Københavns Universitet
|
|
- Claus Robert Michelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst med udgangspunkt i 3 konkrete cases Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jacobsen, B. H., (2010). Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst med udgangspunkt i 3 konkrete cases, 10 s., dec. 06, FOI Udredning, Nr. 27, Bind Download date: 29. Nov. 2018
2 Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst med udgangspunkt i 3 konkrete cases Brian H. Jacobsen 2010 / 27
3 FOI Udredning 2010 / 27 Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst med udgangspunkt i 3 konkrete cases Forfatter: Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg
4 6. december 2010 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk institut Brian H. Jacobsen Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst med udgangspunkt i 3 konkrete cases FOI har udarbejdet et notat af 10. september, der diskuterer de fremlagte analyser (Jacobsen, 2010). Som opfølgning på dette notat har der været afholdt et møde på FOI med Bæredygtig Landbrug den 4. oktober, hvor detaljeret materiale fra 3 udvalgte case ejendomme blev fremlangt. Efterfølgende har dette notat været fremsendt til mødedeltagerne og de modtagne kommentarer er søgt indarbejdet. På den baggrund diskuteres de analyser der blev præsenteret af Bæredygtig Landbrug og tilknyttede konsulenter. Fokus i analysen er reduktionen af tabet med tons N og omfatter således ikke pesticider eller andre elementer i Grøn Vækst. 1. Introduktion Ved en analyse af omkostningerne for erhvervet ved implementeringen af virkemidler for at opfylde Grøn Vækst har fokus været det gennemsnitlige tab for de udvalgte bedriftstyper i 3 regioner. Dette betyder, at der vil være bedrifter der har et højere tab, samt nogle der vil have et lavere tab. På mødet den 4. oktober var der enighed om at lave en mere detaljeret analyse for ejendomme der bliver hårdt ramt. Inden da drøftes først nogle grundlæggende forhold om udvalgte virkemidler. Efterafgrøder Forskellen på yderligere efterafgrøder svinger på oplandsniveau fra 4 til 12%, idet V1 områder ikke inddrages. Variationen på deloplandniveau vil være større (se bilag 2). Analyser i forarbejde til vandplaner indikerer som det fremgår at en deloplande nær Limfjorden når en grænsen på 34% efterafgrøder (14% eksisterende ved mere end 0,8 DE/ha + 20% nye efterafgrøder). Omvendt er der også en del arealer, der i dag har 10% efterafgrøder og som i de nye vandplaner skal have under 5% nye efterafgrøder, således at det samlede krav fremover bliver under 15%.
5 2 Det bemærkes, at påvirkningen er størst for de bedrifter der i dag har 100% vinterafgrøder, idet de skal ændre sædskiftet betydeligt eller anvende mellemafgrøder. Det har ikke været muligt at fremskaffe en mere præcis angivelse hvor der i 2009 er dyrket 100% vinterafgrøder, men det vurderes, at hovedparten forefindes i primært lerjord i Østjylland, nær Limfjorden og på Sjælland, men omfanget på sandjord er meget begrænset. Der er i gødningsplanen for 2010/11 er indlagt en række mulige alternativer til efterafgrøder på egen bedrift. Det er udover mellemafgrøder også en reduktion i N-tildelingen. Reduktionen udgør 56/85 kg N pr. ha efterafgrøde for henholdsvis under og over 0,8 DE/ha. Ved en merværdi af N på ca kr. pr. kg N giver dette et tab på kr. pr. ha efterafgrøde der ikke længere skal etableres. En anden mulighed er etablering af efterafgrøder på en anden bedrift eller ved etablering af flerårige energiafgrøder svarende til 0,9 ha energiafgrøde pr. ha efterafgrødekrav. Endelig kan afbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE også erstatte 1 ha efterafgrøder. Randzoner I forhold til randzoner kan det diskuteres hvilket dækningsbidrag (II eller 1,5) det er rimeligt at anvende, idet maskin- og arbejdskraft vil tage lidt tid at tilpasse til nye forhold. Omvendt sker der løbende på bedrifterne beslutninger, som i et vist omfang giver mulighed for at tilpasse ressourceforbruget. Tilpasningen kan således for nogle ske med det samme, mens de for andre bedrifter vil tage 1-2 år. For at belyse dette kan dækningsbidrag 1,5 anvendes til at beskrive de højeste omkostninger kort sigt og dækningsbidrag 2 til at beskrive omkostningerne på længere sigt. En konsekvens af lidt mindre areal er fx en længere levetid for maskiner og mindre vedligeholdelse. Hvad angår harmoniareal så anføres det, at der ved Limfjorden vil være en del bedrifter, hvor omfanget af randzoner er 3-5% af bedriftens areal mod gennemsnitlig 2%. Når mange bedrifter oplever en reduktion i arealet vil presset på harmoniarealer stige. Dertil kommer et pres på harmoniarealet i relation til husdyrbekendtgørelsens øgede krav for ejendomme beliggende i nitratklasse III. Dette gør, at selvom husdyrintensiteten er faldet så er der stadig et vist pres på harmoniarealet i udvalgte egne af Danmark. Omkostningerne ved at skaffe harmoniareal i disse egne opjusteres derfor til kr. pr. ha. 2. Analyse af de fremsendte cases I gennemgangen drøftes resultaterne fra de fremsendte cases Case 1: Jens A. Jensen Den første er Jens Jensens ejendom med 233 ha ved Lille Karleby på Sjælland. Ingen husdyr. Hvad angår sædskiftet så har ejendommen vinterbyg, vinterraps, hybridrug og en del frøgræs. Der er 9 ha vårbyg og intet vinterhvede. Bedriften har glæde af husdyrgødning fra andre bedrifter, hvilket reducerer gødningsomkostningerne. Dækningsbidrag 1 er ca kr. pr. ha og da maskinomkostningerne er opgjort til kr. pr. ha så er dækningsbidrag II (excl. løn) er opgjort til kr. pr. ha. Det skønnes at lønnen udgør 12 timer pr. ha * 150 kr. = kr. pr. ha, hvorved DB II kan opgøres 2
6 3 til I dette indgår enkeltbetalingstilskud på kr. pr. ha, hvorfor DBII før enkeltbetalingsstøtte udgør kr. pr. ha. En af årsagerne til det høje dækningsbidrag er at bedriften har lave gødningsomkostninger, da den modtager husdyrgødning fra andre bedrifter. Dækningsbidrag 1,5 hvor kun 50% maskin- og lønomkostningerne indgår udgør kr. pr. ha. Dækningsbidrag II er således lidt højere (ca kr. pr. ha) på denne bedrift end angivet i dækningsbidragskalkulerne for 2010, hvor dækningsbidrag II for hvede er kr. pr. ha (JB 5). Analysen indikerer, at bedriften i udgangssituationen har 25% frøgræs og 14% efterafgrøder i form af olieræddike (31,8 ha). Andelen med efterafgrøder i forhold til efterafgrødegrundarealet (excl. frøgræs) synes således at være 18% i udgangssituationen, hvor kravet er 10% ved under 0,8 DE/ha og 14% ved over 0,8 DE/ha. I den af bæredygtig Landbrug gennemførte analyse er omfang af efterafgrøder hævet til 31% (72,5 ha), det vil sige yderligere 13% efterafgrøder i Såfremt dette er korrekt bliver denne bedrift således påvirket mere end den gennemsnitlige stigning i omfanget af efterafgrøder der er 14% i oplandet til Roskilde Fjord (8% i Isefjordoplandet). For efterafgrøder indgår etablering for 335 kr. pr. ha som svarer til FOI s vurdering. (se tabel 1). Der dyrkes herefter mere vårbyg (foder) og mindre hybridrug. Dækningsbidrag 1 bliver herefter kr. pr. ha, hvilket er et fald på kr. pr. ha for hele bedriften eller en reduktion på kr. i Når tabet bliver så stort er det fordi bedriften går fra et godt afkast på hybridrug (25 ha) til vårbyg med lavere udbytte (54/hkg) og en lavere pris (100 kr.). Dette giver et fald i dækningsbidrag 1 på ca kr. pr. ha der overgår fra hybridrug til vårbyg. Såfremt udbyttet (65 hkg/ha) og prisen (150 kr/hkg) på vårbygmarken i 2010 også kan opnås i 2012 ville der ikke være noget indkomsttab, idet dækningsbidrag 1 incl. støtte er kr. pr. ha for vårbyg i 2010, mens hybridrug lå på kr. pr. ha. I forhold til randzoner vil der ske en reduktion i indtjeningen på længere sigt svarende til dækningsbidrag II på kr. pr. ha. En kompensation på kr. pr. ha vil således ikke fuldt kompensere for tabet ved randzoner for denne bedrift. Det vurderes, at forpagtning i området fratrukket støtte ligger på ca kr. pr. ha, så det ville være en muligt alternativ. I denne analyse indgår endvidere en lang række skønnede omkostninger relateret til sædskifte, proteinprocent m.m. som er meget usikre. Det kan ikke afvises, at der i nogen år kan blive et større tryk på ukrudt m.m. som vil øge omkostningerne til ukrudtsbekæmpelse. Dette element kunne med fordel analyseres nærmere. 3
7 4 Tabet grundet lavere N-tildeling omfatter 4 kg N/ha og det er opgjort til 200 kr. pr. ha, mens det af FOI er opgjort til 32 kr. pr. ha. Da marginalværdien af kvælstof er sat til 8 kr. pr. kg N. Den reducerede grødeskæring kompenseres med kr. pr. ha, men modellen for dette er endnu ikke færdigudviklet. Det samlede tab er opgjort til kr. pr. ha for kvælstoftiltag, hvilket samlet giver en omkostning på kr. De fremlagte analyser understøtter et tab på dette niveau såfremt der skiftes til meget vårbyg med lavt udbytte og lav pris. I FOI s vurdering indgår, at det er muligt at sælge vårbyg til samme pris som i 2010 (måske maltbyg) og at udbyttet vil være det samme som i Den samlede omkostning er derfor opgjort til kr. eller kr. pr. ha. Tabel 1. Omkostninger ved Grøn Vækst for Case 1 Jens Jensen (228 ha) Bæredygtig Landbrug Bæredygtig Landbrug Kr. pr. ha I alt Kr. pr. ha I alt Yderligere efterafgrøder (68 ha) Skift til vårafgrøde (228 / 67 ha) Randzoner (0,7 ha) Randzonekomp.(0,7 ha) Opgravning (2,6 ha) Ingen jordbearbejdning (20 ha) Sædskiftebetinget, ukrudt m.m (225 ha) Reduceret vedligehold i vandløb (10 ha) Kompensation vandløb (10 ha) Nedsat N-kvote (225ha) I alt excl. pest og N-reg Bem: I FOI analyse graves dræn ikke op, men det skal undersøges ved kommunes handleplaner. Yderligere N-reduktion indgår heller ikke da tiltaget ikke er vedtaget endeligt. Det antages, at der ydes kompensation til randzoner og oversvømmelse grundet manglende grødeskæring. FOI FOI 1.2. Case II: Niels Erik Olesen Bedriften har 307 ha primært jordtype 2-4 (sand) placeret i oplandet til Nordlige Kattegat. Bedriften har 330 årssøer og opfeder slagtesvin, samt har mink. Der er i alt 362 DE eller 1,2 DE/ha. Sædskiftet består primært af vinterhvede, vinterbyg, vinterraps, vårbyg (10%) og trticale. Dertil kommer et areal med vedvarende græs på 44 ha. Dækningsbidrag 1 for 2009 er kr. pr. ha og efter maskinomkostninger er det -393 kr. pr. ha. Det er usikkert om der indgår fuld aflønning af ejer i dette beløb. 4
8 5 Efterafgrødegrundareal er på ca. 254 ha (excl. græs) og omfang af efterafgrøder i planen for 2010 burde være 35 ha, hvis ikke reduktion for vintergrønne marker indgår. Det antages at krav til efterafgrøder stiger med 18 ha. En del af dette er at vintergrønne marker ikke kan bruges til at reducere efterafgrødekravet. Et skift fra vinterhvede til vårbyg vil reducere udbytte med ca. 25 Hkg/ha, hvilket i de fremlagt analyser betyder et tab på kr. pr. ha. Dette reducerer ifølge beregningen indtjeningen med op til kr. eller 100 kr. pr. ha for hele bedriften. Randzonerne udgør 2 ha hvor det direkte tab i DBII er ca. 0, mens tabet i dækningsbidrag 1 er kr. pr. ha. Dertil kommer tab af harmoniareal som er sat til kr. pr. ha. Dette er baseret på transport af 25 tons gylle der transporteres 28 km eller ca. 28 kr. pr. tons gylle samt tab af gødningsværdi på ca. 800 kr. pr. ha. Som sagt afhænger dette meget af lokaliteten, hvorfor en transport på fx 10 km i en del tilfælde vil være tilstrækkelig (1.000 kr. pr. ha). Den tekniske norm justering indgår også her med 4 kg N pr. ha, men for FOI analysen er det hele arealet. Dette vurderes også til at være lidt i den høje ende. Tabet før ekstra N-norm reduktion og stop for grødskæring udgør i FOI s beregning kr. pr. ha. Tabel 2. Omkostninger ved Grøn Vækst for Case II (307 ha) Yderligere efterafgrøder (18 ha) Tab ved skift til vårafgrøde (18 ha) Bæredygtig Landbrug Bæredygtig Landbrug FOI FOI Kr. pr. ha I alt Kr. pr. ha I alt Randzoner (2,0 ha) Tab af harmoniareal Kompensation (2,0 ha) Nedsat N-kvote (198 / 307 ha) I alt excl. pest og N-reg Bem: Detaljerede beregninger for bedriften indikere at tabet kan blive større, hvorfor det er højere end angivet i notat af 10. september. 1.3 Case III: MB landbrug I/S Bedriften har 338 ha og forpagter 58 ha således at der drives 396 ha med jordtype 2-6. Der er 400 årssøer med opfedning af slagtesvin. Bedriften har ca. 400 DE og ligger i oplandet til Limfjorden. Omfang af efterafgrøder stiger fra ca. 11% til 21%. I alt 7% efterafgrøder er et krav i miljøgodkendelsen. Den lokale konsulent anfører at vandplanerne betyder at efterafgrødekravet stiger til ca. 37% og dertil kommer 5% efterafgrøder der følger af den seneste miljøgodkendelse, hvorfor konsulenten 5
9 6 anfører at det beregnet tab undervurdere det faktiske tab. Det kan konkluderes, at der synes at være uoverensstemmelse om det faktiske omfang af efterafgrøder på denne bedrift. Forsøgsresultater fra denne bedrift formidlet af Agrinord viser, at det dyrkningsmæssigt er svært at dyrke vårbyg med gode resultater, samtidig med at udbytterne for hvede ligger over gennemsnittet i budgetkalkulerne for hvede. Det betyder, at det skift i indtægt fra vinterhvede til vårbyg, der i budgetkalkulen for 2010 er angivet til kr. pr. ha alt efter forfrugt, i dette tilfælde udgør ca kr. pr. ha, såfremt maskinomkostninger pr. ha er de samme. Kornprisen er sat til 95 kr. pr. hkg for hvede og 90 kg pr. hkg for byg. Samlet giver dette et tab på ca kr. pr. år. ved 39,6 ha yderligere efterafgrøder. Tabel 1. Udbytteniveauer i forsøg på case ejendom (hkg/ha) Normudbytter Ejendomsudbytte Vårbyg Vinterhvede Bem: der er fratrukket 10% fra forsøgsudbytter til angivne ejendomsudbytte. Da bedriften har behov for foder må der ske et større indkøb af korn, idet der i hvede er flere foderenheder end i vårbyg. Denne omkostning vil typisk være større end de 5 kr. i prisforskel der indgår. Udbytteniveauet for de andre afgrøder i sædskiftet fx vinterraps og vinterbyg kendes ikke præcist. Denne bedrift bliver altså hårdere ramt end den gennemsnitlige husdyrbedrift, der skal øge efterafgrødearealet med 10%. Det vil for denne bedrift være relevant at overveje andre muligheder end efterafgrøder nemlig mellemafgrøder eller leje af efterafgrøder på andre bedrifter. Mellem afgrøder skal sås inden 20. juli og nedmuldes efter (Thomsen, 2008). Omkostningen ved mellemafgrøder er opgjort til kr. pr. ha incl. nedfræsning af mellemafgrøden. Mellemafgrøder fx som olieræddike synes derfor at være et fordelagtigt alternativ på denne bedrift. Da arealet med mellemafgrøder skal være dobbelt så stor for at erstatte efterafgrøder vil omkostningen pr. erstattet efterafgrøde være ca kr. pr. ha efterafgrøder der undgås svarende til ca kr. årligt. Landscenteret vurdere at mellemafgrøder kunne erstatte de første 10% efterafgrøder uden de store problemer, idet ikke arealer i dag kan sås tidligt. Senere såning kan dog reducere udbyttet. Den lokale konsulent (Jørgen Ewald) vurderer at anvendelse af mellemafgrøder kun er aktuelt i et mindre omfang da disse lidt vanskelige arealer helst skal tilsås i perioden september. Efter den 20. september er det usikkert, hvilket må tolkes således at der så kan komme et udbyttetab, specielt hvis det kommer ud over 10% af arealet. Omfang af det mulige udbyttetab er ikke opgjort og fremgår ikke af forsøg, men tabet vil formodentligt være mindre end et skift til vårafgrøder på denne bedrift. En anden mulighed ville være at tildele mindre N idet ordningen som tidligere angivet giver mulighed for en mindre N-norm, i stedet for efterafgrøder. En normreduktion på 85 kg N pr. ha efterafgrøder koster formodentlig under kr. pr. ha efterafgrøder og vil derfor være billigere end et tab på kr. pr. ha. 6
10 7 Som ovenfor indgår en reduktion på 4 kg N/ha som følge af den tekniske norm justering. Tabel 3. Omkostninger ved Grøn Vækst for Case III (MB landbrug) (396 ha) Bæredygtig Landbrug Bæredygtig Landbrug Kr. pr. ha I alt Kr. pr. ha I alt Efterafgrøder etablering (40 ha) Skift til vårsæd (396/40ha) Randzoner (2,0 ha) Tab af harmoniareal Kompensation (2,0 ha) Nedsat N-kvote (198 / 396 ha) Meromkostninger for reduktion i N FOI FOI Bem: Nyeste beregninger fra Agrinord indikerer et tab på ca kr. ved etablering af efterafgrøder på denne bedrift. Disse er imidlertid baseret direkte på forsøgsudbytter der ofte er højere end de gennemsnitlige udbytter. Som alternativ vil etablering af mellemafgrøder koste et tab på ca kr. incl. etablering. Det samlede tab for reduktion af N er af bæredygtig landbrug opgjort til kr. eller 516 kr. pr. ha excl. omkostninger i relation til pesticidregulering og øget N-reduktion. Til sammenligning afgiver FOI s analyse på de fremlangte forsøgsudbytter et tab på kr. pr. ha. Omfanget af omkostningerne er nært knyttet til om det muligt at etablere mellemafgrøder og dermed fastholde vinterafgrøder i sædskiftet eller om der skal ske et skift til vårafgrøder. Endelig synes en reduktion i N- normen at være noget billigere end et skift til vårafgrøder. Når det angive FOI tab er større end i notat af 10. september skyldes det primært højere udbytte for hvede og lavere udbytte for byg i forhold til gennemsnit. 3. Afrunding Analysen af de 3 konkrete bedrifter viser, at der på enkelte bedrifter kan være tab der er større end gennemsnittet som angivet i virkemiddelrapporterne. Tabet for case bedrifterne svinger fra kr. pr. ha. Det viser også, at der på den enkelte bedrift kan være forskellige muligheder for at tilpasse sig. Det forventes ikke at skift fra vinter til vårafgrøde samtidig vil betyde at udbyttet pr. ha skulle falde i forhold til andre arealer med vårbyg. Omvendt kunne den faktiske adgang til etablering af mellemafgrøder være noget der burde analyseres nærmere. Bæredygtig landbrug har rejst problemet om kompensation for rådighedsindskrænkninger (fx randzoner) og der har vores juridiske ekspert Professor Helle Tegner anført at det kun kan udløse kompensation hvis indskrænkningen har ekspropriativ karakter. Hvis tiltaget har en sådan karakter skal kompensationen måske være højere, men det har ikke været opgaven her at vurdere om dette er tilfældet. 7
11 8 Der kan ikke siges noget om hvor mange bedrifter der bliver ramt som de angivne bedrifter. Omvendt kan der heller ikke siges noget om hvor mange bedrifter der helt undgår øgede krav, idet det ikke er sikkert at alle bedrifter nødvendigvis får en stigning i omfanget af efterafgrøder. Det er ikke muligt at angive hvor mange bedrifter der økonomisk må bære en relativ hård byrde, men som udgangspunkt er de bedrifter der bliver hårdest ramt husdyrbedrifter på lerjord placeret omkring Limfjorden og nær Lillebælt. I disse områder er kravet til yderligere efterafgrøder og behovet for korn til foder højest. Kilder: Jacobsen, B.H. (2010). Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst. Notat udarbejdet for Fødevareministeriet. Jensen, P.N., Jacobsen, B.H.; Hasler, B. Rubæk, G. og Waagepetersen, J. (2009). Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet.. Rapport udarbejdet til Virkemiddeludvalg II for By- og Landskabsstyrelsen. Knudsen, L. (2009). Ejendomseksempler til belysning af konsekvenser af de gødningsrelaterede tiltag i Grøn Vækst. Notat fra 3. november Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, Planteproduktion. (samt tilhørende beregninger). Plantedirektoratet (2010). Vejledning om gødnings- og harmoniregler for 2010/2011. Schou, J.S., Kronvang, B.; Birr-Pedersen, K.; Jensen, P.L., Rubæk, G.H., Jørgensen, U og Jacobsen, B.H. (2007) Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandrammedirektiv. Faglig Rapport fra DMU nr Aarhus Universitet. Thomsen, I.K.; Petersen, B.M.; Jacobsen, B.H., Kudsk, P. og Hansen, E.M. (2008). Dyrkning og effektivitet af mellemafgrøder - foreløbige resultater. Intern rapport. DJF markbrug nr. 17. DJF. Aarhus Universitet. Samt : Markplan for bedrift ejet af Jens Jensen Markplan for bedrift ejet af Niels Olesen Markplan for MB Landbrug I/S 8
12 9 Bilag 1 Anslået landbrugsareal Yderligere ef- Øget andel på (ha) terafgrøder oplandsniveau (%) 1.1. Nordlige Kattegat Limfjorden Mariager Fjord Nissum Fjord Randes Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Lillebælt/-Jylland Lille-bælt Fyn Odense Fjord Store-bælt Sydfynske Kalundborg Ise- og Roskilde Fjord Øresund Køge Bugt Smålandsfarvandet Østersøen Bornholm Kruså I alt Bem: De områder hvor der ikke indgår yderligere efterafgrøder (V3 områder) omfatter ca. 30% af det samlede landbrugsareal. Vurdering er baseret på skønnet landbrugsareal og efterafgrødegrundareal. 1) For Limfjorden kan det nævnes at det samlede efterafgrødeareal er fordelt med ha i Limfjorden excl. Hjarbæk m..m, ha i Skive Fjord m.fl. og ha i Hjarbæk Fjord. Kilde: BLST, 2010, Knudsen, 2009 og egne beregninger. 9
13 10 Bilag 2 Figur A1. Variation i omfang af efterafgrøder i vandplanerne. Kilde: BLST,
University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereVurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document
Læs mereUddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af diskussion om kompensation i relation til 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mereMistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex
university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereHvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion
Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereVedr.: Analyse af alternative kvælstofvirkemidler 1 Jacobsen, Brian H.; Vinther, Finn Pilgaard; Sørensen, Peter
university of copenhagen Vedr.: Analyse af alternative kvælstofvirkemidler 1 Jacobsen, Brian H.; Vinther, Finn Pilgaard; Sørensen, Peter Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereOpgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereAktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereVurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Læs mereErhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereMetode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. Publication date:
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,
Læs mereReduktion i omfang af markvanding på udvalgte arealer med henblik på at fremme vandføringen i vandløb Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Reduktion i omfang af markvanding på udvalgte arealer med henblik på at fremme vandføringen i vandløb Jacobsen, Brian H. Publication date: 29 Document Version
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereVandplanlægning gennem gødningsloven
Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereNotat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereKøbenhavns Universitet. Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereKøbenhavns Universitet. Incitamenter til øget piledyrkning i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Incitamenter til øget piledyrkning i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereEngangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereLandbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereEffekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 25. juni 2012 Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mere