MENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus
|
|
- Christian Knudsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus kontakt@raadgivningenjanus.dk
2 Hvad er mentalisering? Når du har fokus på mentale tilstande i dig selv og andre fremfor på adfærd Mentale tilstand kan være følelser, tanker, behov, mål, grunde Mentalisering gør adfærd forståelig, er grundlaget for selv-bevidsthed og for sensitivitet overfor andre. (Allen 2005)
3 At mentalisere/mentalisering Andre definitioner på mentalisering At have sind på sinde At forstå misforståelser At se sig selv udefra og den anden indefra
4 At mentalisere/mentalisering mentalizing (at mentalisere) peger på en mental aktivitet Det modsatte af mentalisering er sindblindhed, som vi for eksempel kan finde det i autisme. At mentalisere lægger vægt på processen at kunne mentalisere fremfor indholdet i det, man mentaliserer omkring. At mentalisere er at generere indsigter
5 H a
6 Gammel vin på nye flasker? Mindst innovative teori Samler viden om hvad der virker i behandling = god terapi = det, alle gode terapeuter gør/ved. Mimer det naturlige, udviklingsfremmende samspil mellem mor og barn (den gode relation mellem mennesker) Tilbyder en sm.hængende forståelse af hvad der sker med traumatiserede el. omsorgssvigtede børns udvikling
7 Mentalisering som behandling Borderline personlighedsforstyrrelse Anti-social personlighedsforstyrrelse I dag brugt til psykoterapi mere bredt: Forældrearbejde, familieterapi, gruppeterapi med teenagere, i skoler etc. Minding the Baby
8 Effektiv mentalisering Nysgerrighed i forhold til mentale tilstande Opmærksomhed på indvirkningen på andre Opmærksomhed på at mentale tilstande er uigennemsigtige for andre Tillader forskellige perspektiver Ikke-paranoid attitude Selv-biografisk sammenhæng
9 Mentaliseringsevne Er en dynamisk ikke en statisk evne Den er kontekstafhængig Mennesker varierer i forhold til hvor veludviklet mentaliseringsevnen er hvor hurtigt mentaliseringsevnen svigter ved høj følelsesmæssig intensitet
10 Dimensioner i Mentalisering Automatisk Kontrolleret Selv Anden Kognitiv Affektiv Indre Ydre
11 Mentaliseringssvigt:
12 Ikke-mentalisering Præmentaliserende modi ved mentaliseringssvigt Teleologisk modus (jeg tror det, når det sker) Psykisk ækvivalens (det indre og det ydre er det samme) Forestillingsmodus (som om-tænkning, pladespiller ) Måder at tænke på og handle på, som udviklingsmæssigt går forud for mentalisering (Bateman, A:W. & Fonagy (2012). Handbook of Mentalization in Mental Health Practice)
13 Teori Fødslen af det selvstændige selv Tilknytningsfiguren opdager at spædbarnet har et sind Repræsentation af barnets indre tilstande Internaliserer Kernen i det psykologiske sind tilknytningsfigur Føre spædbarn over Spædbarnet indoptager forældrerens repræsentation til at forme dets indre psykologske selv Tryg, legende samspil mellem forældre og barn fører til integration af primitive niveauer af oplevelser af indre realitet mentalisering
14 Sikker tilknytning robusthed Sikker tilknytning skabes gennem Strukturer og forudsigelighed Forældre, der forholder sig til barnets følelser frem for barnets adfærd Forældrenes evne til at mestre intense følelser Ros og forstærkning
15 Affekt regulering Læres udefra og ind Indlæres først gennem en tilpas regulering af somatiske tilstande i spædbarnet En vel-udviklet evne til affektregulering er direkte forbundet med udvikling af sociale færdigheder senere i opvæksten. En tilstrækkelig affektregulering er forudsætningen for udviklingen af mentalisering.
16 -regulering Vores sind findes først i vores forældres sind. Mors evne til at spejle babys indre tilstand præcist affekt-regulering. Spædbarnet er afhængig af mors matchende svar. Mor er afhængig af sin evne til at kunne se sit barn som et psykologisk væsen. Omsorgssvigt store konsekvenser for affektreguleringen.
17 Velregulerede følelser Mentalisering
18 Intense følelser Mentalisering
19
20 Intense følelser Tab af evne til at mentalisere mangel på evne til at forstå andre Laver antagelser om hvad andre tænker og føler Begynder at handle baseret på disse antagelser Adfærd har en betydning for hvad andre føler hvilket har betydning for deres adfærd
21 Dårlig mentalisering Intense følelse Manglende evne til at forstå eller overhovedet være opmærksom på andres følelser Mister forståelsen for at tanker ikke er virkelighed Andre synes uforståelige Prøver at kontrollere og ændre andre
22 De forandringer, der opstår som følge af stærk og langvarig frygt, især tidligt i livet, kan medføre en varig ændring i retning af en mere impulsiv, mere aggressiv, mindre betænksom og mindre medfølende måde at møde verden på. (Bruce Perry)
23 TRUSSEL Amygdala Følelsesmæssig erindring Ubevidst Kropslig/følelsesmæssig respons Hippocampus Erindring om følelsen Bevidst Bevidst tanke AUTOMATISK RESPONS MENTALISERING
24 Traumer forvandler den lærende hjerne til en hjerne, der er indstillet på overlevelse. Den traumatiserede hjerne ser traumet eller ser ingenting. Hjernen og kroppen reagerer på normal stress som om det var livstruende begivenheder.
25 Stress og mentalisering Spænding/stress hæmmer omtanke. Spænding/stress/frygt gør os dummere. Traumatisk tilknytningshistorie øger presset på mentaliseringsevnen i forbindelse med stress.
26 Når vi ikke mentaliserer Vi kan glemme, at andre har en indre verden, og det gør det muligt at behandle dem som objekter (ex vold, seksuelle overgreb) Vi kan have forkerte antagelser om andres indre verden med tragiske konsekvenser (ex krig, hekseafbrænding, terrorisme)
27 Mentaliseringssvigt Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og for den andens. Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen
28 Ikke mentalisering Konkret mentalisering Pseudomentalisering Misbrug af mentalisering
29 Konkret mentalisering Svært ved at se sammenhængene: hvordan det ene førte til det andet. Over-generalisering af mentale tilstande. Vanskeligt ved at være fleksibel Følelse af at andres tanker kan være farlige Kæmper med at få tanker til at hænge sammen med virkeligheden. Handling uden tænkning, undgår at tænke.
30 Pseudomentalisering Tæt på og næsten = delvis mentalisering og ingen intention om at misbruge mentalisering. Typisk sikker på hvordan andre tænker og føler Anerkender den andens perspektiv så længe det ikke kolliderer med éns eget Svært ved at forstå og anerkende ambivalens og flertydighed
31 Eksempler på pseudomentalisering Hun vil styre hele familien Han piver Han vil bare have opmærksomhed Hun provokerer Han er kontrollerende Hun er ligeglad med andre Han er manipulerende
32 Misbrug af mentalisering Manipulerende brug af sand forståelse for den anden Forvrænger den andens følelser for at tjene eget formål Tvang mod den andens tanker Intellektuel kulde/instrumentalisering
33 Når man arbejder med børn og unge, der er tilbøjelige til at handle frem for at tænke og føle, er det fristende at forholde sig til dem på det niveau, de udtrykker sig på. Det betyder, at de professionelle i arbejdet med denne type børn/unge er fristede til at reagere ved at handle i forhold til barnet eller den unges adfærd. (Allen et. al 2010) I stedet er der brug for mentalisering
34 Nødvendigt at se bag om adfærden, hvilke følelser, behov, mål og grunde ligger bag adfærden Omsorgssvigtede og traumatiserede er ofte asymmetrisk udviklede Den kronologiske alder og udviklingsalderen ikke den sammen Tilpasse samspillet til udviklingsalderen mentalisering
35 MBT-Teknik Enkle interventioner Fokuserer på affekter Fokuserer på klientens sind i stedet for på hendes adfærd Relaterer sig til relevante, i gangværende begivenheder/aktiviteter (mental realitet) Bruger terapeutens sind som model Identificerer ikke-mentalisering og geninstallerer mentaliseringen
36 Interventionsspektrum - + Støttende og empatisk Afklaring og undersøgelse af følelser Basal mentalisering M I Tolkende mentalisering Mentalisering af overføring + - (Bøje og Kjølbye, 2009)
37 Udvikling af mentalisering Mentalisering avler mentalisering Ikke mentalisering avler ikke mentalisering Mentalisering kan kun læres ved at indgå i samspil, hvor den voksne mentaliserer Læres udefra og ind Hvis omsorgssvigtede og traumatiserede skal udvikle evnen til mentalisering, skal de være i et samspil, hvor de voksne er i stand til at mentalisere
38 Udviklingen af bedre mentaliseringsevner Fremme et individs eller en families evne til at kunne mentalisere selv når der er stærke følelser på spil. Ydermere: øge følelsen af mestring og kontrol og få vendt passivitet, hjælpeløshed og mangel på gensidighed skabe handlekraft og forbindelse (Bleiberg, 2011)
39 Den professionelles rolle
40 Indstillingen Ved konflikter overvældes den professionelle let af stærke følelser - vrede eller afmagt Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede refleksioner Vigtigt med indstilling præget af klare og lettilgængelige værdier Indstillingen et ÅBENT sind Levine 1998, Maclean 1990, 1993)
41 Den mentaliserende indstilling Åbenhed Balance Empati Nysgerrighed Tålmodighed (Janne Østergaard-Hagelquist)
42 Fonagy om indstillingen Indstillingen har vist sig at være den vigtigste og den vanskeligste færdighed at få styr på Den have behandlingen gror i
43 Øvelse Hvornår har du sidst oplevet, at du ikke kunne fastholde en indstilling præget af et ÅBENT sind? Del det med sidemanden Find nu et eksempel fra dit liv, hvor du blev mødt med Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed Del det med sidemanden
44 Kongevejen til mentalisering = Følelsesregulerende samtaler Registrere følelser (mærke, genkende) indre Kategorisere følelser (sætte navn på) ydre Affekt-regulering lærer man udefra og ind Eksempel: Volumen-knappen følelseskompas
45 Intense følelser giver mulighed for at arbejde med regulering af følelser Livet leves i samspil med andre mennesker, hvor intense følelser vækkes. Derfor bør behandlingen fokusere på disse tilstande De store raseriudbrud kan betragtes som et vindue til indre udvikling Det er mere bekymrende, når disse børn/unge er alt for overtilpassede (Blaustein et al 2006).
46 Ved høj følelsesmæssig intensitet Ikke smede mens jernet er alt for varmt - dog heller ikke vente til det er helt koldt Aflede, reparere og så reflektere
47 I mentaliseringsbaseret pædagogik er holdningen, at al adfærd har mening. Barnets adfærd skyldes dets følelser, tanker og intentioner. Men barnets adfærd har også betydning for, hvad andre føler og tænker og dermed også for, hvordan de handler.
48 Fordelene ved at kunne mentalisere 1. Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet 2. Mentalisering grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold 3. Mentalisering nøglen til at lære at regulere egne følelser
49 STORM I (mentaliseringsbaseret pædagogik) Sikkerhed Traumefokus Opbygning af evner Ressourcefokus Mentalisering
50 STORM II (behandling) Sikkerhed Traumefokus Overvind undgåelse Ressourcefokus Mentalisering
51 Sikkerhed - Fysisk og psykisk sikkerhed i barnets liv - I forhold til nye kriser (kriseplaner) - I relationen - I netværket
52 Øvelse Tænk på et barn, du har kontakt med og overvej, hvordan sikkerheden i og omkring barnet kan styrkes. Del med din sidemand.
53 Traumefokus Psykoedukation Traumetriggere Tænke traumer
54 Opbygning af evner Fysik Følelser Tanker Adfærd Selv relationer
55 Ressourcefokus Identificere: -ressourcer, talenter, kvaliteter, personlige karakteristika, mestringsstrategier Altså arbejde med at skabe et mere positivt selvbillede i barnet og et mere afbalanceret billede af barnet i omverden.
56 Mentalisering I forhold til barnet I forhold til netværket I forhold til samarbejdspartnere
57
58 mindehoejtidelighed-for-gerningsmandmaskerede-maend-fjerner-blomster/
Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010
Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereMentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering
Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereArbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012
Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande
Læs mereUnge og Mentalisering
Unge og Mentalisering #UPERFEKT UNGEKONFERENCE 2018 Oplæg ved psykolog Line Albér Program Hvad er mentalisering? Unges hjerner og mentalisering Den professionelles mentaliseringsevne Hvad er mentalisering?
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereMentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke
Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede Sødisbakke 29.08.17 Præsentation Line Sangild Thimmer cand. psych., arbejder med terapi, psykoedukationsgrupper, testning, undervisning og projekter og har
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereMentalisering og misbrug hvorfor?
STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF
Læs mere10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING?
OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER FABU Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING? Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereMentalisering i sundhedsplejerskens praksis
Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Videnskursus om Indsæt evt. eget logo i diasmaster Programpunkter 14:45-16:00 Præsentation af mentaliseringsbaserede principper eksemplificeret via cases 2 TUMP
Læs mereMentaliseringsværktøjer - kort version 1
Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved
Læs mereMentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist
Mentalisering og udsatte børns læring Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse, supervision, terapi og projekter Erfaring med mentalisering, behandling,
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereMentalisering. At have sindet på sinde
Mentalisering Mentalisering. At have sindet på sinde I denne artikel (11 sider) kan du læse om mentalisering. At mentalisere er at være opmærksomme på mentale tilstande som følelser, behov, mål, intentioner,
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereTraumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
Læs mereAt se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering
At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering Fredag den 26. oktober 2012 Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser (OAB) Psykoterapeutisk Center Stolpegård Program Velkommen
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereHvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?
Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt? Mentalisering Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereICDP og Mentalisering
Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereGeniscenesættelse hos traumatiserede med borderline
Geniscenesættelse hos traumatiserede med borderline historisk og praksis. Det sultne hjerte Den 7. februar 2017 Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse,
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereMentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud
Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereMandag d. 26. juni Said Mobin Hossaini. Said Mobin Hossaini. integrationskonsulent Integrationsnet en del af DFH.
Integrationskonsulent hos Integrationsnet som er en del af DFH. Siden feb. 2011. Har været frivillig i DFUNK ca. 6,5 år. Bl.a. Unge i Danmark og historie fortæller. Samarbejde med ung til ung grupper.
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereMålgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag
Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereTraumer og mentalisering
Traumer og mentalisering - Omsorgssvigtede børn Gr. 73 Aleksandra Cihoric og Trine Lykke Andersen Vejleder Marie Luise Ellehøj Dato 16.01.2015 Anslag 91.864 Gr. 73 16.01.2015 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereVelkommen til workshop
Velkommen til workshop Stabiliseringsprocesser i traumebehandling Lars Junker Louise Bjørnkjær Olsen Mette Munksgaard Elsebet Madsen Odgaard Inge Bach Laursen Hvad forstår vi ved et traume Tolerancevinduet
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereÅse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling
Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs merev. Cand. Psych. Anne Bovbjerg. annebovbjerg@gmail.com TRAUMETS ANATOMI
v. Cand. Psych. Anne Bovbjerg. annebovbjerg@gmail.com TRAUMETS ANATOMI Den standhaftige tinsoldat og andre tapre overlevere Kun en eneste var lidt forskellig; han havde kun et ben Et amputeret liv og selv
Læs mereCase-formulering ved MBT-BPD
Case-formulering ved MBT-BPD Mickey T. Kongerslev, Psykolog., PhD Fagligleder af Kompetencecenter for personlighedsforstyrrelse, Psykiatrien Region sjælland Klinisk psykolog, Psykiatrisk Klinik Roskilde
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereNordisk Familieterapikongres
Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner
Læs merePSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier
PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereROBUSTHED. Specialkonsulent Charlotte Frese
ROBUSTHED Specialkonsulent Charlotte Frese ROBUSTHED. DK Viden og inspiration til hverdagens samvær om at tænke sig om Hvad kan du bruge Robusthedsprogrammet til? Website Vidensvitaminer Hverdagssprog
Læs mereSund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereNeuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen
Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Emotion Sansning Motorik Krop Kognition Emotion Embodiment Mentalisering Sansemotorik Kognition Symbolisering Ud af 30.000 NMT-profiler
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereMålgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...
1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereHvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.
Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mere