OPUS behandling i Region Sjælland Evalueringsrapport Forkortet udgave September 2013

Transkript

1 OPUS behandling i Region Sjælland Evalueringsrapport Forkortet udgave September 213 Kompetencecenter for debuterende psykose, Psykiatrien Øst

2 Evaluering af projektet Udbygning af OPUS-projekt for debuterende psykoser Projekt nr. 6172A, med statsligt tilskud fra Satspuljeaftalen Overlæge, klinisk forskningslektor Ulrik Haahr Psykolog Marlene Buch Pedersen Afdelingssygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Nielsen Projektmedarbejder Mette Sjøstrøm Petersen 1

3 Indhold Indledning:... 3 Organisationen:... 3 Behandlingen:... 3 Forskning:... 5 Uddannelse af OPUS behandlere:... 5 Undervisning og supervision:... 6 OPUS behandlernes slutevaluering:... 6 Konklusion og anbefalinger:... 8 Fremtidsperspektiver:

4 Indledning: Projektet blev bevilget i år 21, som udbygning af projekt nr Kompetencecentret for tidlig intervention ved psykoser TIPS/OPUS-projekt. Der henvises til tidligere udgivet rapport om udviklingen gennem de første år af dette projekt (bilag 5). Organisationen: Efter evaluering af ovennævnte projekt viste det sig på grund af stigende antal patienter per OPUS behandler, at der var behov for udvidelse af medarbejderstaben med yderligere 6 OPUS behandlere, fordelt med 1 behandler i hvert af de daværende distrikter. Disse stillinger blev opslået til besættelse i år 21, og blev besat i løbet af sidste halvdel af 211. Grundet praktiske omstændigheder blev den sidste stilling dog først besat 1.september 211. Pr. 1. oktober 211 er de tidligere 6 distrikter fusioneret i 3 afdelinger, således at OPUS behandlerne nu er fordelt med 6 medarbejdere i hver afdeling. De er fortsat ansat i de lokale distriktspsykiatrier, med henblik på at sikre bedst muligt samarbejde med de øvrige behandlere og for at sikre en god overgang til fortsat behandling efter endt OPUS behandling (2 år). Pr. 1. juni 213 er der endvidere ansat 3 OPUS behandlere yderligere tilknyttet Børneungdomspsykiatrien, således at OPUS behandlingen nu tilbydes alle debuterende psykoser i aldersgruppen år i Region Sjælland. Kompetencecenteret har i den forløbne periode fungeret med samme opgaver som tidligere beskrevet, dog med ansættelse af 1 psykolog i en PhD stilling (udløber ), ansvarlig for en del af den igangværende forskning. Ud over dette er endnu en PhD studerende med ansættelse i Psykiatrien Syd, fra 1. september 212 tilknyttet forskningsgruppen. Kompetencecenterets stab er udvidet med 4 projektansatte medarbejdere (3 sygeplejersker og 1 psykolog) fra 1. marts august 214 efter igangsættelsen af TOP projektet (Tidlig opsporing af psykose). Dette har medført en væsentlig udvidelse af det administrative arbejde for ledelsen, samt udvidelse af uddannelses- og supervisionsopgaverne. Af denne grund blev ledelsen styrket ved konvertering af Kompetencecenterets sygeplejerskestilling til afdelingssygeplejerske pr. 1. oktober 212 uden varig kompensation, men 1 midlertidig stilling som familiekoordinator blev besat for et år, indtil 31. december 212, og 1 psykolog ansat som vikar, grundet Kompetencecenterets psykologs videreuddannelse til specialpsykolog, ligeledes med udløb 31. december 212. Behandlingen: Patientgruppen: 3

5 Siden start af OPUS er der indgået 425 patienter. Af disse er 242 afsluttet, med udgangen af marts 212, og 3 er sluttet efter diagnoseskift. Der er på dette tidspunkt 18 patienter i behandling, men en prognose viser at der per 1. juli 213 er godt 2 i behandling. Caseload er fremover sat til 12, så det ligger inden for det aftalte. Der er dog forskelle mellem afdelingerne, afdeling Øst ser således ud til at have svært med at holde caseload nede på 12. For detaljer, se vedlagte bilag 1. Selve beskrivelsen af patientgruppen, eksempelvis alder, køn, socialstatus, diagnosefordeling m.v. fremgår af bilag 2. I al væsentlighed svarer dette til det tidligere beskrevne i den første rapport over OPUS behandlingen (bilag 5). Behandlingskarakteristika: Den typiske tid til OPUS start for dem, som ikke har været indlagt før, er 85 dage. For dem, der har været indlagt tidligere, er tid til OPUS start typisk 114 dage. Der er nogen variation mellem de enkelte afdelinger. Dette indebærer, at der ofte går ganske lang tid fra henvisningen er modtaget til OPUS behandlingen starter, årsagen hertil er usikker, men ud over at der naturligvis bør foretages en grundig diagnostik, kan der være tale om mangel på resurser i enkelte afsnit, grundet høj caseload, eller midlertidige vakancer blandt OPUS behandlere. Længden af OPUS behandlingen ligger typisk på 483 dage, eller 2/3 af to år. Dette skyldes naturligvis, at en del patienter, 16 %, dropper ud af behandlingen før tiden. Endvidere afsluttes nogle før tid efter aftale, eller flytter til anden region (14 %). 84 % slutter efter aftale, kun en enkelt patient er død, dette ved naturlig død. Godt 6 % afsluttes til egen psykiatri, typisk DPC. De 2 % der afsluttes til egen læge, inkluderer også drop-outs. For detaljer om dette, se bilag 1 og 2. Behandlingselementerne: Der tilbydes social færdighedstræning og psykoedukation til patienter individuelt eller i gruppe i alle tre afdelinger. Ligeledes tilbydes psykoedukation til de pårørende i grupper. Generelt er det svært at få samlet patient-grupperne grundet lange afstande fra patienternes hjem til de pågældende distriktspsykiatrier. Det er ganske svært at få et dækkende billede af disse tilbud ud fra den registrering af ydelser, der foreligger. Der tilbydes 2 forskellige former for pårørendearbejde: enkeltfamiliearbejde og flerfamiliearbejde i gruppe i hver af de tre afdelinger. Dette sker under hensyntagen til lokale forskelle. Bilag 1 giver en mere detaljeret beskrivelse af disse tiltag. Behandlingsresultater: Der foreligger ikke en egentlig opgørelse af behandlingsresultaterne, men nogle konklusioner kan dog drages: Kun 16 % dropper ud af behandlingen før tiden, dette er i sig selv et kvalitetskriterium. I OPUS behandlingen i København viste det sig til sammenligning, at 31 % af gruppen af patienter, der ikke fik OPUS behandling, ikke havde kontakt til psykiatrien efter 2 år. 4

6 Det fremgår, at godt 82 % af patienterne er i antipsykotisk behandling efter afslutningen. 62 % af dem, der havde et alkoholmisbrug ved start, har det fortsat efter 1 år. Ved 2 år er tallet faldet til 25 %. Der er ingen afholdende og kun 3 brugere af alkohol, der er påbegyndt et misbrug. For stofmisbrug gælder det, at godt 65 % af de misbrugende ved start fortsat har misbrug eller afhængighed efter et år (n=125), og tallet er faldet til 4 % efter år 2 (n=85). Der er kun enkelte, der har startet et misbrug. Det viser en væsentlig effekt af OPUS behandlingen. Det første år er der 14 % af dem, der ikke før havde suicidaltanker, der får dette, men der er ingen forsøg. Samme mønster er i 2.år : 43 % af dem, der havde suicidaltanker, har det ikke mere efter 1 år, men 53 % bevarer suicidaltanker. Kun ganske få forværres yderligere. Af den gruppe med tidligere suicidalforsøg bedres 7 %. I år 2 endda endnu mere, kun godt 5 % af disse har enten suicidaltrusler eller forsøg. I det hele taget er der kun 7 suicidalforsøg 1. år og 3 året efter. Dette sammen med det faktum, at der ikke er nogen OPUS patienter, der er suicideret under OPUS behandlingen, peger på en væsentlig styrke ved denne behandlingsform. For detaljer se bilag 2. Forskning: Der er etableret et forskningsprojekt, Familieintervention for patienter med debuterende psykose. En undersøgelse af enkeltfamilieforløb (EFF) versus flerfamiliegruppe (FFG), expressed emotion (EE) og metakognition, per 1. april 211. På nuværende tidspunkt er 14 patienter med pårørende inkluderet i projektet, som forløber efter planen. Formålet med projektet er at evaluere den igangværende familiebehandling, med henblik på at optimere denne. Uddannelse af OPUS behandlere: I marts 213 er efteruddannelsen af OPUS behandlere gennemført. Der har været afholdt 16 kursusdage, med undervisning af medarbejderne i de vigtigste områder. Disse har bestået af: bedømmelse af psykopatologi grundlæggende teori om tidlig psykotisk udvikling familiearbejde og psykoedukation social færdighedstræning 5

7 I resten af 213 er der planlagt opfølgning i de samme emner, sammen med de tidligere uddannede OPUS behandlere. Specielt er der planlagt, i samarbejde med Region Hovedstaden, afholdelse af Familieskolen, med uddannelse af OPUS behandlere i psykoedukativt familiearbejde. Alt i alt har der i 5-års perioden været ansat i alt 29 OPUS behandlere i de normerede 18 stillinger, hvilket har medført større behov for introduktion og oplæring. For detaljer, se bilag 4. Undervisning og supervision: Sideløbende med denne undervisning er der pågået supervision af OPUS behandlernes individuelle arbejde, social færdighedstræning samt familiearbejdet hver 4.uge- en hel dagi 3 grupper i hhv. Afdeling Øst, Afdeling Vest og Afdeling Syd. Denne supervision tænkes fortsat, udvidet med supervision af B&U s 3 OPUS behandlere. Både undervisning og supervisionsforløb er i alt væsentligt gennemført uden væsentlige problemer; det har været muligt for medarbejderne at kunne deltage på tilfredsstillende vis i undervisningen og supervision. Dog har kerneydelsen indimellem hindret behandlere i at deltage. Der arbejdes for tiden på et mere udbygget samarbejde mellem OPUS behandlerne i de enkelte afdelinger, speciel med henblik på at optimere familiearbejdet.. OPUS behandlernes slutevaluering: I forbindelse med slutevaluering har OPUS behandlerne udfyldt spørgeskemaer anonymt via nettet. Yderligere har vi gennemført interviews med 3 geografisk bestemte grupper med henblik på at uddybe evalueringen. Følgende er en gennemgang af denne evaluering. Evalueringen havde fokus på implementering af OPUS behandlingen inklusive de forskellige gruppetilbud. For detaljer, se bilag 3. Samarbejde I forhold til den systematiske gennemførelse af alle dele af OPUS behandlingen vægtes muligheden for samarbejde med OPUS kollega højt. Dette samarbejde kan både være med en enkelt OPUS kollega, men også som gruppe i de enkelte afdelinger. Muligheden for samarbejde opleves som afgørende. Det betyder rigtig meget med en OPUS-kollega; det kunne ikke lade sig gøre uden. Efter vi behandlere er blevet mere rutinerede i afviklingen af grupper og undervisning er grupperne blevet mere velfungerende. Stoffet er blevet mere kendt og vi har fået rollerne fordelt. Vi er blevet mere erfarne og bedre til at bruge hinandens kompetencer. 6

8 Undervisning og supervision I evalueringen understreges, hvor vigtigt det er, at kunne få relevant undervisning og supervision på de nye behandlingsopgaver, men også hvor vigtigt muligheden for sidemandsoplæring er, når det drejer sig om nye behandlingstilbud. da vi skulle i gang var det rigtig vigtigt, at få støtte herfra. Til en start fordi det var en ny situation, en ting er, at jeg ikke har den undervisningserfaring. Jeg er ikke vant til at stå og formidle på den måde til flere og i det hele taget, man kender jo ikke de mennesker på samme måde som når man har individuel kontakt. ih hvor ville det være rat at være kid i det første forløb og være med til noget sideoplæring, fordi det tror jeg ville have fremmet det rigtig meget OPUS-kultur Udviklingen af en OPUS kultur, der indebærer en integration af behandlingselementer både på et teoretisk men også på et praktisk niveau i behandlingen, understreges også som et vigtigt og afgørende element for opstart af grupper. Udviklingen af denne kultur er sket over tid. OPUS tilbuddet er med tiden blevet bedre implementeret og OPUS behandlerne har fået mere viden og praksiserfaring til at gennemføre tilbuddet. Man stod og skulle starte, det virkede noget uoverskueligt, det man skulle starte med og det var nyt for alle den der basis vi har fået ved at gå til undervisning og sådan nogle ting, det har vi jo først senere fået rigtig glæde af nu er det den erfaring vi gamle har. Ydelser og caseload I kommentarer nævnes fokus på ydelser som betydningsfuldt for prioritering af familiearbejdet. Ligesom stort caseload kan betyde, at der ikke er tid til gruppetilbud og familiearbejde. Der har været meget fokus på ydelser og derfor er patient- arbejdet blevet prioriteret højere end familiearbejdet. Det har ikke altid været muligt, at være 2 OPUS behandlere til alliancesamtalerne. Det har været en barriere for mig, at jeg ikke tidligere har haft erfaring med familiearbejde før OPUS, så derfor er det ikke blevet til så meget, da jeg har haft brug for at vi var 2 til alliancearbejdet. Har ikke følt mig godt nok klædt på til det. Derudover er caseload steget til 14, hvilket vanskeliggør det yderligere. 7

9 Konklusion og anbefalinger: I løbet af de knap 5 år OPUS har været et behandlingstilbud i Region Sjælland er det i høj grad lykkedes at implementere OPUS som et tilbud til unge med førstegangspsykose og deres familier. Patienterne får intensiv individuel kontakt og der er kontakt til patienternes familier, fraset de situationer, hvor enten de unge eller - meget sjældnere - familierne ikke ønsker det. Psykoedukation for pårørende har været et tilbud til alle pårørende fra staten og de seneste år er de øvrige behandlingselementer ved at blive mere bredt etableret i Regionen. OPUS behandlerne i Region Sjælland har igennem de 5 år fået en bred uddannelse og har en tilgang i OPUS arbejdet, hvor de tilbyder og sikrer intensiv kontakt til de unge og deres familier. OPUS gruppetilbud har det været sværere at implementere. Det er af afgørende vigtighed, at der er mulighed for at kunne samarbejde om disse grupper. Samarbejdet skal kunne finde sted, dels i dagligdagen med mulighed for sparring, men også mere bredt i forhold til behandlingsplanlægning og tilrettelæggelse af opstart af grupper. Dette muliggør endvidere, at der kan rekrutteres bredt fra en større patientgruppe og at den enkelte OPUS behandler ikke skal kunne tilbyde alle gruppetilbud selv. Det er ganske urealistisk at være alene om OPUS-arbejdet; jf. OPUSbehandlernes evalueringer gennem tiden. For at gennemføre gruppetilbud skal patienter og pårørende kunne transportere sig - alternativ have hjælp til transport. Dette er af afgørende betydning, da Regionen består af tyndt befolkede områder med sparsom offentlig transport. OPUS behandlerne skal optimalt have et bredt kendskab, dels til psykiatri, men også til målgruppen for OPUS behandling og til de specialiserede elementer i OPUS behandlingen. Dette kendskab opnås dels over tid, men også ved systematisk undervisning og supervision. OPUS behandling forstås som en særlig tilgang og kultur, hvor inddragelse af de pårørende er en vigtig og naturlig del. Det, at blive gjort bekendt med og lært op i denne kultur via erfaren kollega, er særdeles betydningsfuldt i forhold til relativt hurtigt at kunne tilbyde gruppeforløb samt systematisk familiearbejde. I løbet af de første 5 års OPUS behandling i Region Sjælland er det lykkedes OPUS behandlerne at konsolidere denne kultur i de distriktspsykiatriske centre, men eftersom OPUS behandlerne kun i begrænset omfang er etableret i mindre team, er det en sårbar og personafhængig organisering, der ikke i tilstrækkelig høj grad sikrer, at kulturen bæres videre ved personaleskifte. Der har været en vis udskiftning i gruppen af OPUS behandlere, ligesom gruppen generelt er blevet opnormeret. Med baggrund i OPUS Region Sjællands organisering med decentralt placerede OPUS behandlere i de lokale distriktspsykiatriske centre samt et regionalt Kompetencecenter med kvalitetssikring som hovedopgave, kunne et tættere samarbejde med de daglige ledere 8

10 have været ønskeligt. Det har ikke været muligt at udbygge dette, dels pga. mængden af ledelser (1 afsnitsledelser og 3 afdelingsledelser), dels på grund af tilgangen af OPUS behandlere, der har skullet modtage undervisning og oplæring. Såfremt man ønsker at øge aldersgrænsen for OPUS kan man se, at der i vores nuværende materiale er 41 patienter i aldersgruppen 3-34 år. Det er godt 1 % af materialet. Hvis vi går ud fra, at det samme antal måtte forventes for aldersgruppen år og 4-44 år, og for aldersgruppen år bliver der således 123 patienter mere eller svarende til 548 patienter. Dette ville resultere i, at man måtte regne med 23 % flere aktive patienter, eller 246 patienter i alt, ud fra prognosen per 1. juli 213 om 2 aktive. Dette vil kræve mindst 1 OPUS behandler i hver afdeling ekstra. Hvis man udvider fra 2 års OPUS behandling til 5 år, skal man regne med 6 % fortsætter 3 år mere, med en caseload på ¼ pr. patient. Af de 2 (prognose 1. juli 213) fortsætter således 12, eller korrigeret for mindre vægt i caseload, 3 der tæller med, altså totalt 23 i alt. Dette vil kræve mindst 1 OPUS behandler yderligere, men det vil naturligvis være at fortrække, at det kan fordeles jævnt på alle 3 afdelinger. Endelig kan man overveje om diagnosen skizotypi skal inkluderes i OPUS, som det sker i Region Hovedstaden. Det er på nuværende tidspunkt usikkert hvor mange af disse patienter det drejer sig om. Anbefalinger: Etablering af 3 OPUS teams med fast læge/psykolog/socialrådgiver dækning (Herning-modellen). Det kunne være ønskeligt med teamleder; alternativt kunne ledelsesopgaven være forankret i én distriktspsykiatri i hver afdeling. Organisering af OPUS teams med udkørende funktion til de lokale distriktspsykiatrier, for at sikre mindst mulig transport for patienten og pårørende samt sikre patienters kendskab til de lokale distriktspsykiatriske centre, hvor behandling evt. skal fortsætte. Faste dage i OPUS-teamet med patient konference/behandlingsplanlægning samt supervision. Grundet øget antal patienter og dermed større caseload i Psykiatrien Øst permanentgørelse af den midlertidige stilling som OPUS behandler. OPUS-målgruppen udvides til også at omfatte aldersgruppen år. Målgruppen er netop blevet udvidet i børne-ungdomspsykiatrisk regi til år, og vi finder det rimeligt, at man inddrager den ældre aldersgruppe for at kunne tilbyde bl.a. familiearbejde til alle, der oplever en psykose for første gang. OPUS behandlergruppen udvides med ansættelse af yderligere 1 behandler/afdeling. 9

11 Derimod må der afventes forskningsresultater af en indsats for målgruppen på 5 år (Region Hovedstaden), før der tages beslutning om yderligere 3 års OPUS behandling i Region Sjælland. Spørgsmålet om inklusion af skizotypi patienter i OPUS afventer en sikrere opgørelse over, hvor mange det i givet fald drejer sig om. Caseload på max 12 patienter (og deres familier). Kompetencecentrets opgaver i den forbindelse er Supervision, undervisning og oplæring via Kompetencecenter for debuterende psykose med henblik på at sikre forsat oplæring af nye OPUS-behandlere samt udvikling af behandlingselementer og kvalitetssikring af Regionens OPUS behandling. Varetage forskningsopgaver med udgangspunkt i målgruppen af patienter med debuterende psykose primært sikre gennemførelses af de aktuelle forskningsopgaver, men fremover også tage nye initiativer, eksempelvis forskning i forhold til TOP projektet. Derfor anbefales yderligere følgende: Permanentgørelse af Kompetencecenterets nuværende funktion, dog med følgende personaleudvidelser: Ansættelse af en psykolog i en post.doc. stilling (med samfinansiering fra forskningsafdelingen) med henblik på at videreføre igangværende forskning samt generelt at have fokus på nyeste forskning indenfor området af debuterende psykose, varetagelse af undervisning og supervision af OPUS behandlere samt klinisk fokus på eksempelvis psykoterapi. Dette også for at kompensere for, at Kompetencecenterets psykolog fremover skal overtage ansvaret for koordinering, supervision og uddannelse af TOP medarbejderne. Yderligere anbefales styrkelse af det systematiserede familiearbejde med fastansættelse af familiekoordinatoren, der med overblik over hele Regionen, kan igangsætte og vedligeholde familiearbejdet for målgruppen. Denne funktion har vist sig at være fleksibel og hensigtsmæssig. 1

12 Fremtidsperspektiver: TOP projektet finder, som led i deres arbejde, et vist antal patienter med psykosenære symptomer, muligvis patienter med skizotypi, eller patienter i en prodromalfase til skizofreni (såkaldte psychosis at risk patienter, eller ifølge DSM V kaldet attenuated psychosis patienter). Man må imidlertid forvente at TOP projektet fører til at flere af disse henvises til distriktspsykiatrierne, og at en del af dem vil konvertere til aktivt psykotiske patienter, og dermed blive OPUS relevante. Imidlertid ville denne gruppe af patienter under alle omstændigheder være blevet henvist til OPUS på et senere tidspunkt. Det kan overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt, i stedet for at inkludere dem i OPUS, at oprette en speciel klinik for disse psychosis at risk patienter, som man kender det fra andre steder i verden, eksempelvis Stavanger, Norge eller Melbourne, Australien. 11

13 Beskrivelse af udviklingen af OPUS arbejdet gennem tiden Bilag 1 Siden starten af OPUS behandlingen er 425 patienter blevet registreret som værende startet OPUS behandling. Af disse er 242 afsluttet, 3 af dem har forladt OPUS behandlingen pga. diagnoseskift. På nuværende tidspunkt per 31. marts 213 er der således 18 aktive OPUS patienter. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 1. viser antallet af aktive patienter gennem tiden samt hvornår patienterne startede og hvornår de blev afsluttet. Det ses at der støt og roligt gennem tiden er kommet flere og flere OPUS patienter således at antallet af aktive patienter også har været stigende, dog ses der en lille opbremsning i slutningen af 212 og begyndelsen af 213. TOP projektet har fra 1. marts marts 213 henvist 46 til OPUS, men formentlig halvdelen viser sig ikke at tilhøre målgruppen alligevel. Det er usikkert hvor meget af stigningen kan tilskrives at TOP er startet. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 2 viser en prognose over udviklingen de næste to år, beregnet ud fra en gennemsnitlig tilgang på 3 patienter/kvartal og et gennemsnitligt frafald på 6 patienter/kvartal ud over de patienter der forventes at 12

14 Bilag 1 afslutte til tiden efter 2 år. Man kan derfor antage at antallet af aktive OPUS patienter fremover vil stige gradvist til et antal på sig på 24 (svarende til caseload på 13,3), såfremt disse forudsætninger holder og at antallet af OPUS behandlere fortsat er 18. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 3 viser udviklingen i Psykiatrien Øst. Øst har været kendetegnet ved en meget høj grad af nytilkomne OPUS patienter med deraf følgende problemer med caseload. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 4 viser en prognose for udviklingen fremover i Øst, under en forudsætning på 1,5 nye patienter/kvartal og et frafald på 2 patienter/kvartal ud over det forventede. Det ser nu ud som om at antallet stabiliserer sig omkring 9 aktive patienter (caseload= 15). 13

15 Bilag 1 Figur Startet Sluttet Aktive I Psykiatrien Vest har der været en lignende udvikling, hvilken illustreres i figur 5. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 6 viser en prognose for udviklingen fremover i Vest, under en forudsætning på 9,5 nye patienter/kvartal og et frafald på 2 patienter/kvartal ud over det forventede. Det ser nu ud som om at antallet stabiliserer sig omkring 7-8 aktive patienter (caseload= 12-13). 14

16 Bilag 1 Figur Startet Sluttet Aktive 1 Figur 7. viser udviklingen i Psykiatrien Syd. Figur Startet Sluttet Aktive Figur 8 viser en prognose for udviklingen fremover i Syd, under en forudsætning på 1 nye patienter/kvartal og et frafald på 2 patienter/kvartal ud over det forventede. Det ser nu ud som om at antallet stabiliserer sig omkring 8-9 aktive patienter (caseload 13-15). Udviklingen af antallet af OPUS patienter medførte, at det blev besluttet at hæve antallet af OPUS behandlere fra 12 til 18, ansættelsen af de sidste 6 skete i løbet af 211, således at de sidste behandlere blev ansat i efteråret 211. I den følgende figur er der således regnet med et antal OPUS behandlere på 12 til og med 2. kvartal 211, herefter

17 Bilag 1 Figur Øst Vest Syd Regionen Figuren viser udvikling i caseload, i regionen samt i de enkelte afdelinger. Det ses således at caseload stabiliserer sig i hele regionen omkring 1, men udviklingen i Øst er at stabiliseringen sker omkring godt 13. Prognosen tyder dog på at caseload med nuværende antal medarbejdere vil stige yderligere, som beskrevet ovenfor. Med i fortolkningen af disse data skal der huskes at det er et gennemsnit af alle behandlere, der har været en større udskiftning af OPUS behandlere gennem tiden, hvilket har gjort at visse OPUS behandlere ind imellem har haft større caseload end beskrevet, ligesom der også har været periodevis ventetid visse steder. Det skal endvidere nævnes, at disse tal er gennemsnit hvis man ser på de tidligere distrikter afsløres der større forskelle inden for hver afdeling. Der henvises her til den tidligere udgivne OPUS rapport. 16

18 Bilag 1 Behandlingskarakteristika Det er vigtigt at se på hvor lang tid der går fra behandlingsstart til OPUS start, da vores målsætning er så tidlig intervention som mulig. Typisk er det 18 dage (gennemsnit 196 dage). Det er derfor også vigtigt at se på de patienter der blev behandlet ambulant (=ikke indlagt) før OPUS start i forhold til dem, der var indlagt inden OPUS start. Således vil en lang indlæggelse inden OPUS start kunne forklare en meget lang ventetid til OPUS. Selve behandlings varigheden ligger typisk på 635 dage (gennemsnit 555 dage). Det skal bemærkes at den maksimale OPUS behandlingstid har været 133 dage eller 19 uger hvilket jo er væsentlig længere end forventet. Det viser sig imidlertid at det kun er ganske få patienter som er blevet fulgt i meget lang tid af en enkelt OPUS behandler. Årsagen til dette er usikker. For at analysere behandlingsforløbene nærmere er en subgruppe af de afsluttede blevet undersøgt. Det drejer sig om patienter i perioden 1/1 21, som er afsluttet senest 31/ Der er i alt 127 patienter. En statistisk analyse har vist at denne gruppe er repræsentativ for hele populationen, hvor de vigtigste baggrundsvariable som køn og alder, civilstand, samt diagnose fordeling (her er der dog mindre forskelle som ikke skønnes at have betydning for resultatet). Nærmere detaljer kan rekvireres fra Kompetencecenteret. Følgende resultater foreligger for varigheden fra behandlingens start til OPUS start: Den typiske tid til OPUS start for dem som ikke har været indlagt før er 85 dage (gennemsnit 156 dage). For dem der har været indlagt tidligere er tid til OPUS start typisk 114 dage (gennemsnit 24 dage). Der er nogen variation mellem de enkelte afdelinger, hvilket fremgår af nedenstående figur 1. Figur 1. Median tid fra behandlingsstart til start af OPUS behandling Dage Ikke indlagt (n=54) Indlagt (n=73) Øst Vest Syd Regionen Det ser ud til at ventetiden for at komme i OPUS behandling er længere i Øst end de to andre afdelinger. Dette er dog ikke signifikant (Kruskal-Wallis test, p>,5), og kan således skyldes en tilfældighed. 17

19 Bilag 1 Figur 11. Median længde af OPUS behandling Dage Øst Vest Syd Regionen 1 Alle (n=127) Figur 11 viser at længden af OPUS behandlingen signifikant varierer i Regionen (Kruskal-Wallis test p<,5). Det skyldes en klart længere behandlingsvarighed i Syd, mens der ikke er forskel mellem Øst og Vest (Mann-Whitney test, p>,5). Det kunne skyldes at man havde forskellig praksis i forhold til, om man fraregnede længden af eventuelle indlæggelser i OPUS forløbet eller ej. Hvis man gør dette, får man følgende resultat: Figur 12. Median længde af OPUS behandling fratrukket antal dage indlagt. Dage Øst Vest Syd Regionen 1 Alle (n=127) Der er dog fortsat signifikant forskel mellem Syd og de andre afdelinger i Regionen (Kruskal-Wallis test p<,5). Endvidere er der ikke signifikant forskel mellem varighed af indlæggelser efter OPUS start. Vi har herefter indtastet i vores database antal ydelser på alle de relevante behandlingskoder. På nuværende tidspunkt har vi desværre ikke kunnet få en præcis oversigt over de ydelser, hvor patienten ikke har været 18

20 Bilag 1 til stede; fx pårørendesamtaler. Dette medfører, at der i følgende opgørelse mangler en del data og dermed bliver oversigten over antal ydelser per patient ikke præcis. Endvidere skal man i tolkningen specielt af det totale antal ydelser huske, at det kun drejer sig om de patienter der er afsluttede i løbet af perioden, samt at der kan være forskelle mellem hvilken praksis for indberetning af ydelser, de forskellige afdelinger arbejder efter. Figur 13. Total antal ambulante ydelser (A-kategori + telefonkonsultation) Øst Vest Syd F22, F6 og F7 inkluderer XF22, XF6 og XF7. F6+F7 er således alle ydelser, der ikke foregår på behandlingsstedet. Ambulant er så summen af F22, F6 + F7, hvilket stort set svarer til BVAA34A (samtale med behandlingssigte). Forskellen mellem de to sidstnævnte beror nok primært på ydelser der ikke har behandlingsmæssigt sigte, eksempelvis visse forskningsydelser. Figur 14. Ydelser vedrørende psykoterapi Øst Vest Syd 5 Indiv Familie Gruppe Figur 14 viser ingen særlige forskelle mellem afdelingerne, bortset fra en tendens til at man i Øst har flere ydelser vedrørende individuel psykoterapi. 19

21 Bilag 1 Figur 15. Ydelser omhandlende relation til pårørende FFG Pårørende SFT Indiv psykoed Psykoed gruppe Øst Vest Syd Her er det påfaldende at der næsten ikke er nogen der har fået tilbud om flerfamiliegruppe. Betydeligt flere har fået ydelsen omhandlende pårørendekontakt (såvel forældre som andre familiemedlemmer). Her ser det ud til at Syd præsterer flere ydelser Figur 16. Andre ydelser Anden myndighed Netværksmøde Institutionsbesøg Øst Vest Syd Anden myndighed refererer formentlig oftest til møde med socialforvaltninger og lignende. Her er ingen signifikante forskelle mellem afdelingerne. I tolkningen af hvorvidt der er signifikante forskelle mellem afdelingerne skal man naturligvis se på antal patienter, som ydelserne fordeler sig på. Følgende tabel beskriver antal ambulante ydelser/uge: 2

22 Bilag 1 Amb. ydelser/uge Afdeling N Mean Median Øst 43,7274,5939 Vest 42,5957,569 Syd 42,9344,8235 Total 127,7523,6396 Dette viser en tendens til at Syd typisk har flere ambulante ydelser/patient/uge, hvilket er signifikant (Kruskal-Wallis test, p<,5). Der er ikke forskel mellem Øst og Vest. Figur 17. Mediant antal ydelser Øst Vest Syd Regionen Dette afspejler sig også i figur 17. Det er klart at det skyldes en væsentlig større mængde hjemme/udebesøg i Syd end i de andre afdelinger. Hvad man kan konkludere ud fra disse ydelsesregistreringer er usikkert. Der er væsentlige forskelle på visse områder mellem afdelingerne, men det er alt afgørende at vi kan stole på at ydelserne for det første er korrekt registreret og for det andet at der er en ensartet procedure for hvorledes ydelserne gives i alle tre afdelinger. Det er endvidere vigtigt at holde disse tal op imod caseload for de tre afdelinger. Det er naturligvis således, at det med et stort caseload er sværere at have samme antal ydelser/patient/uge som der hvor caseload er mindre. Det gør sig i hvert fald gældende for resultaterne i Øst. 21

23 Bilag 1 Pårørendearbejde og psykoedukation: Figur 18. Procent af patienter, som har modtaget pårørendearbejde, SFT og psykoedukation i gruppe % 3 2 Øst(n=43) Vest (n=42) Syd (n=42) 1 Fam.+pt. Fam.-pt. EFG FFG SFT Psykoed Disse tal stammer fra OPUS behandlernes indrapporteringer. Hvor retvisende er de? Hvis vi sammenholder det med ydelsestallene, ser det således ud. Figur 19. For SFT % 15 1 Øst(n=43) Vest (n=42) Syd (n=42) 5 SFT OPUS SFT (ydelser) Der er rimelig overensstemmelse i Syd. I Øst og Vest mangler halvdelen af behandlerne at rapportere til Kompetencecenteret. 22

24 Bilag 1 Figur 2. For FFG % 4 3 Øst(n=43) Vest (n=42) Syd (n=42) 2 1 FFG OPUS FFG (ydelser) Her mangler både Øst og Syd at få registreret det familiearbejde, der trods alt er sket. Derimod stemmer det i Vest. Konklusionen af dette er, at vi hverken tør stole på de tal, OPUS behandlerne indsender til os ved behandlingsafslutningen, eller den ydelsesstatistik, vi har adgang til. For at få et mere retvisende billede, har vi følgelig bedt OPUS behandlerne sende os opdaterede opgørelser over, hvad der faktisk er sket, både i forhold til psykoedukation, SFT og familiearbejdet. 23

25 Bilag 1 OPUS behandlernes indrapporteringer Familiearbejdet Tidsperioden er 1. april marts af 221 patienter er inkluderede, resten har vi ikke fået data på fra OPUS behandlerne, men en del er lige startet, hvorfor det mere målrettede pårørendearbejde ikke er startet endnu, ligesom der er enkelte patienter, hvor der ikke er pårørende, der er relevante at inddrage. Endvidere er der nogle enkelte patienter der nægter at familien kontaktes på dette tidspunkt. Figur 21. Alliancesamtaler Øst Vest Syd Regionen Antal forløb Antal samtaler Det fremgår, at stort set alle patienter og deres pårørende har fået tilbudt alliancesamtaler i tilfredsstillende omfang. I Øst i gennemsnit 3,8 samtaler, i Vest 3,7 samtaler og i Syd 2,8 samtaler, fordelt på hele Regionen 3,5 samtaler. Dette gennemsnit hæves muligvis en anelse, da der kan være alliancesamtaleforløb, der ikke er afsluttede endnu. Spørgsmålet er herefter om man har kunnet tilbyde tilstrækkeligt mange et relevant familietilbud, enten i form af flerfamiliegrupper (FFG) eller enkeltfamilieforløb (EFF). Det har været tanken, at begge dele skulle kunne tilbydes i alle tre afdelinger, og det fremgår af data, at alle afdelinger har haft begge dele. Det er forskelligt i hvilket omfang det er lykkedes for de enkelte afdelinger at implementere begge modeller. Med i billedet er endvidere, at der er en del patienter der ikke har ønsket at familien inddrages i behandlingen, eller i sjældne tilfælde - familien selv har ikke at ønsket at deltage i flerfamiliegrupper. Dette er benævnt i figurerne med pt. vil ikke. Ligeledes er der en del familier, der ikke har ment at have brug for mere end de indledende alliancesamtaler, i figurerne benævnt familien vil ikke. 24

26 I et vist omfang har der også været tale om, at familie tilbuddet skulle initieres relativt snart efter opgørelsesperioden var slut, dette fremgår ikke af nedenstående figurer. Figur 22. Psykiatrien Øst Bilag 1 FFG 15% Ikke indgået 58% EFF 19% Pt nej til familie Familie 7% ønsker ikke mere 1% I Øst indgår i alt 75 forløb. Dette er lidt flere end i de andre afdelinger som ventet. Det er godt 35 % der er indgået i et familietilbud i Øst. Det lave tal er formentlig et udtryk for det relativt høje caseload i Øst, medførende færre resurser til familiearbejde. Det er ikke meningsfyldt at se på antal sessioner/forløb, da det ikke udelukkende drejer sig om afsluttede forløb. 25

27 Bilag 1 Figur 23. Psykiatrien Vest FFG 7% Ikke indgået 4% EFF 3% Familie ønsker ikke mere 23% Pt nej til familie % I Vest indgår 6 forløb. Der er et relativt stort antal familier og patienter, der har takket nej til et mere formaliseret forløb efter det indledende alliancearbejde. Det ses også at det har været sværere i Vest at få etableret et flerfamilietilbud end i de to andre afdelinger. Årsagerne til dette er usikkert, men det kan både dreje sig om større tyndt befolkede områder med påfølgende problemer med at etablere gruppetilbud, og en stor udskiftning af OPUS behandlere. Det er ikke meningsfyldt at se på antal sessioner/forløb, da det ikke udelukkende drejer sig om afsluttede forløb. 26

28 Bilag 1 Figur 24. Psykiatrien Syd Ikke indgået 28% FFG 19% Familie ønsker ikke mere 12% Pt nej til familie 23% EFF 18% I Syd indgår 57 forløb. Her er der forbløffende mange patienter, der ikke ønsker at indgå i familiebehandlingen. Fordelingen mellem FFG og EFF er nogenlunde ligelig som forventet. Men igen er det kun 37 % der modtager et familietilbud. Det er ikke meningsfyldt at se på antal sessioner/forløb, da det ikke udelukkende drejer sig om afsluttede forløb. 27

29 Bilag 1 Figur 25. Region Sjælland FFG 14% Ikke indgået 44% EFF 22% Familie ønsker ikke mere 11% Pt nej til familie 9% Endelig vises her resultaterne fra hele Regionen. Det drejer sig om 192 forløb. Det ses at der er færre FFG forløb (26) end EFF forløb (42). Det er ikke meningsfyldt at se på antal sessioner/forløb, da det ikke udelukkende drejer sig om afsluttede forløb. Konklusivt kan man udlede, at alle familier får tilbud om inddragelse i form af alliancesamtaler og psykoedukation til patient og pårørende (bortset fra, når patienten ikke accepterer), at der gives en god og grundig familie-startpakke. Det er virkelig lykkedes OPUS-behandlerne at komme i bredden med at får inddraget familierne i løbet af implementeringsfasen. Det længerevarende forløb på 1 år (EFF og FFG) gives i ca. 36 % af tilfældene. Der er større frafald til dette end til det indledende alliancearbejde, hvor familien ofte er i krise og mere hjælpsøgende. Forklaringerne er mange: det er sværere at få givet EFF/FFG til alle familier pga. tidspres (en behandler var involveret i 18 familieforløb), større arbejde at samle grupper, (for) lange afstande, for vanskeliggjort samarbejde med OPUS-kollega (ikke sidde sammen), for restriktive tilbud pga. forskningshensyn (i det enkelte område måtte man KUN lave EFF eller FFG), bekymring for at starte gruppe op med patienter og pårørende. Hvis det systematiske familiearbejde over længere tid blev omorganiseret, således at man havde større frihed til at vurdere, om familien skulle tilbydes enkelt- eller flerfamilieforløb, og at der fx til stadighed i den enkelte afdeling kørte en slow-open flerfamiliegruppe, alle i afdelingen kunne 28

30 Bilag 1 henvise til, var der større mulighed for gennemførelse. Hvis OPUS-behandlerne i højere grad var samlet i teams, ville familiearbejdet og det lange, seje træk over 1 år lettere at planlægge og udføre. Og allervigtigst ville OPUS-kulturen om inddragelse og systematisk familiearbejde blive videregivet og delt indbyrdes mellem kolleger i højere grad end nu. Fortsat opbakning og supervision er en forudsætning for at OPUS-behandlerne kan udvikle konceptet. 29

31 Bilag 1 Psykoedukation Figur 26. Psykoedukation Øst Vest Syd Regionen Antal grupper Antal gange Antal deltagere Denne figur viser aktiviteten inden for psykoedukation for patienter. Vedr. det samlede antal deltagere, er der ikke taget højde for frafald i gruppen. Tallet viser det maximale antal deltagere før frafald. Samlet antal deltagere er ikke retvisende, der er en enkelt gruppe i Vest, hvor vi ikke kunne få viden om hvor mange der havde deltaget i gruppen. Det ses at aktiviteten i Syd synes at have været noget højere end i de to andre afdelinger. 3

32 Bilag 1 Psykoedukation pårørende Figur 27. Psykoedukation pårørende Øst Vest Syd Regionen Antal grupper Det ses heraf at det er i Syd, de fleste sessioner for pårørende har været afholdt. Der er ikke data for hvor mange pårørende der har været med de enkelte gange, hvorfor det skal tages med et forbehold, hvorvidt dette også afspejler hvor mange pårørende der rent faktisk er blevet nået. 31

33 Bilag 1 Social færdighedstræning i gruppe (SFT) Figur 28. SFT grupper Øst Vest Syd Regionen Antal grupper Antal deltagere Det ses, at aktiviteten i Syd er på dette punkt dobbelt så høj som i de to andre afdelinger. Der er ikke taget højde for frafald i grupperne, tallene viser det maksimale antal deltagere før frafald. Der er endvidere registreret fordelingen af moduler der er afholdt inden for perioden. For hele Regionen gælder det at godt halvdelen har gennemført alle moduler. Det er muligt, at nogle af de grupper, der er registreret med at have afholdt 1-3 moduler alligevel vil gennemgå alle moduler. Der er ikke væsentlige forskelle mellem afdelingerne på dette punkt, interesserede kan få nærmere detaljer ved henvendelse til Kompetencecenteret. 32

34 Bilag 2 Beskrivelse af baggrundsmaterialet for OPUS Sammensætningen af det materiale som udgør OPUS patienterne fra starten indtil 31/3 213 er i store træk samstemmende med hvordan det så ud ved den tidligere rapport for de første 3 år af OPUS behandlingen. Det gælder såvel køn, alder, civilstand, boligform, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomsttypen samt diagnosefordelingen ved start. Detaljer fremgår af disse tabeller. Køn Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Mand ,4 62,4 62,4 Valid Kvinde 16 37,6 37,6 1, Total 425 1, 1, Alder N Mean Median ,8 22, Civilstand Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Enlig ,8 4,5 4,5 Samboende med partner 55 12,9 13,2 53,7 Valid Samboende med forældre , 32,6 86,3 Samboende med børn 7 1,6 1,7 88, Samboende med andre 5 11,8 12, 1, Total ,1 1, Missing System 8 1,9 Total 425 1, Boligform Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Selvstændig bolig 298 7,1 75,3 75,3 Selvstændig med bostøtte 4 9,4 1,1 85,4 Valid Institution 47 11,1 11,9 97,2 Uden bolig 11 2,6 2,8 1, Total ,2 1, Missing System 29 6,8 Total 425 1, 33

35 Bilag 2 Tilknytning arbejdsmarked Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent I arbejde 11 2,6 2,7 2,7 Under uddannelse 96 22,6 23,8 26,5 Hjemmearbejdende 1,2,2 26,7 Valid Ledig ,2 34,9 61,6 Sygemeldt ,9 35,6 97,3 Pensioneret 11 2,6 2,7 1, Total 44 95,1 1, Missing System 21 4,9 Total 425 1, Indkomst type Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Lønindtægt 13 3,1 3,2 3,2 SU 67 15,8 16,5 19,7 Pension 18 4,2 4,4 24,1 Valid Dagpenge 4,9 1, 25,1 Sygedagpenge 44 1,4 1,8 36, Kontanthjælp 24 56,5 59,1 95,1 Andet 2 4,7 4,9 1, Total 46 95,5 1, Missing System 19 4,5 Total 425 1, Hoveddiagnose start Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Skizofreni 26 48,5 58,7 58,7 Paranoid psykose 38 8,9 1,8 69,5 Akut psykose 52 12,2 14,8 84,3 Valid Skizoaff. psykose 11 2,6 3,1 87,5 Anden psykose 6 1,4 1,7 89,2 Uspec. psykose 38 8,9 1,8 1, Total ,6 1, Missing System 74 17,4 Total 425 1, 34

36 Bilag 2 De følgende tabeller viser opgørelse over misbrug af alkohol og stoffer Alkoholmisbrug start Frequency Percent Valid Cumulative Percent Percent Afholdende ,8 39,5 39,5 Brug ,4 53,2 92,6 Valid Misbrug 18 4,2 6, 98,7 Afhængighed 4,9 1,3 1, Total 299 7,4 1, Missing System ,6 Total 425 1, Stofmisbrug start Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Afholdende 216 5,8 7,6 7,6 Brug 31 7,3 1,1 8,7 Misbrug 36 8,5 11,8 92,5 Valid Afhængighed 22 5,2 7,2 99,7 Afhængighed + 1,2,3 1, instit. Total 36 72, 1, Missing System , Total 425 1, Det ses at kun godt 7 % har et alkoholmisbrug ved starten og hele 4 % er afholdende. Der er dog en del uoplyste, godt 3 % af hele materialet. For stofmisbrug er 71 % afholdende, 1 % bruger og 2 % misbruger stoffer. Igen er der 28 % uoplyste. 35

37 Bilag 2 Suicidalitet start Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Ingen ,4 47,2 47,2 Suicidaltanker ,2 41,2 88,4 Valid Suicidaltrusler 11 2,6 3,7 92, Suicidalforsøg 24 5,6 8, 1, Total 31 7,8 1, 999 1,2 Missing System ,9 Total ,2 Total 425 1, Godt halvdelen af patienterne har ingen suicidal tanker eller alvorligere suicidal adfærd ved starten kun 8 % har haft suicidalforsøg. Resten har enten haft suicidaltanker eller suicidaltrusler. Der har ikke været nogle suicidier i den forløbne tid. De følgende tabeller viser statistik over de afsluttede OPUS patienter. OPUS sluttet Valid Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Nej 18 42,4 42,4 42,4 Ja ,6 57,6 1, Total 425 1, 1, Afslutningsmåde Frequency Percent Valid Cumulative Percent Percent Efter 25 83,7 84, 84, aftale Valid Drop out 38 15,5 15,6 99,6 Død 1,4,4 1, Total ,6 1, Missing System 1,4 Total 245 1, 36

38 Bilag 2 Afsluttet til Frequenc y Percent Valid Percent Cumulative Percent Egen psykiatri ,2 59,9 59,9 Praktiserende 5 2, 2,1 62, psykiater Praktiserende læge 48 19,6 19,8 81,8 Valid OPUS anden region 16 6,5 6,6 88,4 Anden psykiatri anden 17 6,9 7, 95,5 region Andet 11 4,5 4,5 1, Total ,8 1, Missing System 3 1,2 Total 245 1, Det fremgår at godt 84 % afsluttes efter aftale, kun 16 % dropper ud af behandlingen, og kun 1 enkelt patient er død, og her drejer det sig om naturlig død. Godt 6 % afsluttes til egen psykiatri, det vil sige i al væsentlighed Distriktspsykiatriske centre. Ganske få afsluttes til praktiserende psykiater mens godt 14 % afsluttes til behandling i anden region. De 2 % der afsluttes til praktiserende læge inkluderer også de patienter der er droppet ud af behandlingen. Antipsykotisk behandling Frequenc y Percent Valid Percent Cumulative Percent Ja 172 7,2 81,5 81,5 Valid Nej 39 15,9 18,5 1, Total ,1 1, Missing System 34 13,9 Total 245 1, Det fremgår endvidere at godt 82 % af patienterne er i antipsykotisk behandling efter afslutningen. Her er der dog en del uoplyst. 37

39 Bilag 2 Disse tabeller viser hvorledes misbruget har udviklet sig over tid: Alkohol baseline Total Alkohol baseline Total Alkohol baseline * Alkohol år 1 Crosstabulation Alkohol år 1 Total Afholdende Brug Misbrug Afholdende Count % within Alkohol baseline 72,1% 27,9%,% 1,% Brug Count % within Alkohol baseline 11,1% 81,% 7,9% 1,% Misbrug Count % within Alkohol baseline,% 38,5% 61,5% 1,% Count % within Alkohol baseline 31,9% 57,1% 1,9% 1,% Alkohol baseline * Alkohol år 2 Crosstabulation Alkohol år 2 Total Afholdende Brug Misbrug Afholdende Count % within Alkohol baseline 8,% 2,%,% 1,% Brug Count % within Alkohol baseline 13,% 8,4% 6,5% 1,% Misbrug Count % within Alkohol baseline 12,5% 62,5% 25,% 1,% Count % within Alkohol baseline 36,9% 57,1% 6,% 1,% 62 % af dem, der havde et alkoholmisbrug ved start har det fortsat efter 1 år (n=119). Ved 2 år er tallet faldet til 25 % (n=84). Det viser en væsentlig effekt af OPUS behandlingen. Der er ingen afholdende og kun 3 brugere af alkohol der er påbegyndt et misbrug. Forudsætningen for at dette kan generaliseres er naturligvis, at de at de 119, der er evalueret ved 1. års opfølgning, og de 84 der er evalueret ved 2 års opfølgning er repræsentative for hele gruppen. Denne analyse er ikke foretaget, men kan rekvireres om ønsket. 38

40 Bilag 2 Stoffer baseline Total Stoffer baseline Total Stoffer baseline * Stoffer år 1 Crosstabulation Stoffer år 1 Total Afholdende Brug Misbrug Afholdende Count % within Stoffer baseline 93,8% 2,5% 3,7% 1,% Brug Count % within Stoffer baseline 5,% 44,4% 5,6% 1,% Misbrug Count % within Stoffer baseline 23,1% 11,5% 65,4% 1,% Count % within Stoffer baseline 72,8% 1,4% 16,8% 1,% Stoffer baseline * Stoffer år 2 Crosstabulation Stoffer år 2 Total Afholdende Brug Misbrug Afholdende Count % within Stoffer baseline 91,7% 3,3% 5,% 1,% Brug Count % within Stoffer baseline 7,%,% 3,% 1,% Misbrug Count % within Stoffer baseline 4,% 2,% 4,% 1,% Count % within Stoffer baseline 8,% 5,9% 14,1% 1,% For stofmisbrug gælder det at godt 65 % af de misbrugende ved start fortsat har misbrug eller afhængighed efter et år (n=125), og tallet er faldet til 4 % efter år 2 (n=85). Der er kun enkelte der har startet et misbrug. Det viser en væsentlig effekt af OPUS behandlingen. Forudsætningen for at dette kan generaliseres er naturligvis, at de at de 125, der er evalueret ved 1. års opfølgning, og de 85 der er evalueret ved 2 års opfølgning er repræsentative for hele gruppen. Denne analyse er ikke foretaget, men kan rekvireres om ønsket. 39

41 Bilag 2 De følgende tabeller viser udviklingen i suicidalitet gennem tid: Suicidalitet start Total Suicidalitet start Total Ingen Tanker Trusler Forsøg Ingen Tanker Trusler Forsøg Suicidalitet start * Suicidalitet 1. år Crosstabulation Suicidalitet 1. år Ingen Tanker Trusler Forsøg Total Count % within Suicidalitet start 86,% 14,%,%,% 1,% Count % within Suicidalitet start 43,4% 52,8% 1,9% 1,9% 1,% Count % within Suicidalitet start 2,% 2,% 6,%,% 1,% Count % within Suicidalitet start 1,% 6,%,% 3,% 1,% Count % within Suicidalitet start 59,2% 34,4% 3,2% 3,2% 1,% Suicidalitet start * Suicidalitet 2. år Crosstabulation Suicidalitet 2. år Ingen Tanker Trusler Forsøg Total Count % within Suicidalitet start 83,9% 16,1%,%,% 1,% Count % within Suicidalitet start 38,5% 56,4%,% 5,1% 1,% Count % within Suicidalitet start 6,% 2,% 2,%,% 1,% Count % within Suicidalitet start 25,% 62,5%,% 12,5% 1,% Count % within Suicidalitet start 55,4% 39,8% 1,2% 3,6% 1,% Det første år får 14 % af dem, der ikke havde det før suicidaltanker, men ingen forsøg. Samme mønster er i år % af dem, der havde suicidaltanker har det ikke mere efter 1 år men 53 % 4

42 Bilag 2 bevarer suicidaltanker. Kun ganske få forværres yderligere. Af dem med tidligere suicidalforsøg bedres 7 %. I år 2 endda endnu mere, kun godt 5 % af disse har enten suicidaltrusler eller forsøg. I det hele taget er der kun 7 suicidalforsøg 1. år (n=125) og 3 året efter (n=83). Dette sammen med det faktum, at der ikke er nogen OPUS patienter der er suicideret under OPUS behandlingen, peger på en væsentlig styrke ved denne behandlingsform. Forudsætningen for at dette kan generaliseres er naturligvis, at de 125, der er evalueret ved 1. års opfølgning, og de 83 der er evalueret ved 2 års opfølgning er repræsentative for hele gruppen. Denne analyse er ikke foretaget, men kan rekvireres om ønsket. 41

43 OPUS-behandler undersøgelse juni 213 Følgende er resultater fra OPUS behandlernes evaluering gennemført vha. anonyme spørgeskemaer over nettet samt interview med 3 geografisk fordelte grupper. Evalueringen tog udgangspunkt i de behandlingselementer, det har været sværest at implementere fuldt ud. Vi var interesserede i at få afdækket, hvilke barrierer, der har været, og hvad der fremmer implementering. Vi undersøgte implementering af alliancearbejde, enkeltfamilieforløb, flerfamiliegruppe, psykoedukation for patienter og psykoedukation for pårørende samt social færdigheds træning i gruppe. Vi havde på forhånd defineret følgende elementer, som vi ønskede at OPUS behandlerne skulle forholde sig til: Samarbejde med OPUS kollega, faglig viden og erfaring, øvrige krav fra team, opbakning og prioritering fra daglig ledelse samt undervisning og supervision fra Kompetencecenter for debuterende psykose. Disse fokuspunkter var valgt ud med baggrund i den viden vi har erhvervet via vores samarbejde med OPUS behandlerne gennem årene. OPUS behandlerne havde mulighed for at uddybe med kvalitative kommentarer, der af diskretionshensyn ikke er medtaget her. 42