Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21.

Transkript

1 Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013

2

3 Projektnummer Projektleder Rådgiver Udarbejdet af Birgitte Kloppenborg-Skrumsager Orbicon A/S Arense Nordentoft, Birgitte Kloppenborg-Skrumsager, Claus Hallingdal Bloch, Gitte Urhøj, Henrik Olesen, Jan Thaysen, Kirsten Nygaard, Mette Danielsen, Per N. Grøn, Simon B. Leonhard,. Underrådgiver Niras, Hans Kristian Drejer Lysemose ApS, Morten Lysemose Redigering Kvalitetssikring Gitte Spanggaard Arense Nordentoft Revisionsnr. 2 Godkendt af Lars Sloth Udgivet Marts / 167

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning og ikke teknisk resume Projektbeskrivelse Trafikvurdering Planforhold og lovgrundlag Landskab og jordbund Plante- og dyreliv Kulturarv Rekreative interesser Overfladevand Grundvand Trafikstøj Lysforurening Luft og klima Råstoffer og affald Forurenet jord Tekniske anlæg og andre forhold Befolkning, materielle goder og afledte socioøkonomiske konsekvenser Overvågningsprogram Konklusion Indledning offentlighedsfase - debatfasen offentlighedsfase Supplerende høring Metode Projektbeskrivelse Tværprofil for forslag 1 og Længdeprofil Tilslutninger og skæringer Afvanding / 167

5 4. Trafikvurdering Metode Fremskrivning af trafik Pendling Gennemkørende trafik Opdeling af prognose for trafik på de nye veje for forslag 1 og forslag Midt Øst Vest Fordelingsvejen Eventuelle mangler og usikkerheder Planforhold og lovgrundlag Planrammer Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af projektet (VVM-redegørelse) Offentlighedsfaserne Debatfasen, 2. offentlighedsfase og supplerende høring Statslige planforhold Regionale planforhold Regional udviklingsplan Råstofplan 2008 for Region Nordjylland Tilladelser og dispensationer Landskab og jordbund Metode og afgrænsning Relevante planforhold Områder med særlig landskabelig værdi Større sammenhængende landskaber Geologisk værdifulde områder GeoSites Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket / 167

6 6.2.6 Skovbyggelinjer Kystnærhedszonen Eksisterende forhold Topografi Landskabsdannelse og jordtyper Anlæggets virkninger Vurderinger alternativ Afværgeforanstaltninger Plante og dyreliv Metode og afgrænsning Indsamling af eksisterende og tilgængelige oplysninger om naturforholdene i området Feltbesigtigelser Relevante planforhold Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet Naturbeskyttelsesloven Skovloven Kommuneplan retningslinjer Eksisterende forhold Beskyttede arter (Bilag IV) Øvrige arter Naturområder Anlæggets virkninger Forslag Forslag Samlet vurdering alternativ Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler Kulturarv Metode og afgrænsning / 167

7 8.2. Relevante planforhold Fredede fortidsminder Fredede arealer Beskyttede sten- og jorddiger Kirker og kirkeomgivelser Fredede og bevaringsværdige bygninger Kulturarvsarealer Kulturmiljøer Anlæggets virkninger Vurdering Afværgeforanstaltninger Rekreative interesser Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Anlæggets virkninger Afværgeforanstaltninger Vurderinger alternativ Overfladevand Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Anlæggets virkninger Anlægsfasen Driftsfasen Vurdering alternativ Afværgeforanstaltninger Regnvandsbassiner nedbringer påvirkning af recipienter Eventuelle mangler / 167

8 11. Grundvand Metode og afgrænsning Relevante planforhold - Drikkevandsinteresser Indsatsplaner Eksisterende forhold Drikkevandsforhold inden for undersøgelsesområdet Vandindvinding Grundvandspotentiale Sårbarhed Anlæggets virkninger Afværgeforanstaltninger Vurderinger alternativ Eventuelle mangler Trafikstøj Metode og afgrænsning Trafik Terræn Anlæggets virkninger Afværgeforanstaltninger Vurdering alternativ Lysforurening Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Anlæggets virkninger Afværgeforanstaltninger Vurdering alternativ Eventuelle mangler / 167

9 14. Luft og klima Afværgeforanstaltninger Vurdering alternativet Eventuelle mangler Råstoffer og affald Metode og afgrænsning Samlet opgørelse Genanvendelse og bortskaffelse af affald Anlæggets virkninger Vurdering alternativet Forurenet jord Metode og afgrænsning Relevante planforhold Håndtering af forurenet jord Eksisterende forhold Anlæggets virkninger Afværgeforanstaltninger Vurdering alternativ Eventuelle mangler Tekniske anlæg og andre forhold Relevante planforhold Eksisterende forhold Vindmøller Højspændingsledninger Naturgasledninger Anlæggets virkninger Vindmøller Højspændingsledninger / 167

10 Nedgravede ledninger Vurdering alternativ Afværgeforanstaltninger Befolkning, materielle goder og afledte socioøkonomiske konsekvenser Metode og afgrænsning Relevante planforhold Eksisterende forhold Anlæggets virkninger Jordbrugsarealer Afværgeforanstaltninger Vurdering alternativet Overvågningsprogram Referencer Ordliste BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Oversigt over fredede pattedyr Bilag 2 Linjeføring Bilag 3 Arealanvendelse Bilag 4 Kommuneplanrammer Bilag 5 Vejprofiler Bilag 6 Landskab- og kulturinteresser Bilag 7 Naturinteresser Bilag 8 Drikkevandsinteresser Bilag 9 Forurenet jord Bilag 10 Tekniske anlæg mm. Bilag 11 Sammenstilling af miljøvurderinger 9 / 167

11 1. SAMMENFATNING OG IKKE TEKNISK RESUME Aars er præget af en stor trafikbelastning i midtbyen og i rundkørslen ved Roldvej/Aggersundvej. Det forventes, at byens udvikling vil medføre en øget trængsel og dermed stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet. Derfor har byrådet vedtaget at sende et kommuneplantillæg for en kommende omfartsvej syd om Aars med fordelingsvej fra omfartsvejen til det vestlige Aars i offentlig høring. Omfartsvejen skal aflaste Aars midtby for trafik og forbedre tilkørselsforholdene til erhvervsområderne i den vestlige del af Aars. Denne VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) samler og beskriver de miljømæssige forhold, der kan blive påvirket ved anlæg af omfartsvejen og fordelingsvejen. Desuden belyses mulighederne for at mindske vejanlæggets miljøpåvirkninger. Borgere og myndigheder er blevet hørt i forbindelse med debatfasen i maj 2012, og bemærkninger herfra indgår i kommuneplantillægget, lige som bemærkninger i forbindelse med 2. offentlighedsfase er bearbejdede og indgår i Forslag 2 til linjeføring for omfartsvejens forløb syd om Aars. I VVM-redegørelsen gennemgås de emner, hvor der kan tænkes at forekomme en miljømæssig påvirkning ved vejanlægget. Omfang og påvirkningsgrad ved anlæggelse af omfartsvejen og fordelingsvejen vurderes for hvert emne efter påvirkningens vigtighed, sandsynligheden for, at påvirkningen vil forekomme, og varigheden af påvirkningen. På baggrund heraf vurderes det, hvor væsentlig påvirkningsgraden er. En samlet oversigt over vurderingerne og påvirkningsgraden er vist i tabel 1.1. Ved vurderingen af vejanlæggets virkninger på miljøet, er virkningerne fra et Forslag 1 og Forsalg 2 sammenlignet med det eksisterende vejnet. Det eksisterende vejnet kaldes 0-alternativ Projektbeskrivelse Det samlede vejprojekt omfatter etablering af en kommunal omfartsvej syd omkring Aars med en fordelingsvej vej fra omfartsvejen og til den vestlige del af Aars. får en længde på ca. 9,7 km og fordelingsvejen på ca. 1,9 km. Omfartsvejen anlægges med en 8 m bred kørebane og fordelingsvejen med en 7 m bred kørebane. Der anlægges enkeltrettede eller dobbeltrettede cykelstier samt støjvolde langs vejstrækningerne. Mod vest føres omfartsvejen direkte over i den eksisterende Holmevej i retning af Farsø. Mod øst føres omfartsvejen direkte over i den eksisterende Roldvej. Krydsning af Aggersundvej og Gislumvej samt tilslutningen af fordelingsvejen til omfartsvejen laves som rundkørsler. De øvrige vejtilslutninger laves som T-kryds. Omfartsvejen passerer hen over Himmerlandsstien, som føres under vejen i en tunnel. 10 / 167

12 Opsamlet overfladevand fra vejen ledes via grøfter til forsinkelsesbassiner inden udledning til vandløb og dræn Trafikvurdering Trafiktællinger på det eksisterende vejnet i og omkring Aars er fremskrevet til år 2016, som er det forventede åbnings år for omfartsvejen. På omfartsvejen syd om Aars forventes en trafik på biler på den midterste del, biler på den østlige del og biler på den vestlige del af vejen. På fordelingsvejen forventes en trafik på biler. Omfartsvejen vurderes ikke i sig selv at medføre en væsentlig øget trafikmængde, hvorfor det eksisterende vejnet i og omkring Aars vurderes at blive aflastet med et tilsvarende antal biler Planforhold og lovgrundlag I følge bestemmelser i planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009) og i VVMbekendtgørelsen (BEK nr af 15/12/2010) skal Vesthimmerlands Kommune udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for vejprojektet før vejanlægget påbegyndes. I kommuneplantillægget fastlægges de overordnede rammer og retningslinjer for vejanlægget i forhold til kommuneplanen for Vesthimmerlands Kommune. Der skal desuden udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillægget jf. miljøvurderingsloven (LBK nr. 936 af 24/09/2009). Miljøvurderingen af kommuneplantillægget er indeholdt i nærværende VVM-redegørelse. Anlæg af omfartsvejen og fordelingsvejen vil berøre en række områder, som på grundlag af lovgivning og anden planlægning er udlagt til andre formål. Det drejer sig om beskyttede eller særlige naturområder, økologiske spredningskorridorer for dyr og planter, leve- og ynglesteder for beskyttede dyrearter, beskyttede sten- og jorddiger, målsatte vandløb og områder med drikkevandsinteresser. Ved 0-alternativet, hvor der ikke anlægges en vej, påvirkes planlægningen i forbindelse med disse områder ikke Landskab og jordbund Ingen af følgende områder, som er udlagt i kommuneplanen, berøres af det planlagte vejanlæg: Områder med særlig landskabelig værdi. Større sammenhængende landskaber Geologisk værdifulde områder Skovrejsningsområder Nationale geologiske interesseområder Skovbyggelinjer Kystnærhedszonen 11 / 167

13 Dog vil anlæg af en omfartsvej syd om Aars med tilhørende fordelingsvej generelt påvirke landskabsbilledet omkring Aars. Samlet set vurderes vejanlæggets påvirkning af landskabet ved forslag 1 at være moderat pga. linjeføringens parallele forløb og tre krydsninger med Herredsbækken. Forslag 2 vurderes at være lille/moderat pga. den mindre påvirkning af landskabet omkring Herredsbækken. Anlægsarbejderne vedrører kun de øverste få meter af jorden. Påvirkningen af jordbundsforholdene vurderes derfor at være lille. Ved 0-alternativet, hvor der ikke anlægges en vej, påvirkes landskab og jordbund ikke Plante- og dyreliv En ny omfartsvej og fordelingsvej vil hverken for forslag 1 eller forslag 2 påvirke Natura 2000 områder. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen er både beskyttede naturområder og øvrige naturområder, der kan blive berørt af vejanlægget, kortlagt. Inden for naturområderne er der foretaget en registrering af plante- og dyrearter. Nogle af de kortlagte naturområder indeholder naturkvaliteter af mindre betydning, men en del indeholder naturkvaliteter af stor betydning. Der er registreret en række truede, fredede eller sjældne plante- og dyrearter inden for disse naturområder. Følgende fredede plante- og dyrearter er registreret: Maj-gøgeurt, odder, sydflagermus, dværgflagermus, vandflagermus damflagermus, skimmelflagermus, spidssnudet frø, stor vandsalamander, snog og stålorm. For begge forslag vil vejanlægget gennemskære flere af de beskyttede naturområder, og vil direkte påvirke nogle få steder med en god eller høj naturkvalitet. Den største påvirkning vil være i området langs Herredsbækken, hvor linjeføringen for forslag 1 ligger tæt på eller direkte berører kanten af værdifulde mosearealer. Vejforløbet for forslag 2 ligger nord for og i større afstand fra Herredsbækken og berører således ikke de værdifulde mosearealer. Påvirkningen af 3 naturområder vil derfor være mindre for forslag 2 end for forslag 1 hhv. med en lille og en moderat påvirkningsgrad. Det vurderes for begge forslag til linjeføring, at vejanlægget vil udgøre en barriere for spredningen af dyre- og planteliv i området, især for odderens frie bevægelighed mellem fødesøgnings- og yngleområder samt for spredningen fra et vandløbssystem til et andet. Naturpåvirkningerne og barrierevirkningerne vurderes for begge forslag til linjeføring at have et omfang, så det bliver nødvendigt at imødegå forringelser, bl.a. ved anlæg af faunapassager ved krydsning af vandløb og ved så vidt muligt at friholde de mest værdifulde naturområder, som f.eks. moseområder med tuedannende star, for vejanlæg. Ved anlæg af vejene skal midlertidige arbejdsarealer placeres uden for naturområder. 12 / 167

14 Den miljømæssige påvirkning af plante- og dyreliv vurderes for de fredede arter og for de beskyttede naturområder for moderat for begge alternative linjeføringer. Ved 0-alternativet vil der ikke være ændringer i tilstanden de ovennævnte naturområder og ingen af de nævnte arter vil blive berørt Kulturarv De to forslag til omfartsvej og fordelingsvej kommer ikke til direkte at berøre udpegede værdifulde kulturmiljøer og kulturarvsarealer, fredede arealer, fredede fortidsminder, fredede bygninger eller kirker. Der kan dog være arkæologiske interesser i området, der endnu ikke er kendt, fordi de meget gamle kulturspor ofte ligger skjult under jordoverfladen. Der er mange arkæologiske fund tæt ved området og derved en stor sandsynlighed for at støde på fortidsminder i forbindelse med gravearbejdet. Vesthimmerlands Museum vil løbende lave arkæologiske forundersøgelser, så man hurtigt kan reagere, hvis der ved gravearbejderne stødes på uvurderlige fund. Det kan blive nødvendigt enten at flytte vejanlægget, eller midlertidigt stoppe vejbyggeriet på strækningen. Enkelte steder vil vejanlægget skulle gennembryde beskyttede sten- og jorddiger. Digerne er besigtiget og vurderet ud fra deres naturværdi og værdi som ledelinje for dyr og planter, samt for deres kulturhistoriske værdi. Vesthimmerlands Kommune skal give dispensation til gennembrud af digerne inden vejarbejdet kan påbegyndes. Ved placering af vejen har kommunen forsøgt at tage de størst mulige hensyn til kulturarven i området. Det har dog ikke været muligt at anlægge vejen uden at skulle skære igennem beskyttede diger, og den miljømæssige påvirkning vurderes derfor som lille/moderat for forslag 1 og moderat for forslag 2 - bl.a. på grund af krydsninger af digerne omkring fordelingsvejen vest for Aars Rekreative interesser Der er kun få rekreative interesser i området, hvor den nye omfartsvej og fordelingsvej planlægges anlagt for begge alternative linjeføringer. Hvalpsund-Nibe Stien forløber langs Løgstørvej og fordelingsvejens tilslutning til Løgstørvej vil betyde en ekstra vejkrydsning for færdslen på stien. Fortov og cykelstier i begge sider af Løgstørvej vil blive bibeholdt. Himmerlandsstien vil blive ført under den planlagte omfartsvej i en tunnel, således færdsel på stien ikke vil blive påvirket af vejen. Rundkørslen ved krydsningen af Gislumvej vil blive etableret, så der tages hensyn til, at gående og cyklister skal kunne krydse omfartsvejen. Anlægges en del af Hærvejen som vandrerute langs Gislumvej, vil krydsning af omfartsvejen således være mulig. 13 / 167

15 I anlægsfasen vil der være kortvarige gener for trafikken på stierne, både ved omfartsvejens krydsning af Himmerlandsstien og ved fordelingsvejens tilslutning til Løgstørvej. Anlægsarbejderne, f.eks. midlertidig omlægning af trafik, vil blive udført under hensyntagen til fodgængere og cyklister. Omfartsvejen vil betyde et fald i trafikken i Aars midtby og især mindske den tunge trafik mærkbart. Dermed lettes færdslen for gående og cyklister på Himmerlandsstien og Hvalpsund-Nibe Stien ved passage af Aars. Generelt øges muligheden væsentligt for at benytte midtbyen rekreativt. For begge alternative linjeføringer vurderes omfartsvejen og fordelingsvejen samlet set at have en moderat men positiv betydning for de rekreative interesser. Ved 0-alternativet vil tung trafik ikke blive ledt udenom Aars midtby og muligheden for at benytte midtbyen rekreativt vil dermed ikke øges. Påvirkningen af miljøet ved 0- alternativet vurderes således moderat og negativt Overfladevand Tilstanden i de vandløb, der kan blive berørt af vejanlægget, er beskrevet på grundlag af eksisterende data- og informationskilder. Der ligger en del mindre søer og vandhuller tæt på de planlagte vejanlæg, men disse søer er ikke udpeget til at modtage vejvandvand og er derfor ikke beskrevet nærmere. Den mulige forurening af vandløbene som følge af, at vejvand bliver ledt ud i vandløbene, er beregnet, og påvirkningen er vurderet i forhold til vandløbenes målsætning. Endvidere er risikoen for udvaskning af okker til vandløbene som følge af vejanlægget vurderet. Vandløbene, der er modtager vejvand, vil kortvarigt i forbindelse med regnvejr og tøvejr kunne blive tilført forurenende stoffer. I Halkær Å, som er slutmodtager af den samlede mængde regnvand, vil indholdet af forurenende stoffer kortvarigt kunne overstige grænseværdierne. I mindre vandløb vil den kortvarige belastning kunne være større. Herredsbækken, der i forvejen modtager vejvand fra Aars, vil blive yderligere belastet af vand fra omfartsvejen. Det er desuden sandsynligt, at vandføringen i nogle af de mindre vandløb vil blive relativ stor ved regnvejr og tøvejr, idet der ikke er planlagt forsinkelsesbassiner. Der vil derfor være risiko for erosion i nogle af de mindre vandløb. Det forventes ikke, at udledning af vejvand vil medføre en generel forringelse af vandløbskvaliteten i forhold til målsætningen. For de fleste vandløb vurderes påvirkningsgraden at blive moderat. I forbindelse med anlægsfasen kan det blive nødvendigt at etablere midlertidige vandløbsforlægninger. Det skal sikres, at vandløbenes vandføringsevne ikke ændres, og at vandløbsdyrenes herunder fiskene sikres fri passage. Overfladevand fra arbejdsom- 14 / 167

16 råderne bør opsamles i midlertidige bassiner. Ved underføringer af vandløb skal det sikres, at vandløbsdyrenes passagemuligheder ikke forringes. Der kan blive behov for grundvandssænkninger i forbindelse med udskiftning af blødbundsområder og i forbindelse med anlæggelse af broer. De midlertidige grundvandssænkninger forventes ikke at påvirke nærtliggende vandløb eller vådområder væsentligt, hvis der tages forholdsregler for udvaskning af okker ved udskiftning af blødbund i okkerpotentielle områder, f.eks. ved anvendelse af midlertidige okkerudfældningsbassiner. For de to forslag til linjeføring vurderes der ikke at være væsentlig forskel på påvirkningsgraden af tilstanden i de enkelte vandløb eller vådområder. Ved 0-alternativet vil der ikke være ændringer i tilstanden af vandløbene eller vådområderne Grundvand Den planlagte omfartsvej og fordelingsvejen til det vestlige Aars ligger i et område med drikkevandsinteresser, men ikke særlige drikkevandsinteresser. Vejanlægget kommer ikke til at berøre områder, hvorfra de almene vandværker indvinder drikkevand. Da vejarbejderne vil foregå i de øverste jordlag, vurderes påvirkningen af de dybereliggende grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes drikkevand, som meget begrænset. Den største risiko for grundvandet er forurenet vejvand, der siver ned gennem jorden, og forurening med olie eller kemikalier, der efter trafikuheld, siver ned gennem jorden. I forbindelse med det nye vejanlæg vil vejvand blive opsamlet i grøfter og afledt til vandløb eller til nedsivning i jorden via regnvandsbassiner, hvor der sker en rensning af vejvandet for bl.a. miljøfremmede stoffer. Under normale driftsforhold vil der ikke være risiko for forurening af grundvandet, og eventuelle spild på kørebanen vil via afløbssystemet kunne begrænses til opsamlingsgrøfter og regnvandsbassiner. Afledning af vand i forbindelse med eventuelle grundvandssænkninger i anlægsfasen, kan ske til grøfter/vandløb eller til nedsivning. Nedsivning vil ske uden for særlige drikkevandsområder og uden for almene vandværkers indvindingsoplande, og gældende regler for afstand til vandindvindingsboringer vil blive overholdt. Ved anlægsarbejderne er der risiko for, at der kan forekomme spild af olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med læk eller ved tankning fra entreprenørtanke. Oplag af olie og andre kemikalier i anlægsfasen skal sikres, så eventuelle spild ikke nedsiver, men opsamles. 15 / 167

17 For begge alternative linjeføringer vurderes vejanlæggets miljømæssige påvirkning af grundvandet som ubetydelig. 0-alternativet omfatter ikke anlægsarbejder, afledning af vand fra kørebaner eller grundvandssænkning, og udgør derfor heller ikke risiko for påvirkning af grundvandet Trafikstøj I forbindelse med VVM-redegørelsen er der udført trafikstøjberegninger. Beregninger der er udført for en etableret støjvold ved fordelingsvejen og på det midterste vejstykke. viser, at trafik på forslag 1 til den projekterede omfartsvej omkring Aars og den tilhørende fordelingsvej ikke vil medføre støjbelastninger ved boliger over Miljøstyrelsens vejledende grænse på L den = 58 db(a), mens forslag 2 vil medføre overskridelse af grænseværdien for én bolig ved Nyrupvej. Beregninger med en ca. 3 m høj og 280 m lang vold langs vejen viser her, at støjgrænsen på 58 db(a) kan overholdes. Da det er beregnet, at ingen boliger med de planlagte støjbegrænsende foranstaltninger vil blive belastet med støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, vurderes omfanget og påvirkningen at være lille for begge vejforslag. Boligen på Nyrupvej vil ved 0-alternativet ikke blive belastet af støj fra en kommende omfartsvej. Ved 0-alternativet vil en del af trafikken og den trafikstøj der genreres herved ikke blive flyttet ud af Aars by. 0- alternativet vurderes ud fra den betragtning at påvirke flere beboere med støj end forslag 1 og Lysforurening Der er foretaget en vurdering af, hvor mange ejendomme, der vil blive påvirket af lyset fra en ny omfartsvej syd om Aars med fordelingsvej til det vestlige Aars. Afstanden mellem boliger og vej, vejens forløb nær boliger samt krydsninger nær boliger er inddraget i vurderingen af bilernes lys og vejbelysningens påvirkning af miljøet. Det vurderes, at enkelte boliger vil kunne blive generet af bilernes lyskegler ved tilslutningen til Roldvej, rundkørslerne ved Aggersundvej og Gislumvej samt ved T-krydset med fordelingsvejen. Da vejforløbene i øvrigt er jævne uden skarpe sving vurderes lysgenerne for beboelser langs de planlagte vejstrækninger at være minimale. Påvirkning fra lyskilder kan formindskes ved at etablere beplantning eller afskærmning. De planlagte støjvolde langs vejene kan udformes således, at lyspåvirkningen af beboelser begrænses væsentligt. Arbejdsbelysning i forbindelse med anlæg af vejene skal opstilles og eventuelt afskærmes således, at belysningen ikke generer boliger i nærheden af arbejdsområderne. 16 / 167

18 For begge alternative linjeføringer vurderes lyspåvirkningen af miljøet samlet som lille for en permanent påvirkning af boliger og som moderat for området generelt. 0-alternativet medfører ikke øget lyspåvirkning uden for områder, der ikke allerede bliver påvirkede Luft og klima For begge alternative linjeføringer vurderes luftforurening fra trafikken på en ny omfartsvej syd om Aars og fordelingsvejen at være lav i forhold til lokalområdet, da kun nærområdet omkring vejen påvirkes. Ved 0-alternativet vurderes udviklingen i luftforurening stort set være den samme som for vejforslag 1 og vejforslag 2. Koncentrationen af luftforurening i Aars by vurderes dog at have større miljø- og sundhedsmæssige gener for befolkningen, da forureningen ikke i samme grad bliver blæst væk som i det åbne land. De mange opbremsninger igennem Aars by, i modsætning til den mere glidende trafikafvikling igennem rundkørslerne, vurderes at forurene omgivelserne i mindst samme grad som den lidt længere strækning, der skal køres, for at komme uden om byen Råstoffer og affald Etableringen af omfartsvejen og fordelingsvejene vil øge forbruget af råstoffer og affaldsfrembringelsen i anlægsfasen. Det forventes at hovedparten af det afgravede jord kan genbruges inden for vejprojektet. Råstofforbruget vurderes at udgøre ca. 6 % af det sand, grus og sten der indvindes i Region Nordjylland. Den miljømæssige påvirkning af råstofforbruget og affaldsfrembringelsen vurderes at være lille Forurenet jord Der er ikke kendskab til arealer med jordforurening i nærheden af de alternative linjeføringer for den planlagte omfartsvej eller fordelingsvej. Eksisterende vejarealer er muligvis lettere forurenede, og bortskaffelse af vejjord skal derfor ske efter gældende regler, så der ikke opstår risiko for spredning af forurenet jord til det omgivende miljø. Rabatjorden langs de nye vejstrækninger vil blive forurenede som følge af trafikken på de nye veje. Forurening langs de eksisterende veje forventes at falde næsten tilsvarende. Den miljømæssige påvirkning vurderes derfor at være lille eller ubetydelig Tekniske anlæg og andre forhold Omfartsvejen vil skulle krydse højspændingsledninger og forløbe igennem områder med vindmøller. Påvirkningen fra vindmøllerne, og omfartsvejens påvirkning af vindmøllernes energiproduktion, vurderes vejforslag 1 at være ubetydelig ligesom påvirkningen af ledningsnettet vurderes at være lille. En gennemførelse af vejforslag 2 vil betyde at der 17 / 167

19 skal tages stilling til om en af vindmøllerne i området omkring Morumvej kan blive stående Befolkning, materielle goder og afledte socio-økonomiske konsekvenser De samfundsgrupper, der i overordnet socioøkonomisk sammenhæng påvirkes af miljøeffekterne fra vejanlægget, omfatter boligejere, ejere af byggegrunde, virksomhedsejere både for industri, landbrug og detailhandel. Ejendommes værdi kan ændres i positiv eller negativ retning som følge af miljøpåvirkningerne. Ved begge de planlagte linjeføringer, ligger 5 ejendomme så tæt ved den nye omfartsvej eller fordelingsvej, at ejendomsværdien vil kunne påvirkes negativt. Ejendomme, som ligger langs de veje i Aars by, som vil blive aflastet af den nye omfartsvej, vil kunne stige i værdi. Ligeledes vil værdien af ejendomme både lokalt og mere regionalt kunne stige, som følge af enten forbedrede tilkørselsforhold eller som følge af tidsmæssige besparelser for pendlere. Der vil kunne ske en værdipåvirkning af landbrug, hvis jord bliver berørt, dels ved at omfartsvejen og fordelingsvejen vil beslaglægge dyrkningsarealer og dels ved barriereeffekter, der opstår som følge af opdeling af marker og ændrede køre- og adgangsveje. De socioøkonomiske konsekvenser af arealbeslaglæggelse vil blive afbødet ved udarbejdelse af en jordfordelingsplan. En mere hensigtsmæssig jordfordeling end tidligere tilstræbes i jordfordelingsprocessen, og det forventes, at de erhvervsmæssige forhold ikke forringes men tværtimod forbedres for et stort antal af de berørte ejendomme. Den miljømæssige påvirkning af socio-økonomien vurderes samlet som moderat og positiv for begge de alternative linjeføringer. 0-alternativet, hvor der ikke anlægges en omfartsvej, vurderes samlet at have en lille socioøkonomisk påvirkning Overvågningsprogram De fleste af vejanlæggets påvirkninger af miljøet vil blive overvåget som følge af myndighedernes generelle tilsynspligt og overvågning af miljøforhold og er derfor ikke medtaget i overvågningsprogrammet. Moseområder med forekomst af tuedannende star og økologiske forbindelser skal specielt overvåges i forbindelse med anlæg og drift af omfartsvejen og fordelingsvejen. Eventuel påvirkning af arealer med tuedannende star skal overvåges ved jævnligt tilsyn i anlægsfasen og herefter eventuelt sammen med kommunens almindelige tilsyn med naturområder. 18 / 167

20 De økologiske forbindelsers funktionalitet til sikring af passagen for odder og padder skal overvåges i driftsfasen. Dette kan eventuelt ske i forbindelse med kommunens almindelige tilsyn med naturområder. Herudover vil overvågningen bestå i, at Vesthimmerlands Kommune følger udviklingen af trafikken på omfartsvejen, fordelingsvejen og det tilstødende vejnet. 19 / 167

21 1.18. Konklusion I nedenstående tabel 1.1 ses en sammenstilling af vurderingen af projektets miljøpåvirkning. Påvirkningsgrad Forslag 1 Forslag 2 0-alternativ Landskab og jordbund Moderat Lille/moderat Ubetydelig/ingen Plante- og dyreliv: Natura 2000 Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen 3 natur Moderat Lille Ubetydelig/ingen Bilag II og IV arter Moderat Moderat Ubetydelig/ingen Rødlistede arter Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Flora Moderat Lille Ubetydelig/ingen Fauna Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Kulturarv Lille/Moderat Moderat Ubetydelig/ingen Rekreative interesser Moderat og positiv Moderat og positiv Moderat negativ Overfladevand: Halkær Å Moderat Moderat Ubetydelig/ingen Gislum Bæk Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Borremosegrøften Moderat Moderat Ubetydelig/ingen Gundestrupgrøften Moderat Moderat Ubetydelig/ingen Sjøstrupgrøften Lille Lille Ubetydelig/ingen Herredsbækken Moderat Moderat Ubetydelig/ingen Trend Å Moderat Moderat Ubetydelig/ingen Jelstrup Bæk Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Øvrige mindre vandløb Moderat Moderat Ubetydelig/ingen Grundvand Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Trafikstøj Lille Lille Moderat og negativ Lysforurening Lille/moderat Lille/moderat Ubetydelig/ingen Luft og Klima Lille/ubetydelig Lille/ubetydelig Moderat og negativ Råstoffer og affald Lille Lille/ubetydelig Ubetydelig/ingen Forurenet jord Lille/ubetydelig Lille/ubetydelig Ubetydelig/ingen Tekniske anlæg m.m. Lille/ubetydelig Lille Ubetydelig/ingen Socioøkonomiske konsekvenser Moderat og positiv Moderat og positiv Moderat negativ Tabel 1.1. Vurdering af omfartsvejens og fordelingsvejens påvirkning på miljøet. Se bilag 11 for en detaljeret sammenstilling af påvirkningen. Anlæg af en ny omfartsvej i det åbne land vil altid påvirke landskabet, naturen, miljøet og menneskerne, der bor der. Ved en vurdering af de to forslag til linjeføringer for en ny omfartsvej syd om Aars er det samlet vurderet, at forslag 2 påvirker miljøet mindre 20 / 167

22 end forslag 1. Den væsentligste forskel er, at der ved forslag 2 tages et større hensyn til landskabet og til Herredsbækken, idet denne linjeføring er trukket længere væk fra ådalen og kun krydser Herredsbækken én gang. Desuden er forslag 2 ca. 400 m kortere end forslag 1. Overordnet har Vesthimmerlands Kommune i sin afvejning af naturmiljø og landskabsinteresser, allerede fra planlægningens begyndelse, forsøgt at udarbejde et forslag til linjeføringer med færrest mulige negative miljømæssige konsekvenser. Der er dog flere områder, hvor der vil være en moderat påvirkning af miljøet. En stor del af disse miljømæssige påvirkninger kan mindskes eller helt afbødes ved afværgeforanstaltninger. F.eks. hvor vejen kommer til at skære igennem vandløb, naturområder, økologiske forbindelser, beskyttede sten- og jorddiger mv. anbefales det, at der laves faunapassager. Som erstatning for bortgravning eller ændring af naturområder, anbefales det, at der etableres nye naturområder. Hvor en ny vejstrækning kommer til at påvirke menneskers sundhed støj-, lys- og trafiksikkerhedsmæssigt, er det herudover anbefalet, at der anlægges støjvolde, beplantning eller anden afskærmning og at de bløde trafikanter sikres ved cykelstier. Omfartsvejen forventes at medføre en positiv udvikling i Aars by, hvor trafikbelastningen vil falde som konsekvens af, at folk, der ikke har ærinde i Aars, overvejende vil vælge at køre uden om byen. Det vurderes dermed, at risikoen for trafikulykker falder, og luftkvaliteten i byen bliver bedre. Desuden vil omfartsvejen betyde en kortere transporttid til motorvejen for beboerne i bl.a. Farsø. Forslag 2 til en ny omfartsvej syd om Aars vurderes, med de planlagte afværgeforanstaltninger, ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser for omgivelserne. 21 / 167

23 2. INDLEDNING Denne miljøvurdering samler og beskriver de miljømæssige forhold, der kan blive påvirket af en planlagt omfartsvej syd om Aars. Aars er præget af en stor trafikbelastning i midtbyen og i rundkørslen ved Roldvej/Aggersundvej. Hertil kommer, at der er behov for at forbedre adgangen til erhvervsområderne i den vestlige del af byen. Det forventes, at byens udvikling vil medføre en øget trængsel og dermed stigende fremkommelighedsproblemer på vejnettet. Derfor har byrådet vedtaget at sende et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport for en kommende omfartsvej syd om Aars i offentlig høring. Det samlede vejprojekt omfatter etableringen af en omfartsvej syd omkring Aars med en fordelingsvej vej, der skal forsyne den vestlige del Aars. Der 2 forslag til vejforløb: Forslag 1 og Forslag 2. Linjeforslagene og det eksisterende vejnet fremgår af nedenstående figur 2.1.samt af kortet i bilag 2. Figur 2.1. Trace for de to foreslåede vejføringer for en omfartsvej syd om Aars. De to vejforslag er sammenfaldende mod øst fra Roldvej til et stykke sydvest for Aggersundvej. Planlægningen af en omfartsvej syd om Aars har været en fremadskridende proces, hvor vejforløbet løbende er blevet tilrettet i henhold til plan-, natur- og miljøforhold mv. I 2. offentlighedsfase blev der kun foreslået én vejløsning ud over 0-alternativet, da vejen, ved en afvejning af hensynet til nærliggende beboelser og natur, kultur og land- 22 / 167

24 skabsforhold, blev foreslået til at forløbe som forslag 1. Der var således ikke et 2. alternativ til vejplacering ud over 0-alternativet, hvor trafikken fortsat ledes igennem Aars. I 2. offentligheds fase fremkom der bemærkninger fra 2 naboer og Danmarks Naturfredningsforening omkring det uheldige i at forslag 1 til vejføringen løber parallelt på og tæt ved Herredsbækken på et længere stykke, samt at det samlede vejforløb (omfartsvej og fordelingsvej) krydser bækken 3 steder. Det har betydet, at Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet endnu et forslag til en vejføring for omfartsvejen syd om Aars: Forslag 2. Forslag 2 fremgår sammen med forslag 1 af fig Indhentning af oplysninger og beskrivelse af eksisterende forhold er foretaget inden for en undersøgelseskorridor der fremgår af nedenstående fig Undersøgelserne blev foretaget inden for en korridor på ca. 500 af en linjeføring der var lagt frem til debat i idefasen. De to foreslåede linjeføringer ligger inden for undersøgelseskorridoren jf. nedenstående fig Naturundersøgelserne og besigtigelserne af kulturarv mv. er foretaget i perioden fra maj til august Figur 2.2. Undersøgelseskorridoren omkring tracerene for de to forslag til omfartsvejen syd om Aars. 23 / 167

25 Miljøvurderingen dækker følgende emner: Landskab og jordbund Plante- og dyreliv Kulturarv Rekreative interesser Overfladevand Grundvand Trafikstøj Lysforurening Luft og klima Råstoffer og affald Forurenet jord Tekniske anlæg og andre forhold Befolkning, materielle goder og afledte socioøkonomiske konsekvenser. Overvågningsprogram offentlighedsfase - debatfasen Første offentlighedsfase blev afholdt i perioden fra den 2. maj til den 30. maj Der blev i den forbindelse afholdt borgermøde i Messecenter Vesthimmerland. Behandling af indkomne bemærkninger fra for-offentlighedsfasen indgår i udarbejdelsen af kommuneplantillægget offentlighedsfase Anden offentlighedsfase blev afholdt i perioden fra den 3. oktober november I forbindelse med 2. offentlighedsfase blev der afholdt borgerbøde i Messecenter Vesthimmerland i Aars den 24. oktober 2012, kl Se nærmere på for hvidbog (bemærkninger fra 2. offentlighedsfase), referat af offentligt møde, video med visualisering af omfartsvejens forløb syd om Aars mv Supplerende høring De, i 2. offentlighedsfase, indsendte bemærkninger medførte, at Vesthimmerlands Kommune har valgt at fremsætte et forslag til en alternativ vejføring Forslag 2. Da Forslag 2 har et væsentligt andet forløb end Forslag 1, har Vesthimmerlands Kommune jf. planlovens bestemmelser sendt Forslag til kommuneplantillæg KP med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars ud i en 8 ugers supplerende offentlig høring i perioden 25. marts april / 167

26 Igennem hele offentlighedsfasen har borgerene mulighed for at komme med bemærkninger til VVM-redegørelsen Metode Ved vurdering af omfang og væsentlighed af miljøpåvirkningerne er der taget udgangspunkt i nedenstående metode: Om forstyrrelsen er vigtig (for internationale, nationale, regionale eller lokale interesser). Om sandsynligheden for, at forstyrrelsen forekommer (lille, middel eller stor). Varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund heraf vurderes det, om påvirkningsgraden er ingen, ubetydelig, lille, moderat eller betydelig. Omfanget af miljøpåvirkningen vurderes som stort, middel eller lille afhængigt af, hvor stort et areal, antal mennesker og/eller arter der påvirkes. Se tabel 1.1 samt bilag 11 for en detajeret sammenstilling af miljøpåvirkningerne. GISdata er løbende hentet i første halvdel af 2012 fra Miljøportalen (Danmarks Miljøportal, 2013), Kommuneplan 2012 (KP), Råstofplan 2008 for Region Nordjylland (RP 2008) og fra Kulturstyrelsen hjemmeside, Fund og Fortidsminder (KUAS). 25 / 167

27

28 3. PROJEKTBESKRIVELSE Forslag 1 til den planlagte kommunale omfartsvej syd om Aars har en længde på ca. 9,8 km og fordelingsvejen er på ca. 2,7 km, i alt ca. 12,5 km. Forslag 2 har en længde på ca. 9,7 og fordelingsvejen er her på ca. 2,3 km dvs. en samlet længde på ca. 12,1 km. Linjeforslagene er overordnet projekteret til en hastighed på 80 km/t. De to forslag til omfartsvejen og fordelingsvejen fremgår af nedenstående kort, figur 3.1. Linjeforslagene er ligeledes vist på kortet i bilag 2 i et større målestoksforhold. Figur 3.1. De to linjeforslag med rundkørsler ved fordelingsvejens tilslutning og hvor bl.a. Aggersundvej, Gislumvej, Himmerlandsstien og Morumvej krydses af omfartsvejen. Bemærk at rundkørslen der tilslutter fordelingsvejen til omfartsvejen for forslag 2, er den nordligst beliggende den mere sydøstligt beliggende rundkørsel er planlagt for forslag Tværprofil for forslag 1 og 2 Omfartsvejen anlægges med en 8 m bred kørebane. På de vestligste ca. 4,2 km mellem Holmevej og den nye fordelingsvej samt på de østligste ca. 2,2 km mellem Aggersundvej og Roldvej - anlægges der langs vejen to enkeltrettede cykelstier med en bredde på 2 m. Se tværprofiler fig. 3.2, 3.3 og 3.4 samt bilag 5 for tværprofiler. 27 / 167

29 Figur 3.2. Tværprofil for omfartsvejen øst og vest. Vejbanen bliver 8 meter bred og de enkeltrettede cykelstier bliver 2 m brede. Figur 3.3. Tværprofil for omfartsvejen Midt. Vejbanen bliver 8 meter bred og den dobbeltrettede cykelsti som forløber bag ved en støjvold, bliver 3 m bred. På de midterste ca. 3,3 km anlægges der på nordsiden en dobbeltrettet cykelsti med en bredde på 3 m. Cykelstien adskilles fra omfartsvejen af en støjvold med en højde på 2 m. Figur 3.4. Tværprofil for fordelingsvejen. Vejbanen bliver 7 meter bred og den dobbeltrettede cykelsti som forløber bag ved en støjvold, bliver 3 m bred. Fordelingsvejen anlægges med en 7 m bred kørebane samt støjvold og en 3 m bred dobbeltrettet cykelsti øst for vejen. 28 / 167

30 3.1.2 Længdeprofil Omfartsvejen er søgt placeret ca. 1 m over terræn, hvor linjeføringen går igennem lavbundsområder, og fordi vejen skal sikres et jævnt forløb igennem terrænet. Der er dog enkelte gennemskæringer af terrænet, hvilket fremgår af en 3D-visualisering af vejforløbet, som kan ses på Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside: Yderligere undtagelser er: Mod vest, hvor omfartsvejen tilsluttes Holmevej og mod øst, hvor omfartsvejen tilsluttes Roldvej, anlægges vejen med noget større påfyldning for at opnå sammenhæng med de eksisterende vejanlæg. Hvor omfartsvejen passerer hen over Himmerlandsstien er længdeprofilet placeret 1 2 m over jomfrueligt terræn, idet Himmerlandsstien sænkes 3-4 m under nuværende niveau for at opnå den ønskede frihøjde i tunnelen eller alternativt forlægges sideværts til en mere oplagt placering. Ved passage af eksisterende vejanlæg, hvor der udføres rundkørsler, anlægges omfartsvejen tæt på terræn. På strækningen, hvor omfartsvejen anlægges på den eksisterende Sjøstrup Allé, følges det eksisterende længdeprofil. Bredden på tværprofilerne for omfartsvej Midt og fordelingsvejen er omtrentlige mål, da cykelstiernes højdemæssige placering har betydning for støjvoldenes bredde. Foreløbige længde- og tværprofiler, kan ses på bilag 5 for begge vejforslag Tilslutninger og skæringer Mod vest føres omfartsvejen direkte over i eksisterende Holmevej i retning af Farsø. Den nordlige del af Holmevej tilsluttes omfartsvejen i et T-kryds. Cyklister krydser i niveau. Som tilvalg kan der etableres en stitunnel under omfartsvejen. Omfartsvejen krydser Morumvej, som tilsluttes i 2 venstreforsatte T-kryds. Der etableres en 3-benet rundkørsel for tilslutning af fordelingsvejen. Omfartsvejen passerer hen over Himmerlandsstien, som opretholdes i en tunnel med en frihøjde på 2,8 m. Cykelstierne langs omfartsvejen forbindes til Himmerlandsstien. Der etableres en 4-benet rundkørsel på Gislumvej. Længere østpå føres omfartsvejen ad den eksisterende Sjøstrup Allé og der etableres en 4-benet rundkørsel på Aggersundvej. Nuværende tilslutning af Tvebjergvej og Sjøstrupvej til Sjøstrup Allé opretholdes, når Sjøstrup Allé skifter funktion til omfartsvej. 29 / 167

31 Mod øst føres omfartsvejen direkte over i den eksisterende Roldvej. Den vestlige del af Roldvej tilsluttes omfartsvejen i et T-kryds. Cyklister krydser i niveau. Som tilvalg kan der etableres en stitunnel under omfartsvejen. På fordelingsvejen tilsluttes Ryttervej. Tilslutninger og skæringer fremgår af figur 3.1 og kortet bilag Afvanding. Opsamlet overfladevand ledes via grøfter til forsinkelsesbassiner inden udledning til vandløb og dræn. Muligheden for opsamling af spild fra vejanlægget i forbindelse med uheld forbedres også ved anlæggelsen af regnvandsbassiner, idet forurening med kemikalier eller lignende kan begrænses til bassinerne. Dette kan ske ved, at afløbene fra regnvandsbassinerne forsynes med en lukkemekanisme og eventuel olieudskiller. Udformningen af forsinkelsesbassinerne vil ske under detailprojekteringen, og der vil i udformningen blive tage størst mulig hensyn til æstetiske og landskabelige forhold se endvidere afsnit nr. 10 om overfladevand. 30 / 167

32 4. TRAFIKVURDERING I forbindelse med anlæg af en ny omfartsvej syd om Aars, er der opstillet en prognose for trafikbelastningen på den nye vej. Prognosen er en del af grundlaget for dimensioneringen af belægninger og vejopbygning samt for beregning af støjbelastningen fra den nye vej Metode Tællingerne er hovedsageligt hentet fra kmastra (kommune-mastra), som er en del af den danske vejsektors database for trafiktællinger. Herudover har Vesthimmerlands Kommune i 2012 gennemført en række trafiktællinger med henblik på at fastlægge pendlingen ud og ind af Aars by. Disse tællinger indgår også i datagrundlaget for prognosen. Trafiktællinger på det eksisterende vejnet i og omkring Aars fremskrives til år 2016 (anslået åbnings år). Ud fra denne fremskrivning af trafikken på det eksisterende vejnet, er det vurderet, hvor stor en trafik, der vil kunne forventes overflyttet til den nye omfartsvej og fordelingsvejen fra omfartsvejen til det vestlige Aars i år Det forventes ikke, at omfartsvejen i sig selv vil generere øget trafik ( trafikspring ) i nævneværdigt omfang Fremskrivning af trafik I Vejdirektoratets korridoropslag for korridor 9 Fjerritslev Hobro fra januar 2009, er det anslået, at trafikudviklingen i korridoren i perioden frem til år 2022 vil have en basisvækst på mellem 15 og 30 procent. Det forventes, at omfartsvejen ud over at styrke erhvervsområderne i Aars også vil styrke erhvervsområdet i Farsø. Dette vil bevirke en øget trafik mellem erhvervsområdet i Farsø og E45, som vil resultere i en generel stigning i trafikmængden, som forventes at være højere end gennemsnittet. Der er på grundlag heraf ved udarbejdelsen af nærværende prognose regnet med en gennemsnitlig vækst på 25 % svarende til en årlig stigning på 1,73 % Pendling Vesthimmerlands Kommune har i begyndelsen af 2012 foretaget tællinger på indfaldsvejene til Aars by. Resultatet fremgår af nedenstående tabel / 167

33 Tabel 4.1. Trafiktælling på indfaldsvejene til Aars primo år Køretøjer Ind Køretøjer Ud Forskel Morgen Kl % flere ind til byen end ud af byen Aften Kl % flere ud af byen end ind til byen Det ses, at der om morgenen er en væsentlig større trafik (24%) ind i byen end ud. Det er klart, at denne forskel i løbet af et døgn må opvejes af en tilsvarende større trafik ud af byen end ind. Når forskellen om aftenen imidlertid kun er 8% må det skyldes, at pendlerne forlader byen over et længere tidsinterval end tællingerne omfatter. (Når pendlere er sat i anførselstegn skyldes det, at der ikke alene er tale om boligarbejdssted-trafik, men også om erhvervskørsel.) Tællingerne viser, at der er en væsentlig nettotrafik ind i byen om morgenen og modsat senere på dagen. En omfartsvej vil i sagens natur ikke kunne nedbringe denne trafik, men vil kunne medvirke til mere hensigtsmæssige rutevalg ind og ud af byen, således at den indre by i nogen grad aflastes. En ny skolestruktur i Aars vil kunne medføre en øget trafik, som omfartsvejen ligeledes kan medvirke til at håndtere Gennemkørende trafik Omfartsvejen vil medføre en væsentlig aflastning i forhold til den gennemkørende trafik. I Trafikplan for Aars, januar 2008, Grontmij/Carl Bro (Grontmij/Carl Bro, 2008), er det på s. 34 anført, at ca. 1/3 af trafikanterne i Himmerlandsgade ikke havde ærinde i eller nær Himmerlandsgade. Der er altså potentiel mulighed for overflytning af 1/3 af trafikken fra Himmerlandsgade til omfartsvejen. Sdr. Boulevard vurderes at kunne aflastes væsentligt mere, idet det skønnes, at den vil have en større andel gennemkørende trafik end Himmerlandsgade Opdeling af prognose for trafik på de nye veje for forslag 1 og forslag 2 Det er valgt at opdele prognosen i 3 delstrækninger vedr. omfartsvejen samt fordelingsvejen. Prognosen er den samme for Forslag 1 og Forslag 2. Omfartsvejens delstrækninger benævnes Vest, Midt og Øst med delepunkter mellem Vest og Midt ved fordelingsvejens tilslutning til omfartsvejen og mellem Midt og Øst ved statsvejen Aggersundvej Midt I år 2016 viser prognosen, at der vil være en trafik på biler på Løgstørvej umiddelbart uden for Aars. 32 / 167

34 Denne trafik er i det væsentlige sammensat af de biler på Løgstørvej umiddelbart øst for Havbro og de biler på Holmevej umiddelbart øst for Farsø. Det anslås, at ca. 3/4 af trafikken vil være gennemkørende og således vil benytte omfartsvejen syd om Aars, altså et bidrag på ca biler. En del af de biler på Gislumvej vil også kunne forventes overflyttet til omfartsvejen nogen vil vælge at benytte omfartsvejen hen til/fra Morumvej, nogen vil benytte omfartsvejen hen til/fra Aggersundvej. Det anslås at ca. halvdelen fortsat vil benytte Morumvej og at ca. halvdelen vil overflyttes til omfartsvejen, ca biler. En del af trafikken fra sydøst til erhvervsområdet i det vestlige og nordvestlige Aars skønnes at blive overflyttet til omfartsvejen fra nuværende rute gennem bymidten via Hobrovej og Himmerlandsgade eller Sdr. Boulevard. Der anslås et bidrag på ca. halvdelen af de biler på Industrivej, ca. 600 biler. Endelig kommer der et bidrag fra den gennemkørende trafik mellem området nord og nordøst for Aars og området syd og sydvest for Års. Dette skønnes at være et mindre bidrag på ca. 500 biler. I alt anbefales at tage højde for en trafik på biler på den midterste del af omfartsvejen. Figur 4.1. Trafiktal for år 2012 (blå tal), samt fremskrevne tal for år 2016 (røde tal). 33 / 167