Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med borgerne ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION

Transkript

1 Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med borgerne ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION 16/12/2009 EB VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Vælgerundersøgelse efter valget De første resultater: Fokus på afstemningen fordelt på aldersgruppe Befolkning: EU 18+ (i Østrig 16+) Dækning: EU-27 ( EU-borgere) 1 Respondenter med stemmeret: Undersøgelsesperiode: 12. juni - 6. juli 2009 Der er på Parlamentets websted offentliggjort fire analyser udarbejdet af Europa- Parlamentet i forbindelse med undersøgelsen efter valget. 2 Denne femte analyse fokuserer på stemmefordelingen på aldersgruppe og særlig på afstemningen hos de årige (+16 i Østrig) sammenlignet med gennemsnittet i EU-27 og det nationale gennemsnit. Denne analyse er udarbejdet ved hjælp af de sociodemografiske data fra Eurobarometers/Europa-Parlamentets undersøgelse efter valget. Den tidligere undersøgelse af stemmerne fordelt på køn 3 viser, at der ikke er væsentlige forskelle mellem mænds og kvinders valgdeltagelse. I gennemsnit stemte kvinder lidt sjældnere end mænd (42 % i forhold til 44 %), men de stemte hyppigere end mænd i otte medlemsstater. Til gengæld føler kvinder sig mindre knyttet til EU end mænd: Kvinder opfatter EU som en enhed, som er for abstrakt i forhold til deres dagligdag. De føler sig hårdt ramt af den finansielle, økonomiske og sociale krise. De er mindre interesseret i politik end mænd. Når de er interesseret i politik, er det i højere grad på lokalt og regionalt niveau og ikke på nationalt niveau. 1 For at sikre, at resultaterne af denne undersøgelse efter valget bliver repræsentative, er dataene blevet vægtet sociodemografisk for hver medlemsstat og derefter internationalt på EU-niveau

2 Hvordan stemte de unge årige (kvinder og mænd)? Den gennemsnitlige EU-valgdeltagelse er 43 %, og hos de årige er den kun 29 % (-14 procentpoint), hvorimod valgdeltagelsen hos personer over 55 år ligger på 50 %. I 2004 var deltagelsen i de to aldersgrupper på henholdsvis 33 % og 59 %. Dette EU-gennemsnit på 29 % for den yngste gruppe skjuler betydelige nationale forskelle, som spænder fra +2 til -28 procentpoint sammenlignet med den gennemsnitlige nationale deltagelse. Det samme gælder for deltagelsesprocenten for de årige. Bortset fra Belgien og Luxembourg, hvor der er stemmepligt, spænder den nationale deltagelsesprocent for denne gruppe fra 77 % til 12 %. Det er ikke overraskende, at unge, som stemmer for første eller anden gang, stemte i væsentlig mindre grad end de ældre respondenter. Denne tendens forstærkes i nationale valg, hvor den gennemsnitlige valgdeltagelse i EU ligger på 72 %, mens den for de årige er på 38 % (-34 procentpoint). Hvor tæt er det politiske tilhørsforhold? Det er ikke overraskende, at de årige føler, at de har et mindre tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier. Mens 43 % af europæerne anfører, at de føler, at de har et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier, gælder dette kun 30 % (-13) af de årige. Personer over 55 år har en mere rodfæstet politisk identitet (52 %). Også her er der store forskelle mellem generationerne, især inden for de enkelte medlemsstater. Forskellene i følelsen af at have et tilhørsforhold til et politisk parti mellem de unge og det nationale gennemsnit spænder fra -1 til -31 procentpoint. Hvornår besluttede de unge sig for at stemme? Som anført ovenfor giver de unge udtryk for et mindre tæt tilhørsforhold til et politisk parti end de ældre respondenter. Her kan man spørge sig selv, om dette ikke bl.a. indvirker på deres ønske om at deltage i valget og på, hvornår de træffer beslutningen om, hvorvidt de vil stemme. Kun 30 % af de årige anførte, at de altid stemmer på det samme parti, i forhold til gennemsnitligt 50 % (-20). Der er på den anden side flere i denne aldersgruppe, der beslutter sig på et senere tidspunkt i kampagnen: 17 % nogle få uger før valget (+4) i forhold til 13 % i EU-27 eller nogle få dage før valget: 17 % (+8) i forhold til 9 %. De viser sig således at være en vælgergruppe, som er mere modtagelig over for de argumenter, kandidaterne udvikler i løbet af valgkampagnen. Når de bliver spurgt, hvorfor de gik hen for at stemme, nævnte 7 % af dem (+2), at den 2/43

3 information, de fik under valgkampen, motiverede dem til at stemme, sammenlignet med EU-gennemsnittet på 5 %. Man kan endvidere spørge sig selv, om ikke den svage mobilisering af de årige i valget til Europa-Parlamentet og deres usikkerhed om, hvem de vil stemme på, hænger sammen med unge menneskers utilstrækkelige viden om EU i forhold til de ældre respondenter. Der er måske behov for at overveje dette, navnlig EU's plads i undervisningsplanerne for sekundærtrinnet i de 27 medlemsstater. Man kan gå ud fra, at des større kendskab, de unge har til EU på sekundærtrinnet, jo bedre forstår de det, og de ville derfor få den nødvendige viden til at etablere en politisk identitet og beslutte, hvem de vil stemme på. Hvad er årsagerne til at stemme? Den årsag til at gå til stemmeurnerne, de unge ligesom de ældre respondenter oftest angiver, var, at de mente, at det var deres borgerpligt: 46 % (-1) i forhold til EU-gennemsnittet på 47 % 4. Generationerne er på en vis måde delt med hensyn til nogle af de "europæiske" årsager til at stemme. Således mener 22 % (+3) af de unge, at man ved at stemme kan ændre på tingene i Europa, 18 % (+5) stemmer, fordi de føler sig som europæere/eu-borgere, og 8 % (+2) mener, at EU spiller en vigtig rolle i deres hverdag. Endelig stemte 16 % (=) af de årige, fordi de er EU-tilhængere. 3 % (-2) stemte imidlertid, fordi de er interesseret i europæiske anliggender. Hvilke problemstillinger fik dig til at stemme? Af de 15 problemstillinger, som sandsynligvis kunne få vælgerne til at stemme, og som blev præsenteret for deltagerne i undersøgelsen, nævnte de unge årige, som stemte (29 %), de samme hovedproblemer som de ældre respondenter. Hvad angår de to væsentligste problemer, kan man konstatere, at de årige er mere optaget af den finansielle, økonomiske og sociale krise end de andre aldersgrupper. a) 46 % (+5) af dem er mest optaget af økonomisk vækst i forhold til 41 % i EU- 27. Ligesom det er tilfældet med alle de andre emner, er der ret store nationale forskelle. Svarenes forskelligartethed burde ikke være overraskende, hvis man ser på udviklingen i BNP-statistikkerne. I henhold til Eurostat lå BNP pr. indbygger udtrykt i købekraftstandarder (KKS) i medlemsstaterne i 2008 på mellem 41 % og 276 % af gennemsnittet i EU-27. b) For de unge årige kommer frygten for arbejdsløshed ind på andenpladsen med 41 % (+4) i forhold til 37 %. Igen er dette ikke overraskende, 4 Højst tre mulige svar, sum af besvarelser anført. 3/43

4 da arbejdsløsheden ifølge Eurostat i oktober 2009 var 9,3 % for den aktive befolkning, mens den for de unge under 25 år lå på 20,7 %. c) De er mindre bekymrede end de ældre aldersgrupper for deres fremtidige pension. Dette emne blev kun anført af 11 % af de unge i forhold til 22 % i gennemsnit (-11). Hvad er årsagerne til ikke at stemme? Sammenlignet med gennemsnittet i EU-27 anførte de årige, som ikke gik hen for at stemme (71 %), oftere, at de ikke er interesseret i politik: 20 % (+3) i forhold til 17 %. Alligevel er de mindre utilfredse med politik: 19 % (-9) i forhold til 28 %. Som den tredje hovedårsag til ikke at stemme anførte de unge, at de havde for travlt, ikke havde tid, eller at de var nødt til at arbejde. 16 % (+6) af de årige nævnte denne årsag, hvilket er en større andel end EU-gennemsnittet på 10 %. Endelig er der også relativt flere unge, der siger, at de havde problemer med valgkortet eller med at blive registreret til at stemme, som årsag til ikke at gå til stemmeurnerne: 5 % (+2) i forhold til 3 %. I forbindelse med disse to årsager til ikke at stemme kunne en række foranstaltninger, der gør stemmeafgivelsen lettere, tilskynde de årige til at stemme ved de fremtidige valg til Europa-Parlamentet. Samtidig anførte relativt færre unge i alderen år, at de ikke rigtig var tilfreds med Europa-Parlamentet som institution: 5 % (-3) i forhold til EUgennemsnittet på 8 %. Unge har mere tillid til EU På baggrund af hele stikprøven kan det ud fra svarene konstateres, at unge generelt har større tillid til EU end de andre aldersgrupper. 54 % af de unge i alderen år har sammenlignet med EU-gennemsnittet på 50 % (+4) tillid til EU-institutionerne, 74 % mener, at deres lands medlemskab af EU er en god ting (+5), og 68 % føler, at de er borgere i EU (+4). Med hensyn til den tilknytning, de unge har til deres land og til Europa, føler 86 % (-5) sig knyttet til deres land, og 66 % (+2) føler sig knyttet til Europa. Endelig er de årige mindre interesseret i politik: 30 % (-9) end de ældre respondenter. 4/43

5 NB: Læserne bedes huske på, at undersøgelsesresultaterne er skøn, og at nøjagtigheden af disse skøn alt andet lige afhænger af stikprøvestørrelsen og af den observerede procentdel. Med stikprøver på omkring interviews varierer de reelle procentsatser, dvs. hvis hele befolkningen var blevet interviewet, inden for de følgende konfidensgrænser: Observerede procentandele 10 % eller 90 % Konfidensgrænser +/- 1,9 procentpoint 20 % eller 80 % +/- 2,5 procentpoint 30 % eller 70 % +/- 2,7 procentpoint 40 % eller 60 % +/- 3,0 procentpoint 50 % +/- 3,1 procentpoint EUROSTAT Befolkningen i medlemsstaterne fordelt på aldersgruppe pr. den 1. januar 2008 EU-27 % I ALT % ,90 % ,36 % ,66 % ,94 % NB: Disse data svarer ikke til antallet af potentielle vælgere, men til den del af befolkningen, som har nået valgretsalderen. Dataene vedrørende vælgerne afhænger af de nationale valgprocedurer, som er forskellige i de enkelte lande. 5/43

6 INDHOLD I. DELTAGELSE OG POLITISK TILHØRSFORHOLD... 7 A. Deltagelse i valget til Europa-Parlamentet B. Deltagelse i nationale valg...9 C. Sammenligning af deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2009 og det seneste nationale valg: den yngste aldersgruppe...11 D. Politisk tilhørsforhold...12 II. EKSPONERING FOR KAMPAGNEN FOR VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET III. VÆLGERNE - PROFIL OG BEGRUNDELSE A. Tidspunktet for beslutningen om, hvem man ville stemme på...16 B. Årsager til at stemme...17 C. Problemstillinger, som har motiveret stemmeafgivelsen...21 IV. PERSONER, SOM IKKE STEMTE - PROFIL OG BEGRUNDELSE A. Tidspunktet for beslutningen om ikke at stemme...26 B. Begrundelse for ikke at stemme...27 V. MENING OM OG HOLDNING TIL EUROPA-PARLAMENTET OG EU A. Europa-Parlamentet...33 B. Den Europæiske Union...35 a. Interesse i politik...36 b. Tilknytning til EU eller eget land og følelse af at være borger i EU...37 c. Opfattelse af, at Europa-Parlamentet varetager borgernes interesser...42 VI. BETYDNINGEN AF KENDSKAB TIL VALGRESULTATET /43

7 I. DELTAGELSE OG POLITISK TILHØRSFORHOLD A. Deltagelse i valget til Europa-Parlamentet 2009 Q1. Deltagelse i valget til Europa-Parlamentet Gennemsnit for EU og aldersgrupper. EU Forskel STEMTE 43 % 29 % % 44 % 50 % STEMTE IKKE 57 % 71 % % 56 % 50 % Diagram 1: Deltagelse i valget til Europa-Parlamentet i Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. 100% 90% 92% 88% 80% 77% 70% 60% 59% 53% 50% 40% 41% 39% 39% 39% 36% 30% 20% 31% 31% 29% 28% 27% 27% 27% 25% 25% 23% 21% 21% 20% 15% 14% 13% 12% 12% 10% 0% LU* BE* MT IT CY EL PT LV DK AT SE IE EU27 HU DE EE ES BG FR CZ RO FI UK SI NL SK LT PL Deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2009 steg med alderen fra 29 % i den yngste gruppe (18-24 år) til 50 % i gruppen af respondenter, som er 55 år eller ældre. Forskellen mellem den samlede deltagelse og den yngste gruppes deltagelse i EU som helhed er -14 procentpoint. 7/43

8 Q1. Deltagelse i valget til Europa-Parlamentet Fordelt på medlemsstat og alder. I ALT Forskel PT 37 % 39 % % 35 % 39 % LU# 91 % 92 % % 92 % 90 % MT 79 % 77 % % 75 % 80 % BE# 90 % 88 % % 92 % 90 % CZ 28 % 23 % % 28 % 29 % IT 65 % 59 % % 65 % 66 % CY 59 % 53 % % 60 % 71 % SK 20 % 13 % % 20 % 23 % RO 28 % 21 % % 28 % 35 % HU 36 % 28 % % 37 % 38 % LT 21 % 12 % % 19 % 29 % AT 46 % 36 % % 47 % 51 % EL 53 % 41 % % 51 % 62 % PL 25 % 12 % % 26 % 30 % SI 28 % 15 % % 22 % 41 % EU % 29 % % 44 % 50 % BG 39 % 25 % % 39 % 46 % SE 46 % 31 % % 40 % 53 % LV 54 % 39 % % 54 % 62 % UK 35 % 20 % % 38 % 52 % FR 41 % 25 % % 40 % 49 % DE 43 % 27 % % 40 % 49 % EE 44 % 27 % % 44 % 51 % ES 45 % 27 % % 52 % 49 % FI 40 % 21 % % 36 % 50 % DK 60 % 39 % % 62 % 66 % NL 37 % 14 % % 40 % 46 % IE 59 % 31 % % 63 % 68 % # Medlemsstater, hvor valgdeltagelse er tvungen. Hvis man kun ser på den yngste gruppe i de enkelte medlemsstater, er der store forskelle. I Portugal og Luxembourg lå de yngste vælgeres stemmeprocent faktisk over den gennemsnitlige andel for deres land (+2 procentpoint i Portugal og +1 i Luxembourg). I de fleste medlemsstater ligger de yngste respondenters deltagelse under gennemsnittet. De største forskelle er konstateret i Irland (-28 procentpoint), Nederlandene (-23) og Danmark (hvor den yngste gruppes deltagelse er 21 procentpoint lavere end gennemsnittet for Danmark). 8/43

9 B. Deltagelse i nationale valg Q9. Deltagelse i det seneste nationale valg. Fordelt på medlemsstat og alder. EU Forskel STEMTE 72 % 38 % % 77 % 82 % STEMTE IKKE* 28 % 62 % % 23 % 18 % NB. Dette spørgsmål blev stillet til alle deltagere i undersøgelsen. * Inklusive respondenter, som svarede "ved ikke": 2,8 % i EU (2,8 % for 18-24, 3,6 % for 25-39, 3 % for og 2,4 % for 55+). Deltagelsen i det seneste nationale valg steg også med alderen. For den enkelte undersøgte aldersgruppe er den højere end deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i Forskellen mellem den yngste gruppe og den samlede gennemsnitlige deltagelse er 34 procentpoint, hvilket er mere end forskellen i deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2009 (men disse respondenter deltog oftere i de nationale valg end i valget til Europa-Parlamentet). Diagram 2: Deltagelse i det seneste nationale valg. Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. 80% 70% 73% 69% 67% 65% 64% 60% 50% 40% 30% 56% 56% 53% 53% 51% 51% 47% 47% 43% 42% 39% 39% 38% 37% 35% 33% 31% 29% 28% 27% 26% 26% 23% 20% 10% 0% BE LU CY DK EL LT MT RO AT SK IT ES PT NL FI FR SI EU27 CZ LV IE HU BG EE PL SE UK DE 9/43

10 Q9. Deltagelse i det seneste nationale valg. Fordelt på medlemsstat og alder. I ALT Forskel RO 63 % 53 % % 61 % 69 % LU# 81 % 69 % % 79 % 87 % LT 68 % 56 % % 66 % 76 % SK 68 % 51 % % 68 % 74 % BE# 91 % 73 % % 94 % 94 % AT 72 % 53 % % 72 % 84 % CZ 56 % 37 % % 56 % 65 % CY 89 % 67 % % 91 % 96 % EL 87 % 64 % % 93 % 90 % DK 89 % 65 % % 91 % 94 % PT 71 % 47 % % 73 % 80 % PL 55 % 27 % % 59 % 64 % IT 81 % 51 % % 88 % 83 % ES 78 % 47 % % 82 % 88 % SI 70 % 39 % % 66 % 84 % EU % 38 % % 77 % 82 % MT 91 % 56 % % 95 % 97 % EE 63 % 28 % % 68 % 72 % UK 61 % 26 % % 69 % 81 % LV 72 % 35 % % 73 % 86 % NL 80 % 43 % % 87 % 83 % FR 76 % 39 % % 80 % 87 % FI 80 % 42 % % 80 % 90 % HU 70 % 31 % % 74 % 80 % BG 70 % 29 % % 75 % 81 % IE 76 % 33 % % 82 % 93 % DE 72 % 23 % % 77 % 84 % SE 84 % 26 % % 91 % 93 % # Medlemsstater, hvor valgdeltagelse er tvungen. Procenterne er rundet op til det nærmeste hele tal, og dette kan få forskellen til at svinge med +/-1 procentpoint. En analyse af grupperne med de yngste respondenter på tværs af medlemsstaterne viser store forskelle, men i ingen af medlemsstaterne var der en større andel af de yngste respondenter, som stemte, end i de andre aldersgrupper. Mens den yngste gruppes deltagelse i Sverige var 58 procentpoint lavere end den samlede deltagelse i det sidste svenske nationale valg, er forskellen kun 10 procentpoint i Rumænien. 10/43

11 C. Sammenligning af deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2009 og det seneste nationale valg: den yngste aldersgruppe Q1 og Q9: Sammenligning af deltagelsen i valget til Europa-Parlamentet i 2009 og det seneste nationale valg. Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. Valg til Nationalt valg EP 2009 Forskel LU# 92 % 69 % +23 MT 77 % 56 % +21 BE# 88 % 73 % +15 IT 59 % 51 % +8 SE 31 % 26 % +5 LV 39 % 35 % +4 DE 27 % 23 % +4 EE 27 % 28 % -1 IE 31 % 33 % -2 HU 28 % 31 % -3 BG 25 % 29 % -4 UK 20 % 26 % -6 PT 39 % 47 % -8 EU % 38 % -9 CY 53 % 67 % -14 FR 25 % 39 % -14 CZ 23 % 37 % -14 PL 12 % 27 % -15 AT 36 % 53 % -17 ES 27 % 47 % -20 FI 21 % 42 % -21 EL 41 % 64 % -23 SI 15 % 39 % -24 DK 39 % 65 % -26 NL 14 % 43 % -29 RO 21 % 53 % -32 SK 13 % 51 % -38 LT 12 % 56 % -44 # Medlemsstater, hvor valgdeltagelse er tvungen. Selv om en større andel af de yngste respondenter i EU som helhed som nævnt ovenfor deltog i det seneste nationale valg end i valget til Europa-Parlamentet i 2009, er dette ikke tilfældet i alle medlemsstaterne. I syv lande deltog en større andel af de årige respondenter i valget til Europa-Parlamentet i 2009 end i det seneste nationale valg (LU, MT, BE, IT, SE, LV, DE). I seks af disse lande lå denne gruppes deltagelse i valget til Europa-Parlamentet over EU-gennemsnittet (29 % for den yngste aldersgruppe). Den var kun under gennemsnittet i Tyskland. 5 I de øvrige medlemsstater stemte flere af de yngste respondenter ved det seneste nationale valg end ved valget til Europa-Parlamentet i I den 5 Det skal bemærkes, at nogle af respondenterne i denne aldersgruppe måske ikke har været gamle nok til at stemme ved det sidste nationale valg, men at de har nået valgretsalderen på tidspunktet for valget til Europa- Parlamentet i Da forskellene er så store, er de dog alligevel vigtige. 11/43

12 D. Politisk tilhørsforhold yderste ende af skalaen finder vi Litauen (en forskel på 44 procentpoint), Slovakiet (38 procentpoint) og Rumænien (32 procentpoint). Q10. Har du et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier? Fordelt på medlemsstat og alder. EU Forskel Ja, meget tæt 13 % 7 % -6 8 % 12 % 19 % Ja, noget tæt 30 % 23 % % 30 % 33 % Nej, ikke specielt tæt 28 % 27 % % 30 % 25 % Nej, slet ikke 26 % 41 % % 25 % 21 % Ved ikke 3 % 2 % -1 3 % 3 % 2 % Ja 43 % 30 % % 42 % 52 % Nej 54 % 68 % % 55 % 46 % * Summen af svarene "ja, meget tæt" og "ja, noget tæt". ** Summen af svarene "nej, ikke specielt tæt" og "nej, slet ikke". NB: Dette spørgsmål blev stillet til alle deltagere i undersøgelsen. Diagram 3: Politisk tilhørsforhold. EU-gennemsnittene for aldersgrupperne. No, not close at all 21% 25% 31% 41% No, not really close 25% 27% 30% 30% Yes, somew hat close 23% 28% 30% 33% Yes, very close 7% 8% 12% 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 55 years and more years years years Tilhørsforholdet til et politisk parti øges med alderen; gruppen af de yngste respondenter anfører sjældnest, at de har et tilhørsforhold. Når man tilføjer svarene "ja, meget tæt" og "ja, noget tæt", er den yngste gruppes andel 13 procentpoint lavere end EU-gennemsnittet for alle respondenter. Denne forskel øges til 22 procentpoint, når de sammenlignes med respondenter, der er 55 år eller ældre. 12/43

13 Q10. Har du et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. I ALT Forskel DK 37 % 37 % = IT 59 % 58 % -1 EE 47 % 44 % -3 LV 35 % 31 % -4 PT 45 % 41 % -4 MT 78 % 73 % -5 FI 46 % 40 % -6 BG 40 % 34 % -6 CZ 34 % 28 % -6 RO 26 % 16 % -10 LT 40 % 30 % -10 HU 42 % 31 % -11 FR 38 % 27 % -11 PL 31 % 19 % -12 EU % 30 % -13 IE 34 % 21 % -13 SK 47 % 33 % -14 UK 22 % 8 % -14 SI 35 % 20 % -15 CY 60 % 44 % -16 NL 62 % 45 % -17 BE 54 % 37 % -17 ES 50 % 32 % -18 DE 49 % 28 % -21 LU 57 % 34 % -23 AT 55 % 32 % -23 EL 56 % 29 % -27 SE 59 % 28 % -31 NB: Summen af svarene "ja, meget tæt" og "ja, noget tæt". I ingen af medlemsstaterne har de yngste respondenter oftere et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier end det nationale gennemsnit. Kun i Danmark er andelen af respondenter i alderen år, som anfører, at de har et tæt tilhørsforhold til et af de politiske partier, den samme som det nationale gennemsnit (37 %). I de øvrige medlemsstater er forskellen negativ, hvilket betyder, at de yngste respondenter sjældnere anfører, at de har et tæt tilhørsforhold til et bestemt parti end det nationale gennemsnit. Denne forskel er størst i Sverige (-31 procentpoint), Grækenland (-27), Østrig og Luxembourg (begge -23). 13/43

14 II. EKSPONERING FOR KAMPAGNEN FOR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET Q8. Husker du personligt at have set en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Det kan være i tv, på internettet, plakater, avis eller radio. Gennemsnit for EU og aldersgrupper. EU Forskel Ja 67 % 66 % % 69 % 67 % Nej 30 % 31 % % 29 % 30 % Ved ikke 3 % 3 % = 4 % 2 % 3 % Den yngste aldersgruppes eksponering for kampagnen for valget til Europa-Parlamentet afviger ikke væsentligt fra den gennemsnitlige eksponering i EU som helhed (66 % i forhold til 67 % i gennemsnit). Diagram 4: Eksponering for kampagnen for valget til Europa-Parlamentet i Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. 100% 90% 90% 80% 70% 60% 81% 81% 79% 79% 75% 73% 72% 70% 70% 69% 68% 68% 68% 67% 66% 66% 64% 63% 63% 63% 63% 62% 60% 57% 56% 56% 50% 47% 40% 30% 20% 10% 0% MT CY EE CZ ES LU SK HU DE LT SE EL PL AT FR EU27 FI LV PT SI NL DK RO IE UK BE IT BG I den yngste gruppe af respondenter: Var eksponeringen størst i Malta (90 %), Cypern og Grækenland (begge 81 %). Den var lavest i Bulgarien (47 %), Italien og Belgien (begge 56 %). 14/43

15 Q8. Husker du personligt at have set en kampagne, som opfordrede folk til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Det kan være i tv, på internettet, plakater, avis eller radio. Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. I ALT Forskel CZ 75 % 79 % +4 CY 78 % 81 % +3 ES 76 % 79 % +3 BE 53 % 56 % +3 UK 54 % 57 % +3 EL 66 % 68 % +2 PL 66 % 68 % +2 BG 45 % 47 % +2 MT 89 % 90 % +1 EE 80 % 81 % +1 LU 74 % 75 % +1 DE 69 % 70 % +1 FR 66 % 67 % +1 RO 62 % 62 % = EU % 66 % -1 LT 72 % 70 % -2 LV 66 % 64 % -2 AT 72 % 68 % -4 IT 60 % 56 % -4 PT 67 % 63 % -4 FI 71 % 66 % -5 HU 79 % 72 % -7 SK 82 % 73 % -9 SI 75 % 63 % -12 IE 72 % 60 % -12 NL 78 % 63 % -15 DK 79 % 63 % -16 SE 86 % 69 % -17 NB: Sum af "ja"-svar. Dette spørgsmål blev stillet til alle deltagere i undersøgelsen. Hvis man sammenligner med, at der ingen forskel er i EU som helhed, ændrer erindringen om kampagnen sig, når man analyserer resultaterne for aldersgruppen år fordelt på medlemsstat. I 13 medlemsstater erindrer en andel over gennemsnittet af de yngste respondenter kampagnen, men forskellene er små fra 4 procentpoint (Den Tjekkiske Republik) til kun 1 procentpoint (Malta, Estland, Luxembourg, Tyskland og Frankrig). Derimod husker en andel under gennemsnittet af aldersgruppen år i 13 lande kampagnen sammenlignet med de nationale resultater. Forskellen er størst i Sverige (17 procentpoint), Danmark (16 procentpoint) og Nederlandene (15). 15/43

16 III. VÆLGERNE - PROFIL OG BEGRUNDELSE NB: Følgende spørgsmål (Q3a, Q4d og Q5) blev kun stillet til de deltagere i undersøgelsen, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet i 2009 (43 % i EU som helhed). A. Tidspunktet for beslutningen om, hvem man ville stemme på Q3a. Hvornår besluttede du dig for at stemme på det politiske parti eller den kandidat, du stemte på ved det seneste valg til Europa-Parlamentet? Gennemsnit for EU og aldersgrupper. EU Forskel Sådan har du altid stemt 50 % 30 % % 47 % 58 % Du besluttede dig for nogle få måneder siden 21 % 28 % % 22 % 17 % Du besluttede dig for nogle få uger siden 13 % 17 % % 13 % 12 % Du besluttede dig nogle få dage før valget 9 % 17 % +8 9 % 9 % 8 % Du besluttede dig på valgdagen 6 % 8 % +2 8 % 8 % 4 % Ved ikke 1 % - * 2 % 1 % 1 % NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet. *Foreligger ikke, og forskellen kan derfor ikke beregnes. På grund af de særlige karakteristika for gruppen af de yngste respondenter (som følge af deres unge alder har de endnu ikke etableret deres stemmevaner, og de svarer derfor sjældent "sådan har jeg altid stemt") er det ikke relevant at sammenligne resultaterne for dette punkt fordelt på alder. 16/43

17 B. Årsager til at stemme Q4d. Hvad er de væsentligste årsager til, at du besluttede dig for at stemme ved valget til Europa- Parlamentet? Gennemsnit for EU og aldersgrupper. EU Forskel Det er en borgerpligt 47 % 46 % % 48 % 49 % Du stemmer altid 40 % 28 % % 39 % 43 % For at støtte det politiske parti, som du er tilhænger af 24 % 23 % % 24 % 25 % Du kan ændre på tingene ved at stemme ved valget til 19 % 22 % % 21 % 17 % Europa-Parlamentet Du er EU-tilhænger 16 % 16 % = 16 % 18 % 16 % Du føler dig som europæer/eu-borger 13 % 18 % % 13 % 12 % For at udtrykke din utilfredshed 11 % 12 % % 12 % 9 % For at støtte din regering 9 % 9 % = 9 % 8 % 9 % EU spiller en vigtig rolle i din hverdag 6 % 8 % +2 8 % 7 % 5 % For at gå imod din regering 5 % 6 % +1 5 % 7 % 5 % Du er meget interesseret i EU-anliggender 5 % 3 % -2 8 % 5 % 5 % Den information, du fik under valgkampen, motiverede dig til at stemme 5 % 7 % +2 5 % 4 % 4 % For at gå imod EU 2 % 2 % = 2 % 3 % 2 % (KUN I DE LANDE, HVOR VALGDELTAGELSE ER TVUNGEN) 2 % 3 % +1 2 % 2 % 2 % Andet (LÆS IKKE OP) 1 % 2 % +1 1 % 1 % 1 % Ved ikke 1 % 0 % -1 1 % 1 % 1 % NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet. Højst tre mulige svar. Summen af svarene er vist. Top tre svarene for denne aldersgruppe er fremhævet med fed skrift. Der er ikke væsentlige forskelle mellem det gennemsnitlige EU-hierarki for årsagerne til at stemme og hierarkiet i gruppen af de yngste respondenter. Forskellene viser sig, når man ser på, hvilken andel af valgene de enkelte punkter fik. Igen på grund af de særlige karakteristika for gruppen af de yngste respondenter (som følge af deres unge alder har de endnu ikke etableret deres stemmevaner, og de svarer derfor sjældent "sådan har jeg altid stemt") er det ikke relevant at sammenligne resultaterne for dette punkt. Diagram 5: Årsager til at stemme. EU-gennemsnit for aldersgruppen år. This is your duty as citizen You alw ays vote To support the political party you feel close to You can make things change in voting on the European elections You feel European/ citizen of the EU You are in favour of the EU To express your disagreement To support your Government The EU plays an important role in your everyday life The information you received during the campaign convinced you to go to vote To impose sanctions to your Government You are very interested in European affairs (ONLY WHERE VOTING COMPULSORY) Because voting is compulsory To impose sanctions to the EU 23% 22% 18% 16% 12% 9% 8% 7% 6% 3% 3% 2% 28% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 17/43

18 Langt de fleste i gruppen af de yngste respondenter anfører, at de stemte ved valget til Europa-Parlamentet, fordi det er en borgerpligt (46 %). Herefter kommer, at man altid stemmer (28 %, men som nævnt skal dette punkt fortolkes med forsigtighed), og for at støtte det politiske parti, man er tilhænger af (23 % af svarene). Q4d. Hvad er de væsentligste årsager til, at du besluttede dig for at stemme ved valget til Europa- Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. DET ER EN BORGERPLIGT I ALT Forskel BE# 37 % 49 % +12 SE 71 % 83 % +12 PL 44 % 55 % +11 CZ 29 % 39 % +10 LU# 60 % 70 % +10 RO 73 % 79 % +6 AT 35 % 39 % +4 IT 35 % 36 % +1 NL 43 % 44 % +1 BG 63 % 63 % = EU % 46 % -1 HU 30 % 29 % -1 PT 43 % 42 % -1 UK 41 % 39 % -2 DE 40 % 38 % -2 IE 68 % 66 % -2 EE 55 % 52 % -3 CY 78 % 75 % -3 FR 65 % 57 % -8 MT 74 % 65 % -9 FI 54 % 45 % -9 DK 64 % 54 % -10 EL 60 % 50 % -10 LV 61 % 51 % -10 LT 62 % 51 % -11 ES 57 % 43 % -14 SK 63 % 47 % -16 SI 63 % 44 % -19 NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa- Parlamentet. # Medlemsstater, hvor valgdeltagelse er tvungen. At stemme på grund af pligtfølelse er en mere væsentlig årsag til at stemme for respondenter i alderen år end det nationale gennemsnit i ni medlemsstater. Det er mest markant i Belgien (hvor der er stemmepligt, en forskel på 12 procentpoint), Sverige (også 12 procentpoint) og Polen (11 procentpoint). I den anden ende af skalaen er dette en meget mindre væsentlig årsag til at stemme for de yngste vælgere end det nationale gennemsnit i Slovenien (en forskel på -19 procentpoint), Slovakiet (-16) og Spanien (-14). Denne tendens gælder i 17 lande. 18/43

19 Q4d. Hvad er de væsentligste årsager til, at du besluttede dig for at stemme ved valget til Europa- Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. FOR AT STØTTE ET PARTI, JEG HAR ET TÆT TLHØRSFORHOLD TIL I ALT Forskel AT 31 % 48 % +17 IE 19 % 33 % +14 NL 31 % 44 % +13 FI 20 % 28 % +8 UK 21 % 28 % +7 SK 41 % 45 % +4 FR 18 % 22 % +4 BG 45 % 49 % +4 DE 34 % 38 % +4 LU 17 % 19 % +2 CY 42 % 43 % +1 LT 23 % 24 % +1 LV 20 % 21 % +1 HU 30 % 30 % = DK 21 % 20 % -1 EU % 23 % -1 PL 14 % 13 % -1 PT 10 % 9 % -1 IT 22 % 19 % -3 EE 18 % 13 % -5 BE 24 % 18 % -6 RO 31 % 25 % -6 CZ 23 % 16 % -7 ES 17 % 9 % -8 SI 26 % 13 % -13 SE 29 % 15 % -14 MT 36 % 20 % -16 EL 31 % 12 % -19 NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa- Parlamentet. Når man analyserer den yngste gruppes stemmeafgivning for at støtte det politiske parti, man er tilhænger af, er der igen store forskelle mellem medlemsstaterne. Af de tre mulige årsager, som respondenterne kunne vælge, blev dette svar langt oftere valgt af de yngste respondenter end i det nationale gennemsnit i Østrig (en forskel på 17 procentpoint, hvor 48 % af de unge østrigere anførte den), Irland (andelen af de yngste respondenter, der anfører dette som en af årsagerne, er 14 procentpoint højere end det nationale gennemsnit) og Nederlandene (+13 procentpoint). I den anden ende af skalaen er dette en langt mindre væsentlig årsag til at stemme for de yngste vælgere end for det nationale gennemsnit i Grækenland (en forskel på -19 procentpoint), Malta (-16) og Sverige (-14). 19/43

20 Q4d. Hvad er de væsentligste årsager til, at du besluttede dig for at stemme ved valget til Europa- Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. DU FØLER DIG SOM EUROPÆER/EU- BORGER I ALT Forskel SK 13 % 32 % +19 CZ 15 % 33 % +18 EE 15 % 32 % +17 ES 6 % 15 % +9 FR 23 % 32 % +9 IT 10 % 18 % +8 LT 10 % 18 % +8 RO 7 % 15 % +8 AT 16 % 23 % +7 PL 13 % 20 % +7 EL 8 % 15 % +7 MT 11 % 18 % +7 HU 9 % 15 % +6 EU % 18 % +5 BG 10 % 14 % +4 DE 23 % 27 % +4 LV 8 % 12 % +4 BE 13 % 15 % +2 SI 11 % 12 % +1 DK 17 % 17 % = CY 5 % 4 % -1 FI 16 % 15 % -1 IE 5 % 3 % -2 PT 6 % 3 % -3 LU 24 % 15 % -9 NL 18 % 9 % -9 SE 14 % 4 % -10 UK 4 % - * NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet. *Foreligger ikke, og forskellen kan derfor ikke beregnes. En fornemmelse af at føle sig som europæer/eu-borger er den årsag til at stemme, hvor der er størst forskel mellem EU-gennemsnittet og gennemsnittet for aldersgruppen år (5 procentpoint). Med 18 % af valgene er det den femte oftest anførte årsag for den yngste gruppe (den sjette med 13 % i EU som helhed). Men fordelingen på land inden for den yngste gruppe viser, at der ikke er de samme tendenser overalt. Forskellen mellem den yngste gruppe og det nationale gennemsnit er størst i Slovakiet, hvor 19 procentpoint flere af de yngste respondenter anfører, at de stemte ved valget til Europa-Parlamentet, fordi de føler sig som europæere/eu-borgere, end det nationale gennemsnit. Forskellen er også stor i Den Tjekkiske Republik (+18 procentpoint) og i Estland (+17 procentpoint). Det modsatte er tilfældet i Sverige, hvor 10 procentpoint færre af de unge respondenter anfører dette som en af de væsentligste årsager til, at de stemte ved valget til Europa-Parlamentet i Det samme gælder i Nederlandene og Luxembourg (-9 procentpoint i begge lande). 20/43

21 C. Problemstillinger, som har motiveret stemmeafgivelsen Q5. Hvilke problemstillinger får dig til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Gennemsnit for EU og aldersgrupper. EU Forskel Økonomisk vækst 41 % 46 % % 45 % 36 % Arbejdsløshed 37 % 41 % % 40 % 32 % De fremtidige pensioner 22 % 11 % % 21 % 26 % EU's rolle på den internationale scene 22 % 23 % % 24 % 21 % De europæiske institutioners indflydelse og kompetence 19 % 21 % % 21 % 18 % Kriminalitet 18 % 17 % % 19 % 19 % Inflation og købekraft 18 % 14 % % 19 % 18 % Indvandring 16 % 18 % % 16 % 15 % Kampen mod klimaforandringer 16 % 18 % % 18 % 15 % Europæiske værdier og identitet 16 % 16 % = 17 % 16 % 15 % Energi 13 % 13 % = 14 % 12 % 13 % Den fælles mønt, euroen 12 % 14 % % 13 % 11 % Terrorisme 11 % 10 % % 12 % 12 % Landbrug 11 % 10 % -1 8 % 11 % 11 % Fødevaresikkerhed 9 % 9 % = 9 % 10 % 8 % Andet (LÆS IKKE OP) 4 % 3 % -1 3 % 4 % 4 % Ingen (LÆS IKKE OP) 12 % 10 % % 11 % 13 % Ved ikke 3 % 3 % = 2 % 3 % 4 % NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet. Højst tre svar muligt. Summen af svarene er vist. Top tre svarene for denne aldersgruppe er fremhævet med fed skrift. De top tre problemstillinger, der fik vælgerne til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, er de samme for alle aldersgrupper. Økonomisk vækst og arbejdsløshed kommer ind på henholdsvis første- og andenpladsen i alle aldersgrupper. Naturligvis bliver den tredje problemstilling, de fremtidige pensioner, vigtigere jo ældre respondenterne er. Diagram 6: Spørgsmål, som har motiveret stemmeafgivelsen. EU-gennemsnit for aldersgruppen år. Economic grow th Unemployment The role of the EU in the international scene The pow er and competences of the European institutions The fight against climate change Immigration Crime European values and identity The single currency, the Euro Inflation and purchasing pow er The energy The future of pensions None (SPONTANEOUS) Agriculture Terrorism The food security 23% 21% 18% 18% 17% 16% 14% 14% 13% 11% 10% 10% 10% 9% 41% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 21/43

22 For den yngste gruppe kommer de to spørgsmål vedrørende EU, dets rolle på den internationale scene og EU-institutionernes magt og kompetencer, ind på tredje- og fjerdepladsen med henholdsvis 23 % og 21 % af svarene. 22/43

23 Q5. Hvilke problemstillinger får dig til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. ØKONOMISK VÆKST I ALT Forskel CZ 43 % 69 % +26 UK 23 % 40 % +17 MT 42 % 57 % +15 ES 49 % 62 % +13 BE 39 % 50 % +11 SK 56 % 67 % +11 AT 43 % 53 % +10 CY 51 % 56 % +5 HU 59 % 64 % +5 EU % 46 % +5 NL 31 % 36 % +5 FR 29 % 33 % +4 EL 56 % 60 % +4 FI 31 % 34 % +3 IT 41 % 43 % +2 LU 37 % 38 % +1 DE 46 % 46 % = EE 42 % 42 % = LV 57 % 57 % = IE 62 % 61 % -1 PL 48 % 45 % -3 PT 43 % 40 % -3 DK 32 % 29 % -3 RO 55 % 52 % -3 LT 54 % 49 % -5 SI 38 % 32 % -6 BG 63 % 57 % -6 SE 34 % 24 % -10 NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa- Parlamentet. Højst tre svar muligt. Andelen af respondenter i alderen år, der nævner økonomisk vækst som en af de væsentligste årsager til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, er 5 procentpoint højere end EU-gennemsnittet for alle aldersgrupper tilsammen (dette er den største forskel for en hvilken som helst af problemstillingerne). Økonomisk vækst er meget vigtigere for de yngste vælgere end for alle respondenter i gennemsnit i Den Tjekkiske Republik (+26 procentpoint), hvor dette emne også er det vigtigste for de yngste respondenter sammenlignet med enhver anden medlemsstat (69 % af svarene). Forskellen er næststørst i Det Forenede Kongerige (17 procentpoint flere af de yngste vælgere anfører dette i forhold til det nationale gennemsnit) efterfulgt af Malta (+15). I Sverige er tendensen den modsatte: Økonomisk vækst er en mindre vigtig motiverende problemstilling for den yngste gruppe end for det nationale gennemsnit i Sverige (en mindre andel af svarene på 10 procentpoint). Det samme gælder i Bulgarien og Slovenien (-6 procentpoint). 23/43

24 Q5. Hvilke problemstillinger får dig til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. ARBEJDSLØSHED I ALT Forskel EE 32 % 55 % +23 SI 35 % 57 % +22 LV 42 % 58 % +16 RO 39 % 52 % +13 ES 65 % 77 % +12 FI 22 % 33 % +11 MT 37 % 48 % +11 SK 39 % 50 % +11 LU 36 % 46 % +10 PL 33 % 43 % +10 IT 36 % 44 % +8 BE 33 % 41 % +8 CY 39 % 46 % +7 UK 25 % 32 % +7 IE 64 % 71 % +7 PT 48 % 53 % +5 NL 11 % 15 % +4 SE 31 % 35 % +4 EU % 41 % +4 BG 46 % 49 % +3 AT 44 % 47 % +3 EL 60 % 62 % +2 DK 25 % 26 % +1 FR 38 % 36 % -2 HU 51 % 48 % -3 DE 30 % 20 % -10 LT 35 % 20 % -15 CZ 29 % 13 % -16 NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa- Parlamentet. Højst tre svar muligt. Arbejdsløshed var også vigtigere som motivation for at stemme for de årige respondenter end i EU i gennemsnit (41 % i forhold til 37 %). Hvis man kun ser på gruppen af de yngste respondenter, var det det vigtigste emne i Spanien (77 %), Irland (71 %) og Grækenland (62 %). Inden for denne gruppe er forskellen mellem medlemsstaterne endnu større end med hensyn til betydningen af økonomisk vækst. De tre medlemsstater, hvor dette emne blev valgt oftere af den yngste gruppe end det nationale gennemsnit, er: Estland (55 % af svarene og +23 sammenlignet med det nationale gennemsnit), Slovenien (57 % og en forskel på +22 procentpoint) og Letland (58 % af svarene og +16 procentpoint). Men i forhold til det nationale gennemsnit var arbejdsløshed meget mindre vigtigt for de yngste tjekker (en forskel på -16 procentpoint), litauere (-15) og tyskere (-10). 24/43

25 Q5. Hvilke problemstillinger får dig til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. EU'S ROLLE PÅ DEN INTERNATIONALE SCENE I ALT Forskel LT 16 % 44 % +28 BG 23 % 43 % +20 CZ 19 % 36 % +17 SK 26 % 40 % +14 EE 18 % 31 % +13 DE 33 % 45 % +12 IE 11 % 21 % +10 LV 10 % 18 % +8 AT 29 % 35 % +6 IT 26 % 30 % +4 RO 20 % 23 % +3 EU % 23 % +1 HU 15 % 14 % -1 PT 15 % 14 % -1 SI 18 % 16 % -2 SE 23 % 20 % -3 MT 21 % 16 % -5 UK 11 % 6 % -5 DK 27 % 21 % -6 ES 10 % 3 % -7 BE 17 % 9 % -8 LU 26 % 18 % -8 PL 15 % 6 % -9 EL 26 % 16 % -10 FR 26 % 16 % -10 NL 27 % 17 % -10 CY 26 % 14 % -12 FI 26 % - * NB: Dette spørgsmål blev stillet til deltagere, som anførte, at de havde stemt ved valget til Europa- Parlamentet. Højst tre svar muligt. *Foreligger ikke, og forskellen kan derfor ikke beregnes. At dømme ud fra andelen af valg har EU's rolle på den internationale scene stort set samme betydning for den yngste gruppe som for EU-borgerne i gennemsnit, men dette er ikke tilfældet i alle medlemsstaterne. Forskellen i dette emnes betydning ved valget er størst i Litauen (44 % af svarene hos aldersgruppen år i forhold til 16 % i Litauen i gennemsnit, en forskel på 28 procentpoint), Bulgarien (en forskel på +20 procentpoint) og Den Tjekkiske Republik (+17 procentpoint). Men i forhold til det nationale gennemsnit var det mindre vigtigt for de yngste vælgere i Cypern (-12 procentpoint), Nederlandene, Frankrig og Grækenland (-10 procentpoint i alle tre lande). 25/43

26 IV. PERSONER, SOM IKKE STEMTE - PROFIL OG BEGRUNDELSE NB: Følgende spørgsmål, Q3b og Q4b, blev udelukkende stillet de adspurgte, som anførte, at de IKKE havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet i 2009 (57 % i EU). A. Tidspunktet for beslutningen om ikke at stemme Q3b. Hvornår besluttede du dig for IKKE at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet? Gennemsnit for EU og aldersgrupper. EU Forskel Du stemmer aldrig 22 % 33 % % 18 % 16 % Du besluttede dig for nogle få måneder siden 18 % 11 % % 20 % 23 % Du besluttede dig for nogle få uger siden 15 % 8 % % 18 % 18 % Du besluttede dig nogle få dage før valget 16 % 17 % % 16 % 18 % Du besluttede dig på valgdagen 16 % 14 % % 18 % 13 % Ved ikke 13 % 17 % % 10 % 12 % NB: Respondenter, som anførte, at de ikke havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet, blev stillet dette spørgsmål. Højst tre svar muligt. Summen af svarene er vist. På grund af de særlige karakteristika for gruppen af de yngste respondenter (som følge af deres unge alder svarer de oftere "jeg stemmer aldrig", da dette måske var deres første chance for at anvende deres ret til at stemme) er det ikke relevant at sammenligne resultaterne fordelt på alder. 26/43

27 B. Begrundelse for ikke at stemme Q4b. Hvad var de væsentligste årsager til, at du IKKE stemte ved det seneste valg til Europa- Parlamentet? Gennemsnit for EU og aldersgrupper. EU Forskel Manglende tillid til/utilfredshed med politik generelt 28 % 19 % % 32 % 31 % Ikke interesset i politik som sådan 17 % 20 % % 15 % 15 % Det fører ikke til noget at stemme/at stemme ændrer ingenting 17 % 12 % % 17 % 18 % På ferie, væk fra hjemmet 10 % 11 % % 10 % 9 % For travl/ikke tid/arbejde 10 % 16 % % 11 % 5 % Ved ikke meget om EU/EP eller valget til Europa- Parlamentet 10 % 9 % % 8 % 12 % Stemmer sjældent eller aldrig 10 % 14 % % 9 % 6 % Ikke interesseret i EU-spørgsmål 9 % 7 % -2 7 % 10 % 9 % Ikke rigtig tilfreds med Europa-Parlamentet som institution 8 % 5 % -3 7 % 9 % 10 % Jeg var syg/havde problemer med helbredet på 7 % 2 % -5 4 % 5 % 14 % Mangel på offentlig debat/mangel på valgkampagne 6 % 5 % -1 5 % 6 % 6 % I gang med en familie-/fritidsaktivitet 5 % 5 % = 7 % 5 % 5 % Er imod EU 4 % 2 % -2 2 % 6 % 5 % Problemer med registrerings- eller stemmekort 3 % 5 % +2 4 % 3 % 2 % Vidste ikke, der var valg 2 % 3 % +1 2 % 1 % 1 % Andet (LÆS IKKE OP) 6 % 9 % +3 5 % 6 % 6 % Ved ikke 3 % 5 % +2 3 % 2 % 3 % NB: Respondenter, som anførte, at de ikke havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet, blev stillet dette spørgsmål. Top tre svarene for de fire aldersgrupper er fremhævet med fed skrift. De yngste respondenter, der ikke stemte ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, angav som den væsentligste årsag, at de ikke er interesseret i politik som sådan, hvilket også anføres hyppigere af dem end i EU i gennemsnit (20 % i forhold til 17 %). Den anden hyppigst anførte grund er en generel mangel på tillid til/utilfredshed med politik, men med en meget mindre andel af svar end de andre deltagere i gennemsnit (19 % i forhold til 28 %). Det er interessant, at den tredje årsag er, at man havde for travlt, hvilket anføres af en 6 procentpoint større andel af de yngste sofavælgere end de andre deltagere i gennemsnit (16 % i forhold til 10 %). 27/43

28 Q4b. Hvad var de væsentligste årsager til, at du IKKE stemte ved det seneste valg til Europa- Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. GENEREL MANGEL PÅ TILLID TIL/ UTILFREDSHED MED POLITIK I ALT Forskel LU# 11 % 31 % +20 EL 51 % 52 % +1 MT 31 % 30 % -1 PL 29 % 27 % -2 IE 20 % 18 % -2 DK 8 % 5 % -3 FI 18 % 15 % -3 PT 28 % 24 % -4 CZ 39 % 33 % -6 LT 24 % 17 % -7 DE 32 % 25 % -7 IT 37 % 30 % -7 EE 24 % 16 % -8 SK 37 % 29 % -8 ES 24 % 15 % -9 FR 21 % 12 % -9 AT 25 % 16 % -9 LV 28 % 19 % -9 RO 44 % 35 % -9 EU % 19 % -9 BG 45 % 34 % -11 UK 20 % 6 % -14 BE# 18 % 3 % -15 SE 21 % 4 % -17 HU 36 % 16 % -20 NL 21 % 1 % -20 CY 44 % 22 % -22 SI 30 % 6 % -24 NB: Respondenter, som anførte, at de ikke havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet, blev stillet dette spørgsmål. Højst tre svar muligt. Summen af svarene er vist. # Medlemsstater, hvor valgdeltagelse er tvungen. Som nævnt ovenfor anfører de yngste respondenter, som ikke stemte ved valget til Europa- Parlamentet i 2009, generelt meget sjældnere, at årsagen er deres manglende tillid til eller utilfredshed med politik (EU-gennemsnittet for denne gruppe er 19 % af svarene i forhold til 28 % for hele stikprøven). Kun i Luxembourg (hvor valgdeltagelse er tvungen) er der en betydelig større andel af de yngste sofavælgere, som anfører dette som en årsag til ikke at stemme, end det nationale gennemsnit (+20 procentpoint). I Grækenland er denne andel et procentpoint større. I de øvrige medlemsstater anføres denne årsag sjældnere af aldersgruppen år, idet forskellen er størst i Slovenien (-24 procentpoint), Cypern (-22), Nederlandene og Ungarn (begge -20). 28/43

29 Q4b. Hvad er de væsentligste årsager til, at du IKKE stemte ved det seneste valg til Europa- Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. IKKE INTERESSET I POLITIK SOM SÅDAN I ALT Forskel MT 29 % 65 % +36 LU# 19 % 33 % +14 HU 29 % 42 % +13 BG 24 % 34 % +10 IE 15 % 25 % +10 SE 8 % 18 % +10 CZ 22 % 31 % +9 DE 15 % 23 % +8 ES 26 % 33 % +7 LV 13 % 20 % +7 EL 17 % 24 % +7 SI 17 % 24 % +7 IT 12 % 17 % +5 AT 19 % 24 % +5 FR 10 % 14 % +4 UK 14 % 17 % +3 EU % 20 % +3 PT 23 % 25 % +2 RO 16 % 17 % +1 FI 17 % 18 % +1 DK 11 % 11 % = LT 13 % 13 % = CY 25 % 23 % -2 PL 22 % 20 % -2 BE# 11 % 8 % -3 NL 6 % 1 % -5 EE 18 % 12 % -6 SK 22 % 15 % -7 NB: Respondenter, som anførte, at de ikke havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet, blev stillet dette spørgsmål. Højst tre svar muligt. Summen af svarene er vist. # Medlemsstater, hvor valgdeltagelse er tvungen. I EU som helhed var den væsentligste årsag til, at de yngste respondenter ikke gik til stemmeurnerne ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, at de ikke er interesseret i politik (20 % af svarene i forhold til 17 % for alle aldersgrupper tilsammen). Denne årsag anføres oftere af den yngste gruppe end af det nationale gennemsnit i 19 medlemsstater. Forskellen er størst i Malta (+36 procentpoint). Der er også en stor forskel i Luxembourg (+14) og Ungarn (+13). I seks lande er det modsatte tilfældet: Manglende interesse i politik er ikke så vigtig en årsag til ikke at stemme som for det nationale gennemsnit. Forskellen er størst i Slovakiet (-7 procentpoint), Estland (-6) og Nederlandene (-5). 29/43

30 Q4b. Hvad er de væsentligste årsager til, at du IKKE stemte ved det seneste valg til Europa- Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. DET FØRER IKKE TIL NOGET AT STEMME/AT STEMME ÆNDRER INGENTING I ALT Forskel IT 18 % 25 % +7 BG 31 % 34 % +3 FR 10 % 13 % +3 LU# 5 % 6 % +1 MT 11 % 12 % +1 ES 10 % 10 % = LV 38 % 38 % = HU 22 % 21 % -1 NL 10 % 7 % -3 UK 9 % 6 % -3 IE 7 % 4 % -3 EL 24 % 20 % -4 PT 11 % 7 % -4 SE 13 % 8 % -5 EU % 12 % -5 CZ 22 % 16 % -6 CY 21 % 15 % -6 AT 35 % 29 % -6 SI 23 % 17 % -6 FI 21 % 14 % -7 RO 17 % 10 % -7 DE 30 % 21 % -9 LT 21 % 12 % -9 SK 19 % 10 % -9 PL 13 % 2 % -11 EE 17 % 5 % -12 BE# 11 % - * DK 7 % - * NB: Respondenter, som anførte, at de ikke havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet, blev stillet dette spørgsmål. Højst tre svar muligt. Summen af svarene er vist. # Medlemsstater, hvor valgdeltagelse er tvungen. *Foreligger ikke, og forskellen kan derfor ikke beregnes. ODe yngste respondenter anfører ikke så ofte, at deres stemme ikke ændrer noget som årsag til at undlade at stemme (12 % i forhold til 17 % i EU i gennemsnit). Dette er tilfældet i 18 medlemsstater, primært i Estland (-12 procentpoint), Polen (-11), Slovakiet, Litauen og Tyskland (-9 i alle tre lande). Men i fem medlemsstater anføres dette hyppigere af den yngste gruppe end det nationale gennemsnit, særlig i Italien (+7 procentpoint), Bulgarien og Frankrig (begge +3). 30/43

31 Q4b. Hvad er de væsentligste årsager til, at du IKKE stemte ved det seneste valg til Europa- Parlamentet? Fordelt på medlemsstat for aldersgruppen år. VED IKKE MEGET OM EU/EP ELLER VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I ALT Forskel MT 4 % 19 % +15 FI 10 % 23 % +13 LU# 5 % 14 % +9 EE 4 % 12 % +8 NL 15 % 22 % +7 CY 13 % 19 % +6 PT 7 % 12 % +5 DK 11 % 14 % +3 IT 11 % 14 % +3 SI 5 % 7 % +2 HU 6 % 7 % +1 IE 5 % 6 % +1 AT 17 % 17 % = RO 4 % 4 % = DE 14 % 13 % -1 EU % 9 % -1 FR 16 % 14 % -2 CZ 8 % 6 % -2 UK 11 % 9 % -2 BE# 6 % 3 % -3 ES 8 % 5 % -3 LV 6 % 3 % -3 BG 5 % 2 % -3 LT 6 % 2 % -4 SK 8 % 4 % -4 PL 6 % 1 % -5 SE 20 % 10 % -10 EL 2 % - * NB: Respondenter, som anførte, at de ikke havde stemt ved valget til Europa-Parlamentet, blev stillet dette spørgsmål. Højst tre svar muligt. Summen af svarene er vist. # Medlemsstater, hvor valgdeltagelse er tvungen. *Foreligger ikke, og forskellen kan derfor ikke beregnes. Når de bliver spurgt om de væsentligste årsager til, at de ikke stemte, er der en større andel af de yngste respondenter, der anfører manglende kendskab til EU, Europa-Parlamentet eller valget til Europa-Parlamentet, end det nationale gennemsnit i 12 medlemsstater. Forskellen er størst i Malta (+15 procentpoint), Finland (+13) og Luxembourg (+9). Derimod er der i 12 medlemsstater en lavere andel af dette svar i aldersgruppen år end i landet som helhed, men forskellene er mindre end i den anden ende af skalaen. De største forskelle findes i Sverige (-10 procentpoint), Polen (-5), Slovakiet og Litauen (-4). 31/43