Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Ågården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Ågården Beboernes bolig... 4 Meget tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Mest meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Mest meget tilfredse beboere Træning i hverdagen... 7 Tilfredse beboere Dialogen... 8 Mest meget tilfredse med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde Bilag: Begrebsafklaring... 12

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Ågården Plejecenter har den 13. sept et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er overvejende meget tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 12) Trods overvejende stor tilfredshed, har enkelte observationer medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan udnytter personalet måltidets muligheder for, at flest mulige beboere oplever en åben, imødekommende og ligeværdig dialog? 2. Hvordan sikrer personalet, at de overholder deres tavshedspligt, når de opholder sig på fællesarealet? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 4 Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Ågården Tilsynskonsulenten har besøgt alle 3 afdelinger på Plejecenter Ågården. 4 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 2 kvinder og 2 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 1 af de 4 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. 1 beboer vurderer at have et dårligt helbred. De 2 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at bidrage med deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Meget tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er meget tilfredse med deres lejligheder. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er alle tiders, jeg er godt tilfreds med den, den er hjemlig, jeg følte mig hjemme lige fra begyndelsen. 2 beboere siger: Jeg er glad for min lejlighed. 3 beboere begrunder deres store tilfredshed med lejligheden ved at fortælle om deres terrasser. De siger eks.: - Jeg har min lille have ved min terrasse. Der sidder jeg meget. Så kigger jeg ud over landskabet og ser fuglene og al ting. Så får jeg tankerne stillet ind og får dagen til at gå bedre. Jeg har lidt haveredskaber, så kan jeg gå og ordne og slappe af og sidde og se ud på naturen - Det betyder så meget, at jeg har en terrasse. Jeg har brugt den meget. Dejligt, at jeg kan gå ud, uden at jeg straks er i det offentlige rum - Jeg har en fin terrasse 2 af de 3 beboere fortæller også om, at udsigten fra terrassen er alle tiders, dejlig. 1 beboer er særlig glad for sin lejlighed, fordi: Lejligheden er mit private område, lige så snart jeg går ud på fælles arealet, så er det ikke privat mere. Det er hyggeligt nok på fællesarealet, men det er ikke privat. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier er: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser meget tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Mest meget tilfredse beboere Alle deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 1 af de 4 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfreds, og 3 beboere vurderer at være meget tilfredse med denne hjælp. God og fin hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Ågården ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er rigtig god og fin. Beboerne fortæller, at hjælpen er fin og god fordi: - Den menneskelige hjælp jeg får fra plejerne, den er helt i top. Der drages omsorg for mig, jeg har ikke nogen bekymringer i hverdagen. Det betyder, at jeg ikke er angst. Jeg takker hver dag for, at jeg er havnet sådan et trygt sted. - Jeg har jo en masse folk omkring mig her. Det betyder meget. Når jeg har nogen omkring mig, så har jeg det godt. Det er et rigtig godt sted her. Om at være i sit tidligere hjem før plejehjemsboligen, siger beboeren: Hvis jeg havde været hjemme, så var det kørt sammen i en pærevælling. Tilsynet vurderer ovenstående 2 beboerudtalelser som eksemplariske eksempler på, hvordan beboerne oplever personalets tryghedsgivende omsorg som hjælp efter beboernes ønsker. Det er eksempler på, hvordan personalet efterfølger kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden om, at beboerne skal opleve at få hjælpen med fokus på beboernes ønsker. Beboerne begrunder endvidere deres tilfredshed ved eksempelvis at sige om personalet: - De er alle tiders, både på natholdet, aftenholdet og dagholdet. De er flinke alle sammen - Pigerne er virkelige søde - de er gode nok til at hjælpe mig Tilgængelig hjælp betyder tryghed 2 beboere forklarer eksempler på, hvordan de er meget tilfredse med hjælpen. - Jeg kan kalde på hjælpen, og så kommer de og hjælper. Det betyder tryghed. Det er tryghed, jeg har fundet her - De gange jeg spørger om de vil hjælpe, så hjælper de. Det betyder meget, for det kniber med at huske. Det jeg spørger dem om, det hjælper de mig med En af beboerne siger videre: Jeg føler, at jeg er kommet til min endestation og det er jeg godt tilfreds med. Jeg takker hver dag for, at jeg er kommet så trygt et sted.

6 6 Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende meget tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 3 af de 4 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 1 af de 3 beboere svarer eksempelvis: Det synes jeg ikke. De gør jo alt for mig. Så jeg kan ikke komme i tanker om, at noget kunne være bedre. En ellers generel tilfreds beboer svarer: Personalet skulle tænke sig bedre om og holde sig til sandheden. Når jeg siger, at det er min lejlighed, så siger de, at det er løgn. Jeg tror nok, at de holder møde hver dag. Det er jo ikke let, at være op imod så mange. Der er meget stor forskel på dem, der er nogen, som jeg ikke stoler på. Beboeren forklarer videre: Det som slår mig ud, det er de her usandheder. Tilsynet vurderer, at denne beboer giver udtryk for mistrivsel. Beboerens begrundelse for dårlig trivsel er manglende tillid til enkelte medarbejdere. Samtidig er beboeren godt tilfreds med hjælpen fra størstedelen af medarbejderne. Personalet fortæller til dialogmødet: Det er meget alvorligt for denne beboer. Beboeren har ind i mellem vrangforestillinger. Personalet sørger for daglig kontakt med beboeren på tomandshånd og får desuden fast psykisk støtte og samtale med centerets sygeplejersker. Konklusion De fleste deltagende beboere giver udtryk for generel stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger meget tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest meget tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Ågården. Rengøring 3 beboere er generelt meget tilfredse, og 1 beboer er almindeligt tilfreds med hjælpen til rengøring. Beboerne siger om denne rengøringshjælp, at den er: god, i orden, fungerer godt. En beboer siger: Jeg vil gerne lave så meget som muligt selv. Det er ikke noget, som jeg skal, men jeg vil gerne gøre rent selv. Personalet er søde og hjælpsomme. Tøjvask Også med hjælpen til tøjvask er 3 beboere generelt meget tilfredse, og 1 beboer er almindeligt tilfreds. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den er: helt i top, det er rigtig fint, der er ingen problemer.

7 7 En beboer fortæller: Jeg vasker selv noget af tøjet i hånden og noget af tøjet vasker de for mig. Maden 2 beboere er meget tilfredse og 2 beboere er tilfredse med maden, de får serveret på Ågården Plejecenter. Beboerne beskriver maden som dagligdags og varieret mad. Beboerne vurderer maden til at være virkelig god, uh, den er god, den er alle tiders. Medbestemmelse 1 beboer nævner: De holder møde med os ind i mellem, for at høre hvad vi har lyst til at få at spise. Vi kan komme med ønsker og så kommer de på menuplanen. Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som udtryk for personalets efterfølgelse af kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden om, at menuplanlægningen tager udgangspunkt i den samlede beboergruppes behov og ønsker. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver overvejende meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Tilfredse beboere 2 beboere er tilfredse og 2 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. Beboerne fortæller, at der bliver gjort rigtig meget for os. Beboerne kan gå til gymnastik, det er fint, stolegymnastik, spille petanque, gå til motion. 2 af de 4 beboere siger om det at spille petanque: det er jeg med til hver gang. Det er en god måde at gøre det på. I dag skal vi spille petanque udenfor, vi er udenfor, når vejret tillader det. En beboer siger: Jeg er ikke ret meget med til fælles fester og fælles arrangementer,beboeren forklarer, at det er på grund af, at beboeren ikke ønsker at være sammen med nogle af de andre beboerne. Beboeren siger videre: En som arbejder her inviterer mig med ud til arrangementer i forsamlingshuset. Tilsynet vurderer denne beboers udtrykte oplevelse, som en efterfølgelse af kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden om beboeroplevet fleksibilitet i ydelsen. Beboerne forklarer også, hvordan de selv holder sig i gang: - Jeg går mange ture med min rollator - Jeg går over på de andre afdelinger og snakker med dem derover. Jeg går også selv ture - Jeg kører selv op i Brugsen med min kørestol, som er elektrisk. Jeg læser bøger og så har jeg mine 2 heste, som står ude på en mark - Jeg har min have ved min terrasse. Jeg passer selv mine blomster. Jeg sætter mig ude i min have. Jeg gør selv rent og jeg vasker også en del af mit tøj. Jeg går også selv ned til Brugsen og handler

8 8 At spise sammen eller alene 2 af de 4 beboere beretter om, at de spiser sammen med de andre beboere i afdelingen, hvor de bor. De siger om denne fællesspisning: Det er godt nok. Det er hyggeligt. Fællesskabet er kammeratligt, vi er som venner. De 2 øvrige beboere fortæller, at de spiser alene inde i deres lejlighed. De 2 beboere har lidt forskellige begrundelser for at ville spise i egen lejlighed. Den ene beboer er glad for at spise ved sig selv og siger: jeg spiser ikke sammen med de andre. Jeg spiser her ved mig selv. Jeg elsker stilhed, når jeg sidder og spiser. Jeg nyder stilheden. Det bestemmer vi selv, hvor vi vil spise. Den anden beboer ønsker ikke at være sammen med medbeboerne og siger: Jeg er næsten aldrig med til fællesspisninger. Spiser her ved mig selv. Tilsynet vurderer de 4 beboeres oplevelser, som en efterfølgelse af kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden om, at borgeren selv kan vælge, hvor de ønsker at indtage måltidet. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles frokost på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Mest meget tilfredse med dialogen 3 beboere er meget tilfredse og 1 beboer er både tilfreds og utilfreds med snakken, de har med personalet. Dialogen med personalet beskriver de deltagende beboere som eksempelvis: Fin, almindelig, menneskelig og normal. Ligeværdig dialog 2 af de 4 beboere begrunder deres store tilfredshed ved, at de på forskellige måder beskriver dialogen som ligeværdig. Beboerne siger eksempelvis om snakken med personalet: - Den er ganske almindelig og menneskelig. Lige som jeg har haft det med min naboer. Der er ikke forskel på titler - Snakken er normal, det er godt, så føler man sig velkommen Tilsynet vurderer de 2 beboerudtalelser som personalets efterfølgelse af kvalitetsmålet om dialog, idet tilsynet tolker beboernes udtalelser som udtryk for en oplevet ligeværdig dialog.

9 9 Fortrolig snak Beboerne siger endvidere, at snakken med personalet er fortrolig, jeg behøver ikke at være bange for, at nogen snakker videre. Det betyder da meget, det giver en ro. Jeg kan godt have en off day. Hvis jeg er ked af det og trænger til at snakke med en, så er personalet gode at snakke med. En anden beboer siger om dialogen med personalet: Vi kan snakke om alt. Beboeren, som er delvis tilfreds med dialogen med personalet, fortæller: Der er meget forskel på personalet. Beboeren fortæller om denne forskel ved at beskrive de gode og de ikke så gode. De gode, de snakker pænt. Der er nogle, som kommer ind om morgenen og giver mig et knus, det er en god oplevelse midt i al det trivielle. De ikke så gode, de kan komme med nogle spydigheder, de siger noget løgn. Sådan noget kan jeg ikke tage, det er derfor, at jeg har fået tilbagefald. Beboeren fortæller eksempler på, hvordan de ikke så gode taler til beboeren: - Når jeg spørger om noget, så får jeg kun et halvt svar. Jeg spurgte om jeg måtte snakke med centerlederen. Vedkommende sagde nej, for centerlederen er syg. Så spurgte jeg igen en anden, det måtte jeg gerne, så kom jeg over til centerlederen, hun var ikke syg. Personalet fortæller til dialogmødet, at beboeren spurgte den første medarbejder en dag, hvor centerlederen ikke var til stede. Den næste medarbejder blev spurgt dagen efter, hvor centerlederen var til stede. Beboeren får daglige støttende samtaler på tomandshånd med centerets sygeplejersker. Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved den fælles middag på fællesarealet i en afdeling. 8 beboere sidder omkring middagsbordet. En medarbejder kommer til og siger til en beboer, Xxxx (beboeren kaldes ved navns nævnelse), jeg rykker dig lige lidt længere ind under bordet. Beboeren bliver hjulpet ind til bordet. Medarbejderen hjælper med at få øst mad op til nogle af beboerne, hvorefter medarbejderen sætter sig hen ved siden af en beboer, som skal have hjælp til indtagelse af maden. En anden medarbejder kommer til og sætter sig ved en anden beboer omkring bordet. Der er tavshed en del af måltidet, mens beboerne spiser. Ind i mellem er der lidt small talk mellem beboerne. De 2 medarbejdere ved bordet snakker flere gange sammen i et uhørligt tonefald. Ordet hjælp bliver opfanget af tilsynet. Den ene gang hvor de 2 medarbejdere snakker sammen, ser de på den beboer, som den første medarbejder lige har hjulpet med indtagelse af mad, samtidig med at de snakker meget lavt. Herefter vender de 2 medarbejdere deres kropssprog og opmærksomhed mod hinanden, det ser ud som om, at de 2 medarbejdere snakker fortroligt. En af medarbejderne går hen til en beboer, som ytrer ønske om, at komme ned i sin lejlighed. Medarbejderen bøjer sig ned til denne beboer, så at medarbejderen er i øjenhøjde med beboeren. Medarbejderen kalder beboeren ved navns nævnelse og spørger, om beboeren ikke vil have noget grød til dessert. Beboeren ønsker ingen grød, vil gerne ind i sin lejlighed. Medarbejderen anerkender dette i tale og kropssprog og hjælper

10 10 beboeren op og stå og ind i beboerens lejlighed. På vejen ud siger beboeren undskyld. Medarbejderen ved bordet siger straks, det skal du da ikke undskylde, vi siger velbekomme. Der er ellers ikke meget snak omkring bordet, mens beboerne spiser. Efter at beboerne er færdige med at spise, vender en af medarbejderne sin opmærksomhed og kropsholdning imod beboerne omkring bordet. Medarbejderen siger til beboerne, nå, er I blevet mætte, det er ikke meget appetit, man har i sådan en varme. Herefter bliver der en fælles og livlig snak omkring bordet, om flyvemyre, om at blive gammel mv. En beboer rejser sig og går fra bordet og sætter sig hen i en lænestol. Denne beboer er bekymret for et eller andet. En medarbejder går straks hen til beboeren, bøjer sig ned, så beboeren og medarbejderen er i øjenhøjde og medarbejderen lægger sin arm om beboerens skulder. Beboeren og medarbejderen får en fortrolig snak med gensidig opmærksomhed og øjenkontakt. Tilsynets vurdering Tilsynet ser mange gode og eksemplariske eksempler på, hvordan medarbejderne udnytter de givne muligheder for, at nogle beboere kan opleve en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig dialog. Det viser sig ved, at medarbejderne er nærværende ved de enkelte beboere, og får god øjenkontakt til de beboere, som de taler med. Medarbejderne udnytter endvidere måltidets muligheder for at skabe en fælles snak med beboerne og derved styrke fællesskabet. Tilsynet undrer sig over, at 2 medarbejdere taler sammen i et lavt toneleje, ordet hjælp høres. Tilsynet spørger, hvad kan det betyde for tilstedeværende beboere, at personalet snakker sammen i et uhørligt toneleje? Udviklingspotentialer 1. Hvordan udnytter personalet måltidets muligheder for, at flest mulige beboere oplever en åben, imødekommende og ligeværdig dialog? 2. Hvordan sikrer personalet, at de overholder deres tavshedspligt, når de opholder sig på fællesarealet? Ved dialogmødet siger en af de medarbejdere, som var med i ovenstående observationer: Nej, hvor er det godt, at blive opmærksom på det med den lave snak. Det vil vi have mere fokus på. En medarbejder fra en anden afdeling fortæller videre, at de på deres afdeling har den aftale, at hvis en medarbejder kommer til at sige noget til en anden medarbejder om en beboer, så skal de andre medarbejdere gøre opmærksom på dette ved at sige en bestemt og aftalt lyd. Tilsynet anerkender personalets meget positive måde at modtage udviklingspotentialerne på. Tilsynet vurderer det som, at personalet er meget udviklingsorienteret. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet overvejende meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med dialogen med personalet. Også ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne overvejende meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Ågården.

11 11 Alle 4 beboere er tilfredse. 3 af de 4 er endog meget tilfredse. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Ågården: - Jeg er godt tilfreds - Jeg er mægtig glad for at være her - Det er blevet meget bedre. Lige i starten var jeg ikke så vild med det. Det er blevet helt godt nu, for jeg kan snakke med mange - Hvis jeg kunne finde et andet sted, så flyttede jeg. Men økonomien taget i betragtning, så bliver jeg her Konklusion Beboerne er generelt meget tilfredse med at bo på Ågården. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager centerleder og 5 medarbejdere fra Ågården Plejecenter samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

12 12 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden

13 13 Personlige opgaver 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen, de øvrige beboere er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

14 14 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle men mere end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

15 15

16 16 Tilsynsrapport for Ågården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune