GRAVIDITET. TRYGGE RÅD til nybagte forældre EPILEPSIFORENINGEN. Heldigvis får kvinder med epilepsi SUNDE OG RASKE BØRN
|
|
- Sebastian Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EPILEPSIFORENINGEN Årgang 52 Nr Heldigvis får kvinder med epilepsi SUNDE OG RASKE BØRN i langt, langt de fleste tilfælde 10 TRYGGE RÅD til nybagte forældre Tema GRAVIDITET
2 TEMA: GRAVIDITET Af Per Vad HELDIGVIS FÅR KVINDER MED EPILEPSI SUNDE OG RASKE BØRN I LANGT, LANGT DE FLESTE TILFÆLDE UANSET HVOR VELBEHANDLEDE DE ER, BØR YNGRE KVINDER MED EPILEPSI SES AF EN SPECIALLÆGE, SÅ DE ER FORBEREDT PÅ DE JUSTERINGER AF BEHANDLINGEN, DER ER NØDVENDIGE I FORBINDELSE MED EN EVENTUEL GRAVIDITET, MENER EPILEPSIPROFESSOR ANNE SABERS. SIDE 2 EPILEPSIFORENINGEN NR
3 Hvis man får lamotrigin og tager p piller og er anfaldsfri og så holder op med at tage p-piller, så stiger mængden af lamotrigin i blodet til det dobbelte. Alt det der medicin kan da ikke være godt for fosteret? Hvad med de epileptiske anfald: Påvirker de den lille? Kan fødslen fremprovokere anfald? Er det godt eller skidt at amme, når man tager epilepsimedicin? Og alene det der med at blive gravid: Påvirker epilepsien fertiliteten? Der er spørgsmål nok at tage fat i, når man sidder i Rigshospitalets Epilepsiklinik og taler med Anne Sabers, der er professor i epilepsi og en af landets førende eksperter, når det gælder epilepsi og graviditet. For at starte med det sidste spørgsmål, om hvorvidt epilepsien påvirker kvinders evne til at få børn, så har man en teori om, at den epileptiske aktivitet i hjernen kan påvirke de centre i hjernen, der styrer kønshormonerne, så kvinder, der har haft epilepsi i mange år, kommer tidligere i overgangsalderen og har lidt sværere ved at få børn, end andre kvinder. Hvorvidt det er rigtigt eller ej, det er man ved at finde ud af på Rigshospitalet, hvor Epilepsiklinikken og Fertilitetsklinikken er ved at undersøge, hvor mange æg kvinder med epilepsi har tilbage i æggestokken sammenlignet med kvinder uden epilepsi i samme alder. Hvis mistanken viser sig at holde, kan det få betydning for de råd, lægerne giver yngre kvinder med epilepsi, forudser Anne Sabers. Som behandler vil man traditionelt gerne have, at epilepsien er i så god kontrol som muligt, og at patienten får så lidt medicin som muligt, inden hun prøver at blive gravid: Hvis man ikke er i den situation, så siger man måske: Jeg synes, vi skal prøve den her medicin og se, om det kommer til at gå bedre. Og det er måske et dårligt valg, fordi man så bliver skubbet ud til et tidspunkt, hvor det måske er sværere at blive gravid. PROBLEMERNE KAN STARTE ALLEREDE, NÅR DU DROPPER P-PILLEN Hvis man er en af de kvinder, der bruger p-piller som prævention, og nu gerne vil være gravid, så begynder medicinproblemerne der. For p-piller påvirker medicinoptaget af visse præparater, så medicinen bliver udskilt hurtigere, forklarer Anne Sabers: Så hvis man har taget p-piller og stopper med at tage dem, fordi man gerne vil være gravid, så får man lige pludselig alt for meget medicin i forhold til, hvad der er nødvendigt. Det vil kunne give bivirkninger og risiko for fosterskade, hvis dosis ikke bliver sat ned. Det gælder for eksempel for lamotrigin: Hvis man får lamotrigin og tager p piller og er anfaldsfri og så holder op med at tage p-piller, så stiger mængden af lamotrigin i blodet til det dobbelte. Dosis af lamotrigin skal derfor altid justeres, når man starter eller ophører med p-piller. DANSKE EPILEPSILÆGER ER PÅ FORKANT MED PROBLEMERNE Når man snakker epilepsi og graviditet, så er risikoen for, at medicinen giver fosteret misdannelser et af de tunge emner. Risikoen for misdannelser er afhængig af, hvilken medicin man får, hvor meget medicin man får, og hvor mange præparater, man får. Jo større mængder medicin og jo flere præparater man får, jo større er risikoen for, at fosteret bliver påvirket. Jeg synes, misdannelser er et lidt for dramatisk ord. Det er bare svært at finde et andet ord for det. Men misdannelser dækker over alt fra en lidt skæv lilletå til store skader på fosteret, siger Anne Sabers og minder om, at risikoen for, at fosteret bliver NR EPILEPSIFORENINGEN SIDE 3
4 Anne Sabers påvirk et af medicinen, ikke er et specielt fænomen ved epilepsimedicin. Det er et problem, man slås med inden for alle kroniske sygdomme, hvor medicinsk behandling er nødt til at fortsættes under graviditeten. Og når vi sammenligner os med andre lande, så er de danske epilepsilæger ret gode til at håndtere problemerne. Danmark har været med i det Europæiske registerstudie, EURAP, der indsamler data om epilepsi og graviditet, lige siden starten for 20 år siden. I studiet har man data fra graviditeter fra 43 lande, så man ved ret meget om, hvilke præparater, der giver hvilken risiko i forbindelse med graviditet. Studierne har vist, at lamotrigin er den epilepsimedicin, der er forbundet med den mindste risiko for medfødte misdannelser og medicin, der indeholder valproat, er dem, der har den største risiko: Men allerede inden vi fik de her resultater, var det den måde, vi arbejdede med det på herhjemme, fortæller Anne Sabers. I Danmark har vi faktisk været på forkant med de her ting på den måde, at vi var nogle af de hurtigste til at mini mere brugen af valproatpræparater i forhold til lande, vi sammenligner os med, fortæller Anne Sabers og henviser til, at man i Frankrig for et par år siden afdækkede, at valproat var årsag til, at mange franske kvinder havde født børn med misdannelser. Ligesom vi er et af de lande, der bruger mindst valproat, så er Danmark også et af de lande, der bruger mest lamotrigin, der er det præparat, der har mindst risiko for at give medfødte misdannelser. Til gengæld er lamotrigin også det præparat, der giver de største problemer, når det gælder om at blive udskilt hurtigere under graviditeten. Men det er man også på forkant med i Danmark, ved at SIDE 4 EPILEPSIFORENINGEN NR
5 Som lidt lommefilosofi plejer jeg at sige, at der ikke er nogen grund til at tro, at barnet har det dårligere, end du selv har det bagefter. man tager jævnlige blodprøver og justerer dosis af lamotrigin hele vejen under graviditeten, fortæller Anne Sabers. HVORFOR GIVER MAN KVINDER MEDI CIN, DER KAN GIVE FOSTERSKADE? Når det er så velkendt og veldokumenteret, at valproat øger risikoen for misdannelser, kan det undre, at man overhovedet bruger det til kvinder? Valproat findes i præparater som Deprakine, Delepsine og Orfiril. Det er et såkaldt bredspektret præparat, der har flere forskellige virkningsmekanismer. Valproatpræparaterne er særdeles effektivte ved især de epilepsier, der starter i barne- og ungdomsårene. Hovedreglen er, at vi forsøger at undgå valproat til alle kvinder i den fødedygtige alder og også til piger, men der er mange, der bliver anfaldsfrie med behandling af valproat, fortæller Anne Sabers. Men på grund af dets bivirkninger afprøves ofte forskellige andre præparater, før man ender der. Der er for eksempel nogen, der oplever, at de har en vægtstigning på op til 10 kg på grund af valproat. Hvis det sker, så vil man gerne prøve andre præparater, men vender nogen gange tilbage til valproat, fordi det er det eneste, der kunne gøre én anfaldsfri. grundigt overveje, om man skal prøve andre medikamenter igen, selv om det tidligere har vist sig, at man ikke kunne være anfaldsfrie, siger professoren og peger på, at personens situation kan have ændret sig. Det kan være, at personen er blevet lidt ældre og epilepsien kan være blevet mildere, eller at vedkommende nu lever mere regelmæssigt, og derfor nu kan holdes anfaldsfri med et andet præparat end valproat. Eller måske, at vedkommende er parat til at prioritere og leve på en måde, så man beskytter sig selv, undgår stress, undgår alkohol og får tilstrækkelig søvn. Når graviditeten så er overstået, og det med en grædende baby i huset er svært at få sin søvn, kan man eventuelt gå tilbage til behandling med valproat. NOGEN SKAL HAVE FIREDOBLET MEDICINEN FOR AT UNDGÅ ANFALD Når gravide ringer, fordi de har haft et anfald og er bekymrede for barnet i maven, så opfordrer Anne Sabers dem til at tage forbi fødegangen og blive lyttet til, så de kan føle sig trygge. Men der er meget sjældent grund til at være bange: Anfald under graviditeten skader ikke barnet, med mindre man falder og slår maven. Som lidt lommefilosofi plejer jeg at sige, at der ikke er nogen grund til at tro, at barnet har det dårligere, end du selv har det bagefter. Men derfor skal man alligevel gøre, hvad man kan for at undgå anfald: Nu siger jeg, at det ikke skader barnet som sådan, at der er anfald. Men anfaldene er i høj grad en ulempe og belastning for moren I og med, at der sker mange fysiske ændringer med kroppen under graviditeten, så kan der også ske mange fysiske ændringer i, hvordan medicinen bliver udskilt og optaget i kroppen. angst og bekymring, og det kan måske give arbejdsmæssige problemer, eller at man ikke længere må køre bil. Det kan give kæmpe problemer, siger Anne Sabers. Derfor er det vigtigt, at kvinderne forstår, at medicinen skal justeres undervejs. I og med, at der sker mange fysiske ændringer med kroppen under graviditeten, så kan der også ske mange fysiske ændringer i, hvordan medicinen bliver udskilt og optaget i kroppen. Så kunsten er at holde det i en balance, så man ikke får anfald., siger Anne Sabers og forklarer, at man inden gravi diteten finder et referenceniveau for, hvor meget medicin, man skal have i blodet for at være velbehandlet. Og så tager man blodprøver undervejs i graviditetsforløbet for at sikre, at man ligger på det rigtige niveau. Hvis man ikke gør noget, vil man kunne se, at niveauet falder og falder. Hvor meget det falder, kommer an på både medicinen og individuelle faktorer. Der er for eksempel genetiske forskelle på, hvordan man udskiller medicin. Det er også noget man lige for tiden forsker i på Rigshospitalet. Når det så er overstået, så kan næste skridt være, at kvinderne kommer og gerne vil være gravide. Så må man Hvis man har været anfaldsfri i flere år og får tilbagefald af anfald igen midt i graviditeten, så kan det medføre Man tager blodprøver hver måned, og hvis medicinmængden er faldet under det her referenceniveau, så sæt- NR EPILEPSIFORENINGEN SIDE 5
6 ter vi dosis op. Det betyder, at der er nogen, der skal tage tre og fire gange så meget medicin som før graviditeten for at holde mængden af medicin i kroppen stabil. Hvis man ikke kender patienten godt og har forberedt dem grundigt på den stragtegi, så tror de ikke, man er rigtig klog når man, hver gang de kommer, sætter medicinen op, selvom de ikke har anfald. Hvis man kommer på en epilepsiklinik med jævne mellemrum, eller hvis graviditeten er planlagt, så er det her ting, man får talt med sin behandler om i god tid inden graviditeten. Men næsten hver anden graviditet i Danmark er ikke planlagt. Og de fleste epilepsipatienter er anfaldsfri og kommer måske ikke jævnligt hos en epilepsispecialist, og det sidste kan være et problem: En af de ting, jeg synes er vigtig er, at alle kvinder med epilepsi, der er i den fødedygtige alder, jævnligt bliver set hos en speciallæge, der har forstand på det her, så man kan være sikker på, at graviditeten bliver forberedt så godt som muligt. modsatte: Nu bliver medicinen udskilt langsommere og langsommere i forhold til under graviditeten. Derfor skal man holde en tæt kontakt og lave en aftrapningsplan for at undgå at få alt for meget medicin. Må man godt amme selv om man får epilepsimedicin? Epilepsimedicin kommer over i ammemælken, og der er lavet mange undersøgelser, men der er ikke nogen, der har vist, at det er dårligt for barnets udvikling. Tværtimod er det som i befolkningen som helhed en fordel at amme. Det gælder også, hvis man får valproat, siger professoren: Valproat er heldigvis så praktisk indrettet, at det lige præcis er den medicin, der mindst går over i ammemælken. FREMTIDENS NERVESTIMULI KAN BLIVE ET FREMSKRIDT Når Anne Sabers kigger i krystalkuglen og ser på de fremtidige muligheder inden for epilepsibehandling, så tror hun ikke, at man kan slippe for medicin med bivirkninger: Jeg tror ikke, man kan komme uden om, at der vil være medikamenter, der kan give medfødte misdannelser, siger hun og peger så på nogle af de ikke-medicinske behandlinger, som fremtiden kan byde på: Jeg synes, at en spændende Det er meget sjældent, at epilepsien er årsag til, at man ikke kan føde normalt. vej kunne være at arbejde med elektronisk nervestimulation. Det kender man i dag i form af Vagus Nerve Stimulation (VNS), hvor man sætter en lille pacemaker-lignende sender ind under huden ved brystet, der sender stød til hjernen via en elektrode, der er viklet om vagusnerven, der går op til hjernen. I fremtiden vil mindre apparater, bedre materialer, større viden og bedre teknik måske gøre det muligt at indsætte mere lokale og præcise stimulatorer, som kunne kompensere for noget af den medicin, der bliver givet i dag. Ved man så, om elektrisk nervestimulation kan give fosterskade? spørger Anne Sabers og svarer selv: Det ved man grundlæggende ikke, om det kan, men vi har med EURAP studiet set på dem, der har været behandlet med VNS, og der synes foreløbig ikke En af de ting, jeg synes er vigtig er, at alle kvinder med epilepsi, der er i den fødedygtige alder, jævnligt bliver set hos en speciallæge, der har forstand på det her, så man kan være sikker på, at graviditeten bliver forberedt så godt som muligt. DET ER BEDST AT AMME OGSÅ SELVOM MAN FÅR MEDICIN Hurtigt efter fødslen skal man have sat medicinen ned igen, for så sker der SIDE 6 EPILEPSIFORENINGEN NR
7 at være nogen negativ indvirkning. SOV MERE OG STRESS MINDRE Undervejs i graviditeten skal man selvfølgelig være opmærksom på at få sin søvn, men det kan godt være et problem, når man kommer hen mod slutningen af svangerskabet. Det kan være svært at sove, fordi man er stor og besværet og skal ud at tisse hele tiden, og det gør ondt, når man ligger i sengen, og der er bækkenløsning eller andre ting. Så er det vigtigt, at man får prioriteret at få sovet i dagtimerne og lader være med at tro, at man skal indrette børneværelse og alt muligt andet, fjorten dage inden man skal føde, formaner professoren. Når man så kommer til selve fødslen, så kan kvinder med epilepsi føde på samme måde som alle andre: Det er meget sjældent, at epilepsien er årsag til, at man ikke kan føde normalt. Det er også meget sjældent, at man får anfald lige i den mest centrale del af fødslen: Det kan ske, at man kan få anfald under fødslen, men det er sjældent lige i det vi kalder uddrivningsfasen, for der er man som regel så tændt på det, der foregår. Jeg har kun været ude for en enkelt patient, der fik det, og det var bestemt ikke nogen rar oplevelse for hende. Men ellers er det som regel lige bagefter fødslen og nogle gange før, måske fordi man er blevet udtrættet. Hvis der sker noget under fødslen, så har jordemoderen og fødselslægerne fuldt tjek på, hvad de skal gøre, forsikrer Anne Sabers og minder om, at det allervigtigste at få sagt om epilepsi og graviditet er, at: Heldigvis får kvinder med epilepsi sunde og raske børn i langt, langt, langt de fleste tilfælde. Der er noget medicin, der kommer over i ammemælken, og der er lavet mange undersøgelser, men der er ikke nogen, der har vist, at det er dårligt for barnets udvikling. Tvært i mod er det som i befolkningen som helhed en fordel at amme. Foto: Shutterstock NR EPILEPSIFORENINGEN SIDE 7
8 TEMA: GRAVIDITET Af Per Vad GRAVIDITET 10 TRYGGE RÅD TIL NYBAGTE FORÆLDRE FRA SYGEPLEJERSKEN PÅ RIGSHOSPITALET Heldigvis går det som regel så godt, at mange vælger at få to eller tre børn, fortæller Hanna Jersing. Hun er sygeplejerske på Epilepsiklinikken på Rigshospitalet i København, hvor de gennemsnitligt følger gravide patienter. Når kvinderne er nået til den sidste halvdel af graviditeten, tager Hanna Jersing en samtale med dem, hvor hun kommer med råd om, hvordan det er sikrest at håndtere den lille, og hvordan man kan indrette sig, hvis man vil tage højde for de lidt farlige situationer, der kan opstå, hvis en forælder skulle få et anfald, mens hun eller han tager sig af barnet. Her er sygeplejerskens 10 gode råd til læserne. Når den lille skal skiftes: Placer puslepuden og det du skal bruge til bleskiftningen på gulvet, og sæt dig ned i skrædderstilling, når du skal gøre den lille i stand. Hvis du får et anfald, der påvirker bevidstheden eller motorikken, så sker der ikke barnet noget. Når den lille skal bades: Hvis du er alene, så bad ikke barnet i et badekar. Læg det hellere på en puslepude på gulvet og etagevask det med en vaskeklud og en lille balje vand. Så risikerer du ikke, at barnet får vand i luftvejene, hvis du får at anfald. Hvis barnet er i stand til at flytte sig, må du sørge for, at baljen er placeret et stykke fra puslepuden.. Når den lille skal mades: Du kan som hovedregel trygt amme dit barn, selv om du tager epilepsimedicin. Der udskilles medicin i modermælken, men det er som regel kun hos for tidligt fødte børn, at det kan give problemer i form af sløvhed. Barnet vil i så fald ikke have taget så meget på i vægt som forventet ved sundhedsplejerskens besøg. Hvis du er i tvivl, skal du altid spørge din epilepsilæge. Når du skal amme: Sæt dig på gulvet eller et lavt sted med puder under og omkring dig, så falder den lille blødt, hvis du skulle få et anfald og miste grebet om barnet. Når barnet skal op i din seng: Hvis du kan få generaliserede anfald, så er det ikke en god ide at tage barnet op i sengen til dig, hvis du er alene. Hvis du får et krampe anfald, kan du støde barnet eller komme til at ligge på det. Få din nattesøvn: For de fleste, der har epilepsi, stiger risikoen for anfald, hvis de ikke får sovet nok. Så få din nattesøvn. Hvis du er træt og har brug for en nats søvn uden afbrydelser, kan du tage et par ørepropper i ørene og overlade natteplejen til din partner. Tag imod andres hjælp: Stres og manglende søvn kan udløse anfald, når du har epilepsi. Så vær god til at deles om arbejdet med din partner og sig ja til hjælp fra familie og venner. Tak! Når den lille skal trøstes: I stedet for at gå op og ned ad gulvet i din fulde højde med den grædende baby over skulderen, så sæt dig ned. Så risikerer du ikke at tabe barnet, hvis du får et anfald. Det gælder også, hvis du står op om natten for at trøste barnet. For der kan anfaldsrisikoen være størst. Når I skal gå tur: Sæt et kuffertmærke eller lignende på barne- eller klapvognen med kontaktoplysninger på din partner eller en anden pårørende. Hvis du i forbindelse med et anfald bliver forvirret, kan folk få fat i hjælp til dig og dit barn. Når den lille kravler: Når barnet kan kravle og klatre og hive i ting, så vælg et rum i hjemmet, hvor du foretrækker at passe den lille. Sæt et sikkerhedsgitter i døråbningen og sørg for, at rummet er sikret ekstra godt med eksempelvis stramt haspede vinduer, høje møbler naglet til væggen, børnesikrede stikkontakter mv. Så kommer barnet ikke til skade, hvis du får et anfald, hvor du er fraværende. SIDE 8 EPILEPSIFORENINGEN NR
Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers
Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der
Læs mereEpilepsi. før, under og efter. graviditet
Epilepsi før, under og efter graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet er forfattet af overlæge Anne Sabers, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet, overlæge Helle Zingenberg, afsnit for føtalmedicin,
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereTør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!
Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol
Læs merePatientvejledning. Valproat: Delepsine, Delepsine Retard, Deprakine, Deprakine Retard, Orfiril, Orfiril Long eller Orfiril Retard
Patientvejledning Valproat: Delepsine, Delepsine Retard, Deprakine, Deprakine Retard, Orfiril, Orfiril Long eller Orfiril Retard Prævention og graviditet: Hvad du bør vide Oplysningerne i denne patientvejledning
Læs mereKan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?
Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR? P/01 Gravid eller nybagt mor P/03 Tak for din tilmelding P/04 Er der noget galt? INDHOLD P/06 Er der noget galt? (fortsat) P/08 Den
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereNÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI
NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:
Læs merePATIENTINFORMATION MULTIPEL SKLEROSE OG FAMILIEPLANLÆGNING
PATIENTINFORMATION MULTIPEL SKLEROSE OG FAMILIEPLANLÆGNING AT VÆRE MENNESKE ER AT TRÆFFE VALG! Af hospitalspræst Christian Busch, Rigshospitalet Vi ved det godt. Der er ingen vej uden om, at vi må træffe
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereJESPER SKIBBY BØRNELÆGEN: VOKSENLÆGEN: MEDICIN E PIL E P SIF OR E NINGE N. Interview. Det at få medicinen er det allervigtigste
E PIL E P SIF OR E NINGE N Årgang 53 Nr. 2 2019 JESPER SKIBBY Interview BØRNELÆGEN: Det at få medicinen er det allervigtigste VOKSENLÆGEN: Målet skal være nul anfald og nul bivirkninger Tema TEMA: Af Per
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereSIDE 2 UNG MED EPILEPSI
UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk
Læs mereKORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER
KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereAktiviteter - kapitel 3-6. klasse
Hjælp! Er der noget galt med mig? Hej brevkasse Jeg er en pige på 12 (næsten 13), som har en masse spørgsmål til jer! Jeg vejer 39 kilo og er ca. 159 cm høj. Jeg er også meget tynd og slank. Jeg har kønsbehåring
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereMyfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE
Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at understrege de risici for fostre, der er forbundet med eksponering
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev eller på www.epimidt.dk På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereBABY PÅ VEJ. sexlivet før og efter fødsel
BABY PÅ VEJ sexlivet før og efter fødsel INDHOLD: FORANDRINGER UNDER GRAVIDITETEN 4 Sex under og efter graviditeten 5 SEX OG GRAVIDITET 6 Hvis lysten forsvinder 6 Tålmodighed og forståelse 8 Det ufødte
Læs mereSØVN ALT DET DER SKER, SØVNPROBLEMER EPILEPSI ER EPILEPSIFORENINGEN. mens du sover. er værd at tage alvorligt. et forsømt sygdomsområde
EPILEPSIFORENINGEN Årgang 52 Nr. 4 2018 ALT DET DER SKER, mens du sover SØVNPROBLEMER er værd at tage alvorligt EPILEPSI ER et forsømt sygdomsområde Tema SØVN TEMA: SØVN Af Per Vad pervad@epilepsiforeningen.dk
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereAquaMama. Vandtræning for gravide
AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereUdgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014
SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereVelkommen til Familieambulatoriet
Patientinformation Velkommen til Familieambulatoriet Et tilbud til kommende familier og børn Revideret 10.2014 Region Midtjylland Familieambulatoriet Velkommen til Familieambulatoriet At vente et barn
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs merePatientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste
Læs mereDIABETES OG SVANGERSKAB
DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereKlovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole
Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereInformationsbrochure til patienter
Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette
Læs mereNår 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn
Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker
Læs mereHvordan er det at blive bedøvet?
Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereDet er meget almindeligt at have ondt i ryggen...
Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man
Læs mereBrystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:
Brystløft Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er
Læs mereRedaktion: Lotte Hillebrandt, Epilepsiforeningen. Udgivet af Epilepsiforeningen med støtte fra Eisai. 1. udgave 2018
UNG MED EPILEPSI Tekst: Karin Nørgaard, neuropsykolog og Dorthe Møller Schmidt, sygeplejerske, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet Glostrup. Anne Mette Futtrup, journalist. Tak til Noémi B. Andersen, overlæge,
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereHIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget
HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereNår bilister med demens skal stoppe med at køre bil
Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil - Information og gode råd til sundhedsprofessionelle Demens og bilkørsel Alle bilister skal på et tidspunkt holde op med at køre bil, og hvis man bliver
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereIgangsættelse af fødsel
Igangsættelse af fødsel Der kan være forskellige årsager til, at vi anbefaler at sætte din fødsel i gang. For eksempel: du har fået svangerskabsforgiftning, at barnet ikke vokser som det skal, du skal
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs meresmerter I ryg, bækken, nakke og skuldre
18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereUndersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy
Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i oktober 2013 af blandt 260 epilepsipatienter, i behandling med receptpligtig
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereBrystformindskende operation
Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereINFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...
INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget
Læs mereSundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.
Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle
Læs mereChris MacDonald: Husk, dit barn skal sove
Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove Søvn er lige så vigtig som mad og bevægelse, og dit barn skal have rigeligt af den Af Chris MacDonald, oktober 2012 03 Husk, dit barn har et stort søvnbehov 06
Læs mereBABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI
BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereKlinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb
Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne
Læs mereRelevant for Kvalitetsudvikling
Spørgeområde Kilde Relevant for Kvalitetsudvikling Symptomer Symptomer Pårørende K SCL-92 (01) SCL-92 (04 modificeret) SCL-92 (17) SCL-92 (19) SCL-92 (60) SCL-92 (09) SCL-92 (55) SCL-92 (11 modificeret)
Læs mereRegion Hovedstaden. Graviditet og fødsel
Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende
Læs mereGraviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom
Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereMigræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark
Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mere