VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
|
|
- Philippa Ludvigsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
2 VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning. MÅL MED FORLØBET Når forløbet er slut, har I fået erfaring og viden omkring de nuværende og fremtidige udfordringer for drikkevandsforsyningen i København. Desuden vil I få viden om, hvordan vandet bevæger sig ned igennem jorden til grundvandet, og hvilke geologiske, fysiske og kemiske faktorer, der påvirker vandets tilstand. I skal derfor koble den viden, I får i Cisternerne og på Frederiksberg Forsyning, sammen med den tilstand, som verden i dag befinder sig i. På den måde bruger i jeres perspektiveringskompetencer. Gennem hele forløbet vil I få erfaring i at analysere forskellige trin af vandets vej ved hjælp af biologiske, geologiske, kemiske, geografiske og fysiske metoder. Målet med forløbet er, at I skal kunne komme med løsningsforslag til fremtidig drikkevandsbehandling. I skal kunne udføre relevante feltforsøg og undersøgelser af vand i Cisternerne og på Frederiksberg Forsyning samt opstille modeller for vandindvendingen. Til slut skal I fremlægge jeres undersøgelser og resultater for klassen. På den måde øver I at formidle resultater af forsøg og refleksioner over resultaterne. I vil kunne kommunikere ved at bruge relevante og korrekte fagudtryk samt formidle jeres nye viden om vandets kredsløb og grundvand både fra en biologisk, geografisk, geologisk og fysisk-kemisk synsvinkel.
3 SPØRGSMÅL OG HYPOTESE FORBEREDELSE I KLASSEN I de næste undervisningsgange skal I arbejde med at lave undersøgelser hjemme på skolen og ude på ekskursion. I dag, hjemme på skolen, skal I lave spørgsmål og hypoteser til feltforsøgene i Cisternerne og på Frederiksberg Forsyning. Meningen er, at I vil få dem besvare og be- eller afkræftet i løbet af jeres feltundersøgelser på ekskursionen. Jeres spørgsmål og hypoteser, som noteres i denne forsøgsmanual, vil hjælpe jer med at skabe viden om hvilke faktorer, der har betydning for drikkevandsressourcerne i den virkelige, moderne verden. Inden man kan lave et forsøg, er det vigtigt at have opstillet nogle spørgsmål/hypoteser. Det kan hjælpe en til at arbejde fokuseret og give brugbare resultater i forhold til det overemne, man arbejder med. Gennem jeres arbejde i Cisternerne vil I kunne undersøge, hvordan faktorer som CO2, vandets ph, jordbundsforhold og luftfugtighed påvirker dannelsen af drypsten i Cisternerne. Drypstenenes væksthastighed kan nemlig afsløre noget om tilstanden af det vand, der bevæger sig ned igennem jorden på Frederiksberg. ARBEJD SAMMEN I GRUPPER: Læs forsøgsvejledningerne på de næste sider igennem, så I forstår, hvad forsøgene går ud på. Slettet: Slettet: Slettet: Slettet: Skriv i gruppen 1 spørgsmål og 1 hypotese til hvert forsøg. Spørgsmål og hypoteser noteres her i manualen under hvert forsøg. Når I har udfyldt spørgsmål og hypoteser for alle forsøgene i manualerne, afleverer I papirerne til jeres lærer med jeres navne på. I får manualerne tilbage, når I ankommer til Cisternerne, hvor I skal udføre første del af feltforsøgene.
4 PÅ ESKURSION TIL CISTERNERNE OG FREDERIKSBERG FORSYNING FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER VED CISTERNERNE CO2 (kuldioxid) mængder og påvirkning INTRODUKTION Luften omkring os indeholde i gennemsnit 0,031% CO2, men der er mange variabler, der kan påvirke niveauet af CO2. Global opvarmning er et stort fokusområde i den moderne verden, og CO2 niveau menes at spille en stor rolle her. CO2 kan opløses i vand og kan sammen med nedsivende vand trænge ned til grundvandet. I Cisternerne spiller CO2 en vigtig rolle. Dannelsen af Cisternernes drypsten afhænger nemlig af CO2 niveauet i Cisternerne: Når vandet løber igennem betonen i Cisternerne: CaO (calciumoxid) + H2O Ca(OH)2 (calciumhydroxid) Når kalkmættet vand når Cisternernes loft og reagere med luften: Ca(OH)2 + CO2 CaCO3 (kalk) + H2O At undersøge CO2 niveauer nede inde i Cisternerne og oppe i Søndermarken. Cisternerne har lav luftgennemstrømning og ingen sollys eller levende planter, mens Søndermarken bugner af planteliv. 1. Brug CO2 måleren til at tage målinger nede i Cisternerne og ude i Søndermarken 2. Noter målingerne i skemaet DISKUTER Hvad tror I, de forskellige niveauer af CO2 i Cisternerne og Søndermarken skyldes? Hvordan tror I, CO2 niveauet ude ved Roskildevejen er? Hvorfor? Feltforsøg 1 Cisternerne Søndermarken CO2 måling
5 FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER VED CISTERNERNE ph-niveau i forskellige vandelementer INTRODUKTION Vandet, der kommer ud af vores vandhane, er neutralt - det vil sige, at det har en ph på 7. Men dette kan let ændres. Regnvand og grundvand har en tendens til at være lidt surere, end det vand, vi drikker. Planter og dyr er meget følsomme overfor mængden af surhed i regnen og vandet, der forbliver i vandhuller og søer. Udtrykket syreregn bruger man om regn med en lav ph, som man mener har en sammenhæng med global opvarmning. Når vandet siver ned igennem jorden og videre gennem betonen i Cisternerne, påvirkes dens ph. At undersøge ph niveauerne i forskellige vandelementer: Regnvand, Søvand og Drypstensvand. Regnvand siver ned igennem jorden til Cisternerne og er med til at danne drypstenene. Dog kan vandet også ende i søen ved Norske Huset, hvor det langsomt trænger ned til grundvandet. 1. Indsaml 3 forskellige vandtyper: Cisterne vand (kalkmættet), Regnvand og Vand fra søen (Søen er den blå cirkel på kortet) 2. Mål hver vandtype med ph-strips og en ph-skala 3. Noter ph-målinger i skemaet DISKUTER Hvad kan forskellen mellem de forskellige ph-målinger skyldes?.. Feltforsøg 2 Regnvand Norske søvand Drypstens vand ph måling
6 FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER VED CISTERNERNE Luftfugtighed i Cisternerne og Søndermarken INTRODUKTION Luftfugtighed er en måling for, hvor mættet atmosfæren er med vand. Der er mange faktorer, der kan påvirke, hvor høj eller lav luftfugtigheden er. Luftfugtighed spiller også en stor rolle i forhold til dannelse af drypsten: En for høj luftfugtighed vil forhindre, at kalken kan gå fra at være opløst i det nedsivende vand, til at få en fast form omkring drypstenene. Når vandet løber igennem betonen i Cisternerne: CaO (calciumoxid) + H2O Ca(OH)2 (calciumhydroxid) Når kalkmættet vand når Cisternernes loft og reagere med luften: Ca(OH)2 + CO2 CaCO3 (kalk) + H2O At undersøge luftfugtigheden i Cisternerne og i Søndermarken. Søndermarks målingen vil give en ide om hvad luftfugtigheden normalt er i atmosfærens, og dette kan sammenlignes med Cisternernes luftfugtighed. 1. Brug CO2 måleren til at måle luftfugtighed i Søndermarken og i Cisternerne 2. Noter målingerne i skemaet DISKUTER Hvilke faktorer kan påvirke luftfugtigheden i den normale atmosfære? Cisternernes drypsten er relativt hurtigvoksende (16 cm/år) i forhold til normale hule drypsten. Stemmer dette overens med jeres måling? Feltforsøg 3 Cisternerne Søndermarken Luftfugtigheds måling
7 FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER VED CISTERNERNE Jordbundens surhed INTRODUKTION Den jord, som vandet siver ned igennem, består af forskellige lag, der kan indeholde forskellige mineraler, stentyper og andre organiske og uorganiske materialer. De er alle med til at påvirke jordens ph-værdi. Det betyder, at overfladevand, der siver ned gennem jordlagene, ændrer ph-værdi. ph-værdien af det vand, der siver ned i Cisternerne, har betydning for, hvor hurtigt eller langsomt drypstenene vokser. At undersøge luftfugtigheden i Cisternerne og i Søndermarken. Søndermarks-målingen vil give en ide om, hvad luftfugtigheden normalt er i atmosfæren. Dette kan sammenlignes med Cisternernes luftfugtighed. 1. Grav 2 teskefulde jord op, put det i et glas 2. Fyld glasset med 4 teskefulde så meget demineraliseret vand. Luk glasset tæt og ryst det godt. 3. Når jorden er bundfældet, og der er en klar vandfase øverst, kan I tage en ph-måling med en ph-strip 4. Noter ph-målingerne i skemaet DISKUTER Hvordan påvirker en lav ph-værdi (<7) væksten af drypstenene? Hvad kunne syreregn gøre ved jordens surhed? Feltforsøg 4 Før omrystning Efter omrystning Jordbunds ph måling
8 FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER PÅ FREDERIKSBERG FORSYNING Nedsivning af vand At undersøge hvad der sker i nedsivningen af regnvand til grundvand gennem forskellige jordtyper. DET SKAL I BRUGE 3 tomme bægre Rør med jord Rør med sand Rør med sten Regnvand i tre kander 1 Stil de tre rør over et bæger hver 2 Hæld de tre kander vand i hvert sit bæger samtidigt 3 Vent og se hvad der sker med vandet 4 Noter resultaterne.. RESULTAT: 1. Rør med jord: 2. Rør med sand: 3. Rør med sten:
9 FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER PÅ FREDERIKSBERG FORSYNING Filtrering af vand gennem aktivt kulfilter At undersøge hvad der sker med vandet, når det løber igennem et aktivt kulfilter vha. måling af phd og hårdhed i vandet. DET SKAL DU BRUGE Aktivt kul Filter og tragt Teststicks: hårdhed, ph Bægerglas med vand i Tomt glas Forsøgsmanual og blyant 1 Stil tragt og filter på det tomme glas 2 Fyld en spiseskefuld i filteret i tragten 3 Hæld vandet i filteret langsomt lidt ad gangen 4 Vent og se hvad der sker med vandet 5 Mål ph-indholdet 6 Skriv resultatet ned 7 Mål hårdheden i vandet, når det er filtreret 8 Skriv resultatet ned Feltforsøg 2 ph-indhold Hårdhed Filtreret vand
10 FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER PÅ FREDERIKSBERG FORSYNING Blødgøring af vand At undersøge hvad der sker med vandets hårdhed, når man tilsætter NaOH DET SKAL I BRUGE NaOH Pipette Teststicks: hårdhed, ph Bægerglas med vand i Rørestav 1 Stil vandbærer, pipette, NaOH og teststicks frem 2 Dryp en dråbe NaOH med pipetten i vandet 3 Rør forsigtigt rundt og lad vandet stå et øjeblik 4 Mål hårdheden i vandet og skriv resultatet ned Måling af vandets hårdhed
11 EVALUERING OG FÆLLESFAGLIGT FOKUSOMRÅDE - TILBAGE PÅ SKOLEN EVALUERING Tal om arbejdet med undersøgelsernes faser og om gruppearbejdet før, under og efter ekskursionen. FÆLLES I KLASSEN Find i fællesskab på nogle gode eksempler på problemstillinger indenfor området drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. GRUPPEARBEJDE 1 Udvælg en god problemstilling 2 Lav tre arbejdsspørgsmål til jeres problemstilling 3 Find på et forsøg, som man vil kunne lave til problemstillingen 4 Fremlæg det, I har fundet frem til, for resten af klassen EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Du kan nu på baggrund af undersøgelserne beskrive kendetegnene for vandet i Cisternerne Du kan nu forklare nedsivning af regnvand til grundvand og kendetegnene for grundvandet på Frederiksberg Du kan nu illustrere processer ved produktion af drikkevand på Frederiksberg Du kan nu lave hypoteser, planlægge og udføre forsøg, måle resultater og reflektere over forsøgsresultater
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM TIDEN MÅL MED FORLØBET Når forløbet
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling
Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereGrundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse
Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs meredigital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE
digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereNedsivning af regnvand nedsivningsanlæg
Nedsivning af regnvand nedsivningsanlæg Kort om forløbet Eleverne måler nedsivningsevnen på et rigtigt nedsivningsanlæg, som er bygget for at håndtere store mængder regnvand. Kapaciteten af nedsivningsanlægget
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereVand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereDrikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager
Læs mereEmballage- og fyldningsvejledning
Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml
Læs mereGrundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse
Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................
Læs mereDet bedste vand kommer fra hanen
Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereAlgedråber og fotosyntese
Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereFra saltvand til ferskvand
Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til
Læs mereVand og vandforsyning
Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.
Læs mereOlfaktometrisk titrering
Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereNedsivning af regnvand partikel størrelser
Nedsivning af regnvand partikel størrelser Kort om forløbet I forløbet skal eleverne først undersøge sammenhængen mellem jordtypers partikelstørrelse og nedsivningsevne. Derefter skal de ud og lave nedsivning
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereDRIKKEVAND TIL OS ALLE SAMMEN
DRIKKEVAND TIL OS ALLE SAMMEN - Et scienceforløb om drikkevand til indskolingen Sammen gør vi det bedre 2 [ DRIKKEVAND ] INDLEDNING Walk the Science er et projekt, hvor Helsingør Kommune arbejder sammen
Læs mereGrundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereIntroduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder
Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne
Læs mereÅrsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Læs mereProjektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse:
Navn: Klasse: 1 Indholdsfortegnelse Idésamling 3 INTRO 4 Opgave 1 4 KAPITEL 1 - EN GOD START 5 Opgave 2 5 Opgave 3 6 Opgave 4 7 Opgave 5 8 Opgave 6 9 LÆRINGSBAROMETER - KAPITEL 1 10 LÆRINGSBAROMETER -
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereBLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereFysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereFælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereDet koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild
Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereModellering af den permeable belægning
Modellering af den permeable belægning Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne arbejde undersøgende med materialer, der kan skabe små hulrum, som kan give et vandreservoir, som det der opbygges under
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereÅrsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereVÆSKEDEPOT. Opgave Hvordan kan jeg lave imiteret urin til at identificere forskellige niveauer af hydrering? Observation.
Mission X aktivitet Træn som en astronaut VÆSKEDEPOT Elevens Navn Denne undervisningstime vil hjælpe dig til at forstå vigtigheden af at være godt hydreret, og samtidig lærer du at identificere tegnene
Læs mereDataopsamling øvelser
Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side
Læs mereFællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereBedømmelseskriterier Naturfag
Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på
Læs mereHORSENS VAND VANDVÆRKER
HORSENS VAND VANDVÆRKER Vand - en vigtig ressource Horsens Vand A/S sikrer, sammen med en række private vandværker, vandforsyningen i Horsens Kommune. Drikkevandet i forsyningsområdet for Horsens Vand
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereHTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise
Læs mere