Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Billund Plejecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Billund Kommune Ældreområdet Billund Plejecenter Uanmeldt tilsyn September 2016

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Dokumentation Pleje, omsorg og praktisk bistand Hverdagens praksis Mad og måltider Medindflydelse og selvbestemmelse Kommunikation og adfærd Kompetencer og udvikling Udmøntning af puljemidler formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 11

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Billund Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Tilfredsstillende Tilsynet vurderer, at dokumentationen generelt er fyldestgørende og godt gennemarbejdet hvad angår hjælp til fysisk pleje og beboernes helbredsoplysninger. Dog anbefales det, at der i døgnrytmeplanen indledningsvist udarbejdes et samlet overblik over beboernes samlede resurser og udfordringer. Det er tilsynets, at beboerne generelt får den pleje og omsorg de har behov, men at der kan være yderligere fokus på beboernes helbredsmæssige udfordringer og deres behov for psykisk omsorg. Tilsynet vurderer, at der kun i nogen grad er fokus på rehabilitering og at denne indsats med fordel kan italesættes yderligere og understøttes med mere omfattende mulighed for sparring mellem medarbejderne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bevidste om deres rolle i forhold til det gode måltid. Tilsynet kan ved observation konstatere en god atmosfære omkring et måltid og beboerne selv giver udtryk for, at maden og måltiderne er tilfredsstillende. Det er tilsynets, at medarbejderne forsøger at tage hensyn til beboernes ønsker i alle henseender. Dog kan dette understøttes yderligere ved at indhente livshistorier for alle beboere og ved at beskrive beboernes ønsker og vaner mere detaljeret i dokumentationen. I demensafdelingen kan det overvejes at systematisere samarbejdet med de pårørende yderligere. Det er tilsynets, at der i nogen grad er en god omgangsform på Billund Plejecenter, men at der er udfordringer, som ledelsen skal forholde sig til. Det gælder særligt medarbejderne imellem og i forhold til den måde, beboerne omtales på. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at døgnrytmeplanen indledningsvist beskriver et samlet overblik over beboers resurser og udfordringer. 2. Tilsynet anbefaler, at det overvejes at indføre triagering som arbejdsredskab, da det kan give et hurtigt overblik over udviklingen hos konkrete beboere. 3. Tilsynet anbefaler, at der sættes øget fokus på det rehabiliterende arbejde og hvordan det kan implementeres i forhold til den enkelte beboer. 4. Tilsynet anbefaler, at det overvejes at arbejde mere systematisk med livshistorier med henblik på at sikre, at beboerne får så meget medbestemmelse som muligt også selvom deres kommunikative og mentale resurser er begrænsede. 5. Tilsynet anbefaler, at det overvejes at systematisere samarbejdet med de pårørende til beboere med demens, så det sikres at alle relevante informationer indhentes. 6. Tilsynet anbefaler at der arbejdes med medarbejdernes interne kommunikation med henblik på at styrke en god organisationskultur. 3

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Skolevej 2, 7190 Billund Leder Teamleder Gitte Pilegaard Sørensen og konstitueret teamleder i demensafsnittet Jette Jensen Antal boliger 25 almene plejeboliger, 18 boliger for beboere med demens og fire aflastningspladser Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 21. september 2016, kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med teamleder for demens. Afslutningsvis stødte almen teamleder til. Der blev udvalgt tre beboere, som gav deres accept til, at tilsynsførende måtte gennemgå deres personlige data. I tilsynet deltog to beboere, to medarbejdere, begge social- og sundhedsassistenter, og ledelse. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til ledelsen om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer ledelse. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, sygeplejerske, MHM Manager Maud Rosendahl, cand.scient.soc 4

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Siden sidste tilsyn er der midlertidigt konstitueret ny teamleder for demens og dagcenter for demens. Ifølge denne har der været en dårlig embedslæge rapport, som gav anledning til en arbejdsproces, hvor der er foretaget en del ændringer især på medicin området. Der er aktuelt mange sygemeldte pga. fysiske problemer der ikke er arbejdsrelaterede. I den somatiske afdeling er der seks langtidssyge. I en lang periode har der været flere forskellige sygeplejersker, fordi den faste var sygemeldt. Siden sidste tilsyn har medarbejderne fået mulighed for at bruge ipads til at dokumentere. Det er blevet godt modtaget hos medarbejderne, og anvendes i vid udstrækning. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DOKUMENTATION Tilsynet gennemgår dokumentation for tre beboere. Generelt er døgnrytmeplaner fyldestgørende udfyldt med relevante faglige beskrivelser af beboernes behov for pleje. Der savnes dog fortsat et indledende overblik over beboers resurser og aktuelle helbredsmæssige problemstillinger. Ligeledes savnes oplysninger om beboernes aktuelle mentale tilstand. Ifølge en medarbejder sidder man ofte selv med dokumentationen uden mulighed for systematiseret sparring, dog kan man i tvivlsspørgsmål trække på kolleger, sygeplejersken eller superbruger. Det er primært social- og sundhedsassistenterne, som udarbejder dokumentationen, og ifølge medarbejder kræver det en vis øvelse at blive god til at bruge systemet. Når man går ind i systemet, får man lynhurtigt overblik over beboernes handleplaner og hvad der ligger af opgaver, fortæller medarbejderen. Hvis noget er meget vigtigt skriver man det også ind i den papirkalender, der ligger på kontoret, selv om det er dobbeltarbejde. Der har tidligere været fælles morgenrapport, hvor man i fællesskab gennemgik hvad der var sket siden dagen før. Nu læser medarbejderne selv op på deres borgere. Ifølge leder er der afsat tid til at gennemgå beboerne på gruppemøderne. Der udover sætter sygeplejersken, assistenterne og leder sig sammen en gang om ugen til formiddagskaffe, hvor der samles op og gøres status på beboerne. Tilsynet vurderer, at dokumentationen generelt er godt gennemarbejdet med relevante handleanvisninger og oplysninger. Dog anbefales det, at der indledningsvist udarbejdes et samlet overblik over beboers resurser og udfordringer. Det er tilsynets anbefaling, at det overvejes at indføre triagering som arbejdsredskab, da det kan give et hurtigt overblik over udviklingen hos konkrete beboere og medvirke til tidlig opsporing. 5

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Beboerne giver udtryk for at være trygge ved at bo på Billund Plejecenter og er tilfredse med den hjælp, de modtager, både til personlig pleje og rengøring. De mener begge, at der bliver taget relevant hånd om eventuelle helbredsproblemer. En beboer har dog problemer med nedsat hørelse, som ikke er blevet undersøgt. En beboer oplever, at der er mange skiftende medarbejdere, og at det er trættende at skulle forklare, hvad han har brug for. Det fremhæves dog, at kontaktpersonen er god til at hjælpe. Ifølge ledelsen må det handle primært om sygeplejen. En anden beboer påpeger, at medarbejderne ikke virker så dygtige, fx ved de ikke så meget om hendes medicin. Begge beboere oplever, at medarbejderne har meget travlt. De to beboere er begge psykisk sårbare og i nogen grad i krise/sorg. Dette bør fremgå af dokumentationen. I demens afdelingen arbejdes der i nogen grad med livshistorier til at understøtte pleje og aktiviteter mv. Medarbejder udtrykker, at det kan give nogle aha oplevelser, når man sammenholder beboerens adfærd med oplysninger om livshistorie. Disse oplysninger indhentes dog ikke systematisk. I den somatiske afdeling arbejdes der ifølge medarbejder ikke med livshistorie og det fremgår ikke af døgnrytmeplanen, hvordan plejen skal ydes, men kun hvad der skal leveres. En medarbejder oplever, at der er meget travlt, når man både skal varetage pleje og rengøring. Hun oplever det stressende ikke at kunne yde den nødvendige omsorg overfor borgeren, og føler ikke at slå til. Hun giver udtryk for, at arbejdsmiljøet er meget presset både fysisk og psykisk. Hun oplever at hendes kolleger er irriterede over, at de skal være så pressede og finder at de er ved at være slidte. Rehabilitering er ifølge medarbejder ikke noget, der tales så meget om, men noget man bare gør, oplever medarbejderne. Mange gange gør man nok ting for en beboer, som denne godt selv ville kunne udføre, på grund af tidspres i plejen. En medarbejder fortæller, at hun ikke har kendskab til, hvordan kollegerne arbejder med rehabilitering hos de konkrete beboere i de andre vagter. Om en beboer, som er dement, forklarer en medarbejder, at det er nødvendigt med en hård tone for at få beboeren til at acceptere hjælpen til personlig hygiejne. Det er tilsynets, at beboerne får den pleje og omsorg de har behov, men at der kan være yderligere fokus på borgernes helbredsmæssige udfordringer og deres behov for psykisk omsorg. Tilsynet vurderer, at der kun i nogen grad er fokus på rehabilitering og at denne indsats med fordel kan italesættes yderligere og understøttes med mere omfattende mulighed for sparring mellem medarbejderne. 3.4 HVERDAGENS PRAKSIS Mad og måltider Medarbejderne har relevante overvejelser omkring deres egen betydning for at skabe ro og en hyggelig stemning ved måltiderne. De kan endvidere reflektere relevant over, hvordan det sikres at borgernes ernæringsmæssige behov opfyldes. Det er medarbejderens indtryk, at beboerne er tilfredse med maden. Beboerne selv finder maden tilfredsstillende, omend den kan være lidt kedelig ind i mellem. Det serveres pænt i fade og der gives hjælp i relevant omfang. 6

8 Under tilsynet kan det observeres at beboerne og medarbejdere er samlet til eftermiddagskaffe, hvor de særligt i en afdeling hygger sig meget sammen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bevidste om deres rolle i forhold til det gode måltid. Tilsynet kan ved observation konstatere en god atmosfære omkring et måltid og beboerne selv giver udtryk for, at maden er tilfredsstillende Medindflydelse og selvbestemmelse I demensafsnittet ses et eksempel på en borger med en udpræget interesse for biler, hvilket på forskellig vis tilgodeses daglig. Medarbejderen redegør for hvordan de gennem kendskab til den enkelte og aflæsning af kropssprog forsøger at tage udgangspunkt i de ønsker og interesser den enkelte beboer har. Mange af de relevante informationer indhentes hos de pårørende. Der er ikke ud over indflytningssamtalen et systematiseret samarbejde med de pårørende til de demente beboere. Det foregår ad hoc, men fungerer ifølge medarbejder generelt godt. De pårørendes indflydelse kan dog også give anledning til dilemmaer, fortæller medarbejder fra demensafdelingen, og giver et eksempel på en borger, som gerne vil ryge, men hvor familien ønsker at det begrænses. En medarbejder fra den somatiske afdeling fortæller, at beboerne kan bestemme hvad de gerne vil have at spise på deres fødselsdag. Hun giver udtryk for, at hun i plejen lytter meget til beboerne og forsøger at indrette plejen efter beboernes ønske. De to beboere, som interviewes, oplever at de kan bestemme over deres egen hverdag. De deltager ikke i nogen aktiviteter, da de ikke oplever et behov for dette. Det er tilsynets, at medarbejderne forsøger at tage hensyn til beboernes ønsker i alle henseender. Dog kan dette understøttes yderligere ved at indhente livshistorier for alle beboere og ved at beskrive mere detaljeret i dokumentationen, hvordan den enkelte beboer ønsker fx plejen udført. I demensafdelingen kan det overvejes at systematisere samarbejdet med de pårørende yderligere Kommunikation og adfærd I demensafsnittet vægter medarbejderne, at der er nærvær og tryghed for beboerne og at medarbejderne kan skabe ro. Beboerne giver udtryk for, at der generelt er en god omgangstone og at medarbejderne er søde og høflige. En beboer har dog observeret, at visse medarbejderne somme tider glemmer, at det er voksne mennesker, de taler til. Det er ikke i relation til beboeren selv, men til andre beboere. Tilsynet observerer, at omgangsformen mellem medarbejderne i vagtskiftet er udfordret, og overhører flere eksempler på uhensigtsmæssig adfærd fra medarbejdernes side. Tilsynet oplever ligeledes eksempler på, at en medarbejder udtrykker sig ufølsomt omkring en beboer. Disse eksempler er drøftet med ledelsen. Det er tilsynets, at der i nogen grad er en god omgangsform på Billund Plejecenter, men at der er udfordringer, som ledelsen skal forholde sig til. Det gælder særligt medarbejderne imellem og i forhold til måden der tales om beboerne. 7

9 3.5 KOMPETENCER OG UDVIKLING Ledelsen vurderer, at medarbejderne i nogen grad har de nødvendige kompetencer. De har gennem en periode været udfordret af langtidssygemeldinger, samtidigt med at de har svært ved at rekruttere assistenter. Der har generelt været meget stort fokus på demens og kompetenceudvikling inden for dette område. De sidste, som er blevet ansat i demensafsnittet, har dog ikke særlige kompetencer vedr. demens. En medarbejder i demensafsnittet fortæller, at hun ikke har særlig viden om demens, men skal i gang med uddannelse i forbindelse med rejseholdet. En anden medarbejder udtrykker, at hun mangler viden om hvilke kompetencer og delegerede områder hun har i Billund Kommune. Ifølge leder er der centralt ansat to ergoterapeuter i vagter, som skal hjælpe rundt på alle centrene med at få skubbet gang i aktiviteter. De skal servicere alle centrene på nær demensafsnittene. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.6 UDMØNTNING AF PULJEMIDLER I forbindelse med puljemidler har der været ansat en unge pige i demensafsnittet til aktiviteter, men pågældende stoppede hurtigt igen. Nu er der i stedet ansat to medarbejdere, begge social- og sundhedshjælpere, som er ansat i vagter, til at have fokus på aktiviteter. Det er meget nyt. Ledelsen oplever, at det har givet ro i huset, at der er kommet faste medarbejdere ind i de overlappende vagter. Leder oplyser, at det skal dokumenteres, hvilke aktiviteter der laves på centret. Det kan fx være at holde grillaften. En beboer er meget udad reagerende og en del af resurserne har været anvendt på at varetage dennes behov, hvilket vil sige, at den pågældende borger har fået tilbudt aktiviteten. Demensrejseholdet starter op i nærmeste fremtid. Tilsynet har ingen bemærkninger. 8

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 9

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 10

12 De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 11

13 KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON Director og leder af BDO Tilsyn m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr