Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Urinvejskirurgisk afdeling Regionshospitalet Holstebro Lægaardvej Holstebro

2 1. Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2. Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Urinvejskirurgisk Afdeling er beliggende på Regionshospitalet Holstebro, som hører under Hospitalsenheden Vest. Urinvejskirurgisk Afdeling omfatter sengeafdeling, ambulatorium og urinvejskirurgisk forundersøgelsesafsnit UFA. Afdelingsledelsen består af oversygeplejerske og ledende overlæge. Oversygeplejersken varetager den daglige sygeplejefaglige ledelse i samarbejde med 2 assisterende afdelingssygeplejersker (en i ambulatoriet og en i afdelingen). Plejepersonalet består af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Urinvejskirurgisk afdeling er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social og sundhedsassistentelever, sekretærelever, falckreddere og medicinstuderende. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Her er flere informationer: Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen varetager den kirurgiske behandling af sygdomme og skader i nyrer, urinveje og kønsorganer hos voksne og børn, herunder udredning, behandling, Kontrol og forebyggelse. Der er tale om kirurgiske indgreb, medikamentel behandling og palliation. De klassiske urologiske diagnoser er: Hypertrofia prostata (forstørret blærehalskirtel), Cancer prostata (kræft i blærehalskirtel), Papilloma vesica (polypper i blære), Cancer vesica (kræft i blære), Nefrolitiasis (nyresten), Cancer renis (kræft i nyre), Tumor testis, Hæmaturi (blod i urinen). Urinvejskirurgisk sengeafdeling modtager alle hverdage patienter til planlagte operationer. Hele døgnet modtages akutte patienter direkte i afdelingen, fra akutmodtagelsen, eller overflyttes fra andre afdelinger.

3 I Urinvejskirurgisk sengeafdeling er plejen organiseret i 3 teams, plejepersonalet er primært tilknyttet et team. Der arbejdes med tildelt patientpleje ud fra personalets kompetencer. En sygeplejerske er koordinator i dag og aftenvagt. Team 1 modtager elektive (planlagte) patienter indenfor basisurologien til operation, nyrebiopsi og anlæggelse/skift nefrostomikateter. Team 2 modtager patienter, der har åben indlæggelse, det drejer sig fortrinsvis om cancerpatienter. Team 3 modtager akutte patienter (f. eks patienter med hæmaturi, urosepsis og nyresten) samt elektive patienter, der skal have foretaget et større operativt indgreb (f. eks nefrektomi/nyreresektion eller radikal prostatektomi). I ambulatoriet arbejder sygeplejerskerne sammen med en læge om en gruppe patienter. Der er desuden selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor sygeplejersken bl.a. oplærer patienter i selvkaterisation, varetager cancer prostatakontrol og urodynamisk undersøgelse. I urinvejskirurgisk forundersøgelsesafsnit (UFA) modtages og klargøres elektive patienter til operation. Du vil som studerende komme til at arbejde med sammenhængende patientforløb, hvor der er fokus på forskellige sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. Du vil f.eks. møde patienten i ambulatoriet, hvor vedkommende møder til udredning af vandladningsgener/hæmaturi. Hvis der bliver tale om operation, vil du få mulighed for at følge patienten til de præoperative forberedelser og informationer hos sygeplejerske og læge. Dette foregår i ambulatoriet eller i afdelingens forundersøgelsesafsnit. Du vil i sengeafdelingen deltage i den præoperative pleje af patienten på operationsdagen, følge patienten under operation samt deltage i den postoperative pleje og udskrivelse. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. Det indebærer, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient/pårørende involvering. Du vil få mulighed for, at afdække stabile og komplekse problemstillinger og identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte. Du integrerer din faglige viden fra de centrale fagområder og reflekterer over etiske begreber og værdier. Du vil arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til, at observere symptomer, planlægge, udføre, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen til patienten. Du vil få mulighed for at indgå i tværprofessionelt samarbejde med fysioterapeut, præst, sekretær, læger og palliativ team. Du reflekterer her over sygeplejefaglig identitet, biddrager med dine observationer og dit faglige skøn. Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Sygepleje til patienter der er eller kan blive akut og kritisk syge. Sygepleje til patienter i præ- og postoperative forløb. Sygepleje til patienter med skyllekateter. Sygepleje til patienter med kateter (urethralkateter, suprapubiskkateter, nefrostomikateter). Sygepleje til patienter med smerter. Sygepleje til patienter med infektion/urosepsis. Sygepleje til patienter med ernæringsproblematikker. Sygepleje til patienter der får/ har en kræftdiagnose. Sygepleje til patienter i krise. Sygepleje til patienter og pårørende i palliative/terminale forløb.

4 Sygepleje til patienter med tværsnit. Sygepleje til patienter der kommer til udredning af vandladningsproblemer. Sygepleje til patienter der oplæres i RID/RIK. Sygepleje til patienter der får medicinsk blæreinstallation. Sygepleje til patienter der skal have foretaget cystoskopi. Du vil få mulighed for at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder og kompetencer indenfor følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring: Patienter som faster. Patienter med postoperativ kvalme/opkastning. Patienter med cancer, der har nedsat appetit, kvalme, madlede. Patienter med utilsigtet vægttab. Patienter der har øget proteinbehov i det postoperative forløb. Patienter med behov for væsketerapi. Patienter hvor der føres væskeregnskab. Patienter med diabetes. Udskillelse: Observation af urin herunder hæmaturigrader. Patienter med uretralkateter. Patienter med skyllekateter. Patienter med nefrostomikateter. Patienter med suprapubisk kateter. Patienter der skal have anlagt/skiftet/seponeret kateter. Patienter med urostomi/brickerblære. Patienter med UVI. Patienter med urinretention. Patienter med urininkontinens. Patienter der skal have udført flow og residualmåling. Patienter med dræn. Forebyggelse af komplikationer ift. udskillelser hos postoperative patienter. Patienter med obstipation/diarre. Respiration: Patienter med pneumoni. Patienter med KOL. Forebyggelse af respirationskomplikationer hos postoperative patienter. Hud og slimhinder: Patienter med risiko for udvikling af decubitus. Patienter med lymfødem. Patienter med behov for hjælp til mundpleje. Patienter med cicatricer efter operation. Kredsløb: Patienter med temperaturforhøjelse. Patienter med sepsis. Patienter med hypotension. Patienter med hypertension. Patienter med ødem. Patienter der får tromboseprofylakse i forbindelse med operation.

5 Bevægelse: Immobile patienter. Patienter med tværsnit syndrom. Postoperativ mobilisering. Smerter: Patienter med postoperative smerter. Patienter med akutte smerter. Patienter med smerter pga. cancer. Særlige områder indenfor afsnittes patientkategorier: Patienter med behov for palliativ/terminal behandling og pleje. Patienter med behov for sexologisk rådgivning og behandling. Patienter i et accelereret patientforløb. Patienter i kræftpakkeforløb. Metoder i klinisk praksis Der arbejdes med sygeplejeprocessen til at observere og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb.(pædagogisk plejeplan) Klinisk beslutningstagen. (POMI modellen) Model for praktisk færdighedsudøvelse ( I forhold til klinisk observation, dataindsamling og vurdering anvendes følgende metoder/screeningsredskaber: Hæmaturigrader. Ernæringsscreening. KRAM. TOKS. NRS. Braden skala. ISBAR. SIRS. ABCDE. Kliniske instrukser, retningslinjer og sundhedsaftaler findes i e-dok. Der er udviklet standardplejeplaner til udvalgte patientgrupper/og behandlingsforløb. EPJ anvendes til journal og dokumentation af pleje og behandling. Den studerende vil få mulighed for i tæt samarbejde med sygeplejerske at administrere udvalgte medicinpræparater samt observere og dokumentere virkning og bivirkning. 4. Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Der er ansat 2 kliniske vejledere i Urinvejskirurgisk afdeling. Klinisk vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske

6 periode. Klinisk vejleder indtager en styrende rolle i forhold til at udpege relevante områder, som den studerende skal have fokus på og fordybe sig i. Den studerende vil i den kliniske periode både have tilknytning til sengeafdeling og ambulatorium. Der planlægges med fremmøde i dagvagt, aftenvagt og enkelte weekender. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Den studerende forbereder sig til planlægningsmødet med udgangspunkt i semesterbeskrivelsen og den kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der tilstræbes ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Midtvejs i det kliniske forløb afholdes samtale mellem klinisk vejleder og den studerende. Her drøftes, hvor langt den studerende er i forhold til læringsudbyttet, og den sidste del af det kliniske forløb planlægges. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Den studerende skal kunne redegøre for sit fokusområde, således at daglige vejledere kan hjælpe med at vælge relevante patienter. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Mulighed for at indgå i et tværprofessionelt studiemiljø. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.

7 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point, det vil sige sider. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det vil sige at det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov, Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder.