Persondata i forsyningssektoren. Energiretsseminar Hotel Hesselet, Nyborg marts 2018

Transkript

1 Persondata i forsyningssektoren Energiretsseminar Hotel Hesselet, Nyborg marts 2018 Bent Ole Gram Mortensen 2018

2 Kommunen Forsyningsvirksomheder 2 JURIDISK INSTITUT

3 Dagsorden Baggrund for interessen for persondata Persondataretten generelt Om personoplysninger Om hjemmelskravet Lovfæstet Samtykke L68, 5, stk. 3 Grundlæggende behandlingsprincipper, især dataminimering

4 Giv mig dine målerdata, og jeg skal fortælle dig, hvem du er Bent Ole Gram Mortensen

5 18. november 2016 Mange modsatrettede hensyn Statens/kommun ers interesse i at kunne drive forsyningspolitik (effektivitet, miljø og forsyningssikkerhed) Forbruger- og borgerrettigheder (privacy) Effektivitet i forsyningsvirksomheds arbejdsopgaver (forsyningssikkerhed) Problemer Privacy kommunen som dyneløfter Data giver mulighed for at afdække beboernes livsrytme, herunder hvornår boligen er tom, kan få oplysninger om elektrisk udstyr (tilbud på et nyt køleskab), myndighedskontrol, beboelse Hjemmel behandling kun for konkrete formål Udlevering Dataminimering Mulighed for databehandling under betrykkende former Det indre datamarked i EU Datasikkerhed (hacking) JURIDISK INSTITUT

6 18. november 2016 ECHR art. 8 (bek. 423/1996) Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. JURIDISK INSTITUT

7 Hvorfor er persondata i forsyningsvirksomheder interessant Det helt aktuelle: Persondataforordningen Nye forpligtelser Store bøder Det der har været aktuelt i en periode: Udrulning af digitale målere Stigende behov for smart grid-løsninger

8 18. november 2016 Og data er vigtige i forsyningsvirksomhederne Databehovet i forsyningsvirksomhederne er stort og udvikler sig konstant! Smart grids intelligente net (EU mål) Digitale målere kan bidrage til at måle nettets belastning og sikre automatisk aflæsning (telemetering) samt fjernafbrydelighed (nettets balance og restance) Optimere energiudnyttelse (effektivitet) og bidrage til løsning af klimaudfordring Udmøntning af kommunal energipolitik (energidata, miljødata og geodata) Forbedret afregning Forsyningsvirksomhederne er uløseligt forbundet til data og med smart grids in mente meget vide muligheder for (på baggrund af data) at påvirke forbrugerene (borgerne). Og husk hele digitaliseringsdagsordenen JURIDISK INSTITUT

9 18. november 2016 Digitale målere Muliggør aflæsning med korte intervaller helt ned til realtidsaflæsning Løbende forbrugsovervågning (afdække fejl) Bedre og billigere fakturering Fjernafbrydelighed Dimensionering og drift af net Profilering af slutbruger (forbrugsmønstre, daglige rutiner, aktiviteter og livsstil) JURIDISK INSTITUT

10 18. november 2016 Forsyningslove og fjernaflæsning Elforsyning Bek. 1358/2013 Installationspligt inden udgang af 2020 Naturgasforsyning Ikke til hinder for fjernaflæsning Ingen installetionspligt JURIDISK INSTITUT

11 18. november 2016 Forsyningslove og fjernaflæsning II Vand: Bek. 525/1996 individuelle målere Ikke til hinder for fjernaflæsning, MAD Varme: Fjernaflæsning skal have basis i aftale samt være rimelig, Energitilsynet udtalelse af om fjernaflæsning af energimålere på forespørgsel af Kamstrup A/S, j.nr. 3/ Mulighed for at undgå fjernaflæsning (mod gebyr) Ingen videregivelse Adgang til målinger og indsigelsesret JURIDISK INSTITUT

12 18. november 2016 Men en digital måler er også En del af IoT i lighed med f.eks. legetøj og wearables (ure og tøj) der efterhånden bliver koblet på internettet De indsamler persondata De kan benyttes til offentlig overvågning De kan hackes Aflures (forfølgelse, indbrud og afpresning) Shanghajes (afpresning) Afbryde energiforsyningen (sabotage, terror, cyperangreb) JURIDISK INSTITUT

13 19. april 2017 Hvorfor interesserer EU sig for persondataret? EU: Internettet og de digitale teknologier er ved at transformere vores verden - uanset hvor vi arbejder, eller hvad vi beskæftiger os med. 81 % af europæerne føler, at de ikke har fuld kontrol over deres personoplysninger online (Eurobarometer, 2015) Et stort flertal af europæere (69 %) vil gerne have mulighed for at afgive deres udtrykkelige bekræftelse forud for, at deres personoplysninger indsamles og behandles (Eurobarometer, 2015.) Kun 24 % af europæerne har tillid til internetvirksomheder som søgemaskiner, sociale netværkssider og tjenester. Kilde: EU factsheet : The EU Data Protection Reform and Big Data, 17. januar 2017 JURIDISK INSTITUT

14 18. november 2016 Og på den anden side Det indre digitale marked Forventes at bidrage med 415 mia. euro om året til vores økonomi og skabe hundredtusindvis af nye job Strategi i tre søjler JURIDISK INSTITUT

15 Kommissionens planer - Søjle III Fremsætte forslag om et "europæisk initiativ om frit dataflow", som skal fremme datas fri bevægelighed i Den Europæiske Union. Nogle gange begrænses nye tjenester som følge af datas placering eller muligheden for at få adgang til dem, og disse begrænsninger har ofte intet med beskyttelse af personoplysninger at gøre. Det nye initiativ skal forhindre unødvendige begrænsninger og på den måde anspore til innovation. Kommissionen vil også søsætte et europæisk cloud computing-initiativ, som skal omfatte certificering af skytjenester, muligheden for at skifte udbyder af skytjenester og en "forskningssky" (eller research cloud) Fastlægge prioriteter for standarder og interoperabilitet på områder, der er kritiske for det digitale indre marked, som f.eks. e-sundhed, trafikplanlægning og energi (intelligent måling)

16 Persondataretlig historik Registerlovene ( ) Persondatadirektivet Direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger Persondataloven (429/2000) trådte i kraft 1. juli 2000 stadig gældende Databeskyttelsesforordningen (GDPR) Forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.vedtaget 16. april 2016 Umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne fra 25. maj 2018 sammen med øvrig/følgelovgivning 173 betragtninger og 99 artikler Dansk betænkning og lovforslag om følgelovgivning sommer 2017 (L68) Og det haster da slet ikke med at få det på plads 19. april (Høring i Retsudvalget, 1. marts 2018) JURIDISK INSTITUT

17 Forordningen Art. 29- gruppens guidelines Status i Danmark Gældende persondata lov (og bagvedliggende direktiv) DK betænkning nr JM s vejledni nger Persondatabeskyttelses -loven (forslag)

18 18. november 2016 Databeskyttelsesforordningen Regulerer dataansvarliges ret til at behandle personoplysninger og sætter rammer for, hvordan behandlingen må foregå Regulerer ikke dataansvarliges pligt til at behandle personoplysninger JURIDISK INSTITUT

19 Personoplysninger skal bruges på en civiliseret måde Man skal have en god grund Et legitimt formål og konkret hjemmel til at gøre det. Bestemmes det i national ret, at en oplysning skal behandles, så er det retlige grundlag til stede (behandlingsbetingelse opfyldt) Man må hverken luske eller rode Man skal være åben om, hvad man gør med folks oplysninger og man skal være klar over, hvad man har liggende (gennemsigtighed) Man skal opføre sig ansvarligt og troværdigt Skabe den tillid, der er nødvendig for at skabe det digitale indre marked! Sikkerhed og awareness!

20 Blot en del af gældende ret Persondatadirektivet/- forordningen/persondataloven/databeskyttelsesloven in spe Generelle offentligretlige regler Menneskerettighedskonventionen, art. 8(1) Retten til privatliv og familieliv Forsyningslovgivningen Eldirektivet og naturgasdirektivet anbefaler smart metering, + Task Force on Smart Grids Derudover må man ikke glemme Datasikkerhed/Forsyningskritiske data Ikke bare et spørgsmål, om man må behandle data, men også hvordan man gør det 18. november JURIDISK INSTITUT

21 Formålsbestemmelsen GDPR Artikel 1 Genstand og formål 1. I denne forordning fastsættes regler om (1) beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og (2) regler om fri udveksling af personoplysninger. 2. Denne forordning beskytter fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger. 3. Den frie udveksling af personoplysninger i Unionen må hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

22 18. november 2016 Data i forsyningsvirksomheder Kundedata (navn, adresse, cpr-nr., tlf.nr., målernr. o.lign) Kan været civilstand Økonomiske forhold Forbrugsdata Aktuelle og historiske forbrug på målerne Data fra tidligere målere/målinger? Personaledata mv., som alle har, kan indeholde lidt af hvert Persondata: Forstås bredt, også forsyningsdata, selv om disse ikke nødvendigvis relaterer sig til en person men en flerhed af personer (en husholdning) Skab overblik: Dansk energis vejledning, s. 4 eller brug en GDPR-konsulent Husk de gemte data: F.eks. i mailprogrammer, på harddiske JURIDISK INSTITUT

23 Personoplysninger Artikel 4, nr. 1»Personoplysninger«: enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«) Alle informationer Objektive som subjektive Korrekt eller urigtig Alle fysiske men ikke juridiske personer (GDPR betragtning 14) Døde kun hvis bestemmes nationalt Også børn, men grænsen bliver sandsynligvis sænket fra de nuværende 15 år (GDPR art. 8, stk. 1) til 13 år (L68 6, stk. 2)

24 Identificerbar? Artikel 4, nr. 1 (forsat): ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet - Også hvis kun er særlig kreds, der kan identificere - Kan hvile på en sandsynlig formodning - Alle midler tages i betragtning, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse af den dataansvarlige eller en anden person til direkte eller indirekte at identificere, herunder udpege, den pågældende, jf. forordningens betragtning Dog ikke hvis ekstraordinært store udgifter eller tidskrævende (ressourcebegrænsning) - Pseudonymisering ændrer ej ved, at der kan ske indentifikation, jf. bl.a. forordningens betragtning 26.

25 25 Personoplysninger Bredt defineret i forordningen! Eksempler: Fysiske, fysiologiske, psykiske økonomiske, kulturelle, sociale, foto, video, fingeraftryk, genetiske data (f.eks. DNA) og data som kan gøres identificerbare i kraft af Big Data og mulighed for at sammenholde med andre data ALT hvad der kan føres tilbage eller henføres til data! personen! Er oplysninger om gas-,varme-, vand- og elforbrug personoplysninger? Ja og de er endvidere ofte knyttet op på kundedata (navn, adr. cpr mv.)

26 GDPR art. 9, stk. 1 (følsomme oplysninger) Som hovedregel forbudt at behandle personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering Omfatter ikke klassiske forsyningsdata

27 De følsomme persondata Er de lidt skæve oplysninger, f.eks. En forbruger anfører helbredsoplysninger i , der måske ikke slettes Oplysninger om inddragelse af politi eller kommune ved afbrydelse Bent Ole Gram Mortensen

28 (Følsomme) persondata sammenfatning Elmålerdata er persondata (personhenførbare) Elmålerdata er ikke følsomme Andre data kun hvis de falder ind under GDPR art. 9 Elmålerdata må ikke videregives uden hjemmel GDPR art. 6, stk. 1 F.eks. samtykke F.eks. lovhjemmel (EFL 20, stk. 1, nr. 4 og 22, stk. 1, nr. 2 og stk. 3) Bek. efter kommende databeskyttelseslov 5, stk. 3 Bent Ole Gram Mortensen

29 Behandlingsbetingelser for ordinære oplysninger Private (Utvetydigt) samtykke Nødvendigt for kontrakt Retlig forpligtelse* Nødvendig for fysisk persons vitale interesser Samfundsopgave eller offentlig myndighedsudøvelse* Interesseafvejning Offentlige (Utvetydigt) samtykke Nødvendigt for kontrakt Retlig forpligtelse* Nødvendig for fysisk persons vitale interesser Samfundsopgave eller offentlig myndighedsudøvelse* *Nationale bestemmelser, der: Fastlægger pligt til behandling skal også fastlægge formål med behandling af oplysninger, jf. artikel 6, stk. 3 Fastlægger opgave i samfundets interesse eller myndighedsudøvelse skal også fastlægge formål og det skal være sikkert, at behandlingen er nødvendig for opgaverne

30 Definition af samtykke Artikel 4, nr. 11:»samtykke«fra den registrerede: enhver frivillig (1), specifik (2), informeret (3) og utvetydig (4) viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling Persondatalovens udtrykkelige samtykke: At samtykket skal være udtrykkeligt betyder, at der ikke kan indhentes et stiltiende eller indirekte samtykke. Der ligger ikke heri et egentlig krav om skriftlighed, men da bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke, der opfylder lovens krav, påhviler den dataansvarlige, kan det anbefales, at et samtykke afgives skriftligt.

31 Definition: Utvetydig viljestilkendegivelse form for signal, som er tilstrækkeligt klart til, at det markerer den registreredes vilje, og er forståeligt for den dataansvarlige. Ikke udtrykkelig (persondatalovs 6, nr. 1, men cfr. direktivets artikel 7, litra a) Udsagn og handlinger, der tydeligt tilkendegiver accept, jf. betragtning 43. Mulige eksempler: Ibrugtagning af medlemskort med forudgående information, jf. Datatilsynets journalnummer (FDB og Coop) Oplyse kontaktinfo med henblik på at blive kontaktet Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at et barn, der er i stand til selv at søge støtte, rådgivning og bisidning hos Børns Vilkår og i den forbindelse selv afgiver oplysninger, som udgangspunkt normalt også gyldigt kan samtykke til den omhandlede databehandling, se Datatilsynets journalnummer (Børns vilkår)

32 Artikel 7: Betingelser for samtykke 1. Hvis behandling er baseret på samtykke, skal den dataansvarlige kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger. 2. Hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog. Enhver del af en sådan erklæring, som udgør en overtrædelse af denne forordning, er ikke bindende. 3. Den registrerede har til enhver tid ret til at trække sit samtykke tilbage. Tilbagetrækning af samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækningen. Inden der gives samtykke, skal den registrerede oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage. Det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage som at give det. 4. Pas på med samtykkeerklæringer i leveringsbetingelser mv. 5. Hvor det er frivilligt at indgå en aftale med hvilken elhandler, man nu ønsker (en aftale skal indgås, jf. EFL 6, stk. 1), hvor frivilligt er så den underliggende aftale (tilslutningsbestemmelserne) med et netselskab, der i sin natur er et naturligt monopol? 6. Netvirksomhedernes tilslutningsbestemmelser mv. skal overholde bl.a. rimelighedskravet i EFL 6, stk. 4.

33 Om L68 5, stk. 3 Uanset stk. 1 og 2 kan vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren og inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte nærmere regler om, at personoplysninger af offentlige myndigheder må viderebehandles til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed.

34 En omstridt bestemmelse Næppe nogen begrænsning i, hvor de personoplysninger kan komme fra Kan formodentlig i en bekendtgørelse pålægge kommercielle, forbrugerejede eller selskabsgjorte forsyningsvirksomheder at udlevere forbrugsmålinger til kommuner til brug for kontrol af grundlaget for udbetaling af offentlige ydelser (er der flyttet en kæreste ind)

35 Formålsbestemthed Forslaget til 5, stk. 3 bliver en hjemmel til undtagelse fra princippet om formålsbestemthed Hjemlen hentes uden om forsyningslovene og måske uden om stående politiske udvalg Og uden den politiske debat, der kendetegner vedtagelse af en lovhjemmel i Folketinget Link til høring i retsudvalget reu/tv.4340.aspx?as=1#player

36 Eksempel fra CPR-loven, 10, stk En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger: 3) Oplysninger fra. forsyningsselskaber, med henblik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol. Bestemmelsen bliver ofte anvendt ift. forsyningsvirksomheder Bruges i praksis også ved dyneløfter-sager til afklaring af samlivsforhold 18. november JURIDISK INSTITUT

37 GDPR art. 5: Grundlæggende behandlingsprincipper Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed Formålsbegrænsning Dataminimering Rigtighed Opbevaringsbegrænsning Integritet og fortrolighed Ansvarlighed (dokumentationskrav) Bent Ole Gram Mortensen

38 Om dataminimering Proportionalitetsbetragtning: tilstrækkelige, relevante og begrænset til det nødvendige Hvor ofte er det nødvendigt at aflæse elmåleren? Til hvilket formål (som skal være hjemlet) Er hjemlen klart i så henseende? Intet offentligretligt loft over antal målinger? Men DataHub tilbyder ned til 15-minutters målinger Bent Ole Gram Mortensen

39 Den registreredes særlige rettigheder Ret til indsigt (artikel 15) Ret til berigtigelse (artikel 16) Ret til at blive glemt (artikel 17) Dataansvarlige skal give enhver oplysning i kortfattet, let forståeligt, klart og enkelt sprog Ret til begrænsning af behandling (artikel 18) Ret til dataportabilitet (artikel 20) Ret til indsigelse mod behandling (artikel 21) Indenfor 40 dage Uden gebyr

40 Tak for opmærksomheden Bent Ole Gram Mortensen Professor, cand.jur., Ph.D. Syddansk Universitet Juridisk Institut Campusvej Odense M Tlf (direkte) Fax bom@sam.sdu.dk