Studienævnet for Planlægning og Geografi

Transkript

1 Studienævnet for Planlægning og Geografi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Referat af aftagerpanelsmøde torsdag d. 27. november 2014 kl Lokale: C1/ , A. C. Meyers Vænge 15, Sydhavnen, København SV Til stede: Claus Lassen, Michael Tophøj Sørensen, Brian Vad Mathiesen, Sanne Vammen Larsen, Stig Hirsbak, Thorkild Nielsen, Niels Heine Kristensen, Johan Kristensen Dal, Mette Gotfredsen, Erik Hagelskjær Lauridsen, Hanne Lindegaard, Christian Clausen, Søren Dyck-Madsen, Jakob Kirkeskov, Pernille Hagedorn-Rasmussen, Tove Skrumsager Frederiksen, Steffen Nielsen Österberg, Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Mads Frederik Fischer-Møller, Lina Maria Johnsson, Martin Bregnballe, Fie Graugaard, Andreas Buchhave Jensen Afbud: Niels Carsten Bluhme, Karen Lorentzen, Flemming Paasch Referenter: Sune Schøning (SusCi), Kirsten Lynge (BD-SD), Karina Pawlowski (IFS), Allis Hansen (Fælles intro og Fælles opsamling) Dagsorden: Pkt til Fælles intro ved skoleleder og studienævnsformand Pkt til Diskussion i grupper Pkt til Fælles opsamling Pkt til Middag Pkt. 1 Fælles intro (Michael Tophøj Sørensen og Claus Lassen) Studienævnsformand Claus Lassen bød velkommen. Power point præsentation er vedhæftet referatet som bilag.

2 Pkt. 2 Diskussion i grupper Sustainable Cities (SusCi) Til stede: Brian Vad Mathiesen, mødeleder, AAU, Sanne Vammen Larsen, AAU, Stig Hirsbak, AAU, Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, Jakob Kirkeskov, Rambøll, Pernille Hagedorn-Rasmussen, IDA Afbud: Niels Carsten Bluhme, Albertslund Kommune Referent: Sune Schøning, studerende på SusCi Status for uddannelsen Overblik over uddannelsen; 2-årigt program. Pjecen trænger til en revision, er lavet i forbindelse med opstarten af uddannelsen. Overordnet for semester 1 + 2, halvdelen af semestret går med projekter, halvdelen med kurser. 1. semester - Videnskabsteori og videnskabelig metode, formelt krav. - Challenges and planning for a sustainable city, giver de studerende et indblik i hvor vi står - Tools and approaches, præsenterer nogle af de værktøjer og metoder der bringes i spil De studerende kan have svært ved at adskille de forskellige kurser. Det passer godt til virkeligheden, at værktøjer og udfordringer er sammenblandet. Det er svært at læse sig til en forståelse af problemer, uden at gribe fat om dem. 2. semester - Politics and planning, hvad er beslutningsprocesserne? Der er en virkelighed man er nødt til at forholde sig til - Structures of the city hvordan kan der være synergier indenfor forskellige infrastrukturer - Economy, social and environmental assessment Hvordan og hvor meget skal projekterne styres? Oplæg fra eksterne eller frit valg for studerende. Der kommer en grad af specialisering i forbindelse med projektarbejdet. Revision af semesterforløbet? Kunne det være en fordel at lære om systemer tidligere? 3. semester Virksomhedsophold - med en efterfølgende rapport, hvor man reflekterer over teorier og metoder man har anvendt i forbindelse med virksomhedsopholdet. Aftagerne af studerende på virksomhedsophold har været glade for at have dem og vil gerne have nye. De 12 første studerende blev færdige i sommers. 29 på anden årgang og 25 på 3. årgang.

3 50/50 danske og internationale. 1) Relevans af uddannelse Der er opbakning til uddannelsen og relevansen af den. 2) Udvikling af uddannelse Uddannelsen prøver at lægge sig et andet sted end en traditionel planlæggeruddannelse. Fokusér på hvordan denne uddannelse er anderledes. Udvikling af uddannelsen, skal sikre større faglighed for de studerende. Virkeligheden (ifølge Rambøll) lægger vægt på, at de studerende kommer ud med stor teknisk faglighed. Den måde der er projektarbejde i Rambøll nu, kræver stor faglighed, udover generalistviden. Som nyuddannet kommer man ikke ud på de store tværfaglige projekter. I den offentlige sagsbehandling kan man komme ind og få noget erfaring. Vi skal have en grundlæggende forståelse for at få foden indenfor. Man kan gennem projektarbejdet specialisere sig til en skarp profil. De er gode, når de får noget erfaring, men hvor skal den komme fra? Det bliver nødvendigt at forstå ting på tværs, tænke udover siloer. De skal have forståelse for benspænd og de uformelle netværk. Ingeniørerne kan noget med at regne. Uddannelsen skal sørge for at de både kan regne og have en forståelse for nogle af de sociale aspekter. De studerende skal kunne tage højde for flere fagligheder, og er ikke i konkurrence med hardcore-ingeniører. Dette kunne også pege over imod en større viden om projektstyring i forhold til at sikre en skarpere ingeniør-faglighed. Der ligger flere jobs i at kunne se roller og muligheder, fokusér på de indgange. Semester 3 er med til at skabe en faglig profil til de studerende, men der skal passes på at det ikke bliver tilfældige steder. Er det der, de kommer ud og får ingeniørfagligheden? Hvordan kan man sikre sig relevansen i praktikforløbet? Og løbende sikre sig som vejleder, at de laver relevante opgaver. Man skal sikre sig, at det er et skridt mod et fremtidigt job. Problemet for de nyuddannede er, at de mangler erfaringer. Skal fagligheden skærpes tidligere? Man kan gå ind tidligere og finde ud af interesser og støtte den enkelte studerende. De studerende skal have særlige ingeniørfagligheder og et fagligt ståsted de kan referere til.

4 Aktør-forståelse! Skal kunne skabe løsninger på tværs. Skal kunne udpege utraditionelle løsninger som bygger bro mellem fagligheder. F.eks. løsninger på klimatilpasning som kloakingeniørerne ikke ser fordi det ligger uden for deres faglighed. Forståelse for, hvor man får jobs bagefter og hvem vi er i konkurrence med. Kunne lave en vejledning for forskellige kompetenceprofiler. Projektvalg flere projektforslag, inklusiv metoder og teori der kan bruges, med guide til en holistisk tankegang. Stærke beskrivelser af hvilke områder man skal dække i de forskellige sektorer. Skal sikre refleksion over den profil man ender ud med. Bevidsthed om en faglig profil, der er forankret i et job. Større fokusering på, hvad der kræves i de kommende jobs. Jobprofiler fx affaldsplanlægning, der skal herefter målrettes i projekterne mod denne profil. Man skal vide, hvordan tingene hænger sammen inden man kommer ud, aktørforståelse. Studieforløbsbeskrivelse, hvad vil man specialisere sig mod. MUS-samtale med de studerende. Evt. mentorsamtaler med de studerende (hør evt. på EMSS hvordan de gør), ressourcer kan findes ved at lægge det ind i vejledningen eller et af kurserne. De færdiguddannede skal kende deres faglighed. Det er en lidt fluffy titel. 3) Rekruttering af studerende Der skal gerne komme lidt flere studerende. Der kommer formentlig en grænse på 50. Det kan være en fordel at markedsføre med begrænsningen. Eksterne skal trækkes ind og bidrage med ingeniørfagligheden. De udefrakommende kommer med en anden grundstamme, og kan agere vidensbank for de øvrige. Øvrige studerende skal have en teknisk-naturfaglig baggrund. Jobprofiler kan også være en rekrutteringsvej. Kompetencerne er svære at beskrive, det skal gøres bedre. Markedsføring med afgående studerende. Fastholde de afgående studerende i et alumnenetværk. Integrated Food Studies (IFS) Til stede: Thorkild Nielsen, Mødeleder, AAU, Niels Heine Kristensen, AAU, Johan K. Dal, AAU, Mette Gotfredsen, studerende på IFS, Mads Frederik Fischer-Møller, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, Lina Maria Johnsson, Københavns

5 Kommune, Martin Bregnballe, Nordic Foodworks, Fie Graugaard, Hanegal, Andreas Buchhave Jensen, Madkulturen Afbud: Karen Lorentzen, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, Flemming Paasch, EasyFood Referent: Karina Pawlowski, studerende på IFS Oplæg Præsentation af IFS, af Thorkild Nielsen Uddannelsen er bygget op omkring 3 faglige forskningsområder: Food policy, innovation and networks (FINe) Public health nutrition (MENU) Design and gastronomy (Food+) Disse tre forskningsgrupper bidrog til uddannelsen og projektledelsen var placeret hos professor Niels Heine Kristensen, FINe. Uddannelseskoordinator er lektor Thorkild Nielsen. De tre første semestre på kandidatuddannelsen består af 3 kurser a 5 ECTS point og et projektarbejde på 15 ECTS point. Fjerde semester er specialet på 30 ECTS. Der er mulighed for at gennemføre en såkaldt extended master på 45 ECTS. 50% projekt + 50% undervisning. Hvert semester har forskelligt fokus. Under uddannelsen er der forskellige studieture til eksempelvis Nordjylland eller Lejre. Uddannelsen er PBL-baseret. Hvilket medfører at de studerende arbejder projektorganiseret og de kan under studieforløbet samarbejde med arbejdsmarkedet og andre grupper i samfundet. Didaktisk benytter vi os af studios som samler de studerende i et kombineret undervisnings- og grupperum. IFS Studio vil blive udbygget yderligere med forskellige relevante værkstedsfaciliteter til både fysiske og sociale formål. IFS Food Lab og FoodScape Lab omfatter forskellige faciliteter herunder et moderne storskala/undervisningskøkken, serveringlokale og spiselokale som kan indrettes til forskellige formål, hvor de studerende eksempelvis kan gennemføre udviklingsprojekter, observere og teste. Sammenkoble teori og praktik. Vi har ikke gennemført systematiske undersøgelser af hvor IFS kandidaterne har fået jobs, men vi ved fra indledende undersøgelser at de første færdiguddannede IFS ere (sommeren 2014) er ansat med følgende opgaver: Fødevareforvaltning (Fødevarestyrelsen)

6 Kommunalforvaltning (Madkoncepter i institutioner) Forskning Undervisning (Hotel- og restaurantskolen) Konceptudvikling Detailhandel (Coop) Konsulent og rådgivning (Agrotech) Madkultur (Arla-fonden/Madlejr, Madkulturen) Restaurant og food design events og arrangementer Sundhedssektoren (Fitness/ sundhedsinstruktør) Præsentation af baggrunden for uddannelsen, af Niels Heine Kristensen IFS er en tværfaglig kandidatuddannelse som tager afsæt i blandt andet flere års dialog med forskellige aktører i fødevare- og måltidssektoren. Denne dialog har bidraget til uddannelsens formål og indhold. Desuden har meget af den forskning der er gennemført i de seneste år inden for food studies området peget på behovet for nye kompetencer på akademisk niveau som kan styrke behovet for store omstillinger (bæredygtighed, sundhed, brugerorientering) i fødevare- og måltidssektoren. Food studies området på AAU tager afsæt i den forskning de 3 forskningsgrupper har gennemført de sidste mange år, gennem dialog med erhverv og eksperter inden for dette felt. Og der er brug for denne uddannelse, den kommer tættere på forbrugerne, markedet og beslutningstagerne ift. EU og nationale politikker. Fremadrettet vil uddannelsen gerne have endnu flere studerende til udlandet, og det regner vi med vil ske da Food Studies området også er i kraftig vækst på mange udenlandske universiteter. AAU er en af de første i verden med en uddannelse på kandidatniveau. Vi havde således i september et besøg af studielederen for Food Studies på The New School i New York City, som ville høre mere om IFS. Der findes Food Studies bachelor uddannelser i udlandet, og vi oplever at der er behov for en international kandidat i dette område. Optagelseskravet til IFS kandidaten er en bachelor i fødevarevidenskab, ernæring og sundhed eller lignende. Præsentation af visionen for IFS, af Niels Heine Kristensen Det er AAUs mål med uddannelsen at den skal uddanne kandidater der kan være med til at styrke fødevaresektoren mht at sikre den bæredygtige omstilling af sektoren, at sikre et kvalitetsløft og med at skabe bedre og mere informerede valg for private, institutioner, virksomheder og andre beslutningstagere. Food studies miljøet er under udvikling

7 internationalt, og konkrete samarbejdsaftaler mellem AAU og disse skal i hus. Formålet med mødet i dag er, at finde ud af, hvordan vi kan blive bedre til at samarbejde og udvikle uddannelsen til gavn for både erhvervslivet og for samfundet i bredere forstand. IFS kandidater kan bidrage med at skaffe nye elementer og perspektiver ind i sektoren. Æstetik, kvalitet og praksis skal mere i spil. Med de første kandidater ude er der allerede så småt gang i denne udvikling, hvilket blandt andet også fører til en ny og innovativ forskeruddannelse, nye food communities og fødevarenetværk. Vi udbyder allerede nu PhD kurser inden for Food Studies området som tiltrækker ikke blot vores egne PhD studerende, men også fra de andre danske universiteter og fra udlandet. Endelig vil der i den kommende tid komme til at ske en yderligere udvikling af IFS Food Lab. Præsentation af kvalitet i uddannelsen, af Johan K. Dal Uddannelsen medfører tværfaglighed og forståelse for forskellige fødevarefagligheder. Den giver en overordet og systematisk forståelse af de forskellige sektorer og vil derfor i høj grad kunne fungere som bindeled. De studerende arbejder problemorienteret og løsningsorienteret i grupper. Hvilket er med til at udvikle deres samarbejds- og sociale kompetencer. Der bliver undervist i analyse af aktørforståelse og netværk. Uddannelsen er forskningsbaseret, men praksisnær. Præsentation af aktuelle mål for uddannelsen, af Johan K. Dal Integration af fagene bliver i den kommende tid udviklet yderligere i forbindelse med den forestående reorganisering. Dette vil også sikre en tydeligere rød tråd på tværs af semestrene. Det er vigtigt at sikre tid og mulighed for at skabe et godt samarbejdsprojekt, med interview og observation. Vi må vil i den forbindelse arbejde med en organisering af uddannelsen, hvor den teoretiske del af undervisningen koncentreres i starten af semestret så der er mere tid til de studerendes projekt arbejde i slutningen af semestrene. Projektarbejdet gennemføres af de studerende med en tæt forskningsfaglig vejledning. IFS søges af mange professionsbachelorer fra ernærings- og sundhedsuddannelserne, men vi regner med i fremtiden at få en større tværfaglighed blandt de optagne og vil gerne tiltrække flere internationale studerende, så det kan sætte fødevaresystemet i spil i en globalt perspektiv. Vi vil gerne skabe og styrke øgede muligheder for udveksling og samarbejde med andre universiteter. Og vi vil gerne forbedre muligheder for praktikophold i IFS.

8 Præsentation af en studerende, af Karina Dorph Karina læser 1. semester og har en baggrund som professionsbachelor i ernæring og sundhed, og 2 år fra ingeniørhøjskolen i Aarhus på studieretningen Bygningsdesign. Karina får derfor kombineret interesser inden for fødevarer, sociologi og design gennem denne kandidat. Og ser mange muligheder for hvor alle 3 retninger Folkesundhed, Sociologi og Design fremtræder. Karina ser sig selv i et job som konsulent, med fokus på at omsætte og udfolde de kreative evner indenfor fødevarebranchen. Diskussioner mellem eksterne og interne tilstedeværende: Mads Frederik Fischer-Møller: Har ikke haft kandidater fra IFS i Ministeriet. Ideerne må gerne finde vej ind i det politiske system! Der skal mere policy ind i uddannelsen og så er det kun en bonus med mad. Det er svært at få en rolle udover at være dem der lægger idéer frem. Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen. Flere skal ind i systemet. Fag-fagligheden ligger mere i fødevarestyrelsen, men gerne mere politisk. Lina Maria Johnsson: Uddannelsen passer som koblingsled mellem DJØF ere og institutionsverdenen. Arbejde med måltider. I små kommuner er der brug for nogle der kan det hele. De skal bare opdage at der er et behov for jer. Se på forandringsledelsesdelen. I skal have gode redskaber til projekter og til at funde projekter og styre dem. Klassiske discipliner i en kommunal forvaltning I skal kunne skrive godt. Ellers er det næsten lige meget, hvilken faglighed man kommer med. Det er vigtigt at forstå kontekst, italesætte og kunne analysere hvad der er på spil. Martin Bregnballe: Uddannelsen er 5 år foran sektoren pas på ikke at komme for langt foran. Den er spændende og relevant, men vi agerer i en af de mest konservative sektorer. Det er en risiko med denne uddannelse. I skal oversætte de tre aspekter. Nye markedsmuligheder, der sker noget man ikke ser, der sker noget nogle nye steder. Vis nogle nye markeder GODT. Vis nye produkter og koncepter. Uddannelsen giver edge på markedet. Vis nye iscenesættelser markedsføring, få det ind i et sociologisk perspektiv. Erhvervslivet ønsker ikke at være foran, det er I og det kan være et problem. Store virksomheder er typisk ikke interesseret i det. Det skal først anskueliggøres hvad I kan.

9 Fie Graugaard: I en lille, praksisnær fødevarevirksomhed er det utopisk at ansætte en fra IFS/akademiker. Problemet er at have økonomisk råderum til at kunne udvikle det de gerne vil og til en kandidat. Indbygge fundraiser-elementer så kandidaten kan finansiere sig selv. Det er svært at have ressourcer nok til at kunne ansætte jer. Lina Maria Johnsson: Matcher ikke direkte til at blive ansat som konsulent. Madhuset og madkulturen findes allerede og her er der et fagligt match. Københavns kommune adskiller sig fra de mindre kommuner. Også institutionerne. Vigtigt at have et overblik over sundheden som er et ansvarsområde for kommunerne. Niels H. Kristensen: Kandidaterne skal kunne analysere og afkode spilleregler de støder på kunne sætte sig ind i den konkrete virkelighed. Man skal kunne forstå den konkrete governance i den virksomhed og det netværk man er i. Kan evt. styrkes yderligere gennem projektarbejde og samarbejde, hvor man kan arbejde med politikprocesserne inden for fødevarebranchen. Fødevarebranchen er måske den mest konservative branche. Forandringer forudsætter derfor i endnu højere grad et blik for aktørerne og deres relationer. Der er mange forskellige faglige baggrunde fra de studerende diversitet - de studerende har forskellige interessefokus. Måske man kan implementere specialeretninger/specialiseringer? Mads Frederik Fischer-Møller: Aktørkendskabet bør opprioriteres. Hvad betyder aktørerne for projekter. Hvis man skal være konsulent skal man vide hvilke aktører der har brug for noget og hvilke der spiller en rolle. Men det er endnu ikke stærkt nok. Der er forskel på hvad de studerende kommer ud med her har oplevet studerende der ikke er gode til at kommunikere aktørerne i projekterne. Politik betyder meget for at ændre verden. Man kan ikke kun bruge et godt design, men skal også vide hvad der sker med aktørerne. Vi skal udvikle aktørernes rolle. Andreas Buchhave Jensen: Analyse og strategi er ikke en spidskompetence hos ESU. Her er er en mulighed for at den kompetence hos denne gruppe kan komme op på et niveau der er brugbart. Mad i kommuner bliver et stort issue i de kommende år. Martin Bregnballe: Der er større risikovillighed i kommunerne. Men industrien er ikke der endnu. Fie Graugaard:

10 Hos primærproducenter og forbrugerne, her kan IFS ere være med til at skabe en bedre kontakt. Indkøberne (der kun er år gamle) har magten og bliver skiftet ud hvert tredje kvartal. De tænker ikke på leverandørerne eller kvaliteten, men gør hvad ledelsen siger. Der mangler en sammenhæng. Områder som fra jord til bord og andre muligheder for sund udvikling, der kan IFS kobles på. Andreas Buchhave Jensen: Stort marked for fødevarekonsulenter, i regionerne. Link mellem virksomheder og detailhandlen. Der er nogle link der ikke fungerer. Det handler lige nu ikke kun om fødevarer. Viden om fødevarer og økonomien er vigtigt, og der kan IFS bruges. Der foreligger mange penge i regionerne til mad. Martin Bregnballe: Mange konsulenter, erhvervskonsulenter dækker forskellige erhverv. Der mangler forståelse for sammenhængen i sociolog, folkesundhed og design. Og borgerinddragelse, der er potentiale for IFS i dette område. Evnen, overblik, indkøb, den lokale erhvervsvækst, borger og madkultur. Det er der ikke mange der kan i erhvervslivet. Det er der mere fokus på i denne sektor. Og her kan IFS kandidater sikkert bidrage. Niels H. Kristensen: Kommune, konsulenter. Vi skal have blik for hvad man kan undersøge ude i erhvervslivet. Lina Maria Johnsson: I skal definere for de studerende hvad vi kan bruge. Forståelse for rammerne. Forstå udbudsjura og politik. Aktørforståelse. Mads Frederik Fischer-Møller: Der skal være nogen der ved noget om politik. Der skal nogle fra IFS ind på magtposter. Kan IFS tilbyde noget til business branchen. Virksomhedsforståelse. Interesse og viden til opstart af virksomhed. Kommerciel værdi, eller få policy ind i den private sektor. Thorkild Nielsen: Der er slet ikke fokus på det internationale aspekt på dette møde. Mads Frederik Fischer-Møller: Food afdeling er ikke i fokus i den internationale sektor. Fokus er først på det nationale plan. Fokus på Functional food på den globale dagsorden. Se hvad der er ude i verden i fødevarebranchen, vi skal bare vide at det er EU juraen der bestemmer.

11 Andreas Buchhave Jensen: Fokus er på den danske velfærdsmodel. Ældreplejen, eller fokus på mad og måltider. Lina Maria Johnsson: Få retningsblik i uddannelsen. Få virksomhedsforståelse tydeligt med. Martin Bregnballe: Få mentorer fra erhvervslivet. Få nogle der lykkedes ude i fødevarebranchen ind til IFS, som ambassadør der kan rådgive uddannelsen og de studerende. Ude på arbejdsmarkedet handler det om 90% personlighed og 10% faglighed. Mads Frederik Fischer-Møller: Leder: man skal kunne administration og business først. I skal kunne grundarbejdet før I kan være ledere. Er der aktørviden nok til at ledelse er i spil på IFS? Fie Graugaard: Hvad menes der med ledelse? Det er forvirrende hvad der menes med det. Niels H. Kristensen: At vi skal skabe overblik over systemerne og netværkene. Vi uddanner ikke topledere, men skaber hos de studerende nogle forudsætninger der kan medføre overblik til at kunne påtage sig ledende funktioner med særlig fokus på fødevaresektoren og den faglighed der knytter sig hertil. Thorkild Nielsen: Kompetencer, udvikling, rekruttering, projektledelse. Claus Lassen: Der er nogle gode pointer. Thorkild Nielsen: PBL er en vigtig pointe. Andreas Buchhave Jensen: Jeg er selv RUC uddannet, 90% arbejder med projekter. Og man får ingen redskaber til at arbejde projektorienteret, kun gruppearbejde gennem studieforløbet. Lina Maria Johnsson: Jeg er også RUC uddannet. Der foreligger en udfordring med PBL, det er vigtigt at man skiller fårene fra bukkene. Der kommer for mange igennem, der ikke er det værd. Bliv mere skarp på udvælgelsen.

12 Niels H. Kristensen: Er opmærksomme på dette. Der er både gruppe- og individuel bedømmelse på AAU. Mads Frederik Fischer-Møller: På tredje semester er der kun pass/fail eksaminer. Ikke godt. Man kan slippe igennem med at lave en skidt opgave, men det kan man ikke slippe igennem med i erhvervslivet. Med PBL er der risiko ved at der bliver trukket for meget op til eksaminerne. Niels H. Kristensen: Det er universitetspolitik og ikke noget der vedrører IFS. Men væsentlig pointe at være opmærksom på. Thorkild Nielsen: Der vil fremover være yderligere to eksaminer med karakterer på IFS. Bæredygtigt Design/Sustainable Design (BD-SD) Til stede: Erik Hagelskjær Lauridsen, Mødeleder, AAU, Hanne Lindegaard, AAU, Christian Clausen, AAU, Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet, Steffen Nielsen Österberg, Lolle og Nielsen, Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo Car Corporation Afbud: Ingen Referent: Kirsten Lynge, studerende på BD Bacheloren blev præsenteret af Erik ved gennemgang af indholdet på de enkelte fag på semesterplan samt overordnede tanker bag semestrene. Kandidaten blev beskrevet på samme vis af Christian Clausen. 1) Relevans af uddannelse Aftagerpanelet mente at uddannelsen var yderst relevant. De mente alle, at kandidater herfra ville kunne indgå på deres arbejdspladser til sin tid. Nogle var lidt overraskede over at høre om uddannelsens faktiske indhold, da de ud fra navnet Bæredygtig Design havde fået andre idéer om indholdet. De mente at det ville kunne blive et potentielt problem i forbindelse med jobsøgning for kandidater, der i høj grad ville skulle forklare hvad de kan. 2) Udvikling af uddannelse Aftagerpanelet efterlyste en bedre forståelse for planlægning i forhold til økonomi i forbindelse med innovationer. Repræsentanterne fra uddannelsen synes det lød fornuftigt. Det blev planlagt, at der skulle arbejdes mere nært med forretningsmodeller i forbindelse med projektfaget på 4. semester. Én mente at obligatorisk praktik på bacheloren ville være yderest relevant, mens en

13 anden mente, at det ville være spild af vigtig tid med undervisning. Der blev foreslået en tættere kontakt med erhvervslivet på semesterprojekterne. 3) Rekruttering af studerende Der er blevet optaget ca. 40 på 1. årgang og ca. 50 på 2. årgang. Alle, der levede op til adgangskravene er blevet optaget og der er derfor ikke noget snit på uddannelsen endnu. Flere studerende har troet at uddannelsen gik ud på noget andet og er derfor droppet ud. Det skyldes nok at BD er en forholdsvis ny uddannelse, som det ikke har været muligt at besøge inden studiestart. Aftagerpanelet mener igen at navnet, Bæredygtig Design, kan være misvisende i forhold til indholdet og dermed lokke de forkerte til. Uddannelsen dækker meget bredere end miljømæssig bæredygtighed. Den lyder måske også mere klassisk kreativ ala Designskolen, hvilket den langt fra er. 4) Kvalitet i uddannelsen Det var svært for repræsentanterne at vurdere kvaliteten i uddannelsen, eftersom ingen færdige kandidater er kommet ud. Beskrivelsen af indholdet på uddannelsens fag blev rost. Der har dog været vaskeligheder med at finde kompetente undervisere på 1. årgang, hvilket man arbejder med at rette op på. Steffen, der har været censor på 2. semesters projekter, mente at kvaliteten af projekterne generelt var høj. Pkt. 3 Fælles opsamling Claus Lassen bød alle velkommen tilbage til fælles opsamling. Herunder kort opsummeing fra hver undergruppe: Sustainable Cities (SusCi): Brian Vad Mathiesen, AAU: Der var enighed blandt alle om, at uddannelsen er relevant. Bedre faglighed på tværs af sektorer. Vedr. virksomhedsophold på 3. semester skal der laves stærkere profiler. Lave refleksion fra start. Pernille Hagedorn-Rasmussen, IDA: Ingeniørfaglighed arbejd med, hvordan uddannelsens fagprofil er anderledes end andre tilsvarende uddannelser eksempelvis RUC.

14 Integrated Food Studies (IFS): Mads Frederik Fischer-Møller, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Relevans: Der er en stor relevans i fødevare- og måltidssektoren for IFS kandidater, vi kan se det. Men fra businessdelen er fødevarebranchen stadig meget konservativ. Man skal ikke løbe meget længere foran end vi allerede er. For at få afsat kandidater i stor skala til fødevareindustrien. Udvikling: Meritterne er ikke lange (første hold netop uddannet), men uddannelsen skal kunne: påvirke business, forvaltningen og man skal kunne se fagligheden i den verden man bevæger sig i og man skal kunne afkode spillereglerne. Der skal inkluderes mere business- og aktørforståelse. Rekruttering: Kan man få flere studerende fra områderne inden for offentlig forvaltning, entreprenør, business. Der skal være en blanding fra disse samt fødevarebranchen. Kvalitet: Sikre at kvaliteten hos alle kandidater, der færdiggør, er på et tilstrækkeligt niveau. Eksempelvis gennem flere eksamener med karakter. Bæredygtigt Design/Sustainable Design (BD-SD): Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo Car Corporation: Titlen på uddannelsen kan misfortolkes. Faglige detaljer/faglige kompetencer vedr. økonomi. Relevans af virksomhedsophold. Spændende og relevant uddannelse. Afslutning ved Claus Lassen: Gode diskussioner i grupperne. Der var positive inputs til uddannelserne, samt en god forståelse af virkeligheden. Nogle af de vigtige emner fra i dag er projektledelse, økonomistyring og aktørforståelse, policy forståelse, hvordan der sker en politikformulering, og hvordan man sætter aktørerne i spil. Det er relevant for alle uddannelser i Skolen. Aktiviteter på sidste semester omkring de nævnte emner. Vigtigheden af personligheden, samarbejdsevnen og faglighed. Arbejd konkret og strategisk med dette. PBL - mere dannelse i projekterne. Vi skal have fokus på at få det justeret ind gennem projekterne.