Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune"

Transkript

1 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Langhøjskolen Hvidovre Kommune

2 INDLEDNING... 3 SKOLEN... 5 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 7 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER FOLKESKOLEN ELEVERNES TRIVSEL ELEVERNES FRAVÆR STATUS PÅ SKOLERNES MÅL EN DEL AF DE POLITISKE PEJLEMÆRKER SKOLENS SAMLEDE VURDERING AF RESULTATERNE FREMSTILLET I KVALITETSRPPORTEN Side 2 af 36

3 INDLEDNING Kvalitetsrapporten for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 for Langhøjskolen skal give læseren en samlet oversigt over en række områder, så som elevernes karakterer, trivsel og videreuddannelse, der alle har betydning for vurderingen af skolens kvalitet. Kvalitetsrapporten har to overordnede formål: At give skolens interessenter, så som forældre og skolebestyrelse, en samlet oversigt over skolens kvalitet, som den beskrives gennem kvantitative data, analyser og skolernes egne vurderinger At danne baggrund for Kommunalbestyrelsen og Børne- og Ungeudvalgets vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau, samt at fungere som et strategisk styringsværkstøj for den fremtidige planlægning af skolevæsnets og den enkelte skoles udvikling. Denne rapport er en lokal kvalitetsrapport for Langhøjskolen. Den samlede kvalitetsafrapportering består af flere forskellige rapporter: En hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale test (fortrolig) Skolernes lokale kvalitetsrapport Skolernes lokale rapporter med resultater i de nationale test (fortrolig) De nationale mål for skoleområdet I forbindelse med at folkeskolereformen trådte i kraft august 2014 blev der af regeringen fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er centrale for den opfølgning, der sker politisk, i forvaltningen og på skolerne i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau. De er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens og skolernes arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen. Nationale mål for folkeskolen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Side 3 af 36

4 De nationale måltal For at gøre de nationale mål mulige at forfølge er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal er: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. Hvidovre Kommunes mål Kvalitetsløftet I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Kvalitetsløftets tre overordnede mål er: 1. Inklusionsgraden er over 96 % i Forældretilfredshed er høj/meget høj i Alle Hvidovres skoler har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og et karaktergennemsnit i engelsk på 7,2 De nationale mål og måltal samt målene for kvalitetsløftet af skolerne i Hvidovre Kommune er retningsgivende for, hvordan skolernes kvalitet vurderes. Der vil derfor løbende blive refereret til de forskellige mål undervejs i rapporten. Side 4 af 36

5 SKOLEN Præsentation af skolen Skolens ledelse i begyndelsen af skoleåret 2017/2018 af: Skoleleder: Dorthe Gundmann Viceskoleleder: Bente Andersen Faglig leder: Lotte Østergaard Faglig leder: Peter Büchner Hede Skolens fysiske opbygning: 2015/ /2017 Antal spor 3 spor med enkelte årgange på 4 spor 3 4 spor (én årgang med 2 spor) Afdelinger i SFO 3 3 Antal lokaler, hvor SFO og skole har lokalefællesskab Antal lokaler på lokaliteter uden for skolen 4 4 Nøgletal for skoleåret 2015/2016 og 2016/ / /2017 Samlet elevtal Antal elever i almenklasser Antal elever i specialklasser 0 0 Antal elever i SFO Skolens beskrivelse af skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 I efteråret 2015 fik Langhøjskolen udskiftet 3 ud af 4 medarbejdere i skoleledelsen. Dette har betydet, at en ny udviklingsproces blev sat i gang, og at der skulle opbygges tillid mellem medarbejdere, skolebestyrelse og skoleledelse. En del af forandringsprocessen blev foranlediget af et økonomisk underskud, som især blev akkumuleret i skoleåret , hvor et stort antal lærere blev lovet diplomuddannelser, og hvor en beslutning om at arbejde med 4 skemaperioder og 50 minutters lektioner resulterede i udbetaling af kr. i overarbejde. Dette underskud satte gang i en spareplan fra januar 2016, hvor skolen skulle skære 8 stillinger. Side 5 af 36

6 Skolens økonomi har naturligvis haft betydning for den udvikling, som skolen har været igennem. Der har været skåret ind til benet på driftsbudgettet, lærerne har i en periode følt sig utrygge i deres ansættelse, og skolens mulighed for at give lærerne kompetenceudvikling har været begrænset. Alligevel har skolen formået at rykke sig. Der er blevet arbejdet med at skabe større gennemsigtighed, en tydeligere struktur i hele organisationen og et overblik over skolens brug af ressourcer. Skolen har arbejdet med at udvikle undervisningen inden for rammerne af skolereformen og har arbejdet med at skabe en tydelig retning for både faglighed og pædagogik med fokus på især bevægelse i undervisningen og science samt beslutninger ud fra data og fra forskningen om, hvad der virker. Skolen har benyttet sig af 16.b og har sammen med skolebestyrelsen skabt en skole med stabilitet og stadig større samarbejde mellem skole og hjem. Langhøjskolen skolen som fælles projekt har været mottoet for de sidste 2 år, og det arbejdes der på hver dag. Udviklingen af samarbejdet mellem pædagoger og lærere Det har været en stor omstillingsproces for pædagogerne at gå fra at være selvstændige fritidshjem til fælles fritidshjem og ikke mindst til SFO. Der arbejdes til stadighed med at skabe forståelsen af, at skole og SFO er dele af samme organisation og med en større sammenhængskraft både internt på SFO-delen og organisationen som helhed. Der arbejdes med de samme fokuspunkter for skole og SFO-del, og SFO-delens kompetenceudvikling til idræts-sfo rækker ind i skolen, hvor pædagogerne via idræts-sfoen kan byde struktureret ind i undervisningen. I skoleåret indførte skolen 4 årlige aftenmøder, hvor alt det pædagogiske personale kan arbejde i fællesskab med temaer, der har betydning for hele organisationen. Senest har skolen i lagt teammøder med deltagelse af både pædagoger og lærere i skemaet. Skolen oplever dog, at administrationsgrundlaget spænder ben for det samarbejde mellem skoleog SFO-del, som vil kunne give eleverne den bedst mulige hverdag. Side 6 af 36

7 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU Nedenstående kapitel omhandler elevernes faglige kompetencer. Det nationale mål, der knytter sig til dette kapitel er, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Dette mål knytter særligt an til Kvalitetsløftets mål om, at Alle Hvidovres skoler har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og et karaktergennemsnit i engelsk på 7,2. I det følgende fremlægges skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleårene 2016/2017 og 2015/2016 og de tre foregående år. Karaktererne vil efterfølgende blive sammenlignet med karaktererne på landsplan, hvor tallene er blevet renset for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det vil sige, at karaktererne bliver sammenlignet med karaktererne fra elever på landsplan, der har samme baggrundsforhold som eleverne i Hvidovre Kommune. Resultaterne, der fremstilles i nedenstående, giver ikke et fyldestgørende billede af, hvad eleverne har lært og hvilke kompetencer de har. Kapitlet giver imidlertid et billede af skolens udvikling omkring elevernes faglighed og om skolen går mod en positiv udvikling inden for de forskellige fagområder. Karakterer ved bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse De følgende grafer viser skolens gennemsnitskarakterer ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleårene 2016/2017 og 2015/2016 og de tre foregående år. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til at sammenligne skolens karaktergennemsnit fremgår også karaktergennemsnit for alle Hvidovre kommunens skoler og gennemsnittet på landsplan. Karaktererne inkluderer kun karakterer fra elever i normalklasser, og dermed ikke karakterer fra elever i specialklasser. Side 7 af 36

8 GRAF 1: KARAKTERGENNEMSNIT FOR DE BUNDNE PRØVEFAG VED 9. KLASSES AFGANGSPRØVER 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 7,5 7 7,1 7,2 6,7 6,7 6,8 6,6 7 6,8 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3 2012/ / / / /2017 Landsgns. Kommunegns. Langhøjskolen Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 1 viser, at Langhøjskolens karaktergennemsnit for de bundne prøvefag i 2015/2016 ligger på 7,2 og i 2016/2017 er steget til 7,5. Langhøjskolens karaktergennemsnit ligger i begge år højere end gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og højere end landsgennemsnittet. GRAF 2: KARAKTERGENNEMSNIT I DANSK 9. KLASSES AFGANGSPRØVER 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 7,4 7,4 7 7,1 7 6,7 6,7 6,8 6,8 6,7 6,3 6,3 6,3 6,2 6,4 2012/ / / / /2017 Landsgns. Kommunegns. Langhøjskolen Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note: karakteren er sammensat af fire karakterer: læsning, mundtlig, retskrivning og skriftlig Kilde: uddannelsesstatistik.dk Side 8 af 36

9 Graf 2 viser, at Langhøjskolens karaktergennemsnit for afgangsprøverne i dansk i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 ligger på 7,4. Langhøjskolens karaktergennemsnit i dansk ligger i de to skoleår højere end gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og højere end landsgennemsnittet. GRAF 3: KARAKTERGENNEMSNIT I MATEMATIK 9. KLASSES AFGANGSPRØVER 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 7,1 7,2 6,9 6,9 6,8 6,6 6,7 6,5 6,3 6,4 6,3 6 5,8 5, / / / / /2017 Landsgns. Kommunegns. Langhøjskolen Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note: karakteren er sammensat af to karakterer: matematik med og uden hjælpemidler Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 3 viser, at Langhøjskolens karaktergennemsnit for afgangsprøverne i matematik i skoleåret 2015/2016 ligger på 6,9 og i 2016/2017 er steget til 7,2. Langhøjskolens karaktergennemsnit i matematik ligger i de to skoleår højere end gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler. Side 9 af 36

10 GRAF 4: KARAKTERGENNEMSNIT I MUNDTLIG ENGELSK 9. KLASSES AFGANGSPRØVER 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 8,2 7,9 7,9 8 8,1 7,7 7,7 7,8 7,8 7,9 7,5 7,6 7,5 7,2 7,1 2012/ / / / /2017 Landsgns. Kommunegns. Langhøjskolen Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 4 viser, at Langhøjskolens karaktergennemsnit for afgangsprøven i engelsk i skoleåret 2015/2016 ligger på 8 og i 2016/2017 er steget til 8,1. Langhøjskolens karaktergennemsnit i engelsk ligger i de to skoleår højere end gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og højere end landsgennemsnittet. Side 10 af 36

11 GRAF 5: KARAKTERGENNEMSNIT I FYSIK/KEMI 9. KLASSES AFGANGSPRØVER 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 7,6 7,4 7,3 6,3 7 6,7 6,8 6,5 6,3 6 6,1 5,8 5,3 5,4 4,9 2012/ / / / /2017 Landsgns. Kommunegns. Langhøjskolen Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note: Fysik/kemi eksamen blev i skoleåret 2016/2017 erstattet med en obligatorisk fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Prøveresultaterne fra 2016/2017 er således ikke for fysik/kemi, men for fællesprøven fysik/kemi, biologi og geografi. Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 5 viser, at Langhøjskolens karaktergennemsnit for afgangsprøven i fysik/kemi i skoleåret 2015/2016 ligger på 6,1 og i 2016/2017 på 7,6. Stigningen i karaktergennemsnittet kan til dels forklares med at prøven i fysik/kemi i skoleåret 16/17 blev udskiftet med en fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Årene 15/16 og 16/17 er derfor heller ikke sammenlignelige. Langhøjskolens karaktergennemsnit ligger i 15/16 lavere end både gennemsnittet på landsplan og i kommunen. Langhøjskolens karaktergennemsnit i fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi i skoleåret 16/17 højere end gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og højere end landsgennemsnittet. Skolens karaktergennemsnit når der er taget højde for elevernes baggrund I det følgende afsnit præsenteres karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag sammenlignet med karaktererne fra elever på landsplan, der har samme baggrundsforhold som eleverne i Hvidovre Kommune. Elevernes baggrund, så som køn, herkomst, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau har ofte betydning for hvordan eleverne klarer sig i skolen. Det er faktorer som skolen ikke har indflydelse på. Ved at korrigere for disse socioøkonomiske faktorer, kan vi give et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan, der har samme baggrund. Side 11 af 36

12 Bag om den socioøkonomiske reference En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Herkomst Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype og antal børn i familien Placering i søskendeflokken Specialundervisning I analysen ses på sammenhængen mellem de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på, og på prøveresultaterne. Det er kun de faktorer, der statistisk viser sig at hænge sammen med prøveresultaterne, som indgår i de endelige beregninger. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference. Dette er et statistisk udtryk for, hvordan elever med lignende baggrundsforhold har klaret prøverne på landsplan. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Den socioøkonomiske reference, som anvendes til at korrigere karaktererne, beregnes ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på baggrund af elever, der bor i skolens distrikt. Side 12 af 36

13 TABEL 1: SOCIOØKONOMISK KORREKTION AF DE BUNDNE PRØVER Skoleår Skoleår Skoleår 2016/ / / /2017 (3-årig) Fag Fagdisciplin Forskel ml. karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Forskel ml. karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Forskel ml. karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Dansk Læsning -0,6 Mundtlig 0,8 Retskrivning Skriftlig 1,4 Engelsk Mundtlig Fysik/kemi Praktisk/mundtlig -0,8 Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi Matematik Praktisk/mundtlig Matematik med hjælpemidler Matematik uden hjælpemidler -0,5 Tallene i tabellen viser karakterforskelle. Det betyder, at hvis der f.eks. står 0,6 ud for et fag, så har denne årgang fået 0,6 mere i karakter end andre elever i landet, der har den samme baggrund. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikant. Hvis forskellen på skolens resultat og den socioøkonomiske reference er signifikant, betyder det, at forskellen med rimelig stor statistisk sikkerhed er reel og ikke kun et udtryk for en tilfældig variation. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikante. Tabel 1 viser, at der i skoleåret 2015/2016 var en forskel på -0,8 karakterpoint i mundtlig dansk. Årgangen har således fået 0,8 karakterpoint mere i skriftlig dansk end andre elever i landet, der har den samme baggrund. I fysik/kemi har årgangen fået 0,8 karakterpoint lavere end andre elever i landet, der har den samme baggrund. I skoleåret 2016/2017 får årgangen 1,4 karakterpoint mere andre elever i landet, der har den samme baggrund. Set over en treårig periode ligger skolen 0,6 karakterpoint under den socioøkonomiske reference i dansk læsning og 0,5 karakterpoint lavere i matematik med hjælpemidler. Side 13 af 36

14 Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Skolen har været i en særdeles positiv udvikling de seneste 2 år. Set over en periode på 5-6 år vil der fra år til år være forskel på, hvordan en årgang klarer sig ved afgangsprøverne, og det er utopi at tro, at skolens karakterer kan fortsætte med at blive højere for hvert år. Skolen har i det daglige fokus på elevernes progression. Det er dette, der har betydning for at leve op til reformens mål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Skolen kan dog kun være tilfreds med, at elevernes afgangskarakterer de sidste 2 år i alle fag ligger over både landsgennemsnit og kommunegennemsnit, selv om dette ikke er et mål i sig selv. Generelt er der opmærksomhed på, at pigerne klarer sig signifikant bedre end drengene, hvilket har medført skolens nye fokuspunkt for de næste skoleår: Også en skole for drenge. Uden at have fundet de vises sten for dette fokuspunkt, forsøger skolen sig frem for at understøtte drengenes udvikling. Udviklingen i dansk Set ud fra karaktererne ved afgangsprøverne har skolen opnået en signifikant fremgang de seneste 2 år. Både drenge og piger klarer sig bedre de sidste 2 år, men der er dog en lille bekymring for den store forskel mellem drengenes og pigernes resultater. Udviklingen i matematik Set ud fra karaktererne ved afgangsprøverne har skolen opnået en signifikant fremgang de seneste 2 år. Der er dog en lille bekymring for den store forskel mellem drengenes og pigernes resultater. I matematik har pigerne overhalet drengene i skoleåret Udviklingen i engelsk Set ud fra karaktererne ved afgangsprøverne har skolen fået en lille fremgang de seneste 2 år. Både drenge og piger klarer sig bedre de sidste 2 år, men der er dog en lille bekymring for den store forskel mellem drengenes og pigernes resultater. Udviklingen i fysik/kemi Set ud fra karaktererne ved afgangsprøverne har skolen fået en signifikant fremgang de seneste 2 år. Den nye fællesfaglige prøve ser ud til at have været en god satsning i forhold til resultaterne for eleverne på Langhøjskolen, men det skal dog tilføjes, at resultatet stadig er bedre end både landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet. Det er for tidligt at sige, om det gode resultat skyldes skolens scienceprofil. Der er dog bekymring for den meget store forskel i drengenes og pigernes resultat. Side 14 af 36

15 Skolens resultater i de nationale test I det følgende afsnit gives der en oversigt over gennemførelsen af de nationale test. Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Testresultaterne vises derfor ikke i denne rapport, men i en selvstændig, der kun er tilgængelig for ovennævnte grupper. Obligatoriske test i skoleåret 2015/16 og 2016/17 TABEL 2: OVERSIGT OVER I HVILKE FAG OG PÅ HVILKE KLASSETRIN DER GENNEMFØRES OBLIGATORISKE NATIONALE TEST Obligatoriske nationale test fra skoleåret 2017/18 I skoleåret 2017/18 kommer der to ekstra obligatoriske test. En ekstra i engelsk i 4. klasse, således at engelsk test afholdes på 4. og 7. klassetrin. Samt en matematiktest mere, således at eleverne testes i matematik i 3., 6. og 8. klasse. Herefter kommer de obligatoriske test til at fordele sig således: Side 15 af 36

16 Ny tilføjet test Profilområder i de nationale test Det er ikke alle dele af fagene, som indgår i testene, men nogle udvalgte områder, som kan testes på en computer. Hver national test tester tre faglige områder inden for faget. Disse områder kaldes profilområder. Testene kan på en systematisk måde dokumentere elevernes faglige niveau. I faget dansk/læsning og matematik indgår profilområderne, som det ses i nedenstående tabel. Profilområderne 1, 2 og 3 samles i én samlet score, der kaldes måltal. Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Måltal Dansk/ læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse (x) Matematik Tal og algebra (#) Geometri Statistik og sandsynlighed (x) Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Det interessante i nationale test er at følge en klasse over tid. Vores resultater er på ingen måde overraskende, når man kender klasserne og kender til de udfordringer, der er på de enkelte årgange. Det er helt tydeligt, at de årgange, hvor vi oplever dårlig trivsel og et forældresamarbejde, der er svært, er resultaterne dårligere end på de årgange, som trives og med et godt samarbejde. Side 16 af 36

17 Vi vil kigge på en sammenhæng mellem klassernes trivselsundersøgelse og resultaterne af nationale test ligeledes på forældreopbakningen til møder, samtaler mm. Læseundervisningen og indsatsen på skolen har været ens de sidste 4 år, så derfor skal vi måske kigge på en justering en mere tilpasset indsats, men vi vil også tage højde for de kommunale testresultater, som nogle gange giver et andet billede end de nationale test. Se den fortrolige rapport om nationale test for skolens yderligere bemærkninger. Side 17 af 36

18 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER FOLKESKOLEN Det følgende kapitel handler om, hvilke uddannelser eleverne fortsætter i efter folkeskolen. I kapitlet beskriver elevernes faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Kapitlet beskriver også, hvor eleverne befinder sig 3 og 15 måneder efter de har færdiggjort 9. klasse. Mange elever fortsætter i 10. klasse og/eller på efterskole efter 9. klasse, og derfor kan andelen af de, der er i ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse fremstå meget lille. De nationale mål, der knytter sig til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse er 1 : 90 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. 10 pct. skal være godt på vej til at få en uddannelse senere eller have fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Elevernes forudsætninger for at søge en på en erhvervsuddannelse For elever, som afsluttede folkeskolen frem til juni 2017 var de faglige krav, at eleven skulle have minimum 2,0 i dansk og matematik for at søge ind på en erhvervsuddannelse 2. For at søge ind på de gymnasiale uddannelser er de faglige krav højere. For at blive optaget på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse (stx, hhx og htx) skal en elev ligeledes være erklæret uddannelsesparat. En vurdering af en elevs parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse starter i 8. klasse. Vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og lærere på klassetrinnet foretager vurderingen i et samarbejde. Vurderingen undersøger elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne gennemføre den ungdomsuddannelse, som eleven har ønske om at begynde på efter 9. eller 10. klasse. De krav, elever skal opfylde for at blive optaget på ungdomsuddannelserne (erhvervsuddannelser, gymnasiale og HF) er under forandring efter reformer af de tre uddannelsesformer. Fra 2019 gælder forskellige krav. For at blive optaget på en gymnasial uddannelse skal man blandt andet have mindst 5 i gennemsnit af samtlige standpunktskarakterer. Af den nedenstående graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 i både dansk og matematik, som svarer til de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. 1 Udmeldt juni Kravet indebærer 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve. I dansk beregnes gennemsnittet af dine mundtlige og skriftlige karakterer. I matematik beregnes gennemsnittet af dine skriftlige karakterer. Side 18 af 36

19 GRAF 6: ANDEL AF SKOLENS ELEVER MED MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK 100,0% 98,0% 96,0% 94,0% 92,0% 90,0% 88,0% 86,0% 84,0% 82,0% 80,0% 93,0% 92,8% 92,8% 92,9% 90,7% 91,1% 91,4% 91,4% 90,3% 90,2% 90,7% 90,1% 89,2% 86,0% 86,2% 2012/ / / / /2017 Langhøjskolen Kommunegns. Landsgns. Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 6 viser, at Langhøjskolens andel af elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik i skoleåret 2015/2016 ligger på 86,2 % og i 2016/2017 er steget til 92,9 %. Til sammenligning ligger skolen i skoleåret 2015/2016 lavere end både kommunegennemsnittet og landsgennemsnittet, mens Langhøjskolen i skoleåret 2016/2017 ligger højere end den gennemsnitlige andel på kommunes folkeskoler og end landsgennemsnittet. Elever i uddannelse efter folkeskolen Andelen af elever fra Langhøjskolen, der er startet på en ungdomsuddannelse, og er i gang henholdsvis 3 og 15 måneder efter 9. klasse er vist i graferne nedenfor. Side 19 af 36

20 GRAF 7: ANDEL AF ELEVER, DER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE 3 MÅENDER EFTER AFSLUTTET 9. KLASSE 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 54,5% 47,5% 52,3% 45,4% 47,2% 46,8% 45,4% 41,8% 42,3% 42,4% 42,6% 45,6% 38,8% 40,7% 29,1% Landsgns. Hvidovregns. Langhøjskolen Afgræsning: alle elever Note: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 7 viser andelen af Langhøjskolens elever der er gået i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter de gik ud af 9. klasse. For årgangen, der gik ud i 2015 er det 40, % mens det for årgangen, der gik ud i 2016 er 52,3 %. Side 20 af 36

21 GRAF 8: ANDEL AF ELEVER, DER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE 15 MÅENDER EFTER AFSLUTTET 9. KLASSE 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 89,3% 87,8% 90,9% 87,5% 87,3% 85,4% 93,0% 87,4% 88,2% 92,6% 87,4% 86,4% 88,6% 84,4% 84,4% 30,0% Landsgns. Hvidovregns. Langhøjskolen Afgræsninger: alle elever Note: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 8 viser andelen af Langhøjskolens elever der er gået i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de gik ud af 9. klasse. For årgangen, der gik ud i 2015 er det 92,6 %. Andelen er højere end den gennemsnitlige andel i kommunen og på landsplan. Graf 8 viser, hvor stor en andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse godt et år efter, de har forladt 9. klasse. Andelen omfatter også elever, der har gennemført 10. klasse. Graf 8 giver et billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der starter på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Billedet af, hvor mange der er i gang 15 måneder efter 9 klasse, viser hvor mange, der er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Det siger ikke noget om, hvor mange der gennemfører uddannelsen. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse. Set over en periode på 5-6 år kan man se, hvor meget det veksler, hvorvidt en årgang er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Umiddelbart er der ikke nogen signifikant sammenhæng mellem resultatet af afgangskaraktererne og andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 3 måneder, men der er dog en tendens til, at eleverne fra Langhøjskolen Side 21 af 36

22 i højere grad er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Disse resultater ligger over både kommune- og landsgennemsnit. Dette kan skyldes skolens arbejde med at hjælpe elever på vej, der på 8. årgang vurderes til at være ikke-uddannelsesparate gennem indsatsen Klart På Vej, hvor disse elever får særlig støtte til at komme godt igennem afgangsprøverne. Forældrene på Langhøjskolen er generelt ambitiøse på deres børns vegne og ser gerne, at deres børn klarer sig godt til afgangsprøverne. Side 22 af 36

23 Landsgns Kommunegns. ELEVERNES TRIVSEL I dette kapitel sættes der fokus på elevtrivslen. Elevernes trivsel er vigtig da den har stor betydning for elevernes læring, engagement og motivation for at gå i skole. Det nationale måltal, der knytter sig til dette kapitel er, at elevernes trivsel skal øges. Til at følge elevernes trivsel blev der i foråret 2015 for første gang gennemført en national trivselsmåling. Undersøgelsen indeholder 20 spørgsmål til klasse og 40 spørgsmål til klasse. Eleverne på klassetrin For de ældste elever er spørgsmålene blevet samlet i fire overordnede temaer kaldet indikatorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Ud over de fire indikatorer var der også en række spørgsmål om fx skolens fysiske tilstande. Disse spørgsmål blev samlet under øvrige spørgsmål. Svarkategorierne for indikatorerne er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Dvs. at hvis der i svarkategorien 4,1-5 for social trivsel står 58,6 %, så betyder det, at 58,6 % af eleverne gennemsnitteligt scorer deres sociale trivsel til at være mellem 4,1 og 5, hvor fem er den bedst mulige trivsel. GRAF 10: SOCIAL TRIVSEL BLANDT ELEVER FRA KLASSE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63,40% 66,20% 30,30% 27,30% 52,20% 39,90% 5,80% 6,10% 7,30% 0,50% 0,30% 0,60% 2014/ / / til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Social trivsel 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Social trivsel 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til /2015 0,8% 6,3% 34,3% 58,6% 2014/2015 0,7% 6,5% 36,0% 56,8% 2015/2016 0,7% 5,5% 31,5% 62,3% 2015/2016 0,8% 6,4% 34,0% 58,7% 2016/2017 0,6% 5,5% 31,8% 62,1% 2016/2017 0,9% 6,8% 35,7% 56,6% Side 23 af 36

24 Landsgns Kommunegns. Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 10 viser, at 52,2 % eleverne på klassetrin i skoleåret 16/17 på Langhøjskolen har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende deres sociale trivsel. I forhold til de to foregående skoleår er denne andel blevet mindre. Skolens andel af elever, der placerer sig i kategorien med bedst mulig trivsel er lavere end andelen i kommunen (4,4 procentpoint), og lavere end på landsplan (9,9 procentpoint). GRAF 11: FAGLIG TRIVSEL BLANDT ELEVER FRA KLASSE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36,10% 31,10% 33,10% 52,90% 59,00% 59,20% 10,50% 0,50% 8,90% 1,00% 6,70% 0,90% 2014/ / /2017 Faglig trivsel 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til /2015 0,8% 10,3% 58,8% 30,1% 2014/2015 0,8% 11,1% 57,9% 30,2% 2015/2016 0,8% 10,0% 56,8% 32,4% 2015/2016 0,8% 10,7% 57,8% 30,8% 2016/2017 0,8% 10,3% 57,6% 31,3% 2016/2017 1,1% 11,5% 58,3% 29,1% Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Graf 11 viser, at 33,1 % eleverne på klassetrin i skoleåret 16/17 på Langhøjskolen har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende deres faglige trivsel. I forhold til det foregående år, er der tale om en fremgang, mens der i forhold til skoleåret 14/15 er tale om en tilbagegang. Skolens andel af elever, der placerer sig i kategorien med bedst mulig trivsel er højere end andelen i kommunen (4 procentpoint), og højere end på landsplan (1,8 procentpoint). Side 24 af 36

25 Landsgns Kommunegns. GRAF 12: STØTTE OG INSPIRATION I UNDERVISNINGEN BLANDT ELEVER FRA KLASSE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,70% 11,30% 9,10% 55,50% 56,50% 54,40% 29,70% 28,10% 29,40% 5,00% 4,10% 7,10% 2014/ / / til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Støtte og inspiration 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til /2015 5,1% 30,3% 54,8% 9,8% 2014/2015 4,8% 30,1% 54,8% 10,2% 2015/2016 5,2% 29,7% 54,0% 11,1% 2015/2016 6,0% 29,5% 52,9% 11,6% 2016/2017 5,3% 30,4% 54,0% 10,4% 2016/2017 6,2% 31,8% 52,5% 9,4% Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 12 viser, at 9,1 % eleverne på klassetrin i skoleåret 16/17 på Langhøjskolen har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende støtte og inspiration. I forhold til de to foregående skoleår har andelen ikke rykket sig betydeligt. Skolens andel af elever, der placerer sig i kategorien med bedst mulig trivsel er stort set den sammen som andelen i kommunen og som på landsplan. Side 25 af 36

26 Landsgns Kommunegns. GRAF 13: RO OG ORDEN BLANDT ELEVER FRA KLASSE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 28,80% 29,10% 32,40% 56,50% 58,60% 56,90% 14,00% 11,60% 9,70% 0,80% 0,70% 0,90% 2014/ / / til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til /2015 1,3% 15,6% 58,6% 24,6% 2014/2015 1,3% 16,7% 59,5% 22,5% 2015/2016 1,2% 13,6% 55,9% 29,3% 2015/2016 1,4% 16,2% 55,8% 26,6% 2016/2017 1,1% 13,4% 56,6% 28,9% 2016/2017 1,4% 14,1% 57,2% 27,3% Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 13 viser, at 32,4 % eleverne på klassetrin i skoleåret 16/17 på Langhøjskolen har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende ro og orden. I forhold til de to foregående skoleår er der tale om en stigning. Skolens andel af elever, der placerer sig i kategorien med bedst mulig trivsel er højere end andelen i kommunen (5,1 procentpoint), og højere end på landsplan (3,5 procentpoint). Side 26 af 36

27 Landsgns Kommunegns. GRAF 14: ØRIGE SPØRGSMÅL 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12,40% 8,90% 6,50% 76,80% 78,20% 78,30% 10,80% 13,00% 14,70% 0,60% 2014/ / / til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Øvrige spørgsmål 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Øvrige spørgsmål 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til /2015 0,2% 9,7% 74,9% 15,2% 2014/2015 0,1% 10,7% 74,6% 14,6% 2015/2016 0,2% 10,6% 74,0% 15,2% 2015/2016 0,3% 12,4% 73,8% 13,5% 2016/2017 0,2% 10,4% 74,2% 15,2% 2016/2017 0,3% 12,4% 74,1% 13,2% Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 14 viser, at 6,5 % eleverne på klassetrin i skoleåret 16/17 på Langhøjskolen har svaret meget positivt på de øvrige spørgsmål. I forhold til de to foregående skoleår er denne andel blevet mindre. Skolens andel af elever, der placerer sig i kategorien med bedst mulig trivsel er lavere end andelen i kommunen (6,7 procentpoint), og lavere end på landsplan (8,7 procentpoint). Eleverne på klassetrin For de yngste elever er der ikke udviklet indikatorer, og det er derfor ikke på samme måde muligt at give et enkelt overblik over de yngste elevers trivsel. Til at give en indikation af de yngste elevers trivsel bruges spørgsmålet Er du glad for din skole?, da det vurderes som en god indikator for elevernes overordnede trivsel. Side 27 af 36

28 Landsgns Kommunegns. GRAF 15: ER DU GLAD FOR DIN SKOLE? KLASSE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66,20% 69,60% 71,60% 30,90% 28,40% 24,80% 2,90% 1,90% 3,60% 2014/ / /2017 Nej Ja, lidt Ja, meget Er du glad for din skole? Nej Ja, lidt Ja, meget Er du glad for din skole? Nej Ja, lidt Ja, meget 2014/2015 2,7% 26,1% 71,2% 2014/2015 3,0% 28,4% 68,6% 2015/2016 2,5% 25,5% 72,1% 2015/2016 2,0% 28,0% 70,0% 2016/2017 2,3% 24,0% 73,8% 2016/2017 2,5% 26,1% 71,4% Afgræsning: alle elever Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 15 viser, at 71,6 % eleverne på klassetrin i 2016/2017 på Langhøjskolen har svaret, at de er meget glade for deres skole. I forhold til de to foregående år er der tale om en stigning. Andelen af elever, der svarer ja meget er stort set den samme som gennemsnittet i kommunen, men en lille smule lavere end på landsplan. Skolerne vurdering af elevernes trivsel Eleverne på Langhøjskolen trives godt. Der spores en lille fremgang på de forskellige indikatorer fra år til år. Det kunne være god og nyttig data at kigge på, hvordan drenge og piger trives i forhold til skolens kommende arbejde med at styrke drengenes skolegang hænger oplevelsen af trivsel direkte sammen med karakterer og resultatet af nationale test? Og vil et bedre fagligt resultat give bedre trivsel? Eller vil bedre trivsel give et bedre fagligt resultat? Side 28 af 36

29 Elevernes sociale trivsel Elevernes trives godt på Langhøjskolen. Der er dog færre elever i skoleåret , der har svaret meget positivt omkring den sociale trivsel. Skolen ligger her under lands- og kommunegennemsnit. Til gengæld har skolen færre børn, der mistrives. Her ser udviklingen positiv ud de sidste 3 år. Elevernes faglige trivsel Her spores fremgang, og skolen ligger lige over både kommune- og landsgennemsnit. Det er for tidligt at sige, om skolens brug af 16.b har haft betydning for denne fremgang, og det bliver spændende at se, om skolens deltagelse i UVM s rammeforsøg får betydning for oplevelsen af den faglige trivsel. Elevernes oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen Her ligger skolen meget stabilt og på linje med kommune- og landsgennemsnit. Elevernes oplevelse af ro og orden Langhøjskolen har arbejdet meget med fælles forventninger og retningslinjer for eleverne. Det er muligvis dette stykke arbejde, der har båret frugt i forhold til, at eleverne gradvist oplever større grad af ro og orden og også ligger højere end både kommune- og landsgennemsnit. Side 29 af 36

30 ELEVERNES FRAVÆR Nedenstående kapitel omhandler elevernes fravær. Elevfraværet på kommunens folkeskoler har de sidste år haft et stort fokus og der har bl.a. været arbejdet med at bringe elevfraværet ned med en af indsatserne under Kvalitetsløftet Godt du kom. Elevfravær. Det høje elevfravær har hovedsageligt været registreret i udskolingsklasserne ( klasse). Derfor har der været særligt fokus på denne elevgruppe. Der er bl.a. blevet sat ind ved at ændre praksis for registreringen af fraværet, således at eleverne i udskolingen bliver registeret hver time i modsætning til én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. I nedenstående er elevfraværet er opgjort i udviklingen af det samlede elevfravær over en 5-årig periode sammenlignet med det gennemsnittelige fravær på kommune- og landsplan (Jf. Graf 15). Derefter er skolens fravær opgjort på typen af fravær. Skolerne registrerer tre typer af fravær: sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. GRAF 15: OVERSIGT OVER SAMLET ELEVFRAVÆR OVER 5 ÅR 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 6,9% 6,7% 5,7% 5,9% 5,6% 5,3% 5,3% 5,5% 6,0% 5,5% 5,9% 5,6% 5,2% 4,8% 4,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 2012/ / / / /2017 Langhøjskolen Landsgns. Kommunegns Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 15 viser, at Langhøjskolen i skoleåret 2015/2016 har et gennemsnitligt elevfravær på 5,2 %. I 2016/2017 ligger dette på 4,8 %. Langhøjskolens elevfravær ligger i begge år lavere end det gennemsnitlige fravær i kommunen og på landsplan. Side 30 af 36

31 GRAF 16: OVERSIGT OVER ELEVFRAVÆR OVER 5 ÅR LOVLIGT FRAVÆR 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 2,0% 1,8% 1,5% 1,5% 1,5% 1,4% 1,3% 2,0% 1,9% 1,7% 1,7% 1,6% 1,5% 0,5% 0,0% 2012/ / / / /2017 Langhøjskolen Landsgns Kommunegns Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk GRAF 17: OVERSIGT OVER ELEVFRAVÆR OVER 5 ÅR ULOVLIGT FRAVÆR 1,6% 1,5% 1,4% 1,4% 1,4% 1,2% 1,5% 1,2% 1,4% 1,2% 1,0% 1,2% 1,0% 1,0% 0,8% 1,0% 0,9% 0,8% 0,8% 1,0% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 2012/ / / / /2017 Langhøjskolen Landsgns Kommunegns Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Side 31 af 36

32 GRAF 18: OVERSIGT OVER ELEVFRAVÆR OVER 5 ÅR SYGEFRAVÆR 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 3,7% 3,5% 3,4% 3,0% 3,0% 3,1% 2,7% 2,6% 2,6% 2,4% 2,2% 1,8% 3,0% 2,7% 2,0% 1,0% 0,5% 0,0% 2012/ / / / /2017 Langhøjskolen Landsgns Kommunegns Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Skolens vurdering af udvikling i elevfraværet Skolen har arbejdet meget med elevfraværet de sidste 2 år. Hvis man kigger på de sidste 5 år er fraværet faldet på alle parametre med undtagelse af det lovlige fravær, der har ligget forholdsvist stabilt siden skoleåret Det er skoleledelsen, der svarer på alle anmodninger om fritagelser for eleverne i en periode på over 2 dage, og der holdes møder med forældrene, hvis fraværet er på en periode på over 1 uge. Retningslinjerne fra kommunen omkring elevfravær følges, og der afholdes møder og indsendes bekymringsskrivelser, hvor fraværet er bekymrende. Alt fravær ser ud til at være kraftigt dykket i skoleåret Uden at kunne vide det præcist tilskriver skolen dette medarbejdernes registrering af fravær, der overgik til en ny platform i denne periode. Skolen har ingen grund til at tro, at elevernes fravær i dette specifikke skoleår i den grad skulle adskille sig fra de øvrige med så stor en nedgang, som graferne viser. Selv om skolen ligger under både kommune- og landsgennemsnit på både det samlede fravær og sygefraværet samt under kommunegennemsnit på lovligt fravær og ikke mindst på landsgennemsnit og under kommunegennemsnit på ulovligt fravær, så er det skolens holdning, at det lovlige fravær er for højt i forhold til de forventninger, der er til skolens resultater, og at det ulovlige fravær er alt for højt i forhold til, hvordan fravær påvirker det enkelte barns skolegang. Derfor har begge dele både medarbejdernes og skoleledelsens opmærksomhed, og der arbejdes systematisk med fraværsdata i skolens ressourcecenter. Side 32 af 36

33 Skolen er dog tilfreds med, at fraværet generelt er faldende. Side 33 af 36

34 STATUS PÅ SKOLERNES MÅL EN DEL AF DE POLITISKE PEJLEMÆRKER I dette kapitel gør skolen status på sit arbejde med de mål de har udarbejdet på baggrund af de politisk vedtagne pejlemærker. På baggrund af tre dialogmøder mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolelederne har fagudvalget udarbejdet en række politiske pejlemærker. Ud fra pejlemærkerne har skolerne formuleret deres egne lokale mål for skoleårene 2015/16 og 2016/17. Pejlemærker og mål skal være med til at øge kvaliteten i skolens virksomhed. I nedenstående præsenteres de mål som skolen har formuleret på baggrund af pejlemærkerne, samt de aktiviteter og indsatser som skolen har sat i gang for at nå deres mål. Pejlemærke: God skoleledelse Mål Aktiviteter i skoleåret 15/16 Aktiviteter i skoleåret 16/17 Målet er at udvikle en Observation (to gange over 14 Forsættelse af feedback kultur gennem ledelsens deltagelse i undervisningen. dage) af klasseledelse hos lærerne med efterfølgende feedback. observationer, dog uden forudgående aftaler (fortsætter i med observation i bestemte fag, hvor der kigges på det kommunikative i tysk, fransk, engelsk og brugen af dobbeltlærerfunktionen i matematik). Pejlemærke: faglighed i skolereformen Mål Aktiviteter i skoleåret 15/16 Aktiviteter i skoleåret 16/17 Målet er at styrke fagligheden. Brug af Vamos kort (aktivitetskort) og orienteringsstolper for at sikre bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen skrives ind i undervisningsplanerne Skemalagt studiezone og fordybelsesbånd. Møderne i fagudvalgene skemalægges af ledelsen. Side 34 af 36

35 Pejlemærke: Forældretilfredshed Mål Aktiviteter i skoleåret 15/16 Aktiviteter i skoleåret 16/17 Målet er at udvikle en ny kommunikationsstrat egi og styrke samarbejdet mellem skole og SFO. Udvikling af fælles arbejdsgrundlag for lærere og pædagoger Månedsbrev til forældre SB har kommunikation som et fast punkt på dagsordenen på skolebestyrelsesmøder Oprettelse af Facebookside med billeder og tekst Ledelsen er jævnligt til stede inden skoletid ved skolepatruljen Afholdelse af forældrekaffe fire gange om året med deltagelse af skolebestyrelsen Ledelsen deltager i alle forældremøder på årgangen. Pejlemærke: Trivselsløft Mål Aktiviteter i skoleåret 15/16 Aktiviteter i skoleåret 16/17 Målet er at udvikle forebyggende indsatser med fokus på klasseledelse, værdiregelsæt og positive interaktioner. Udarbejdelse af fælles retningslinjer for boldspil i skolegården. Udarbejdelse af enkle og tydelige forventninger til særlige emner Visualisering af forventninger Undervisning i de fælles forventninger. Side 35 af 36

36 SKOLENS SAMLEDE VURDERING AF RESULTATERNE FREMSTILLET I KVALITETSRPPORTEN Resultaterne i rapporten viser en skole, der er godt på vej. Den viser også, at vi har fat i de rigtige fokuspunkter i forhold til at øge elevernes faglige og sociale trivsel. Her tænkes på det systematiske og forebyggende arbejde med forventninger til elevernes sociale kompetencer og på arbejdet med at øge den faglige trivsel gennem arbejdet både med 16.b og med deltagelse i UVM s rammeforsøg. Ud over dette arbejdes der med elevernes sociale og faglige trivsel gennem PULS, hvilket vi vil kunne følge op på gennem nationale test og terminsprøver i dette skoleår, da PULSklasserne er på 3., 6. og 9. årgang. Skolen har de sidste 3 år arbejdet med at danne nye klasser med start i 6. klasse. Dette kommer til at skulle evalueres i forhold til elevernes resultater fagligt og deres oplevelse af trivsel. Lærere og pædagoger arbejder hver dag med at gøre den enkelte elev bedre. Dette kan tydeligt ses i resultaterne, der på stort set alle parametre kun er blevet bedre de sidste 2 skoleår. Afgangskaraktererne er blevet bedre, fraværet er faldende og ikke mindst ligger skolens resultater både over kommune- og landsgennemsnit. Ud over dette formår skolens i højere grad at hjælpe eleverne videre til en ungdomsuddannelse. Men der er forskel på elever, på klasser og på årgange og skolen kommer sandsynligvis ikke til at lave et bedre og bedre resultat på afgangskarakterer for hvert år. Data i rapporten viser dog, at de indsatser, som vi allerede har sat i gang eller som vi planlægger at sætte i gang ikke er tilfældige, men er valgt ud fra skolens udviklingspotentialer, der helt signifikant viser, at der skal skabes en skole, der også er for drenge. Effekten af de tiltag, der allerede er iværksat, og de nye der stadigvæk er på idestadiet, risikerer desværre at blive mindsket på grund af den stramme ressourcesituation for skolen. Vi er stolte af resultaterne i rapporten og ved, at vi har potentiale til endnu mere. Vi er en skole, hvor vi sammen med forældrene arbejder med skolen som fælles projekt og så er vi en skole i bevægelse (på alle måder). Side 36 af 36

Bilag 4. Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 4. Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune Bilag 4 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Engstrandskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...7 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Bilag 9. Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 9. Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune Bilag 9 Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Risbjergskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...6 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Bilag 10. Holmegårdsskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Holmegårdsskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 10. Holmegårdsskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Holmegårdsskolen. Hvidovre Kommune Bilag 10 Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...8 4. ELEVERNES VIDERE

Læs mere

Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Hvidovre Kommune INDLEDNING... 3 SKOLEN... 4 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 7 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER

Læs mere

Bilag 5. Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 5. Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune Bilag 5 Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...8 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 6. Gungehusskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Gungehusskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 6. Gungehusskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Gungehusskolen. Hvidovre Kommune Bilag 6 Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Gungehusskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...8 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Bilag 2. Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Avedøre Skole. Hvidovre Kommune

Bilag 2. Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Avedøre Skole. Hvidovre Kommune Bilag 2 Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Avedøre Skole Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...9 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Præstemoseskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Præstemoseskolen. Hvidovre Kommune

Præstemoseskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Præstemoseskolen. Hvidovre Kommune Præstemoseskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Præstemoseskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...9 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

Bilag 1. Kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Bilag 1 Kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Indholdsfortegnelse Hvidovre Kommune Center for Skole og Uddannelse 1. INDLEDNING...3 2. PRÆSENTATION AF HVIDOVRE SKOLEVÆSEN...8 3. SKOLERNES

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Bilag 3. Dansborgskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Dansborgskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 3. Dansborgskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Dansborgskolen. Hvidovre Kommune Bilag 3 Dansborgskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Dansborgskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...10 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere