Faktaark. Resultater i mentorforsøget
|
|
- Adam Michelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faktaark Resultater i mentorforsøget Oktober 2014 J.nr kt/sil Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i perioden august 2012-november 2013 sammen med 13 jobcentre gennemført forsøget Mentorstøtte til udsatte unge uden uddannelse og job for årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse i den daværende matchgruppe 2. Formålet med mentorforsøget har været at hjælpe udsatte unge tættere på uddannelse eller job ved at tilknytte en personlig mentor til de unge i op til et år. Evalueringen af mentorforsøget er nu afsluttet. Evalueringen er udarbejdet af Rambøll og Michael Rosholm og Michael Svarer, som begge er professorer ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Mentorforsøget en del af en konsolidering af viden om effekten af mentorstøtte til udsatte grupper. Forud for forsøget har SFI indsamlet et større litteraturreview om effekten af mentorstøtte, som viser, at der er indikation for, at mentorstøtte i forbindelse med anden indsats har en gavnlig virkning på omfanget af beskæftigelse for udsatte ledige i form af langtidsledige. Mentorstøtte udgør derudover en betydelig del af indsatsen i en række programmer som har dokumenteret en positiv effekt. o Der er dokumentation for, at mentorstøtte som en del af en samlet indsats har en positiv virkning i forhold til at afklare unges uddannelsesønsker, opkvalificere og ruste de unge bedst muligt til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse samt understøtte de unges overgange til uddannelse ( Brobygning til uddannelse ). o Der er betydelig international dokumentation for at mentorstøtte som en del af en samlet indsats der udover mentorstøtte består af virksomhedsrettet indsats kombineret med behandling har en positiv for personer med tunge sindslidelser ( IPS ). Følgende jobcentre har deltaget i forsøget: København, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Næstved, Haderslev, Sønderborg, Vejle, Herning, Silkeborg, Viborg, Aalborg og Hjørring. Resumé Effektevalueringen viser følgende: Effekten nås gennem en relativ begrænset indsats. I gennemsnit har der været ca. 1,5 times mentorstøtte om ugen i ca. 10 måneder.
2 Evalueringen finder, at der er en positiv sammenhæng mellem intensiteten i mentorindsatsen i de enkelte kommuner i forsøget og effekten på uddannelsesomfanget. Sammenhængen implicerer, at godt 10 minutters ekstra mentorindsats pr. deltager om ugen kan give en effekt på ca. 1 pct.-point på uddannelsesomfanget. Mentorstøtte bidrager til at flere udsatte unge kommer i gang med uddannelse eller i job. o Positiv uddannelseseffekt: Målt et år efter forsøgsstart er 12 pct. af de unge i kontrolgruppen i gang med uddannelse. Det tilsvarende tal for deltagergruppen er 16 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv effekt på ca. 4 pct.-point på tilbøjeligheden til at påbegynde en SU-berettiget uddannelse. o Positiv jobeffekt: Målt godt et år efter forsøgsstart er ca. 5 pct. af de unge i kontrolgruppen i job. Det tilsvarende til for deltagergruppen er ca. 7 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv jobeffekt på samlet set ca. 2 pct.-point. Mentorstøtte er særlig gavnlig for gruppen af udsatte unge - ikke "stærke unge" med god forældrebaggrund og ikke de helt "svage unge, som ikke har fuldført folkeskolen. o Der er en markant positiv uddannelseseffekt på 7-10 pct.-point. for udsatte unge der har fuldført folkeskolen med under 4 i 9.klasses karaktergennemsnit. Mentor skaber positiv progression: Mentorstøtte bidrager til at løfte de unges selvoplevede motivation ift. uddannelse og job, øger deres selvværd og tro på egne evner, løfter deres selvvurderede helbred, skaber bedre samarbejde mellem de unge og jobcentret og forbedrer de unges hverdagsmestring. Evalueringen peger på en række mulige forklaringer på mentorindsatsens positive effekter: Der er et tæt samarbejde og en klar rollefordeling mellem mentor og sagsbehandler. Mentor er meget vedholdende og anerkendende i sit arbejde. Mentor bidrager med rådgivning og inspiration til den unge ift. job og uddannelse samt praktisk hjælp, fx med at møde op til aftaler med jobcenter, læge mfl. Konsolidering af viden om effekter af mentorindsats Mentorforsøget er en del af en konsolidering af viden om effekterne af mentorstøtte til udsatte grupper. Mentorforsøget er et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT). RCT er guldstandarden til at evaluere virkningen af en given indsats dvs. forskellen mellem det som sker efter at have modtaget en indsats og kontrafaktum (dvs. hvad der ville være sket med de samme personer, hvis ikke indsatsen havde fundet sted). Da personer til deltager og kontrolgruppe er udvalgt tilfældigt er de to grupper ens 2
3 mht. observerbare karakteristika (køn, alder, uddannelse, børn, ledighedshistorik osv.) og uobserverbare karakteristika (motivation, engagement, helbred, samarbejdsevner osv.). Dermed kan et velgennemført RCT give et korrekt billede af virkningerne af en indsats. SFI gennemførte i 2012 for daværende Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) et review om effekten af mentorstøtte for udsatte ledige. o Rapporten konkluderer, at der er indikation for, at mentorstøtte i forbindelse med anden indsats har en gavnlig virkning på omfanget af beskæftigelse for udsatte ledige i form af langtidsledige. Endvidere kan mentorordninger for unge i skoler i USA fremvise positive effekter på visse områder som fravær, opførsel, karakter, kammeratskab og anden ikke-familiær voksenkontakt. I rapporten kan effekten af mentorstøtten alene ikke isoleres, da mentorstøtte i alle studierne indgår som et af flere elementer i en samlet indsats. Mentorstøtte udgør derudover en betydelig del af indsatsen i en række programmer som har dokumenteret en positiv effekt. o Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning i efteråret 2012 igangsat forsøget Brobygning til uddannelse, der har til formål at understøtte, at flere unge overgår fra offentlig forsørgelse til ordinær uddannelse. Målgruppen for projektet er unge ydelsesmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som via et brobygningsforløb på en erhvervsuddannelse skal rustes til at påbegynde og gennemføre et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Mentorstøtte er et betydeligt element i forsøget, og midtvejsevalueringen fremviser positive resultater af indsatsen. Den endelige evaluering af brobygningsforløb forventes i løbet af efteråret o Der er betydelig international dokumentation for at mentorstøtte som en del af en samlet indsats, der udover mentorstøtte, består af virksomhedsrettet indsats kombineret med behandling, har en positiv effekt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afprøver i øjeblikket to randomiserede kontrollerede forsøg Individuel Planlagt job med Støtte (IPS) for personer med tunge sindslidelser og Sherpa for personer med lettere sindslidelser, og de to forsøg vil bidrage med yderligere viden om virkningerne af forsøgsindsatserne herunder mentorstøtte i dansk kontekst. Mentorforsøgets design Forsøgsdesignet består af følgende komponenter: Efter forsøgsstart udvælges unge ved den førstkommende samtale i jobcentret til at indgå i deltagergruppen (eller kontrolgruppen). Ved samtalen i jobcentret tilbydes alle unge i deltagergruppen at få en personlig mentor. Herefter finder jobcentret en mentor til den unge, som påbegynder kontakten med den unge senest en måned efter samtalen har fundet sted. Der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og den unge. 3
4 Mentorstøtten inden for rammerne af forsøget gives, indtil den unge er kommet godt i gang med en uddannelse (eller et job) i op til maksimalt 12 måneder. Jobcentrene kan fortsætte mentorstøtten længere end 12 måneder, hvis det er nødvendigt, men denne indsats vil ikke indgå i forsøget. Unge udvalgt til kontrolgruppen får tilbudt jobcentrets almindelige indsats i forsøgsperioden. Mentorer og relevante sagsbehandlere er blevet klædt på til at yde mentorstøtte via deltagelse i et centralt tilrettelagt kursus og i kommunalt skræddersyet kursus. Det centrale kursus har omhandlet mentoropgaverne i forsøget og har givet nogle konkrete redskaber ift. det at være mentor, som er relevante på tværs af jobcentre. Emner der har været undervist i på det centrale kursus kunne fx være: De hyppigst forekomne udfordringer hos de unge (psykiske problemer, misbrug, manglende faglige kompetencer, gæld, manglende netværk/opbakning og lign.). Erkende egen rolle som mentor dvs. forstå, at der er grænser for, hvilke opgaver mentor kan varetage (mentor kan fx ikke begynde at agere som psykolog, men skal have kendskab til forskellige psykiske sygdomme). Unges rettigheder i uddannelses-, beskæftigelses-, social- og sundhedssystemet (fx ret til at blive henvist til psykolog, ret til misbrugsbehandling, ret til uddannelsesvejledning og lign.). Kendskab til typiske forløb, der involverer flere forvaltninger. Viden om en koordineret indsats på tværs af forskellige forvaltninger/systemer. Motivere og sikre ejerskab hos de unge (empowerment). Finde gode og holdbare løsninger på konflikter. Hvordan man lytter og forsøger at forstå den anden, og hvordan man bevarer kontakten, også når kommunikationen bevæger sig ind på sårbare områder. Rollefordelingen mellem mentor og sagsbehandlere i forsøget. Rollefordelingen mellem mentor og andre støttepersoner fx virksomhedsmentorer, uddannelsesmentorer og støttekontaktpersoner efter servicelovens 85 og 99. Kendskab til frafaldsproblemer ved uddannelsesstart. På de kommunale kurser har mentorerne fået viden om de lokale tilbud, fået lejlighed til at møde de forskellige relevante kontaktpersoner og udvekslet kontaktoplysninger. Mentorforsøgets gennemførelse Evalueringen viser, at mentorforsøget i vidt omfang er gennemført som planlagt. Godt 90 pct. af de unge i deltagergruppen har benyttet sig af tilbuddet om en mentor, og har haft mindst en uges kontakt i forsøgsperioden. Der er ca. 10 pct. i kontrolgruppen, der har angivet, at de har fået en form for mentorstøtte, der minder om den mentorstøtte som de unge i deltagergruppen har fået. Dvs. der er betydelig forskel på hvor stort et omfang af mentorstøtte, som der er givet til de unge i hhv. deltager og kontrolgruppe i løbet af forsøgsperioden. Evalueringen viser, at hovedelementerne om kontakt mellem den unge og mentor inden for en måned, ugentlig kontakt i løbet af forsøget og mentorstøtte i op til 12 måneder er gennemført i et stort flertal af jobcentrene i forsøget. 4
5 Mentorerne i forsøget har deltaget i både det centralt afholdte kursus samt det kommunale kursus, men relevante sagsbehandlernes deltagelse i de to kurser har været mindre omfangsrigt. Evalueringen peger på, at manglende deltagelse især skyldes travlhed /manglende prioritering. Figur 1. Forsøgets gennemførelse Kilde: Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job, Rambøll 2014, side 13. Note: Implementeringen er beskrevet med følgende tegn: (fuldt implementeret), (delvis implementeret) og (ikke implementeret). De unge i forsøget Målgruppen for forsøget er unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 uden uddannelse uanset ledighedslængde. Evalueringen viser, at deltager og kontrolgruppe er ens på en række karakteristika, hvorfor betingelsen om tilfældig udvælgelse til deltager og kontrolgruppe er opfyldt. Ca. 90 pct. af gruppen er af dansk oprindelse og gennemsnitsalderen er ca. 24 år. Evalueringen viser også, at de unge i forsøget er udsatte unge med såvel faglige, sociale og helbredsmæssige udfordringer. Godt halvdelen af de unge har ikke en standpunktskarakter fra 9. klasse i folkeskolen, og blandt de unge, som har folkeskolekarakterer, er gennemsnittet omkring 4, hvilket er betydeligt lavere end det generelle landsgennemsnit, som er omkring 6,7. De unge har tilbragt en stor del af de seneste tre år på offentlige indkomstoverførsler eksklusive SU og ikke så meget tid på SU. Figur 2. Deltagernes karakteristika 5
6 Kilde: Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job, Rambøll 2014, side 17. Deltagerne har som led i de løbende progressionsmålinger besvaret en række spørgsmål vedr. deres generelle helbred og velbefindende, motivation, uddannelsesønsker mm. Af deltagergruppen har 488 personer besvaret spørgeskemaet i den første uge af forsøget, og disse besvarelser tegner et billede af målgruppen ved indgangen til forsøget som værende socialt og helbredsmæssigt udsatte. Ved begyndelsen af forsøget vurderede knap halvdelen af de unge deres helbred som mindre godt eller dårligt. Til sammenligning er der i en dansk normalpopulation i samme alderskategori omtrent 5-7 pct., der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt (Rambøll, s. 18). Mere end to ud af tre af de unge har angivet at have visse udfordringer med at være sammen med og samarbejde med andre personer, mens en tredjedel har angivet at have betydelige udfordringer. Tilsvarende er der en tredjedel af de unge, der har angivet at have betydelige udfordringer i forhold til at håndtere praktiske problemer i hverdagen. Ca. fire ud af ti af de unge angav ved begyndelsen af forsøget, at de har en plan eller et billede af en ønsket uddannelse. Omkring en tredjedel angav, at de i høj eller i nogen grad vil starte i et job, og omkring en fjerdedel angav, at de aktivt har søgt et job inden for de foregående tre måneder. Der er ingen sammenhæng mellem (høj) motivation for uddannelse og (lav) motivation for job eller omvendt. Mentorerne i forsøget Der har været ansat 112 mentorer i forsøget fordelt på de 13 forsøgskommuner. Mentorernes gennemsnitsalder er ca. 46 år, hvilket dækker over, at ca. en tredjedel er under 40 år, en tredjedel i 40'erne, mens lidt mere end en tredjedel er 50 år eller derover. Ca. 7 ud af 10 af mentorerne angiver at have en mellemlang videregående uddannelse, mens cirka 10 pct. angiver at have hhv. en kort videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. 6
7 En tredjedel af mentorerne angiver at have op til to års erfaring med forsøget målgruppe, en tredjedel har mellem 2 og 6 års erfaring og en tredjedel har 6 års erfaring eller mere på dette område. Mentorerne er stort omfang rekrutteret inden for kommunen. Den største gruppe blandt kommunerne (seks ud tretten kommuner) har udelukkende anvendt fuldtidsmentorer, mens tre kommuner har anvendt en blanding, men flest fuldtidsmentorer. Endelig har tre kommuner flest deltidsmentorer. Figur 3. Mentoransættelser Kilde: Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job, Rambøll 2014, side 24. Mentoregenskaber Evalueringen angiver, at mentorerne skal være fleksible og nemme at komme i kontakt med, og de skal være psykisk robuste. Derudover peger evalueringen på, at sans for humor er et godt redskab til at skabe en relation til de unge. Af faglige evner skal mentor kunne håndtere en stor mængde generel viden om, hvordan systemet fungerer, hvilke støttemuligheder der eksisterer, og hvilke uddannelsesmuligheder de unge har. Mentorerne skal kunne håndtere, at de ikke typisk har al den viden, de har brug for, men igennem forløbet og sparring med andre mentorer finder løsninger hen ad vejen. Evalueringen peger på, at der er en række generelle mentorkompetencer som er vigtige såsom nærvær, empati, lytteparathed, omsorgsfuldhed og tålmodighed. Mentoropgaver De unge i deltagergruppen har i gennemsnit modtaget ca. 1,5 times mentorstøtte om ugen i ca. 10 måneder. Ca. halvdelen af de unge havde forsat mentorstøtte 1 år efter forsøgsstart. Det har været frivilligt om jobcentrene ville fortsætte mentorstøtten, hvilket flere jobcentre har gjort. Evalueringen viser, at mentorerne i forsøget har løst en række opgaver som knytter sig til følgende roller: Rollen som personlig støtte og vejleder (fx ledsagelse i forbindelse med lægebesøg, tandlægebesøg eller besøg hos psykiater eller misbrugsvejledning mv.). Rollen som motiverende partner (finde ud af, hvad de unge ønsker af fremtiden og hjælpe med at opstille og gennemføre planer for at opnå det). Rollen som systemguide (mægle og oversætte mellem borgeren og systemet). Rollen som indslusningsguide (understøtte de unge ved opstart på uddannelse eller arbejde). 7
8 Knap 9 ud af 10 af mentorerne angiver i høj grad, at have fungeret som motiverende partner, dvs. har bidraget til at understøtte, at de unge finder ud af hvad de vil i fremtiden og hjælper de unge med at opstille og gennemføre en plan. Knap 6 ud af 10 af mentorerne angiver i høj grad at have fungeret som systemguide dvs. har mæglet i mellem borger og system og hjulpet med at oversætte mellem borgeren og systemet Knap 6 ud af 10 af mentorerne angiver i høj grad at have fungeret som indslusningsguide dvs. har understøttet de unge ved opstart på uddannelse eller arbejde. Endelig angiver godt halvdelen af mentorerne angiver i høj grad at have fungeret som personlig støtte og vejleder dvs. har ledsaget i forbindelse med lægebesøg, tandlægebesøg eller besøg hos psykiater eller misbrugsvejledning mv. Figur 4. Mentorroller Kilde: Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job, Rambøll 2014, side 32. Evalueringen tegner derudover et billede af, at mentorerne især har haft følgende prioriteringer i deres arbejde: Mentorerne har fokuseret på at hjælpe borgerne til selv at løse problemerne frem for at løse problemerne for dem. Mentorerne prioriterer at kontakte borgerne frem for at vente på at borgerne tager kontakt. Mentorerne spørger borgerne hvad de har lyst til at gøre for at komme i job eller uddannelse, fremfor at fortælle borgerne hvad de skal gøre for at komme i job eller uddannelse. Mentorerne giver støtte til borgerne, hvis der er opstået et problem, fremfor at vente med at støtte borgerne indtil de fortæller, at der er opstået et problem. Mentorerne giver individuel mentorstøtte fremfor at anvende standardiseret mentorstøtte. Resultater Effektevalueringen er udarbejdet ved at sammenligne deltagergruppen med kontrolgruppen i forhold til hvor stor en andel af de unge i hhv. deltager og kontrol- 8
9 gruppen som påbegynder en uddannelse eller finder arbejde. Det kan meningsfuldt lade sig gøre, da de unge er tilfældigt udvalgt til hhv. deltager og kontrolgruppe. Positiv uddannelseseffekt: Der er en generel signifikant positiv merafgang til uddannelse i deltagergruppen sammenlignet med kontrolgruppen. o Målt et år efter forsøgsstart er 12 pct. af de unge i kontrolgruppen i gang med uddannelse. Det tilsvarende til for deltagergruppen er 16 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv effekt på ca. 4 pct.-point på tilbøjeligheden til at påbegynde en SUberettiget uddannelse (se figur 5). Figur 5. Positiv uddannelseseffekt Kilde: Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job, Rambøll 2014, side 53. Mentorstøtte er særlig gavnlig for gruppen af udsatte unge - ikke "stærke unge" med god forældrebaggrund og ikke de helt "svage unge, som ikke har fuldført folkeskolen. o Positiv effekt på 7-10 pct.-point for unge med under 4 i 9.klasses karaktergennemsnit. o Positiv effekt på omkring 3-4 pct.-point hvis moderen (eller faderen) ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. o Positiv effekt på 3-5 pct.-point, hvis moderens (eller faderens) bruttoindkomst ligger under gennemsnittet i gruppen af unge i indsatsen. o Positiv effekt på 4-6 pct.-points for unge, der ikke de seneste 3 år inden indtrædelse i forsøget har modtaget SU. o Positiv effekt på 4-6 pct.-points for kvinder samlet set For langt de fleste øvrige undergrupper af unge i forsøget ses der positive tendenser til højere uddannelsesafgang, men her er forskellen på deltager- og kontrolgruppen altså ikke statistisk signifikant. Det gælder følgende grupper: o Personer uden nogen 9.klasseskaraktere. 9
10 o Personer med 9.klasseskaraktergennemsnit over 4 o Personer hvor moderen (eller faderen) har en kompetencegivende uddannelse. o Personer hvor moderens (eller faderens) bruttoindkomst ligger over gennemsnittet i gruppen af unge i indsatsen. o Personer der i kortere eller længere tid har modtaget SU indenfor de seneste 3 år inden indtrædelse i indsatsen. o Mænd samlet set Evalueringen finder, at der er en positiv sammenhæng mellem intensiteten i mentorindsatsen i de enkelte kommuner i forsøget og effekten på uddannelsesomfanget. Sammenhængen implicerer, at godt 10 minutters ekstra mentorindsats pr. deltager om ugen kan give en effekt på ca. 1 pct.-point på uddannelsesomfanget. 10
11 Figur 6. positiv sammenhæng mellem intensiteten i mentorindsatsen i de enkelte kommuner i forsøget og effekten på uddannelsesomfanget. Note: Den gennemsnitlige ugentlige mentortid er målt som den tid, der i en given uge er brugt pr. jobcenter på hver person i deltagergruppen. Det er ikke alle i deltagergruppen, der i en given uge har været i kontakt med mentor. Disse vil indgå med 0 minutter i den givne uge. Kilde: Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job, Rambøll 2014, side 67. Der er ikke nogen entydig samvariation mellem mentorkarakteristika og uddannelseseffektens størrelse. o Der er således ikke noget, der tyder på, at specielle mentorkarakteristika eller mentortilgange kan siges at have påvirket effektens størrelse. o Der er en tendens til, at yngre mentorer (defineret som under 40 år) har en positiv indflydelse på, at de unge er i uddannelse. Det samme gælder, hvis mentoren har en mellemlang uddannelse frem for en lavere uddannelse. o Det ser ikke ud til at være af betydning for uddannelseseffektens størrelse om det er en mandlig eller kvindelig mentor, om mentoren er fuldtidsansat eller ej eller om mentor har tidligere mentorerfaring eller ej. Positiv jobeffekt: Der er en generel signifikant positiv merafgang til job i deltagergruppen sammenlignet med kontrolgruppen. o Målt godt et år efter forsøgsstart er ca. 5 pct. af de unge i kontrolgruppen i job. Det tilsvarende til for deltagergruppen er ca. 7 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv jobeffekt på samlet set ca. 2 pct.-point. Det er dog endnu for tidligt at vurdere den samlede jobeffekt, hvilket skyldes at den fundne merafgang 11
12 til uddannelse kan forventes at medføre en yderligere jobeffekt på længere sigt (se figur 6). Figur 6. Positiv jobeffekt Kilde: Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job, Rambøll 2014, side 54. Jobeffekten er statistisk signifikant for følgende undergrupper: o Positiv effekt på omkring 2 pct.-points for etniske danskere o Positiv effekt på 3-5 pct.-points for personer som har været på offentlig forsørgelse eksklusiv SU i over halvdelen af tiden de seneste 3 år inden indtrædelse i indsatsen. o Positiv effekt på omkring 3-4 pct.-points for personer, hvor moderen (eller faderen) ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. o Positiv effekt på 3-5 pct.-points for unge, der de seneste 3 år inden indtrædelse i indsatsen på et tidspunkt har modtaget SU. Ingen effekt på aktiveringsomfang: Deltager og kontrolgruppe har haft samme aktiveringsomfang under forsøget dvs. mentorindsatsen har ikke haft nogen virkning på aktiveringsomfanget herunder på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Positiv effekt på de unges progression. Evalueringen peger på, at mentorindsatsen har bidraget til at løfte de unges selvoplevede motivation ift. uddannelse og job, øget deres selvværd og tro på egne evner, løftet deres selvvurderede helbred, skabt bedre samarbejde mellem de unge og jobcentret og forbedret de unges hverdagsmestring. Evalueringen har belyst en række mulige forklaringer på mentorindsatsens positive effekter. Det ses, at mentorindsatsen især hjælper den unge, når følgende gælder: 12
13 o Der er et tæt samarbejde og en klar rollefordeling mellem mentor og sagsbehandler, så disse arbejder ud fra ét fælles mål for den unges progression mod uddannelse og job. o Mentor fungerer som en form for mediator mellem den unge og systemet, hvilket øger forståelsen på begge sider og understøtter at der opstilles og forfølges mål, som både giver mening for den unge og systemet. o Mentor bidrager med rådgivning og inspiration til den unge ift. job og uddannelse samt praktisk hjælp, fx med at møde op til aftaler med jobcenter og lægelige behandlinger. o Mentor er meget vedholdende og anerkendende i sit arbejde med den unge og starter med at lytte og støtte og stiller først senere krav til den unge. 13
Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse
Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse 2012-3717 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte
Læs mereEVALUERING AF MENTORINDSATS TIL UNGE UDEN UDDANNEL- SE OG JOB
Til STAR Dokumenttype Rapport Dato Oktober 214 EVALUERING AF MENTORINDSATS TIL UNGE UDEN UDDANNEL- SE OG JOB EVALUERING AF MENTORINDSATS TIL UNGE UDEN UDDANNELSE OG JOB Revision 1 Dato 714 Udarbejdet af
Læs mereForsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.
N O T A T 22. august 2011 Ny viden om indsatsen for unge J.nr. 2009-00906 2. kontor/sil/upe Baggrund Projekt Unge Godt i gang blev gennemført i perioden fra november 2009 til december 2010. Målgruppen
Læs mereMENTORFORSØG ERFARINGER OMKRING DEN GODE MENTORINDSATS LOUIS HAVN, KONSULENT, RAMBØLL
MENTORFORSØG ERFARINGER OMKRING DEN GODE MENTORINDSATS LOUIS HAVN, KONSULENT, RAMBØLL FORMÅL Inspirere jer og bidrage til jeres refleksion ift. jeres arbejde med mentor til udsatte unge. Hvordan Kort præsentere
Læs mereMålgruppe Målgruppen i forsøget er 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde.
NOTAT Projektbeskrivelse for det kontrollerede forsøg: Mentor til udsatte unge uden udannelse og job 09. februar 2012 J.nr. 2012-0000214 2.kt. /sil,lj Baggrund Flere undersøgelser 1 indikerer, at mentorstøtte
Læs mereN O T A T. Om mentorordningen. Der er følgende hovedkonklusioner om virkningerne af mentorstøtte:
N O T A T Om mentorordningen Evidens - hvad vi om effekterne af ordningen? Der har i de senere år været gennemført en række danske og internationale udviklingsprojekter og registeranr med indsatser, der
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse. Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst
Beskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst 7 ud af 10 unge er på uddannelseshjælp = uden uddannelse Ydelsesmodtagere under 30 år i København A-dagpenge
Læs merePlanlægning af opstart af det kontrollerede forsøg Mentor til indsatsklare unge uden uddannelse Version 3.0
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 27. juni 2012 Jnr.: 2011-0015479 Planlægning af opstart af det kontrollerede forsøg Mentor til indsatsklare unge uden uddannelse Version 3.0 Beskæftigelsesregion
Læs mereBI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og
Læs mereProjekt Unge - godt i gang - formål og indsats
NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007
Læs mereDet kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)
Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.
Læs mereFra effektmåling til evidensbaseret praksis
Fra effektmåling til evidensbaseret praksis - erfaringer fra Hurtigt i gang forsøget Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Det fundamentale evalueringsproblem Vi har et udfald, fx omfang
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereForslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune
Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereI forbindelse med første visitationssamtale orienteres den jobparate ledige borger om, at vedkommende er visiteret til aktivering i Job & Nytte.
Social, Job & Sundhed Sagsnr. 311100 Brevid. 2947117 Ref. BML Dir. tlf. 4631 7982 betinaml@roskilde.dk NOTAT: Jobcenter Roskildes indsats overfor jobparate kontanthjælpsmodtagere 18. september Baggrund
Læs mereOrientering om JobFirst
Punkt 4. Orientering om JobFirst 2018-010106 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering status på JobFirst efter endt projektperiode Beslutning: Til orientering. Møde den 20.03.2018
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereSTYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE
STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereJanuar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob
Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...
Læs mereIndsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate
Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereUndersøgelse af mentorområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
215 Undersøgelse af mentorområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Borgernes oplevelse af mentorforløbet og mentorernes baggrund og forudsætninger 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs mereArbejdsmarkedspotentialet og de på overførselsindkomst. Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR
Arbejdsmarkedspotentialet og de 750.000 på overførselsindkomst Nationaløkonomisk Forening 23. maj 2017 Morten Binder - STAR Kan det nytte at fortsætte? Kilde: AE Vi har allerede nået meget Og der er stadig
Læs mere2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år
Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereKVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST
KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereHvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereBilag 2: Analysens resultater
Bilag 2: Analysens resultater Stamdata Køn: Kvinder: 38 Mænd: 38 Alder: 18-20 år: 0 21-25 år: 40 26-30 år: 36 Har de unge modtaget forsørgelse i hele undersøgelsesperioden (jan. 2016 - maj 2017) Ja: 46
Læs mereGodkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse
Punkt 8. Godkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse 2017-033577 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender ansøgningen til puljen Job-bro til
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereAnalyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Analyse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 16. august 2017 www.ballerup.dk Baggrund og proces q Kommunalbestyrelsen har på et møde d. 14. marts 2017 besluttet,
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Læs mereBilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018
Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereEfter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation
Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereBILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer
BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereHvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?
Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner
Læs mereUnge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate
Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereKontanthjælpsreform. d. 28.08.2014
d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereExecutive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1
Læs mereNetværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015
Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)
ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereIntroduktion. Introduktion til projekt og evaluering. Evaluering af empowermentprojektet
Introduktion til projekt og evaluering Evaluering af empowermentprojektet Marts 2017 1 Indhold 1 Introduktion til empowermentprojektet 4 1.1 Afsættet for empowermentprojektet 4 1.2 De 30 forskellige empowermentprojekter
Læs mereFolketingets Beskæftigelsesudvalg Sofie Carsten Nielsen
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Sofie Carsten Nielsen Sofie.Carsten.Nielsen@ft.dk Beskæftigelsesministeren
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereKvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp
Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den
Læs mereVelkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012
Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012 2 Program for informationsmøde 13:00 13:30: Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet v/beskæftigelsesregion Syddanmark 13:30
Læs mereTil Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dokumenttype Slutrapport. Dato Juni 2011 EVALUERING UNGE GODT I GANG
Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Slutrapport Dato Juni 2011 EVALUERING UNGE GODT I GANG EVALUERING UNGE GODT I GANG Dato Juni 2011 Udarbejdet af Lars Høeberg, Jais Poulsen, Marie Hertz, Michael
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereProgression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse
Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017 Spørg ind til
Læs merePsyk-Info Arbejdsmarked 1
Psyk-Info 5-11-2018 Arbejdsmarked 1 RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse Formålet med et ressourceforløb er at udvikle din arbejdsevne. Målet er, at du kan komme i et job eller uddannelse, som
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereJobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /
Læs mereGodkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med"
Punkt 4. Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med" 2017-010755 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Læs mereNy analyse af målgruppen for Flere skal med. Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Ny analyse af målgruppen for Flere skal med Identificerer 9 undergrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Baggrund for analysen FORMÅL: Hvem er de langvarige kontanthjælpsmodtagere? Imødekomme overgeneraliseringer
Læs mereMentorindsats i Svendborg Kommune
Mentorindsats i Svendborg Kommune Indenfor beskæftigelsesområdet er der mulighed for at bevilge mentorstøtte som et led i en beskæftigelsesrettet indsats. Mentorstøtten er tænkt som en midlertidig indsats,
Læs mere8. maj Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats NOTAT 8. maj 2019 Orienteringsnotat med foreløbig evaluering af business casen
Læs mereØkonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet
Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet Præsentation for Karsten Fey Kristiansen d. 24. januar 2019 www.ballerup.dk Baggrund På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i oktober 2018 blev der
Læs mereJAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd
JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsorden Det lokale beskæftigelsesråd 23.08.2012 kl. 16.30 Brovst Rådhus, mødelokale 1 1/10 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 23. august 2012 1. Godkendelse
Læs merePÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8. På kanten af arbejdsmarkedet
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 8 På kanten af arbejdsmarkedet Flere i job og uddannelse v/ Leif Johannes Jensen Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektør Hjørring Kommune National rammesætning Ledigheden
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereViden om effekter af indsatser for ledige og andre personer på overførselsindkomster
Viden om effekter af indsatser for ledige og andre personer på overførselsindkomster Kort sammenfatning Konklusionerne i notatet er baseret på en meget omfattende mængde dansk og international litteratur
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereAfbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereP R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år
P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mere