Strategiplan. Visioner for Taastrup Realskole
|
|
- Jonathan Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategiplan Visioner for Taastrup Realskole
2 Indholdsfortegnelse Visions og handleplan Visions og handleplan Formål... 3 Mål overordnet... 3 Elevtal og elevsammensætning... 3 Fagligt... 4 Mål:... 8 Socialt Mål: Skolens placering i lokalområdet Økonomi Mål: Skolens værdigrundlag Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål Formål: Samarbejde Formål: Faglighed Formål: Ansvarlighed Formål: Kulturel udvikling (Traditioner) Formål: Personlig udvikling Formål: Trivsel Taastrup Realskole er en velfungerende privatskole, der ønsker at fremtidssikre sin rolle, funktion og omdømme til at møde fremtidens udfordringer i skoleverdenen. Med en ny strategiplan ønsker skolen at udvikle og styrke de indsatsområder, der kan være med til at gøre en positiv forskel. Dette er en målrettet, men samtidig velovervejet strategiplan, der forsigtigt implementeres med respekt for skolens traditioner og historie. Strategiplanen er blevet til i et tæt samarbejde imellem skolens bestyrelse, ledelse, lærere og pædagoger. Visionerne strækker sig over en ti-årig periode, hvor vi alle arbejder hen imod et fælles mål, men tilretter naturligvis undervejs så det hele tiden giver mening for elever og personale. Hvis vi fortsat vil være en attraktiv skole for både elever, lærere og forældre, så gælder det om at sikre udvikling og forandring mens tid er. Det nytter ikke bare at gøre, som man altid har gjort. Formål At få konkretiseret præcist i hvilken retning Taastrup Realskole ønskes udviklet de næste 10 år. At få opsat nogle helt konkrete mål, der skal arbejdes imod de næste 10 år. At få nedfældet skolens vision og handlingsplan kort og konkret. At få skabt en attraktiv arbejdsplads med mål, trivsel og udvikling. At skabe et udgangspunkt for skolens kommunikation med forældre og lokalområdet. Mål overordnet Taastrup Realskole skal være en arbejdsplads i trivsel, hvilket skal kunne ses på en trivselsmåling blandt personalet. Taastrup Realskole skal have fyldte klasser minimum 98,5% pr. 5. september. Taastrup Realskole skal ligge i top 2 i kommunen omkring afgangselevers gennemsnit efter 9. klasse. Elevtal og elevsammensætning Der er i gennemsnit 23 elever i hver klasse. Skolen er tresporet fra klasse og firesporet fra klasse, desuden tilbyder skolen 10. klasse. Det er målet, at skolen har min. 705 elever. SFO en skal have 276 børn. Det er skolens mål, at elevsammensætningen er en afspejling af den almindelige lokalbefolkning. Udgiver: Taastrup Realskole 2017 Redaktion: Kennet Halgren Layout: Lars Chr. Hartig 2 3
3 Fagligt Mål: 1. Undervisning i engelsk fra 0. klasse. 2. Undervisning i tysk og fransk i 5. klasse. 3. Tilbud om tysk eller fransk fra 6. klasse. 4. Der udarbejdes en læsepolitik for skolen, som sikrer at alle ansatte, elever og forældre ved hvad skolens læsepolitik er, og man ved hvordan der arbejdes med læsning i alle fag. 5. Naturfagene styrkes i forhold til naturfagsprøven, og samlæses igennem overbygningen, således at naturfagsprøven er en naturlig afslutning. 6. Der udarbejdes elevplaner for alle elever på Taastrup Realskole, som udgangspunkt for skole-hjem samtalen. Elevplanerne udarbejdes og indføres gradvist på de forskellige trin, i en form der tilpasses alder og udvikling for eleverne. 7. Taastrup Realskole indfører førskole fra april måned 2018, med det mål at klargøre kommende elever pædagogisk og sikre skoleparatheden. 8. Der udarbejdes en kompetenceplan for skolens personale, hvor især brugen af IT vægtes højt. 9. Som ansat på Taastrup Realskole forpligter man sig til minimum en praktikperiode hvert fjerde år på en anden skole, på en anden uddannelsesinstitution eller via et tværfagligt projekt med andre interessenter end egne kollegaer. 10. På Taastrup Realskole er der hvert år flere perioder uden skema, hvor tværfaglighed, projektundervisning og udtryksformer er i fokus. Dette med udgangspunkt i elevens tværfaglige dannelsesmål. Hver tredje år er der et tværfagligt projekt der inkluderer størstedelen af skolens elever. 11. På Taastrup Realskole er der et aktivt, demokratisk arbejdende elevråd. Taastrup Realskole har historisk altid lagt vægt på, at eleverne har opnået en god indlæring af de helt basale fag som dansk og matematik, sprogfag samt naturvidenskabelige fag. Disse kernefag skal fortsat være højt prioriteret i den daglige skolegang. Den tidlige sprogindlæring tager udgangspunkt i engelsk fra 0. klasse og tysk fra 5. klasse. Skolen tilbyder derudover fransk 1 lektion ugentligt i 5. klasse, for at give eleverne et grundlag at vælge 2. fremmedsprog ud fra i 6. klasse. Derudover er der mulighed for at vælge fransk eller spansk som valgfag fra 7. klasse på grundlæggende niveau. Den gode sprogindlæring, både i dansk og fremmedsprog, skal være et klart kendetegn ved skolen. Gode læse- og skrivekompetencer er afgørende for barnets mulighed for at tilegne sig læring. Derfor vil skolen have et særligt fokus på at udvikle elevernes læse- og skrivekompetencer på tværs af alle fag. Skolen vil i perioder afprøve forskellige metoder og tilgange for at arbejde med de nævnte kompetencer. Taastrup Realskole følger Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal i de enkelte fag. I forhold til nuværende timetal, påtænkes følgende ændringer for kommende skoleår: På 0. årgang indføres 1 lektion musik/rytmik om ugen. Timen læses af musiklærer og 0. klasse leder. På 1. årgang opjusteres der så der vil være 2 deletimer i dansk og 2 deletimer i matematik, med det krav at klassen deles efter opgaver og ikke i statiske hold, der gælder for hele skoleåret. Ressourcetimer som er kendt fra skoleåret 2016/2017 fjernes i næste skoleår, og rykkes til 3. årgang i stedet. På 2. årgang fastholdes antallet af deletimer. På 3. årgang tilføres en ekstra musiklektion, ligesom der tilføres to ressourcetimer, til fordybelse og faglig udvikling. På 4. årgang tilføres en musiklektion mere, og engelsk opgraderes fra 2 til 3 lektioner ugentligt. Idræt på 4. årgang ændres til svømning hele året, hvor alle tre 4. klasser undervises samtidig. Svømmeundervisningen foretages af livreddere i Taastrup svømmehal, og den didaktiske del sørger Taastrup Realskoles lærere og pædagoger for. På 5. årgang indføres to tysklektioner og 1 fransklektion for alle elever, for at give eleverne et oplyst grundlag at vælge fremmedsprog ud fra i 6. klasse. På 6. årgang indføres musik i 2 lektioner som parallellægges med madkundskab. Derudover indføres håndværk og design i 2 lektioner som udvikling af kendskabet til arbejde med forskellige materialer. På 7. årgang indføres valgfagsblok på 2 lektioner som sammenlægges på årgang på blandede hold. Valgfagene vil være halvårlige. Sløjd og madkundskab afskaffes som obligatoriske fag og lægges ind under valgfagsblokken På 8. årgang indføres valgfagsblok på 2 lektioner På 9. årgang indføres valgfagsblok på 2 lektioner Valgfagseksempler: Madkundskab Musik Sløjd Fransk Science Digital dannelse Spansk Selvforsvar/idræt/anden bevægelse Psykologi/personlig udvikling Innovation Drama Journalistik Forfatterkursus Junior livredderkursus/bay Watch På 7. og 8. årgang (9. årgang på sigt) konverteres engelskundervisningen til Cambridge IGCSE niveau. Dette betyder at engelskundervisningen båndlægges til at køre samtidig på hele årgangen, så der vil være et hold der undervises på IGCSE niveau. Dette medfører en ekstra prøve i forbindelse med afgangsprøverne efter 9. klasse, som udløser et særligt diplom. Til at starte med indføres faget som English 4 5
4 as a Second Language, men kan på sigt udvides til Global Perspectives, German og lignende. Naturfagligt ønsker skolen, at det faglige arbejde i de naturvidenskabelige fag sker tværfagligt i en læseplan udarbejdet af det respektive fagråd, med udgangspunkt i naturfagsprøvens formål efter 9. klasse. Taastrup Realskoles elever får karakterer fra 5. klasse, det er både standpunkt og arbejdsindsatsen man vurderes på. Derudover vil vi indføre årsprøver fra 6. klasse, efter en nærmere udarbejdet plan. Elever i 9.og 10. klasse vil tage ministeriets afgangsprøver. Taastrup Realskole tilbyder to skole-hjem samtaler årligt. I forbindelse hermed evalueres alle elever årligt via elevplaner, som danner udgangspunkt for elever og forældre til den første skole-hjem samtale i et skoleår. Her dannes aftaler for det kommende skoleår, og disse evalueres hen imod slutningen af skoleåret. Struktur og skemaer for deltagelse i skole-hjemsamtalerne, vil en arbejdsgruppe udvikle på i kommende skoleår. Specialundervisningslærere kan deltage efter behov og aftale med klasselærerne Inden samtalerne udfærdiges elevplaner, der tager udgangspunkt i elevernes standpunkter, og disse udgives til hjemmene så der er mulighed for at kommentere på elevplanerne online, inden samtalen. Elevplaner skal forstås som Taastrup Realskoles bud på hvad en elevplan indeholder. På Taastrup Realskole skal tingene give mening for at vi gør det. En elevplan skal inddrage den enkelte elev, således at eleven opnår ejerskab til sin uddannelse og sin udvikling. Elevplanen skal gennemgås hjemme med forældre og på skolen til en samtale, så man i fællesskab får sat den rigtige retning. Elevplaner vil være ens på den enkelte årgang, men variere fra årgang til årgang, så fokus rettes de rette steder. På Taastrup Realskole vil et udvalg konstruere og designe elevplaner til fælles brug. De kreative fag og deres kernefaglighed skal styrkes således, at der skabes en mere ligelig vægtbalance mellem de boglige fag og de kreative fag. Skolen indlægger perioder i løbet af skoleåret, hvor der arbejdes koncentreret med kreative emner og metoder. Det kreative element i undervisningen skal vægtes i den daglige undervisning i alle fag, men vil være udgangspunktet for projektforløb og/ eller -uger, hvor kreativiteten bruges i udtrykket af fagligheden. Taastrup Realskoles skoletilbud begynder, fra 2018, med en førskoleperiode i tre måneder inden man skal begynde i 0. klasse. Elever i førskoleperioden (april-juni) skal undervises gennem leg, og de skal gøres trygge i forhold til deres kommende skoleliv således, at de er skoleparate i august måned. Ved optagelse i førskolen er der et tæt samarbejde imellem førskolepædagogerne og de afgivende børnehaver i kommunen. Det er vigtigt, at skolen fokuserer på integration af IT i undervisningen og et udvalg arbejder i øjeblikket på en konstruktiv dynamisk IT strategi. IT bruges af alle elever og lærere i alle fag, hvor det er relevant, og hvor det er en hjælp. IT anses for en fuldstændig naturlig del af undervisningen. Elevernes IT-dannelse skal sikres gennem aktiv faglig inddragelse af IT-værktøjer i den daglige undervisning. Dette gælder alle skolens klassetrin. Skolen skal løbende sikre, at IT udstyr og netværk er up-to-date. Skolen vil anvende læringsportaler, og eleverne vil fra 4. klasse arbejde ud fra BYOD-politikken. (Bring your own device) Det vil være skolens politik, at lærernes efteruddannelse bliver prioriteret ud fra dette fokuspunkt. I indskolingen gælder det, at der er en klassepædagog i alle klasser. Klassepædagogen sikrer en tryg binding imellem skole og SFO. Klassepædagogen spiser hver dag frugt med børnene i SFO tiden, og deltager i en skole-hjem samtale årligt. Klassepædagogen deltager i det ugentlige klassemøde. Skolen vil prioritere faguddannelsen af skolens personale. Det er skolens mål, at alle undervisere i kernefagene på sigt bliver linjefagsuddannede eller tilsvarende. Taastrup Realskole arbejder ud fra en timetalsberegning vedtaget i bestyrelsen, hvor eleverne opnår kompetencer og færdigheder på niveau med eleverne i folkeskolen, målt efter de af UVM udstukne Fælles Mål. Vi er en faglig skole med fokus på det kernefaglige. Der findes dog mange veje ind til den faglige kerne. Vi har naturligvis undervisning i skolens vigtige fag: dansk, matematik, sprog, naturvidenskab og lignende. Den faglige kerne skal være på plads. Verden uden for skolen er ikke fagopdelt. Det er vores opgave at sørge for, at eleverne har redskaberne og robustheden til at gå videre i uddannelsessystemet. Derfor skal vi arbejde tværfagligt. Flere gange om året brydes skemaet op. Her kan arbejdes med temaer, som kan belyses fra flere faglige vinkler, eller man kan arbejde med projekter, der øger elevernes fornemmelse af, at de kan bidrage til og ændre ved det samfund, de er en del af medborgerskab. På Taastrup Realskole prioriterer vi den enkeltes mulighed og kompetencer for udvikling. Vi har 6 7
5 dannet talenthold og vi deltager i det nationale felt af Talentcamps. Talent skal ikke kun forstås indenfor de boglige fag. De praktisk/musiske fag skal også prioriteres i forbindelse med talentudvikling. Skolen vil søge et øget samarbejde med den kommunale musikskole, billedskole, idrætsforeninger og de lokale ungdomsuddannelser omkring talentudvikling og videndeling. Alle ansatte undervisere og pædagoger er en del af skolens kompetenceplan, og indgår derfor naturligt i efter og videreuddannelse indenfor de kompetencer skolen ser ud til at få brug for. Derudover skal alle ansatte mindst hvert fjerde år ud og se en anden skoles løsning på en kendt udfordring. Dette for at sikre udvikling og for at holde vanetænkningen i ave for de ansatte på Taastrup Realskole. For at opretholde et godt internt niveau for videndeling og efteruddannelse, forpligter alle medarbejdere sig til som minimum at deltage i et stående udvalg pr. skoleår, udover fagudvalg. Disse udvalg kunne være: Projekt klasse Forældresamarbejdsudvalg Kursusudvalg Elevplaner Trivselsudvalg Pædagogisk udviklingsarbejde Pæd. IT Talentudviklingsudvalg Skøn skole Skolekomedieudvalg Krav til udvalgsarbejde udarbejdes af ledelsen og forelægges lærerrådet. Ved skoleårets start udarbejdes en skitse for årets fokusområder i udvalget, og der lægges en møderække i kalenderen. Ved skoleårets afslutning evalueres skitsen, og der laves en råskitse til næste skoleår. SFO arbejder med børnenes sociale kompetencer. Der skal arbejdes målrettet med inklusion i børnegruppen. Dette arbejde tager blandt andet udgangspunkt i et fokus på krop og bevægelse, men også andre områder kommer på tale. I SFO skal personalet udgøres af en blanding af uddannede og ikke uddannede pædagoger. Skolens SFO er som udgangspunkt lukket dagen efter Kr. Himmelfart samt i dagene op til påske. Omkring dagene i juleferien skal en analysere afdække behovet for åbent i SFO, og den beslutning tages i samråd mellem ledelse og bestyrelse i løbet af sommeren, dog senest med udgangen af juni måned. I SFO skal børnene arbejde på at blive selvstændige individer med respekt for hinanden. Eleverne tager på studietur/minilejr i Danmark i løbet af 3. klasse og 5. klasse. Skolen støtter hver elev med 500 kr. i forbindelse med turen. Forældrene dækker resten af udgiften. Dog således, at forældreandelen ikke overstiger 500 kr. pr. elev i 3. klasse og kr. pr. elev i 5. klasse. Beløbet dækker rejseudgifter, overnatning, forplejning og faglige aktiviteter. Det er tanken at 3. klasse har to overnatninger og 5. klasse har tre overnatninger. I slutningen af 7. klasse tager alle elever på et sprogskoleophold i deres andet fremmedsprog i en uge med hel eller delvis privat indkvartering. Hvis eleverne skal få et forhold til det tyske sprog, skal de have et forhold til landet og de mennesker, der taler sproget. Skolen støtter hver elev med 700 kr. i forbindelse med turen. Forældrene dækker resten af udgiften. Dog således, at forældreandelen ikke overstiger kr. pr. elev. Beløbet dækker rejseudgifter, overnatning, måltider, faglige aktiviteter osv. 9. klasse skal på studietur til en udenlandsk destination. Vi taler studierejser og ikke luksusrejser. Eleverne skal opleve at kunne klare sig på et fremmedsprog, at skulle finde vej, at skulle forberede fx en præsentation af en seværdighed eller særlig begivenhed, der knytter sig til rejsemålet, at kunne finde vej i en fremmed by og så videre. Der skal være lærerstyrede aktiviteter, men der skal også være tid til, at eleverne i grupper laver noget for sig selv, enten det handler om at løse opgaver eller at shoppe. Skolen støtter hver elev med 700 kr. i forbindelse med turen. Forældrene dækker resten af udgiften. Dog således, at forældreandelen ikke overstiger kr. pr. elev. Beløbet dækker rejseudgifter, overnatning, måltider, faglige aktiviteter osv. Klassekassen kan dække dele af forældreandelen eller forøge de økonomiske rammer for studieturen, hvis forældregruppen aftaler dette indbyrdes. Klassekassen bestyres af forældrene alene, således at skolen på intet tidspunkt har ansvar eller kontrol med klassekassens penge. Beløb til dækning af turens omkostninger kan dog stilles til rådighed for de deltagende lærere. Alle studieture skal have fagligt indhold, men der skal også lægges vægt på turenes sociale aspekt. På Taastrup Realskole har vi et aktivt elevråd. Elevrådet er med elever fra 4.-9./10. klasse. Elevrådet har repræsentanter i lærerrådet og deltager i et vist omfang i samarbejdet med bestyrelsen. Elevrådet har ansvar for at gennemføre trivselsmålinger blandt elever årligt, og de har ansvar for at komme med input og forslag til forskønnelse af skolen. 8 9
6 Socialt Mål: 1. Taastrup Realskole inkluderer elever ud fra givne ressourcer og i et omfang, der er ansvarligt, uden at gå på kompromis med fagligheden, arbejdsroen og økonomien. 2. Taastrup Realskole har en opdateret mobbepolitik, og tager hånd om eventuelle problemer tidligt. 3. På Taastrup Realskole har alle klasser jævnligt klassemøder. Taastrup Realskole skal være inkluderende med udgangspunkt i de ressourcer og rammer, vi har. Skolens elevsammensætning skal afspejle skolens lokalsamfund. Både socialt, etnisk og kulturelt. Det stiller krav til skolens evne til at rumme mange forskellige elevtyper. Derfor har skolen et socialt fokuspunkt på inklusion, både i grundskole og i SFO. Det er skolens politik, at personalets efteruddannelse angående inklusion også her bliver prioriteret. Ansvaret for, at inklusionen lykkes i dagligdagen ligger hos skolens ledelse, lærerne, pædagogerne, det enkelte barn og ikke mindst forældrene. Derfor skal skolen sikre en konstruktiv dialog mellem skole, lærere og forældre. Gode relationer indbyrdes omkring børnene, skal danne gode relationer mellem børnene. Skolen har, via sit store fokus på nærvær og tryghed, allerede mange redskaber til at sikre en fortsat god trivsel. Skolen offentliggør en handlingsplan mod mobning på skolens hjemmeside. Desuden vil der være en vejledning til forældre og elever om, hvorledes man skal handle, hvis man oplever konflikter i skolen. Social integration på tværs af klassetrin er et af skolens kendetegn. Ved at alle kender alle, indenfor egen afdeling, forebygges mobningen og den generelle inklusion øges. Derfor skal den sociale integration på skolen vedligeholdes og udbygges. Som en del af den sociale og faglige inklusion, skal der skabes et klasserum, hvor eleverne kan føle sig trygge i forbindelse med fremlæggelser og plenumdiskussioner. Jævnligt afholdes der klassemøde i alle klasser, og der lægges vægt på den demokratiske proces, og fællesskabets betydning for at varetage klassens sociale liv. Skolens placering i lokalområdet Skolen skal fortsat være kendt i lokalområdet. Taastrup Realskole skal være et godt alternativ til folkeskolen for skolesøgende børn, med ligeligt fokus på boglig indlæring og trygge sociale rammer. I den forbindelse er det vigtigt, at skolen arbejder med at få skabt en positiv omtale i de lokale medier. Skolen vil samarbejde med den lokale erhvervsforening, for at skabe et netværk for elever omkring valg af uddannelse, et netværk for forældre for at bevare et bredt lokalsamfund, samt et netværk for de lokale erhvervsdrivende for at sikre kommende arbejdskraft og udvikling. Derudover vil skolen samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser i forbindelse med talentudvikling. Taastrup Realskole skal benytte sig af de tilbud for kultur og formidling, der er i nærområdet. Det lokale bibliotek, teater og biograf skal alt sammen indgå i skolens formidling af kultur til eleverne. Ligeledes ønsker Taastrup Realskole at indgå tættere samarbejde med fritids og foreningslivet i Taastrup, for at åbne øjnene hos elever og personale, til at benytte sig af de tilbud der findes i lokalområdet. Økonomi Mål: 1. Taastrup Realskole skal have en stabil og god økonomi 2. Taastrup Realskole skal have et overskud på kr frem mod 2020 og efterfølgende omkring en million. 3. Investering og renovering af bygninger skal ske efter en grundig DV-plan, og med energimærkning for øje. 4. Den daglige rengøring skal fortsat være i top, og sikres ved at der indtænkes effektiv og nem rengøring ved renovering og nybygning. Skolens økonomi skal styres med sigte på stabilitet og forudsigelighed. Som princip skal skolen sigte mod at opnå økonomisk uafhængighed fra kreditorer. Det betyder, at skolen som udgangspunkt ikke har kortfristet gæld, og den langfristede gæld er planlagt med budgetstyring. Skolen sigter mod at opnå et resultat efter afskrivninger på ca kr. hvert år frem mod 2020, og efterfølgende ca kr. frem til Dette mål skal ses i lyset af skolens behov for at investere i nye undervisningslokaler samt renovering af de nuværende, hvilket forventes igangsat i 2017/2018. Skolepengene skal som udgangspunkt følge pristalsindekset for Danmark, jf. Danmarks Statistik. Skolepengene bliver reguleret hvert år ud fra de seneste pristal. Reguleringen sker uden yderligere varsel, men skolens leder bør dog minde om reguleringen i et nyhedsbrev
7 Skolens værdigrundlag Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse efter reglerne om friskoler og private grundskoler m.v. i henhold til de til enhver tid gældende love og de af Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser. Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige. Skolen søger sit formål gennemført ved - i nøje samarbejde med hjemmene - at give eleverne den bedst mulige undervisning i skolefagene, at opdrage dem til målbevidste og ansvarlige samfundsborgere og i øvrigt at give dem en god opdragelse i kulturkristen, dansk ånd. Taastrup Realskole kendetegnes ved at være præget af følgende begreber: 1. Samarbejde. 2. Faglighed. 3. Ansvarlighed. 4. Kulturel udvikling. 5. Personlig udvikling. 6. Trivsel - tryghed, respekt og tolerance. 1. Formål: Samarbejde Skolen arbejder for et tæt samarbejde mellem forældre, lærere, pædagoger og elever. Dette skal ske gennem åbenhed og dialog. Målsætning vedr. samarbejde: 1.1. Vi interesserer os for det enkelte barn og arbejder for at styrke tilliden til egne mulig heder Vi inddrager eleverne i planlægning, gen nemførelse og evaluering af undervisningen Skole og hjem etablerer et forpligtende socialt og fagligt samarbejde om barnets skolegang Vi vil sikre et godt informationsniveau imellem lærere/pædagoger/elever/forældre. 1. Nyhedsbrev. 2. Skole-hjem-samtaler, hvor pædagoger delta ger for de mindre elevers vedkommende. 3. Klasseforældremøder. 4. Klasse- og skolefester. 5. Åben-hus-arrangementer i forbindelse med klassefremlæggelser og åbent hus i SFO. 6. Årsplaner. 7. Hjemmeside. 8. Egebladet. 9. Beretninger på forældrekredsmødet. 2. Formål: Faglighed Skolen arbejder for at udvikle den enkelte elevs faglige og kreative evner og interesser. Vi vil motivere eleverne til at udnytte deres muligheder maksimalt og til at værdsætte livslang læring. Dette kendetegnes ved, at alle elever går til læring og undervisning med det udgangspunkt at gøre sit bedste og hele tiden være sig bevidst om hvilke mål, der arbejdes hen imod. Lærerne forpligter sig også på at målsætte deres undervisning, så de i dialog med eleverne får klarlagt, retningen og formålet med undervisningen. Målsætning vedr. faglighed: 2.1. Vi ønsker, at elever og lærere bliver tydelige i at sætte mål for deres undervisning og læring. 2.2 Vi tilstræber, at eleverne føler sig værdsatte og hele tiden udvikler deres faglige kompetencer Vi tager hensyn til, at eleverne har forskellige forudsætninger for at lære Vi ønsker, at eleverne udvikler evnen til at kunne tage stilling kritisk og selvstændigt. 1. Lærere og elever arbejder med målstyring i undervisning i enkelte forløb for at blive bevidste om mulighederne og effekten af værktøjerne. 2. Vi bruger og inddrager andre fag i egne fag, f.eks. historiske fakta i dansk. 3. Vi vægter fagopdelt undervisning for at give eleverne et solidt fundament og den deraf dybere erkendelse af det enkelte fag. Dog er det vigtigt, at eleverne i skoleforløbet bliver bevidste om tværfaglighed og projektarbejdsformen som vigtige redskaber, når det drejer sig om det vigtige i at forstå komplekse sammenhænge. 4. Vi vægter deletimer i indskolingen i hovedsageligt dansk og matematik. Dette giver bedre mulighed for at tilgodese det enkelte barn. 5. Vi ønsker, at eleverne skal lære at vurdere, sortere og give udtryk for egne holdninger og meninger
8 3. Formål: Ansvarlighed Skolen arbejder for at udvikle den enkelte elevs ansvarlighed over for egne valg og handlinger. Målsætning vedr. ansvarlighed: 3.1. Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed over for andre Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed i forhold til skolearbejdet Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed i forhold til samarbejde, f.eks. gennem gruppearbejde Vi ønsker at fremme den enkelte elevs ansvarlighed over for undervisningsmaterialer, inventar og bygninger. 1. Eleverne skal være forberedte. 2. Eleverne skal have de nødvendige undervisningsmaterialer med sig. 3. Eleverne skal møde til tiden. 4. Eleverne skal behandle skolens materiel med respekt. 5. Klar konsekvens ved manglende ansvarlighed. 6. Feedback på elevarbejder sker konstruktivt og relativt hurtigt. 4. Formål: Kulturel udvikling (Traditioner) Skolen arbejder for, at eleverne tilegner sig kulturel indsigt baseret på respekt for de nære omgivelser og den øvrige verden. Skolen hviler på et kulturkristent grundlag, med respekt og åbenhed overfor omverdenen. Målsætning vedr. kulturel udvikling: 4.1. Vi ønsker demokratiske processer, hvor medbestemmelse og medansvar er en del af dagligdagen Vi ønsker at give eleverne indsigt i egne og andres levevilkår for derigennem at kunne forstå og respektere andre, uanset deres kulturelle baggrund Vi værdsætter traditioner, og har morgensang hver dag, går i kirke til jul og inddrager årstidens højtider i hverdagen. 1. Morgensang (salmer, fadervor, moderne sangskat, optræden) 2. Julegudstjeneste, deltagelse i kristendomsundervisning for alle elever. 3. Elevrådet. 4. Fællestimer. 5. Børnemøder i SFO-regi/klassemøder i skole-regi. 6. Demokrati-dage. 7. Skolekomedie. 8. Fælles projekt. 9. Ekskursioner (ture ud af huset). 5. Formål: Personlig udvikling Skolen arbejder for, at eleverne skal lære at træffe valg, danne holdninger og udvikle kritisk sans som redskaber til medleven og ansvarlighed i et demokratisk samfund. Målsætning vedr. personlig udvikling: 5.1. Vi tilrettelægger en undervisning, hvor eleverne har mulighed for at reflektere Vi støtter eleverne i at tage hensyn til andre, at udvise respekt og danne egne holdninger, som de tør udtrykke og kan argumentere for. 5.3 Vi støtter, at eleverne: - bliver bevidste om virkningerne af egne handlinger. - bliver i stand til at se sin egen andel i samspillet med andre. - bliver gode til at give og modtage konstruktiv feedback uden at gå i forsvar. - får indblik i egne stærke sider og områder, der skal udvikles. - udvikler empati for og accept af andre. - bliver i stand til at synliggøre egne værdier og mål samt arbejde mod målene. 1. Projektarbejde. 2. Lejrskole. 3. Skolerejse. 4. Skolekomedie. 5. Forskellige organisationsformer i undervisningen (individuel, par, gruppe, plenum). 6. Feed-back med mulighed for refleksion. 6. Formål: Trivsel Skolen arbejder for, at alt samvær foregår i en atmosfære af tryghed, respekt og tolerance. Målsætning vedr. trivsel: 6.1. Vi har alle et ansvar for, at alle trives Vi skal respektere hinanden - også hinandens forskelligheder. Vi skal tage hensyn til det individuelle, under respekt for fællesskabet. 6.3 Skolen afholder en årlig trivselsdag, planlagt af skolens trivselsudvalg og elevrådet i samarbejde Vi vægter fælles aktiviteter og fælles oplevelser højt. 1. Morgensang 2. Klassens time. 3. Motionsdage. 4. Minilejre. 5. Klippe- klistredag. 6. Musikarrangementer. 7. Byttedage. 8. Overnatning. 9. Ekskursioner (ture ud af huset). 10. Trivselsdag med udgangspunkt i skolens trivselspolitik (inklusive håndtering af mobning). 11. Trivselssamtaler, klasseregler. 12. Studieture 14 15
9 16 Produktion Fila Offset ApS
Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereDemokratisk dannelse - visioner og praksis
Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereI maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl.
Undervisningen, mål, midler og særlige kendetegn på Østerbro Lilleskole Østerbro Lilleskole er en et-sporet skole, som i perioden 1970 til 1989 har været en skole til og med 6. klasse. Fra 1989 tilføjede
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereFaglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 535007 Skolens navn: Tandslet Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereVelkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt
Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ørding Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ørding Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 773029 Skolens navn: Ørding Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Annelise Nielsen
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHerlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bredballe Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Bredballe Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Helms Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 325008 Skolens navn: Helms Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Helle Pia Kirkelund 2. Angivelse
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereTrivselspolitik Sankt Annæ Skole
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereBørnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe
Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereVores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.
VÆRDIREGELSÆT FOR GASVÆRKSVEJENS SKOLE OG KKFO GASVÆRKSTEDET Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse. Værdiregelsættet skal bidrage til
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ringe Kost- og Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 473014 Skolens navn: Ringe Kost- og Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs merePrincipper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen
Sdr. Vang Skole Dato: 19. marts 2018 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereVelkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og
Velkommen Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er tryghed, tolerance, fællesskab og samarbejde med respekt for den enkelte. Vi er en faglig og kreativ skole med
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereMellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ
Mellemtrin indhold og fakta R Ø E N 2016/2017 N B Æ S L O Rønbækskolens kerneværdier I denne pjece vil vi fortælle dig om Rønbækskolens mellemtrin. Du vil kunne læse om vores pædagogiske værdigrundlag,
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 323013 Skolens navn: Kalundborg Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Astrid Hestbech
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mere