Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan _business_college.pdf 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4 1

2 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2013 og 2014 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2013 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 14,5 18, , Hovedforløb under ét 6,7 6,1 4 6, Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Med hensyn til hovedforløbet ønsker vi at revidere målsætningen om et lavere frafald, da det har vist sig, at den positive udvikling fra 2012 ikke har kunnet fastholdes. Vi ønskes dog fortsat at arbejde mod et lavere frafald men ikke i samme målestok. Vores begrundelse er den ændrede ungdomskultur, hvor man ikke tager udfordringerne på arbejdspladsen op på samme måde som tidligere, men derimod blot ophæver kontrakten og skifter arbejdssted eller uddannelse. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

3 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen På Handelsskolen Silkeborg har vi en gennemførelsesprocent på 87,9 % på grundforløbet og på 93,3 på hovedforløbet. Vi anser frafaldsproblematikken som meget kompleks og sammensat af mange forskellige årsager, som skolen ikke altid har mulighed for at øve indflydelse på. Vi kan heldigvis konstatere at frafaldet har flyttet sig. Årsagen til dette ser vi som et udslag af den satsning, skolen har lavet i forhold til det sociale og fysiske miljø. Især ser vi vores kontaktlærerordning som en medvirkende årsag til den øgede fastholdelse. Se indsatsområde 2 og 3 fra handlingsplanen fra På grundforløbet har vi været i stand til at lave større fastholdelse i forhold til 2012, hvor frafaldet var på 18,1 %. I alt har 86 elever stoppet deres uddannelse på grundforløbet med eller uden omvalg. Nedenstående ses en analyse af frafaldet. Heraf fremgår det, at skolen har følgende udfordringer: 1. For mange elever falder fra pga. fortrudt uddannelsesvalg (31,3 %) 2. For mange elever falder fra pga. personlige forhold (25,5 %) 3. At det er aldersgruppen fra år tegner sig for det største frafald svarende til 81 % af hele frafaldet 4. At forbedre overgangen fra grundforløb til hovedforløb Handelsskolen Silkeborg er en selvstændig erhvervsskole med kun én indgang: det merkantile grundforløb. Vi er kendetegnet ved en stor overgangsfrekvens fra grundskole til erhvervsskole, hvilket har gjort sig gældende i en lang årrække. Desuden er indgangen for nuværende præget at et skifte fra at være en overvejende pigeindgang til nu at være en drengeindgang: Elevgruppen i alt: 374 elever Drenge i alt = 174 elever = 46,5 % Piger i alt = 200 elever = 53,5 % Hvis vi opdeler elevgruppen i unge og voksne, vil opstillingen se helt anderledes ud: Hg1 + hg2: Drenge i alt = 118 = 55,4 % Piger i alt = 95 = 44,6 % Voksne: Drenge i alt = 56 = 34,8 % Piger i alt = 105 = 65,2 % Vi er opmærksomme på at ovenstående giver os nogle udfordringer i forhold til det fysiske miljø og lærernes didaktiske overvejelse. Dette betyder, at vi allerede i det kommende skoleår vil have fokus på bevægelse i undervisningen og lave de nødvendige foranstaltninger i forhold til pausemiljøet. (Se valgfri indsats 2) 3

4 Frafald opgjort på alder og køn: Aldersgruppe Drenge Piger % i alt Under 18 år 2 0 2,4 % år ,3 % år % Over 25 år ,3 % I alt 36 41,8 % 50 58,2 % 100 % I forhold til sidste års opgørelse er frafaldet i drengegruppen formindsket, hvorimod frafaldet i pigegruppen er steget. Det er dog stadigvæk pigerne, der tegner sig for det største frafald. Hvad angår alder ses det, at de helt unge, som kommer direkte fra grundskolen har et meget lavt frafald. Vi kan derfor konkludere, at vi har godt fat om denne gruppe. Dette kan skyldes at gruppen føler sig godt integreret i skolens ungdomsmiljø og vores indsats (se indsatsområde 3) i forhold til denne gruppe har virket. Udfordringen for os er derfor gruppen de årige, som har det største frafald. Denne gruppe har vist sig problematisk at fastholde, eleverne i denne gruppe har typisk 1 eller flere grundforløb bag sig og er typisk ikke uddannelsesparate. I det hele taget er gruppen præget af personlige og sociale problemer. Man kan dog ikke sige, at det er alderen, de har imod sig, men det er alle de hændelser/oplevelser, som de har med i bagagen, der gør det vanskelig for dem at gennemføre en uddannelse. For at fremme gennemførelsesprocenten for denne gruppe skal der sættes massivt ind med mentorstøtte, udvidet vejledning og fokus på forbedring af deres tilværelseskompetence. Tidspunkt for frafald: kvartal Frafald % 1. kvartal 19 22,1 2. kvartal 3 3,4 3. kvartal 38 44,3 4. kvartal 26 30,2 Som det fremgår at tabellen, er frafaldet i 3. kvartal det største: 44,3 % af det samlede frafald. Frafaldet her skal ses i sammenhæng med det store antal fortrudte uddannelsesvalg. Frafaldet er lavt for 1. års eleverne, hvilket, vi mener, hænger sammen med den opstartspakke, vi laver med eleverne: visitationssamtaler med vejleder og kontaktlærer, introforløb med kontaktlærerne, afklaringsforløb og studietur allerede i elevernes 4. uge på skolen. I hele perioden arbejdes der i små kontaktgrupper, som hele tiden blandes på forskellige måde, således at hele årgangen lærer hinanden at kende. 4

5 Årsager til frafald: Årsager til frafald Andel af samlet frafald i % Ej kontakt = 12 elever 13,8 Niveau for højt = 2 elever 2,3 Personlige forhold = 22 elever 25,4 Fortrudt uddannelsesvalg = 27 elever 31,3 Ej uddannelsesparate = 7 elever 8,1 Orlov = 1 elev 1 Bortvist = 2 elever 2,3 Sygdom = 6 elever 6,6 Skiftet skole og flyttet = 8 elever 9,2 Blandt frafaldsårsagerne falder fortrudt uddannelsesvalg voldsomt ud. Denne kategori skal yderligere ses i sammenhæng med personlige forhold. Disse 2 kategorier vidner om elever, som dels er svære at vejlede dels er presset ud i uddannelse pga. de nye regler for kontanthjælp. Blandt de elever, som giver udtryk for fortrudt uddannelsesvalg ses, at flere af dem er skiftet til andre EUD-indgange. Kategorien med personlige forhold som årsag er skræmmende stor, idet kategorien ej uddannelsesparate måske også dækker over personlige forhold, som gør at eleverne i denne kategori ikke kan gennemføre en uddannelse. På hovedforløbet er gennemførelsen blevet en smule forringet, idet vi er faldet tilbage til niveauet: 2011 = 6,7 % 2012 = 6,1 % 2013 = 6,7 % Vi vil sætte fokus på dette område i indsatsområde nr. 1 ved kompetenceudvikling af de uddannelsesansvarlige på praktikstederne. 5

6 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Elever, vi ikke har været i kontakt med (Kode 2) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hg 1. år: 1 elev - årgang elever, heraf 4 drenge (M) og 8 piger (F) Hg 2. år: 2 elever - årgang 95 Hg voksen: 9 elever - årgang: 89 = 2 elever årgang: 91 = 1 elev årgang: 92 = 3 elever årgang: 94 = 3 elever Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. 11 etniske danskere 1 med anden etnisk baggrund Hg 1. år: 1 elev udmeldelse pr. februar Hg 2. år: 2 elever pr. september december Hg voksen: 9 elever udmeldelse pr. august (1 elev) september (6 elever) november (1 elev) december (1 elev) Merkantil Årsager til frafald: denne gruppe af elever, har vi ikke haft kontakt med efter frafaldet. Der er taget kontakt til UU-Silkeborg en del af Garantiskolen. Frafaldsgruppe nr.: 2 Niveauet for højt (Kode 51) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Årgang 91 og 92 2 elever, begge mænd med anden etnisk baggrund Hvornår falder eleverne fra (GF, Hg voksen: 2 elever udmeldelse pr. overgang mellem GF og HF, HF)? februar (1 elev) marts (1 elev) På hvilke indgange/uddannelser Merkantil falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Årsag til frafald: niveauet for højt. Elevernes danskmæssige forkundskaber har ikke været tilstrækkelige. Den ene elev valgte at vende tilbage til sit hjemland. 6

7 Frafaldsgruppe nr.: 3 Personlige forhold (Kode 53) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hg 1. år: 3 elev - årgang 95 = 2 elever (M) 22 elever, heraf 10 drenge (M) og 12 piger (F) årgang 94 = 1 elev (M) Hg 2. år: 5 elever - årgang 95 = 2 elever (1 F) og (1 M) årgang 94 = 1 elev (F) årgang 92 = 1 elev (M) årgang 89 = 1 elev (M) Hg Studenter: 3 elever årgang 93 = 1 elev (F) årgang 92 = 1 elev (F) årgang 88 = 1 elev (F) Hg voksen: 8 elever - årgang: 94 = 2 elever (1 M) og (1 F) årgang: 92 = 2 elever (1 M) og (1 F) årgang: 91 = 1 elev (M) årgang: 87 = 1 elev (F) årgang: 82 = 1 elev (M) årgang: 87 = 1 elev (F) Flex: 3 elever årgang: 91 = 1 elev (F) årgang: 77 = 1 elev (F) årgang: 56 = 1 elev (F) Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. 21 etniske danskere 1 med anden etnisk baggrund Hg 1. år: 3 elever udmeldelse pr. august (1 elev) november (1 elev) marts (1 elev) Hg 2. år: 5 elever udmeldelse pr. august (1 elev) september (1 elev) oktober (1 elev) december (2 elever) Hg studenter: 3 elever udmeldelse pr. december (2 elever) april (2 elever) Hg voksen: 8 elever udmeldelse pr. august (2 elever) september (1 elev) oktober (2 elever) december (2 elev) januar (1 elev) Hg flex: 3 elever udmeldelse pr. september (2 elever) december (1 elev) Merkantil Årsag til frafald: De væsentlige årsager til frafald hos os, har vist at være misbrugsproblematikker og familiemæssige forhold. 7

8 Frafaldsgruppe nr.: 4 Fortrudt uddannelsesvalg (Kode 55) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hg 1. år: 14 elever - årgang 94 = 4 elever (2 M og 2 F) 27 elever, heraf 13 drenge (M) og 14 piger (F) årgang 95 = 6 elever (5 M og 1 F) årgang 96 = 3 elever (2 M og 1 F) årgang 97 = 1 elev (1 M) Hg 2. år: 7 elever - årgang 92 = 1 elev (1 F) årgang 94 = 3 elever (1 M og 2 F) årgang 95 = 3 elever (1 M og 2 F) Hg Studenter: 1 elev årgang 93 = 1 elev (F) Hg voksen: 5 elever årgang: 93 = 1 elev (1 F) årgang: 90 = 2 elever (1 M og 1 F) årgang: 76 = 1 elev (F) årgang: 70 = 1 elev (F) Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. 20 etniske danskere 7 med anden etnisk baggrund Hg 1. år: 14 elever udmeldelse pr. august (4 elever) september (3 elever) december (1 elev) januar (5 elever) april (1 elev) Hg 2. år: 7 elever udmeldelse pr. august (3 elever) september (1 elev) oktober (1 elev) december (1 elev) marts (1 elev) Hg studenter: 1 elev udmeldelse pr. december (1 elev) Hg voksen: 5 elever udmeldelse pr. august (1 elev) oktober (2 elever) november (1 elev) december (1 elev) Merkantil Årsag til frafald: Fortrudt uddannelsesvalg: en del af disse elever har valgt andre EUD-indgange, eller er kommet i ufaglært arbejde, indtil de kan starte på en anden uddannelse. 8

9 Frafaldsgruppe nr.: 5 Ej uddannelsesparat (Kode 59) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hg 1. år: 1 elev - årgang 94 = 1 elev (1 M) 7 elever, heraf 4 drenge (M) og 3 piger (F) Hg 2. år: 4 elever - årgang 95 = 2 elever (2 M) årgang 94 = 1 elev (2 M) årgang 92 = 1 elev (1 F) Hg voksen: 2 elever årgang: 92 = 1 elev (1 F) årgang: 89 = 1 elev (1 F) Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. 5 etniske danskere 2 med anden etnisk baggrund Hg 1. år: 1 elev udmeldelse pr. marts (1 elev) Hg 2. år: 4 elever udmeldelse pr. september (1 elev) marts (3 elever) Hg voksen: 2 elever udmeldelse pr. marts (1 elev) april (1 elev) Merkantil Årsager til frafald: Ikke uddannelsesparate Frafaldsgruppe nr.: 6 Forskellige (Kode 40 og Kode 56) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hg 1. år: 2 elever - årgang 96 = 2 elever (F) 3 elever, heraf 1 dreng (M) og 2 piger (F) Hg 2. år: 1 elev - årgang 95 = 1 elev (1 M) Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. 2 etniske danskere 1 med anden etnisk baggrund Hg 1. år: 2 elever udmeldelse pr. september (1 elev) januar (1 elev) Hg 2. år: 1 elev udmeldelse pr. december (1 elev) Merkantil Årsager til frafald: Orlov og bortvisning fra skolen 9

10 Frafaldsgruppe nr.: 7 Sygdom (Kode 60) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hg 1. år: 1 elev - årgang 93 = 1 elev (F) 6 elever, alle piger (F) Hg 2. år: 1 elever - årgang 92 = 1 elev (1 F) Hg Studenter: 2 elever årgang 93 = 1 elev (F) årgang 89 = 1 elev (F) Hg voksen: 2 elever - årgang: 90 = 1 elev (1 F) årgang: 80 = 1 elev (1 F) +-8 Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. 6 etniske danskere Hg 1. år: 1 elev udmeldelse pr. oktober (1 elev) Hg 2. år: 1 elev udmeldelse pr. august (1 elev) Hg studenter: 2 elever udmeldelse pr. december (1 elev) august (1 elev) Hg voksen: 2 elever udmeldelse pr. august (1 elev) marts (1 elever) Merkantil Årsager til frafald: I denne gruppe har vi både fysiske og psykiske sygdomme, som årsag til frafaldet. 10

11 Frafaldsgruppe nr.: 8 Skiftet skole (Kode 29) Flyttet (Kode 61) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hg 1. år: 6 elever - årgang 97 = 1 elev (M) 8 elever, heraf 4 drenge (M) og 4 piger (F) årgang 96 = 2 elever (M) årgang 95 = 3 elever (1M og 2 F) Hg 2. år: 2 elever - årgang 94 = 1 elev (1 F) årgang 9o = 1 elev (F) Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. 6 etniske danskere 2 med anden etnisk baggrund Hg 1. år: 6 elever udmeldelse pr. august (2 elever) september (1 elev) november (1 elev) december (1 elev) februar (1 elev) Hg 2. år: 2 elever udmeldelse pr. august (1 elev) december (1 elev) Merkantil Årsager til frafald: Flyttet dels til anden skole samme uddannelse, anden skole anden uddannelse eller er fraflyttet DK. En enkel er begyndt på produktionshøjskolen. 11

12 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Handelsskolen Silkeborg ønsker at være en uddannelsesinstitution som FPDG, jf. HP 13? udvikler elever og medarbejderes potentiale - som skaber positive forandringer - som skaber succeser. Dette ønsker vi at gøre ved at skabe et undervisningsmiljø som er præget af; arbejdsglæde, høj faglighed, gensidig anerkendelse og respekt, stolthed over hvem vi er og hvad vi kan, tydelighed og konsekvens i rammerne for undervisningen. I undervisningen ønsker vi et stærkt fokus på: praksisrelevante og elev-aktiverende undervisningsaktiviteter, tværfaglig undervisning, integration af IT som en naturlig og meningsgivende del af et uddannelsesforløb, inklusion og differentiering. På Handelsskolen Silkeborg ønsker vi, at skabe et solidt fundament for fremtidens erhvervsfolk. For at opnå dette vil vi; have høj faglighed og kvalitet i undervisningen, anerkende og respektere den enkelte elev og styrke troen på egne ressourcer, lære vores elever at få og tage ansvar, således at alle har muligheder. Handelsskolen Silkeborg ønsker at uddanne hele mennesker. Derfor har vi fokus på den enkelte elevs trivsel og det sociale miljø på skolen. Dette sker bl.a. gennem høj prioritering af kontaktlærerfunktion, introduktionssamtaler inden skolestart, introtur til Tjekkiet, fredagscaféer og Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? andre sociale arrangementer. På Handelsskolen Silkeborg har vi nu gennem snart et år arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Der er afholdt møder for hele personalegruppen, og mange forskellige temaer er vendt og drejet. Formålet har været at få et fast og rammesat fora til at mødes og drøfte pædagogik og didaktik i. Gennem tid til indbyrdes drøftelse, møder i pædagogisk forum, input fra eksterne kompetencepersoner, undervisning i metode if. med kollegial supervision, afsættelse af ressourcer i form af timer til kollegial supervision, inddragelse af hele lærergruppen i udarbejdelsen og formulering af fælles didaktisk og pædagogisk grundlag forventer vi at opnå større sammenhængskraft i forbindelse med det pædagogiske og didaktiske arbejde på Handelsskolen Silkeborg. Det pædagogiske forum er ligeledes blevet et arbejdende udvalg, hvor der gennem cases og dialog er sat fokus på udvikling af skolen undervisning og læringsmiljø. Det er nok for tidligt at tale om en dokumenteret effekt, men der er ingen tvivl om at medarbejderne gennem arbejdet med det pædagogiske/didaktiske område har fået yderligere fokus på kerneydelsen. Vi er blevet bedre til at bruge pædagogikken i vores daglige udfordringer, og det vil uden tvivl have en afsmittende effekt på fastholdelse af eleverne endsige elevernes tilfredshed. Hvad har virket / ikke virket? Der er ikke foretaget nogen særskilt måling på indsatsen, men vi vil lave interviews med udvalgte medarbejdere når vi kommer længere ind i processen. Kendetegnet for processen er, at der er god energi i lærergruppe og blandt andre involverede. 12

13 Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Lærerne er gennem vores nye kontaktlærerfunktion samt visitationssamtalerne blevet styrkes i systematisk at kunne tage udgangspunkt i har skolen iværksat for at styrke differentieringen? den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger, således at undervisningen kan tilrettelægges for den enkelte. Konkret understøttes det gennem forsøg på udvikling af kollegial supervision. Vi fornemmer, at vi er ved at udvikle et andet sprog og tilgang til eleverne gennem den styrkede kontaktlærerordning og muligheden for at italesætte sin undervisning i en evt. kollegial supervision. Eleverne giver udtryk for stor tilfredshed i ETUén og vores frafaldstal fortæller os, at vi gør noget rigtigt. Fra 2012 til 2013 er frafaldet faldet fra 18% til 12%. Hvad har virket / ikke virket? Generelt virker arbejdet omkring kontaktlærerne og den kollegiale supervision godt. Vi oplever at underviserne i høj grad bruger deres viden om eleverne aktivt og er gode til at støtte hinanden i de fælles udfordringer. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Ugepraktik af 1 2 ugers varighed: eleverne i afgangsklasserne er i har skolen iværksat for at VFU i en for dem relevant virksomhed, hvad angår mulighed for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes fagområde opnå en elevplads eller sekundært at få kendskab til det pågældende samarbejde om det fælles VFU if med Mandagspraktik: detaileleverne har gennem en periode på uddannelsesansvar over for 2,5 måneder virksomhedsforlagt undervisning hver mandag inden for den enkelte elev? detailområdet. De tilknyttede lærere aflægger besøg regelmæssigt i de involverede virksomheder, hvilket tjener flere formål: gensidig erfaringsudveksling, og opsøgende arbejde mhp. praktikpladssituationen. Lærerpraktik: medvirker til udvikling af nye praksisnære undervisningsforløb. Virksomhedsbesøg: virksomheder, der har besluttet/overvejer at ansætte elever, præsenterer deres virksomhed på skolen, politik, etik og forventninger til deres nye elev/elever. Der gennemføres også elevbesøg i virksomheder på klassebasis eller med alle afgangsklasserne. De gennemførte projektuger på skolen har også et stort element af Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? kobling mellem skoledel og praktikdel. Der har ikke været lavet en kvantitativ undersøgelse på indsatserne, men de kvalitative tilbagemeldinger fra de forskellige aktører er meget positive. Efter vores bedste vurdering har alle indsatserne virket efter hensigten, hvilket også ses af de tilbagemeldinger, skolen får fra mandagspraktikog ugepraktik-virksomhederne. Disse er særdeles positive og indikerer, at eleverne tager deres uddannelse seriøst. Tilbagemeldingerne på virksomhedsbesøgene er også meget positive, både hvad angår besøgene på skolen og ud-af-huset-besøgene. 13

14 Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Titel: Butiksprojekt Beskrivelse af indsatsen Vi ville have udviklet og gennemført et praksisnært butiksprojekt af 1 års varighed. Tanken var, at eleverne udelukkende skulle være i butikken og her arbejde med de forskellige læringsaktiviteter. Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Desværre var vi ikke på grund af sygdom i stand til at gennemføre aktiviteten. Kan ikke besvares Vi har til hensigt at gøre forsøget igen. Start: august 2014 Slut: juni 2015 Indsatsområde nr. 2 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel: Flere sociale aktiviter Gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt den frafaldstruede elevgruppe med henblik på at få afdækket mulige fremadrettede aktiviteter på det sociale område. Spørgeskemaundersøgelsen suppleres med kvalitative interview i elevgruppen Undersøgelsen har vist, at vi skulle etablere flere aktiviteter med eleverne, som skulle medvirke til en større fastholdelse af eleverne. Vi har derfor arbejdet med/gennemført: Udbygning og øget satsning på Kralupy-introduktionsturen Grillarrangementer Foredrag og events Flere fester og fredagscafeer Alle aktiviteterne har udvist positiv effekt i form i større tilfredshed blandt eleverne. Ja, og videreudvikles. Se valgfrit indsatsområde nr. 2 14

15 Indsatsområde nr. 3 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel: Tutorordning/kontaktlærerordning Gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt den frafaldstruede elevgruppe med henblik på at få afdækket mulige fremadrettede aktiviteter inden for tutorordningen. Spørgeskemaundersøgelsen suppleres med kvalitative interview i elevgruppen Hele fraværsregistreringen og opfølgningen herpå er velfungerende. MEN der mangler viden om, hvad vi kan gøre for at mindske fravær og frafaldet. Er og kan tutorordningen medvirke til det i sin nuværende form eller skal der laves noget nyt eller noget anderledes. Hele omlægningen har synliggjort området for såvel elever som undervisere. Ja, og videreudvikles. Se valgfrit indsatsområde nr. 1 15

16 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Handelsskolen Silkeborg ønsker at være en uddannelsesinstitution som udvikler elever og medarbejderes potentiale - som skaber positive forandringer - som skaber succeser. Dette ønsker vi at gøre ved at skabe et undervisningsmiljø som er præget af; arbejdsglæde, høj faglighed, gensidig anerkendelse og respekt, stolthed over hvem vi er og hvad vi kan, tydelighed og konsekvens i rammerne for undervisning. I undervisningen ønsker vi et stærkt fokus på; praksisrelevante og elevaktiverende undervisningsaktiviteter, tværfaglig undervisning, integration af IT som en naturlig og meningsgivende del af et uddannelsesforløb, inklusion og differentiering. På Handelsskolen Silkeborg ønsker vi, at skabe et solidt fundament for fremtidens erhvervsfolk. For at opnå dette vil vi; have høj faglighed og kvalitet i undervisningen, anerkende og respektere den enkelte elev og styrke troen på egne ressourcer, lære vores elever at få og tage ansvar. Alle har muligheder. Handelsskolen Silkeborg ønsker at uddanne hele mennesker. Derfor har vi fokus den enkelte elevs trivsel og det sociale miljø på skolen. Dette sker bl.a. gennem høj prioritering af kontaktlærerfunktion (evt link til beskrivelse), introduktionssamtaler inden skolestart, intro-tur til Tjekkiet, fredagscaféer og andre sociale arrangementer. Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? FPDG kan med udgangspunkt i skolens udfordringer være med til at tydeliggøre kompleksiteten i vores kerneydelse over for såvel skolens elever og aftagere, således at denne bevidstgørelse kan medvirke til en skærpelse af vores pædagogik og didaktik. Vi forankrer FDPG både i skolens bestyrelse og det lokale uddannelsesudvalg ved et kommende seminar. 1. Seminar 2. Kompetenceudvikling af underviserne inden for pædagogik og didaktik. 3. Fokus på implementering af pædagogisk ledelse 4. Fortsættelse af arbejdet i det pædagogisk/didaktiske udvalg. Skolen tilgodeser område med økonomiske ressourcer, således at der fortsat udvikles på skolemiljøet og undervisningen. Her ud over arbejder skolens ledelse tæt sammen med det pædagogisk/didaktiske udvalg om denne indsats. Indsatsen evalueres via ETU og undevsiningsevalueringen. 16

17 4.2. Styrket differentiering Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: Titel Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, Aldersgruppen jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil Lave en mere tilbundsgående undersøgelse af årsagerne til frafaldet skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den Aldersgruppen styrkede differentiering? (fx + lærerne (kontaktlærerne) klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne ring og andre didaktiske tiltag/muligheder kan højne elevernes præsta- Vi forventer at indsatsen vil vise, at vi med øget fokus på differentie- indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tioner, fastholdelse og evt. tilfredshed. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen ETU evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt August2014 Planlagt sluttidspunkt Juni

18 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Indsats nr.: 1 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt August 2014 Planlagt sluttidspunkt Juni 2017 Titel: Kompetenceudvikling af praktikansvarlige Vi kan registrere et frafald på 6,7 % i hovedforløbet, samtidig har vi også bemærket en stigning i antallet af elever, der henvender sig til vores erhvervskonsulenter for at få vejledning om forskellige problemstillinger i forhold til deres praktikvirksomhed. Vi vil afvikle kurser for de praktikansvarlige i virksomhederne, for på den måde at give de praktikansvarlige større indsigt i den samlede uddannelse og derved give dem bedre mulighed for at skabe sammenhæng mellem grundforløb og hovedforløb. Desuden ser vi det også som en mulighed for at give dem indblik i ungdomskulturen, som den er i dag. Alternativt til afvikling af ovenstående kurser vil erhvervskonsulenterne aflægge besøg hos praktikstederne. Målgruppen er de praktikansvarlige inden for det merkantile område Vi forventer at indsatsen kan være med til at formindske frafaldet i hovedforløbet og give de kommende elever en god start på deres erhvervskarriere. Effekt på frafald: et fald på 2 % Evalueringen foregår via frafaldstal og kvalitativ undersøgelse med de involverede parter. 18

19 Indsats nr.: 2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt August 2014 Planlagt sluttidspunkt August 2015 Titel: Fortsættelse af allerede igangværende aktiviteter (Se skema 3.4) Da vi kan se, at de 4 elementer i arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel (se skema 3.4) har vist sig at give gode resultater, vil vi dels fortsætte dels udvikle disse tiltag. Dette gælder bl.a. for mandagspraktikken, derfor udvides den nu også til også at omfatte handelsområdet. 1. Ugepraktik af 1 2 ugers varighed: eleverne i afgangsklasserne er i praktik i en for dem relevant virksomhed, hvad angår mulighed for at opnå en elevplads eller sekundært at få kendskab til det pågældende fagområde 2. Mandagspraktik: detaileleverne skal gennem en periode på 2,5 måneder virksomhedsforlagt undervisning hver mandag inden for detailområdet. De tilknyttede lærere aflægger besøg regelmæssigt i de involverede virksomheder, hvilket tjener flere formål: gensidig erfaringsudveksling, og opsøgende arbejde mhp. praktikpladssituationen. 3. Lærerpraktik: Vi vil optimere denne indsats ved at animere flere undervisere til at medvirke 4. Virksomhedsbesøg: virksomheder, der har besluttet/overvejer at ansætte elever, præsenterer deres virksomhed på skolen, politik, etik og forventninger til deres nye elev/elever. Der gennemføres også elevbesøg ude i virksomheder på klassebasis eller med alle afgangsklasserne. 5. Ved gennemførelse af projektugerne på skolen vil vi lægge vægt på et større element af kobling mellem skole og virksomheder. Målgruppe 1: alle elever Målgruppe 2: detail og handelseleverne Målgruppe 3: underviserne Målegruppe 4: praktiksteder Målgruppe 5: alle elever Vi forventer at indsatsen kan være med til at formindske frafaldet i grundforløbet og give eleverne en god start på deres erhvervskarriere. Desuden forventer vi, at elevernes tilfredshed med uddannelsen vil stige, da eleverne bedre kan se sammenhængen med grundforløb og hovedforløb. Dette forventes også at have en effekt på frafaldet. Indsatsen skal evalueres kvalitativt, idet erhvervskonsulenterne under og efter besøg skal aflægge virksomhederne besøg. Mandagspraktik og ugepraktik evalueres desuden også gennem skriftlig dialog med virksomhederne. Evalueringen i forhold til eleverne foregår via den årlige ETU. 19

20 Indsats nr.: 3 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt August 2014 Planlagt sluttidspunkt Juni 2015 Titel: Opsøgning af nye virksomheder Da vi kan se, at der inden for det geografiske og branchemæssig område er virksomheder, der endnu er ikke godkendt som praktiksted, vil vi på den baggrund opsøge disse virksomheder med henblik på at få etableret nye praktikpladser. Erhvervskonsulenter vil aflægge virksomhederne besøg bl.a. i samarbejde med skolens elever. Desuden vil vi også kontakte virksomhederne via mail og pr. telefon. Der arbejdes endvidere på at øge samarbejdet med Tekniskskole Silkeborg med henblik på en samlet indsats i forbindelse med det opsøgende arbejde. Virksomheder inden for det merkantile område Stigning af antal praktikpladser på 10 % Evaluering foregår via en stigning i antallet af praktikpladser Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel ) 1 Kompetenceudvikling hos praktikansvarlige 2 Fortsættelse af det allerede eksisterende aktiviteter 3 Opsøgning af nye virksomheder Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler 0 0 Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik

21 Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt

22 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2013 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Skolen har 3 erhvervskonsulenter ansat svarende til 1,5 fuldtidsstilling inden for det opsøgende arbejde. Via PraktikPlus+ har erhvervskonsulenterne undersøgt det geografiske og branchemæssige område med henblik på at fremsøge virksomheder med godkendelser, og som ikke har genbesat elevstillinger. Disse virksomheder er blevet kontaktet af erhvervskonsulenterne. Ja x Bedre systematik i det opsøgende arbejde Vi har indgået skriftlige aftaler inden for det merkantile område med alle naboskolerne. Desuden har vi et godt samarbejde med Tekniskskole Silkeborg, både hvad angår vores praktikcenter men også angående det opsøgende arbejde. Vi inddrager det lokale uddannelsesudvalg i praktikpladssituationen og det deltager ofte aktivt i det opsøgende arbejde. Vi har i Region Midtjylland etableret et samarbejde om Erhvervsuddannelserne. Dette samarbejde omfatter den uddannelsesansvarlige for henholdsvis grundforløbet og hovedforløbet samt erhvervskonsulenterne. Resultatet af dette samarbejde er positivt. Dette ses i forbindelse med samarbejdet omkring skolepraktikelever samt inspirationsmøder med henblik på at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde. Ja x Vi vil forbedre koordineringen af indsatsen. Erhvervskonsulenterne varetager det opsøgende arbejde i samarbejde med skolens praktikcenter Ja - ligger nu i praktikcenteret Nej - ligger samme sted I skolens praktikcenter er der ansat en erhvervskonsulent, der delvist varetager praktikcentrets opgaver i forhold til VFU og restlæreforhold. Desuden arbejder konsulenten også med det opsøgende arbejde indenfor Ny Mesterlæreområdet. De to øvrige erhvervskonsulenter er fysisk placeret tæt på skolens praktikcenter og varetager det opsøgende arbejde i samarbejde med dette. 22

23 5. Valgfrie indsatsområder Skema 5.1: Valgfrie indsatsområder Indsats nr.: 1 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Titel: Udvidet kontaktlærerordning I den elevtrivselsundersøgelse (ETU) for skoleåret 2013/14, som blev gennemført efteråret 2013, var tilbagemeldingen fra alle hg1 + hg2- eleverne, at kontaktlærerordningen var meget tilfredsstillende. Da vi jævnfør afsnit 3 er vidne til et stort frafald i gruppen årige vil vi nu udvide kontaktlærerordningen til også at omfatte denne gruppe elever. Vi er af den opfattelse, at en revitalisering og større udrulning af kontaktlærerordningen til også at omfatte de unge/voksne på uddannelsen kan være medvirkende til at fastholde en større gruppe af disse elever. Vi vil udvikle en opstartspakke målrettet elevgruppen årige: visitationssamtaler med vejleder og kontaktlærer, introforløb med kontaktlærerne, studietur (som alle i gruppen kan deltage i, dvs. uden overnatning, da en del i gruppen med stor sandsynlighed er enlige mødre/fædre). I hele perioden arbejdes der i mindre kontaktgrupper, hvor kontaktlærerne laver fælles aktiviteter på tværs af holdene, således at hele årgangen lærer hinanden at kende. Alle elever i gruppen årige. Det er vores forventning, at en forstærket indsats på dette område vil kunne forbedre gennemførelsesprocenten med 10 %. Indsatsen evalueres via ETU og frafaldstallene. Planlagt starttidspunkt Skolestarts august 2014 Planlagt sluttidspunkt Skoleårets afslutning juni

24 Indsats nr.: 2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Titel: Fortsættelse af indsatsen med sociale aktiviteter Vi er inde i en fase af fornyelse af elevområderne med de sociale aktiviteter. Dette arbejde er ikke fuldt implementeret endnu, derfor vil denne indsats fortsætte. Dette skal også ses i sammenhæng med den nye reform, hvor der skal gives mulighed for flere aktivitets- /bevægelsesmuligheder i pauserne og i forbindelse med undervisningen. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt August 2014 Planlagt sluttidspunkt Juni 2015 Vi vil også have fokus på drengegruppen, som kræver andre udfoldelsesmuligheder end pigerne. Navnlig i forhold til den frafaldstruede gruppe af drenge i alderen 18 til 24 år kunne fokus på flere sociale aktiviteter være med til at skabe øget fastholdelse. Vi vil sætte fokus på bevægelse i undervisningen og lave de nødvendige foranstaltninger i forhold til pausemiljøet og det fysiske miljø. Vi vil fortsætte med lektiecafé, fredagscafé, elevfester, farlig fredag, idrætsdage, introarrangementer og studieture. Desuden ser vi det også som en nødvendighed, at få underviserne mere inddraget i aktiviteterne, da disse sociale aktiviteter skaber gode lærer/elev-relationer. Alle eleverne. Det er vores forventning, at en forstærket indsats på dette område vil kunne forbedre eleverne indsats i undervisningen og dermed også elevernes samlede resultat. Desuden forventes det også at give en større tilfredshed med skolens fysiske miljø. De bedre lærer/elev-relationer forventes at kunne bidrage til en større fastholdelse, således at frafaldet kan formindskes med 10 %. Indsatsen evalueres via ETU. 24