Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Anders O. Bjarklev Christa Tranum Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i bæredygtig energi Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i bæredygtig energi positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitutionen Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 19. juni 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Akkrediteringsperioden gælder til: 31. juli 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps for matematik, fysik og samfundsfag. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/ Udbudssted: Lyngby Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 3. juli 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i bæredygtigenergi Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Engineering (Sustainable Energy) 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Danmarks Statistik: UDD 8306 AUDDD 8306 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Danmarks Akkrediteringsinstitution Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Click here to enter text. Danmarks Tekniske Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Danmarks Tekniske Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i bæredygtig energi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 25. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i bæredygtig energi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i bæredygtig energi Master of Science (MSc) in Engineering (Sustainable Energy) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Side 1/2

4 Danmarks Statistik: UDD 8306 AUDD 8306 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/mat., fys., samf.. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i bæredygtig energi Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens struktur Specialiseringsretninger: Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i bæredygtig energi Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i bæredygtig energi

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i bæredygtig energi består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Erik Olof Ahlgren: Erik Olof Ahlgren er uddannet civilingeniør i 1990 i teknisk fysik ved Kungliga Tekniske Högskolan i Stockholm. Erik Olof Ahlgren blev Ph.D. i 1994 fra Danmarks Tekniske Universitet og læse postdoc ved Kyoto Universitet, Japan. I 2002 blev Erik Olof Ahlgren lektor i Energiteknik ved Chalmers Tekniska Högskola i Gøteborg. I dag er Erik Olof Ahlgren docent (associate professor) ved Afdelingen for energiteknik ved Institutitutet for energi och miljø ved, Chalmers Tekniska Högskola, Göteborg. Erik Olof Ahlgren forsker inden for bl. a. energisystemsanalyse med fokus på energisystemmodellering og tekno-økonomiske vurdringer af tekniker og system. Erik Olof Ahlgren var fra viceprefekt på Instituttet for energi och miljø med ansvar for institutionens masterprogram Aftagerrepræsentant Flemming Hammer: Flemming Hammer er uddannet teknikumingeniør fra Aarhus Teknikum i Flemming Hammer har været ansat som leder af Kompetencecenter på Ingeniørhøjskolen i Århus ( ) samt som underviser i Fleming Hammer er fortsat tilknyttet ingenniørhøjskolen som ekstern lektor, hvor han bl.a. er vejleder for bachelor- og andre projekter. Flemming Hammer er ansat som markedskoordinator hos COWI, i afdelingen for energiplanlægning og fjernvarme, hvor han der har oparbejdet erfaring inden for projektering, planlægning og projektledelse inden for området for bæredygtig energi bl.a. udviklingsprojekter inden for bl.a. lavtemperaturfjernvarme, fjernkøling og brug af friktionsreducerende additiver til fjernvarme. Studerende Daniel Madsen: Daniel Madsen læser robotteknologi på Syddansk Universitet. Daniel Madsen varetager en række poster i forskellige studenterorganer på SDU samt Det Tekniske Fakultet og har også herigennem en bred indsigt i uddannelsesmæssige forhold. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december

10 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 2. februar 2013: Indhentet foreløbig dimittendundersøgelse for april 2013: Indhentet supplerende dokumentation for forårsoptag og eksempler på udmøntning af kvalitetssikringssystemet på uddannelsen. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 26. februar 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 17. maj 2013 Kriterium 5 - Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsesledelsen ikke anvendte data for studieprogressionen [dvs. optjent STÅ for de studerende indskrevet på en uddannelse pr. år] i sin løbende monitorering af uddannelsens kvalitet. Derved fandt panelet, at ledelsens mulighed for løbende at identificere de kurser i det samlede uddannelsesforløb, som potentielt medfører forsinkelse for uddannelsens studerende var begrænset. Vurderingen er ændret fordi universitetet i sit høringssvar har redegjort og henvist til, at uddannelsesledelsen i det indeværende år har anvendt data til at monitorere de studerendes studieprogression herunder om de studerende har ETCS-point nok til at starte på kandidatspecialet og en gennemgang af karakterlister med hensyn til relevante fag inden råd og vejledning vedrørende valg af kandidatspeciale. Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 4. juni 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsen i bæredygtig energi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for en kandidatuddannelse. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

12 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby. Sprog Undervisningen foregår på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil VIDEN En kandidat fra DTU: Har en solid forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper og besidder inden for et givent fagområde en omfattende teknologisk viden, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder. Kan identificere og reflektere over teknologiske problemstillinger og forstår samspillet mellem en problemstillings forskellige komponenter. Har indblik i og forståelse for det indbyrdes samspil mellem og afhængigheden af forskellige ingeniørdomæner og andre fagligheder i forbindelse med løsning af konkrete ingeniørmæssige problemstillinger. En kandidat i bæredygtig energi: Kan redegøre for konflikten mellem begrænsede energiressourcer og økonomisk vækst Forstår betydningen af og samspillet mellem de 3 basale kriterier for velfungerende energisystemer: Energiforsyningssikkerhed, miljømæssig bæredygtighed, og økonomisk efficiens Har viden om energimarkeder og økonomiske teorier for prisdannelsen på forskellige energimarkeder Kan liste de tekniske udfordringer, der er forbundet med at opnå en sikker og økonomisk effektiv drift af et energisystem med vedvarende energi Forstår betydning af samspillet mellem anvendelse af fossile brændsler, udledning afdrivhusgasser og klima FÆRDIGHEDER En kandidat fra DTU Kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder. Behersker teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation. Kan skriftligt og mundtligt kommunikere og formidle forskningsbaseret viden og diskutere teknologiske problemstillinger med forskellige typer af interessenter. Kan kombinere sin viden om innovation og innovative processer til at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. Kan med baggrund i en tydelig faglig profil anvende elementer af aktuel forskning på internationalt niveau til at udvikle nye ideer og løse nye problemer. Har kendskab til og kan fremsøge førende international forskning inden for sit specialeområde. En kandidat i bæredygtig energi: Kan analysere hvordan ændringer i et energisystem påvirker brændselsforbrug og emissioner fraenergisystemet Kan analysere fordele og ulemper ved reguleringsmetoder anvendt i energipolitikken såsom kvoter for CO2-emissioner eller skatter og afgifter på energiforbrug Kan udføre bæredygtighedsvurdering af energiteknologier Kan vurdere energiteknologiers rolle i fremtidige energisystemer med høj andel af vedvarende energikilder 9

14 KOMPETENCER En kandidat fra DTU Kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og procedurer til løsning af teknologiske problemer. Kan selvstændigt kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde. Kan selvstændigt anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra fagområdets principper om etik og bæredygtighed. Kan arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring, faglige udvikling og specialisering. En kandidat i bæredygtig energi: Kan analysere energiteknologiers fordele og ulemper i forhold til miljø, energisystemindpasning og økonomi Kan opstille og anvende matematiske modeller for energisystemer, der muliggør kvantificering af konsekvenserne ved introduktion af nye energiteknologier Kan formulere et matematisk programmeringsproblem for et specifikt problem inden for drift af oginvestering i et energisystem, givet en kvalitativ beskrivelse af problemet Kan implementere og analysere dynamiske simuleringsmodeller og matematiske programmeringsmodeller i software (fx GAMS og Matlab) Kan analysere krav til en bæredygtig udvikling af et samfund med fokus på energiforsyning og - forbrug Kandidatuddannelsens struktur 1.semester 2.semester 3.semester 4.semester Generelle retningskompetencer 30 ECTS point Specialiseringskurser 30 ECTS point Kandidatspeciale 30 ECTS point Valgfri kurser 30 ECTS point Uddannelsen består af de generelle retningskompetencer, specialiseringskurser, valgfrie kurser og kandidatspecialet. Generelle retningskompetencer, obligatoriske kurser: Energi og bæredygtighed 5 point Energiøkonomi, -markeder og -politikker 10 point Feasibility-studier og systemvurdering af energiteknologier 5 point Modellering og analyse af bæredygtige energisystemer 10 point Specialiseringsretninger: Uddannelsen har seks forskellige specialiseringslinjer: biobrændsler, mekanisk energi, elektriske energisystemer, energibesparelser, vindenergi og brint og brændselsceller. For hver specialisering gælder, at der er obligatoriske kurser på 15 ECTS og 15 ECTS valgfrie kurser inden for hver specialiseringsretning. (Studieordningen for bæredygtig energi, s ) 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er organisatorisk opdelt i en række institutter. Hvert institut har tilknyttet et Advisory Board, som har dialog om uddannelserne med de respektive institutledere. Kandidatuddannelsen i bæredygtig energi er tilknyttet det forholdsvis nye institut DTU Management Engineering (Systemanalyseafdelingen), som blev oprettet primo Derudover har DTU et samlet aftagerpanel, som dækker alle universitetets uddannelser. Aftagerpanelet har tilsluttet sig Advisory Boardets udtalelse om uddannelsen. (dokumentationsrapporten, s. 2 og bilag 1.2) Dialog med Advisory Board Advisory Boardet på DTU Management Engineering består af medlemmer fra Chalmers University of Technology, COWI A/S, Børsen, Novo Nordisk, Dansk Byplan Lab og NNE Pharmaplan. (dokumentationsrapporten, s.2) Advisory Boardet mødes 2-3 gange årligt, hvor instituttets uddannelser bliver drøftet. Indtil videre er der afholdt et enkelt møde, hvor boardet udtrykte sin generelle støtte til uddannelsen. (dokumentationsrapporten, s. 2 og bilag 1.1) Advisory Boardet foreslog, at det kunne overvejes i højere grad at indtænke forbrugeradfærd som et element på uddannelsen, herunder også emner som "stated preferences" og "sustainable cities". Universitetet forklarer, at uddannelsens elektrolinje på uddannelsen allerede behandler disse emner under emnet "flexible demand technologies", og at der er gennemført en række specialer indenfor dette emne. (dokumentationsrapporten, s. 2-3) Derudover oplyser universitetet, at der er iværksat projektet ("Teach the Teachers"), som går ud på, at undervisere fra DTU Management Engineering skal undervise DTU s øvrige VIP-personale i generiske ingeniørrelevante emner. Sigtet er, at de studerende på alle uddannelser i højere grad skal tilegne sig kompetencer inden for innovation, bæredygtighed og projektledelse. Planlagt dialog med aftagere via følgegruppe Universitet anfører, at der ud over dialogen med aftagerpanelet og Advisory Boardet er etableret en følgegruppe. Følgegrupper bliver implementeret på alle DTU s uddannelser i løbet af 2012/2013. Det er planen, at følgegruppen skal holde møde 2-4 gange om året. Følgegruppen for bæredygtig energi har deltagelse af aftagerrepræsentanter fra Grontmij og Dong Energy. Følgegruppen er ikke endeligt sammensat og har ikke afholdt sit første møde. (dokumentationsrapporten, s. 3). På besøget forklarede ledelsen, at den primære hensigt med følgegruppen er at bistå studielederen med tiltag til styrkelse af undervisningen på tværs af retningerne samt at bidrage til den løbende udvikling og forbedring af uddannelsen. Ledelsen gav også udtryk for, at det er tanken, at følgegruppen i den forbindelse skal have dialog med aftagere, og at det er forventningen, at aftagerdialogen bliver mere uddannelsesnær og helhedsorienteret end den dialog, der foregår gennem aftagerpanelet og med Advisory Boardet. 11

16 Aftagerundersøgelse Universitetet har lavet en aftagerundersøgelse i forbindelse med den senest gennemførte dimittendundersøgelse fra Aftagerundersøgelsen består af 50 interview, som omfatter en bred vifte af virksomheder, der har ansat dimittender fra de årgange, som undersøgelsen omfatter. Status på undersøgelsen er der afventes udarbejdelsen af en handleplan, som forventes klar senere i 2013.(dokumentationsrapporten, s. 3-4) Anden dialog med aftagere Universitetet fremhæver, at instituttets VIP' er også har en tæt og løbende dialog med aftagere om uddannelsen. Dialogen udmønter sig på uddannelsen i form af bl.a. samarbejdsprojekter, erhvervs-ph.d.-projekter, kommercielle kontrakter, virksomhedsbesøg, brug af censorer og gæsteforelæsere fra erhvervslivet og forskellige netværk. Dialogen er dog ikke systematisk dokumenteret og nedskrevet, idet møder med aftagere ofte finder sted i forbindelse med daglige opgaver. (dokumentationsrapporten s.2-3) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indgår i en løbende og systematiseret dialog med aftagerpanel og aftagere gennem instituttets Advisory Board. Det bemærkes dog kritisk, at ledelsen generelt havde svært ved at give eksempler på aftagerdialogen, og det bemærkes særligt kritisk, at der kun i et begrænset omfang er redegjort for den førte aftagerdialog om uddannelsen før oprettelsen af instituttet for Management Engineering. Panelet bemærker på den anden side positivt etableringen af følgegruppen og målsætningen om at bruge følgegruppen som en platform for en mere uddannelsesnær aftagerdialog. Panelet bemærker også, at uddannelsen har mange formelle og uformelle aftagerkontaktflader. I den forbindelse fik panelet på mødet med uddannelsens VIP er det indtryk, at aftagerdialogen bliver brugt til at forbedre uddannelsen gennem f. eks. samarbejds- og eksamensprojekter. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at institutionen anvender dialogen til udviklingen af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Den formaliserede dialog med uddannelsens dimittender er etableret gennem universitetets dimittendundersøgelser (dokumentationsrapport, s. 4). Dimittendundersøgelserne gennemføres hvert 3. år. Den seneste undersøgelse er fra I undersøgelsen fra 2012 har 20 ud af 54 dimittender fra bæredygtig energi deltaget. Dimittendundersøgelsen afdækker blandt andet dimittendernes arbejdsmarkedssituation samt deres oplevelser af sammenhængen mellem uddannelsen og overgangen til arbejdsmarkedet (dokumentationsrapport, s. 6 og supplerende dokumentation af 2. februar 2013). På besøget orienterede ledelsen om, at der aktuelt kører en proces, hvor alle studieledere på baggrund af de indsamlede informationer om den konkrete uddannelses dimittender identificerer eventuelle indsatsområder for uddannelsen og udarbejder en handleplan for uddannelsen. Processen koordineres af DTU s centrale afdeling for Uddannelse og Studerende (AUS). Akkrediteringspanelet bemærker, at universitet arbejder på, at dimittendundersøgelsens resultater skal kunne anvendes konkret i forhold til uddannelsen, og at processen understøttes af den centrale enhed AUS. Akkrediteringspanelet bemærker videre, at uddannelsen er forholdsvis ny, og ikke var oprettet, da dimittendundersøgelsen i 2008 blev gennemført. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen vil blive anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Styrelsen for Universiteter og Internationalisering opgør ikke beskæftigelsen særskilt for de enkelte ingeniørretninger eller uddannelser. 12

17 Opgørelsen fra styrelsen viser, at den generelle ledighed blandt nyuddannede ingeniører fra DTU er på niveau med de landsgennemsnitlige tal på hovedområdet, der i 2010 var 4 procent. År Det teknisk videnskabelige ho-ingeniøruddannelsevedområde (DTU) i (landsplan) i procent procent Videreuddannelse/i Ledighed Videreuddannelse/i Ledighed beskæftigelse/i udlandelandet beskæftigelse/i ud Note: Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser og viser beskæftigelsestal for ingeniøruddannelserne, 4-19 måneder efter fuldførelse. Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Universitetet har suppleret styrelsens opgørelse med ledighedstal for civilingeniører fra Akademikernes Centralorganisation. Tallene for viser en ledighedsprocent på mellem 2-2,6 (dokumentationsrapporten, s. 6). Universitetets konklusion er at, den globale finanskrise har stor betydning for beskæftigelsen for dimittender fra DTU, men at ledigheden fortsat er beskeden (dokumentationsrapporten, s. 6). Universitetet har i dimittendundersøgelsen fra 2012 undersøgt den generelle beskæftigelsessituation for universitetets dimittender herunder fra bæredygtig energi. Undersøgelsen viser ifølge universitetet, at dimittenderne generelt hurtigt kommer i arbejde, og for dimittenderne fra bæredygtig energi gælder, at 90 % svarer, at de er i arbejde, og at 17 ud af 18 angiver, at de var i job inden for 6 måneder efter dimissionen (dokumentationsrapporten s. 6-7 og supplerende dokumentation af 19. februar 2013). Akkrediteringspanelet noterer, at lidt over en tredjedel af uddannelsens dimittender har deltaget i undersøgelsen, og at der derfor er en større andel, hvis beskæftigelsessituation, som ikke er afdækket. Panelet vurderer dog på baggrund af de dimittender, der har svaret og de opgjorte ledighedstal fra styrelsen, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Dimittendundersøgelsen har også undersøgt, om der er sammenhæng mellem dimittendernes uddannelse og deres første job. For bæredygtig energi har ca. 90 % af de deltagende dimittender svaret, at det første job ligger/lå i direkte forlængelse af kandidatspecialet, eller at jobbet ligger/lå inden for uddannelses traditionelle ansættelsesområde. (dokumentationsrapporten, s. 8). Derudover oplyser universitetet, at studielederen har gennemført en række løbende og mere uformelle undersøgelser af, hvor dimittenderne får beskæftigelse. Disse viser, at både danske og udenlandske dimittender bl.a. er blevet ansat i danske konsulentfirmaer, Grontmii, COWI, DTI, Ea Energianalyse samt i virksomheder med aktiviteter inden for bæredygtige teknologier, herunder DONG, Vattenfall, FLS, Alectia, HydraTech Industries og Viegand Maagøe A/S. Desuden er flere udenlandske dimittender fundet beskæftigelse inden for f.eks. solenergi i Grækenland og ved energimyndigheder i Frankrig. (dokumentationsrapporten s. 8-9) 13

18 Som nævnt afdækker dimittendundersøgelsen kun ca. en tredjedel af dimittendernes beskæftigelsessituation. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at undersøgelsens svar kombineret med studielederens undersøgelser samlet set understøtter, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.1 Advisory Board Bilag 1.2 Aftagerpanel Bilag 1.3 Oversigt over medlemmer i aftagerpanel Supplerende dokumentation af 2. februar 2013; dimittendundersøgelsen for

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er forankret på DTU Management Engineering, som ifølge universitetet består af flere end 250 medarbejdere (videnskabeligt og administrativt personale samt ph.d.-studerende), der alle i større eller mindre grad bidrager til det underbyggende faglige miljø på uddannelsen. (dokumentationsrapporten, s. 11) DTU Management Engineering er opdelt i 6 sektioner: - Management Science - Production and Service Management - Quantitative Sustainability Assessment - Technology and Innovation Management - Afdelingen for Systemanalyse - UNEP Risø Centre (dokumentationsrapporten, s. 11) Uddannelsen har seks specialiseringsretninger; biobrændsler, mekanisk energi, elektriske energisystemer, energibesparelser, vindenergi og brint og brændselsceller. (dokumentationsrapporten s ) Det er VIP er fra Afdelingen for Systemanalyse, som er hovedansvarlig for uddannelsen og som varetager den primære del af den obligatoriske undervisning på de forskellige specialiseringsretninger. Afdelingen står bl.a. bag kurserne Energiøkonomi, -markeder og politikker, Modellering og analyse af bæredygtige energisystemer og Energi og bæredygtighed. Ifølge forskningsgruppens hjemmeside forskes der bl.a. inden for emnerne klimaændringer og bæredygtig energi, energiforbrug og adfærd og makroøkonomiske effekter. ( Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen ikke er særligt praksisrettet. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens tilrettelæggere består af følgende personer: - Poul Erik Morthorst, professor - Henrik Klinge Jacobsen, seniorforsker, studieleder - Marie Münster, seniorforsker - Lise-Lotte Pade Hansen, forsker - Nina Juul, forsker - Anca Daniela Hansen, seniorforsker - Hanne Østergaard, professor, studielinieansvarlig, biobrændsler - Brian Elmegaard, lektor, studielinieansvarlig, mekanisk energi - Jacob Østergaard, professor, studielinieansvarlig, elektriske energisystemer 15

20 - Svend Svendsen, professor, studielinieansvarlig, energibesparelser - Jens Nørkær Sørensen, professor, studielinieansvarlig, vindenergi - Karin Vels Hansen, seniorforsker, studielinieansvarlig, brint og brændselsceller (dokumentationsrapporten, s ) Akkrediteringspanelet har gennemgået tilrettelæggernes cv er og vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. (dokumentationsrapporten, s. 116f bilag 2.3) VIP/DVIP-ratio DTU opgør ikke VIP eller DVIP-årsværk på de enkelte uddannelser. Videre skriver universitetet, at På DTU varetages undervisningen næsten udelukkende af VIP er. På kandidatuddannelsen i bæredygtig energi benyttes DVIP kun til gæsteforelæsninger og inden for afgrænsede emner. (dokumentationsrapporten, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at omfanget af undervisning, der varetages af DVIP er er markant lavere end omfanget af undervisning, der varetages af VIP er. På den baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP og tilknytning til et aktivt forskermiljø [Afventer ny formulering] Som nævnt laver DTU ikke uddannelsesspecifikke opgørelser for VIP og DVIP-årsværk. Universitetet anfører videre, at det ikke er muligt at opgøre et eksakt tal for STÅ på en specifik uddannelse fordi (...) de studerende ikke bundet af at tage undervisning på et enkelt institut, og en lang række kurser udbydes som fælleskursus for studerende fra mere end en studieretning. (dokumentationsrapport, s. 16). Specifikt for kandidatuddannelsen i bæredygtig energi oplyser universitetet, at der den 1. oktober 2012 var henholdsvis 64 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen, og at 60 VIP deltog i årets løb løbende og aktivt i undervisningen. Forholdet mellem antallet af studerende indskrevet på uddannelserne og VIP er derfor ifølge universitetet ca. 1:1 (dokumentationsrapporten, s. 15). Nogle af uddannelsens VIP er arbejder på campus Risø, og de pendler til Lyngby, når der skal undervises og forelæses. På besøget fortalte de studerende, at kontakten til de lokale VIP er med arbejdsplads i Lyngby er gode, og at dette bl.a. skyldes instituttets åben-dør-politik, ligesom de studerende tilkendegav, at de oplevede at blive involveret i den aktuelle forskning blandt andet i forbindelse med deres kandidatspeciale. De VIP er, der kommer fra Risø, er ifølge de studerende også gode til at involvere de studerende i deres forskning, og kontakten foregår primært via mail, hvilket fungerer udmærket. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsens campus i Lyngby og via mail til de VIP er, der arbejder på campus Risø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort antallet af forskningspublikationer i tidsskrifter i perioden for uddannelsens undervisere (i alt 9 VIP er). Publikationstype (dokumentationsrapporten, s.16) 16

21 Universitetet tilføjer, at 2012-opgørelsen er foreløbig, fordi ikke alle artikler accepteret til publikation er nået at blive registreret i DTU s forskningsregistreringssystem. Universitetet nævner videre, at forskningsmiljøet er aktive deltagere i en række internationale forskningssamarbejder. (dokumentationsrapporten, s.16) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1 DTU Strategi Bilag 2.2 Uddannelsespolitik Bilag 2.3 CV_samlet 17

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er civilingeniør (cand.polyt.) i bæredygtig energi og på engelsk Master of Science (MSc) in Engineering (Sustainable Energy). Titelbetegnelsen cand.polyt. signalerer, at der er tale om en kandidatuddannelse inden for det ingeniørvidenskabelige område, som blandt andet har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår blandt andet, at en kandidat i bæredygtig energi kan udføre bæredygtighedsvurdering af energiteknologier og selvstændigt kan kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, bæredygtig udvikling, ledelse, organisation og projektarbejde. (dokumentationsrapporten, s , bilag 3.2 b) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Uddannelsen er opbygget af generelle (ingeniørfaglige) retningskompetencer og de teknologiske specialiseringskurser. Opbygningen er afspejlet i kompetenceprofilen, som er opdelt i en generel del (kompetencemål nr. 1-13) og en uddannelsesspecifik del (kompetencemål nr ). Universitetet har angivet niveauet på de forskellige kompetencemål i forhold til kvalifikationsrammen (dokumentationsrapporten, s og bilag 3.2 a og b) Akkrediteringspanelet har efterprøvet universitetets angivelser, og vurderer, at kompetenceprofilen lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatuddannelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1 kvalifikationsmatrix Bilag 3.2 generel studieordning Bilag 3.3 studieordning bæredygtig energi 18

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet har redegjort for optagelseskravene for bæredygtig energi. Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen: - Bachelor i teknisk videnskab Produktion og Konstruktion - Bachelor i teknisk videnskab Elektroteknologi - Bachelor i teknisk videnskab Fysik og Nanoteknologi - Bachelor i teknisk videnskab Bioteknologi - Bachelor i teknisk videnskab Kemi og Teknologi - Bachelor i teknisk videnskab Byggeteknologi - Bachelor i teknisk videnskab Bygningsdesign Det er et krav, at et grundlæggende kursus i matematik (01035) eller tilsvarende er bestået. Bachelorer i teknisk videnskab eller naturvidenskab fra andre uddannelsesinstitutioner end DTU kan blive optaget efter individuel vurdering, hvor udgangspunktet er ovennævnte forudsætningskrav. Følgende diplomingeniører har også mulighed for at blive optaget på uddannelsen. - Arktisk Teknologi - Bygning - Bygningsdesign - Maskin - Elektro - Kemi og Bioteknologi Universitetet tilføjer, at ansøgeren fra en diplomingeniøruddannelse skal have bestået mindst 10 ECTS inden for grundlæggende naturvidenskabelige fag, enten inden for en række konkrete DTU-kurser eller tilsvarende kurser fra andre institutioner. Ansøgeren skal derudover dokumentere engelskkundskaber på minimum B- niveau. (dokumentationsrapporten, s. 23) Udenlandske studerende kan optages, hvis de har en bachelorgrad i naturvidenskab. Studielederen foretager en konkret vurdering af ansøgeren. (dokumentationsrapporten s. 177) På 1. semester har de studerende kurserne Energiøkonomi, -markeder og politikker, Modellering og analyse af bæredygtige energisystemer og Energi og bæredygtighed, som alle er generelle retningskompetencer. Målsætningen med 1. semester er ifølge universitetet, at de studerende sikres et grundlæggende kendskab til energimæssig bæredygtighed, såvel ud fra et ingeniørvidenskabeligt som fra et samfundsmæssigt og økonomisk synspunkt. (dokumentationsrapporten, s.24) På besøget mødte panelet nogle af de studerende på uddannelsen. Enkelte studerende havde en diplombaggrund, mens resten havde en bacheloruddannelse fra DTU. Der var ikke nogen udenlandske studerende blandt de fremmødte, selvom et lille flertal af de studerende på uddannelsen pt. er udenlandske studerende. 19

24 De studerende bekræftede, at de studerende har forskellige kernekompetencer, når de optages på studiet, men at de generelt oplever studiestarten som positiv, og at de generelle retningskompetencer på 1. semester skaber et fælles fagligt fundament på uddannelsen. Det er også hensigten med tilrettelæggelsen af uddanelsen, at man skal lære af hinandens kompetencer, hvorfor ledelsen har besluttet, at prioritere gruppearbejde, og at gruppesammensætningen i den forbindelse skal ske på tværs af nationaliteter og uddannelsesbaggrunde. De studerende gav udtryk for at det generelt fungerede, men at forskellighederne også kan være en udfordring. Eksempelvis forklarede et par af de studerende, at der bliver brugt meget energi på gruppearbejdet og det at nå hinanden fagligt, dels på grund af arbejdsformen som særligt de internationale studerende ikke er vant til, men også fordi folk kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde og erfaringer med måder at arbejde på. Akkrediteringspanelet noterer, at med optag af danske og udenlandske bachelorer samt danske diplomingingeniører er der tale om et forholdsvist bredt adgangsgrundlag til uddannelsen. Samlet er det dog akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet i sin tilrettelæggelse af uddannelsen sikrer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har redegjort for, hvordan den faglige progression er tænkt. Redegørelsen indeholder en række eksempler på, hvordan kursusfagene på de forskellige specialiseringsretninger fagligt er forbundet, og i kursuskataloget er beskrevet, hvilke faglige forudsætninger, som anbefales for de enkelte kurser. Universitetet har også udarbejdet anbefalede studieforløb for de seks specialiseringsretninger. Centralt for redegørelsen er, at progressionen hviler på en generel retningskompetencedel på 30 ECTS som skaber et fælles fagligt fundament og giver sikkerhed for, at de centrale dele af den polytekniske helhedskompetence indgår i studiet uafhængigt af, hvordan den senere teknologiske specialisering og kandidatspeciale bliver gennemført. (Dokumentationsrapport, s.26-28). Uddannelsens progression blev også drøftet på besøget, hvor uddannelsens VIP er bl.a. forklarede, at der er blevet gjort mange tanker om, hvordan kurserne skal deles mellem linjerne. De obligatoriske kurser giver ballast til at kunne bygge videre med specialisering. Underviserne, som underviser på de obligatoriske fag, har tæt kontakt med mange af de undervisere, som varetager de valgfrie specialiseringskurser. Særligt om forårsoptag Uddannelsen optager studerende om efteråret og om foråret. De studerende, der optages om foråret har andre kurser på deres 1. semester, da kurserne på 1. semester kun udbydes om efteråret. Universitetet har kun redegjort for den faglige progression med et efterårsoptag. Universitet har supplerende oplyst, at der optages mellem 8 og 12 studerende om foråret, og at en stor del af de forårsoptagne studerende er danske diplomingeniører, hvoraf en del bliver optaget med dispensation til at tage yderligere naturvidenskabelige kvalificerende fag (matematik og operationsanalyse). Universitetet forklarer, at de forårsoptagne starter med disse kvalifikationsfag (5-10 ECTS) og sideløbende læser to til tre grundlæggende teknologiske specialiseringsfag (10-20 ECTS) i deres første semester. Progressionen vil derfor tage udgangspunkt i kvalifikationskurserne til specialiseringskurserne og over til de generelle retningskompetencekurser (på andet semester). Fra 3. semester vil den samme progression blive fulgt som for de øvrige studerende (supplerende dokumentation af 2. april 2013). Akkrediteringspanelet bemærker, at progressionen for de forårsoptagne studerende gør op med progressionstanken om en indledende generel retningskompetencedel som et fagligt fundament for specialiseringskurserne. Dertil er det overvejende en type af ansøgere (diplomingeniører), som der optages på det tidspunkt. Universitet har ikke svaret særskilt på, hvordan progressionen sikres med udgangspunkt for diplomingeniørnes faglige kompetencer, hvilket bemærkes kritisk. Panelet vurderer dog generelt, at progression også kan opnås ved at påbegynde læsningen af de generelle retningsgivende dele på 2. semester, som fortsat er i begyndelsen af uddannelsen. Derudover bemærker panelet, at besøget herunder mødet med de studerende bekræftede, at også denne gruppe af studerende kan opnå progression på uddannelsen. 20

25 Panelet vurderer derfor samlet set, at universitetet sikrer den faglige progression for alle studerende. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i en kompetencematrix vist hvilke kursuslæringsmål, som understøtter kompetenceprofilens enkelte dele. Kompetenceprofilens generelle del omfatter kompetencemålene Kompetenceprofilens uddannelsesspecifikke del omfatter (dokumentationsrapport, s. 174, bilag 3.1) Den uddannelsesspecifikke del indeholder ikke formulerede kompetencer for de forskellige specialiseringsretninger. Ledelsen forklarede, at det er et bevidst valg, fordi kompetenceprofilen ellers vil blive for omfattende, hvis der skulle formuleres indhold for alle seks specialiseringsretninger. Akkrediteringspanelet har gennemgået skemaet og vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har udarbejdet frafaldstal for uddannelsen. (dokumentationsrapporten, s. 28) 21

26 Universitetet skriver, at tallene for optagelsesåret 2010 er foreløbige. Universitetet tilføjer, at der laves studieforløbsprofiler, som viser de studerendes studieforløb for hver optagelsesårgang. Profilerne opdateres hvert halve år og viser således ret præcist, hvornår de studerende falder fra eller bliver færdige. (dokumentationsrapporten, s. 29 og bilag 4.1) Der er ikke registreret frafald i 2008 og Panelet bemærker dog, at der sker en stigning i opgørelsesåret/optagelsesåret 2010, men at tallet fortsat er under landsgennemsnittet for de teknisk og naturvidenskabelige hovedområder. På besøget forklarede de studerende, at de ikke havde kendskab til et voksende problem med frafald. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsen generelt ikke har et problem med et højt frafald. Prøveformer Universitetet har redegjort nærmere for, hvordan valget af undervisnings- og prøveformer er tilrettelagt, og at tilrettelæggelsen sker med henblik på, at der er sikret en sammenhæng mellem uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og den valgte prøveform. (dokumentationsrapporten, s ) Universitetet har i et skema givet eksempler på brugen af undervisnings- og evalueringsformer på et udsnit af de generelle kompetencekurser og de teknologiske specialiseringskurser. (dokumentationsrapporten, s. 31) På besøget forklarede underviserne, at der arbejdes meget med læringsmålene som et redskab i eksamenssituationen. De foregår på den måde, at kursuslæringsmålene bliver præsenteret for de studerende ved kursusstart, og målene efterprøves ved eksamensbordet. De studerende bekræftede, at der arbejdes meget med prøveformer og afviklingen af eksamen (særligt for de nyoprettede fag), og at de generelt oplever en god sammenhæng mellem læringsmål og valget af prøveform. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet stiller krav om dokumenteret pædagogisk kompetence ved ansættelser af lektorer og professorer. Ansøgere fra DTU skal have deltaget i DTU s eget pædagogiske efteruddannelsesforløb (UDTU). Har ansøgeren ikke har deltaget i UDTU, skal en dekan vurdere og godkende det alternative forløb. For adjunkter udarbejder institutterne i samarbejde med LearningLab DTU en plan for gennemførelse af UDTU under ansættelsen (dokumentationsrapport, s. 32). På instituttet er man ( ) opmærksom på, at øget internationalisering, hurtige ændringer i de studerendes forudsætninger og et stadigt mere blandet optag af studerende med forskellige forudsætninger repræsenterer pædagogiske udfordringer (dokumentationsrapport, s. 33). Derfor drøftes, obligatorisk, den pædagogiske efteruddannelse, herunder også udviklingen af engelskkundskaber hos underviserne i forbindelse med MUS. Endelig sikres de undervisere, som underviser på kandidatuddannelsens engelsksprogede kurser, de nødvendige sproglige kompetencer gennem et tilbud om efteruddannelse i engelsk sprogfærdighed. Kurserne udbydes af DTU s personaleafdeling. Derudover har LearningLab DTU udviklet et koncept, som forener sproglig træning med pædagogisk kompetenceudvikling (dokumentationsrapporten, s. 33). Alle kurser på DTU evalueres med henblik på at give underviseren konkret feedback på sin undervisning. (dokumentationsrapporten, s. 38) De studerende tilkendegav, at de oplevede en variation i undervisernes pædagogiske og sproglige kvalifikationer, men at niveauet generelt som minimum er tilfredsstillende, og at både underviserne og ledelse tager 22

27 deres evalueringer alvorligt og anvender dem i forhold til at foretage nødvendige tiltag og justeringer i deres undervisning. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, og at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der følges op på evalueringerne, jf. også kriterium 5.2. Fysiske forhold Undervisningen i finder sted både i DTU s centralt disponeredelokaler og lokalt på instituttet ved praktiske øvelser og på Risø campus. (dokumentationsrapporten, s. 33) Universitetet skriver, at der i de senere år er der gjort meget for at forbedre lokalesituationen på undervisningsområdet. I 2004 indviede DTU en ny og meget moderne undervisningsbygning, og i 2007 renoverede DTU to eksisterende bygninger, så de i dag fremstår som helt nye. I januar 2013 indvies en ny stor bygning til undervisningsbrug. Universitetet skriver videre, at ansvaret for studiemiljøet påhviler de enkelte institutter. De studerende er repræsenteret i instituttets sikkerhedsudvalg, som tager sig både arbejdsmiljø og studiemiljø. Målene for undervisningsmiljøet diskuteres desuden ved den årlige UMV-samtale (UdviklingsMål og Virkemidler) mellem direktionen og instituttets ledelse og indføres i instituttets handleplan. Universitetet planlægger i efteråret 2012 en (...) studiemiljøundersøgelse, der omfatter samtlige studerende på campus. Resultaterne af undersøgelsen vil være klar i 2013 (dokumentationsrapport, s. 34). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen, og at udstyret er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som benytter udstyret. Studieophold i udlandet Universitetet skriver, at udlandsophold bedst planlægges på 2. eller 3. semester, hvor de valgfrie kurser på 30 ECTS-point er placeret, og at der med en række samarbejdsuniversiteter er ved at blive udformet skræddersyede studiepakker for udlandsophold, som er målrettet bæredygtig energi. Universitetet påpeger, at ud over gruppen af valgfrie kurser vil der normalt også kunne gives forhåndsmeritgodkendelse for teknologiske specialiseringskurser på kandidatniveau, således at disse kan træde i stedet for DTU s egne kurser. Ledelsen forklarede, at der er foretaget en omorganisering af kurserne, således at der ikke længere bliver udbudt samtidige obligatoriske kurser. Dette havde tidligere været problem i forhold til at gøre plads til et studieophold, hvilket de studerende bekræftede. Akkrediteringspanelet vurderer at de seneste omorganiseringer af kurserne betyder, at uddannelsens struktur giver de studerende en tilstrækkelig mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4.1 studieforløb Bæredygtig energi Supplerende dokumentation af 2. april 2013 om progression ved forårsoptag 23