Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen

Transkript

1 Børnekulturen Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen Artikel fra Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur nr. 36/1995 I revner og sprækker (Ed Epstein, Henrik Tarp Vang og Hanne Trosborg Rasmussen). Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden samtykke fra forfattere og/eller Børne- og UngdomsKulturSammenslutningen (BUKS) Børn tager livet i brug. Børn er i konstant bevægelse, men undersøgelsen viser, at der er et bestemt bevægelsesmønster, som er ens, hvad enten børn bor i Sabro, Midtbyen eller Skejby: Nedenstående figur er et landkort over de arenaer, hvor den uformelle børnekultur udfolder sig i praksis. Børn bevæger sig fra hjemmet til den gennemorganiserede børnekultur - repræsenteret ved f.eks. etablerede sportsklubber (andre eksempler er børneteater, spejderorganisationer og skolebio). I mellemrummene finder vi nogle af de steder, hvor børn også befinder sig: På den ene side har vi f.eks. svømmehallen, der ikke har organiseret børnekultur som formål, og på den anden side steder, som har taget børnekulturen på kornet og flyttet elementer fra dens udtryksformer ind i mere formaliserede rammer. Det gælder f.eks. de populære vandland, hvor både børn og voksne kan boltre sig i»infantile«miljøer. (Modeller 1, 2, 3) 1/9

2 For at illustrere betydningen af figuren vil vi tage udgangspunkt i fire års piger fra Hjortshøj. Disse piger tager gerne til byen (markedspladsen) sammen for at lave sjov. Det er sjovt - skummelt - at fortælle ekspedienten hos guldsmeden, at ens forældre snart har kobberbryllup, og man gerne vil give dem en ægte og dyr ring:» den skal være meget enkel sådan, den må gerne være ægte sølv, og den må også gerne være lidt dyr«. Uden for butikken flækker de sammen af grin bagefter: 2/9

3 » så gik vi uden for, og så snart vi bare havde kommet uden for, så kunne vi ikke holde os mere - så flækkede vi bare af grin - håber ikke, han hørte det«. Hjemmet har stor betydning for pigerne. Der ser de et videobånd, som de kan lave aerobic til, men de ser også andre film på video. Pigerne mødes ofte i svømmehallen, hvor de» svømmer, leger og prøver at drukne hinanden«. De tager også på udflugter til Badeland sammen. Yderst til højre på landkortet har vi de organiserede fritidsaktiviteter. Hjortshøjpigerne forsøgte sig med forskellige idrætsgrene: badminton, svømning og basket, men pigerne blev hurtigt trætte af at deltage i organiserede fritidsaktiviteter:» og så forsøgte vi os også med svømning, men det var altså også kedeligt, for det var sådan noget frisvømning halvdelen af tiden«. Pigerne tager selv alle arenaerne på landkortet i brug. Det er ikke i følge med voksne, at de tager disse steder i brug. Den moderne markedsplads Børn søger til»markedspladsen«. I nærheden af alle børn er der et center for handel. Omkring handelscentrer blomstrer megen liv: og dette liv giver næring til megen af børns kulturudøvelse. Det er sjovt at tage til byen, nogle gange bare for at kigge, andre gange for at foretage»impulskøb«og måske engang imellem for at lave sjov.» og så går vi altså ind det bedste det er, når man er når man går ind i en Levi's butik og leger eventuel køber, og man prøver 10 par bukser, og man synes bare: 'Nej, dem her, nej måske skulle man hellere prøve nogle andre'', og til sidst synes man: 'Nej, det '«. 3/9

4 Det afhænger af bopæl og transportmuligheder, hvilket marked børn vælger. I Sabro tager børn til Bilka, hvor de køber fødselsdagsgaver eller slik. Børn fra Beder når måske ikke længere end til torvet i Beder, hvor de også har mulighed for at købe slik. (i kiosken) Midtbybørn går i Salling, Magasin og Føtex. Andre populære butikker - især for de ældste piger - er Matas og tøjbutikker. Børn fra alle områder tager en gang imellem ind til byen: Således beskriver en 11 års pige fra Højbjerg en tur på Strøget:»Ja, og møder f.eks. nogen man kender. Vi går i Salling og kigger på butikker og køber måske en gave til nogen. Det er hyggeligt at gå sammen. Og måske køber man en lille ting til sin mor«. En gang imellem tager børn fra Højbjerg ud til Viby-centret, et overdækket indkøbscenter, som de beskriver som hyggelig. Der er ikke stor forskel på, om det er drenge og piger, når børn søger ind til handelcentrene. Dog er det næsten kun drenge, der går i computerbutikker, og vi er kun stødt på piger, der går i Matas. Hvad foretager børn sig på markedspladsen? I spørgeskemaet, hvor børn bliver spurgt om, hvor de tager hen, og hvad de foretager sig der, svarer næsten alle børn»kigger og køber«. Lidt småhandel bliver det til:»vi kigger på tøj og køber småting - impulskøb! (Pige, 11 år, Højbjerg) I stormagasiner med fødevareafdeling er det en hel sport at få smagsprøver:» så var der sådan et sted, hvor man kunne få - man kunne smage de nye Fanta Light og Cola Light og Sprite Light eller sådan noget og så se om man kunne smage forskel på dem, ikke, og sådan noget, ikke, og så gik vi jo bare hele tiden, og så var der sådan, hvor man kunne smage 4/9

5 chips - så gik vi hele tiden imellem dem, og de kunne slet ikke kende os. Vi gik bare, og så drak vi lidt sodavand, og så...«.» så tog vi lidt chips, så gik vi over og drak lidt sodavand, så «. (To drenge, 5. klasse, Samsøgade Skole) Markedspladsen er et sted, hvor det moderne liv udfolder sig såvel for - voksne som for børn. Man kigger, tæller pengene, sparer sammen, køber og er aktiv forbruger - næsten i det daglige. Børnene forbruger også, men de bringer andre elementer ind i forbrugskulturen: Kammeratskabet, humoren og sporten. Når børn tager til markedet, gør de det sjældent alene. De tager afsted med venner eller veninder, som de kan dele oplevelsen med. Mødesteder Et centralt mødested for børn er hallen - sportshallen, svømmehallen, bowlingehallen og skøjtehallen. I hallen kan børn udveksle erfaringer:» få nyheder at vide«,» drille de store«eller spille fodbold i gangen. Børn kan nemt tilbringe en hel dag i hallen - også selv om de ikke er aktiv sportsudøvende:»sabrohallen - det er sådan en hal, hvor der bare er håndbold hele tiden. Så tager jeg nogle af pengene med derover, og så kan man faktisk bruge en hel dag derovre, faktisk fra kl. 8 om morgenen til omkring 8 om aftenen«. (Dreng, 5. klasse, Sabro) Tager vi udgangspunkt i alle områder er svømmehallen det mest populære sted at tage hen i sin fritid. Alle børn uanset alder, køn og bopæl tager i svømmehallen. I svømmehallen svømmer de naturligvis, men de springer også ud, leger, drukner hinanden, driller hinanden og snakker: 5/9

6 »Vi springer fra vipper, vi bader og vi sidder i sauna og snakker snakker om drenge «. (Pige, 11 år, Højbjerg) Som på markedspladsen er hallen et sted, børn kommer, fordi der er bevægelse i tingene. De udforsker stedet, de iagttager andre børn og mødes med venner der. Mange børn besvarer spørgsmålet om, hvad de voksne laver, der hvor børn er, med»... at de er ekspedienter, står i cafeteriet, træner eller sælger i kiosken«. Disse svar giver alle associationer til et»halmiljø«, hvor det vrimler med børn, og hvor de voksnes rolle er at yde service for børn. Når der er udevejr mødes børn på de lokale sportspladser. Sportspladsen har samme betydning for børn som hallen. Der er noget at se på (kampe), der er venner at mødes med og der er mulighed for at udfolde sig fysisk. Rundbold er den mest populære boldleg i alle områder. Her kan alle være med uanset køn og alder. Organiserede aktiviteter I projektet er vi stødt ind i voksne, der har givet udtryk for bekymring over børns strukturerede og planlagte liv. Billedet af børn, der farer fra fritidshjem til fritidsaktiviteter i en konstant pendulering er typisk. Det er interessant at se på, hvordan børn egentlig selv opfatter dette:»jeg gad ikke gå til gymnastik og sådan noget mere. Det er lang tid siden, jeg har gået til gymnastik. Jeg kan ikke lide at føle mig tvunget til at skulle afslå nogle aftaler. Hvis nu f.eks. jeg godt vil lege med en eller anden, som vi kalder det for at lege - det vil jeg egentlig ikke undvære for en sportsgren«. (Pige, 11 år, Højbjerg) I mødet med børn bliver dette billede kontrastfuldt: børn er bevægelige og skaber deres egne rammer for det liv, kulturen byder dem. De indret- 6/9

7 ter sig efter de konkrete vilkår og er gode til at tilpasse sig. Men de bruger mulighederne på egne præmisser. Det er sandt, at mange børn - de fleste ifølge denne undersøgelse - har gået eller går til organiserede fritidsaktiviteter - men det er endnu mere sandt, at de snakker om det. Der er mange tilbud til børn, når det gælder organiserede fritidsaktiviteter, men disse bliver til et tema i børnekulturen. Børn snakker om, hvad de har gået til, hvad de går til, og hvad de kunne tænke sig at gå til. I Sabro gik to veninder til fodbold, men de»... havde tænkt at gå til håndbold til vinter«. Den ene pige havde gået til ridning i to og et halvt år og syntes tilsyneladende, at det var blevet kedeligt, idet» man skal lave det samme hele tiden«. De finder sammen med kammerater, som de kan følges med til fritids-aktiviteterne med. En pige fra Skejbyområdet udtrykte ønske om at gå til selvforsvar, men» der var ikke rigtig nogle af veninderne, der gad«, så hun vidste ikke rigtig, om det blev til noget. I et interview med drenge fra Samsøgade Skole gik en af drengene til klaver. De øvrige udtrykte, at de måske skulle gå til noget: badminton, svømning, karate og selvforsvar. I de mange»mellemrum«opstår en kultur. På vej til og fra, i omklædningsrummet, ude foran eller bagved hallen eller på sportspladsen skaber børn sig selv de udfoldelsesmuligheder, de umiddelbart har brug for:» og vi bliver lidt senere nogle gange, hvis vi er i gang med noget sjovt«. (To drenge fra Sabro om at gå til fodbold) Børn føler sig ikke forpligtet til»at gå til noget«. Når det bliver kedeligt, eller de af andre grunde mister interessen, holder de op eller melder sig ud: 7/9

8 » jeg har gået til fodbold, men det gad jeg ikke, det blev jeg ked af, for vi havde sådan en dum lærer, eller fodboldtræner - så hvis det regnede, så kom han ikke, og hvis det var koldt og sådan noget, så skulle vi næsten ingenting lave«. (Dreng, 5. klasse, Samsøgade Skole) De kan så indlede forhandlinger med kammeraterne om nye muligheder - om at»gå til noget«. Måske introducerer de en ny idé:» eller jeg skulle gå til badminton med én eller anden fra klassen«. (Dreng, 5. klasse, Samsøgade Skole) Børn går til mange forskellige ting. Spektret er bredt, men der er nogle - favoritaktiviteter, som afspejler de mest populære sportsgrene blandt voksne: fodbold, håndbold, basket, svømning, spejder, badminton er de mest -populære. I enkelte tilfælde går børn til klaver, gymnastik, ridning og selvforsvar. Skolerne organiserer også fritidstilbud. På nogle skoler er der frivillig musikundervisning, som mange børn - flest piger - følger. Skolebio er populær:»skolebio - det er sådan, man tager bussen, hvis ens forældre ikke kan køre. Det er sådan noget, man melder sig til, så får man en billet. Så har man fem film, man må se. Så tager man derop, så klipper han hul i den ene, hvor der står film nr.1. Så klipper han hul, og så kommer man op og ser fem film i løbet af et år«. (Pige fra Højbjerg) Skolebio spiller to forestillinger den samme dag, og eleverne kan selv vælge, hvilken ugedag de vil»... gå til Skolebio«. De organiserede fritidstilbud eksisterer i lokalmiljøerne, og da der er stor forskel på børns bevægelsesmønster i de enkelte områder, er der også forskel på, hvor langt børn tager hen for at»gå til noget«. Børn bruger 8/9

9 de tilbud, der er i lokalsamfundene, men de bruger dem på deres egne præmisser. Hjemmet Stort set alle børn har i spørgeskemaet svaret, at de bedst kan lide at - mødes med deres venner hjemme. Det er herfra, børn bevæger sig ud. Nogle hjem er samlingssteder for kammeratskabsgrupper:»sådan nogen hyggeaftener, hvor man puster luftmadrasser op, og så lægger man sig ned på gulvet, og så spiser man popcorn og slik og Cola - så sidder vi bare og ser Beverly Hills og nogen gange videofilm...«. (Piger, 12 år, Hjortshøj) Det er ikke kun ved særlige lejligheder, som når børn sover hos hinanden, at hjemmet har betydning. I det daglige er hjemmet den base, hvor børn foretager sig alt muligt lige fra at spille computer til at kede sig. De børn, vi har fulgt en dag, brugte alle hjemmet»hjemmevant«. Familiemønstret i det moderne samfund har givet børn mulighed for at være hjemme med samme ret som voksne. Det gammeldags familiehierarki, hvor faderen var den eneste borte fra hjemmet, og hvor moderen var den centrale person, har forandret sig. I familien er både børn og voksne involveret i at få dagligdagen til at fungere. Børn tager vare på deres egen dagligdag. På denne måde får børn større ansvar og mere frihed. Dette er med til at forandre - betingelserne for den uformelle børnekultur. Telefonen er det centrale instrument i hjemmet. Børn bruger den til at aftale med hvem og hvor, de skal lege. Den giver mulighed for, at børn kan være alene i hjemmet, mens forældre er andre steder. Via telefonen kan de være i forbindelse med forældre på deres arbejde, de kan give og modtage beskeder, og de er med til at koordinere familiens aktiviteter. 9/9