PENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE FYRTÅRNE
|
|
- Arnold Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE FYRTÅRNE Læsevejledning Nedenstående liste er et forslag til relevant pensum for diplommodulet for faglige fyrtårne. Listen er inddelt i forslag til primær litteratur og forslag til supplerende litteratur. På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet om at bidrage til realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Disse materialer er udarbejdet i tæt samarbejde med Partnerskab for kompetenceudvikling og viden til praksis, som løbende har bidraget til at kvalitetssikre materialerne. Materialerne er markeret med en * på listen nedenfor. Materialerne vil være at finde på starten af juli Der vil løbende blive udviklet materialer vedrørende samtlige elementer af den styrkede læreplan og listerne vil løbende blive opdateret med disse tekster. På listerne indgår også en række andre relevante artikler, som repræsenterer forskellige perspektiver på udvalgte elementer af det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Materialerne har forskelligt format. Nogle er tekster, der skal læses, mens andre udgøres af konkrete redskaber, som deltagerne skal arbejde med eller gives kendskab til gennem undervisningen. Der optræder også forslag til videoer, som kan inddrages i undervisningen.
2 FORSLAG TIL PRIMÆR LITTERATUR (ca. 316 sider) LITTERATUR, DER OMHANDLER LÆRERPLANEN GENERELT OG ER GRUNDLÆGGENDE FOR DEN GENERELLE FORSTÅELSE UDGIVER & TITEL SIDEANTAL BESKRIVELSE * Børne- og Socialministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. Findes på Ca. 36 sider Publikationen beskriver indholdet i den fælles pædagogiske læreplan for dagtilbud og rammerne for de lokale læreplaner, hvert dagtilbud skal udarbejde. Den indeholder blandt andet læreplanens pædagogiske grundlag og beskrivelser af og mål for de seks læreplanstemaer. Den henvender sig til ledelse og personale i dagtilbud, kommunale forvaltninger, pædagogiske konsulenter og andre, der arbejder med pædagogik i dagtilbud. Publikationen samler alle bestemmelser og bemærkninger om læreplanen fra hhv. Dagtilbudsloven og Bekendtgørelse om den pædagogiske læreplan. *Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). Redskab til selvevaluering Findes på Ca. 10 sider Publikationen er et grundlæggende redskab til at realisere den styrkede pædagogiske læreplan i et dagtilbud. Den giver en ramme for struktureret dialog og systematisk analyse af et dagtilbuds pædagogiske praksis inden for ni vigtige områder af den styrkede pædagogiske læreplan. Redskabet er målrettet ledelse og personale i dagtilbud. Med redskabet i hånden kan man se kritisk og konstruktivt på sin egen pædagogiske praksis ift. centrale begreber fra læreplanen fx forældresamarbejde, det brede læringsbegreb, børn i udsatte positioner mv. Ved udvælgelse af redskabets enkelte temaer, vil de relatere sig til de samme pejlemærker. (Til undervisningen udvælger underviser ca. 5 ud af materialets 9 tematikker, som kursister skal læse og arbejde med i undervisningen. Obligatorisk læsning er 1) indledning, 2) de fire udvalgte temaer og 3) handleplansskema).
3 LITTERATUR DER OMHANDLER ELEMENTER VED LÆREPLANEN UDGIVER & TITEL SIDEANTAL BESKRIVELSE PEJLEMÆRKER Albrechtsen, T. R. S. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan og åbent dagtilbud. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo 12 sider Kapitlet lægger op til refleksioner over, hvordan pædagoger kan bidrage til et åbent dagtilbud i samarbejde med folk i lokalsamfundet. Herunder, hvordan der kan skabes lærerige aktiviteter for børn i 0-5 års alderen med udgangspunkt i de seks temaer i den styrkede pædagogiske læreplan. Samarbejde: Tværfagligt samarbejde, inddragelse af lokalsamfundet og sammenhæng i børnenes liv. Forskellige elementer i et pædagogisk læringsmiljø og samspillet mellem dem. Bendix-Olsen, K., Jensen, A. K. & Jørgensen, A. A. (2018). Børn i udsatte positioner udforsket gennem deres adgang til deltagelse i læringsmiljøet. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo Elbæk, S., Høegh, T. & Lillelund, F. (2018). Pædagogisk dokumentation af æstetiske processer. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo 12 sider Kapitlet præsenterer forskellige inklusionsforståelser i pædagogisk praksis, der peger hen mod at arbejde pædagogisk med de fælles deltagelsesbetingelser. Artiklen diskuterer relationen mellem individuelle forskelle og vanskeligheder i hvordan, der kan tages hånd om disse på bedst mulig vis. Dette med henblik på at skabe lige muligheder for alle børns læring. 12 sider Kapitlet fokuserer på at en evaluerende pædagogisk praksis, med henblik på udvikling af gode læringsmiljøer, handler om fortløbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer, processer og forskellige former for dokumentation.), vurdering og analyse af og refleksioner over sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring og udvikling. At alle børn er en del af læringsmiljøet uanset forudsætninger, herunder børn i udsatte positioner. børneperspektiver. Evalueringskultur: En løbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
4 *Danmarks Evalueringsinstitut (2018). Forskningskortlægning: Evaluerende pædagogisk praksis. Findes på *Danmarks Evalueringsinstitut (2018). Forskningskortlægning: Interaktioner og relationer i dagtilbud Findes på Ca. 30 sider Kortlægning af de seneste ti års forskning gennem 42 udvalgte studier om evaluering og dokumentation i dagtilbud fra Skandinavien og en række andre lande. Ca. 25 sider Kortlægning af de seneste ti års forskning gennem 29 udvalgte studier fra Skandinavien og en række andre lande om, hvad der karakteriserer relationer og interaktioner af høj kvalitet i dagtilbud. Evalueringskultur: En løbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Processuelle forhold i det pædagogiske læringsmiljø (kvalitet i interaktioner mellem børnene, mellem personale og barn/børn, forældre, dagens rytme mv.). * Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). Redskab til forankringsproces Findes på Ca. 5 sider Forankringsunderstøttende redskab, som beskriver seks konkrete tilgange til at skabe en varig forankring af de lokale forandringer i realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundende valg. * Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). Kort om: Evaluerende pædagogisk praksis. Findes på Ca. 8 sider Praksisrettet udgave af forskningskortlægningen om en evaluerende pædagogisk praksis i dagtilbud (gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Socialministeriet 2018). Herunder beskrivelse af tre veje til en styrket evalueringspraksis. Evalueringskultur: En løbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem
5 det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. * Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). I dybden med: Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø. Findes på Ca. 15 sider Praksisrettet udgave af forskningskortlægning af, hvad der karakteriserer relationer og interaktioner af høj kvalitet i dagtilbud (gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Socialministeriet 2018). Fokus er på tilknytning til barnet, at besvare børnenes behov og ideer i samspil med dem samt at skabe rammer for gode samspil og trygge relationer. Processuelle forhold i det pædagogiske læringsmiljø (kvalitet i interaktioner mellem børnene, mellem personale og barn/børn, forældre, dagens rytme mv.). Gravgaard, M. L. (2018). Faglig ledelse med afsæt i en ny styrket læreplan en kompleks og dilemmafyldt ledelsesopgave. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo Hostrup, M. N. (2014). Forældresamarbejde. I: Inkluderende dagtilbudspædagogik (s ). Akademisk Forlag 12 sider Artiklen fokuserer på betydningen af, at pædagoger foretager fagligt begrundede valg i organiseringen og ledelsen af de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud. Artiklen zoomer ind på begrebet refleksion og kommer med bud på en refleksionsmodel, der kan anvendes af pædagoger i praksis. 12 sider Artiklen belyser og diskuterer forældresamarbejdet med dets muligheder og udfordringer for pædagoger og forældre, og tager udgangspunkt i samarbejdet som en del af en inkluderende pædagogisk praksis. Børns muligheder for trivsel, læring, udvikling og dannelse bliver påvirket af dette forældresamarbejde og herunder pædagogernes Strukturelle rammer (fysiske rammer, organisering af tid og personaleressourcer, normering mv.). Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundende valg. Forældresamarbejde om børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. At alle børn er en del af læringsmiljøet uanset
6 Jæger, H. & Mortensen, T. H. (2017). Didaktik og refleksion i pædagogisk arbejde. I: Mortensen, T. H. (red.), Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter (s ). Akademisk Forlag Jørgensen, H. H. (2018). Det pædagogiske børnesyn, leg og det gode børneliv. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo Kampmann, J. (2014). For en (gen)erobring af læringsbegrebet. I: Aabro, C. (red.), Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg (s ). Dafolo kompetencer til blandt andet at formidle inklusionsperspektivet til forældrene. 23 sider Artiklen giver et bud på, hvad didaktiske refleksioner i og over pædagogisk arbejde indebærer for den enkelte pædagog og i samarbejdet mellem pædagoger. En central pointe er, at pædagogers didaktiske forholdemåde er tæt knyttet til refleksion. Der eksemplificeres med to cases fra henholdsvis vuggestue og børnehave. Artiklen har fokus på personalet, der ved hjælp af didaktisk refleksion vil noget med børnene. 12 sider Med udgangspunkt i eksempler fra et forskningsprojekt vises, hvordan det gode børneliv i daginstitutionerne udfolder sig i et samspil mellem børn og pædagoger. Børn er optaget af leg og af deres relationer til de andre børn, mens pædagogerne danner ramme om legen og fællesskaberne. Kapitlet giver eksempler på, hvordan det pædagogiske kan udspille sig i de øjeblikke, hvor pædagoger tager udgangspunkt i børns perspektiver, deltager i deres lege eller indgår i her-og-nusamtaler om det, som børn er optaget af. 18 sider Der skildres i dette kapitel forskellige udvekslinger og positioner, der har været i debatten om daginstitutionernes pædagogiske orientering de senere år. Kapitlet byder ind med, at uenigheder om hvad det pædagogiske arbejdes formål skal være, blandt andet handler om forskellige måder forudsætninger, herunder børn i udsatte positioner. Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundende valg. Forskellige situationer og interaktioner: leg, rutiner, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv. børneperspektiv. Forskellige situationer og interaktioner: leg, rutiner, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv. Bred læringsforståelse inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer, så børn støttes i at udvikle både sociale, personlige,
7 at forstå både læring og leg på. kropslige og kognitive evner og færdigheder. Lund, P. B. & Mikkelsen, M. (2018). Muligheder og dilemmaer i forældresamarbejdet. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo Skovbjerg, H. M. (2017). Leg og dannelse. I: Mortensen, T. H. (red.), Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter (s ). Akademisk Forlag Stanek, A. H. (2016). Samarbejde på tværs om børns overgange. I: Graversen, D. T. (red.), Pædagogik i dagtilbud (s ). Hans Reitzels Forlag Togsverd, L. (2018). Læreplaner på et pædagogisk grundlag. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo 12 sider Kapitel beskriver hvorfor samarbejdet mellem pædagoger og forældre er så betydningsfuldt for barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. I kapitlet gives eksempler på, hvordan samarbejdet kan udfolde sig og hvilke muligheder og dilemmaer, dette kan rumme. 20 sider Kapitlet undersøger relationen mellem leg og dannelse ved at se på legens stemninger og praksisser både i en historisk og nutidig ramme.artiklen undersøger legens egenværdi og hvordan pædagogers viden om leg og legens betydning får konsekvenser for børns menings deres deltagelsesmuligheder og deres positioneringer i legens børnefællesskab. 12 sider Kapitlet beskæftiger sig med betydningen af mulighederne i og udfordringerne ved samarbejdet om sammenhænge i børnenes liv fra familie til institution og videre til skole. Der laves to analytiske nedslag; børns overgange mellem familieliv og dagtilbud og børns overgange fra dagtilbud til skole. 12 sider Med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan, udfolder kapitlet et begreb om pædagogik som en praksis, der foregår i alle handlinger, valg, samspil og processer i daginstitutionens hverdagsliv. Kapitlet fokuserer på, hvad det indebærer, at et læringsmiljø er pædagogisk. Det argumenterer for og viser, hvordan det pædagogiske grundlag kan bringes i spil som pejlemærker, der kan bringes i dialog med udforskninger af læringsmiljøer, hvor alle hverdagslivets processer og samspil anses for Forældresamarbejde om børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. børneperspektiver. Forskellige elementer i et pædagogisk læringsmiljø og samspillet mellem dem. Samarbejde: Tværfagligt samarbejde, inddragelse af lokalsamfundet og sammenhæng i børnenes liv. Bred læringsforståelse, så børn støttes i at udvikle både sociale, personlige, kropslige og kognitive evner og færdigheder, herunder inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.
8 Warming, H. (2017). Børnesyn og børneperspektiv. I: Mortensen, T. H. (red.), Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter (s ). Akademisk Forlag betydningsfulde. Kapitlet inddrager to praksisfortællinger, der undersøges og diskuteres med det pædagogiske grundlag som målestok. Dermed bliver det også eksemplarisk for, hvordan man kan udvikle en evalueringskultur, der både er meningsfuld og knytter sig til det, der formuleres som pædagogisk ønskværdigt. 18 sider Kapitlet skitserer divergerende historiske og nutidige børnesyn samt introducerer forskellige måder at forstå begrebet børneperspektiv på. Der introduceres tre perspektiver på børn: et ude fra perspektiv, et tilstræbt inde fra perspektiv og børns eget perspektiv. De tre perspektiver bidrager med forskellig viden som kan styrke pædagogens refleksioner i og over pædagogisk praksis. Evalueringskultur: En løbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. børneperspektiver. Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundede valg.
9 ØVELSESMATERIALE MATERIALE, SOM UNDERVISER SKAL SIKRE, AT DE STUDERENDE HAR KENDSKAB TIL SAMT, HVIS RELEVANT, LADE DE STUDERENDE ARBEJDE MED MELLEM UNDERVISNINGSGANGENE. DE SKAL M.A.O. BLOT HENVISE TIL DISSE. DER ER IKKE KRAV OM, AT DET SKAL LÆSES. UDGIVER OG TITEL BESKRIVELSE * Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018): Materialer på Udvalgte materialer om de to temaer samspil og relationer (hhv. Kort om og I dybden med, speeddrawing (film), dialogkort og materiale om inspiration til procesforløb) samt evaluerende pædagogisk praksis ( Kort om, speeddrawing (film), dialogkort og plakat).
10 FORSLAG TIL SUPPLERENDE LITTERATUR & VIDEO LITTERATUR, DER OMHANDLER ELEMENTER VED LÆREPLANEN UDGIVER & TITEL SIDEANTAL BESKRIVELSE PEJLEMÆRKER Ahrenkiel, A., Nielsen, B. S., Schmidt, C., Sommer, F. & Warring, N. (2012). Daginstitutionen til hverdag den upåagtede faglighed (s ). Frydenlund 34 sider Den første artikel introducerer til begrebet den upåagtede pædagogiske faglighed, der oftest opfattes som praktiske opgaver. Den anden artikel beskriver forskellige situationer og interaktioner i løbet af en hel dag i daginstitutionen, særligt med fokus på rutiner i daginstitutionen. Den sociale kvalitet, der ligger i rutinerne og ritualerne, skrives frem som betydningsfulde for børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. Forskellige situationer og interaktioner: leg, rutiner, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv. Strukturelle rammer (fysiske rammer, organisering af tid og personaleressourcer, normering mv.). Bentzen, A. D. (2015). Børneperspektiv og læring. I: Ankerstjerne, T. & Broström, S. (red.), Håndbog til pædagoguddannelsen. Ti perspektiver på pædagogik (s ). Hans Reitzels Forlag 18 sider Artiklen belyser børns læring i dagtilbud, der finder sted i syv forskellige læringsrum, der omfatter både planlagte aktiviteter, rutinesituationer og spontant opståede situationer. Kapitlet handler om børns læring og betydningen af, at pædagoger anlægger et ressourceorienteret børneperspektiv. Pædagoger må have fokus på alle læringsrum for at understøtte børns læring bedst muligt og ud fra et børneperspektivartiklen giver et kvalificeret bud på, hvordan pædagoger kan tænke og arbejde med børneperspektiv og læring i dagtilbuddet for derved at styrke det pædagogiske læringsmiljø og børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. børneperspektiv. Bred læringsforståelse inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer, så børn støttes i at udvikle både sociale, personlige, kropslige og kognitive evner og færdigheder. Broström, S., Hansen, O. H. 24 sider Artiklen handler om demokratiske værdier, som de kommer til udtryk i Forskellige situationer og
11 & Jensen, A. S. (2017). Værdier i danske dagtilbud Kortlægning, analyse, refleksion (s ). Akademisk Forlag dagtilbuddenes hverdag, fx frokosten. Begrebet didaktik i en dagtilbudskontekst præsenteres med henblik på at diskutere, hvordan demokrati og demokratisk dannelse kan tænkes med ind i pædagogisk planlægning af og refleksion over børns trivsel, udvikling, dannelse og læring i dagtilbud. Empirisk grundlag viser, at pædagoger i frokosten praktiserer ud fra to grundlæggende forskellige tilgange: dels en initierede tilgang og dels en responderende tilgang. interaktioner: Leg, rutiner, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv. Processuelle forhold (kvalitet i interaktioner mellem børnene, mellem personale og barn/børn, forældre, dagens rytme mv.). Et inkluderende grundsyn i praksis (2015). Dagens forskellige læringsrum. Video Denne video på cirka 30 minutter giver et billede af, hvordan man udvikler fællesskaber og læringsrum i dagligdagen, herunder processerne med: At gå fra individperspektiv til fokus på udvikling i fællesskaber At sætte fokus på børns muligheder for at deltage i læreprocesser i fællesskaber En beskrivelse og definition af læringsrum/læringsmiljøer og hvordan man arbejder med dem i daglig praksis En gennemgang af fire typer læringsrum En gennemgang af daglig praksis med læringsrum og læring gennem hele dagen Et skifte fra læring som tilpasningsproces til læring som positiv tilegnelsesproces Strukturelle rammer (fysiske rammer, organisering af tid og personaleressourcer, normering mv.). børneperspektiv. Et inkluderende grundsyn i praksis (2015). Organisering og samarbejde. Video Denne video på cirka 30 minutter viser, hvordan man kan organisere sig og tilrettelægger det daglige arbejde ud fra et inkluderende grundsyn. Herunder: Betydningen af at skifte fra voksenlogik til barneperspektiv Strukturelle rammer (fysiske rammer, organisering af tid og personaleressourcer,
12 Samarbejdsformer på basis af barneperspektiv og pædagogiske mål Stuetænkning eller hustænkning: hvad er forskellen og hvad er bedst? Hvordan man arbejder med positioneringer og hvad man kan opnå ved det Hvordan man arbejde med roller og hvad man udbytter er ved det normering mv.). børneperspektiv. EVA (2017). Organisering af godt læringsmiljø i dagtilbud. Video Videoen på cirka 3 minutter giver en kort introduktion til samt et visuelt overblik over, hvilke elementer man skal være opmærksom på, når man skal skabe gode læringsmiljøer for børn i dagtilbud. Forskellige elementer i et pædagogisk læringsmiljø og samspillet mellem dem. Frøkjær, T. (2013). Pædagogisk dokumentation og evaluering. I: Ankerstjerne, T. & Broström, S. (red.), Håndbog til pædagoguddannelsen. Ti perspektiver på pædagogik (s ). Hans Reitzels Forlag 17 sider Artiklen har fokus på planlægning, gennemførelse og især evaluering af pædagogisk praksis. Gennem anvendelsen af begrebet didaktisk kompetence sættes der fokus på, hvordan pædagogisk dokumentation kan fremme didaktisk refleksion. Evalueringskultur bliver anskuet gennem begrebet evalueringskapacitet som en central del af den didaktiske kompetence. Artiklen kommer med bud på arbejdet med dokumentation gennem forskellige dokumentationsformer såsom praksis- og læringsfortællinger med inddragelse af fotofortællinger. Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundede valg. Evalueringskultur: En løbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling
13 og dannelse. Hare, J. (2014). Læring i børnehøjde om at erobre verden. I: Aabro, C. (red.), Læring I daginstitutioner et erobringsforsøg (s ). Dafolo Illeris, K. (2007). Læringens processer og dimensioner. I: Illeris, K., Læring (s ). Roskilde Universitetsforlag Jensen, A. S. (2014). Dannelse og didaktik i vuggestue og dagpleje på vej mod situationsbevidsthed som didaktisk kategori. Kognition & Pædagogik (nr. 94, 12 sider Dette kapitel anlægger bl.a. et børneperspektiv på læring, på baggrund af dialog med børn om, hvad de mener læring er. Herudover kommer kapitlet også omkring et bud på håndtering af det yderstyrede i form af læringsmål. 9 sider I kapitlet introducerer Illeris sin læringstrekant. Læringstrekanten er en model som illustrerer læring som to processer en proces hvor den lærende er i samspil med andre og en individuel tilegnelsesproces. Modellen viser syn på læring, som handler om andet og mere end, at læring er noget rent kognitivt. Således har forhold som motivation, samspil samt anerkendelse stor betydning for den barnets læring. 13 sider Artiklen giver et kort historisk rids, som har til formål at synliggøre at dagplejere og vuggestuepædagoger er blevet didaktikere. Didaktik og dannelsesbegreberne defineres med udgangspunkt i børn i 0-3 års alderen. Forfatteren diskuterer, hvorvidt man kan arbejde didaktisk ift. små børn. Han når frem til at det kan man via en særlig situations- og nærhedsorienteret didaktik, som er baseret på begreber som omsorg, medbestemmelse og solidaritet. børneperspektiv. Bred læringsforståelse inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer, så børn støttes i at udvikle både sociale, personlige, kropslige og kognitive evner og færdigheder. Bred læringsforståelse inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer, så børn støttes i at udvikle både sociale, personlige, kropslige og kognitive evner og færdigheder. Processuelle forhold: Kvalitet i interaktioner mellem børnene, mellem personale og barn/børn, forældre, dagens rytme m.v.
14 december, s ) Jensen, A. S. (2018). Faglig ledelse og organisering af læringsmiljøer. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo Johansson, E. & Samuelsson, I. P. (2011). Lærerig leg børns læring gennem samspil (s ). Dafolo 12 sider Artiklen præsenterer et perspektiv som både pædagoger og ledere kan benytte til at undersøge og udvikle praksis. Begrebet professionelt læringsfællesskab introduceres, og følgende fire punkter til at analysere læringsmiljøer med gennemgås: processer, strukturer, læreplan og børns perspektiv. Artiklen indeholder konkrete eksempler på dette arbejde fra praksis. Arbejdet med organisering af læringsmiljøer kan ses som en del af en evalueringskultur, der arbejder med at vurdere og analysere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. 39 sider Med baggrund i svensk forskning behandler bogen begreberne leg og læring samt undersøger, hvordan læring kommer til udtryk i samspillet mellem børn og pædagoger. I kapitlet er fokus på tre former for samspil og på, hvorledes disse Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundende valg. Evalueringskultur: en løbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundede valg. Processuelle forhold: Kvalitet i interaktioner mellem børnene, mellem personale og barn/børn,
15 Kjær, B. (2010). Inkluderende pædagogik God praksis og gode praktikere (s ). Akademisk Forlag Kornerup, I. & Petersen, M. (2015). Børns involvering i hverdagsbeslutninger og forandringsprocesser. I: Kornerup, I. & Næsby, T. (red.), Kvalitet i dagtilbud (s ) samspilsformer åbner op for forskellige pædagogroller med forskellige grader af styring, og hvilken betydning dette får for børns leg og læring i børnefællesskaber. De tre samspilsformer belyses gennem analyser af konkrete praksiseksempler. 37 sider De to kapitler sætter fokus på forældresamarbejde på baggrund af Bjørk Kjærs forskning af den inkluderende praksis. Kapitel 7 kommer rundt om forskellige samarbejdslogikker og sætter fokus på betydningen af positioneringen af forældrene for forældresamarbejdet. Kapitel 8 dykker teoretisk ned i praktiske erfaringer med, hvad der virker godt i forældresamarbejdet særligt i forhold til de familier, der er i udsatte positioner. 22 sider Artiklen bygger på forskning om, med og af børn, med fokus på, hvordan metoder til reelt at involvere børn i alt fra beslutninger i deres møde med professionelle til involvering i forandrings- og forskningsprojekter, kan udvikles. Der præsenteres en involveringsmodel med centrale opmærksomhedspunkter for pædagogen. Mosaikmetoden samt foto og billeddokumentationsmetoder præsenteres som konkrete værktøjer til at inddrage børnene i hverdagslivets beslutninger. forældre, dagens rytme m.v. Bred læringsforståelse inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer, så børn støttes i at udvikle både sociale, personlige, kropslige og kognitive evner og færdigheder. Forældresamarbejde om børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. At alle børn er en del af læringsmiljøet uanset forudsætninger, herunder børn i udsatte positioner. børneperspektiv. At alle børn er en del af læringsmiljøet uanset forudsætninger, herunder børn i udsatte positioner.
16 Krogh, S. & Smidt, S. L. (2017). Hverdagens rutiner en overset ressource. I: Mortensen, T. H. (red.), Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter (s ). Akademisk Forlag Larsen, M. B. (2018). Overgangen fra børnehave til skole fællesskabets betydning. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo Næsby, T. (2018). Datainformeret praksisudvikling og udvikling af evalueringskultur. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo 16 sider Kapitlet argumenterer for, at det er vigtigt at have et fagligt blik på hele hverdagen og de pædagogiske rutiner. Kapitlet bygger på et forskningsprojekt og har fokus på de pædagogiske rutiner som ét af tre læringsrum; de pædagogiske aktiviteter, børnenes legekultur og de pædagogiske rutiner. Der gives bud på, hvorledes en nøje organisering af de pædagogiske rutiner giver særlige deltagelsesmuligheder for alle børn, og på hvilken måde inddragelsen får indvirkning på børnenes trivsel, udvikling og læring. Afslutningsvis kommer kapitlet rundt om, hvordan forældresamarbejde kan styrkes ved at formidle arbejdet med rutinerne til forældrene. 12 sider Kapitlet lægger op til refleksioner over, hvordan pædagoger i børnehave og børnehaveklasse kan bidrage til at skabe sammenhæng i børns liv i overgangen fra børnehave til skole. Kapitlet fremhæver betydningen af et godt samarbejde mellem pædagoger i børnehave og 0.klasse, der vægter kendskabet til hinandens praksis. En fælles indsats, der understøtter et sammenhængende børneliv. 12 sider I artiklen beskrives værktøjer til dels at træffe meningsfulde valg af indsatsområder og for tilrettelæggelsen samt indsamlingen af data og dokumentation til evaluering af læringsmiljøet i dagtilbud, der retter et eksternt blik på kvaliteten og producerer et forskningsbaseret grundlag for evaluering, dokumentation og praksisudvikling. Forskellige situationer og interaktioner: Leg, rutiner, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv. Strukturelle rammer (fysiske rammer, organisering af tid og personaleressourcer, normeringer mv.). Samarbejde: Tværfagligt samarbejde, inddragelse af lokalsamfundet og sammenhæng i børnenes liv. Evalueringskultur: En løbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer, mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
17 Professionshøjskolen UCC (2016). Rutinepædagogik i danske daginstitutioner. Lokaliseret på youtube.com. Video, ca. 13 min. Videoen på cirka 13 minutter handler om, at benytte de daglige rutiner aktivt i den pædagogiske praksis. Forsker, Søren Smidt og praktiserende pædagoger fortæller i videoen, hvordan det gavner børnenes læring og fællesskab at hjælpe til med alt fra at rydde af bordet til at tage tøj på. Faglig pædagogisk ledelse med fokus på at lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet ved at understøtte refleksioner og fagligt begrundede valg. Forskellige situationer og interaktioner: Leg, rutinesituationer, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv. Professionshøjskolen UCC (2017). Børn og leg. Video, ca. 10 min. Man leger, fordi man skal være venner. Det forklarer et af børnene i denne film på 10 minutter, hvor lektor på UCC, Søren Smidt, fortæller om legens store betydning for børns sociale relationer og den rolle, pædagoger kan spille, så alle børn får mulighed for at være med. I filmen følger man børnene i blandt andet vild tumleleg og på børnehavens legeplads, og børnene fortæller om, hvordan man får lov at være med i en leg. I filmen oplever man også, hvordan pædagogerne arbejder i forhold til børnenes leg. Forskellige situationer og interaktioner: Leg, rutinesituationer, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv. Professionshøjskolen UCC (2017). Forældresamarbejde at bygge bro mellem børns livsverdner. Lokaliseret på youtube.com. Video, ca. 10 min. Videoen på knap 10 minutter kan inspirere til hvordan der kan skabes sammenhæng i børnenes liv. Videoen tager udgangspunkt i en hverdag i en vuggestue, hvor børnene udfolder deres kreativitet. Deres kreative produkter bliver pakket ned i en blå kuffert, som de får med hjem. Forældrene får stillet nogle opgaver for eksempel skal de sammen med Samarbejde: Tværfagligt samarbejde, inddragelse af lokalsamfundet og sammenhæng i børnenes liv.
18 Ringsmose, C. & Staffeldt, L. (2012). Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven (s ). Dafolo Schwartz, I. & Sørensen, O. M. (2018). Inklusion gennem musikalske aktiviteter et skridt tilbage og to frem. I: Mortensen, T. H. & Næsby, T. (red.), Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Dafolo Sommer, D. (2015). Tidligt i skole eller legende læring? Evidensen om langtidsholdbar læring og udvikling i daginstitutionen. I: Sommer, D. & Klitmøller, J. (red.), Læring, dannelse og udvikling kvalificering til deres børn rive avispapir i stykker. Det hele dokumenteres med tekst og billeder i en logbog for hvert barn, og på den måde skabes der forbindelse mellem institutionen og hjemmet sider Teksten handler om, hvordan dagtilbuddets fysiske rammer kan invitere og inspirere til forskellige lege og aktiviteter gennem en bevidst indretning, der tilgodeser børns forskellige behov for hvile, ro, bevægelse, kreativitet og udfordringer fysisk, psykisk og kognitivt. Der gives både teoretiske perspektiver på arbejdet med læringsmiljøer og praktiske opmærksomhedspunkter i indretningen af læringsmiljøet for i vuggestuen og børnehaven. 12 sider Kapitlet omhandler det pædagogiske arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber i dagtilbud. Der udforskes, hvordan almenpædagogiske aktiviteter som musik og dans kan have betydning i en inkluderende pædagogik. Der vises, hvordan børn aktivt skaber fællesskaber, og hvor vigtigt det er, at voksne skaber gode betingelser herfor. Der diskuteres, hvordan et blik for børnenes perspektiver kan inspirere til det pædagogiske arbejde med at udvide børns fælles deltagelsesmuligheder i musikalske aktiviteter. 22 sider Artiklen handler om to modsatrettede syn på, hvordan børn lærer; Den første opfattelse går på at børn lærer mest i en voksenstyret instruktionspædagogik, og leg anses her nærmest som tidsspilde. Den anden opfattelse fremhæver den frie leg som meget afgørende for børns læring. Dion Sommer belyser skismaet ud fra nyere internationale forskningsresultater. Forældresamarbejde om børns trivsel, udvikling, dannelse og læring. Strukturelle rammer (fysiske rammer, organisering af tid og personaleressourcer, normering mv.). børneperspektiv. At alle børn er en del af læringsmiljøet uanset forudsætninger, herunder børn i udsatte positioner. Forskellige situationer og interaktioner: Leg, rutinesituationer, spontant opståede situationer, planlagte aktiviteter og forløb mv. Bred læringsforståelse
19 fremtiden i daginstitution og skole (s ). Hans Reitzels Forlag Togsverd, L. (2016). Når pædagogik skal gøres op i kvalitet. VERA (årgang juni 2016, hæfte 75) 4 sider Artiklen beskriver udfordringer knyttet til at måle kvalitet i daginstitutionsregi. Artiklen behandler skismaet mellem kommuners forpligtelse til at dokumentere faglige indsatser kvantitativt samt den pædagogiske praksis, der ikke altid lader sig indfange og dokumentere kvantitativt. inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer, så børn støttes i at udvikle både sociale, personlige, kropslige og kognitive evner og færdigheder. Evalueringskultur: En løbende og systematisk beskrivelse (fx foto, observationer, mv.), vurdering og analyse af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE FYRTÅRNE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE FYRTÅRNE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE FYRTÅRNE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE FYRTÅRNE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs merePENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE FYRTÅRNE
PENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE FYRTÅRNE Læsevejledning Nedenstående liste er et forslag til relevant pensum for diplommodulet for faglige fyrtårne. Listen er inddelt i forslag til primær litteratur
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs merePENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE LEDERE Faglig ledelse, evalueringskultur og kvalitetsudvikling Læsevejledning Nedenstående liste er et forslag til et relevant pensum for diplommodulet Faglig ledelse,
Læs merePENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE LEDERE Faglig ledelse, evalueringskultur og kvalitetsudvikling Læsevejledning Nedenstående liste er et forslag til et relevant pensum for diplommodulet Faglig ledelse,
Læs merePENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE LEDERE Faglig ledelse, organisering og udvikling af læringsmiljøer Læsevejledning Nedenstående liste er et forslag til et relevant pensum for diplommodulet Faglig ledelse,
Læs merePENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL DIPLOMMODUL FOR FAGLIGE LEDERE Faglig ledelse, organisering og udvikling af læringsmiljøer Læsevejledning Nedenstående liste er et forslag til et relevant pensum for diplommodulet Faglig ledelse,
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereInklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Dialogredskab Introduktion til dialogredskabet Pædagogisk dokumentation kan skabe et bedre grundlag for beslutninger om og udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud.
Læs mereEvalueringsperspektiver på læreplansarbejdet
www.eva.dk Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet Pædagoguddannelsens årsmøde, Kolding d. 1. marts 2018. Den refleksivt, kritiske stillingtagen til: 1. Viden om kvalitet til den evaluerende pædagogiske
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereFaglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven
2017.10.19 Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven cand. pæd. Peter Rod Blichfeldt & Rod - Faglig ledelse og den styrkede pædagogiske læreplan Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Højvangen D september
Gør tanke til handling VIA University College Højvangen D. 18.9.2018 1 Den styrkede pædagogiske læreplan og den nye lovgivning Hvad siger loven nu? Overflyvning af begreberne i det pædagogiske fundament
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereProcesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen
Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereBørnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereEn styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner
1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs merePædagoguddannelsens årsmøde - d. 1. marts, 2018
Pædagoguddannelsens årsmøde - d. 1. marts, 2018 Sammenhængende børneliv og samarbejde (tværfagligt samarbejde, inddragelse af lokalsamfundet og sammenhæng i børnenes liv, herunder sammenhæng med børnehaveklassen)
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis
Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis Workshop på TR-uddannelsesdage, BUPL Nordsjælland 21. marts 2018 v/rikke Wettendorff, Forbundskontoret Program 1. Kort overblik: hvor står vi nu? 2.
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereÅrligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018
Årligt møde med private daginstitutioner 2. Oktober 2018 Deltidspladser, Kombinationspladser Deltidsplads Af den nye Dagtilbudslov fremgår det, at alle kommuner fra 1. januar 2019 som et nyt tilbud skal
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mereFaglige fyrtårne Kompetenceudvikling Dagtilbud 2019
Faglige fyrtårne Kompetenceudvikling Dagtilbud 2019 Kolofon Horsens Kommunes: "Vi løfter i flok" Vedtaget af: Horsens Kommune 2018 Kontaktpersoner: Anja Vesterby Høy, Tværgående Enhed for Læring Layout
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs merePædagogisk kvalitet i dagtilbud
Pædagogisk kvalitet i dagtilbud med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen Formål Aarhus Universitet inviterer kommuner til at indgå i et projekt, der kan understøtte de
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereBørn som medskabere af egen læring i rammer, de voksne har ansvar for. Sisse Oreskov
Børn som medskabere af egen læring i rammer, de voksne har ansvar for Kort præsentation Nikolaj Warming Pædagog Dagtilbud, SFO, børnehaveklasseleder og lærer Pædagogisk konsulent i Ministeriet Lektor UCSJ,
Læs mereHolstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
Holstebro Kommune DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Dagtilbuddets beskrivelse til læreplanen 4 2 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG 5 2.1 Et pædagogisk
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 4. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs merePEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO
PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING...
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Den selvejende institution Tjærbyvejens vuggestue Dato for afholdt pædagogisk tilsyn: 11/4 2018 Dato og tidsrum for iagttagelsesbesøg:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 12. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereRamme for udmøntningen af kompetenceudviklingsinitiativet. Januar i aftalen Stærke Dagtilbud. Indhold
Ramme for udmøntningen af Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Formål med kompetenceudviklingen... 2 1.2 Målgrupper for kompetenceudviklingen... 3 1.3 Uddybende om baggrunden for kompetenceudviklingsforløbene:
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs merePædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud
Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Dagtilbud Nordvest, børnehuset Mælkevejen Dato for afholdt tilsyn:13/4 2018 Dato for iagttagelsesbesøg: Samme dag ml. 8.15-9.15
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereInspirationsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Inspirationsmateriale 48384: Den styrkede pædagogiske læreplan Udviklet af: Navn: Birgitte Laursen Titel: Adjunkt Arbejdssted:
Læs mereInspirationsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Inspirationsmateriale 48725: Brede læringsmål og evaluering af læringsmiljøet Udviklet af: Navn: Karen Reitz Titel: Lektor
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mere