Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017
|
|
- Lotte Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 1
2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet... 5 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 5 Vurdering af resultater... 7 Afgangsprøver 9. klasse Afgangsprøver 10. klasse Karaktergennemsnit tosprogede elever og etnisk danske Andel elever med 2 eller derover Socioøkonomisk reference Andel elever, der har aflagt alle prøver Elevtrivsel Inklusion Elevfravær Antal elever på kommunens skoler Overgang til ungdomsuddannelse Kompetencedækning Kompetencedækning Albertslund Ungecenter Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Om data
3 Forord Kvalitetsrapporten har til funktion at danne baggrund for kommunalbestyrelsens arbejde med og vurdering af, hvordan indsatser og ressourcer fremadrettet prioriteres i forhold til kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten er bagudrettet og dækker skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. De to skoleår dækker år 2 og 3 med folkeskolereformen og giver viden om, hvorvidt reformen allerede har sat aftryk på skolens resultater. I rapporten fremlægges en række indikatorer for skolevæsenets virke, som har til formål at understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning indenfor en række centrale områder. Rapporten indeholder de lovpligtige oplysninger, der følger op på målene, som de er beskrevet i forbindelse med folkeskolereformen, og derudover bliver der også afrapporteret på indsatserne i vores skolestrategi Skole for alle De data, der præsenteres i rapporten, er indhentet forskellige steder. Langt de fleste stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationsportal LIS og fra databanken, som ministeriet også stiller til rådighed. Desværre er Albertslund Ungecenter ikke med i alle nationale opgørelser, og vi har derfor selv behandlet data fra skolen. I følge Folkeskoleloven 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, fortrolige. Derfor afrapporteres de nationale mål for læring og de lokale læsemål i en fortrolig del af rapporten, der præsenteres i et lukket bilag for Børne- og Skoleudvalget. Vores håb er, at kvalitetsrapporten vil give anledning til fortsat refleksion og dialog blandt folkeskolens mange interessenter. God læselyst! Henriette Krag Chef for Skoler & Uddannelse, december
4 Indledning I forbindelse med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov udstedte Undervisningsministeriet i forsommeren 2014 en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Bekendtgørelsen lægger op til, at hovedfokus fremover skal være mindre på rammebetingelser og aktiviteter og mere på, hvilke resultater kommunens skoler opnår med hensyn til især elevernes læring og trivsel. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år og vedtages i lige kalenderår. Albertslund Kommunes kvalitetsrapport tager udgangspunkt i de nationale mål for folkeskolen og vores egne kommunale mål i skolestrategien Skole for alle Nationale mål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Albertslund Kommunes egne politiske målsætninger for skoleområdet i 2017 er: at alle børn og unge oplever medbestemmelse i deres hverdag i skolen at alle børn og unge er glade for at gå i skole, og mindst 96 % af alle elever er integreret i almenskolen i hele eller dele af undervisningstiden at IT er fuldt integreret i alle fag at 85 % af vores unge gennemfører en ungdomsuddannelse at elevfraværet er faldet til max. 6,5 % Albertslund Kommunes egne politiske målsætninger for skoleområdet i 2022 er: at alle børn kan læse, når de går ud af 2. klasse at alle unge i 9. og 10. klasses matematik, engelsk og dansk fagligt præsterer svarende til landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver at tosprogede og etnisk danske elever præsterer på samme niveau at antallet af dygtige elever ligger på niveau med landsgennemsnittet at 90 % af vores unge gennemfører en ungdomsuddannelse 4
5 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet Folkeskolerne ejes og drives af kommunerne. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, at kommunerne løfter deres opgaver på folkeskoleområdet. Kommunalbestyrelsen har som skoleejer det overordnede ansvar for kommunens folkeskoler og skal blandt andet sikre, at undervisningen på de lokale folkeskoler har den nødvendige kvalitet. Styrelsen varetager det statslige kvalitetstilsyn med undervisningen i folkeskolen. Kvalitetstilsynet har til formål at identificere skoler med vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer og at give kommunalbestyrelsen det bedst mulige grundlag for at arbejde med og forbedre den enkelte folkeskoles resultater. Styrelsen tager i tilsynet med folkeskolen udgangspunkt i de nationalt fastsatte mål for folkeskolen: Alle elever skal udfordres fagligt til at blive så dygtige, de kan, ved at forbedre det faglige niveau og elevernes trivsel i folkeskolen. Styrelsen følger kvaliteten af undervisningen i folkeskolen via årlige landsdækkende screeninger af skolerne resultater på baggrund af følgende kvalitetsindikatorer: Elevernes resultater fra 9.-klassesprøverne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Løfteevne (socioøkonomisk referencekarakter) Resultater fra nationale test i dansk og matematik. Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling. Hvis der er tegn på vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer med undervisningen på skolen, indleder styrelsen en dialog med den ansvarlige skoleledelse, der herefter får 12 måneder til at arbejde med at forbedre skolens resultater, hvorefter styrelsen følger op på sin første henvendelse. I skoleåret 2015/2016 blev Herstedøster Skole udtaget til særligt tilsyn. I skoleåret 2016/2017 blev Herstedvester Skole udtaget til særligt tilsyn. Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse Kvalitetsrapporten er ét element i Skoler & Uddannelses kvalitetssikring, som skal understøtte skolernes pædagogiske og organisatoriske praksis. Udover kvalitetsrapporten består kvalitetssikringen af følgende: Status- og udviklingssamtaler Chefen for Skoler & Uddannelse besøger i løbet af skoleåret alle skoler for at afholde status- og udviklingssamtaler med det enkelte ledelsesteam. Disse besøg gennemføres flere gange i løbet af året hvert besøg har sit tema. I januar måned er overskriften Opfølgning på mål. Grundlag for samtalen er data om mål for de forskellige tiltag i skolestrategien, i skolens virksomhedsplan og resultaterne i indeværende kvalitetsrapport. Hvordan går det med målopfyldelsen og hvad er realistisk i det kommende år? I maj måned er overskriften Udkast til skolens virksomhedsplan. Udgangspunkt for samtalen er skolens udkast til virksomhedsplan for det kommende år. 5
6 I efteråret er overskriften Økonomi og lokale forhold. Der er fokus på økonomi og medarbejdertrivsel, andre emner kan være sygefravær, miljøarbejde, forældresamarbejdet, herunder skolebestyrelsen Derudover følges der op på klager. Elevtrivselsmåling Fra skoleåret 2014/2015 er det blevet obligatorisk for alle folkeskoler at gennemføre en trivselsmåling. Elevtrivselsmålingen gennemføres hvert år mellem januar og april måned. Albertslund Ungecenter gennemfører dog deres måling i løbet af efteråret, da skolen ikke er en folkeskoler og derfor ikke kan bruge systemet samtidig med de øvrige skoler. Virksomhedsplaner I Albertslund Kommune udarbejdes der virksomhedsplaner hvert andet år. Skolernes virksomhedsplaner følger skoleårets gang og færdiggøres ved udgangen af et skoleår. Virksomhedsplanerne er den handleplan, der følger op på Skole for alle og kvalitetsrapporten. 6
7 Vurdering af resultater I dette afsnit gives en vurdering af de resultater, kommunens skoler har opnået med hensyn til elevernes læring og trivsel. Samlet vurdering Skole for alle har dannet grundlaget for det målrettede arbejde med at gøre børnene dygtigere og øge trivslen. Resultaterne fra de første fem år med skolestrategien viser, at eleverne trivsel er stigende og at afgangsresultaterne samlet set er stigende. Der er udsving mellem årene og mellem skolerne, men udviklingen fra 2013 til i dag har været positiv. Udviklingen fra 2016 og 2017 er negativ på grund af resultater på Herstedøster skole, som afviger fra foregående skoleår. De øvrige skoler er samlet i positiv udvikling. Hvor afgangsprøverne giver et øjebliksbillede af skolevæsenets resultater, så giver resultaterne i de nationale test et billede af, hvordan elevernes faglighed udvikler sig undervejs i skoleforløbet. Der er også positiv udvikling i resultaterne i de nationale test. Skolerne har gennem de seneste år mindsket afstanden mellem etniske danske og tosprogede elever ved afgangsprøverne. Erfaringerne fra de første fem år med skolestrategien Skole for alle har peget på, at den sproglige udvikling er helt afgørende for at rykke med den brede faglighed. Derfor er det et særligt fokusområde i den reviderede skolestrategi Skole for alle , der sammen med fokus på matematikfaglighed, dannelse og trivsel skal understøtte, at den gode udvikling fortsætter. Arbejdet skal være med til at sikre, at alle elever, der forlader vores skoler, har mindst 2 i afgangsprøverne i dansk og matematik, så de får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Afgangsprøver 9. klasse Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i dansk er siden 2013 steget fra 5,7 til 6,0 i Gennemsnittet på skolerne i de to skoleår, som denne rapport indeholder, er meget forskellige. Gennemsnittet fra 2016 til 2017 er faldet på Herstedøster Skole og steget på de øvrige fire skoler. Størst er stigningen på Herstedvester skole. Over de to år fra 2016 til 2017 er gennemsnittet faldet med et karakterpoint både på landsplan og i Albertslund. Se figur 1-4. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i matematik er siden 2013 faldet fra 5,1 til 4,9 i 2017, efter at have været stigende. Det var højst i 2015, hvor gennemsnittet var 5,5. Gennemsnittet er fra 2016 til 2017, faldet på Herstedøster Skole og Albertslund Ungecenter og steget på de øvrige tre skoler. Størst er stigningen på Herstedlund skole. Landsgennemsnittet er faldet noget mindre, fra 6,8 til 6,7. Se figur 5-8. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i de bundne prøver er siden 2013 steget fra 5,6 til 5,9 i Det var højst i 2015 og 2016, hvor gennemsnittet var 6,0. Gennemsnittet er fra 2016 til 2017 faldet på Herstedøster Skole, og steget på de øvrige fire skoler. Størst er stigningen på Herstedlund skole. Landsgennemsnittet er stabilt på 7,0. Se figur
8 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i gruppen af naturfag er meget varieret. Målsætningen i Skole for alle var: I skoleåret 2016/17 er gennemsnittet i matematik, biologi, geografi og fysik/kemi hævet med én karakter afhængigt af fag. Udgangspunktet er resultaterne fra juni Frem til 2016 var alle elever til mundtligprøve i fysik/kemi og matematik. Biologi og geografi var udtræksfag, den enkelte elev var til prøve i et af de to fag. Fra 2017 er der stadig prøver i matematik, de øvrige mundtligeprøver er afløst af en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om målet er nået. Gennemsnittet ved den nye fællesprøve var i 2017 højere end karaktererne i de tre fag enkeltvis tidligere har været. Se figur 14 Afgangsprøver 10. klasse Karaktergennemsnittene i de obligatoriske prøver er over de seneste to år faldet i matematik, skriftlig dansk og i engelsk. Dog var gennemsnittet højt i begge engelskdiscipliner i Gennemsnittet er steget i mundtlig dansk og nærmer sig landsgennemsnittet på 6,4 i Se figur 16 Karaktergennemsnit tosprogede elever og etnisk danske elever Afstanden mellem tosprogede elever og etnisk danske elevers karaktergennemsnit er faldende i de bundne prøvefag i 9. klasse. Udviklingen fra 2016 til 2017 viser, at gennemsnittet er faldet for de etnisk danske elever i 6 ud af 8 fag og steget for de tosprogede elever i 7 ud af 8 fag. Se figur Andel elever med 2 eller derover Andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik er faldende i Albertslund og på landsplan. Det er afgørende at vende denne udvikling, da der efter reformer på ungdomsuddannelsesområdet er indført adgangskrav på erhvervsuddannelserne. Se figur Socioøkonomisk reference Der er fortsat negativ afstand mellem de opnåede karakterer og de forventede karakterer. Se figur Elevtrivsel Elevernes trivsel i klasse er stabil på de fire indikatorer for trivsel. Der er en lille stigning for trivslen på området støtte og inspiration. Albertslund ligger samlet lige under landsgennemsnittet for trivslen på de fire område. Se figur I forhold til Albertslundmålene for trivsel i indskolingen(0.-3. klasse) er trivslen stabil, men måltallene er ikke nået. Eleverne i indskoling oplever i mindre grad, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. Se figur I forhold til Albertslundmålene for trivsel i klasse er trivslen stigende. Flere er glade for deres skoler og oplever, at de er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med, men målene er ikke nået. Måltallet for indikatorerne er 90 % og elevernes ligger mellem 70 og 80 %. Eleverne oplever i mindre grad, at de lærer det, de gerne vil. Se figur
9 Trivsel på Albertslund Ungecenter er stigende for alle fire indikatorer. Se figur Inklusion Inklusionsgraden i Albertslund har været stabil omkring 95,8 de seneste tre år. Dermed er inklusionsgraden højere i Albertslund end i resten af landet. Albertslundmålet på 96% er ikke nået. Se figur Elevfravær Elevfraværet er faldet over de to år, som denne rapport omhandler, men er stadig langt fra målet om 6,5 % fravær. I 2017 var fraværsprocenten 7,3%, hvilket er et fald fra de 7,7 % i Fraværet på landsplan har i de to skole år været stabilt på 5,6%. Se figur Overgang til ungdomsuddannelse Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, er stigende. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, er samlet lavere i Albertslund end på landsplan. Dog er andelen af elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse højere end i resten af landet. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afslutning af grundskolen bruges til at følge op på den nationale målsætning om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Albertslund ligger på henholdsvis 91,2 og 92,7 procent. Det er en smule under landsgennemsnittet, men følger udviklingen på landsplan. Se figur Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er stigende i Albertslund og meget tæt på landsgennemsnittet. Se figur Tendenser fra de nationale test dansk Generelt ligger resultaterne for Albertslunds Kommunes elever i læsning under målsætningerne og landsgennemsnittet for de gode læsere. I resultaterne for de allerdygtigste elever ses en stigning hen over perioden for alle fire klassetrin, og tre af dem ligger over landsgennemsnittet. Generelt viser resultaterne for Albertslund Kommune en nedgang i andelen af elever med dårlige resultater i læsning uanset social baggrund. Der er i den nye revision af Skole for alle et fortsat fokus på arbejdet med elevernes sproglige udvikling. Der vil i løbet af 2018 blive udarbejdet både fælles og lokale handleplaner for området. Tendenser fra de nationale test matematik Generelt ligger Albertslund Kommunes elevers resultater under landsgennemsnittet målt på de nationale test. Både andelen af elever med gode resultater og andelen af de allerdygtigste elever ligger under landsgennemsnittet. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik ligger over landsgennemsnittet. 9
10 Der er i den nye revision af Skole for alle et styrket fokus på faget matematik. Der vil i løbet af 2018 blive udarbejdet både fælles og lokale handleplaner for området. I følge Folkeskoleloven 55 b er testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, fortrolige. Derfor afrapporteres de nationale mål for læring og de lokale læsemål i en fortrolig del af rapporten, der præsenteres i et lukket bilag for Børne- og Skoleudvalget. 10
11 Afgangsprøver 9. klasse Dansk og læsning Nationale mål for dansk og læsning Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Albertslundmål for dansk og læsning I 2022 kan alle børn læse, når de går ud af 2. klasse I 2022 præsterer alle unge i 9. og 10. klasse svarende til landsgennemsnittet i dansk ved folkeskolens afgangsprøver Resultater Nationale måltal og første del af Albertslunds mål for dansk og læsning afrapporteres i den fortrolige del af kvalitetsrapporten. Figur 1 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Albertslund Figur 2 Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Albertslund 11
12 Figur 3 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Albertslund 2015/2016 Landsgennemsnit 7,0 Figur 4 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Albertslund 2016/2017 Landsgennemsnit 6,9 Matematik Nationale mål for matematik og naturfag Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Albertslundmål for matematik og naturfag I skoleåret 2016/17 er gennemsnittet i matematik, biologi, geografi og fysik/kemi hævet med én karakter afhængigt af fag. Udgangspunktet er resultaterne fra juni I 2022 præsterer alle unge i 9. og 10. klasse svarende til landsgennemsnittet i matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Resultater Nationale måltal omkring de nationale test i matematik afrapporteres i den fortrolige del af kvalitetsrapporten. 12
13 Figur 5 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Albertslund tre år Figur 6 Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Albertslund Figur 7 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, 2015/2016 Landsgennemsnit 6,8 13
14 Figur 8 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, 2016/2017 Landsgennemsnit 6,7 Bundne prøvefag Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig), samt fysik/kemi (praktisk/mundtlig) som fra skoleåret 2016/17 er erstattet af et nyt bundent prøvefag: Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi Figur 9 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Albertslund tre år 14
15 Figur 10 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Albertslund 2015/2016 Landsgennemsnit 7,0 Figur 11 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Albertslund 2016/2017 Landsgennemsnit 7,0 Figur 12 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Albertslund 2015/
16 Figur 13 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Albertslund 2016/2017 Figur 14 Karaktergennemsnit i bundne prøver på Albertslund Ungecenter sammenlignet med landsgennemsnittet for ungdomsskoler. Albertslund Landsgennemsnit Dansk Læsning 2,5 3,4 4,2 4,5 Dansk Retskrivning 2,6 2,4 3,3 3,5 Dansk Skriftlig 2,1 2,9 3,5 3,4 Dansk Mundtlig 5,4 4,9 5,4 5,3 Matematik med hjælpemidler 1,6 0,4 2,7 2,3 Matematik uden hjælpemidler 2,2 2,1 3,3 3,6 Engelsk Mundtlig 7 5,8 6,1 6,2 Fysik/kemi 7,5 Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi 1,4 5,8 16
17 Naturfag Albertslundmål for naturfag. I skoleåret 2016/17 er gennemsnittet i matematik, biologi, geografi og fysik/kemi hævet med én karakter afhængigt af fag. Udgangspunktet er resultaterne fra juni Frem til 2016 var alle elever til prøve i fysik/kemi og matematik. Biologi og geografi var udtræksfag, den enkelte elev var til prøve i et af de to fag. Fra 2017 er der stadig prøver i matematik, de øvrige prøver er afløst af en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Der er data med fra 9. klasser på de fire folkeskoler og Albertslund Ungecenter Figur 15 Karaktergennemsnit i naturfag pr. fag, 9. klasse og målsætning Biologi Fysik /kemi Geografi Matematisk problem Matematiske færdighed Fælleprøve naturfag AK 2014/2015 AK 2015/2016 AK 2016/2017 Målsætning Afgangsprøver 10. klasse Figur 16 Karaktergennemsnittet i obligatoriske prøvefag, 10. klasses afgangsprøver ,7 6 6,4 6,1 4,7 4,7 4,1 3,8 6,8 5,7 5,1 4,7 6,2 5,7 4,9 4,6 4,8 4,9 4,6 4,2 4,1 4 3,4 3, Dansk Mundtlig Dansk Skriftlig Engelsk Mundtlig Engelsk Skriftlig Matematik Mundtlig Matematik Skriftlig Albertslund 2015 Albertslund 2016 Albertslund 2017 Landgennemsnit
18 Karaktergennemsnit tosprogede elever og etnisk danske Figur 17 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse fordelt på fag, fagdisciplin og herkomst, Albertslund, 2015/16 Fag Fagdisciplin Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Læsning 6,8 4,6 3,9 Dansk Mundtlig 8,7 5,7 4,6 Retskrivning 6,8 5,4 2,5 Skriftlig 6,5 4,9 3,9 Engelsk Mundtlig 8,8 6 6,5 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7 4 3,7 Matematisk problemløsning 6,2 3,7 3,3 Matematik Matematiske færdigheder 6,8 4,9 5,4 Figur 18 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse fordelt på fag, fagdisciplin og herkomst, Albertslund, 2016/17 Fag Fagdisciplin Dansk herkomst Efterkommere Læsning 5,8 4,5 Dansk Mundtlig 7,9 5,9 Retskrivning 6,4 5,6 Skriftlig 6,7 5,7 Engelsk Mundtlig 7,5 6,6 Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi 8,1 5,5 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,4 3,9 5,9 4,6 Figur 19 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse fordelt på fag, fagdisciplin og herkomst, Albertslund, 2 år D Læsning D Mundtlig D Ret skrivning D Skriftlig Engelsk Fysik/Fælles Mat problem Mat færdighed Dansk 2016 Dansk 2017 Efterkommer 2016 Efterkommer
19 Andel elever med 2 eller derover Albertslundmål Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Figur 20 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, Albertslund Figur 21 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, pr. skole 2015/2016 Landsgennemsnit 90,1% 19
20 Figur 22 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, pr skole 2016/2017 Landsgennemsnit 88,3% Figur 23 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 10. klasse, Albertslund 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 69,1% 73,3% 63,5% 69,7% 54,4% 64,3% 10% 0% 2014/ / /2017 Albertslund andel Landsandel 20
21 Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Figur 24 Opnået karaktergennemsnit i Bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Albertslund også pr. skole. Hovedinstitution Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2016/ / /2015 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Egelundskolen 6,8 6,7 0,1 6,5 6,6-0,1 6,5 6,4 0,1 Herstedlund Skole Herstedvester Skole Herstedøster Skole 5,8 6,0-0,2 5,1 5,9-0,8* 5,2 5,6-0,4 6,6 6,7-0,1 6,2 6,5-0,3 5,8 6,5-0,7* 5,4 6,4-1* 7,0 7,1-0,1 6,8 6,8 0,0 21
22 Figur 25 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på tre skoleår, 9. klasse, Albertslund også pr. skole. Hovedinstitution Institution Skoleår 2014/ /2017 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Egelundskolen Egelundskolen 6,6 6,7-0,1 Herstedlund Skole Herstedvester Skole Herstedøster Skole Herstedlund Skole Herstedvester Skole Herstedøster Skole 5,4 6,0-0,6* 6,2 6,7-0,5* 6,4 6,8-0,4* 22
23 Andel elever, der har aflagt alle prøver Indikatoren Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse beskriver, hvor stor en andel af 9. klasseårgangen fra et givet skoleår, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. Figur 26 Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse, Albertslund uden specialklasser Figur 27 Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse, Albertslund 2015/2016 uden specialklasser Landsgennemsnit 92,2% Figur 28 Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse, Albertslund 2016/2017 uden specialklasser Landsgennemsnit 92% 23
24 Elevtrivsel Nationale mål for elevtrivsel Elevernes trivsel skal øges Albertslundmål for elevtrivsel indskoling I 2017 svarer 90% af eleverne i klasse Ja, meget til spørgsmålene Er du glad for din skole?, Er du glad for din klasse? og Lærer du noget spændende i skolen? I 2017 svarer 80% af eleverne i klasse Ja, tit til spørgsmålet Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Albertslunds trivselsmål klasse I 2017 svarer 90% af eleverne i 4.-9.klasse Meget tit eller Tit til spørgsmålene Er du glad for din skole?, Er du glad for din klasse? og Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil i skolen? I 2017 svarer 80% af eleverne i 4.-9.klasse Meget tit og Tit til spørgsmålet Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af otte spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af syv spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder fire spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Figur 29 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator, Albertslund, 2015/
25 Figur 30 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator, Albertslund, 2016/2017 Albertslund trivselsmål indskoling Figur 31 Social trivsel Albertslund Kommune, tre år Figur 32 Social trivsel Albertslund Kommune, tre år 25
26 Figur 33 Støtte og inspiration Albertslund Kommune, tre år Figur 34 Støtte og inspiration Albertslund Kommune, tre år Albertslund trivselsmål klassetrin Figur 35 Social trivsel Albertslund Kommune, tre år 26
27 Figur 36 Social trivsel Albertslund Kommune, tre år Figur 37 Faglig trivsel Albertslund Kommune, tre år Figur 38 Støtte og inspiration Albertslund Kommune, tre år 27
28 Trivsel, klassetrin Faglig trivsel Figur 39 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. år, Albertslund Figur 40 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr, institution, Albertslund, 2015/2016 Figur 41 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Albertslund, 2016/
29 Trivsel, klassetrin Ro og orden Figur 42 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. år, Albertslund Figur 43 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Albertslund, 2015/2016 Figur 44 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Albertslund, 2016/
30 Trivsel, klassetrin Social trivsel Figur 45 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. år, Albertslund Figur 46 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Albertslund, 2015/2016 Figur 47 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Albertslund, 2016/
31 Trivsel, klassetrin Støtte og inspiration Figur 48 Trivsel, støtte og inspiration, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. år, Albertslund Figur 49 Trivsel, støtte og inspiration, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Albertslund, 2015/2016 Figur 50 Trivsel, støtte og inspiration, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. institution, Albertslund, 2016/
32 Trivsel Albertslund Ungecenter Albertslund Ungecenter deltager ikke sammen med de øvrige skoler i elevtrivselsmålingen. Derfor præsenteres deres resultater separat. Eleverne fra Heltidsundervisningen og 10. klasse har deltaget i målingen. Figur 51 Overordnede resultater fra trivselsmålingen 2015/2016 Figur 52 Overordnede resultater fra trivselsmålingen 2016/
33 Inklusion Nationale mål for inklusion Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Albertslundmål for inklusion I 2017 er mindst 96 % af alle børn og unge inkluderet i almenundervisningen i hele eller dele af undervisningstiden Figur 53 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Figur 54 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Albertslund (bopælskommune) Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn Kommune (bopæl): Albertslund 33
34 Elevfravær Fuld fart frem for alle - I Albertslund Kommune vil vi nedbringe elevfraværet til 6,5 %, og kommunens Vision & Strategi uddyber, at der skal ske et øget brug af metoder, som følger op på fraværet. Nationale mål for elevfravær Der findes ikke nationale mål for elevfravær. Albertslundmål for elevfravær I 2017 er elevfraværet faldet til max. 6,5 % Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Figur 55 Gennemsnitligt elevfravær, Albertslund, tre skoleår Figur 56 Fraværsprocent, Albertslund og hele landet tre skoleår 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 7,2% 7,7% 7,3% 5,3% 5,6% 5,6% 0% 2014/ / /
35 Figur 57 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Albertslund 2015/2016 Landsgennemsnit 5,6 % Figur 58 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Albertslund 2016/2017 Landsgennemsnit 5,6 % Figur 59 Gennemsnitligt elevfravær Albertslund Ungecenter 2015/2016 og 2016/ /2 017 Heltidsundervisningen 2,1% 4,3% 3,5% Landsgennemsnit 2016/ klasse 0,8% 3,3% 0,4% Ikke tilgængeligt 2015/2 016 Heltidsundervisningen 3,0% 5,2% 5,4% 2015/ klasse 2,8% 0,8% 1,6% Lovligt fravær Sygefravær Ulovligt fravær 35
36 Antal elever på kommunens skoler Indikatoren Antal elever beskriver, hvor mange elever, der er på de forskellige skoler, som ligger i kommunen. Figur 60 Antal elever for periode på tre skoleår, Albertslund Figur 61 Samlet antal elever pr. skole for periode på 3 skoleår, Albertslund AUC BR EG HL HV HØ 2014/ / /
37 Overgang til ungdomsuddannelse Nationale mål for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 Albertslundmål for overgange til og fastholdelse i ungdomsuddannelser 85% af vores unge gennemfører en ungdomsuddannelse i I 2022 er andelen hævet til 90 %. Målet følges gennem Undervisningsministeriets profilmodel, der er en fremskrivning af, hvordan det forventes en ungdomsårgang vil uddanne sig. At have gennemført en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Figur 62 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Figur 63 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Albertslund 37
38 Figur 64 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Albertslund 2016 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Figur 65 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Albertslund 38
39 Figur 66 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Albertslund Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Figur 67 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet 39
40 Figur 68 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, Albertslund Figur 69 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Albertslund 2015 Albertslundmål for ungdomsuddannelser Figur 70 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter 9. klasse, Albertslund 2012, , , ,5 90% 80% 70% 60% 50% 40% 81,6% 83% 80,3% 30% 20% 10% 0% Albertslund Landsgennemsnit 40
41 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. At have gennemført 'mindst en ungdomsuddannelse' vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Tallene er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Figur 71 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Albertslund 41
42 Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med 'undervisningskompetence' eller 'tilsvarende kompetencer'. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Figur 72 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Albertslund,, tre skoleår 42
43 Figur 73 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Albertslund 2015/
44 Figur 74 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Albertslund 2016/
45 Figur 75 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Albertslund 2015/2016 Figur 76 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Albertslund 2016/2017 Figur 77 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Albertslund 2015/
46 Figur 78 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Albertslund 2016/2017 Kompetencedækning Albertslund Ungecenter Figur 79 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Albertslund Ungecenter 2015/2016 Fag Antal lærere pr. fag Antal lærere m. linjefag eller tilsvarende kompetencer pr. fag Kompetence dækning Dansk % Engelsk % Matematik % Biologi % Geografi % Samfundsfag % Historie % Sløjd % Fysik % Tysk % Figur 80 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Albertslund Ungecenter 2016/2017 Fag Antal lærere pr. fag Antal lærere m. linjefag eller tilsvarende kompetencer pr. fag Kompetence dækning Dansk % Engelsk % Matematik % Biologi % Geografi % Samfundsfag % Historie % Sløjd % Fysik % Tysk % 46
47 Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Figur 81 Antal klager til Klagenævnet fra 2012 til /12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 Antal klager videresendt til Klagenævnet, hvor kommunen fik medhold Antal klager der blev omgjort af Klagenævnet Antal klager hvor der blev opnået forlig med borger I alt
48 Om data Karaktergennemsnittet Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst en prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 10. klasse karakter Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. Der indgår kun elever i 10. klasse. Eleverne kan vælge at kombinere prøverne i dansk, matematik og engelsk sådan, at der i nogle prøver aflægges 10.-klassesprøven og i andre prøver aflægges 9.- klassesprøven. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Karaktergennemsnit tosprogede elever og etnisk danske Der skelnes mellem indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Personer med dansk oprindelse (dansk herkomst) er personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. Andel elever med 2 eller derover For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. 48
49 Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Socioøkonomiske referencer De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. klasseprøvekarakterer for mindst fem elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på et skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data, hvor de tre skoleår betragtes under et. For 3-årsperioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-årsperioden vises kun for institutioner, hvor mindst fem elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst - altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. Andel elever, der har aflagt alle prøver Populationen består af alle elever, der har aflagt en eller flere prøver, samt elever, der er fritaget/udeblevet/sygemeldt fra prøverne. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie (mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig). Hver elev aflægger to udtræksprøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Elevtrivsel Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles en gang om året via 49
50 en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Indikatoren 'Social trivsel' bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren 'Faglig trivsel' består af otte spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren 'Støtte og inspiration i undervisningen' består af syv spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren 'Ro og orden' indeholder fire spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Indikatorerne for hvert klassetrin på skolerne er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten, men de må gerne offentliggøres. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Inklusion Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Elevfravær Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. 50
51 Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Bemærk: I opgørelsen af elevfravær indgår juni måneds fravær for 9. og 10. klasses elever ikke i beregningen af det gennemsnitlige fravær. Ændringen i beregningen er foretaget for alle skoleår med data for elevfravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Antal elever på kommunens skoler Oplysninger om elevernes skoletilknytning og bopælskommune baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Elevtallet er opgjort den 5. september i starten af skoleåret. For eksempel angiver elevtallet i skoleåret 2014/15, antallet af elever den 5. september Elevernes bopælskommune er opgjort den 1. januar. Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10-30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Mindst en ungdomsuddannelse Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende 51
52 registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført 'mindst en ungdomsuddannelse' vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. Fastholdelse Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret, som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10-30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst et fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst et fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer; 52
53 At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 53
54 OM KVALITETSRAPPORTEN Albertslund Kommunes kvalitetsrapport tager udgangspunkt i de nationale mål for folkeskolen og kommunens egne mål i skolestrategien Skole for alle. Kvalitetsrapporten er Kommunalbestyrelsens redskab til at skabe overblik og vurdere, hvordan indsatser og ressourcer skal prioriteres fremadrettet. Rapporten skal samtidig danne afsæt for dialog blandt de mange forskellige interessenter på skoleområdet i Albertslund Kommune. Kontakt skoleroguddannelse@albertslund.dk 54
Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring
TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereBilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mere9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.
9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereIndhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereBILAG Afrapportering 2015/2016
BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereBilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder
Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...
Læs mereVirksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk
Læs mereSkolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSocioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver
Socioøkonomisk for karaktererne for rnes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereRoskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret
1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske
Læs mereKvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,
1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15
KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen
Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune
KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17
Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport 2016
Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9
Læs mereKvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole
Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereKvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2013/14
KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2013/14 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2013/14 Forord... 4 Indledning... 5 Hovedkonklusioner... 5 Lovgrundlag og mål for folkeskolen...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mere