overtrædelse af straffeloven. Loven omfatter også den, der har begået den kriminalitet, udbyttet hidrører fra. Hvidvask er strafferetligt dækket af straffelovens 290 om hæleri, der vedrører udbytte fra alle strafbare forhold. Den strafferetlige regulering omfatter ikke den, der har begået den kriminalitet, udbyttet hidrører fra. Hvidvask nævnes ofte i forbindelse med narkotikakriminalitet, fordi det oprindeligt var den form for kriminalitet, man forsøgte at bekæmpe ved hjælp af hvidvaskregulering. I dag vedrører reguleringen alle former for alvorligere kriminalitet. Hvis man ser på de danske underretninger, så vedrører mere end halvdelen af de afgørelser, der er knyttet til dem, økonomisk kriminalitet (herunder kriminalitet vedrørende skatter, told og afgifter). Karakteristisk for mange typer hvidvasktransaktioner uanset den bagvedliggende form for kriminalitet er, at de har til formål at ændre identiteten af udbyttet, således at det på et tidspunkt kan komme til at fremstå som lovlige midler eller aktiver. Denne form for hvidvask opdeles i tre faser: Anbringelse Den fysiske anbringelse af udbyttet placering i det finansielle system. Sløring Adskille udbyttet fra dets kilde gennem komplekse finansielle transaktioner for at skjule revisionssporet og opnå anonymitet. Dette kan indebære køb og salg af værdipapirer, fast ejendom eller varer. Integrering Tilbageførsel til gerningsmandens formuesfære i en form, hvor udbyttet er konverteret til midler, der fremstår som lovlige. Følgende eksempler kan illustrere processen: Fig 3 Hvidvask i tre faser 13

15 Der er tale om hvidvask fra den første fase, hvor man for eksempel flytter kontanter til et andet land eller veksler til anden valuta. Der er således ikke nødvendigvis tale om en kompliceret sløringsproces, for at man kan betragte en transaktion som hvidvask. Der er utallige måder at hvidvaske på. Som enkelte eksempler fra hvidvaskprocesser kan nævnes: Udbytte kan anvendes til køb af valuta, der kan overføres til offshore banker i hele verden. Penge anbringes i udlandet og anvendes til betaling af overpris på varer. Der bruges en række stråmænd/mellemmænd til komplicerede finansielle transaktioner. Biler, både og fast ejendom købes kontant i stråmænds navne og lånes/lejes derefter. Penge smugles ud af landet med kurer og hjemtages derefter som fiktive lån. Udbytte udføres med kurer og ved overførsler i små portioner og samles på udlandskonto. Begrebet hvidvaskindikatorer dækker over forskellige forhold, der er set i hvidvasksager, og som derfor kan give anledning til ekstra opmærksomhed. Mange indikatorer kan indgå i forhold, der er fuldt ud lovlige. Formålet med indikatorer er således ikke at udpege situationer, hvor der er tale om hvidvask, men at pege på situationer, hvor der kan være anledning til at være ekstra opmærksom og tænke i hvidvaskbaner. Som enkelte eksempler på indikatorer kan nævnes: Tilbageholdenhed med oplysninger Uvillighed til at give identitetsoplysninger og referencer. Ingen eller tøvende oplysninger om, hvor midlerne hidrører fra. Uvillighed til at dokumentere, at midler som oplyst hidrører fra arv, spil m.v. Långiver ved et større lån fra udlandet oplyses at ville være anonym. Atypisk person Lederen af en virksomhed synes helt at mangle erhvervsmæssig baggrund. Den tegningsberettigede i en virksomhed ledsages altid af en, der holder sig i baggrunden. Den disponerende læser alt fra en seddel og kan ikke svare på supplerende spørgsmål. Atypiske betalinger Kontantbetaling af større beløb for (dyre) varer eller tjenesteydelser eller til skat, moms o.l. Pludselig betaling af ikke forfalden gæld eller af for længst forfalden gæld. Betaling via lande, der er atypiske i forhold til, hvad der betales for. Betaling til lande, der er helt uden forbindelse med handelen eller sælger. 14

16 Store kontantbeløb Valutakøb for store kontantbeløb. Indsættelse af mange kontantbeløb, der ikke harmonerer med den pågældendes erhverv. Atypisk god omsætning i en virksomhed, hvor der ofte betales kontant. Diverse Tegn på, at der sker over- eller underfakturering i en virksomhed. Pludselige ændringer i lande, virksomheden modtager penge fra, uden forklaring herpå. Fakturering i atypisk valuta eller via atypiske mellemled. Mange transaktioner med narkotikaproducerende lande, skattelylande eller lignende. Indtægt fra en ikke nærmere dokumenteret udenlandsk virksomhed (selskaber, konsulenthonorarer m.v.) Betydelig transaktion med værdipapirer, hvor køber eller sælger er ukendt, eller hvor transaktionens størrelse, karakter eller hyppighed forekommer usædvanlig. Ovenstående er som nævnt kun enkelte eksempler, og der kan være stor forskel på, hvilke indikatorer der har relevans for de forskellige grupper af underretningspligtige. Sager, hvor udbytte er hvidvasket eller forsøgt hvidvasket, kan være lige så forskellige som alle andre straffesager. Nogle danske og udenlandske sager er nævnt nedenfor og i afsnit I mange sager sker opdagelsen allerede, når den, der har begået en eller anden form for kriminalitet, vil veksle, indsætte eller overføre udbyttet. I andre opdages det først senere, som tilfældet var i følgende sag: T investerede over en 5-årig periode ca 1,5 mill. kr. i fast ejendom og restaurationsvirksomheder. Efterforskningen viste, at T ved flere lejligheder havde indbetalt større kontantbeløb på sin bankkonto og til sin advokat. De indbetalte beløb hidrørte ikke umiddelbart fra Ts løn eller anden lovlig indkomst. Efterforskningen viste også, at et nærtstående familiemedlem til T tidligere var dømt for groft smugleri. Der var begrundet mistanke om, at familiemedlemmet, som var afgået ved døden, efterfølgende havde indsmuglet narkotika. Byretten fandt T skyldig i groft hæleri med hensyn til de 1,5 mill. kr., der var blevet investeret (og endvidere i forsøg på hæleri med hensyn til 400 kg hash). T blev idømt 3 års fængsel. Sagen er under anke. Det er ikke en forudsætning for at dømme for hæleri (hvidvask), at det konstateres, hvilken kriminalitet udbyttet hidrører fra, men der skal selvfølgelig være oplysninger, der viser, at der må antages at være tale om udbytte. Som eksempel på en sådan sag kan nævnes følgende: 15

17 1 2 T blev dømt for forsøg på groft hæleri ved gennem transport af kontanter, indestående på bankkonti i Danmark og udlandet og gennem opbevaring at have forsøgt at hvidvaske nedenstående beløb, der måtte antages at være udbytte fra strafbare forhold, hvilket T, der skulle have en betydelig provision, vidste eller bestemt formodede: Ca USD blev af X via en bank i Peru indsat på Ts danske konto, og ca USD, blev fremsendt til Ts danske konto fra en bank i Letland. Beløbene skulle videreformidles gennem mellemmænd, bl.a. Y fra England, som T skulle mødes med i Kastrup lufthavn for at overgive ham USD, hvilket blev forhindret ved, at T blev anholdt. T forberedte rejse til Tyskland, hvor han skulle modtage ca EUR fra en person, hvorefter T skulle videreovergive pengene til andre efter nærmere ordre, hvilket blev forhindret ved, at T blev anholdt. De USD, T var i besiddelse af ved anholdelsen, blev konfiskeret. Hvidvasksekretariatet har behandlet en del sager, hvor en række komplicerede internationale pengetransaktioner skulle sløre midlernes oprindelse. I de fleste sager var der tale om, at tilknytningen til Danmark bestod i, at der var ofre i Danmark, der havde betalt typisk i forbindelse med investeringsbedrageri. Det er derfor normalt sager, hvor sekretariatet yder retshjælp til den udenlandske myndighed, der behandler sagen, eller hvor sekretariatet selv påbegynder en bedragerisag og beslaglægger udbyttet, mens det endnu findes på en kendt konto. I sidstnævnte tilfælde kan oplysningen være modtaget fra offeret selv eller fra en udenlandsk FIU, der har fået underretning fra en bank, der indgår i transaktionerne. Sådanne sager behandles typisk ikke i Danmark, men inddrages på et tidspunkt i en sag i det land, hvor gerningsmændene befinder sig. Som eksempel på en sådan sag, hvor det endnu ikke er afklaret, hvem der skal behandle sagskomplekset, eller om det eventuelt skal splittes op i flere, kan nævnes følgende: Et selskab med adresse i Spanien rettede henvendelse til europæiske investorer om investering i udenlandske aktier. Betaling skete til en konto i Østrig, som to amerikanske statsborgere, der var bosat i Spanien, havde fuldmagt til. Der blev gennem to år indbetalt 43 mio. USD, der blev videreoverført til diverse såkaldte skattelylande. Bl.a. danske investorer blev kontaktet af et nyt selskab, der under påskud af kontakt med en potentiel køber tilbød køb af de aktier, der angiveligt var investeret i, til en favorabel kurs mod deponering af USD vedrørende en (ikke eksisterende) afgift. Den ene investor betalte herefter ca USD til en konto i et østeuropæisk land. Hvidvasksekretariatet blev underrettet af FIUen i det østeuropæiske land, der havde indledt en hvidvaskefterforskning vedrørende anvendelsen af kontoen, og beslaglagde derefter de USD som udbytte fra bedrageri. 16

18 For tiden er de tre mistænkte i første del af sagen udleveret fra Spanien til Tyskland, der formentlig kun behandler den del af bedragerisagen, der vedrører tyske investorer. Det drøftes på Interpolmøder, hvordan sagskomplekset i øvrigt bør behandles. I en anden verserende sag er danske konti oprettet og brugt af en professionel hvidvaskcentral. Heldigvis reagerede flere både danske og udenlandske banker, fordi de fandt noget i forløbet atypisk, og indgav underretninger til deres respektive FIUs. Sagen er nærmere omtalt i afsnit 5.3 vedrørende transitsager. I nogle sager indgår hvidvask primært som et almindeligt led i bevisførelsen. Som eksempel kan nævnes nogle sager, hvor Hvidvasksekretariatet alene har ydet praktisk bistand til indhentelse af oplysninger om pengeoverførsler: 1 2 I en sag, hvor seks personer blev dømt for rufferi og menneskehandel, blev der til brug i bevisførelsen vedrørende kriminalitetens omfang indhentet oplysninger om to personers pengeoverførsler til/ modtagelse af pengeoverførsler i et østeuropæisk land. I en sag, hvor to personer blev dømt for omfattende narkotikakriminalitet, blev der indhentet oplysninger om bestemte personers overførsel af penge til udlandet. Det viste sig, at der over en periode var foretaget overførsler til bl.a. Sydamerika og Afrika. 3 I en sag, hvor foreløbig én person er blevet dømt for bedrageri ved Internethandel og dokumentfalsk med hensyn til falske identitetskort, blev der indhentet oplysninger om pengeoverførsler, bl.a. til Østeuropa, og bl.a. fundet overførsler, hvor der var benyttet falske navne. 17

19 4 Finansiering af terrorisme og eksempler på indikatorer Terrorister har brug for midler til deres aktiviteter. Finansiering af terrorister tjener derfor til direkte eller indirekte at muliggøre terrorvirksomhed. Terrorgrupper har behov for at sikre, at der er tilgængelige midler til alt, de har brug for for at kunne udøve terrorvirksomhed. For at være succesfulde må terrorgrupper opbygge og vedligeholde en effektiv finansiel infrastruktur ved at udvikle finansieringskilder og metoder til at sløre forbindelsen mellem sådanne midler og de aktiviteter, midlerne støtter. Kilder til finansiering af terrorvirksomhed kan være ydelser fra en stat eller velhavende enkeltpersoner. Der kan også være tale om udbytte fra strafbare forhold (f.eks. narkotikahandel, røverier, smugling eller salg af forfalskede varer). Endvidere kan der være tale om penge, der indsamles til angiveligt velgørende formål, men reelt helt eller delvist til terrorvirksomhed. Finansiering af terrorisme er strafbart efter straffelovens 114 a. Efter denne bestemmelse er det forbudt direkte eller indirekte at yde økonomisk støtte til, tilvejebringe eller indsamle midler til eller stille penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for terrorister. Det er normalt meget vanskeligt at opdage og efterforske finansiering af terrorisme. Internationalt har man i de senere år især fokuseret på at opnå en større gennemsigtighed i systemer, der er konstateret anvendt. Det gælder f.eks. de alternative pengeoverførselssystemer (ARS, jf. afsnit 2.1), indsamlinger til velgørende organisationer o.l. (såkaldte NPOs Non Profit Organizations) og spørgsmålet om at medsende afsenderoplysninger ved elektroniske pengeoverførsler. Der er også blevet udarbejdet nogle indikatorer. De er i et vist omfang identiske med hvidvaskindikatorer, jf. eksemplerne i afsnit 3. Fra indikatorer, der er udarbejdet af medlemmerne af FATF (se afsnit 6.4), kan eksempelvis nævnes følgende: Konti Åbning af en konto med oplysninger, der er vildledende eller vanskelige at verificere. Flere personer, der øjensynlig er uden familie- eller forretningsmæssig forbindelse, har mulighed for at hæve på samme konto. Åbning af en konto for et nyt selskab, hvor der indsættes mere end forventet sammenholdt med stifterens indtægt. Indsættelser og hævninger på konti En konto uden aktiviteter med et lille indestående, der pludselig modtager en eller flere indbetalinger, der følges op af daglige hævninger, til kontoen er tømt. Store kontanthævninger fra en forretningskonto, hvor der normalt ikke er kontanttransaktioner. Indsættelse af beløb i forskellige filialer af banken. 18

20 1 2 3 Kunden Kundens arbejdsforhold (f.eks. arbejdsløs eller studerende) harmonerer ikke med modtagelse eller afsendelse af mange elektroniske pengeoverførsler eller med hævninger dagligt fra flere geografisk adskilte steder. Velgørende organisationers (NPOs) finansielle transaktioner, der synes at være uden logisk økonomisk formål, eller hvor der ikke synes at være forbindelse mellem NPOens formål og de, der er involveret i transaktionen. Ikke forklarede uoverensstemmelser konstateres i forbindelse med kundens identitetsoplysninger og verifikationen heraf (f.eks. med hensyn til bopælsland, pasudstedende land, besøgte lande i henhold til passet og dokumenter, der anvendes til bekræftelse af navn, adresse og fødselsdato). Der er også en række indikatorer med det fælles træk, at der indgår særlige geografiske områder ( locations of specific concern ) i en transaktion. 19

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2005 2 FORORD Hvidvasksekretariatet har også for 2005 udarbejdet en offentlig tilgængelig årsberetning. Beretningen udarbejdes

Læs mere

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2008

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2008 STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2008 2 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, den 15. januar 2009 FORORD Hvidvasksekretariatet har også for

Læs mere

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2007

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2007 STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2007 2 FORORD Hvidvasksekretariatet har også for 2007 udarbejdet en offentlig tilgængelig årsberetning. Ligesom tidligere

Læs mere

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2009

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2009 STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG ØKONOMISK KRIMINALITET HVIDVASKSEKRETARIATET ÅRSBERETNING 2009 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, den 27. januar 2010 2 FORORD Arbejdet i Hvidvasksekretariatet

Læs mere

INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE

INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE INTERNE REGLER FOR ADVOKATFIRMAET XX VEDRØRENDE FO- REBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE 1. Reglernes formål Hvidvaskloven pålægger blandt andet advokater og advokatvirksomheder at indhente

Læs mere

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE INTERNE REGLER OM KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE FOR Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab H.C. Ørstedsvej 38, 2.th. 1879 Frederiksberg C CVR nr. 16 93 63 08 Side 1 af 6 1. Generelt.

Læs mere

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014 Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen Aktiviteter i tal 2014 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år også steget i 2014.

Læs mere

Hvidvasksekretariatet. Aktiviteter i tal 2015

Hvidvasksekretariatet. Aktiviteter i tal 2015 Hvidvasksekretariatet Aktiviteter i tal 2015 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år steget væsentligt i 2015. Hvidvasksekretariatet

Læs mere

Årsberetningen findes både på dansk og på engelsk på og

Årsberetningen findes både på dansk og på engelsk på  og 2 FORORD Hvidvasksekretariatet har også for 2006 udarbejdet en offentlig tilgængelig årsberetning. Beretningen findes alene i elektronisk version. Ligesom tidligere findes beretningen endvidere i en engelsk

Læs mere

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Til vekselkontoret 10. december 2013 Sag 2013-0033723 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 15. august 2013 og 5. september 2013 tilsynsbesøg hos, CVR-nr..

Læs mere

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE

INTERNE REGLER KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE INTERNE REGLER OM KONTROL FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE FOR H.C. Ørstedsvej 38, 2.th. 1879 Frederiksberg C CVR nr. 1693 63 08 1. januar 2016 1. Generelt. Lov om forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

Forslag. Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler 2007/2 LSV 125 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0012 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22.

Læs mere

HVIDVASKSEKRETARIATET Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet November 2008

HVIDVASKSEKRETARIATET Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet November 2008 HVIDVASKSEKRETARIATET Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet November 2008 INDIKATORER PÅ EVENTUEL HVIDVASK AF UDBYTTE ELLER FINANSIERING AF TERRORISME INDHOLD 1. GENERELLE INDIKATORER 3 A. Kundens

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 531 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 Ideoplæg til interne regler for Advokatfirmaet xx i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 1. Indledning Hvidvaskloven medfører en række pligter for advokater, når advokaten varetager de sagstyper, som er

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, samt artikel 95,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, samt artikel 95, L 344/76 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 28.12.2001 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/97/EF af 4. december 2001 om ændring af Rådets direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme ANG nr 1034 af 30/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1068-0036 Senere ændringer til

Læs mere

2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at

2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at Vekselkontoret 28. maj 2015 Sag 2015-1913 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 20. februar 2015 et kontrolbesøg hos. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 12. februar 2009 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 12. februar 2009 om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Kendelse af 7. september 2009 (J.nr. 2008-0018412) Optagelse i hvl-registeret nægtet. Hvidvasklovens 31, stk. 2. (Finn Møller, Lise HøghHjuHH og Steen Mejer) Ved skrivelse af 3. december 2008 har registreret

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Inatsisartutlov nr. 5 af 19. maj 2010 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven) Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. 1. Denne lov finder anvendelse

Læs mere

1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 13. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos...

1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 13. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos... Vekselkontoret 4. april 2014 Sag 2013-0035985 Tilsyn i henhold til hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 13. marts 2014 et tilsynsbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1, hos...

Læs mere

Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven

Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V 17. september 2015 Ref. [udeladt] J.nr. [udeladt] Politianmeldelse af [udeladt] for overtrædelse af hvidvaskloven

Læs mere

oplyste, at det var styrelsens opfattelse, at alle de nævnte kundeforhold skulle legitimeres i henhold til lovens 12.

oplyste, at det var styrelsens opfattelse, at alle de nævnte kundeforhold skulle legitimeres i henhold til lovens 12. Revisionsselskab Revisor 29. oktober 2013 Sag 2013-0035462 Afgørelse vedrørende S, CVR-nr.... og registreret revisor... overholdelse af hvidvaskloven. Erhvervsstyrelsen aflagde tilsynsbesøg i henhold til

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 4. januar 2017 Sag X16-BH-43-FG Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 8. december 2016 et uanmeldt kontrolbesøg hos. Kontrolbesøget skete

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 27. marts 2015 Sag 2015-2249 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 26. februar 2015 et kontrolbesøg hos Formålet med besøget var at føre

Læs mere

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1.

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1. Vekselkontoret 24. marts 2015 Sag 2015-1917 /CSJ Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. november 2014 og 28. november 2014 tilsynsbesøg hos Formålet

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 14. februar 2014 (J.nr. 2013-0035150) Ansøgning om begrænset

Læs mere

Sagens omstændigheder: I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt den 2. januar 2001:

Sagens omstændigheder: I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtalt den 2. januar 2001: Kendelse af 12. november 2001. 00-179.621. Ikke tilladelse til at opbevare regnskabsmateriale i udlandet. Bogføringslovens 12, stk. 4. (Mads Bryde Andersen, Morten Iversen og Jan Uffe Rasmussen) Advokat

Læs mere

2. Afgørelse Tilsynsbesøget den 20. juni 2013 giver Erhvervsstyrelsen anledning til, i medfør af hvidvasklovens 32, stk. 5, at give påbud om, at:

2. Afgørelse Tilsynsbesøget den 20. juni 2013 giver Erhvervsstyrelsen anledning til, i medfør af hvidvasklovens 32, stk. 5, at give påbud om, at: Vekselkontor 1. juli 2013 Sag 2013-0031924 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 20. juni 2013 et tilsynsbesøg hos, CVR-nr.... Vekselkontoret var under

Læs mere

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til

Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende hvidvaskning: Forslag. til 2006/1 LSF 20 Offentliggørelsesdato: 04-10-2006 Økonomi- og Erhvervsministeriet Fremsat den 4. oktober 2006 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Udklip fra lovforslag og bemærkninger vedrørende

Læs mere

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme LOV nr 117 af 27/02/2006 som ændret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks

Læs mere

FINANSTILSYNETS VEJLEDNING. Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

FINANSTILSYNETS VEJLEDNING. Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme FINANSTILSYNETS VEJLEDNING Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål med hvidvaskreguleringen 3. Generelt

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 4. maj 2015 Sag 2015-1895 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 6. februar 2015 et kontrolbesøg hos. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie

Læs mere

retsinformation.dk /1 LSF 47

retsinformation.dk /1 LSF 47 Page 1 of 63 2005/1 LSF 47 Offentliggørelsesdato: 09-11-2005 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Sagsforløb 2005/1 LF 47 Skriftlig fremsættelse af lovforslag Lovforslag som fremsat Udvalgsarbejde

Læs mere

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt.

Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på at følge op på om påbuddene er overholdt. Vekselkontoret 2. juli 2015 Sag 2015-3047 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 27. februar 2015, et kontrolbesøg hos ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrivningen er baseret på lbk. nr. 442 af 11. maj 2007 med indarbejdelse

Læs mere

PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG KONGERIGET DANMARK

PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG KONGERIGET DANMARK BGBl. III - Ausgegeben am 23. März 2010 - Nr. 27 1 von 7 PROTOKOL MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG KONGERIGET DANMARK OG TILLÆGSPROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE

Læs mere

Hvidvasksekretariatet & Sporingsgruppen Danmarks finansielle efterretnings- og efterforskningsenhed

Hvidvasksekretariatet & Sporingsgruppen Danmarks finansielle efterretnings- og efterforskningsenhed Hvidvasksekretariatet & Sporingsgruppen Danmarks finansielle efterretnings- og efterforskningsenhed årsberetning 2011 Indhold Forord 3 Virksomhedsområdet for afdelingen for finansiel efterretning og efterforskning

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 17. april 2015 Sag 2015-2680 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 9. marts 2015 et kontrolbesøg hos Formålet med besøget var at føre tilsyn

Læs mere

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål G fra Folketingets Retsudvalg den 11. januar 2013

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål G fra Folketingets Retsudvalg den 11. januar 2013 Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. november 2012 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Janus S. Kærgaard Sagsnr.: 2012-0030-1043

Læs mere

06-10-2011. Vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af. udbytte og finansiering af terrorisme. Indledning

06-10-2011. Vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af. udbytte og finansiering af terrorisme. Indledning Page 1 of 79 Oversigt (indholdsfortegnelse) VEJ nr 9462 af 30/09/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 05-10-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Bilag 1 Indholdsfortegnelse Senere ændringer

Læs mere

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med.

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med. Revisionsvirksomhed 20. april 2015 Sag 2015-1923 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AK og AL fra Folketingets Skatteudvalg den 29. juni 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AK og AL fra Folketingets Skatteudvalg den 29. juni 2017 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 667 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 28. juni 2017 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Christian Fuglsang Sagsnr.: 2017-0035-0428

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

Oplysninger om tilladelsesindehaver og godkendt virksomhed

Oplysninger om tilladelsesindehaver og godkendt virksomhed 1/9 Indehavere af tilladelse til at udbyde væddemål eller onlinekasino skal 1 år efter, at tilladelsen er taget i brug, udarbejde en rapport, der redegør for, om tilladelsesindehaveren i det forgangne

Læs mere

Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering

Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering 7 Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering Helene Vinten, Administrationsafdelingen Jura INDLEDNING OG DEFINITIONER Hvidvask af penge og finansiering af terrorgrupper sker ofte

Læs mere

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og sparekassen i følgende situationer: Ved overførsel af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 Sag 230/2015 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Kristian Mølgaard for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den

Læs mere

Bekendtgørelse om depotselskaber 1

Bekendtgørelse om depotselskaber 1 Bekendtgørelse om depotselskaber 1 I medfør af 106, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 og 221, stk. 3, i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037087). Ansøgning om optagelse i

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 8. februar 2011 4. februar 2011. Nr. 80. Bekendtgørelse af lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler Hermed bekendtgøres lov for

Læs mere

Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering

Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering Kapitalmarked og finansielle virksomheder 24. juni 2013 Fokus - Hvidvask og terrorfinansiering I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på hvidvaskning og terrorfinansiering. I den forbindelse ser vi på, hvilke

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010. til Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Gældende fra den 01.01.2017 01.01.2017/03 Side 2/6 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 4. juni 2015 Sag 2015-2013 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen var den 26. november 2014 på kontrolbesøg hos..., CVR-nr. på selskabets adresse. På mødet var... repræsenteret

Læs mere

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge.

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. 12. maj 2010 Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. Indledning Forsvarets Efterretningstjeneste har til

Læs mere

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrevet bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Sammenskrivningen er baseret på lbk. nr. 442 af 11. maj 2007 med indarbejdelse

Læs mere

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. april 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0024 (COD) 5932/2/15 REV 2 ADD 1 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: EF 25 ECOFIN 69 DROIPEN 13 CRIMORG 15 CODEC

Læs mere

(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET

(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET 19.1.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 18/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET RÅDETS RESOLUTION VEDRØRENDE EN MODEL TIL EN AFTALE OM

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven Vekselkontoret 8. maj 2015 Sag 2015-4197 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 9.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen henviser herved til tidligere korrespondance senest selskabets mail af 18. april 2013 til styrelsen med bilag.

Erhvervsstyrelsen henviser herved til tidligere korrespondance senest selskabets mail af 18. april 2013 til styrelsen med bilag. Selskab S S.M.B.A. 18. april 2013 Sag 2013-0034047 Påbud til S S.M.B.A, CVR-nr. (udeladt), i henhold til hvidvaskloven. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Erhvervsstyrelsen

Læs mere

HVIDVASKSEKRETARIATETS AKTIVITETER I TAL

HVIDVASKSEKRETARIATETS AKTIVITETER I TAL HVIDVASKSEKRETARIATETS AKTIVITETER I TAL Underretninger og transaktioner Som i de foregående år er antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner også steget i 2013. Hvidvasksekretariatet har

Læs mere

PROTOKOL 3. om gensidig bistand i toldanliggender. Artikel 1. Definitioner

PROTOKOL 3. om gensidig bistand i toldanliggender. Artikel 1. Definitioner PROTOKOL 3 om gensidig bistand i toldanliggender Artikel 1 Definitioner I denne protokol forstås ved: a)»toldlovgivning«, gældende bestemmelser på de Kontraherende Parters område for indførsel, udførsel

Læs mere

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag D O M afsagt den 8. april 2014 Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod Tiltalte (T1) og Tiltalte (T2) Arrestantsag Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift

Læs mere

Selskab S ApS. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS.

Selskab S ApS. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS. Selskab S ApS 13. maj 2013 Sag 2013-0034037 Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS. Formålet med tilsynsbesøget var

Læs mere

1. Skærpelse af ledelsesmedlemmernes egnetheds- og hæderlighedskrav

1. Skærpelse af ledelsesmedlemmernes egnetheds- og hæderlighedskrav 21. juni 2017 Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket indsats

Læs mere

Vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). 1. Indledning 2. Formål med hvidvaskreguleringen 3. Generelt om hvidvask og finansiering

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

Herudover gælder Faster Andelskasses almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Herudover gælder Faster Andelskasses almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Faster Andelskasse i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet ved modtagelse af beløb

Læs mere

Europaudvalget 2005 2698 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2698 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2698 - Økofin Bilag 2 Offentligt 25. november 2005 F12 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 5a: Forordning vedr. oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsel

Læs mere

HVIDVASKSEKRETARIATET & SPORINGSGRUPPEN. Danmarks finansielle efterretnings- og efterforskningsenhed

HVIDVASKSEKRETARIATET & SPORINGSGRUPPEN. Danmarks finansielle efterretnings- og efterforskningsenhed HVIDVASKSEKRETARIATET & SPORINGSGRUPPEN Danmarks finansielle efterretnings- og efterforskningsenhed ÅRSBERETNING 2010 Indhold VIRKSOMHEDSOMRÅDET FOR AFDELINGEN FOR FINANSIEL EFTERRETNING OG EFTERFORSKNING

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3435 - økofin Bilag 2 Offentligt 25. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015 1) Kommissionens forslag om sekuritisering - Orientering fra

Læs mere

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser foretaget af Københavns Andelskasse

Læs mere

Forslag. Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2009-10 Fremsat den 13. januar 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 634 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0018 Senere ændringer til forskriften LBK nr 982 af 06/08/2013

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0473 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0473 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0473 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.9.2006 KOM(2006) 473 endelig 2004/0172 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Salling Bank i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet, Ved modtagelse af beløb fra

Læs mere

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er fx en lønkonto,

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af

Læs mere

Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren

Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren 1. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab ( R&L ) CVR-nr. 36 44 20 42 Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup 2. GENERELT 2.1 Nærværende forretningsbetingelser

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Hvidvasklovgivningen Delbetænkning X afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet

Hvidvasklovgivningen Delbetænkning X afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet Hvidvasklovgivningen Delbetænkning X afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet Betænkning nr. 1447 København 2004 5 DELBETÆNKNING X OM HVIDVASKLOVGIVNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

1. Lovens titel ændres til: lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

1. Lovens titel ændres til: lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Forslag til Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge 1 (Bekæmpelse af finansiering af terrorisme, udvidelse af anvendelsesområde, usamarbejdsvillige lande) 4. december

Læs mere

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7

Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7 Vejledning til rapport om udbud af spil 1/7 Generelt Rapporten skal udarbejdes i henhold til 43, stk. 1 i lov om spil, og skal redegøre for, om indehavere af tilladelse til at udbyde væddemål og/eller

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft

Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om onlinekasino træder i kraft Registrering m.v. af spillere 1. For at deltage i onlinekasino skal en spiller registreres som kunde hos

Læs mere

Kapitel 1 Fælles bestemmelser. Definitioner. Kapitel 2 Meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner

Kapitel 1 Fælles bestemmelser. Definitioner. Kapitel 2 Meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner Bekendtgørelse om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret

Læs mere