GARDERHØJFORTET ET BRAG
|
|
- Nora Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GARDERHØJFORTET ET BRAG AF EN OPLEVELSE! UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE I GRUNDSKOLEN
2 INDHOLD Indledning...2 HISTORISK BAGGRUND Historien om Garderhøjfortet... 4 LÆRING Det unikke læringsrum Garderhøjfortet - et symbol på strid... 9 Skolen uden for klasseværelset...11 UNDERVISNINGSFORLØB Vær fortberedt Rigets overlevelse Soldat for en dag Praktiske oplysninger Velkommen Garderhøjfortet i Gentofte er et nyt og anderledes læringsrum med højt til loftet og et væld af muligheder for undervisning alt sammen med bevægelse og nysgerrighed som drivkræfter. Et besøg på fortet giver eleverne mulighed for at prøve Experimentariums interaktive udstillinger og gå på opdagelse i de autentisk indrettede rum. På fortet er der undervisningsforløb i en bred vifte af fag fra historie og dansk til samfundsfag, geografi og natur/teknik Kontaktoplysninger: Garderhøjfortet Garderhøjfort Gentofte Tlf: Mail: garderhojfort@experimentarium.dk Web: Garderhojfort.dk Befaestningen.dk/skoletjenesten Foto: Mikael Schlosser 2
3 Kære lærer Foran dig sidder du med et inspirationshæfte, der skal introducere dig til Garderhøjfortet og fortælle om fortets muligheder for undervisning og aktiviteter. Vi har valgt at lave hæftet, da vi vil give dig og din klasse de bedste muligheder for et godt og lærerigt besøg mellem kasematter og krudtrøg. I hæftet vil du derfor blive indført i fortets fortælling og få sat den i sammenhæng med mere end 150 års Danmarkshistorie. Vi vil også præsentere dig for læringspotentialerne, fortet har som et eksternt læringsrum med mange fagligheder i spil. Til at fortælle om mulighederne på fortet i Gentofte interviewer vi en lærer og en forsker, der fortæller, hvordan de bruger fortet til henholdsvis undervisning og udvikling af pædagogiske teorier. Og endelig beskriver vi fortets forskellige undervisningsforløb, så du har de bedste muligheder for at vælge det rigtige besøg til dig og din klasse. God læselyst og på gensyn. Kristine Adler-Nissen, leder af Garderhøjfortet Ane Riis Svendsen, undervisningsansvarlig for Skoletjenesten Københavns Befæstning 3
4 Garderhøjfortet blev bygget i en tid, hvor Danmark var præget af store politiske stridigheder. Da politikerne ikke kunne blive enige om beskyttelsen af landet, greb de menige danskere i lommerne Københavns I 1892 fik borgerne i Gentofte en ny danske de facto-konge, Kronprins Frederik besættelse af Jylland helt op til Kongeåen. Med ét stod det klart, at den næste bombardement. nabo: Garderhøjfortet. En massiv (den senere Frederik VI), ville udlevere England stjæler flåden betonfæstning med egen infanterikaserne, kraftige kanoner i særlige panser- nægtede, og i begyndelsen af september selvstændig nation, hvorfor landets skibene til franskmændene. Kronprinsen krig kunne blive Danmarks sidste som tårne, mindre kanoner og maskingeværer angreb britiske soldater Danmark, hvor forsvar blev en politisk varm kartoffel slesvigske krig i forsvindingstårne. Og som kronen på de bombarderede København sønder og resten af århundredet. Slaget ved værket et kanontårn med to store 15 cm. sammen og sejlede væk med det meste Hærens officerer og regeringspartiet Dybbøl Mølle kanoner et avanceret våben på den tid. af flåden. Højre mente, at svaret var en stærk Garderhøjfortet står sammen med resten Bombardementet viste, at tiden var løbet befæstning omkring København Venstre forlanger af Københavns Befæstning som et fra forsvarsværkerne omkring den danske Tanken var, at et forsvar af hovedstaden, var et forsvar af Danmark. parlamentarismen tydeligt eksempel på, hvordan Danmarks hovedstad. Alligevel gik der næsten 80 år indført rolle og indflydelse i den europæiske og to krige, inden København fik sin nye Det største parti i Rigs dagen, Venstre, geopolitik ændrede sig op gennem befæstning. der havde mange vælgere på landet, ] 1800-tallet. var uenig Rigsdagens opløses. Danmark og Sverige havde siden middelalderen kæmpet om at være den tone- I de to slesvigske krige i og igen i i 1885 opløste den siddende regering DE SLESVIGSKE KRIGE Parterne fandt aldrig fælles fodslag, og Byggeriet af Garderhøjfortet begynder angivende magtfaktor i Østersø-området lå slagmarkerne langt fra København med konseilspræsident J.B.S. Estrup i Ofte med Danmark i førertrøjen. Men det i Slesvig-Holsten og Jylland men spidsen Rigs dagen. Herefter styrede skulle ændre sig i det 19. århundrede. krigene fik alligevel stor betydning for Estrup med billigelse fra Kong Chr. I 1807 rasede krigen mellem Napoleon på forsvaret af København. Danmark vandt IX Danmark med udgangspunkt i den ene side og England på den anden. den første krig, men krigen i 1864 endte Grundlovens 25, som i en nødsituation Danmark var neutral i konflikten, men først med et strategisk tilbagetog ved giver den til enhver tid siddende alligevel krævede englænderne den danske Dannevirke og siden et nederlag ved regering bemyndigelse til at styre flåde udleveret, da de frygtede, at den Dybbøl Mølle, hvilket førte til den tyske landet med provisoriske love. FOLKETS FORT 1892 bliver overdraget til staten Garderhøjfortet {WXFGt
5 Konseilspræsident J.B.S. Estrup (lille foto til venstre) fik med sin politik opført Københavns Befæstning. Forsvarsværket var for sin tid meget avanceret, og Garderhøjfortets to 15 cm. kanoner (store foto) var blandt den nyeste teknologi. Under 1. Verdenskrig var Befæstningen bemandet med soldater fra sikringsstyrken, der også bevogtede broer som Frederiksdalsbroen ved Mølleåen (lille foto til højre). Foto: Statens Forsvarshistoriske Museum, tv: Byhistorisk Samling, Lyngby-Taarbæk, th: Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen FOLKET OG FORSVARET Ikke kun i Danmarks magtelite blev forsvaret af landet diskuteret. En gruppe borgere blev trætte af, at politikerne ikke kunne blive enige om finansieringen af Københavns forsvar. Foreningen Den frivillige Selv beskatning til Forsvarets Fremme også kaldet Fædrelandets Forsvar blev oprettet. Med grosserer W.N. Nissen i spidsen indsamlede foreningen 1,5 million kroner - det i en tid, hvor en øl kostede fem øre. Pengene kom bl.a. ind ved salg af forskellige mærker, lotteri, basarer og optrædener. I efteråret 1885 fik foreningen stillet en grund til rådighed ved Garderhøj i Gentofte, og efter syv år og omkring en million kroner stod fortet færdigt, som det største landfort i Københavns Befæstning. Efter færdiggørelsen udlånte Fædrelandets Forsvar Garderhøjfortet til staten ved krigsminister Bahnson. Aftalen var, at staten kunne bruge fortet så længe, at Københavns Landbefæstning blev opretholdt. FORFATNINGSKAMPEN I 1886 gik byggeriet af resten af Københavns Befæstning i gang. Det var konseilspræsident Estrup Danmarks længst siddende regeringsleder ( ), der stod bag. 5
6 Estrup var arg modstander af parlamentarismen en styreform, hvor parlamentet bestemmer, hvem der kan danne regering og almindelig valgret. Dette prægede hans 19 år ved magten. Hans modstandere var partiet Venstre, der allerede i 1870 havde forlangt parlamentarismen indført. Med flertallet i Rigsdagen mod sig begyndte Estrup fra 1877 at lave provisoriske finanslove. Venstres modsvar var visne politikken, hvor partiet ganske simpelt afviste at behandle Estrups finanslovsforslag. ATTENTAT PÅ ESTRUP Stridighederne tog for alvor fart i 1885, hvor Estrup opløste Rigsdagen. Som modtræk oprettede Venstre skytteforeninger, der trænede våbenbrug i landets sogne. Samtidig brugte regeringen rets systemet til at straffe kritikerne. Kulmination kom 21. oktober 1885, hvor Estrup blev forsøgt skuddræbt. Attentatet førte til indskrænkninger i ytringsfriheden, skærpelse af censuren og oprettelse af et paramilitært korps, der skulle beskytte regering og kongehus. I kampen for parlamentarismen argumenterede Venstre sammen med Socialdemokraterne gentagne gange for valgret til kvinder. Resultatet var hver gang det Befolkningen var meget engageret i beskyttelsen af Danmark. I årene indsamlede danske kvinder for eksempel kroner, der blev brugt på otte 15 cm. kanoner, der i første omgang blev placeret på Christiansholms Batteri i Charlottenlund (store billede). Også Garderhøjfortet (små fotos) blev bygget for penge, som danskerne ydede til foreningen Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme, i daglig tale kaldet Fædrelandets Forsvar. Foto: Statens Forsvarshistoriske Museum, th. Rigsarkivet 6
7 ] Garderhøjfortet blev opført på initiativ fra grosserer W. N. Nissen (længst til højre), men fortet og resten af Københavns Befæstning var aldrig blevet til noget, hvis ikke Kong Christian IX (midt for til venstre) havde givet grønt lys til byggeriet. Da verdenskrigen brød ud i 1914, blev sikringsstyrken indkaldt (midt for til højre). Soldaterne bemandede blandt andet Tune-stillingen (længst til venstre), der strakte sig fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Foto fra venstre mod højre: Rigsarkivet, Henrik Olrik, Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen & Statens Forsvarshistoriske Museum samme: Forslaget blev vedtaget i Folketinget, men afvist i Landstinget, hvor Højre sad på magten. Først som en del af grundlovs ændringen i 1915 fik kvinder lov til at stemme og blev valgbare til Rigsdagen SYSTEMSKIFTET I april 1894 begyndte forholdet mellem Venstre og Højre at blive normaliseret, og samme år valgte Estrup at gå af som konseilspræsident. Kongen fortsatte dog med at udnævne forskellige Højreregeringer. Ved Folketingsvalget 3. april 1901 mistede Højre halvdelen af sine pladser i salen og kunne derefter kun mønstre otte medlemmer i Folketinget. Herefter måtte kongen binde sig til parlamantarismen, hvilket betød, at det nu var et flertal i Folketinget, der bestemte, hvem der skulle danne regering. Parlamentarismens indførsel betyder, at en regering ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. I 1953 blev parla men - ta rismen skrevet ind i grundloven. Ikke kun i Danmark blæste forandringens vinde. Ude i Europa kæmpede stormagterne om førertrøjen. Rusland og Østrig-Ungarn stred om Osmannerrigets tidligere territorier, og da det østrig-ungarske tronfølgerpar, Franz Ferdinand og Sophie, i 1914 blev myrdet i Sarajevo af en serbisk nationalist, brød 1. Verdenskrig ud. Danmark holdt sig neutral under krigen, men indkaldte sikringsstyrken på omkring soldater til bemanding af Københavns Befæstning. På Garderhøjfortet boede fortets artilleribemanding på cirka 200 soldater på selve fortet, mens infanteribesætningen også på omkring 200 mand sov i fodfolkskasernen bag fortet. Mange af soldaterne på Befæstningen boede dog ikke på forter og kaserner, men var indkvarteret privat. Der var nemlig indkaldt langt flere soldater til sikringsstyrken, end der var plads til. På Garderhøjfortet sov de menige soldater for eksempel to personer i hver køjeseng. BEFÆSTNINGEN NEDLÆGGES 1. Verdenskrig varede længere, end de fleste havde ventet. Stillingskrigen i skyttegravene på tværs af Europa trak afgørelsen ud, og først efter fire lange år stoppede kampene. Da Garderhøjfortet og Københavns Befæstning blev opført, var forsvarsværket et af de mest avancerede i hele verden. Men verdenskrigen viste, at tiden var løbet fra et forsvar som det danske. Fæstningen var skabt til kamp mod en langsomt fremrykkende fjende med heste og fodfolk, men efter indtoget af mere effektive våben på slagmarken bl.a. flyvemaskinen kunne en fjende hurtigt sønderbombe de danske forsvarsværker. Trods protester fra hærens officerer og deres støtter blev det derfor i 1909 politisk besluttet, at Befæstningen skulle nedlægges som forsvarsværk. Efter nedlæggelsen i 1920 fungerede Garderhøj fortet blandt andet som ammunitionsdepot. I 2007 begyndte et partnerskab af Real dania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen sammen med Experimentarium, Gentofte Kommune og Garderhøjfonden at renovere fortet, så det i dag står næsten som ved indvielsen i Vigtigste forskel er dog, at der i dag er indlagt varme! {WXFGt Forlig mellem Højre og Venstre. Estrup trækker sig tilbage som konseilspræsident Indførelse af parlamentarisme. Den første Venstreregering træder til 1. Verdenskrig bryder ud. Sikringsstyrken på soldater bemander København Befæstning Efter lang tids kamp får kvinderne stemme - og valgret til Rigsdagen 1. Verdenskrig slut. Under protest anerkender Tyskland Versailles-traktaten Landbefæstningen bliver nedlagt, to år tidligere end planlagt 7
8 DET UNIKKE LÆRINGSRUM Nysgerrighed og oplevelser giver eleverne lyst til at blive klogere. Skoletjenesten Københavns Befæstning bruger oplevelsen af at være på fortet som springbræt til bedre læring Ane Riis Svendsen, Cand. Pæd. i didatik, undervisnings- og udviklingsansvarlig Skoletjenesten Københavns Befæstning Vi kender det sikkert alle: Behovet for at skabe variation i vores undervisning og dermed motivation for læring. Det har vi taget konsekvensen af i undervisningen på Garderhøjfortet. Vores læringsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk. Derfor sker al undervisning i dialog med eleverne, hvor vi knytter den sammen med elevernes egen livsverden og deres tanker om fortid, nutid og fremtid. For at sikre, at vores læringssyn fungerer i undervisningen og er synligt i alle vores forløb, arbejder vi i planlægningen og den didaktiske tilrettelæggelse af vores undervis ning ud fra fire faste undervisningsdogmer: Oplevelse før oplysning Historien er fysisk Læring gennem fysisk bevægelse Samarbejde Undervisningen på Garderhøjfortet fokuserer derfor altid på oplevelsen og udforskningen af fortets rum og udstillinger, inden eleverne dykker ned i det faglige stof. Vores erfaring siger nemlig, at undren, nysgerrighed og gode oplevelser gør eleverne meget mere motiverede til at lære. Og et af vores ønsker på Garderhøjfortet er at få vakt elevernes interesse, deres lyst til at lære og blive klogere. At historien er fysisk, gør vi håndgribeligt og kropsligt forankret i de forskellige aktiviteter, som eleverne laver i undervisningen. Vores undervisning giver eleverne en fornemmelse af, at de selv er en del af historien. For de yngre elever bliver det udfoldet i de efterskabende processer, når de er Soldater for en dag eller deltager i Vær fortberedt!. De ældre elever går i dialog med historien og fortet som levn fra fortiden, når de skal træffe beslutninger om Rigets overlevelse i vores rollespil om Danmark under optakten til systemskiftet i Sidst, men ikke mindst, tænker vi altid fysisk bevægelse og samarbejde ind i undervisningen. Vores vurdering er, at de bedste rammer for læring bliver skabt, når eleverne får mulighed for at bruge rum og krop aktivt i undervisningen, og når de samtidig er i dialog med de historiske genstande og hinanden. Alle undervisningsforløbene på Garderhøjfortet understøtter Fælles Mål og har tilknyttede opgaver, som eleverne kan arbejde med før og efter besøget. Du kan læse mere om de enkelte undervisningsforløb på siderne
9 FAKTA Skoletjenesten Københavns Befæstning arbejder for at udnytte den pædagogiske værdi i kulturinstitutionernes særlige lærings rum, så læring, oplevelse og faglighed går hånd i hånd. På Københavns Befæstning samarbejder Skoletjenesten med blandt andre Garderhøjfortet og Oplevelsescenter Vestvolden om at udvikle, tilrettelægge og gennemføre en lang række undervisningstilbud for alle alderstrin i folkeskolen. Skoletjenesten Københavns Befæstning har eksisteret siden 2007 som et samarbejde mellem Københavns Kommune, Gentofte Kommune og Rødovre Kommune. Administrativt hører Skoletjenesten under Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. Garderhøjfortet - et symbol på strid Datidens debat om krig og opførel sen af Garderhøjfortet kan føres helt op til i dag. Det mener museumsleder i Oplevelsescenter Vestvolden, Martin Jespersen. Historien definerer os som mennesker, siger han Der har været forskellige meninger om, hvorvidt Garderhøjfortet overhovedet skulle bygges, lige som dets betydning har været meget omdiskuteret. Det forklarer Martin Jespersen, museumsleder i Oplevelsescenter Vestvolden i Rødovre. Han har som en del af Vidensbanken under Københavns Befæstning været redaktør på bogen Københavns Befæstning - Til Fædrelandets Forsvar. - Nogle mener, at Befæstningen og Garderhøjfortet fik Danmark sikkert gennem 1. Verdenskrig, mens andre argumenterer for, at forsvarsværkerne øgede truslen mod Danmark. - Diskussionen illustrerer, hvordan vi som mennesker agerer i samspil med historien, siger Martin Jespersen. Museumslederen forklarer videre, at diskussionen om fortolkningen af historien er vigtig: - Historien præger os som mennesker, og de syn vi har på forskellige ting. Vi kan sige, at mennesket er skabt af historien samtidig med, at vi selv er med til at skabe den. Af samme grund er formidlingen af fortidsminder som Garderhøjfortet og Vestvolden vigtige for vores forståelse af fortiden en forståelse, vi måske kan bruge den dag i dag: - Gennem de senere år har Danmark været involveret i krigshandlinger, men i modsætning til for bare 25 år siden foregår kampene langt fra landets grænser, siger Martin Jespersen. På Garderhøjfortets tid var frygten, for at Danmark ville blive fanget i en krig på egen jord, enorm. - Den historie, som bliver formidlet på Garderhøjfortet og resten af Befæstningen, handler ikke mindst om krig og bekymringerne for krigen, siger Martin Jespersen, der videre forklarer, at krigen som fænomen er tæt forbundet med det at være menneske. - Og netop derfor er det interessant at se på fortiden, hvordan krigen og frygten for den har været med til at skabe os og vores samfund, siger Martin Jespersen. 9
10 10
11 Skolen uden for klasseværelset Teori og empiri viser, at elever lærer bedre, når den almindelige undervisning bliver suppleret med forløb uden for de vante rammer. Hjernen har svært ved at lære kun ved klassisk klasseundervisning Oplevelsesundervisning i form af rollespil og værkstedsforløb øger elevers indlæring. Det forklarer Ph.d.-studerende ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth: - Menneskets neurobiologi er ikke indstillet til at lære ved stillesiddende undervisning. Vi er naturligt disponeret for at lære, når viden bliver formidlet gennem oplevelser og praktiske opgaver. Andreas Lieberoth forsker i læring og elevers hukommelse, og i sin afhandling har han blandt andet undersøgt elever, der har deltaget i rollespillet Rigets overlevelse på Garderhøjfortet. Kort fortalt har Andreas Lieberoth målt på elevernes hukommelse umiddelbart før, lige efter og tre måneder efter et besøg på fortet. - Vores forståelse af, hvad vi kan, hænger sammen med vores selvfortælling. Min forskning viser, at når eleverne bliver undervist gennem en oplevelse, husker de indholdet af forløbet bedre, end hvis en lærer havde fortalt dem det hjemme i klasselokalet, siger Andreas Lieberoth. Hvad Andreas Lieberoth har iagttaget med sin forskning, har Helle Cerelius, historielærer for udskolingen og fagudvalgsformand for Historie på Helsinge Realskole, set hos sine elever. - De elever, som jeg har haft med rundt på Københavns Befæstning, siger, at de husker tingene bedre, når de har oplevet dem på egen krop. Oplevelserne gør, at de lærer på en anden måde end med en bog, siger Helle Cerelius. Hun fortsætter: - Hjemme i klasselokalet kan historien virke støvet og uvedkommende. Systemskiftet er så langt væk, at det er svært for lærerne at få større børn til at interessere sig for det. Når eleverne laver rollespil og får udklædningen på bliver det nemmere at tage stilling til historien. Et andet eksempel på en anderledes indlæring er Kildekufferten, der er et undervisningsforløb om historiske kilder på Trekroner Fort. - På Helsinge Realskole har vi besluttet, at eleverne skal ud på Trekroner og lære om kilder. Vi kan meget tydeligt se, at eleverne, der har været gennem forløbet, er stærkere i kildekritik i forhold til de elever, der kun har læst om det i en bog, siger Helle Cerelius. Både Andreas Lieberoth og Helle Cerelius mener, at oplevelsesundervisning som den på Garderhøjfortet med fordel kan kombineres med almindelig klasseundervisning både før og efter besøgene i historien. - I forskningen kan jeg se stor forskel på, hvor meget de forskellige klasser har fået ud af deres besøg på Garderhøjfortet. Den største variation hos eleverne handler om, hvor meget læreren gør ud af besøget. God forberedelse og efterbehandling gør simpelthen, at elevernes indlæring bliver bedre, siger Andreas Lieberoth. De tre undervisnings-tilbud på Garderhøjfortet er både rollespil og værkstedsforløb. Forløbene er tilrettelagt, så eleverne får en oplevelse, samtidig med de bliver undervist. 11
12 Vær fortberedt I Vær fortberedt indrulleres indskolingseleverne som menige soldater på fortet, hvor de træner basal kortlæsning, samarbejde og telegrafi Det krævede sin mand at være soldat på Garderhøjfortet i 1914: Jernhård disciplin, sveddryppende fysisk udfoldelse og timevis af soldatertræning med alt fra kanonskydning til kortlæsning. I undervisningsforløbet Vær fortberedt skal eleverne se, om de har kompetencerne til at være soldater på fortet, da 1. Verdenskrig brød ud. Som menige skal pigerne og drengene for eksempel kunne morse beskeder til andre forter FAKTA Målgruppe: klasse Fag: Tværfagligt forløb mellem fagene dansk, natur/teknik, idræt og matematik. Varighed: 1 time og 15 minutter Max antal elever: 28 Medbring: Påklædning efter vejret noget af undervisningen foregår udenfor. På Garderhojfort.dk kan du finde forslag til klasseundervisningen før og efter besøget på Garderhøjfortet. og stillinger på Københavns Befæstning. De skal være i god form og kunne betjene kanonen, så fjenden ikke kommer for tæt på Danmarks hovedstad. Opgaverne udvikler elevernes matematiske, naturfaglige og sociale kompetencer. I undervisningen bliver der arbejdet med følgende begreber: Kortlæsning Kodning Statistik Kondition Koordinater Inden besøget på fortet skal eleverne læse fortællingen, Der kom et brev om natten af Ida Toldbod, der giver eleverne et indblik i tiden omkring 1. Verdenskrig. Samtidig får eleverne udleveret en soldaterbog, der viser, hvilke øvelser de kan arbejde med før og efter besøget på fortet. Når soldaterbogen er udleveret, omtales eleverne som menige. Selve undervisningen lægger op til et tværfagligt forløb mellem fagene dansk, natur/ teknik, idræt og matematik. Undervisningen understøtter følgende trinmål: NATUR/TEKNIK efter 2. kl. Kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. MATEMATIK efter 3. kl. Indsamle, ordne og behandle data. IDRÆT efter 2. kl. Kontrollere grundlæggende bevægelser først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverførsel, forflytning og vægt på armene. DANSK efter 2. kl. Bruge talesproget i samtale og sam arbejde, samt kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig. Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse af undervisningsforløbet er foretaget af Experimentarium. 12
13 Foto: Thomas Cato FAKTA Garderhøjfortet bliver drevet af Experimentarium, som er en almennyttig, selvejende institution, hvis formål er at øge befolkningens interesse for naturvidenskab og teknik især blandt unge. Experimentarium formidler naturvidenskab, teknik, miljø og sundhed ved hjælp af alle mulige metoder og medier. Experimentarium tilstræber at sætte den enkelte i centrum for formidlingen og levere en individuel, underholdende og lærerig oplevelse, hvor også sociale sammenhænge opleves. Experimentariums særkende er at skabe involverende oplevelser for folk i alle aldre. Experimentariums formidling søger altid at gå nye veje med kreative og originale løsninger. Den interaktive fæstning At en gammel fæstning kan have nye tricks i kanonløbene, er Garderhøjfortet et godt eksempel på. På fortet har besøgende både mulighed for at dykke ned i det autentiske fort og udforske de interaktive udstillinger specielt udviklet af Experimentarium til de gamle gange. En tur på det autentiske fort viser den restaurerede messe, køkken og belægningsstue. Og så skal vi ikke glemme den store to-kanon på toppen af fortet. Flere gange om dagen er det muligt at komme på guidet tur i kanontårnet, hvor besøgende både kan se de imponerende kanoner og mærkerne på tårnets inderside, som soldaterne brugte, når de skulle bestemme, i hvilken retning kanonerne skulle skyde. Fortets interaktive udstilling tager blandt andet de besøgende en tur omkring gymnastiklokalet, telegrafistens arbejdsplads i signalkontoret og ingeniørens kvarter. Derudover går to-kanonen igen. Experimentarium har lavet en kopi af de originale kanoner, hvilket gør det muligt for besøgende at indstille og affyre de store våben. Øverste etage af opstillingen er kanonrummet med to kanoner, og i den nederste drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Så, som med den rigtige kanon, handler det om samarbejde. Bum! 13
14 Rigets overlevelse Politiske forhandlinger og samfundsmæssige uretfærdigheder er på skemaet, når eleverne prøver kræfter med demokratiet i rollespillet Rigets overlevelse I 1885 vaklede Danmark på kanten af borgerkrig. Den siddende regering med konseilspræsident J.B.S. Estrup havde flertallet i Folketinget imod sig, hvorfor regeringen opløste Rigsdagen. Flertallet i Landstinget støttede konseilspræsidenten, der herefter styrede Danmark med udgangspunkt i Grundlovens 25, som i en nødsituation giver den til en hver tid siddende regering bemyndigelse til at styre landet med provisoriske love. Rollespillet Rigets overlevelse tager udgangspunkt i tiden omkring provisorie tiden, hvor stærke kræfter kæmpede om magten i Danmark. En kamp, der endte med fødslen af det danske demokrati. I spillet prøver eleverne kræfter med forhandlinger, samarbejde, afstemninger og politiske beslutninger. For hvordan skal den demokratiske indflydelse fordeles, og pengene bruges? Med Rigets overlevelse arbejder eleverne konkret med historiske begivenheder og samfundsfaglige kerneområder som provisorie tid, systemskifte, demokrati, sociale klasser samt politiske interesser og forhandlinger. Under rollespillet løser eleverne forskellige missioner, og på missionskortene er der billedkilder med små faktatekster om den historiske periode. Den oplevelse og det engagement og ofte også politiske indignation, som eleverne tager med sig fra rollespillet på Garderhøjfortet, kan bruges til at gå i dybden med perioden hjemme i klassen både i samfundsfag og historie. Undervisningsforløbet understøtter flere trinmål. HISTORIE Trinmål efter 9. klasse Give eksempler på, at de fremherskende værdier og holdninger fra en historisk periode kan forklare afgørende begivenheder og forandringer i samfundet. Kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte. SAMFUNDSFAG Trinmål efter 9. klasse Give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer. Gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. Rigets overlevelse binder klasseundervisning sammen med rollespillet på fortet. Når du bestiller forløbet, får du tilsendt en række breve, der skal introducere eleverne til samfundet i 1890 erne. Den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse af læringsspillet er foretaget af Skoletjenesten Københavns Befæstning. Spillets gameplaystruktur er udviklet i samarbejde med Odysse A/S. Foto: Bysted FAKTA Målgruppe: klasse Fag: Historie og samfundsfag Varighed: 1 time og 30 minutter. Max. antal elever: 28 Medbring: Påklædning efter vejret noget af undervisningen foregår udenfor. På Befaestningen.dk kan du downloade flere opgaver til undervisningen før og efter besøget på fortet. 14
15 Soldat for en dag Værkstedsforløbet Soldat for en dag giver eleverne et unikt indblik i de menige soldaters liv under 1. Verdenskrig Velkommen på Garderhøjfortet, soldat! Som menig i den danske hær skal du have din uniform på og være klar til at forsvare Danmark, hvis tysken skulle angribe! I værkstedsforløbet Soldat for en dag bliver eleverne indrulleret som menige soldater på Garderhøjfortet under 1. Verdenskrig. Rammen for forløbet er fortets autentisk ind rettede rum, hvor eleverne blandt andet får som opgave at skrive med blæk i opholdstuen og lave mad i køkkenet. Undervisningen henvender sig til dansk- og historieundervisningen for elever på 4. til 6. klassetrin, hvor de forskellige aktiviteter og opgaver giver eleverne et indtryk af soldaternes liv og hverdag. Forløbet er lavet, så det understøtter flere forskellige trinmål. HISTORIE Trinmål efter 4. klasse Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform. Gengive historiske fortællinger fra dansk historie. Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv. Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv. Trinmål efter 6. klasse Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor. Formulere historiske fortællinger og etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. DANSK Trinmål efter 4. klasse Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. Trinmål efter 6. klasse Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål. Tilbage er kun at sige: Alle ret! FAKTA Målgruppe: klasse Fag: Historie og dansk (værkstedsforløb) Varighed: 1 time og 30 minutter Max. antal elever: 28 Medbring: Påklædning efter vejret noget af undervisningen foregår udenfor. På Befaestningen.dk kan du finde forslag til klasseundervisningen før og efter besøget på Garderhøjfortet. 15
16 PLANLÆG BESØGET PÅ GARDERHØJFORTET MOTORRING 3 JÆGERSBORG STATION HELSINGØRMOTORVEJEN JÆGERSBORGVEJ GARDERHØJFORT IBSTRUPVEJ SMAKKEGÅRDSVEJ SCHÆFFERGÅRDSVEJ AVNSØVEJ GARDERHØJVEJ JÆGERSBORG ALLÉ SKOVMOSEVEJ LILLE ERMELUND RIDEBANEVANG TRANSPORT: Bus: Linje 169 og 179 stopper ved Jægersborgvej ved indkørslen til fortet. S-tog: Kører til Jægersborg st. - derfra ca. 8. min. gang til fortet. Nærumbanen: Kører til Jægersborg st. - derfra ca. 8. min. gang til fortet. Kommer du fra Jægersborg st. skal du tage gangbroen mod øst over Helsingørmotorvejen. Tag Smakkegårdsvej til Jægersborgvej, hvor du drejer til venstre. Følg vejen til du kommer til Garderhøjfort på højre hånd. ÅBNINGSTIDER Hverdage Weekend og helligdage Mandag lukket BESTILLING Se aktuelle priser og book undervisningsforløb på Garderhojfort.dk Tekst: Søren Frandsen / Redaktionen.dk Layout: Susanne Finderup Foto: Thomas Sjørup ADRESSE: Garderhøjfortet, Garderhøjfort 4, 2820 Gentofte PRÆSENTERET AF
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs merekanoner). fjendens position.
Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige
Læs mereKøbenhavns Befæstning en attraktion i verdensklasse
Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereBorgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler
Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereMålgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag
Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i
Læs mereFag: Historie. Tema Historien om Esrum Kost og friskole samt lokalområdet. Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. Klasse Gruppe 3
Tema Historien om Esrum Kost og friskole samt lokalområdet Uge 33-36 Emne og mål Problemstillinger Aktiviteter Øvelser/Evaluering 4 At opnå forståelse for skolens og byens historie samt lære at formidle
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereLÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru
LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru Kære lærer I dette hæfte finder du lidt praktisk info, samt før- og efteropgaver. HUSK at orientere dig i den bekræftelsesmail, som du har modtaget på din mail i forbindelse
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereDANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereLærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg
Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereSVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD
SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereLærervejledning. På akkord med familien Sørensen
Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereÅrsplan for 4.b i historie 2013/2014
Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereRIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen
Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereFør og efteropgaver - Jul på Vestvolden
Før og efteropgaver - Jul på Vestvolden I forløbet Jul på Vestvolden skal vi gå i soldaternes fodspor, og for at give eleverne de bedste forudsætninger, kan det være en fordel at I har arbejdet med disse
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereGengive historiske fortællinger fra dansk historie Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
Opdagelsesrejsende Mål for 2. visionsperiode 4.-6. klasse Historie: Udviklings- og sammenhængsforståelse: Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Fortælle om
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereLærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum
Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereIfølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.
Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereDialog som undervisningsmetode
Dialog som undervisningsmetode I det museale læringsrum v/ Linda Nørgaard Andersen Hvem er vores målgruppe? Elever fra grundskolen Elever fra ungdomsuddannelserne Forhåndsviden Abstraktionsniveau Koncentrationsevne
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereArgumentation & demokrati
Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereUndervisningsforløb KRIGEN 1864
Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereSCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk
SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018
Årsplan for, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 217020 Skolens navn: Rudolf Steiner skolen Kvistgård 1.1 Navn på den eller de
Læs mereArbejdsmarkedet-mit job
Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs merePå KØS kommer eleverne bag om kunsten
På KØS kommer eleverne bag om kunsten I et nyt samarbejde med Nørrebroskoler møder eleverne både kunsten i byrummet og på museet, hvor de kommer bag om kunstværkerne og skaber deres egne værker. Det foregår
Læs mereLærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - ungdomsuddannelser Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereBliv klog på dit klima
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereFind landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse
Find landskabet Lærervejledning 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Modulernes aktiviteter og formål side 4-12 o Forberedelse side 13 o Trinmål side 14-15 o Praktisk information side 16 2 Forord Undervisningsforløbet
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereDen lille guldbog om KILDEKRITIK
Den lille guldbog om KILDEKRITIK Du skal ikke tro på alt, hvad du læser Den sætning har du sikkert hørt før. I denne vejledning vil vi give dig værktøjer til at bedømme kilder. 2 HVAD ER EN KILDE? Kilder
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 15-02-2011 Sag nr.: KB 40 Sagsbehandler: Pia Møller Hertz Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mere