Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Transkript

1 Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl stx171-SAM/A Onsdag den 24. maj 2017 kl

2 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver. Fællesdelens to spørgsmål (1a og 1b) skal begge besvares. Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge én til besvarelse. Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål 1, 2 og 3) lige meget. Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3.

3 FÆLLESSKABETS FORFALD Fællesdel Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord. 1a. Hvad kan der udledes af tabel 1 og tabel 2 om danskernes forhold til børnepasning og finansiering heraf? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om primær og sekundær socialisation. Tabel 1. Danskernes holdning til, hvem der bør betale udgifterne til børnepasning af børn under skolealderen Absolutte tal. Familien Staten Total Mænd Kvinder Total Chi 2 -test: p = 0,21 Kilde: aau.surveybank.dk Tabel 2. Danskernes holdning til, hvem der bør stå for børnepasningen i Danmark Absolutte tal. Familiemedlemmer Offentlige institutioner (inklusiv offentlig dagpleje) Private udbydere af børnepasning Total Mænd Kvinder Total Chi 2 -test: p = 0,02 Kilde: aau.surveybank.dk 3

4 1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge vedrørende partivalg, uddannelse og holdning til beskatning, der kommer til udtryk i tabel 1. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse. Tabel 1. Partivalg, uddannelsesniveau og holdning til hårdere beskatning af høje indtægter Procent. Helt enig Delvis enig Hverken/ eller Delvis uenig Helt uenig Total Partivalg Socialdemokratiet 22,1 34,9 25,5 9,6 5,4 97,5 Det Radikale Venstre 5,4 19,0 29,0 24,4 19,0 96,8 Det Konservative Folkeparti 4,2 7,9 16,8 25,8 44,2 98,9 Socialistisk Folkeparti 30,9 33,7 18,9 8,8 3,2 95,5 Liberal Alliance 2,4 3,9 10,9 18,5 62,4 98,1 Dansk Folkeparti 13,1 24,7 24,3 18,6 16,2 96,9 Venstre 3,5 16,1 23,9 25,8 29,6 98,9 Enhedslisten 44,4 32,9 12,6 3,9 2,7 96,5 Alternativet 22,4 34,9 23,3 8,6 6,5 95,7 Uddannelsesniveau Grund-/folkeskole 20,2 28,2 24,6 10,9 9,7 93,6 Almengymnasial uddannelse 14,8 26,4 22,9 13,3 15,6 93,0 Erhvervsgymnasial uddannelse 8,1 19,9 21,3 23,2 20,4 92,9 Erhvervsfaglig uddannelse 16,3 27,6 25,3 14,3 13,7 97,2 Mellemlang videregående uddannelse 3-4 år 17,2 23,6 20,5 17,8 18,9 98,0 Lang videregående uddannelse 5 år eller mere 12,9 17,8 15,2 18,9 33,6 98,4 Alle 16,4 24,9 22,3 15,6 17,5 96,7 Chi 2 -test: p < 0,01 for uddannelsesniveau og holdning til beskatning og p < 0,01 for partivalg og holdning til beskatning. Kilde: Surveybank Note: 5220 respondenter er blevet spurgt om følgende: Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag? Total i højre kolonne summerer ikke til 100%, da Ved ikke er udeladt af tabellen. 4

5 Delopgave A: Danskerne og velfærdsstaten 2. Undersøg, hvad der af bilag A1 kan udledes om danskernes syn på velfærdsstaten. I undersøgelsen skal du anvende viden om velfærdsmodeller. 3. Diskutér, hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet med, at Danmark bevæger sig væk fra den universelle velfærdsmodel, som påstanden lyder i bilag A2. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende viden om stat, marked og civilsamfund. BILAG A1 Figur 1: Ugebrevet A4: Danskerne ser sort på velfærden Tabel 1 og figur 2: aau.surveybank.dk Figur 3: Berlingske: Danskerne betaler med glæde deres skat Figur 4: Ugebrevet A4: Din pengepung afgør dine holdninger Figur 1. Danskernes holdning til, om kvaliteten af udvalgte velfærdsområder er blevet forbedret eller forringet inden for de seneste fem år Procent. Procent Velfærden er blevet dårligere Velfærden er blevet bedre Note: Søjlerne på de enkelte velfærdsområder summerer ikke til 100%, da kategorien velfærden er uændret ikke er med. 5

6 BILAG A1 (fortsat) Tabel 1. Danskernes bekymring for, om der i fremtiden vil være råd til velfærd, fordelt på partivalg Procent. Meget bekymret for, at der ikke er råd til velfærd Bekymret for, at der ikke er råd til velfærd Hverken bekymret eller ubekymret Ubekymret Total Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti SF Liberal Alliance Dansk Folkeparti Venstre Enhedslisten Alternativet Total Note: 1177 repræsentativt udvalgte danskere er blevet spurgt om deres holdning til fremtidens velfærd. Figur 2. Andel, der mener, at staten bruger for lidt penge på sundhed og kontanthjælp, fordelt på indkomst Procent. lidt penge mener, at staten bruger for på området. Procent y = -0,027x + 77,9 R² = 0,75 y = -0,017x + 23,5 R² = 0,76 der Andel, Personlig indkomst (i kr.) Sundhedsvæsenet Kontanthjælp 6

7 BILAG A1 (fortsat) Figur 3. Danskernes holdning til skat Procent. Danskernes holdning til skat Alle Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn: Jeg betaler med glæde min skat til det danske samfund? Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Rød blok Blå blok Jeg forventer selv at få valuta for mine skattekroner gennem fri adgang til læger, sygehuse, uddannelse og andre velfærdsydelser, når jeg får behov for det 47 Jeg mener, at alle skal have lige adgang til de danske velfærdsgoder 23 Ingen af ovenstående 2 Ved ikke Hvilket af nedenstående udsagn passer bedst på, hvorfor du betaler din skat med glæde? Jeg hylder princippet om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs 13 Jeg føler, at jeg på nuværende tidspunkt får valuta for mine skattekroner 13 2 Hvilket af nedenstående udsagn passer bedst på, hvorfor du IKKE betaler din skat med glæde? Jeg ønsker ikke at skulle betale velfærd til danskere, der ikke bidrager økonomisk til samfundet Mine skattekroner går alligevel op i bureaukrati og administration Jeg føler, at jeg bliver straffet for at gøre en ekstra indsats 20 Jeg mener, at så mange andre danskere i forvejen forsøger at slippe billigst muligt i skal, at jeg ikke gør nogen forskel 3 Ingen af ovenstående 13 Ved ikke 4 Gallups undersøgelse er gennemført maj 2014 og er baseret på GallupForum webinterview med repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover. 7

8 Figur 4. Danskernes holdning til skat, velfærd og ulighed Opinionsbalance*. Husstandsindkomst kr kr kr kr kr kr. og derover Alle danskere»høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag.« BILAG A1 (fortsat) 24 47»Hvis der på længere sigt blev mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: Lavere skatter. B: Forbedring af den offentlige service.« »Økonomisk ulighed gavner samfundet.« Note: Opinionsbalancerne er beregnet som procentandel højreorienterede svar minus procentandel venstreorienterede svar. 4 9 BILAG A2 Andreas Baumann: Universel velfærd er snart fortid. Ugebrevet Mandag Morgen Uddrag. Den universelle velfærdsstat er snart fortid. Ved årsskiftet blev en af de sidste resterende universelle velfærdsydelser fjernet, idet børnetilskuddet nu er indkomstafhængigt. Det er en foreløbig kulmination på opgøret med den lige og fri adgang til velfærd, som ellers har været et kendetegn ved det danske velfærdssamfund. Mange af velfærdssamfundets kerneydelser har stadig et universelt element: Alle danskere har ret til folkepensionens grundbeløb samt lige adgang til det offentlige uddannelsessystem og sundhedsvæsen. Men reelt er de offentligt leverede standardydelser allerede suppleret af private pensionsordninger, sundhedsforsikringer, skoler osv. Tendensen har allerede vakt international opsigt: Danmark har afskaffet sin universelle velfærdsmodel, skrev det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg News efter en konference i Oslo den 8. januar 2014, hvor de skandinaviske velfærdsmodeller var sat til debat med bl.a. økonom og nobelprismodtager Paul Krugman. Vi har egentlig ikke ret mange universelle ydelser tilbage. Fra i år er børnebidraget ikke længere universelt, og derfor er det kun uddannelsessystemet og sundhedssystemet, hvor der er fri og lige adgang, og så folkepensionen, hvor grundbeløbet udbetales til alle, siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik på Danmarks Statistik og mangeårig forskningsdirektør på SFI. Hvis man ser på, hvilken diskussion, der kører i øjeblikket, peger det i retning af, at velfærdsstaten bliver mere behovsorienteret, og at man vil kigge mere på, om der er nogen, der skal have mere hjælp end andre, siger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet. Professor Klaus Petersen supplerer: Det er en meget stærk politisk diskurs, hvor alle politiske partier i forskellig grad forsøger at rykke noget af ansvaret for velfærden væk fra staten og over på andre dele af samfundet, altså familien, individet, markedet og de frivillige, siger han. 8