Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Transkript

1 Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i Børnefamiliehuset Familier med børn i alderen (23) år - forankret på Tinghøj. Såfremt der er børn inden for begge målgrupper, aftales mellem Børnefamiliehuset og Tinghøj, hvorfra indsatsen iværksættes. Formålet er, at familier med børn og unge i udsatte positioner, får tilbudt en individuel og helhedsorienteret familie indsats. Foranstaltningen skal være formålstjenlig, effektiv og fastholde og ansvarliggøre forældre, børn og unge i løsning af egne problemer med udgangspunkt i deres ressourcer og potentiale. Indsatsen kan enten være: 1) Udviklende 2) Kompenserende. Helhedsorienteret familie indsats er mere omfattende end forebyggende foranstaltninger. Målgruppe: Helhedsorienteret familie indsats er en ressourcekrævende indsats, der iværksættes når der vurderes at indsatsen kan sikre udvikling og trivsel så en døgnanbringelse undgås. Indsatsen kan både være udviklende eller kompenserende. Ydelsen tilbydes til: Børn/unge og deres familier, hvor bekymringen for barnet er på 4 a og 4 b på børnelinealen. Barnet er over 3 år. Der ikke findes andre muligheder, der kan afhjælpe barnets/den unges mistrivsel. Barnet/den unges netværk ikke alene kan løse barnets/den unges problemer. Der er begrundet formodning om, at formålet med indsatsen kan opnås. Det betyder, at der i vurderingen af indsatsen er lagt vægt på, hvad der med størst sandsynlighed sikrer barnet/den unges sundhed og udvikling. Vurderingen er i forhold til om der skal iværksættes døgnanbringelse, eller fortsat ophold i hjemmet med relevant massiv indsats, som alternativ til anbringelse. 1

2 Familien, barnet/den unge er motiveret for indsatsen. Kendetegn for barnet/den unge kan være: Dårlig psykisk eller fysisk helbred. Manglende fysisk omsorg. Oplever psykisk vold i familien. Uhensigtsmæssig udad- eller indad-reagerende adfærd. Meget dårlig socialt fungerende. Spiseforstyrrelser i form af over- eller undervægt. Dårlig eller sporadisk skolegang. Kriminalitetstruet. Projekt alternativ til anbringelse er ikke aktuelt, når der er tale om: Massivt behandlingsbehov, der ikke kan tilgodeses i hjemmet, uanset støtteforanstaltninger. Livstruende spiseforstyrrelse. Fysisk /psykisk eller seksuelle overgreb, hvor det vurderes, at barnet ikke kan beskyttes i hjemmet. Kendetegn for forældrene kan være: Det er/kan være forældre, hvor der ikke skønnes at være et stort udviklingspotentiale, men hvor det er vurderet, at der er tilstrækkelig grad af tilknytning til at barnets/den unges følelsesmæssige udvikling kan tilgodeses. Svære psykosociale belastningsfaktorer. Manglende sociale kompetencer. Svag begavelse. Autoritært forældreskab. Manglende evne til at tage ansvar og sætte rammer og struktur. Manglende evne til at tilsidesætte egne behov. Selv omsorgssvigtet. Social isolation svagt eller intet netværk. Psykisk sygdom hos en eller begge forældre. Dog særlig opmærksomhed på evne til tilknytning og relation. Problemer med alkohol eller stoffer, men er motiveret for behandling og har evne til tilknytning. Det pointeres, at det forudsættes at det ikke er alle ovenstående belastningsfaktorer, der er til stede i familien for at det er forsvarligt at iværksætte projekt alternativ til anbringelse. Hvornår er projekt alternativ til anbringelse ikke aktuel? Hvis det vurderes at der ingen, eller meget ringe evne til tilknytning hos 2

3 forældrene. Hvis en eller begge forældre lider af psykisk sygdom af en karakter, hvor der skønnes at være risiko for reaktioner, der kan være til fare for barnet. Hvis forældrene er i misbrug og ikke ønsker at indgå i/eller kan profitere af behandlingsforløb. Leverandør: Metode: Indsatsen indeholder en koordinerende funktion for alle medlemmer af familien, sådan at familiekoordinatoren overtager rollen, som den person, der har kontakten til samarbejdspartnere i forhold til indsatsdelen/udførelsen ud fra indsatsplanen. Metoden i familien vil tage udgangspunkt i Selvværd og sammenhæng. Socialrådgiver indkalder til helhedsorienteret faglig drøftelse, her sættes rammen for indsatsen. Deltagere: socialrådgiver, leder helhedsorienteret indsats /Tinghøj, leder Børnefamiliehuset, leder sundhedspleje, afsnitschef afsnit for børn, faglig koordinator afsnit for børn og afsnitchef for unge. Socialrådgiver indkalder til opstartsmøde hvor familien og helhedsorienteret familieindsats deltager. Helhedsorienteret familieindsats tager møde med familien, hvor der udarbejdes en indsatsplan i.f.t. handleplanen. Indsatsen vil være af længerevarende kompenserende og/eller supplerende karakter, for dermed at give barnet rimelige opvækstbetingelser. Indsatsen vil altid tilkoble familiebehandling fra dagbehandlingsinstitution med henblik på at udvikle en tryg tilknytning mellem barn og forældre. Når der ikke længere er grundlag for helhedsorienteret familieindsats overgår barn/ familie til forebyggende foranstaltninger. Den kompenserende indsats kan antage en række forskellige former. Det kan dreje sig om praktisk pædagogisk bistand, dag og døgnaflastning mv. Der kan kreativt og fleksibelt iværksættes støtte fra en række forskellige tilbud fra det offentlige, kombineret med frivillige tilbud. Kombination af metoder er: - Tilpasset den enkelte familie/ barn - Fokus på hele familiens netværk - Fleksibel adgang til personale 3

4 Indsatsen i familien sker ud fra et helhedssyn. Det betyder, at der ikke kan visiteres enkeltmedlemmer (dvs. børn) i en familie. Samarbejdet er ud fra den gældende handleplan på barnet/familien, og samarbejdet mellem socialrådgiver og Helhedsorienteret familieindsats/ Børnefamiliehuset, skal fra starten baseres på konkrete klare aftaler om rollefordeling. Projektet er helhedsorienteret, og der skal således sikres samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger. Det forventes, at projektet i høj grad vil involvere både børn- og ungeforvaltning og arbejdsmarkedscentret. Visitation og opfølgning: Socialrådgiver i Familierådgivningen indstiller barnet og forældrene til indsatsen ud fra en konkret, individuel vurdering af barnets og familiens vanskeligheder og behov. Socialrådgiveren indkalder til helhedsorienteret faglig drøftelse med leder helhedsorienteret indsats/tinghøj, leder Børnefamiliehuset, afsnit chef afsnit for børn og afsnitschef for unge Socialrådgiver har ansvar for at indsatsen løbende følges op og koordineres, og at indsatsen hurtigt ændres, såfremt den ikke lever op til målene, eller nedjusteres, såfremt det skønnes at formålet kan opnås med mindre omfattende indsats. Opfølgning første gang efter 1 måned og efterfølgende hver 3. måned. Serviceniveau: Formålet med indsatsen er, at børn og unge ikke anbringes uden for hjemmet, såfremt problemet med en målrettet og massiv indsats kan løses i hjemmet. Der vil være fokus på indsatsen, således at den løbende reguleres op eller ned efter behovet i familien. Succeskriteriet er, at familier med børn og unge i åbenbar risiko for at lide skade på sundhed og udvikling hjælpes, og at det på sigt betyder, at hjælpen kan overgå til mindre omfattende foranstaltning, samt at børnene/de unge sikres skolegang og uddannelse, så de kan blive selvforsørgende. For andre familier med børn og unge i risiko, vil indsatsen være kompenserende over en årrække, eller barndommen ud. Succeskriteriet er det samme, at børnene/de unge får uddannelse og bliver selvforsørgende. 4

5 Evaluering: Opfølgning i forhold til lovgivningen, bl.a. ved: Evaluering 2 gange årligt. Afsnit chef indkalder. Der anvendes FIT som evalueringsredskab i alle sager. Der føres statistik over i hvilken grad sagerne løses og om de går op eller ned af indsatstrappen 5