Udtalelse fra Translatørkommissionen vedrørende pkt. 52 i Vækstpakken af juni 2014 om afskaffelse af autorisationsordningen for translatører og tolke

Transkript

1 1 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Den 3. september 2014 Udtalelse fra Translatørkommissionen vedrørende pkt. 52 i Vækstpakken af juni 2014 om afskaffelse af autorisationsordningen for translatører og tolke Indledningsvist gør vi opmærksom på, at Translatørkommissionens faglige medlemmer ikke på noget tidligere tidspunkt er blevet informeret om ovennævnte tiltag og heller ikke har haft aktindsigt. Medlemmernes kendskab til baggrunden for beslutningen om afskaffelse af autorisationsordningen som led i vækstpakken er baseret på en kort præsentation af regeringens beslutning om at afskaffe beskikkelsesordningen, som blev givet af kontorchef Brian Adrian Wessel og chefkonsulent Christine Maxner på et møde med Translatørkommissionen den 22. august Under henvisning til 1 i bek. om Translatørkommissionen skal Translatørkommissionens faglige medlemmer udtale følgende: 1. Generelt om afskaffelse af autorisationsordningen for translatører og tolke Undertegnede medlemmer af Translatørkommissionen fraråder stærkt, at autorisationsordningen for translatører og tolke (dvs. translatørbeskikkelsen og eneretten til translatørtitlen) afskaffes. Vi henviser til samtlige høringssvar fra de berørte parter i forbindelse med høringen i 2008 vedrørende translatørloven og servicedirektivet samt Økonomi- og Erhvervsministeriets høringsnotat med kommentarer af 29. januar 2009 (sag 08/02603). I denne forbindelse gør vi særligt opmærksom på høringssvarene fra en række væsentlige brugere af translatør- og tolkeydelser, såsom Justitsministeriet, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Regioner og Landsforeningen af Beskikkede Advokater, der alle udtalte sig imod en ophævelse af translatørloven, eller som forudsætning for en afskaffelse henstillede til, at kvalitet, gennemsigtighed på markedet og retssikkerheden sikres på en anden måde. Vi gør ligeledes særligt opmærksom på høringssvarene fra Translatørkommissionens faglige medlemmer, Translatørforeningen, Aarhus Universitet og Copenhagen Business School, som meget udførligt redegør for problemstillinger i forbindelse med en eventuel ophævelse. Disse problemstillinger gør sig stadig gældende. Hertil kommer aktuelt yderligere, at EU s direktiv nr. 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager nu er implementeret i de fleste EU-lande, herunder også i Irland og Storbritannien, som har valgt at udnytte deres særlige mulighed for at

2 2 deltage i direktivet, og ikke mindst i vore nabolande. Hvis den danske autorisationsordning afskaffes, betyder det, at Danmark snart vil være det eneste EU-land, som ikke har en autorisationsordning. Direktivet stiller øgede krav til kvaliteten af tolke- og oversætterydelser på det juridiske område (politiafhøringer og retsforhandlinger i straffesager) og til indførelse af egnede uddannelser og autorisationsordninger. Direktivet betoner en række steder betydningen og nødvendigheden af kvalitet i tolke- og oversætterydelser og kalder ligeledes på en professionalisering af tolke- og oversættererhvervet. Særligt gør vi opmærksom på direktivets artikel 5: Artikel 5 Tolkningens og oversættelsens kvalitet 1. Medlemsstaterne skal træffe konkrete foranstaltninger for at sikre, at den tolkning og oversættelse, der ydes, opfylder kvalitetskravene i artikel 2, stk. 8, og artikel 3, stk Med henblik på at fremme fyldestgørende tolke- og oversætterbistand og effektiv adgang dertil bestræber medlemsstaterne sig på at oprette et eller flere registre over uafhængige tolke og oversættere med passende kvalifikationer. Når dette eller disse registre er oprettet, stilles det, hvor det er hensigtsmæssigt, til rådighed for advokater og relevante myndigheder. 3. Medlemsstaterne sikrer, at tolke og oversættere overholder deres tavshedspligt i forbindelse med den tolke- og oversætterbistand, der ydes i henhold til dette direktiv. Selvom Danmark har et retsforbehold og dermed endnu ikke er direkte omfattet af direktivet, vil afskaffelsen hurtigt bringe Danmark i vanskeligheder i samkvemmet med de øvrige EUlande og også andre lande, specielt når der er tale om (rets)dokumenter, som af danske og udenlandske myndigheder kræves bekræftet, da der i Danmark nu ikke længere vil findes en autorisationsordning som garanti for kvaliteten i disse oversættelser. Hvis eller når - det danske retsforbehold ophæves, vil direktivet skulle implementeres i Danmark. Desuden henviser vi til, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i høringsnotatet af den 29. januar 2009 konkluderer, at den danske autorisationsordning for translatører ikke kan kritiseres for at være i strid med servicedirektivets krav om proportionalitet (se nedenfor). 2. Om formålet med at afskaffe autorisationsordningen som led i Vækstpakken Translatørkommissionens faglige medlemmer har på mødet den 22. august 2014 fået oplyst, at der er følgende begrundelser for at afskaffe translatørbeskikkelsen, og vi må gå ud fra, at det også er disse begrundelser, som Erhvervsstyrelsen har oplyst til regeringen og forhandlingsparterne i forbindelse med tilblivelsen af omtalte Vækstpakke: Flere skal have adgang til at udøve erhverv som oversætter og tolk/translatør, således at der bliver øget konkurrence på markedet Unødige hindringer for vækst i erhvervslivet skal fjernes Det afgørende for translatørerhvervet er ikke selve beskikkelsen, men den bagvedliggende uddannelse. Beskikkelsen er blot et tjek af eksamensbevis og tjek af ren

3 3 straffeattest. Derfor vil kvaliteten kunne signaleres af den bagvedliggende uddannelse. Translatørkommissionens faglige medlemmer har følgende kommentarer til disse tre begrundelser: Flere skal have adgang til at udøve erhverv som oversætter og tolk/translatør, således at der bliver øget konkurrence på markedet Med den nuværende autorisationsordning er der fri adgang til at drive erhverv som oversætter og tolk i Danmark, ikke blot uden autorisation, men også uden at skulle have en særlig uddannelse, bestå en særlig prøve eller opfylde bestemte formelle krav. Det er imidlertid kun personer med autorisation som translatør og tolk, der må benytte titlen translatør 1, og som kan udføre bekræftede oversættelser. På det ikke-juridiske oversættermarked, hvor der ikke kræves bekræftede oversættelser, er autorisationsordningen dermed ikke konkurrence- eller væksthæmmende. Dette markedssegment er langt det største og er helt frit for alle, der beskæftiger sig med oversættelse og tolkning. Translatører konkurrerer her på markedets betingelser. I løbet af de seneste år er prisen for oversættelsesarbejde faldet med ca. 40% (Magasinet KOM, marts 2014, pp ). Desuden handles en meget stor del af alle oversættelser allerede i dag på tværs af landegrænser via Internettet. Kun en translatør kan som nævnt udføre bekræftede oversættelser, dvs. forsyne oversættelser af en lang række juridiske dokumenter med bekræftelsespåtegning og translatørstempel, hvilket gør oversættelserne retsgyldige her og i udlandet. I andre lande fungerer denne ordning principielt på samme måde. Autorisationsordningen og bekræftelsespåtegningen i kombination med translatørstemplet signalerer med andre ord, at en oversætter besidder bestemte professionelle kvalifikationer og dermed kvalificeret kan udføre dette arbejde. Dette krav er begrundet i hensynet til retssikkerheden. Hvis autorisationsordningen afskaffes, må det betyde, at selve begrebet bekræftede oversættelser forsvinder, hvilket vil skabe problemer i Danmarks samkvem med udlandet. I den forbindelse skal det tilføjes, at det fremgår af servicedirektivets kapitel II om Administrativ forenkling, at det ikke er hensigten at afskaffe bekræftede oversættelser i EU. Med hensyn til tolkeydelser står der i Retsplejelovens 149, at afhøringer af personer, der ikke taler dansk, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør, dvs. at afhøringer så vidt muligt skal ske ved en person, som har dokumenteret at have de nødvendige kvalifikationer til 1 I bek. om lov om translatører og tolke, kap. II om Translatørens rettigheder og pligter, 5 siger: Kun personer, der har beskikkelse som translatør og tolk må benytte betegnelsen translatør. Den beskyttede titel translatør dækker således såvel oversættelses- som tolkedelen. I tilknytning til lovforslaget om translatører og tolke, som blev fremsat i 1965, udtalte handelsministeren at det kan have en vis betydning for translatører, når deres oversættelser anvendes i udlandet, at det af oversættelsen fremgår, at den, der har foretaget den, er i besiddelse af en særlig offentlig autorisation eller beskikkelse. Jeg vil derfor gerne fremhæve, at den omstændighed, at vi i teksten til lovforslagene og i bestemmelserne om de pågældendes eneret til at føre betegnelsen translatør og tolk har udeladt ordet statsautoriseret, ikke hindrer de pågældende i at anvende en betegnelse som f.eks. statsautoriseret eller dertil svarende udtryk på det fremmede sprog, således at det udadtil står klart, at de har dokumenteret særlige kvalifikationer, hvilket navnlig vil være af betydning, når deres arbejde skal benyttes uden for landets grænser. (Flemming Koue: Danske translatører gennem tiderne , 2008, pp ).

4 4 at varetage opgaven. Denne bestemmelse er ligeledes begrundet i hensynet til retssikkerheden, men indgår som sådan ikke i autorisationsordningen. Retsplejelovens bestemmelse kan på grund af tilføjelsen så vidt muligt ikke anses for at være unødigt konkurrencehæmmende. En afskaffelse af autorisationsordningen vil imidlertid skabe problemer i forhold til 149 og omtalte artikel 6, stk. 3, litra e, og dansk praksis på området vil kunne komme til at adskille sig fra den praksis, som nu findes i de EU-lande, hvor direktiv 2014/64/EU er implementeret. Justitsministeriet henviste endvidere i høringsnotatet af 29. januar 2009 til, at retssikkerheden i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 6, stk. 3, litra e) ved ophævelse af translatørloven så må sikres på anden måde. Som vist ovenfor er autorisationsordningen ikke en hindring for adgangen til at udøve erhverv som oversætter og tolk, og den kan ikke ses som hæmmende for konkurrencen på markedet. En afskaffelse af ordningen vil skabe problemer både for så vidt gælder bekræftede oversættelser og i forhold til retsplejeloven og må derfor ses som værende i modstrid med brugernes ønsker og interesser, med intentionerne i EU (direktiv 2006/123/EF og direktiv 2014/64/EU) og samtidig til stor skade for retssikkerheden. Fjernelse af unødige hindringer for vækst i erhvervslivet I høringsnotatet af 29. januar 2009 konkluderede Økonomi- og Erhvervsministeriet som nævnt ovenfor, at: Translatørordningen er indrettet således, at det tilsigtede formål med ordningen ikke kan opnås ved mindre restriktive foranstaltninger som fx tilsyn med tjenesteydernes servicevirksomhed, ved en kompetent myndighed eller af mere enkle erklæringer, der skal indgives af translatøren. Denne konklusion blev truffet på basis af en omfattende høringsproces. Det er derfor yderst forbløffende, at samme ministerium i forbindelse med Vækstpakken tilsyneladende nu atter opfatter autorisationsordningen som unødigt restriktiv. Translatørkommissionens faglige medlemmer kan ikke få øje på nogen unødige hindringer for vækst i erhvervslivet i forbindelse med udøvelsen af translatørerhvervet (se ovenfor). Det afgørende for translatørerhvervet er ikke selve beskikkelsen, men den bagvedliggende uddannelse. Beskikkelsen er blot et tjek af eksamensbevis og tjek af ren straffeattest. Derfor vil kvaliteten kunne signaleres af den bagvedliggende uddannelse Fra Erhvervsstyrelsens side opfattes beskikkelsen blot som tjek af eksamensbevis og tjek af ren straffeattest. Beskikkelsen for translatører adskiller sig imidlertid, hvad angår eksamensbevis og ren straffeattest, dog principielt ikke fra beskikkelser i andre beskikkelseserhverv, f.eks. advokater, dispachører, revisorer. Set fra beskikkelseshaverens og fra brugernes side er beskikkelsen således samfundets blåstempling og signalering af, at den pågældende beskikkelseshaver nyder særlig troværdighed og besidder ganske særlige kompetencer. Det samme gælder i de lande, vi sammenligner os med. For at opnå beskikkelse (og kunne kalde sig translatør ) skal man enten have bestået en cand.ling.merc.-eksamen med en specialisering (særlig fagpakke) inden for oversættelse og

5 5 tolkning, eller en translatøreksamen, for så vidt gælder de sprog, som ikke indgår i kandidatuddannelserne på Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, eller Copenhagen Business School. Enhver kan i de fjernere sprog indstille sig til translatøreksamen på basis af selvstudium. Er det ikke muligt at afholde eksamen i det sprog, der ønskes beskikkelse i, og vedkommende på anden måde kan godtgøre sine kundskaber i sproget, kan Erhvervsstyrelsen undtage fra kravet om en særlig eksamen. Endelig kan Erhvervsstyrelsen beskikke en person, når det godtgøres, at vedkommende i udlandet har bestået en eksamen, der kan sidestilles med ovenstående, og hvor dansk indgår som det ene sprog. Det betyder med andre ord, at autorisationen er åben for alle, som kan godtgøre at være i besiddelse af bestemte sproglige og faglige kvalifikationer. Disse kvalifikationer er ikke bundet op på en bestemt (dansk) uddannelse, men kan være opnået i Danmark eller i udlandet (iht. EU-direktiv om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer inden for lovregulerede erhverv). Hvis den beskyttede titel translatør afskaffes, sådan at kvalitetsstemplingen i stedet baseres direkte på de bagvedliggende uddannelser, dvs. cand.ling.merc.-eksamen med en bestemt fagsammensætning 2 eller translatøreksamen, vil brugerne selv skulle have besværet med at undersøge og vurdere oversætterens eller tolkens uddannelsesmæssige baggrund. For brugerne vil dette (måske) være muligt, men mere besværligt end nu, hvor titlen klart og entydigt signalerer, at den pågældende person har de nødvendige kompetencer. Med hensyn til de udenlandske uddannelser, som i dag vurderes af translatørkommissionen, er det vanskeligt at se, hvordan brugerne selv skulle kunne vurdere dem. Og det vil være noget nær en umulighed, når det drejer sig om fjernere sprog, som f.eks. portugisisk, arabisk, polsk og tyrkisk. En afskaffelse af titlen vil dermed betyde, at det bliver mere besværligt for brugerne, og i visse tilfælde som sagt nærmest umuligt, at sikre kvaliteten i oversætter- og tolkeydelserne. Markedet bliver med andre ord mere uigennemsigtigt. Hertil kommer, at uddannelserne naturligvis løbende revideres, sådan at de hele tiden er bedst muligt tilpasset aftagernes behov. Med den nuværende autorisationsordning er det Erhvervsstyrelsen, der gennem Translatørkommissionen godkender de relevante studieordninger og dermed sikrer en harmonisering af kompetencekravene i Danmark. Hvis ordningen afskaffes, vil der ikke være sikret nogen harmonisering af kravene på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Dermed vil det blive endnu vanskeligere at foretage den kvalitetssikring, som brugerne fremover selv vil skulle foretage. Vi fraråder derfor stærkt, at man fjerner den beskyttede titel translatør, som tydeligt signalerer over for brugerne, at der er tale om en person, som har dokumenteret at være i besiddelse af de nødvendige faglige og professionelle kvalifikationer til at kunne oversætte og tolke på højt fagsprogligt niveau. Altså principielt fuldkommen på linje med andre autorisationskrævende erhverv og titler som f.eks. advokat, læge, revisor og dispachør. Det skal tilføjes, at titlen translatør/translator desuden er beskyttet i Norge, Sverige og Finland, og det samme gælder tilsvarende beskyttede titler i en række andre EU-lande. Derved signaleres i disse lande de nødvendige professionelle kvalifikationer gennem autorisationsordninger, og for translatørers vedkommende dermed en særlig kompetence til at udføre bekræftede oversættelser. 2 Cand.ling.merc.-uddannelsen er en meget bred uddannelse, som findes i mange uddannelsesvarianter.

6 6 En afskaffelse af den service over for virksomheder og retssystem, der ligger i autorisationsordningen, vil efter vores opfattelse betyde, at det fremover bliver brugerne af oversætter- og tolkeydelser, der skal foretage den nødvendige kvalitetssikring af udbyderne og afholde de dermed forbundne omkostninger. Vi har svært ved at se, at dette vil virke fremmende for vækst i erhvervslivet og for retssikkerheden i Danmark. Afsluttende bemærkninger På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at beslutningen om afskaffelse af autorisationsordningen for translatører og tolke hviler på et forkert grundlag, samt at en sådan beslutning vil have utilsigtede alvorlige konsekvenser for forvaltning og retssikkerhed. Vi fraråder på det kraftigste, at autorisationsordningen afskaffes (de facto-ophævelse af translatørloven). Vi henstiller derfor til, at Erhvervsstyrelsen meddeler regeringen og aftaleparterne, at autorisationsordningen for translatører og tolke fjernes fra pkt. 52 i Vækstpakken. Det kunne dog overvejes, om det ville være mere naturligt at placere autorisationsordningen under Justitsministeriet, da hensynet til retssikkerheden vægter tungt. Translatørkommissionens undertegnede medlemmer finder det yderst kritisabelt, at de ikke er blevet rådspurgt på et tidligere tidspunkt. Med venlig hilsen Bilag: Overblik Hvad siger de i vore nabolande? cc. Justitsministeriet Domstolsstyrelsen Uddannelsesministeriet

7 7 Overblik Hvad siger de i vore nabolande? Det siger svenskerne f.eks.: Tolkar och översättare Kammerkollegiet auktoriserer tolkar och översättare. Syftet med den statslige auktorisationen är att tillgodose samhällets behov av kompetenta tolkar och översättare vilket bidrar till ökad rättssäkerhet. Det siger nordmændende f.eks.: Statsautoriserte Translatørers Forening I nesten alle land krever myndigheterne at oversettelse av juridiske og administrative dokumenter må være utført av en statsautorisert translatør og legalisert i landet der oversettelsen er utført, for at den skal bli godkjent i det landet det den skal brukes. Translatørstemplet er altså en garanti for rigtig og offentlig godkjent oversettelse. Det er kun statsautoriserte translatører som er bemyndiget til at stemple egne oversettelse med et beskyttet stempel. Det siger tyskerne f.eks.: Die Präsidentin des Landgerichts München I B Bestallungsurkunde Hoffmann XX geboren am in München, Anschrift: YYY ist aufgrund des Gesetzes über die öffentliche Bestellung und allgemeine Beeidigung von Dolmetschern und Übersetzern Dolmetschergesetz in der Fassung der Bekanntmachung vom 1. August 1981 (GVBI S.324) für das Gebiet des Freistaates Bayern als Übersetzer für die dänische Sprache für die gerichtliche und behördliche Zwecke öffentlich bestellt und allgemein beeidigt. Er ist berechtigt, die Bezeichnung öffentlich bestellter und beeidigter Übersetzer für die dänische Sprache zu führen. Vorsitzender Richter am Landgericht Og endvidere: Das Qualitätserfordernis ist folglich die groβe Errungenschaft der Richtlinie 2010/64/EU und zugleich deren Fundament (Neue Richtervereinigung )