KVALITETSBERETNING LOLLAND KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

Transkript

1 KVALITETSBERETNING LOLLAND KOMMUNALE SKOLEVÆSEN

2 INDHOLD FORORD V. BØRNE- OG SKOLEUDVALGSFORMAND 3 TILLID OG TRIVSEL 4 Trivselsundersøgelse elever 4 Brugertilfredshedsundersøgelse for forældre 5 Elevfravær 6 Fælleselevrådet 6 DET FAGLIGE NIVEAU 7 De allerdygtigste 7 Kommunale læsetest 8 Det faglige niveau til afgangsprøverne 10 Medarbejdernes kompetencer 13 FRA FOLKESKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 15 Andel gennemførte afgangsprøver normalundervisningen 15 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser fra 9. klassetrin 17 FAKTA OM TAL 19 Elever henvist til specialklasse/-skole 19 Det samlede regnskab for undervisnings- og fritidstilbud 20 Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen - normalundervisning 20 AFSLUTNING V. SKOLESEKTORCHEF 23 2 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

3 FORORD V. BØRNE- OG SKOLEUDVALGSFORMAND Trivsel og dannelse Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig. Ifølge citatet lyder det enkelt at være i trivsel, men samfundets mange valgmuligheder giver udfordringer og kræver svar. Børn og unge skal lære at forholde sig til dem selv, andre, samfundet og naturen. Disse udfordringer kræver dannelse. Skolen er ikke bare undervisning. Børn og unge skal lære om livsduelighed, medborgerskab og interkulturel forståelse. De skal udvikles alsidigt og dannes som mennesker, der kan forholde sig ansvarligt til omverdenen. Dannelse er altså mange ting, men i bund og grund handler det om at være et ordentligt menneske. Stærke læringsfællesskaber Vores folkeskoler har medansvar for, at alle unge bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolerne arbejder med holddeling og forskellige intensive forløb, der skal sikre, at de unge fagligt og socialt har de nødvendige kvalifikationer til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Nogle af de dygtigste elever har behov for særligt udfordrende tilbud. Skolen i Rødby har i samarbejde med Ungdomsskolen haft en international linje, hvor eleverne sammen med erhvervsvirksomheder har arbejdet med spændende og udfordrende projekter. Skolerne og Ungdomsskolen har sammen oprettet særlige valgfag, hvor elever med specielle evner og interesser kan udfordres. For mig er det vigtigt, at der er plads og udfordringer til alle elever i vores skoler. Man taler ofte om, at de unge fra Lolland er dårligt uddannede, men i sommer opnåede 41 % af vores elever fra 9. klasse karakteren 10 eller 12 i dansk og matematik Læringsmiljøer Alle vores skoler har satset på at gøre læringsmiljøerne spændende og attraktive for eleverne. Det er mig en glæde, at komme rundt på vores skoler og opleve, hvordan børnene arbejder og lærer i de nye læringscentre. Også de nye spændende udendørsarealer viser at børn og unge elsker at bevæge sig, når omgivelserne appellerer til fysisk udfoldelse. Der er virkelig aktivitet hele dagen initiativer, som både udvalg, bestyrelser og ledelser har været opmærksomme på at understøtte udviklingen af. Elevinddragelse Når eleverne medinddrages i beslutninger vedrørende dem selv, øges motivationen og vi får dygtigere og gladere elever. I Børne- og Skoleudvalget har vi stor glæde af samarbejdet med det fælles elevråd. Eleverne har der en stemme, der kan påvirke det kommunale skolevæsen. Tidlig indsats Det gode liv dannes tidligt, hvorfor samarbejde mellem dagtilbud og skole, gennem fælles retningslinjer for overgange og særlig fokus på tidlig indsats, er vigtigt. Med den nye skole- og dagtilbudsstruktur bliver samarbejdet endnu tættere. De små skoler kan lykkes, da der bliver et tættere ledelsesmæssigt følgeskab Tom Larsen Formand for Børne- og Skoleudvalget - Så, mon ikke der er grobund for gode uddannelser til unge fra Lolland? KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 3

4 TILLID OG TRIVSEL Trivselsundersøgelse elever For at styrke elevernes muligheder for at lære, har alle skolerne et særligt fokus på trivsel. I den forbindelse har skolerne lavet trivselspolitikker, der beskriver, hvad der gøres forebyggende for at eleverne trives. I den samme forbindelse beskrives handleplaner for obligatorisk anti-mobbe strategi, i tilfælde af at eleverne oplever mobning. Som en del af folkeskolereformen blev en årlig trivselsmåling blandt eleverne gjort obligatorisk og eleverne skal vurdere trivselselementer på en tilfredshedsskala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Skolernes systematiske arbejde med elevtrivsel har afstedkommet øget tilfredshed på alle 4 områder, mens der på landsplan kun er en lille positiv progression på 2 af områderne. Eksempelvis har nye læringscentre og udendørs læringsrum rykket på elevernes trivsel. Skole Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden 2014/ / / / / / / /16 Fjordskolen 4,0 4,1 3,6 3,6 3,3 3,3 3,8 3,7 Maribo Skole 4,0 4,0 3,6 3,5 3,2 3,2 3,6 3,7 Nordvestskolen 4,0 4,1 3,5 3,6 3,1 3,2 3,6 3,6 Søndre Skole 3,8 4,3 3,4 3,8 2,9 3,5 3,4 3,9 Lolland Kommune 3,9 4,1 3,5 3,6 3,1 3,3 3,6 3,7 Landsgennemsnit 4,1 4,1 3,7 3,8 3,3 3,3 3,7 3,8 Kilde: Kvalitetsrapport KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

5 Brugertilfredshedsundersøgelse for forældre Forældre til elever på 2., 5. og 8. klassetrin Hvert år afholdes den årlige brugertilfredshedsundersøgelse, hvor Lolland Kommune anvender en national spørgeguide til at spørge forældrene om deres tilfredshed med deres barns skole. Til skoleåret har Lolland Kommune hævet målet for forældretilfredshed, så der fremadrettet er et mål om, at 75 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. Tilfredsheden er i skoleåret steget til 76 % tilfredse forældre For andet år i træk ses både en stigning i antallet af besvarelser og en stigning i andelen af forældre, der er tilfredse med deres barns skole. Resultaterne fra Fjordskolen anses ikke som valide, da blot 14 % af forældrene besvarede undersøgelsen. Anerkendte analyseinstitutter anser besvarelsesprocenter på under 25 som værende ikke valide. Der fokuseres i undersøgelsen på følgende 3 kategorier: Udbytte af undervisningen Barnets trivsel Samlet tilfredshed Hvor tilfreds er du med dit barns skole? 2013/ / / / / /16 Skoler Utilfreds Utilfreds Utilfreds Tilfreds/meget Tilfreds/meget Tilfreds/meget tilfreds tilfreds tilfreds Fjordskolen 7% 0% 32% 72% 92% 32% Maribo Skole 21% 15% 5% 64% 60% 81% Nordvestskolen 22% 4% 6% 55% 75% 83% Søndre Skole 3% 13% 7% 70% 69% 78% Lolland Kommune 15% 7% 8% 64% 74% 76% Kilde: BTU undersøgelse 2014, 2015 og 2016 Kilde: BTU undersøgelse 2014, 2015 og 2016 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 5

6 Elevfravær Fraværsdage pr. elev 10 8 Dage 6 4 7,3 7,8 7, ,7 3,4 2,6 3,4 2,6 2013/ / /16 3,7 Skoleår Sygdom Ekstraord. Ulovligt Kilde: Kvalitetsrapport jf. udtræk fra KMD Elev med elevtal pr. 5/9 Elevfraværet i Lolland Kommune er fortsat højt og ligger lidt over landsgennemsnittet, der ligger på ca. 11 dage i gennemsnit. Med årsag i, at der er en sammenhæng mellem fravær i grundskolen og frafald på ungdomsuddannelserne, er det et særligt fokus skolerne har. Elevernes sygefravær er faldet fra skoleåret til skoleåret , mens der er sket en næsten tilsvarende stigning i det ulovlige fravær. Skolerne forventer, at arbejdet med trivselspolitikker vil have en positiv effekt på elevfraværet i skoleåret og fremhæver også et ændret fokus hos motivationsvejlederne med dertil hørende øget ledelsesopmærksomhed. Fælleselevrådet Fælleselevrådet har på tredje år, sammen med de lokale elevråd, haft mulighed for at have indflydelse på skolernes elevinddragelse, organisering af en varieret skoledag, elevtrivsel og meget mere. Fælleselevrådet har i dialog med både lokale ledelser og Børne- og Skoleudvalgets politikere været med til at sætte retningen for en skole med mere elevindflydelse og har arbejdet hårdt for at få sat eksplicit fokus på elevernes trivsel, da: trivsel nedsætter mobning og får flere elever i skole citat fælleselevråd Fælleselevrådet har desuden stor opmærksomhed på sammenhold mellem skolerne og deltog med en post på DGI s Forårsfestival i Holeby, hvor alle kommunens 6. klasser deltog. Formålet var at skabe sammenhold både internt i de deltagende klasser og indbyrdes mellem dem. 6 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

7 DET FAGLIGE NIVEAU De allerdygtigste Der er med rette fokus på, om vores unge bliver klar til en ungdomsuddannelse. Skolerne bliver vurderet på karaktergennemsnit og antal elever, der opnår karakteren 2 eller derover. I Lolland Kommunes skoler arbejder vi for at gøre alle elever så dygtige, som de kan blive. En lidt overset gruppe i målingerne, er gruppen af de dygtigste elever. I sommer opnåede 41 % af eleverne i 9.klasse at få karakteren 10 eller 12 i en eller flere discipliner i dansk og matematik. I engelsk mundtligt opnåede 37 % karakteren 10 eller 12. Det samlede karaktergennemsnit er ikke blandt landets bedste, men vi har en stor gruppe dygtige elever i vores skoler. Hvordan ser det ud med de allerdygtigste elever i de nationale test? I kvalitetsrapporten opgøres stigning/fald i tre kategorier for læsning: dygtige læsere, de allerdygtigste læsere og de dårlige læsere. Alle skolerne har lidt flere af de allerdygtigste læsere i 2. klasse og i 4. klasse ses ligeledes en lille stigning på tre af skolerne. I kvalitetsrapporten opgøres ligeledes stigning/fald i tre kategorier for matematik: gode resultater i matematik, de allerdygtigste i matematik og dårlige resultater i matematik. Her er den procentvise ændring i forhold til sidste år ikke signifikant. Kun på Søndre Skole ses en stor stigning af elever med gode resultater i 3. klasse. KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 7

8 Kommunale læsetest Faglig læsning skal være i fokus i hele grundskoleforløbet. Det kræver nemlig tid at udvikle sig til en målrettet og strategisk læser. Fagenes tekster bliver op gennem skoleforløbet mere omfangsrige og mere komplekse. Læsning er nøglen til at forstå og magte opgaverne i de fleste fag. Selv et fag som matematik skal forstås med ord. Kompetente læsere har langt lettere ved at forstå og lære i alle fag. Derfor har skolerne i Lolland Kommune fokus på læsning i hele skoleforløbet og et særligt fokus på den tidlige læsning. 1. klasse dansk/læsning - ordlæseprøve 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fjordskolen; 92% Maribo Skole; 80% Nordvestskolen; 79% Sikker læser Søndre Skole; 89% 75% målsætning Fjordskolen; 8% Maribo Skole; 20% Nordvestskolen; 21% Usikker læser Søndre Skole; 11% Kilde: Kvalitetsrapport Fjordskolen Maribo Skole Nordvestskolen Søndre Skole I de nationale test bliver børnenes læsefærdigheder målt på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. I Lolland Kommune supplerer vi med standardiserede læsetest i 1., 3. og 5. klasse. Med den meget tidlige læseindsats kan vi konkludere, at børnene i vores skoler ligger fint over målet for at være en sikker læser allerede i 1. klasse. Ikke nok med at børnene ligger over målet, der er også en meget fin stigning i antallet af sikre læsere på 1. klassetrin i forhold til skoleåret På 3. klassetrin ligger alle fire skoler lige omkring målet. På 5. klassetrin kan det overvejes at hæve målet. 8 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

9 3. klasse dansk / læsning - ordlæseprøve 2 100% 90% 90% målsætning 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fjordskolen; 90% Maribo Skole; 91% Nordvestskolen; 88% Sikker læser Søndre Skole; 86% Fjordskolen; 10% Maribo Skole; 9% Nordvestskolen; 12% Usikker læser Søndre Skole; 14% ilde: Kilde: Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport Fjordskolen Maribo Skole Nordvestskolen Søndre Skole 5. klasse dansk / læsning - tekstlæseprøve 6 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fjordskolen; 85% Maribo Skole; 86% Nordvestskolen; 78% Sikker læser Søndre Skole; 95% 70% målsætning Fjordskolen; 15% Maribo Skole; 14% Nordvestskolen; 22% Usikker læser Søndre Skole; 5% Kilde: Kvalitetsrapport ilde: Kvalitetsrapport Fjordskolen Maribo Skole Nordvestskolen Søndre Skole KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 9

10 Det faglige niveau til afgangsprøverne Alle skoler arbejder målrettet på at højne elevernes karakterer. På nogle skoler er gennemsnitskaraktererne ikke høje, men de har alligevel mange dygtige elever. Det forholdsvis lave gennemsnit skyldes for mange lave karakterer, der skal opvejes af de gode karakterer. Det gennemsnitlige faglige niveau til afgangsprøverne er for Lolland Kommunes skolevæsen steget i forhold til sidste år. Stigningen ses i disciplinerne læsning, dansk mundtlig, dansk skriftlig fremstilling, engelsk og fysik/ kemi. I læsning, dansk skriftlig fremstilling og i engelsk ligger det bedste skolegennemsnit på linje med landsgennemsnittet. I matematik ligger vi fortsat i den lave ende af skalaen. Det er så absolut Fjordskolen, der har præsteret den største stigning. Fjordskolen ligger med det højeste karaktergennemsnit i alle fag, kun overgået af Søndre Skole i fysik/kemi. Fjordskolen har tidligere ligget på et lavt karakterniveau, men har altså for årgang 2016 formået at løfte niveauet på alle fagområder. 8 Fjordskolen 2014, 2015 og 2016 Karakter 6 4 4,6 5,0 6,5 7,2 7,4 7,5 4,4 5,5 6,4 5,9 5,4 6,8 4,9 6,2 7,8 4,0 5,8 6,3 4,4 5,4 5,3 4,9 5,3 6,3 2 0 Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Engelsk mundtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Fag Kilde: Undervisningsministeriet (UVM) 2014, 2015 og KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

11 8 Maribo Skole 2014, 2015 og 2016 Karakter ,5 5,1 4,9 5,8 6,2 6,9 4,8 5,6 4,8 5,3 5,2 3,5 6,5 6,1 6,3 5,8 6,8 4,9 4,8 6,1 4,8 5,4 5,2 5,2 0 Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Engelsk mundtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Kilde: Undervisningsministeriet (UVM) 2014, 2015 og 2016 Fag Nordvestskolen 2014, 2015 og ,9 5,1 5 7,2 6,9 6,2 5,2 5,4 5,1 5,4 5,0 5,3 5,8 7,2 6,8 5,7 6,4 5,8 4,1 6,1 4,7 5,4 6,8 5,2 2 0 Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Engelsk mundtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Karakter Fag Kilde: Undervisningsministeriet (UVM) 2014, 2015 og 2016 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 11

12 8 Søndre Skole 2014, 2015 og 2016 Karakter ,5 5,1 5,6 5,9 6,1 6,1 5,8 6,2 4,8 6,3 5,2 5,1 5,8 6,0 7,0 5 7,4 6,8 3,6 4,2 4,2 4,1 5,9 4,7 0 Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Fag Engelsk mundtlig Fysik/Kemi praktisk/mundtlig Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Kilde: Undervisningsministeriet (UVM) 2014, 2015 og KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

13 Medarbejdernes kompetencer Skolesektoren har i skoleåret haft fokus på følgende kompetenceudviklingselementer: Fælles pædagogisk udvikling Undervisningsfag Kompetenceudvikling af faglige vejledere Kompetenceudvikling i praksis - praksisvejledere Lederudvikling Det fælles pædagogiske tema var stærke læringsfællesskaber og var en forlængelse af de sidste par års arbejde med inklusion. Der er i arbejdet med stærke læringsfællesskaber fokus på at udvikle refleksionspraksis, teamsamarbejde samt løbende opbygning af kapacitet i organisationen. Med et stort nationalt fokus på lærere med undervisningskompetence blev der i skoleåret sat massivt ind med uddannelse i både dansk, matematik og engelsk og i de kommende år suppleres med mange af de øvrige fag. Det store kommunale fokus på vejledere videreudvikles med ansættelse af praksisvejledere på skolerne, der, gennem en finansiering fra AP Møller Fonden, giver medarbejderne mulighed for at udvikle egen praksis. Praksisvejlederne er deltidsansat på skolerne og kommer omkring alle teams med fokus på videreudvikling af den gode undervisning med elevernes læring og trivsel for øje. I forlængelse af praksisvejlederne har der også været et ledelsesudviklingsforløb, hvor lederne bl.a. skulle klædes endnu bedre på til pædagogisk ledelse af medarbejderne. I arbejdet med at få pædagogerne til at blive en integreret del af skoledagen har der været iværksat uddannelsesforløb for pædagogerne bl.a. gennem diplommodulet krop, bevægelse og kommunikation, hvor 25 pædagoger gennemførte med flotte resultater. KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 13

14 14 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

15 FRA FOLKESKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel gennemførte afgangsprøver normalundervisningen Procentandel af 9. klasse elever med karakteren mindst 2 i både dansk og matematik 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83,1% 88,7% 84,4% 79,7% 86,7% 82,0% 87,1% 77,3% Fjordskolen Maribo Skole Nordvestskolen Søndre Skole 2014/ /16 Kilde: Kvalitetsrapport I forbindelse med folkeskolereformen er der kommet et ekstraordinært fokus på de unges uddannelsesparathed. Eleverne skal både midt i 8. klasse og ved afslutning af 9. klasse vurderes uddannelsesparate og det gøres ud fra forskellige kriterier. I 8. klasse er en elev uddannelsesparat, hvis eleven opfylder følgende 3 krav: Eleven har et gennemsnit på mindst 4 i standpunktskarakter i alle fag Eleven vurderes, at have de rigtige sociale forudsætninger (samarbejdsevne, respekt og tolerance) Eleven vurderes, at have de rigtige personlige forudsætninger (selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed). I 9. klasse gælder de 2 sidste krav også, samtidig med at eleven skal have mindst karakteren 2 i gennemsnit i både dansk og matematik. Fjordskolen er i skoleåret lykkedes med at få flere elever til at få mindst 2 i både dansk og matematik end året før, mens de øvrige 3 skoler oplevede en nedgang. Fjordskolens længere erfaring med afholdelse af intensive læringsforløb kan være en del af årsagen til dette. KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 15

16 Procentandel af 10. klasse elever med karakteren mindst 2 i både dansk og matematik 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 67,0% Fjordskolen 75,5% 76,0% Maribo Skole 79,7% 2014/ /16 Kilde: Kvalitetsrapport Skolerne lykkedes i højere grad end i skoleåret med at sikre eleverne fra 10. klasse mindst 2 i dansk og matematik og dermed adgang til erhvervsuddannelser. For at imødekomme den del af de unge, der ikke er uddannelsesparate, er der flere tilbud efter både 9. og 10. klasse, der skal klargøre eleverne til en ungdomsuddannelse. Ud over den almindelige og den erhvervsrettede 10. klasse (EUD10), kan eleverne også tilbydes plads på Produktionsskolen, den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) og Ungdomsskolens det 2-tale kursus, ligesom der, med stor succes, har været afholdt sommerskole for ikke-uddannelsesparate elever. 16 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

17 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser fra 9. klassetrin 100% 90% 80% 70% Fordeling på ungdomsuddannelser 2,0% 4,3% 2,8% 5,4% 4,3% 8,5% 43,9% 39,0% 40,9% 60% 50% 0,7% 0,0% 2,2% 40% 30% 18,1% 15,0% 11,3% 20% 10% 0% 29,9% 37,4% 34,3% 2013/ / / klasser Erhvervs udd. Social og sundheds udd. Andre udd. Gymnasiale udd. Ikke direkte i udd. Kilde: Kvalitetsrapport Andelen af elever, der er startet i 10. klasse, er faldet i skoleåret Samtidig ses et fald i søgningen på erhvervsuddannelserne. Dette hænger sammen med de skærpede karakterkrav på mindst 2 i både dansk og matematik for optagelse og da der desværre er et fald i andelen af elever, der efter 9. klasse har mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, influerer det på elevernes optag på erhvervsskolerne. Som alternativ til den direkte vej fra folkeskole til erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse vælger en større del af eleverne andre uddannelser, som bl.a. har til formål at klargøre eleverne til optagelse på en ungdomsuddannelse i forhold til faglig og personlig modning. Der ses i skoleåret en lille stigning i optaget på de gymnasiale uddannelser og en stigning i andelen af unge, der optages på en af social- og sundhedsuddannelserne. KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 17

18 Overgang til ungdomsuddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 98,0% 95,7% 97,2% 2,0% 4,3% 2,8% 2013/ / /16 Påbegyndt uddannelse Ikke påbegyndt uddannelse Kilde: Kvalitetsrapport Der er en stigning i andelen af unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Faldet i skoleåret 2014/15 er koblet sammen med erhvervsskolereformens krav om mindst 2 i både dansk og matematik. Under 10 elever fra 9. klasse kom efter skoleåret ikke direkte i uddannelse, men disse elever følges tæt af bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, for at få eleverne i gang med uddannelses- eller erhvervstilbud. 18 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

19 FAKTA OM TAL Elever henvist til specialklasse/-skole Antal elever henvist til specialklasser og specialskoler 200 Antal elever; % elever ( 83,7%) 17 elever (7,3%) 3 elever (1,3%) 18 elever (7,7%) 196 elever (81,7%) 19 elever (7,9%) 3 elever (1,3%) 22 elever (9,2%) 182 elever (82,4%) 26 elever (11,8%) 2 elever (0,9%) 2013/ / /16 11 elever (5,0%) Skoleår Antal elever - Eget skolevæsen Antal elever - Andre kommuners skolevæsen Antal elever - Regionerne Antal elever - Private dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Kilde: Kvalitetsrapport I skoleåret havde Lolland Kommune 221 elever, der enten gik i specialklasse eller på specialskole. Det svarer til, at 6,8 % af vores samlede antal folkeskoleelever modtog al undervisning i specialklasse. I takt med det faldende elevtal i vores skoler var det konkrete antal specialklasseelever mindre end året før, men det procentvise antal specialklasselever har ikke ændret sig i flere år. Lolland Kommune har fortsat en høj procentvis andel elever, der går i specialtilbud. Vi har konstateret, at en del af Lolland Kommunes tilflyttede elever viser sig at have behov for specialklassetilbud. I skoleåret havde vi 182 elever i egne specialklassetilbud mod 196 elever året før. Vi havde lidt flere elever i specialtilbud uden for kommunen. Til gengæld havde vi færre elever i specialtilbud på anbringelsessteder. Vores folkeskoler anvender mange ressourcer på forebyggende og integreret specialundervisning. Den form for støtte hedder ikke længere specialundervisning og økonomien til formålet inklusionspuljen er derfor flyttet fra specialundervisning til normalundervisning. KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 19

20 Det samlede regnskab for undervisningsog fritidstilbud Nettoregnskab Undervisnings- og fritidstilbud inkl. PPR 2014 (Central) Ungdomsskole 20,9 mio 5% Øvrige 12,1 mio 3% PPR 11,3 mio 3% Privat- og efterskoler 47,0 mio 11% Kilde: Lolland Kommunes regnskabstal 2014 SFO 30,9 mio 8% Folkeskole inkl. specialundervisning 286,1 mio 70% Nettoregnskab Nettoregnskab Undervisnings- Undervisnings- og fritidstilbud og fritidstilbud inkl. PPR inkl PPR 2015 (Central) (Central) Ungdomsskole 16,9 mio 4% Øvrige 12,6 mio 3% PPR 11,1 mio 3% Privat- og efterskoler 46,7 mio 12% SFO 24,8 mio 6% Kilde: Lolland Kommunes regnskabstal 2014 Folkeskole inkl. specialundervisning 288,3 mio 72% Det samlede nettoregnskab ex. PPR var 389 mio. kr. i 2015, hvilket er 8 mio. mindre end året før. 20 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

21 Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen - normalundervisning Nettoudgifter pr. elev i folkeskolen Lolland Kommune Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet De kommunale nøgletal Alle kommuner Note: Nettoudgiften er beregnet ud fra Lolland Kommunes regnskabstal frem til Tallet for 2016 er Lolland Kommunes budgettal. Nettoudgiften er bruttoudgiften fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionen vedrører folkeskolen Antal elever udgør normalklasseelever i klasse For kalenderåret 2015 blev regnskabstallet Nettoudgift pr. elev i folkeskolen for Lolland Kommune væsentligt højere end budgettallet. Som omtalt tidligere er reglerne for specialundervisning ændret, således at kun specialundervisning i specialklasse og på specialskole regnes som specialundervisning. Det betød, at økonomien til forebyggende og inkluderet specialundervisning i regnskabsåret 2015 blev flyttet fra specialundervisning til normalundervisning folkeskole. Det er hovedårsagen til, at udgiften til normalundervisningen steget. Ligeledes steg undervisningstimetallet for folkeskolens elever i forbindelse med folkeskolereformen. Det faldende elevtal i Lolland Kommune influerer også på stigningen i udgiften pr. elev. I alle kommuner steg nettoudgiften pr. normalklasseelev fra 2014 til 2015 grundet det udvidede undervisningstimetal, men ikke så markant som i Lolland Kommune. Lolland Kommune har et højt udgiftsniveau til folkeskolen, hvilket skyldes, at Lolland Kommune prioriterer, at alle elever uanset social baggrund skal blive så dygtige, som de kan. KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 21

22 22 KVALITETSBERETNING Lolland Kommune

23 AFSLUTNING V. SKOLESEKTORCHEF Folkeskolen har helt overordnet til opgave at udvikle eleverne fagligt, kulturelt og socialt, så alle elever bliver så dygtige, som de kan og bliver i stand til at klare sig godt fagligt og socialt i voksenlivet. De 10 år i grundskolen har selvfølgelig stor betydning for hvilken uddannelse den unge får, men også for hvordan den unge klarer sig personligt og i samfundet. Lolland Kommune har arbejdet hårdt for at lærere og pædagoger er veluddannede og skolernes dygtige personale er derfor meget bevidst om, at skolen er mere end undervisning. Med et helhedsorienteret fokus på aldersgruppen 0 18 år har samarbejdet mellem skolen, dagtilbud, fritidstilbud, ungdomsskole og ungdomsuddannelserne betydet, at skolen har åbnet sig mere mod det omgivende samfund og derved fået mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoleforløbet til glæde for elevernes forskellige behov. I selve skolen har de nye læringsrum inde og ude fokuseret på, at forskellige elever lærer på forskellig måde. Elevernes trivsel og lyst til at blive så dygtige som muligt er med baggrund i trivselsundersøgelsen, arbejdet med stærke læringsfællesskaber og høj tilstedeværelse indgået i alle skolers handlingsplaner. Det er derfor meget glædeligt, at Lollands skoler i sidste trivselsmåling scorer på niveau med landsgennemsnittet i social trivsel. Udviklingen af elevernes faglige niveau gennem målstyret undervisning med individuelle læringsmål er ligeledes indgået i alle skolers handlingsplaner. Eleverne op til 5. klassetrin er virkelig blevet gode til at læse og resultaterne i matematik er også blevet meget bedre. På trods af ihærdig indsats med bl.a. holddeling og intensive læringsforløb (bootcamps) må vi konstatere, at for mange elever afslutter 9. klasse uden de nødvendige karakterer i forhold til adgangskrav på ungdomsuddannelserne. Det positive er, at mange af vores elever har fået fine resultater til afgangsprøven og under 3 % af alle unge, der blev færdige med 9. klasse i sommer, ikke er i gang med en uddannelse. Skoleåret har været et godt skoleår, hvor skolerne har taget mange flotte initiativer og har opnået gode resultater til glæde for børn og unge i Lolland Kommune. Bjarne Voigt Hansen Skolesektorchef KVALITETSBERETNING Lolland Kommune 23

24 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo