OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST

Transkript

1 NOVEMBER 2017 DANSK KYST OG NATURTURISME OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST KORTLÆGNING AF DANMARKS VESTKYST ARBEJDSPAPIR NR. 2

2

3 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 3 INDHOLD 1 Introduktion 4 2 Nøgletal for turismen ved Vestkysten 5 3 Antal overnatninger De største overnatningsformer Udviklingen Turismeforbrug Turismeforbrug fra kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer Udenlandsk bidrag til forbruget Døgnforbrug 15 BILAG Bilag A Turismeafledte effekter for beskæftigelsen 17

4 4 ARBEJDSPAPIR 2: OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 1 Introduktion Dette arbejdspapir er det andet i rækken af fem arbejdspapirer om turismen ved Vestkysten. Til sammen bidrager arbejdspapirerne til at kortlægge turismen ved Danmarks Vestkyst. Arbejdspapir 2: Overnatninger og turismeforbrug ved Danmarks Vestkyst gennemgår overnatninger og udviklingen i antal overnatninger samt turismeforbruget i de 11 Vestkystkommuner samt turismeforbruget. Rapporten kommer ind på følgende emner: Overnatninger fordelt på overnatningsformer og markeder Sæson Udviklingen i perioden Turisternes døgnforbrug og den samlede turismeomsætning Rapporten bygger på særkørsler gennemført af VisitDenmark af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik samt VisitDenmarks turismesatellitregnskab (2014). For en mere detaljeret gennemgang af overnatninger og turismeforbrug i hver enkelt kommune henvises til arbejdspapir 3 Nøgletal for hver af de 11 Vestkystkommuner. Ligesom de øvrige arbejdspapirer er nærværende rapport udformet for at kortlægge Vestkystens turisme med særligt blik på vækstpotentialer de kommende år. Analysearbejdet er første fase af et samarbejde mellem de tre vestdanske regioner, Realdania, de 11 kommuner med kyst ud mod Vesterhavet og Dansk Kyst- og Naturturisme om at udarbejde en samlet udviklingsplan for Vestkysten. Arbejdspapirerne er udarbejdet af COWI A/S med bidrag fra Eskild Hansen Strategibureau, EHSB og Lars Bernard Jørgensen i perioden december 2016 august Opdragsgiver for analyserne er sekretariat for Partnerskab for Vestkystturisme på vegne af parterne i Udviklingsplan for Vestkystturisme. Arbejdspapirer udarbejdet som led i kortlægningen af Vestkysten: Arbejdspapir 1. Kapacitet og turismeudbud ved Danmarks Vestkyst Arbejdspapir 2. Overnatninger og turismeforbrug ved Danmarks Vestkyst Arbejdspapir 3. Nøgletal for turismen i de 11 Vestkystkommuner Arbejdspapir 4. Trends i rejsemarkedet af betydning for Vestkysten Arbejdspapir 5. Konkurrencen fra den nordtyske kyst

5 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 5 2 Nøgletal for turismen ved Vestkysten Der var i 2016 i alt 17,3 mio. turistovernatninger i de 11 Vestkystkommuner. De største overnatningsformer er lejet feriehus, som udgør 65 pct. af alle overnatninger, efterfulgt af camping, som står for 19 pct. af alle overnatningerne langs Vestkysten. Overnatningerne er kendetegnet ved en ujævn sæsonfordeling. Især campingturismen er sæsonbetonet med over en tredjedel af alle overnatninger i juli måned. Efter år med stagnation er turismen samlet set vokset støt siden I 2016 var der 1,4 mio. flere overnatninger i 2016 end i 2008 ved Vestkysten. I forhold til 2008 har der været høje vækstrater på turismen i lejet feriehus og hotel begge har haft en årlig gennemsnitlig vækst på godt 2,2 procent. Camping og øvrige overnatningsformer er set som en gennemsnitsbetragtning faldet. Mens danske overnatninger samlet set er stagneret (årligt gennemsnitligt fald på -0,2 pct.), er tyske overnatninger vokset med i gennemsnit årligt 2 pct. i perioden , en vækst, der dog for alvor har taget fart de seneste tre år. I de 11 vestkystkommuner er der et samlet turismeforbrug på i alt 14,3 mia. kr., heraf står det udenlandske turismeforbrug for godt halvdelen (7,4 mia. kr.). Turisme i såkaldt ikke-kommercielle overnatningsformer, herunder primært brug af eget sommerhus, skaber en betydelig omsætning på i alt 4,8 mia. kr. En turist ved Vestkysten forbruger i gennemsnit mellem 389 kr. og 1406 kr. pr. døgn afhængigt af overnatningsform. Inklusive afledte effekter står turismen bag job (årsværk) i de 11 Vestkystkommuner

6 6 ARBEJDSPAPIR 2: OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 3 Antal overnatninger I 2016 havde Vestkysten i alt 17,3 mio. overnatninger i kommercielle enheder, svarende til 34 pct. af alle overnatninger i Danmark. Dette kapitel gennemgår fordelingen af overnatninger på overnatningsformer, nationalitet, kommuner og sæson samt udviklingen siden De største overnatningsformer Turismen i lejet feriehus dominerer Vestkysten. Med i alt 11,3 mio. overnatninger i lejet feriehus i 2016 udgør overnatninger i lejede feriehuse 65 pct. af alle de kommercielle overnatninger. Overnatninger på campingpladser står for 19 pct. af alle overnatninger, feriecentre står for 8 pct., mens hoteller kun tegner sig for 6 pct. af alle overnatninger i de 11 kommuner. Overnatninger i lejet feriehus er den største overnatningsform i alle kommuner, undtagen Frederikshavn og Esbjerg kommuner, hvor hotelsektoren er størst. I Frederikshavn kommune overgår camping endvidere feriehusturismen. Hotelturismen er stærkt koncentreret om to kommuner; Frederikshavn, som er den største hotelkommune, efterfulgt af Esbjerg. Campingovernatningerne fordeler sig over alle kommuner med koncentrationer i Varde, Frederikshavn, Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern. Tabel 3-1 Overnatninger (1.000) i 2016 fordelt på overnatningsformer og kommuner. Lejet feriehus Camping Hotel Øvrige former I alt Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Thisted Lemvig Holstebro Ringkøb.-Skjern Varde Esbjerg Fanø Tønder Vestkysten i alt VisitDenmark overnatningsstatistik, 'Øvrige former' dækker over feriecentre, vandrehjem og lystbådehavne. Overnatninger på hoteller i Lemvig og Holstebro er indeholdt i øvrige. Som følge af store koncentrationer af overnatninger i lejet feriehus, udgør Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner de største turismemæssige kommuner langs Vestkysten opgjort efter overnatningstal. En tredjedel af samtlige overnatninger langs Vestkysten finder sted i lejede feriehuse i Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner.

7 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 7 De tre nordligste kommuner og Tønder rummer endvidere store turismemæssige koncentrationer Ikke-kommercielle overnatningsformer Inklusive overnatninger i ikke-kommercielle overnatningsformer kommer antallet af overnatninger i de 11 Vestkystkommuner op på knap 27 mio. overnatninger, foruden 4,6 mio. endagsbesøg (2014-opgørelse). Medregner man de private overnatninger viser analysen, at Sommerhuset udgør en om muligt endnu stærkere overnatningsform. De godt 7 mio. private overnatninger i eget eller lånt sommerhus står for 26 pct. af det samlede antal overnatninger ved Vestkysten. Især de nordjyske kommuner har mange ikke-kommercielle overnatninger, hvilket også hænger sammen med, at udlejningsfrekvensen i disse kommuner er lavere end i de øvrige kommuner. For Tønder og Esbjerg er det især mange endagsgæster, som spiller en stor rolle for turismen. Tabel 3-2 Antal overnatninger totalt, inklusive ikke-kommercielle overnatningsformer Kommercielle Eget feriehus Lånt feriehus Familie/ venner Overnatninger i alt Endagsbesøg Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Thisted Lemvig Holstebro Ringkøb.-Skjern Varde Esbjerg Fanø Tønder Vestkysten i alt VisitDenmark 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014' Turismens økonomiske betydning i Danmark VisitDenmark Sæsonfordeling Overordnet set er camping den mest sæsonafhængige overnatningsform, mens forretningsovernatninger på hotel spredes ligeligt ud over året. De øvrige overnatningsformer har stort set samme sæsonspredning med november, december, januar og februar som lavsæson. Påske/forårs- og efterårsferier spiller positivt ind i skuldersæsonen. Især inden for feriehussektoren udgør efterårsmånederne den anden højsæson efter juli/august.

8 8 ARBEJDSPAPIR 2: OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST I takt med at feriehusudlejningen er øget, og antallet af tyske feriehusgæster er øget, er for- og eftersæsonerne blevet bedre. De tyske feriehusgæster har nemlig en bedre sæsonfordeling, især med bredere skuldersæsoner end de danske feriehusgæster (CRT, 2015: Kortlægning af sommerhusområder i Danmark ). Figur 3-1. Sæsonspredning efter overnatningsform, 11 vestkystkommuner Kilde: Fordelingen af antallet af overnatninger pr. overnatningsform pr. måned. Danmarks Statistik 3.2 Udviklingen Udviklingen i overnatninger på Vestkysten har siden 2008 været præget af gennemsnitlig årlig vækst på i gennemsnit 1 procent årligt. I alt er der i ,4 mio. flere overnatninger i Vestkystkommunerne end i 2008, en vækst på i alt ni procent. Udviklingen dækker over fem års stagnation efterfulgt af vækst de seneste år. Samlet set stagnerede turismen ved Vestkysten i perioden efter finanskrisen, og siden 2013 har der været årlige vækstrater på 3-5 pct. Væksten har været stærkest fra 2015 til 2016, hvor den har været på 5 procent.

9 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 9 Figur 3-2: Overnatninger (kommercielle, i 1.000) Vestkystens 11 kommuner. VisitDenmark 2017, særkørsel fra Danmarks Statistiks kommunale overnatningsstatistik Væksten er trukket af feriehusene, som har haft en gennemsnitlig årlig vækst på over 2 procent i perioden fra 2008 til I absolutte tal er det også her, at den største vækst er ske (i alt 1,8 mio. flere feriehusovernatninger), og også her stigningen er størst fra Hoteller har haft samme vækstrate på over 2 procent i gennemsnit årligt, men tegner sig for en betydeligt mindre del af det samlede antal overnatninger og har således kun bidraget med flere overnatninger. Camping og andre overnatningsformer har oplevet nedgang i overnatningstallet siden 2008 på henholdsvis i alt fem procent og 21 procent. Lystbådehavne og vandrehjem står for en meget lille del af overnatningerne. Tabel 3-3 Overnatninger (1.000) på Vestkysten over tid fordelt på overnatningsformer Feriehus Camping Hotel Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne Vestkysten i alt VisitDenmark 2017, særkørsel fra Danmarks Statistiks kommunale overnatningsstatistik Overnatningerne fordelt på gæsternes nationalitet viser et tydeligt billede af, hvordan væksten i altovervejende grad er båret af de tyske gæster, som netop lægger godt 1,4 mio. overnatninger i forhold til Også nordmændene og 'øvrige lande' bidrager til væksten, mens danske, svenske og hollandske gæster har oplevet et fald set over den lange tidshorisont.

10 10 ARBEJDSPAPIR 2: OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST Tabel 3-4 Overnatninger (i 1.000) på Vestkysten over tid fordelt på hovednationaliteter Danmark Tyskland Norge Sverige Holland Øvrige lande Vestkysten i alt VisitDenmark overnatningsstatistik, 2017 Fordelt på de 11 vestkystkommuner fordeler udviklingen sig ujævnt, hvilket hænger sammen med en forskellig sammensætning af overnatningsformer samt mix af nationaliteter. Set over de seneste otte år har især Jammerbugt tabt en del overnatninger. Også Thisted og Frederikshavn ligger lige under niveauet fra Alle øvrige kommuner har i 2016 flere overnatninger end i Set over perioden er det især Ringkøbing-Skjern og Varde, der har bidraget til væksten, sammen med i mindre omfang Tønder, Holstebro og Fanø. I 2016 oplevede alle kommuner vækst. Tabel 3-5 Overnatninger (kommercielle, i 1.000) over tid fordelt på Vestkystens kommuner Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Thisted Lemvig Holstebro Ringkøb.-Skjern Varde Esbjerg Fanø Tønder Vestkysten i alt VisitDenmark 2017, særkørsel fra Danmarks Statistiks kommunale overnatningsstatistik

11 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 11 Figur 3-3. Kommercielle overnatninger, de 11 vestkystkommuner. Millioner overnatninger, fordelt på overnatningsformer Hoteller under 40 senge er ikke omfattet af statistikken VisitDenmark kommunal overnatningsstatistik, 2017

12 12 ARBEJDSPAPIR 2: OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 4 Turismeforbrug Turismen i de 11 Vestkystkommuner genererede i 2014 et turismeforbrug på i alt 14,7 mia. kr. inklusive overnatninger i ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme. 1 Det samlede turismeforbrug i de 11 kommuner udgør herved 16 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Målt efter turismeforbrug er de største overnatningsformer lejet feriehus (5,9 mia. kr., 40 pct.), hotel (2,3 mia. kr., 15 pct.), overnatninger i eget og lånt sommerhus (1,8 mia. kr., 12 pct.) og camping (1,1 mia. kr., 7,2 pct.). Den samlede økonomiske omsætning af turismeforbruget er størst i Ringkøbing- Skjern kommune efterfulgt af Varde, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Tønder kommuner. Til sammen står de seks kommuner for 75 pct. af turismeforbruget. Figur 4-1: Turismeforbrug efter overnatningsform, 11 vestkystkommuner. Omsætning i millioner kr. Turismens økonomiske betydning i Danmark VisitDenmark Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Thisted Lemvig Holstebro Ringkøb.-Skjern Varde Esbjerg Fanø Tønder Lejet feriehus Camping Hotel Feriecenter Øvrige former Ikke-kommercielle VisitDenmark 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014' Turismens økonomiske effekter er beskrevet i analysen 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014' fra VisitDenmark 2016.

13 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST Turismeforbrug fra kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer De kommercielle overnatningsformer: Lejet feriehus, hotel, feriecenter, vandrehjem og lystbådehavne står i alt for 9,9 mia. kr. i omsætning, mens overnatninger i de såkaldt ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsbesøg tegner sig for 4,8 mia. kr. Hvis man udelukkende anskuer omsætningen skabt fra kommercielle overnatningsformer, udgør feriehusturismen 60 pct. af forbruget, hvilket er i overensstemmelse med antallet af overnatninger. Hotelturismen har relativt stor betydning i forhold til antallet af overnatninger, mens den økonomiske betydning af campingturisme er tilsvarende lavere. Ud fra den økonomiske betydning af de kommercielle overnatningsformer skabes en vis økonomisk værdi af feriehusturismen i Ringkøbing-Skjern og Varde samt hotelturismen i Frederikshavn. Størstedelen af turismeforbruget er dog spredt godt ud på alle kommuner og overnatningsformer. Tabel 4-1. Turismeforbrug (mio. kr.) fordelt på kommuner, og de besøgendes overnatningsform (kun kommercielle overnatninger). Lejet feriehus Camping Hotel Øvrige former I alt Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Thisted Lemvig Holstebro Ringkøb.-Skjern Varde Esbjerg Fanø Tønder Vestkysten i alt VisitDenmark 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014' Note: 'Øvrige former' omfatter feriecentre, vandrehjem, lystbåde, festival, bondegårde og krydstogt. For de ikke-kommercielle overnatninger medregnes overnatning i eget eller lånt feriehus, og ved familie og venner. Også forbruget i forbindelse med endagsbesøg grupperes i forbindelse med forbruget under ikke-kommercielle overnatninger. Endagsbesøg udgør samlet cirka halvdelen af forbruget. Særligt i Esbjerg har endagsbesøg en meget stor andel af det samlede forbrug. Derudover udgør eget feriehus den mest betydende ikke-kommercielle overnatningsform langs kysten. Især har turismeformen betydning i Thisted, Varde, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og på Fanø.

14 14 ARBEJDSPAPIR 2: OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST Tabel 4-2. Turismeforbrug (mio. kr.) fordelt på ikke-kommercielle overnatningsformer, og endagsbesøg, Eget feriehus Familie/ venner Lånet feriehus Endagsbesøg I alt Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Thisted Lemvig Holstebro Ringkøbing-Skjern Varde Esbjerg Fanø Tønder Vestkysten i alt VisitDenmark 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014' Udenlandsk bidrag til forbruget Det samlede forbrug er omtrent ligeligt fordelt på danske og udenlandske gæster. For de kommercielle overnatninger er de udenlandske gæsters bidrag til forbruget dominerende, med to tredjedele, mens fire femtedele af det ikke-kommercielle bidrag kommer fra danske gæster. Tabel 4-3. Turismeforbrug fordelt på kommercielle og ikke-kommercielle, og danske og udenlandske Vestkysten i alt Danmark Udlandet I alt Kommercielle Ikke-kommercielle I alt VisitDenmark 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014' Alt i alt kan lidt under halvdelen af forbruget henføres til udenlandske gæster i de kommercielle overnatningsformer. Halvdelen stammer fra danske gæster, i grove træk ligeligt fordelt mellem kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. Vestkystens kommuner har forskellig fordeling af omsætningen fra turismen skabt af hhv. danske og udenlandske gæster. Esbjerg har en særlig lav andel udenlandsk turismeforbrug, mens Fanø, Ringkøbing-Skjern, Varde og Lemvig har højere andel udenlandske gæster og tilsvarende forbrug.

15 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 15 Tabel 4-4. Turismeforbrug fordelt på kommuner og danske og udenlandske gæster Danmark Udlandet I alt Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Thisted Lemvig Holstebro Ringkøb.-Skjern Varde Esbjerg Fanø Tønder Vestkysten i alt VisitDenmark 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014' Døgnforbrug VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014 kortlægger døgnforbrug baseret på interviews. Resultaterne i det følgende stammer herfra og vedrører udelukkende turister i kommercielle overnatningsformer. Det skal bemærkes, at VisitDenmarks officielle døgnforbrug baserer sig på supplerende modelberegninger og udelukkende findes på regionalt niveau, hvorfor de følgende tal skal ses som estimater. Med disse forbehold in mente viser analysen, at turister på camping ved Vestkysten i gennemsnit har et døgnforbrug på 389 kr. Gæster i lejet feriehus er oppe på 448 kr. pr. person pr. dag, mens forbruget i feriecenter og vandrehjem er lidt højere. Forbruget er oppe på ca kr. for personer overnattende på hotel. Tabel 4-5. Gennemsnitligt døgnforbrug pr. overnatningsformer i de 11 Vestkystkommuner Overnatningsform Gns. døgnforbrug (kr.) Camping 389 Feriecenter 601 Feriehus 448 Hotel (erhverv) Hotel (leisure) Vandrerhjem 771 VisitDenmark 'Turistundersøgelsen 2014', 2017 De største forskelle mellem turisternes døgnforbrug bunder primært i forskelle mellem overnatningsform, idet udgiften til overnatningen udgør størstedelen af forbruget.

16 16 ARBEJDSPAPIR 2: OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST Inden for hver overnatningsform findes dog visse forskelle i niveauet for forbruget mellem de enkelte kommuner jf. tabellen nedenfor. Her ses en tendens til et lidt højere forbrug blandt gæsterne i Ringkøbing-Skjern kommune inden for såvel camping som lejet feriehus. 2 Tabel 4-6. Gennemsnitligt døgnforbrug på kommuner og overnatningsformer, som kortlagt gennem interviews i Turistundersøgelsen 2014 Lejet feriehus Camping Hotel Øvrige former Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Thisted Lemvig 426 Holstebro 387 Ringkøb.-Skjern Varde Esbjerg Fanø Tønder VisitDenmark 'Turistundersøgelsen 2014', Tallene skal tolkes med varsomhed, da der er tale om stikprøveundersøgelser, baseret på i visse nogle tilfælde små stikprøver

17 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST 17 Bilag A Turismeafledte effekter for beskæftigelsen Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Vestkysten i alt ,8 pct. Ringkøbing-Skjern ,7 Frederikshavn ,8 Varde ,5 Hjørring ,2 Jammerbugt ,6 Tønder ,5 Esbjerg ,1 Holstebro ,4 Thisted ,2 Lemvig ,4 Fanø ,0 "Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014", VisitDenmark, 2017