Marts 2006 Årsrapport 2005

Transkript

1 Marts 2006 Årsrapport 2005

2

3 Årsrapport marts 2006 Årsrapport marts 2006 Banedanmark Amerika Plads København Ø Forfatter: Forfatter Telefon: Telefon direkte:

4 Forord 2005 har på mange måder været et begivenhedsrigt år for Banedanmark. I offentligheden har der været fokus på de mange hastighedsnedsættelser, der blev indført på strækningen mellem København og Århus. Infrastrukturens tilstand og det tydelige investeringsefterslæb blev i 2005 for alvor et tema, som prægede Banedanmark og det image, som virksomheden har i den danske befolkning. Navnlig skinnernes stand og de fejlbehæftede signalanlæg førte til en regularitet, som skabte problemer for operatørerne og førte til udbredt utilfredshed blandt passagererne. Det har været vanskeligt for alle, ikke blot for operatører, passagerer og den politiske ledelse, men også for Banedanmarks medarbejdere, der trods svære vilkår har gjort en stor indsats for at skabe forudsætningerne for, at Banedanmark sikrer det danske samfund en velfungerende jernbaneinfrastruktur. Med opmærksomheden omkring infrastrukturens tilstand fulgte også et øget fokus på den måde, hvorpå Banedanmark i det daglige løfter sit sikkerhedsmæssige ansvar. Banedanmark arbejder til stadighed for at blive bedre til at følge op på sikkerhedsmæssige spørgsmål og hændelser og dermed leve op til sine forpligtelser i sikkerhedscertifikatet til hver en tid. Regularitet og sikkerhed er to af de tre strategiske mål, som Banedanmark arbejder efter i det daglige har vist, at Banedanmark på disse to områder står overfor væsentlige udfordringer. I efteråret fik Banedanmark tilført ekstra bevillinger til akutte fornyelses- og vedligeholdelsesarbejder, der skal sikre, at køreplanerne i 2006 kan holdes. Hvad angår Banedanmarks sikkerhedsarbejde, er der iværksat en større handlingsplan, der yderligere skal styrke Banedanmarks proaktive indsats i forhold til sikkerhed i opgavevaretagelsen. Der må aldrig være tvivl om, at Banedanmark til stadighed er sit sikkerhedsmæssige ansvar bevidst og i ord og handling lever op til dette har også medført ændringer på det ledelsesmæssige plan i Banedanmark. Banedanmarks bestyrelse er blevet gjort ansvarshavende, hvor den før var rådgivende. Efter Jesper Rasmussens afgang i september 2005 har det været en af bestyrelsens vigtigste opgaver at finde en ny adm. direktør for Banedanmark, der kan lede virksomheden succesfuldt igennem de udfordringer, virksomheden står overfor i de kommende år. Med disse begivenheder in mente er det os en glæde at kunne konstatere, at årsrapporten 2005 viser, at resultatet for 2005 er bedre end forventet. Banedanmark er på vej til at nedbringe den bevillingsoverskridelse på kontoen for fornyelse og vedligehold, der kunne konstateres ved udgangen af Ledel-

5 sen i Banedanmark har i 2005 gennem bestyrelsens handlingsplan for bevillingsoverholdelse arbejdet for, at en overskridelse ikke vil finde sted igen, og at forudsætningerne for en permanent forbedring af Banedanmarks økonomistyring er til stede. Det er på denne baggrund, at vi nu ser frem mod 2006 som et år, hvor Banedanmarks ledelse og medarbejdere skal tage flere positive udfordringer op: Til efteråret 2006 skal der ske en genforhandling af trafikaftalen, hvor rammerne for Banedanmarks virksomhed i de kommende år skal fastlægges. Banedanmarks ledelse har iværksat et større arbejde for at sikre et konstruktivt og betydeligt input til disse forhandlinger, der skal være med til at sikre genopretningen af infrastrukturen. Når genforhandlingen er på plads, håber Banedanmarks ledelse, at der er skabt et holdbart grundlag for en langsigtet kontrakt mellem Banedanmark og Transport- og Energiministeriet. I januar 2006 har Banedanmark påbegyndt implementeringen af den handlingsplan, der skal styrke Banedanmarks indsats i forhold til sikkerhed i opgavevaretagelsen. Handlingsplanen skal være fuldt implementeret medio Det er også i 2006 en målsætning for Banedanmark løbende at effektivisere virksomheden. Derfor vil Banedanmarks ledelse fortsat se på organiseringen og udviklingen af Banedanmarks virksomhed og brugen af medarbejderressourcerne. Forbedringen af Banedanmarks økonomistyring vil fortsat være et højt prioriteret område. I den forbindelse håber Banedanmarks ledelse, at der i 2006 kan skabes grundlag for en endelig beslutning om Entreprisedivisionens fremtid. Banedanmark vil i 2006 gøre en forstærket indsats for at skabe rettidig, troværdig og relevant trafikinformationen for passagererne. Med disse udfordringer og med det arbejde, der skal gøres, fastholdes Banedanmarks klare målsætning for 2006 at sikre målopfyldelse på de tre strategiske mål, der er grundlaget for vores virksomhed, nemlig: Sikkerhed, Effektivitet og Regularitet Hans Skov Christensen, bestyrelsesformand Henrik Hassenkam, adm. direktør

6 INDHOLD 1. BERETNING 2. MÅLRAPPORTERING 3. REGNSKAB 4. PÅTEGNING 5. BILAG A. ANLÆGSPROJEKTER, RÅDIGHEDSPULJER 6. BILAG B. FORNYELSE OG VEDLIGEHOLD 7. BILAG C. GRØNT REGNSKAB 8. BILAG D. SIKKERHEDSBERETNING 9. BILAG E. RESULTATOPGØRELSER OPGJORT PR. HOVEDKONTI 10. BILAG F. NOTER TIL RESULTATOPGØRELSER OG BALANCER 11. BILAG G. TEKNISKE ORD OG FORKORTELSER 12. BILAG H. SAMLETABEL FOR FUNKTIONSDATA Årsrapport

7 1. BERETNING Banedanmark er en statsvirksomhed under Transport- og Energiministeriet og har følgende hovedopgaver: At drive, vedligeholde og udvikle statens jernbanenet At styre og overvåge trafikken på jernbanenettet At udarbejde de overordnede køreplaner At tildele kapacitet til togoperatørerne At opkræve afgifter fra operatørerne for at køre på jernbanen Banedanmarks organisation fremgår af nedenstående figur 1. Bestyrelsen. Banedanmarks rådgivende bestyrelse blev på det stiftende virksomhedsmøde den 19. december 2005 mellem transport- og energiministeren og bestyrelsen gjort ansvarshavende, idet transport- og energiminister Flemming Hansen ved den lejlighed underskrev vedtægterne for Banedanmark. Bestyrelsen har tillige indgået en fælleserklæring med transport- og energiministeren, der sammen med kontrakten for 2005 mellem departementet og Banedanmark regulerer forholdet mellem de to enheder, indtil en ny resultatkontrakt mellem Transport- og Energiministeriet og Banedanmark indgås i løbet af marts Banedanmarks bestyrelse består af: Formand Hans Skov Christensen, adm. direktør i Dansk Industri, Næstformand Kaare Vagner, adm. direktør i N & V Holding Aps, Carsten Krogsgaard Thomsen, økonomi- og finansdirektør i DONG A/S, Jette Wigand Knudsen, direktør, Årsrapport

8 Medarbejderrepræsentant Christian Christensen, trafikinspektør, kredsformand i HK Trafik & Jernbane, og Medarbejderrepræsentant Carl D Petersen, banemontør, områdegruppeformand, Spor, Dansk Jernbaneforbund. Entreprise (Banedanmarks Entreprenørvirksomhed) har som hovedopgave salg af jernbanespecifikke entreprenørydelser. Drift har ansvaret for at planlægge, udvikle og tildele kapacitet på det danske jernbanenet, at de leverede jernbanekanaler lever op til den kvalitet Banedanmark har aftalt med operatørerne, og at trafikken afvikles så effektivt som muligt. Net er ansvarlig for nettets tilstand og udvikling. Det indebærer planlægning, udbud og styring af anlægs- fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter. Net varetager ejerskabet for såvel den jernbanetekniske del af nettet, som de tilhørende arealer og ejendomme. Økonomi & HR bidrager til planlægning, styring og støtte i forbindelse med anvendelsen af Banedanmarks økonomiske og personalemæssige ressourcer. Direktionens støtteområder; Direktionssekretariatet, Kommunikation og Sikkerhed & Kvalitet udfører sekretariatsbetjening af direktionen samt understøtter direktionens arbejde i forhold til bestyrelsen og Transport- og Energiministeriets departement. Intern Revision opfylder Banedanmarks behov for revision og revisionsmæssig bistand efter aftale med Rigsrevisionen. Udfordringerne for Banedanmark har i 2005 bl.a. været knyttet til jernbanenettets tilstand. Efterlevelsen af de jernbanesikkerhedsmæssige krav har medført mange hastighedsnedsættelser hvilket har betydet, at Banedanmark ikke har kunnet opfylde målet vedrørende kanalregularitet. Banedanmark har i 2005 arbejdet med jernbanesikkerheden ved at præcisere placering af ansvar og fastsættelse af kompetencer mv. i sikkerhedsmæssige forhold. Derudover har Banedanmark i 2005 opbygget en teknisk driftsorganisation til at varetage det faglige tilsyn med jernbanenettet et tilsyn der tidligere blev udført af Entreprise på kontrakt. Desuden har 2005 været præget af udliciteringen af IT-drift og tiltrædelse af ny administrerende direktør. Banedanmark har i 2005 fået kritik af den manglende bevillingsoverholdelse i Endvidere har Banedanmark og transport- og energiministeren modtaget kritik af håndteringen af aktstykker jf. Rigsrevisionens beretning om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Finansudvalg. Denne kritik betød, at ministeren indførte et skærpet tilsyn med virksomheden samt at der i Banedanmark gennem hele året var betydeligt fokus på bevillingsoverholdelse og forbedring af økonomistyringen. Banedanmarks fokus på økonomistyring blev konkretiseret i bestyrelsens Årsrapport

9 handlingsplan for bevillingsoverholdelse, og har medvirket til at Banedanmark i 2005 overholder sine bevillinger. Endvidere har arbejdet med effektivisering og udvikling af Entreprise været højt prioriteret. Effektiviseringer på alle områder har været afgørende for Entreprises forsatte evne til at klare sig i den stigende konkurrence. Der er således foretaget en gennemgribende tilpasning af Entreprises omkostningsstruktur til den lavere omsætning. I løbet af 2005 har Entreprise måttet tage afsked med 359 medarbejdere. Dette skyldes dels et stagnerende marked for jernbanetekniske ydelser i Danmark, dels Entreprises lavere vinderrate af udbudte entreprenørkontrakter. ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT: For såvel driftsbevillingen (hovedkonto 01) som anlægsbevillingen (hovedkonto 02) er der en positiv opsparing ultimo 2005 og underskuddet på Fornyelse og Vedligehold (hovedkonto 05) er nedbragt planmæssigt og ligger væsentligt under udsvingsgrænsen. Udgifter til vedligehold og fejlretning har i 2005 ligget væsentligt over det budgetterede som følge af jernbanenettets tilstand. Fx konstaterede Banedanmark i august 2005, at der på en lang række lokaliteter på strækningen København Århus var overskridelser af de maksimale grænseværdier, der normmæssigt er fastlagt for sporets beliggenhed. Det har derfor været nødvendigt løbende at foretage omprioriteringer, således at planlagte fornyelsesaktiviteter har måttet udskydes til fordel for vedligeholdelsesaktiviteter. Overordnet set finder Banedanmark det økonomiske resultat for 2005 tilfredsstillende, jf. kap. 3 Regnskab. Banedanmark blev i efteråret 2005 kritiseret af Rigsrevisionen for manglende hjemmel til at afholde indirekte produktionsomkostninger (IPO) til anlægs-, fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter. Med Finansudvalgets tiltrædelse af aktstykke 77 af den 29. november 2005 opnåede Banedanmark hjemmel til at overføre IPO med tilbagevirkende kraft for 2004 og Banedanmark Entreprises resultat for 2005 udgør -61,8 mio. kr. Set i lyset af de omfattende reduktioner af medarbejderstaben og de store ændringer i øvrigt, er der tale om et acceptabelt resultat. Årsrapport

10 Tabel 1. Økonomiske hovedtal Banedanmark Ikke Infrastruktur (mio. kr.). Regnskab 2005 Ordinære driftsindtægter (eksl. bevillinger) 276,1 Ordinære driftsomkostninger 778,5 Heraf personaleomkostninger 394,7 Andre driftsposter, netto Finansielle poster, netto 4,2 Ekstraordinære poster, netto 3,0 Årets resultat (eksl. bevillinger) (495,2) Driftsbevilling/ Statsvirksomhed Indtægter 296,1 Indtægter Udgifter 776,3 Udgifter Årets nettoudgifter (eksl. bevillinger) 480,2 Bevilling (nettotal) inkl. TB 520,1 Årets overskud 39,9 Til videreførsel 44,3 Bevilling, indtægter, inkl. TB Bevilling, udgifter, inkl. TB Anlægsbevilling Mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt 112,5 Heraf immatrielle anlægsaktiver 27,8 Heraf materielle anlægsktiver 84,7 Omsætningsaktiver i alt 856,1 Aktiver i alt 968,6 Egenkapital 199,3 Hensatte forpligtigelser 12,9 Øvrige forpligtigelser 756,4 Passiver i alt 968,6 Ovenstående opgørelse omfatter Banedanmarks hovedkonto og viser Banedanmark omkostningsresultat for Årets resultat eksklusiv bevilling udgør 495 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr. højere end resultatet opgjort efter de udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Difference skyldes afskrivninger på 17 mio. kr. og nedgang i hensættelserne på 2 mio. kr. Resultatet udgiftsbaseret er kort beskrevet i kapitel 3 under bevillingsafregningen. Den videreførte opsparing vil blive anvendt til afholdelse af rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og øvrige udgifter i forbindelse med effektiviseringer af virksomheden. Årsrapport

11 Tabel 2. Økonomiske hovedtal Banedanmark Infrastruktur (mio. kr.). Regnskab 2005 Ordinære driftsindtægter (eksl. bevillinger) 26,1 Ordinære driftsomkostninger 1.551,6 Heraf personaleomkostninger Andre driftsposter, netto Finansielle poster, netto Ekstraordinære poster, netto 102,0 Årets resultat (eksl. bevillinger) (1.423,5) Driftsbevilling/ Statsvirksomhed Anlægsbevilling Indtægter 26,0 Indtægter 171,4 Udgifter 936,4 Udgifter 1.350,2 Årets nettoudgifter (eksl. bevillinger) 910,4 Bevilling (nettotal) inkl. TB 864,1 Bevilling, indtægter, inkl. TB 114,2 Bevilling, udgifter, inkl. TB 1.407,0 Årets overskud (46,3) 114,0 Til videreførsel 150,7 Mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt ,8 Heraf immatrielle anlægsaktiver 69,3 Heraf materielle anlægsktiver ,5 Omsætningsaktiver i alt 142,4 Aktiver i alt ,2 Egenkapital ,1 Hensatte forpligtigelser 616,6 Øvrige forpligtigelser 4,6 Passiver i alt ,2 Banedanmark infrastruktur omfatter udgifter til vedligehold en del af hovedkonto samt udgifter til årets infrastrukturafskrivninger. Infrastrukturafskrivningerne omfatter alle afskrivninger vedrørende hovedkonto samt afskrivninger relateret til fornyelse på hovedkonto Årets resultat eksklusiv bevilling udgør godt 1,42 mia. kr., fordelt med udgifter til vedligeholdelse på 920 mio. kr. og afskrivninger for 630 mio. kr. Modsat er der oppebåret indtægter på 25 mio. kr. i forbindelse med arbejde forestået for Vejdirektoratet, samt en ekstraordinær indtægt på 102 mio. kr. som følge af forlig indgået med Bombardier. Resultatet for vedligeholdelsen er nærmere beskrevet i bilag B. Opsparingen afspejler forsinkelser eller udskydelser af anlægsprojekterne i forhold til bevillingsafløbet. Opsparingen vil derfor blive anvendt i takt med at projekterne gennemføres. Årsrapport

12 Tabel 3. Økonomiske hovedtal Banedanmark Entreprise (mio. kr.). Regnskab 2005 Ordinære driftsindtægter (eksl. bevillinger) 1.122,1 Ordinære driftsomkostninger 1.181,4 Heraf personaleomkostninger 572,8 Andre driftsposter, netto 0,8 Finansielle poster, netto (3,3) Ekstraordinære poster, netto Årets resultat (eksl. bevillinger) (61,8) Driftsbevilling/ Statsvirksomhed Anlægsbevilling Indtægter 1.124,7 Indtægter 8,5 Udgifter 1.134,2 Udgifter 33,6 Årets nettoudgifter (eksl. bevillinger) 9,5 Bevilling (nettotal) inkl. TB 14,4 Bevilling, indtægter, inkl. TB 34,3 Bevilling, udgifter, inkl. TB 40,5 Årets overskud 4,9 (18,9) Til videreførsel 7,4 10,1 mio. kr. Status pr Anlægsaktiver i alt 297,8 Heraf immatrielle anlægsaktiver 18,8 Heraf materielle anlægsktiver 279,0 Omsætningsaktiver i alt 392,6 Aktiver i alt 690,4 Egenkapital 264,1 Hensatte forpligtigelser 6,8 Øvrige forpligtigelser 419,5 Passiver i alt 690,4 Ovenstående opgørelse omfatter Banedanmarks hovedkonti og Det omkostningsbaserede regnskab udviser et underskud på 62 mio. kr. Resultatet er nærmere beskrevet i afsnit 3 under bevillingsafregningen, men dækker over en reduktion i antallet af medarbejdere og et fald i omsætningen fra 2004 til 2005 på ca. 400 mio. kr. Tabel 4. Banedanmarks administrerede udgifter og indtægter (mio. kr.). Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Art Bevillingstype Hovedkonti Bevilling Regnskab Anden bevilling, Lovbunden bevilling, Reservations-bevilling Udgifter 938,5 935,4 Indtægter 653,8 615,6 Årsrapport

13 ÅRETS FAGLIGE RESULTAT: Banedanmarks interne fokusområder har i 2005 fortsat været Sikkerhed, Effektivitet og Regularitet. Med hensyn til Sikkerhed er der målopfyldelse for så vidt angår nedbringelse af antallet af både arbejdsulykker og jernbaneuheld. Desværre er antallet af færdselsulykker i overkørsler højere end det forventede. For at imødegå dette iværksættes sammen med Vejdirektoratet en kampagne mod bilister mv., der overtræder færdselsregler. Derudover nedlægges løbende et mindre antal overkørsler. Målet for effektiviseringer er nået bl.a. som følge af store enkelt effektiviseringer i forbindelse med udbud og gennemførelse af sporfornyelsesprojekter. Målet for regularitet er som følge af jernbanenettets tilstand og de deraf følgende hastighedsnedsættelser, ikke nået. Fornyelse og Vedligeholdelse har igen i 2005 haft mange forskelligartede aktiviteter. Der er fx foretaget sporombygning på ca. 120 spor og fornyet godt 50 sporskifter. Blandt de største fornyelsesarbejder kan nævnes sporombygningerne på strækningen Herning-Give-Vejle og Fredericia-Lunderskov ligesom der er udført en lang række mindre fornyelsesarbejder inden for sikrings- og fjernstyringsområdet. VURDERINGER OG FORVENTNINGER FOR 2006 I 2006 vil Banedanmark særligt fokusere på følgende udfordringer: Banedanmark er sammen med Transport- og Energiministeriets departement ved at udarbejde grundlaget for de kommende forhandlinger om en ny trafikaftale. Store dele af organisationen er involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe et kvalificeret beslutningsgrundlag for aftalen. Effektivisering i Banedanmarks administration. Med henblik på fortsat effektivisering og for, også på sigt at sikre bevillingsoverholdelse vil Banedanmark i 2006 reducere antallet af medarbejdere. Banedanmark vil med udgangen af 2006 have bragt forbruget på hovedkonto 05 tilbage til neutral i forhold til udsvingsordningen. Banedanmark forventer i 2006 at anvende 1.771,8 mio. kr. på fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet, her indgår 220 mio. kr. som Banedanmark fik tilført i henhold til trafikaftalen november Fortsat fokus på forbedring af økonomistyringen. Årsrapport

14 Implementering af handlingsplan for ændring af sikkerhedskulturen. Passagerinformation bliver i 2006 et højt prioriteret område, der skal skabe rettidig, troværdig og relevant information til passagererne. Fortsat udvikling og tilpasningen af Entreprise, skal sikre Entreprises konkurrenceevne. Denne årsrapport omfatter de hovedkonti på finansloven for 2005, som henhører under Banedanmark. Det er følgende hovedkonti: Tabel 5. Banedanmarks hovedkonti Hovedkonto Banedanmark (Statsvirksomhed) Banedanmark (Anlægsbevilling) Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed) Baneafgifter mv. (Anden bevilling) Banedanmarks Entreprenørvirksomhed (Statsvirksomhed) Banedanmarks Entreprenørvirksomhed (Anlægsbevilling) Årsrapport

15 2. MÅLRAPPORTERING 1. OPFYLDELSE AF MÅL OG RESULTATKRAV I 2005 indgik Banedanmarks bestyrelse en kontrakt med Transport- og Energiministeriets departement og Banedanmark om forvaltning af statens jernbaneinfrastruktur i perioden Kontrakten afløser resultatkontrakten for for Banedanmark, som udløb pr. 31. december 2004, men i modsætning til den forudgående resultatkontrakt er kontrakten for ikke en resultatkontrakt i gængs forstand. Kontrakten er en udmøntning og præcisering af de rammer, der følger af aftalen om trafik af 5. november 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Kontrakten fokuserer på de ydelser, som Banedanmark som infrastrukturforvalter skal levere, snarere end måden, hvorpå disse ydelser leveres. I det følgende fokuseres på Banedanmarks opfyldelse af de krav, som Banedanmark ifølge kontrakten er forpligtet til at rapportere på til departementet på enten årlig, kvartalsvis eller månedlig basis. Kravene og de opnåede resultater er opført i nedenstående skema. Som opfølgning på Rigsrevisionens kritik i efteråret 2005 af departementets tilsyn med Banedanmarks virksomhed skærpede departementet sit tilsyn med Banedanmarks opfyldelse af kontrakten. Dette førte til tre yderligere rapporteringskrav på hhv. antal rettidigt aflyste køreplanskanaler, teoretisk køretid og fremdrift i nedlægningen af overkørsler (mål / resultatkrav nr. 2, 5 og 6 i nedenstående skema). Skema 1. Afrapportering af mål og resultatkrav Mål / resultatkrav Opnåede resultater Målopfyldelse 1) Kanalregularitet for S- tog, fjerntog og godstog (kontraktens pkt ) Målsætning for kanalregularitet for S-tog, fjerntog og Ikke opfyldt. godstog er ikke opfyldt. Nærmere redegørelse følger nedenfor. Bonus fra DSB/Kyst-banen og Arriva på i alt 0,5 mio. kr. Bod på 4,6 mio. kr. betalt til DSB S-tog. Bod på 6,0 mio. kr. betalt til DSB fjerntog og bod på 0,2 mio. kr. betalt til Railion. 2) Antal rettidig aflyste køreplanskanaler (jf. departementets skrivelse af 7. oktober 2005) 3) Særlig indsats for regulariteten på hhv. S- banen og hovedbanen Helsingør / Kastrup Ringsted (kontraktens pkt ) Der afrapporteredes på realiseret, aflyst og tillyst kilometerproduktion fra og med oktober Der var ikke udarbejdet målsætning herfor. Nærmere redegørelse følger nedenfor. Kontrakten mellem Banedanmark og departementet forudsatte, at Banedanmark skulle iværksætte en særlig indsats for at forbedre togenes rettidighed på S-banen samt på hovedbanen Helsingør/Kastrup Ringsted i perioden Efter aftale med Transport- og Energiministeriets departement er disse midler i 2005 anvendt til afhjælpning af hastighedsnedsættelser grundet sporets tilstand, da dette Målsætning ikke fastsat. Ikke gennemført. Årsrapport

16 Mål / resultatkrav Opnåede resultater Målopfyldelse indebar den største regularitetsgevinst. Den oprindeligt forudsatte indsats er derfor ikke gennemført. 4) Teoretisk køretid (kontraktens pkt. 2.2) I forbindelse med departementets skærpede tilsyn med Banedanmark blev Banedanmark pålagt at rapportere på den teoretiske køretid hver måned. Det blev i november 2005 aftalt, at Banedanmark skal afrapportere på udviklingen i delstrækningers tilstand, således at der udregnes et månedligt indekstal for delstrækningens tilstand. Der er i kontrakten ikke nævnt nogen målsætning herfor. Målsætning ikke fastsat. 5) Fremdrift i Nedlægning af overkørsler (kontraktens pkt ) 6) Fremdrift i Forenkling af jernbanen - registrering af hvilende baner (kontraktens pkt ) 7a) Aktivitetsniveau Spor (kontraktens pkt. 2.3 og 4.1.1) 7b) Aktivitetsniveau Spor (kontraktens pkt ) 7c) Spor alder i år ultimo Banedanmark nedlægger i 2005 og 2006 overkørsler i overensstemmelse med Banedanmarks 10-årsplan for nedlæggelse af overkørsler. I forbindelse med departementets skærpede tilsyn med Banedanmark blev Banedanmark pålagt at rapportere på fremdriften i nedlæggelsen af overkørsler hver måned. I løbet af 2005 har Trafikstyrelsen i samarbejde med Banedanmark arbejdet på en revideret plan for nedlæggelsen af overkørsler for perioden frem til og med Flere af nedlægningsprojekterne er derfor midlertidigt sat i bero, indtil en revideret 10 års-plan er godkendt af Trafikstyrelsen. Overkørselsprojekterne i Arden, Farris, Sommersted, Hinnerup, Skalborg og Dambrovej blev afsluttet i Endvidere er en overkørsel på strækningen Roskilde Køge er nedlagt, og der er ibrugtaget signalafhængighed ved overkørsel 72 i Funder på strækningen Skanderborg Herning. Strækninger, der er åbne for jernbanevirksomheder, fremgår af den netredegørelse, som Banedanmark udsender en gang om året. Kontrakten forudsætter, at netredegørelsen fra 2005 også omfatter terminaler, inkl. stationer, dvs. spor mv., der er åbne, herunder også nærmere oplysninger om vilkår i forhold til f.eks. akseltryk. Banedanmarks registrering heraf skal iværksættes og godkendes af Trafikstyrelsen. I forbindelse med udarbejdelsen af Banedanmarks netredegørelse for 2007 har Banedanmark i 2005 udarbejdet og indføjet en oversigt over stationer og trinbrætter samt antallet af perroner på de enkelte stationer. Derudover har Banedanmark iværksat en registrering af terminaler, stationer og trinbrætter og de dertil hørende vilkår i første omgang på fjernbanen, hvor anlæggene inddeles i henholdsvis åbne, lukkede og hvilende anlæg. Registreringen sker i samarbejde med Trafikstyrelsen og som led i Banedanmarks arbejde med at tilpasse jernbaneinfrastrukturen i forhold til togtrafikken. Kontrakten forudsætter, at Banedanmark og Trafikstyrelsen udarbejder denne oversigt over anlæggene i løbet af Projektet er igangsat i 2005 og fortsætter i I kontrakten er det forudsat, at Banedanmark afrapporterer på opfyldelsen af mål / resultatkrav 7a 7d gennem brug af en samletabel for funktionsdata, der gengiver udviklingen i sporkvaliteten for de enkelte delstrækninger på et bestemt tidspunkt på året, nemlig onsdag i uge 43. Funktionsdataene omfatter bl.a. data vedr. teoretisk køretid, antal klasse 4 fejl pr., Q-tal, akseltryk, metervægt etc. Samle- Delvist opfyldt. Delvist opfyldt. Delvist opfyldt. Årsrapport

17 Mål / resultatkrav Opnåede resultater Målopfyldelse 2005 (kontraktens pkt ) 7d) Spor alder i år ultimo 2006 (kontraktens pkt ) tabellen indgår som bilag G. I det følgende redegøres kort for de vigtigste udviklingstendenser, der kan aflæses af samletabellen: * Teoretisk køretid: I samletabellen er angivet den teoretiske køretid, der gælder for hhv. person- og godstog på den enkelte delstrækning med de eventuelle tidsmæssige begrænsninger (i form af hastighedsnedsættelser, Laspærringer osv.) indregnet. Tabellen angiver køretiden i minutter og sekunder. Det interessante er naturligvis den udvikling, der er sket i den teoretiske køretid fra 2004 til Udviklingen kan ikke aflæses af skemaet i bilag G men en sammenligning foretaget i Banedanmark, viser, at der på en række delstrækninger er sket en forøgelse af køretiden. Forøgelsen skyldes i langt de fleste tilfælde indførelsen af LA-spærringer på den pågældende delstrækning. Forøgelsen af den teoretiske køretid på de enkelte, ramte delstrækninger går fra 33 sekunder til 4 minutter og 39 sekunder. Om end der ikke er beregnet et gennemsnit af forøgelsen i den teoretiske køretid, kan det dog aflæses, at de fleste forøgelser af køretiden ligger i intervallet 1 2 minutter. * Klasse 4 fejl: Tabellen opgiver antallet af klasse 4 fejl, dvs. fejl på skinnerne, der skal udbedres snarest, pr.. Antallet af klasse 4 fejl er faldet for alle tre banekategorier (dvs. hoved-, regional- og S-baner) fra 2004 til Målsætningen i henhold til gældende regler med hensyn til antal lokaliteter med klasse 4 fejl ultimo 2005 var opfyldt for alle TIB-strækninger, bortset fra strækningen København - Helsingør, hvor der trods en forbedring fra 2004 til 2005 fortsat kunne konstateres en marginal afvigelse fra banenormens målsætning. På baggrund af de gennemførte spormålinger i 2005 blev der igangsat ekstra sporjustering og udveksling af defekte / nedslidte isolerklæbestød, og dette arbejde vil fortsætte i Den ekstra sporjustering er i første omgang iværksat de steder, hvor de største klasse 4 fejl findes. I 2006 er der planlagt en øget strækningsjustering på alle baner i forhold til Defekte / nedslidte isolerklæbestød er løbende blevet fornyet i løbet af 2005, og den forebyggende vedligeholdelse af isolerklæbestødene vil blive opprioriteret i 2006, således at levetiden for det enkelte isolerklæbestød forlænges væsentligt. * Akseltryk og metervægt: Der er ikke sket nogen nævneværdig udvikling i dataene for akseltryk og metervægt fra 2004 til Dataene har i langt de fleste af tilfældene holdt sig konstant, hvorfor der fra denne side ikke er sket nogen påvirkning af trafikkens afvikling. * Q-tal: I tabellen i bilag G skulle der også rapporteres på udviklingen i Q-tallet for den enkelte delstrækning. Banedanmark har opgjort disse tal, men har valgt ikke at indføje dem i skemaet, da data skal verificeres. Dette skyldes primært, at Banedanmark i løbet af 2005 har ændret opgørelsesmetode på dette felt, således at der fremover vil blive rapporteret på sigmaværdier. Disse værdier har udgjort grundlaget for Banedanmarks udregning af Q-tallet, men omregningen af sigmaværdier til Q-tal er under verificering, hvorfor der ved redaktionens slutning ikke forelå verificerede Q-tal. Baggrunden for denne metodeændring er implementeringen af en ny banenorm BN1-38 primo I kontrakten er det endvidere forudsat, at Banedanmark Årsrapport

18 Mål / resultatkrav Opnåede resultater Målopfyldelse skal afrapportere på udviklingen i sporets alder. Banedanmark har i løbet af 2005 orienteret Transport- og Energiministeriets departement om, at det metodisk set ikke er muligt for Banedanmark at opgøre udviklingen i sporets alder. I stedet afrapporterer Banedanmark bl.a. på udviklingen i delstrækningernes tilstand (jf. resultatkrav 4) og på funktionsdata, som der er redegjort for i det foregående. 8) 10 årsplan udskiftning af sikringsanlæg (kontraktens pkt og bilag 3) 9) Status i udvikling af Asset Management Systemet (kontraktens pkt og bilag 11) 10) 3-årig rullende handlingsplan (kontraktens pkt og 4.1.2) Kontrakten indeholder Banedanmarks 10 års-plan for udskiftning af sikringsanlæg efter en strategi indeholdende strækningsvis udskiftning af sikringsanlæg. Banedanmark har i forbindelse med genforhandlingen af trafikaftalen i efteråret 2005 udarbejdet en redegørelse for håndteringen af signalområdet på kort sigt, herunder de udskudte investeringer i fornyelse af signaler. På grundlag af denne redegørelse traf de politiske partier beslutning om gennemførelsen af en signalanalyse. Der er således på FFL 2006 afsat kr. 20 mio. til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag vedr. udskiftning af signalsystemerne på den statslige jernbaneinfrastruktur. Beslutningsgrundlaget vil indgå i de politiske forhandlinger i efteråret 2006 om fastlæggelsen af rammerne for jernbanedriften for Status på projektet ultimo 2005 beskriver den generelle udvikling i projektet som positiv. Nærmere redegørelse følger nedenfor. Ifølge kontrakten skal Banedanmark årligt forelægge Banedanmarks 3-årige rullende handlingsplan for Trafikstyrelsen. Planen omfatter alle Banedanmarks nyanlæg og fornyelsesarbejder og fremsendes til Trafikstyrelsen, for at de to virksomheder bedre kan koordinere deres aktiviteter. Udkast til den årlige 3-årige rullende handlingsplan er forelagt Trafikstyrelsen den 20. maj Revideret udkast er forelagt Trafikstyrelsen den 20. december Delvist opfyldt. Opfyldt. Opfyldt. Der er i ovenstående skema ikke redegjort for antallet af årsværk forbrugt på de enkelte målsætninger/resultatkrav, da årsværksforbruget ikke meningsfuldt kan allokeres til de målsætninger der i henhold til kontrakten skal afrapporteres. 2. ANALYSE OG VURDERING AF MÅL- OG RESULTATOPFYLDELSE I det følgende kommenteres og vurderes Banedanmarks opfyldelse i 2005 udvalgte mål og resultatkrav, der er nævnt i ovenstående skema: Kanalregularitet S-tog, fjerntog og godstog Banedanmark kunne ikke leve op til de forventede mål til kanalregularitet i Dette skyldes bl.a., at Banedanmark på baggrund af resultaterne fra målevognskørsler måtte indføre hastighedsnedsættelser for at overholde sikkerhedsnormerne. Den manglende opfyldelse af målet for Årsrapport

19 kanalregularitet i 2005 afspejles i opgørelserne af de bod/bonus-aftaler, som Banedanmark har indgået med operatørselskaberne. Nedenfor redegøres nærmere for de væsentligste faktorer, der har påvirket kanalregulariteten i Udviklingen i kanalregulariteten i løbet af 2005 Udviklingen i kanalregulariteten i kvartal 2005 er anført i nedenstående tabel. Tabel 6. Kvartalsvis kanalregularitet 2005 Kanalregularitet Kontraktkrav 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Arriva 95,5 % 98,2 % 98,3 % 97,2 % 96,7 % DSB fjern 95,5 % 92,3 % 93,3 % 92,0 % 89,3 % DSB S-tog 98,5 % 96,9 % 92,9 % 90,3 % 96,0 % Railion 90,0 % 86,3 % 86,4 % 91,3 % 88,3 % I 2005 var Banedanmark ansvarlig for 51 % af de påvirkede tog, operatørerne for 41 % og udefra kommende forhold for 8 % af det samlede antal. I 2004 var fordelingen hhv. 47 %, 46 % og 7 %. Antallet af tog, hvor Banedanmark var ansvarlig for påvirkningen, steg fra påvirkede tog i 2004 til i Påvirkningsfaktorerne fordeler sig således: Tabel 7. Påvirkningsfaktorer i forhold til kanalregulariteten 2005 og Påvirkningsfaktor Antal påvirkede tog 2005 Antal påvirkede tog 2004 antal tog % antal tog % Banens tilstand, fjernbanen , ,7 Fornyelses- og vedligeholdsarbejder, fjernbanen ,2 Banens tilstand, S-banen , ,4 Fejl indenfor signalområdet, fjernbanen , ,3 Fejl indenfor signalområdet, S-banen , ,4 Andet , ,1 Totalt , ,0 Note: Opgørelsen af påvirkningsfaktorer er ikke fuldt sammenlignelig mellem de to år, da Banedanmark ændrede sine kriterier for opgørelsen af og specificeringen af påvirkningsfaktoren vedrørende banens tilstand (fjernbane som S-bane) i Totaltallet er imidlertid sammenligneligt. Antallet af påvirkninger som følge af banens tilstand på både fjern- og S-bane er steget væsentligt i Dette skyldes bl.a. udbedring af de fejl, som en regelmæssig målevognskørsel har synliggjort. Disse forhold har bl.a. afstedkommet flere hastighedsnedsættelser end tidligere. Antallet af tog, der blev påvirket af fejl indenfor signalområdet er ligeledes steget i 2005 såvel på fjern- som på S- banen. Dette skyldes bl.a. den generelle nedslidning af signalanlæggene, og at anlæggenes mange Årsrapport

20 grænsefladeproblemer kan medføre fejl med regularitetsmæssige konsekvenser til følge. Den samlede produktregularitet i 2005 for de enkelte operatører på statens jernbaneinfrastruktur blev som følger: Tabel 8. Produktregularitet Operatør Realiserede produktregularitet Krav DSB 87,2 % 90 % S-tog 88,5 % 95 % Arriva 95,8 % 90 % Railion 71,0 % 85 % Den realiserede produktregularitet levede således kun op til det kontraktfastsatte krav i Arrivas tilfælde. Antal rettidig aflyste køreplanskanaler Kilometerproduktionen beskriver forholdet mellem planlagt kilometerproduktion, jævnfør køreplanen, sat op imod realiseret kilometerproduktion. Den realiserede kilometerproduktion er lig med de faktisk kørte kilometer. Forskellen mellem disse tal er tillysninger og aflysninger i den givne periode. Nedenstående tabel viser det samlede resultat for 2005: Tabel 9. Kilometerproduktion 2005 og 2004 Operatør Planlagt kilometerproduktion Aflyst kilometerproduktion Realiseret kørsel 2005 Realiseret kørsel 2004 Procentvis ændring i realiseret kørsel fra 2004 til 2005 DSB ,8 % S-tog ,7 % Arriva ,7 % Railion ,8 % SJ ,8 % i alt ,8 % Alle operatører har kørt færre togkilometre end det oprindeligt planlagte, jævnfør køreplanen, men alligevel har 3 ud af 5 operatører kørt flere togkilometre i 2005 end de gjorde i 2004, svarende til en samlet stigning på 2,8 % fra 2004 til I det følgende redegøres for de primære årsager, fordelt på hhv. fjernbanen og S-banen: Fjernbane: På fjernbanen skyldes afvigelsen mellem planlagte og realiserede togkilometre primært flere større sporvedligeholdelses- og fornyelsesprojekter. Det største sporfornyelsesprojekt i 2005 blev gennemført på den enkeltsporede strækning mellem Vejle og Herning. Projektet betød, at denne banestrækning var lukket i 3 måneder og 8 dage. I denne periode blev togene erstattet af busser. S-bane: Skinnenettets generelle tilstand har været årsag til mange aflysninger på S-banenettet. Årsrapport