Fra vision til virkelighed

Transkript

1 Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017

2 Fælles vision for Børnenes Hovedstad» Billund er Børnenes Hovedstad» Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere LEGO Fonden og Billund Kommune har i fællesskab formuleret denne vision. På børne, unge- og kulturområdet betyder visionen: Billund er Børnenes Hovedstad, at vi i vores praksis har særligt fokus på leg, kreativitet og børneinddragelse. 2

3 Formålet med "Fra vision til virkelighed" Med Fra vision til virkelighed er målet, at der sikres sammenhæng i indsatserne, og at der skabes et fælles fundament for prioritering af indsatser, som er meningsfulde og retningsgivende for arbejdet med politikker og strategier på de fire områder Dagtilbud, Skole, Unge og Familie samt Kultur og Fritid og dermed medvirke til at realisere visionen om Børnenes Hovedstad. Familiens bedste valg Børnenes Hovedstad Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Integrationspolitik Handicappolitik Sundhedspolitik Dagtilbudspolitik Skolepolitik Familien i Forandring Kultur- og Fritidspolitik Ungepolitik Fælles fundament for arbejdet på børne-, ungeog kulturområdet inkl. et fælles børnesyn 3

4 Fælles udgangspunkt for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne, unge- og kulturområdet Hos os er arbejdet med Børnenes Hovedstad en del af kerneopgaven. Vores arbejde med Børnenes Hovedstad omfatter hele kommunen og visionen er vores fælles tilgang. Vi opererer med tre temaer for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne, unge- og kulturområdet: Leg På børne, unge- og kulturområdet har vi en legende tilgang til måden, vi arbejder, lærer og samarbejder på. Ved en legende tilgang bliver vi bedre til at se muligheder og arbejde helhedsorienteret og tværfagligt. Leg er ligeledes medvirkende til at styrke arbejdsglæde og trivsel. Leg udvikler fantasien og understøtter evnen til og glæden ved at arbejde kreativt og skabende. Det skaber mulighed for fordybelse, engagement og at eksperimentere og udforske og dermed i at finde og se nye muligheder. Leg Børneinddragelse Kreativitet Leg er helt essentiel for barnets udvikling, da den bidrager til den kognitive, fysiske, sociale og emotionelle trivsel hos børn. Leg er vigtig for en sund udvikling af hjernen (Shonkoff and Phillips, Tamis-LeMonda m.fl). På børne, unge- og kulturområdet udvikler vi børns grundlæggende forudsætninger for at lære igennem hele livet gennem leg. Leg hjælper børn med at udvikle nye kompetencer og forstærker deres tillid og robusthed, hvilket er væsentligt i deres møde med fremtidige udfordringer og i at blive skabende verdensborgere. Det er de voksnes ansvar at tilføre legen ny energi samt etablere udviklende læringsmiljøer, der understøtter den legende tilgang. Legen er en fantastisk oplevelse og en fantastisk lærerig og bevægende proces. Man mærker det i hele kroppen. Man handler umiddelbart, når man leger. Man nyder at være udfordret og kreativ. Man tager spontant ansvar for sig selv i legen, og for legen som helhed (Hans Henrik Knoop). 4 Leg

5 Kreativitet Kreativitet er helt centralt både generelt og som ambition for arbejdet med Børnenes Hovedstad. Kreativitet udspringer af udfordringer og afhænger af hjernens evne til at finde løsninger på små og store problemer samt (faglig) viden. 1 Det er ligeledes evnen til at kombinere viden, erfaringer og personlige ressourcer fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også evnen til at skabe og revidere personlige forestillinger, eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer. 2 Kreativitet styrkes og læres gennem aleneleg eller leg i samspil med andre. Ved at lægge vægt på legen har vi fokus på udviklingen af det hele menneske med krop, bevidsthed, følelser, kreativitet, historie og social identitet. Målet er at forberede barnet til livet og til at blive en skabende verdensborger. Kreativitet er en nødvendig kompetence ved udviklingen af det danske velfærdssamfund i en global og foranderlig verden. På børne-, unge- og kulturområdet har vi fokus på følgende indikatorer for kreativitet: 3» Eksperimenter» Problemløsning» Nysgerrig og samskabende tilgang» Fordybelse» Risikovillighed» Eksperimenterede undervisningsformer og læreprocesser 1 Anne Kirketerp og Karin Svennevig Hyldig: Innovation i folkeskolen foretagsomhed som kompetence, Lene Tanggaard: Fornyelsens kunst At skabe kreativitet i skolen, Inspireret af LEGO Fondens model for kulturer: Having, Doing, Being and Knowing og Lene Tanggaard, Ph. d. og professor ved Aalborg Universitet 4 De voksne er både forældrene og de professionelle Omgivelserne understøtter kreativitet ved, at børnene deltager og er udforskende og medskabende af eksperimenterende processer, som de voksne 4 kan indgå i med en legende og eksperimenterende tilgang. Herved gives mulighed for at udtrykke sig gennem kreative processer og i fysiske rammer, der stimulerer kreativitet. De voksne er nysgerrige på barnets intention og perspektiv. De voksne er åbne og støtter uventede ideer og det at turde gøre noget, der kan gå galt. Modet til at fejle ses som et positivt element i en proces og betragtes som potentiale for udvikling, forandring og innovation. De voksne støtter hinanden på alle niveauer i at lære nyt og de samskaber på mange forskellige og nye måder. Forældrene inddrages i den kreative tænkning og processer, herunder hvordan kreativitet kan understøttes. Kreativitet skal således i høj grad opfattes som et mindset, der er påvirket af engagement ved kreative initiativer både i og udenfor hjemmet, de voksnes lyst til at lære og nytænke samt stimulerende omgivelser. Nytænkning og eksperimenterende processer er en del af vores kerneopgave. Kreative processer understøttes af tydelighed om formålet med og rammerne for processen, så processen er værdiskabende for alle. Kreativitet 5

6 Børneinddragelse Børn er eksperter i eget liv og hvis en indsats skal lykkes, må den tage udgangspunkt i barnets egne erfaringer, perspektiver og ønsker. Derfor skal børneinddragelse altid have høj prioritet og ikke mindst høj kvalitet i forbindelse med iværksættelse af konkrete foranstaltninger og initiativer overfor de enkelte børn eller familier. Børns synspunkter kan i mange sammenhænge tilføje nye og relevante perspektiver og erfaringer. Inddragelse skaber motivation, ejerskab og engagement og sikrer derved både bedre og mere langsigtede løsninger. Inddragelse af børn kan i høj grad også være med til at styrke deres demokratiske forståelse og det har derfor også et samfundsmæssigt sigte at inddrage børn. Ved inddragelse af børn tilstræber vi at styrke børns viden og handlekompetencer og gøre dem til skabende verdensborgere. Inddragelse af børn kan have mange former og kan ske på forskellige niveauer afhængigt af, hvor initiativet kommer fra, hvad formålet med inddragelsen er, og ikke mindst hvilke forudsætninger de deltagende børn har. Ved børneinddragelse er vi bevidste om og understøtter, at børn lærer af børn. Roger Harts deltagelsesstige demonstrerer dette (se figur 1). Hvert trin på stigen illustrerer en øget grad af medbestemmelse for de deltagende børn. Det er ikke altid relevant eller muligt at arbejde med inddragelse på de højeste niveauer, men for at der er tale om reel inddragelse, er det afgørende, at de deltagende børn: Forstår formålet med projektet, ved hvem der inddrager dem og hvorfor, tildeles en meningsfuld opgave og deltager frivilligt på et informeret grundlag. Det betyder, at vi er opmærksomme på at få afstemt forventninger ved inddragelse af børn. Vi inddrager børn, når det giver mening og det øger kvaliteten i opgaveløsningen. De voksne er åbne og lyttende i forhold til børnenes perspektiver og skal kunne rumme, at processer skifter retning undervejs. Vi inddrager børn ved planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af aktiviteter og ved indretning af de fysiske rammer. Børneinddragelse betyder, at vi tillægger barnets stemme en reel værdi. 6 Børneinddragelse

7 Figur 1: Harts deltagelsesstigen (Hart, 1997) Deltagelsesstigen for børn af Hart Harts deltagelsesstige, Simovska m.fl Grader af deltagelse Ikke deltagelse Børneinitiativ, beslutninger i fællesskab mellem voksne og børn. Børn tager initiativ, starter projekter og inviterer voksne. Børneinitiativ og beslutninger af børn. Børn tager initiativ og har beslutningskompetence i projektet voksne står til deres rådighed. Vokseninitiativ, beslutninger i fællesskab mellem voksne og børn. Voksne tager initiativ, men børn er med i alle faser og er med til at træffe beslutninger. Konsulteret og informeret. Projekter designes og udføres af voksne, men børn er konsulteret, de har fuld indsigt i processen og deres synspunkter tages alvorligt. Udpeget og informeret. Voksne inviterer børn til at medvirke i en bestemt anledning, informerer dem om hvorfor og på hvilke præmisser, hvorefter børnene selv beslutter, om de vil være med. Symbolsk deltagelse. Børn bliver spurgt til deres synspunkter på et bestemt emne. De har ingen eller ringe mulighed for at påvirke måden, de kan udtrykke sig. Dekoration. Børn deltager, men forstår ikke, hvad det drejer sig om. Manipulation. Børn siger og gør det, som voksne foreslår/fortæller dem. Eller voksne spørger børn og unge og bruger dele af børnenes udsagn, men giver ikke børnene en tilbagemelding på, hvilken indflydelse børnene har haft. 7

8 creazone.dk Billund Kommune Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf