Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2017"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2017 Center for Børn og Læring Marts 2018

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Nationale måltal... 3 Processen i Lejre... 4 Kvalitetsrapportens opbygning... 4 Om data Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Anbefalinger til nye indsatsområder Mål og resultatmål... 8 Nationalt fastsatte mål og resultatmål Vurdering af de kommunalt fastsatte mål og indsatser... 9 Fælleskommunale indsatser... 9 Opfølgning på effektmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Oplysninger om klager til Klagenævnet for specialundervisning Supplerende data Skolernes egen vurdering og nøgletal samt skolebestyrelsens udtalelse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Firkløverskolen Bilag 1: Samlet datarapport fra LIS Bilag 2: Nationale testresultater (fortroligt) Side 2 af 85

3 1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen blev der også vedtaget en forenklet ramme for kvalitetsrapporten for folkeskolen. Kvalitetsrapporten fremlægges i denne form for anden gang i Lejre Kommune. Kvalitetsrapporten skal være et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne have fokus på fremadrettede tiltag have fokus på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal udarbejdes hvert andet år godkendes i Kommunalbestyrelsen sendes den 31. marts understøttes digitalt ved et nyt ledelsesinformationssystem (LIS). I Lejre Kommune blev der udarbejdet kvalitetsrapport i 2015, mens der for 2016 blev udarbejdet en midtvejsevaluering, som fulgte op på de vigtigste nøgletal og indsatser fra Denne rapport vil være kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune for Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten skal desuden indeholde de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Kvalitetsrapporten består af to dele en offentlig del og en fortrolig del, som omhandler resultaterne af de nationale test. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Nationale måltal Kvalitetsrapporten har et styrket fokus på kommunens og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale mål og resultatmål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Side 3 af 85

4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis: Elevernes trivsel skal øges. Processen i Lejre Kvalitetsrapport 2017 i Lejre er udarbejdet efter følgende proces: - Undervisningsministeriet offentliggjorde ultimo november 2017 skolernes resultater i ledelsesinformationssystemet LIS - Resultaterne blev samlet for hver skole, og fremsendt på mail til skolelederen - Primo januar 2018 gennemførtes dialogmøder om de udsendte resultater mellem skolernes ledelser og centerchefen for Børn og Læring - Ud fra dialogmøderne og et yderligere arbejde på skolerne herunder inddragelse af skolebestyrelsen -, har skoleledelserne vurderet skolens resultater og udarbejdet beskrivelser af indsatser i forhold til disse - Vurdering af skolens egne resultater og indsatser er behandlet i skolens fora og skolebestyrelsens udtalelser til kvalitetsrapporten er fremsendt til centerchefen for Børn og Læring primo februar Kvalitetsrapporten for folkeskolerne fremlægges til politisk behandling i Udvalget for Børn & Ungdom og i Kommunalbestyrelsen marts Kvalitetsrapportens opbygning Opbygningen af kvalitetsrapporten består først af en samlet kommunefremstilling for Lejre Kommunes skolevæsen. Her præsenteres de obligatoriske indikatorer og resultaterne vurderes. På denne baggrund foreslås effektmål og forslag til kommunale indsatsområder. Herefter følger skolernes eget bidrag med vurdering, kort evaluering af indsatserne fra kvalitetsrapport 2015 samt præsentation af indsatser for kommende skoleår. Skolebestyrelsens udtalelser til skolens eget bidrag fremgår også her. Der vil ligeledes fremgå en nøgletalsoversigt for den enkelte skole med de data, som er offentligt tilgængelige. I bilag 1 er den samlede datarapport fra LIS og i bilag 2 er de fortrolige resultater af de nationale test, som ikke er tilgængelige for offentligheden. Om data Som et led i arbejdet omkring et fagligt løft af folkeskolen stiller Undervisningsministeriet et datavarehus på uddannelsesområdet til rådighed for kommunerne. Ledelsesinformationssystemet eller blot LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet og det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. Det er således et krav for alle kommuner at benytte data fra LIS til arbejdet med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten samt en række supplerende oplysninger. Der vil være en forklaring af de forskellige indikatorer ved hvert afsnit. Side 4 af 85

5 2. Sammenfattende helhedsvurdering Følgende kan fremhæves overordnet om skolevæsenets resultater : Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Karaktergennemsnittet for alle bundne prøver efter 9. klasse spænder fra 6,5 til 8,1 på skolerne. Kommunegennemsnittet ligger på 7,3, hvilket er 0,2 højere end landsgennemsnittet. I dansk er spredningen større (5,6 til 8,1) mens spredningen i matematik er mindre (6,4 til 7,6). Kommunegennemsnittet i dansk ligger på 7,2 som er 0,2 over landsgennemsnittet på 7,0 og matematik ligger på 6,9 for kommunen samlet mod 6,8 på landsplan. Det er meget positivt, at kommunegennemsnittet for de bundne prøver og dansk er steget i forhold til resultaterne sidste år, og desuden også er steget over perioden fra Resultatet for matematik er faldet en smule i forhold til sidste år, men også her er der over den fireårige periode sket en stigning i kommunegennemsnittet. Lejre Kommune følger i øvrigt tendensen på landsplan, hvor der også er sket en stigning fra for de bundne prøver, dansk og matematik stigningen i Lejre har dog været større det seneste år end på landsplan. Den socioøkonomiske reference er ikke statistisk signifikant hvorfor man ikke kan sige, at eleverne har klaret prøverne hverken bedre eller dårligere end andre elever i landet med tilsvarende baggrundsforhold for alle kommunens skoler. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik spænder fra knap 86 % til 97 % for skolerne. Kommunegennemsnittet er uændret i forhold til sidste år på 93,3 %, hvilket stadig er noget højere end landsgennemsnittet på 91,1 %. Læsning De nationale måltal for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse viser som tidligere år stor spredning i forhold til at opnå det overordnede mål om at 80 % skal være gode til at læse. For Lejre Kommune samlet er målet om 80 % skal være gode til at læse opfyldt for 2. og 8. klassetrin. Fire skoler opfylder målet om 80 % gode læsere på 2. klassetrin (mod to skoler sidste år), en skole opfylder målet på 4. klassetrin (mod en sidste år), to skoler opfylder målet i 6. klasse (mod ingen sidste år) og endelig opfylder tre skoler målet for 8. klasse (mod 5 skoler sidste år). Side 5 af 85

6 Matematik De nationale måltal for matematik i 3. og 6. klasse er faldet i forhold til sidste års meget flotte resultatet, og målet om 80 % er ikke opfyldt. Der er dog tre skoler i 3. klasse og tre skoler i 6. klasse, som når målet om 80 % gode til matematik. Resultaterne i matematik på landsplan er ikke som tilfældet er i Lejre faldet i forhold til sidste års resultat. 95 % målsætningen Andelen af elever, som tre måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse er i Lejre 38,8 %, hvilket er svarer til et fald på 2 procentpoint i forhold til sidste år, og Lejre Kommune ligger stadig noget lavere end landsgennemsnittet på 45,6 %. Dette billede ændrer sig dog markant, når man ser på de tilsvarende tal 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Her er 95 % af de unge i Lejre i gang med en uddannelse, mens tilsvarende tal på landsplan er 88,2 %. Spredningen på skolerne går fra 84 % til 100 %. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning opgøres samlet for kommunen og her er tallet for Lejre i den seneste opgørelse steget til 84,7 %, og Lejre Kommune er dermed meget tæt på at opfylde første delmål på 85 %. På landsplan er delmålet netop opfyldt med de 85 %. Inklusion Andelen af elever som modtager undervisning i almenundervisningen i Lejre Kommune ligger på 94,2 %. Landsgennemsnittet er på 95,2 %. Trivsel De fire obligatoriske trivselsindikatorer for klasse viser en fremgang i Lejre Kommune samlet på 0,1 for ro og orden samt social trivsel, mens de to øvrige indikatorer - faglig trivsel og støtte og inspiration i undervisningen - er uforandret. Lejre Kommune ligger 0,1 under landsgennemsnittet for støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden, mens de to øvrige indikatorer ligger på landsgennemsnittet. Styrker og svagheder generelt i skolevæsenet Der er en skole, som præsterer over både kommune- og landsgennemsnit i alle målinger og dermed også lever op til alle de seks nationale mål om, at 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Tre skoler klarer sig samlet set godt med meget gode resultater på nogle områder og mindre gode resultater på andre områder. De har henholdsvis opfyldt to, tre og fire af de nationale måltal. To skoler har resultater, som ligger under både kommune- og landsgennemsnittet og skolerne opfylder ingen af de nationale mål om 80 % gode elever til at læse og regne en anden skole opfylder kun et måltal. De fleste skolers resultater spænder meget vidt fra år til år. Ved sammenligningen mellem år er det dog vigtigt at bemærke, at det er en ny gruppe elever, som bliver testet år for år og som går til afgangsprøver efter 9. klasse. Side 6 af 85

7 Undervisningsministeriet har udviklet og udvikler stadig på redskaber til skolens medarbejdere, som skal gøre det lettere at følge den enkelte elevs progression i de nationale test. Anbefalinger til nye indsatsområder På baggrund af de nye data præsenteret her i kvalitetsrapport 2017 vil der de kommende to år blive arbejdet med tre overordnede fælleskommunale indsatser for skolevæsenet for at forbedre elevernes læringsudbytte: Faglig udvikling På baggrund af de procedurer og strukturer, der allerede er beskrevet og som er under implementering forsættes arbejdet med at forstærke for øge den faglige udvikling for alle elever på alle skoler. Der skal fortsat være en indsats, for at de nøglepersoner med særlige forudsætninger for at vejlede kolleger og team inddrages systematisk i at udvikle de faglige læringsmiljøer. I skoleåret har der været gennemført et kommunalt projekt i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon for, at hver enkelt skole har et kompetencecenter og et pædagogisk læringscenter, der understøtter læringsmiljøerne på skolerne. Dette arbejde videreføres i den kommende periode. Uddannelsesparathed Med skærpede adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser, og adgangskrav til erhvervsskolerne, er det i de kommende år meget vigtigt, at alle elever i 8. og 9. klasse bliver vejledt og understøttet bedst muligt i deres uddannelsesvalg. Det skal lykkes bedst muligt for alle elever at gennemføre en ungdomsuddannelse, som kan blive et godt og relevant afsæt for livet. UU Roskilde/Lejre og Lejre Kommunes skoler har et tæt samarbejde om vejledningen. Der er stor forskel mellem skolerne i forhold til, hvor mange elever, der vurderes uddannelsesparate. På et par skoler er over 50% af eleverne i 8. klasse i december 2017 vurderet ikke-uddannelsesparate. Selvom antallet formodentlig vil falde meget til vurderingen i 9. klasse, så skal vi generelt løfte andelen af uddannelsesparate i 8. klasse på alle skoler. Der skal iværksættes en indsats i samarbejde med skolernes vejledere og medarbejdere for at antallet af uddannelsesparate øges markant hen over de kommende to år. Trivsel Elevernes trivsel skal øges - det er fortsat et mål på alle skoler i Lejre Kommune. Lejre Kommune har i samarbejde med Helsefonden og Udviklingscenter SUS gennemført et større udviklingsprojekt henover de sidste 2 år for at mindske ensomheden hos børn og unge, +DIG. +DIG fortsætter endnu 1½ år, og projektets resultater og måde at arbejde på, skal indgå det fremadrettede arbejde for at øge elevernes trivsel generelt og i skolen. Side 7 af 85

8 For at sikre en relevant og tidligere indsats for udsatte børn, gennemføres et fælles arbejde på hele børneområdet, for at skabe sammenhæng og gennemsigtighed til glæde for alle børns trivsel. Der skabes Et Sammenhængende Børneområde, hvor forældre og professionelle aktører arbejder tæt sammen om udvikling af barnets potentialer i børnefællesskaberne både i skoler, dagtilbud og i fritiden. Et sammenhængende børneområde vil bidrage til, hvor og hvordan vi bedst kan arbejde, så vi kan medvirke til, at børnenes trivsel øges. I skolerne vil en fortsat opmærksomhed og handlen på elevernes fravær og evt. mistrivsel være et af de værktøjer, der skal bruges målrettet, for at sætte rettidigt ind og dermed være med til at øge trivslen for børnene. 3. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. De nationale resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen: Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 dette mål har regeringen valgt ikke skal gælde længere Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Side 8 af 85

9 Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Vurdering af de kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vedtog maj 2016 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret Her blev det besluttet, at de nationale resultatmål igen skulle være helt centrale i opfølgningen på udviklingen i skolevæsenet. På grund af resultatmålenes fortrolighed bliver de kun behandlet overordnet i denne del af kvalitetsrapporten (kapitel 5), men behandles mere dybdegående i det fortrolige bilag 2. Fælleskommunale indsatser På baggrund af resultaterne fra kvalitetsrapporten for 2015 blev det også besluttet at videreføre to fælles kommunale indsatser: en særlig indsats i læsning og matematik og en indsats omhandlende læringsmål. Der har været fulgt op på begge indsatser i midtvejsevalueringen for 2016, så i det følgende beskrives hvordan der i det forgangne år har været arbejdet med de særlige fælles kommunale indsatser. Fælles kommunale testplaner dialogmøder I skoleåret er de fælles kommunale testplaner i dansk og matematik ændret, idet der nu er mulighed for at teste med de frivillige nationale test om foråret. Testplanen for læsning er ændret så der er mulighed for at se progressionen år for år for den enkelte elev, idet der testes med nationale test hvert forår. I matematik er der fra ministeriets side indført nationale test i matematik i 8. klasse og den kommunale testplan er derfor udvidet med en test i foråret i 7. klasse og den nationale test i foråret i 8. klasse. På netværksmøderne med læse- og matematikvejlederne drøftes det løbende hvilke test, der giver den bedste indsigt til lærerne at arbejde videre ud fra. I dette skoleår har resultaterne af alle test, både nationale og øvrige test fra testplanen, været fremlagt og drøftet med skoleledelserne på de årlige dialogmøder med henblik på at identificere resultater, der skal tages hånd om på de enkelte skoler. Side 9 af 85

10 Resultaterne fra sprogvurderingen i 0. klasse er taget med i disse samtaler med henblik på at sikre tidlig indsats for de elever, der scorer bekymrende på denne test. Klassekonferencer Skolerne gennemfører klassekonferencer eller årgangskonferencer på baggrund af testresultater fra de kommunale testplaner og på baggrund af trivselsundersøgelsen. Sidste skoleår deltog alle vejledere og ledere fra alle skoler i fire temaeftermiddage med Undervisningsministeriets Læringskonsulenter om datainformeret skoleledelse, hvor hver skole udarbejdede en plan for, hvordan de i dette skoleår og fremover vil arbejde med data på konferencerne. Handleplaner Handleplanerne for læsning og matematik revideres hvert forår (april-maj) og justeres i forhold til de områder, der kræver opmærksomhed i det kommende skoleår. I dette skoleår har netværket af læsevejledere arbejdet med sprogbaseret læsning bl.a. i form af genrepædagogikken. Læsevejlederne har været på kursus i pædagogikken i foråret Nogle af vejlederne har afprøvet metoden og har fremlagt deres erfaringer på netværksmøderne. Der vil i det kommende år være behov for yderligere fokus på området samt den sproglige dimension i alle fag. Indførelse af retskravet på en ordblindetest fra 4. klasse har givet anledning til at sætte fokus på ordblindhed endnu engang, hvorfor alle læsevejledere deltager i 3 temadage om ordblindhed i foråret Temaforløbet er udbudt af Undervisningsministeriet. Ved afslutning af forløbet (maj 2018) er der udarbejdet en kommunal handleplan og en lokal handleplan for indsatserne i forhold til ordblinde elever. Matematikvejlederne er i gang med et forløb med Undervisningsministeriets læringskonsulent i matematik. Der har været afholdt 3 kursuseftermiddage (forår efterår 2017) med fokus på årsplanlægning ud fra Fælles Mål. De sidste kursustimer med læringskonsulenten bruges til at arbejde med de matematiske kompetencer. Matematikvejlederne ønsker at blive skarpere på progressionen i de matematiske kompetencer, samt hvordan de synliggøres for eleverne. Matematikvejlederne har sammen med en matematiklærer på skolen deltaget i kursus på Metropol på Frederiksberg i Tidlig Matematikindsats til Marginalgrupper (TMTM). I efteråret er der gennemført en indsats for udvalgte elever i 2. klasse (både stærke og svage elever) og i foråret gennemføres en indsats for udvalgte 8. klasses elever (kun svage elever). Der foretages effektforskning på projektet. Ved at deltage i projektet har vejlederne og nogle matematiklærere fået kendskab til et materiale og en metodik, der kan anvendes til elever, der tidligt viser tegn på matematikvanskeligheder, eller som har særlige evner i faget ( 2. klasse), og de har fået indsigt i et materiale og en metodik, der kan anvendes til Side 10 af 85

11 elever i 8. klasse, der har vanskeligheder i faget. Disse elever kan f.eks. være elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. Indsats om udvikling af arbejdet med læringsmål Forløbet med Læringskonsulenterne fra Undervisningsministeriet om data og dataopfølgning er afsluttet, og hver skole har udarbejdet en plan for, hvordan de fremover vil arbejde med dette. De fleste læringsvejledere har afsluttet læringsledelsesprojektet ved at gennemføre diplommodulet i kollegial vejledning. Matematikvejlederne har sammen med Undervisningsministeriets Læringskonsulent arbejdet med at udarbejde årsplan ud fra Fælles Mål. Opfølgning på effektmål Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune besluttede i forbindelse med vedtagelsen af kvalitetsrapporten for 2015, at der skulle sættes effektmål for følgende: Læsning Alle skolers gennemsnit i læsning skal stige med mindst 2 procentpoint over de næste to år - for 4. klassetrin dog med 5 procentpoint. Der skal blive færre elever med dårlige læseresultater. Der skal blive flere elever med gode læseresultater. Matematik Alle skolers gennemsnit i matematik skal stige med mindst 2 procentpoint over de næste to år. Der skal blive færre elever med dårlige matematikresultater. Der skal blive flere elever med gode resultater i matematik. Effektmålene gælder for den enkelte skole, og viser udviklingen fra målingen til målingen Rødt kryds betyder, at effektmålet ikke er opnået, mens et grønt flueben betyder, at målet er nået. Side 11 af 85

12 Læsning Alle skolers gennemsnit i læsning skal stige med mindst 2 procentpoint over de næste to år - for 4. klassetrin dog med 5 procentpoint. Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Der skal blive færre elever med dårlige læseresultater. Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Der skal blive flere elever med gode læseresultater. Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Side 12 af 85

13 Matematik Alle skolers gennemsnit i matematik skal stige med mindst 2 procentpoint over de næste to år. Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Der skal blive færre elever med dårlige matematikresultater. Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Der skal blive flere elever med gode resultater i matematik. Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Side 13 af 85

14 5. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Fortrolighed i de nationale test Som tidligere beskrevet er de nationale testresultater i henhold til folkeskolelovens 55b underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger for, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed kan omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten. En detaljeret fremstilling af testresultaterne fremgår af bilag 2, som er fortroligt. Om data I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Niveau i nationale test Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Andelen af de allerdygtigste skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Side 14 af 85

15 Der er to indikatorer, som skal følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Indikatoren andel elever med gode resultater i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende (de tre bedste kategorier) på den kriteriebaserede skala. Det er denne andel som skal være mindst 80 % for at opfylde det nationale mål. For kommunen samlet er målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne opfyldt på 2. og 8. klassetrin i læsning. For læsning i 4. og 6. klasse samt for matematik for 3. og 6. klasse er målet ikke nået. For 4. klasse læsning er kommunegennemsnittet steget i forhold til sidste år mens kommunegennemsnittet for matematik i 3. og 6. klasse og læsning 6. klasse er faldet. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Lejre Kommunegennemsnit Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Kommunegennemsnit Kommunegennemsnit Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultaterne i de nationale test fra skoleåret udgjorde nulpunktsmålingen i forhold til opfyldelse af de nationale mål om andelen af de allerdygtigste skal stige år for år. Med dette års resultater er det muligt at vise progressionen i udviklingen. Andelen af de allerdygtigste er i Lejre Kommune er fra til målingen i steget for læsning i 2. og 8. klasse samt for matematik i 3. klasse. For læsning i 4. og 6. klasse er andelen af de allerdygtigste faldet en smule. For matematik i 6. klasse ligger andelen på samme niveau. Der henvises i øvrigt til bilag 2. Side 15 af 85

16 6. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater er i Lejre Kommune fra til målingen i faldet for læsning i 2. og 4. klasse samt for matematik i både 3. og 6. klasse. For læsning i 6. og 8. klasse er andelen af elever med de dårligste resultater steget. Der henvises i øvrigt til bilag Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et helt centralt element i arbejdet med at udvikle kvaliteten i folkeskolen, at børnenes trivsel på de enkelte skoler følges tæt. Alle landets folkeskoler skal gennemføre en trivselsmåling for alle elever hvert år. Den første trivselsmåling i folkeskolen blev foretaget i skoleåret og der foreligger nu resultater for tre års trivselsmålinger. Trivselsmålingen skal gennemføres på alle folkeskoler, herunder også specialskoler, blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Den gennemføres som en online spørgeskemaundersøgelse, som eleverne tilgår med deres UNI-Login. Side 16 af 85

17 Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. De differentierede indikatorer for 4. til 9. klasse skal fremgå i kvalitetsrapporten. Resultatet for den sociale trivsel viser, at kommunegennemsnittet fra første måling er steget 0,1 og nu ligger på samme niveau som landsgennemsnittet. For den faglige trivsel ligger Lejre Kommunes gennemsnit på landsgennemsnittet. For indikatorerne støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden ligger Lejre Kommune 0,1 under landsgennemsnittet. Resultatet for faglig trivsel ligger på landsgennemsnittet. Spredningen i resultaterne er ikke stor hvor den er størst er spændet på 0,2 fra højst scorende skole til lavest scorende. Trivsel, differentierede indikatorer, klasse Social trivsel Allerslev Skole 4,2 4,2 4,2 Bramsnæsvigskolen 4,0 4,0 4,1 Hvalsø Skole 4,1 4,1 4,2 Kirke Hyllinge Skole 4,0 4,1 4,1 Kirke Saaby Skole 3,9 3,9 4,0 Osted Skole 3,9 4,1 4,0 Trællerupskolen 4,0 3,9 4,1 Kommunegns. 4,0 4,1 4,1 Landsgns. 4,1 4,1 4,1 Side 17 af 85

18 Faglig trivsel Allerslev Skole 3,8 3,8 3,8 Bramsnæsvigskolen 3,6 3,6 3,6 Hvalsø Skole 3,6 3,8 3,7 Kirke Hyllinge Skole 3,7 3,7 3,7 Kirke Saaby Skole 3,5 3,6 3,6 Osted Skole 3,7 3,7 3,7 Trællerupskolen 3,7 3,6 3,7 Kommunegns. 3,7 3,7 3,7 Landsgns. 3,7 3,8 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen Allerslev Skole 3,2 3,2 3,2 Bramsnæsvigskolen 3,1 2,9 3,1 Hvalsø Skole 3,3 3,3 3,2 Kirke Hyllinge Skole 3,2 3,2 3,3 Kirke Saaby Skole 3,1 3,0 3,1 Osted Skole 3,2 3,3 3,3 Trællerupskolen 3,1 3,0 3,1 Kommunegns. 3,2 3,1 3,2 Landsgns. 3,3 3,3 3,3 Ro og orden Allerslev Skole 3,7 3,7 3,7 Bramsnæsvigskolen 3,6 3,6 3,6 Hvalsø Skole 3,7 3,8 3,8 Kirke Hyllinge Skole 3,6 3,5 3,7 Kirke Saaby Skole 3,6 3,5 3,6 Osted Skole 3,4 3,5 3,6 Trællerupskolen 3,6 3,4 3,7 Kommunegns. 3,6 3,6 3,7 Landsgns. 3,7 3,8 3,8 Side 18 af 85

19 Elevfravær Om data Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Som det ses af nedenstående tabel ligger den samlede fraværsprocent blandt eleverne på 5,7 hvilket er et fald set over hele perioden og et fald set i forhold til sidste år. Faldet gør også, at fraværsprocenten i Lejre nu nærmer sig fraværsprocenten for hele landet. Fraværsprocent Fraværsprocent i alt, Lejre Kommune 6,0 5,3 6,0 5,7 Fraværsprocent i alt, hele landet 5,3 5,3 5,6 5,6 På skoleniveau i varierer det lovlige fravær fra 1,5 til 2,3 %, mens det ulovlige fravær spænder fra 0,2 til 1,1 %. Fravær grundet sygdom varierer fra 2,6 % hvor det er lavest til 3,3 % hvor det ligger højest. Side 19 af 85

20 Gennemsnitligt elevfravær i %, folkeskoler Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Lovligt fravær 1,6 1,4 1,8 2,1 Fravær pga. sygdom 4,0 3,7 3,8 3,2 Ulovligt fravær 0,3 0,2 0,2 0,4 Lovligt fravær 2,1 1,4 1,8 1,9 Fravær pga. sygdom 3,7 1,9 3,8 2,8 Ulovligt fravær 1,6 1,1 1,4 0,8 Lovligt fravær 1,8 1,7 1,6 2,0 Fravær pga. sygdom 3,2 3,6 3,2 3,3 Ulovligt fravær 0,7 1,1 1,2 0,9 Lovligt fravær 2,1 2,1 2,2 2,3 Fravær pga. sygdom 3,7 3,8 4,4 2,9 Ulovligt fravær 0,6 0,6 0,7 1,1 Lovligt fravær 1,7 1,0 1,3 1,6 Fravær pga. sygdom 3,7 2,9 2,1 2,6 Ulovligt fravær 0,6 0,4 0,7 0,6 Lovligt fravær 1,6 1,3 1,6 1,5 Fravær pga. sygdom 2,9 2,1 3,1 3,1 Ulovligt fravær 0,1 0,6 0,3 0,2 Lovligt fravær 1,7 1,3 1,8 1,8 Fravær pga. sygdom 4,4 3,6 3,5 2,6 Ulovligt fravær 0,7 0,1 0,2 0,4 I Lejre Kommune har der gennem de seneste tre år været arbejdet efter fælles retningslinjer på alle skoler for, hvornår fravær betragtes som bekymrende, og dermed kræver en indsats fra skole, forældre og eventuelt andre parter omkring eleverne. Fraværsproceduren skal evalueres og justeres i Side 20 af 85

21 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Indikatorerne for karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver giver mulighed for at følge op på om eleverne opnår et højere fagligt niveau når de forlader folkeskolen, som følge af indsatserne i folkeskolereformen. Det faglige højere niveau skal opnås uanset elevernes sociale baggrund. Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er eksklusiv specialklasser. Karaktergennemsnittet for de bundne prøver er over perioden steget med 0,4 og ligger for seneste måling over landsgennemsnittet. I den seneste måling er spredningen mellem skolerne fra 6,5 til 8,1. Karaktergennemsnit 9. klasse - bundne prøver Kommunegennemsnit 6,9 7,2 7,1 7,3 Allerslev Skole 7,7 8 8,5 8,1 Bramsnæsvigskolen 5,3 6,2 6,6 6,5 Hvalsø Skole 7,2 7,7 7,6 7,3 Kirke Hyllinge Skole 6,3 6,5 6,5 7,2 Kirke Saaby Skole 6,5 7,2 7,2 7,0 Osted Skole 7,1 6,1 6,4 7,0 Trællerupskolen 8,4 8,7 6,4 7,3 Landsgennemsnit 6,7 6,9 7,2 7,1 Side 21 af 85

22 Karaktergennemsnittet for dansk er steget med 0,1 fra sidste år, og over hele perioden er resultatet forbedret. Lejres skoler ligger 0,3 over landsgennemsnittet, hvor vi tidligere år har ligget lige omkring gennemsnittet. Spredningen mellem skolerne er fra 5,6 til 8,1. Karaktergennemsnit 9. klasse dansk Kommunegennemsnit 6,7 7,1 7,1 7,2 Allerslev Skole 7,4 8,2 8,5 8,1 Bramsnæsvigskolen 5,0 6,2 6,9 5,6 Hvalsø Skole 6,8 7,6 7,4 6,9 Kirke Hyllinge Skole 6,5 5,9 6,6 7,6 Kirke Saaby Skole 6,6 7,0 7,5 7,4 Osted Skole 7,0 6,1 5,9 6,4 Trællerupskolen 8,4 8,3 5,9 7,1 Landsgennemsnit 6,7 6,8 7,1 7,0 Karaktergennemsnittet for matematik i Lejre er faldet 0,1 i forhold til sidste år men har over perioden udviklet sig positivt. Resultatet for ligger lidt over landsgennemsnittet. Spredningen er fra 6,4 til 7,5. Karaktergennemsnit 9. klasse matematik Kommunegennemsnit 6,6 7,5 7,0 6,9 Allerslev Skole 7,3 8,1 8,5 7,5 Bramsnæsvigskolen 4,7 7,1 5,8 6,4 Hvalsø Skole 7,6 7,9 7,8 7,0 Kirke Hyllinge Skole 5,9 7,1 5,7 6,5 Kirke Saaby Skole 5,9 6,5 7,5 6,4 Osted Skole 6,4 5,9 5,8 7,6 Trællerupskolen 8,2 9,2 6,7 6,7 Landsgennemsnit 6,5 6,9 6,9 6,8 Side 22 af 85

23 Om data Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund (fx køn, herkomst, forældres uddannelsesniveau), mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Data er eksklusiv specialklasser. Som det kan læses ud af tabellen nedenfor er der ingen skoler i Lejre, som klarer sig hverken bedre eller dårligere end den socioøkonomiske reference tilsiger når man ser på de bundne prøver samlet. Der er således ingen af de forskelle mellem karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, som er statistiske signifikante. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Socioøk. Socioøk. Socioøk. Karaktergns. ref. Forskel Karaktergns. ref. Forskel Karaktergns. ref. Allerslev Skole 8,0 7,9 0,1 8,5 8,3 0,2 8,1 7,9 0,2 Bramsnæsvigskolen 6,2 6,8-0,6 6,6 7,1-0,5 6,5 6,4 0,1 Hvalsø Skole 7,7 7,6 0,1 7,6 7,4 0,2 7,3 7,6-0,3 Kirke Hyllinge Skole 6,5 7,0-0,5 6,5 6,6-0,1 7,2 7,1 0,1 Kirke Saaby Skole 7,2 7,0 0,2 7,5 7,2 0,3 7,0 7,0 0,0 Osted Skole 6,8 6,6 0,2 6,4 6,5-0,1 7,0 6,9 0,1 Trællerupskolen 8,7 8,2 0,5 6,4 7,2-0,8* 7,3 7,2 0,1 Forskel Generelt er resultaterne i skolerne i Lejre Kommune forbedret i forhold til nulpunktsmålingen og vi ligger nu over landsgennemsnittet for både dansk, matematik og de bundne prøver. Side 23 af 85

24 9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik og kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er eksklusiv specialklasser. Som det ses af tabellen ligger Lejre Kommune stadig over landsgennemsnittet da godt 93,3 % af alle elever får mindst 2 i dansk og matematik. Fra nulpunktsmålingen i er der sket en stigning, men de seneste år er tallet stagneret. Side 24 af 85

25 Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Kommunegennemsnit 90,2% 94,1% 93,2% 93,3% Allerslev Skole 100,0% 98,5% 97,6% 96,7% Bramsnæsvigskolen 73,7% 96,8% 89,7% 86,2% Hvalsø Skole 88,2% 98,0% 96,6% 93,9% Kirke Hyllinge Skole 92,5% 97,8% 88,9% 94,9% Kirke Saaby Skole 89,7% 92,9% 100,0% 92,3% Osted Skole 95,0% 85,0% 93,3% 94,4% Trællerupskolen 93,3% 100,0% 86,4% 89,5% Landsgennemsnit 90,4% 89,8% 92,6% 91,1% Uddannelsesparathedsvurdering Ifølge vejledningsloven skal eleverne inden 1. december i 8. klasse vurderes uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesparate (fra skoleåret skal eleverne vurderes en anden gang i 8. klasse inden 1. maj). Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Eleven er vurderet uddannelsesparat, når følgende er opfyldt: et karaktergennemsnit, der er mindst 4,0 (dog 5,0 for elever, som ønsker en gymnasial uddannelse fra skoleåret ) har de nødvendige personlige og sociale forudsætninger for at kunne begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Såfremt eleven ikke kan vurderes som uddannelsesparat, så skal eleven tilbydes muligheder på skolen, så det faglige niveau kan øges og der bliver arbejdet med personlig udvikling. Side 25 af 85

26 Som det ses af nedenstående tabel har Lejre Kommune 77 elever, som blev vurderet ikke-uddannelsesparat pr. 1. december Uddannelsesparathedsvurdering 8. klasse 1. december 2017 Kilde: UU Roskilde/Lejre 8. klasse Antal elever UP IUP IUP % Allerslev Skole ,8 Bramsnæsvigskolen ,0 Hvalsø Skole ,9 Kirke Hyllinge Skole ,6 Kirke Saaby Skole ,6 Osted Skole (inkl. I-klasse) ,0 Trællerupskolen ,5 Kommunegennemsnit ,2 Udvikling i uddannelsesparathed til Kilde: UU Roskilde/Lejre 8. klasse klasse Antal Antal elever UP IUP IUP % elever UP IUP IUP % Allerslev Skole , ,7 Bramsnæsvigskolen , ,8 Hvalsø Skole , ,3 Kirke Hyllinge Skole , ,8 Kirke Saaby Skole , ,7 Osted Skole (inkl. I-klasse) , ,9 Trællerupskolen , ,1 Kommunegennemsnit , ,7 Side 26 af 85

27 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Der er flere indikatorer som kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Indikatorerne beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som henholdsvis tre og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse ligger på knap 39 % - samme niveau, som de seneste tre år. Tallet for Lejre Kommune ligger noget lavere end tallet for hele landet og mens landsgennemsnittet er steget i forhold til 2012, så er kommunegennemsnittet faldet. Der er stor variation mellem skolerne; laveste andel er på 24 % og højeste på 64 %. Skolerne angiver, som en mulig årsag til den lave og faldende andel, at der er flere elever, som vælger efterskole eller udlandsophold efter 9. klasse, og dermed ikke påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit 44,2% 38,5% 37,4% 40,8% 38,8% Allerslev Skole 38,7% 31,9% 27,8% 43,3% 33,3% Bramsnæsvigskolen 36,1% 36,4% 30,0% 38,7% 41,0% Hvalsø Skole 39,1% 30,8% 30,9% 31,4% 38,4% Kirke Hyllinge Skole 44,4% 47,2% 45,0% 37,0% 31,8% Kirke Saaby Skole 71,0% 66,7% 51,7% 60,7% 57,1% Osted Skole 48,0% 52,2% 45,8% 42,1% 23,8% Trællerupskolen 40,0% 34,8% 60,0% 52,9% 63,6% Landsgennemsnit 42,2% 42,8% 43,0% 41,6% 45,6% Side 27 af 85

28 Når der er gået 15 måneder fra afsluttet 9. klasse er 95 % af eleverne i Lejre kommet i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 88 %. Spredningen mellem skolerne efter 15 måneder spænder fra 84,2 % til 100 %. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit 93,1% 90,2% 88,6% 91,6% 95,0% Allerslev Skole 95,3% 95,2% 93,6% 98,1% 97,0% Bramsnæsvigskolen 88,5% 80,6% 81,8% 90,0% 100,0% Hvalsø Skole 91,5% 91,3% 93,8% 92,6% 94,1% Kirke Hyllinge Skole 96,2% 93,3% 94,4% 92,5% 97,8% Kirke Saaby Skole 92,9% 90,3% 91,7% 86,2% 89,3% Osted Skole 95,0% 80,0% 86,4% 91,7% 84,2% Trællerupskolen 90,5% 95,0% 100,0% 93,3% 94,1% Landsgennemsnit 88,5% 88,4% 87,0% 86,3% 88,2% Om data Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Side 28 af 85

29 De seneste tal fra viser, at 9 måneder efter grundskolen er knap 83 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse og knap 4 % har afbrudt et forløb. Knap 14 % af eleverne er ikke påbegyndt en uddannelse endnu. Tallene for Lejre Kommune er bedre end landsgennemsnittet. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, i % Status Lejre Landsgns I gang 77,2 78,2 Afbrudt 0,0 4,9 Ikke påbegyndt 21,6 16, I gang 83,9 78,4 Afbrudt 4,5 Ikke påbegyndt 12,9 17, I gang 84,0 77,4 Afbrudt Ikke påbegyndt 13,9 17, I gang 82,6 76,8 Afbrudt 3,5 3,9 Ikke påbegyndt 13,9 19,2 Om data Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Undervisningsministeriets profilmodel beregner, at 81 % af 9. klasses årgangen fra 2016 i Lejre Kommune vil fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter afsluttet 9. klasse. Landsgennemsnittet for samme årgang ligger lidt under på 79 %. Side 29 af 85

30 Andel af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Andel Lejre Andel, hele landet ,1% 76,6% ,6% 77,3% ,7% 77,6% ,8% 77,0% ,4% 78,6% ,8% 78,8% I Lejre Kommune har der hvert år siden 2015 været afholdt en to dages workshop i uddannelse og job for de primære lærere i klasse. Uddannelse og job er et obligatorisk emne i folkeskolen, hvor fokus i de ældste klasser er på at udfordre eleverne i deres uddannelsesvalg og klæde dem på til videre uddannelse og job. Derudover er der for de ældste elever i Lejre Kommunes skoler en del indsatser, som har til formål, at få eleverne til at træffe valg om ungdomsuddannelse på bedst mulig grundlag. Indsatserne er fx brobygning på ungdomsuddannelserne, deltagelse på uddannelsesmesser, virksomhedsbesøg samt vejledning, hvor elevernes uddannelsesvalg udfordres. Side 30 af 85

31 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Undervisningsministeren har fastsat to fokuspunkter som kommunerne skal redegøre for i kommende kvalitetsrapporter. Nedenfor behandles derfor de to udvalgte områder kompetencedækning og inklusion. Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Lejre Kommune Hele landet ,1% 79,6% ,5% 80,4% ,2% 81,6% ,0% 83,1% ,7% 85,0% Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er steget ganske svagt over perioden og når i Lejre Kommune næsten op på de 85 %, som var det første delmål. For hele landet er målet netop opfyldt. Som det kan ses i figuren på næste side, så er der stadig stor forskel på de enkelte fags kompetencedækning i Lejre Kommune. Generelt ligner billedet i Lejre dog det billede, som tegner sig for fagene på landsplan. Der har de seneste år været gennemført kompetenceudvikling i håndværk og design samt i dansk og matematik. Senest har skolerne kunne byde ind med ønsker til fag for at målrette kompetenceudviklingen til skolens behov. Skolernes samlede kompetencedækning svinger fra knap 92 % til 76 %. Side 31 af 85

32 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Hele landet Lejre Kommune Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik Madkundskab Håndværk og design Billedkunst Musik Idræt Samfundsfag Historie Kristendomskundskab Fransk (tilbudsfag) Tysk (tilbudsfag) Engelsk Dansk 63,5% 57,1% 84,8% 93,8% 74,3% 86,0% 96,2% 97,9% 90,7% 85,4% 73,2% 74,1% 82,3% 83,7% 67,6% 63,6% 85,0% 91,3% 79,3% 78,3% 79,1% 78,6% 69,8% 62,3% 49,6% 54,2% 92,2% 100,0% 92,0% 92,8% 85,8% 84,1% 95,4% 96,8% Side 32 af 85

33 Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Lejre Kommune Hele landet ,6% 95,2% ,8% 95,2% ,2% 95,2% Inklusionsgraden har ligget nogenlunde konstant i Lejre Kommune over en tre-års periode ligesom tilfældet er for andelen på landsplan. I 2016 blev det ikke længere et officielt mål, at 96 % af alle børn skulle rummes i den almindelige undervisning i folkeskolen. 12. Oplysninger om klager til Klagenævnet for specialundervisning Der har været en klage til Klagenævnet for specialundervisning for skoleåret , hvor Klagenævnet for specialundervisning afgjorde, at sagen skulle genbehandles. Side 33 af 85

34 13. Supplerende data Distriktsskoler og privatskole Hvert år laves en detaljeret opgørelse over hvor børn, som er bosiddende i Lejre Kommune går i skole herunder også hvor mange børn, som går på privatskole. Nedenfor er fordelingen af elever samlet for Lejre Kommune. Hvor går de elever, der er bosiddende i skoledistriktet i skole? 5. september Elever i alt Undervises på distriktsskolen 67,1% 65,9% 65,0% På andre skoler i Lejre Kommune (inkl. modtagekl.) 8,3% 8,8% 9,3% På skoler i andre kommuner 2,8% 3,1% 3,5% På privatskoler 16,5% 17,4% 17,4% Specialklasseelever på fremmede skoler 1,2% 1,1% 1,3% Specialklasseelever på egne skoler (inkl. Firkløverskolen) 2,6% 2,7% 2,6% På efterskoler 1,5% 1,1% 0,9% Nedenstående tabel viser seneste opgørelse for alle skoler pr. 5. september Side 34 af 85

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2015 Center for Skoletilbud Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Nationale måltal...3 Processen i Lejre...4 Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Midtvejsevaluering af kvalitetsrapport. Status for folkeskolerne i Lejre Kommune 2016

Midtvejsevaluering af kvalitetsrapport. Status for folkeskolerne i Lejre Kommune 2016 Midtvejsevaluering af kvalitetsrapport Status for folkeskolerne i Lejre Kommune 2016 Center for Børn og Læring Marts 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 Processen i Lejre...

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kildebakkeskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kildebakkeskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kildebakkeskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Indhold Indledning... 4

Indhold Indledning... 4 Kvalitetsrapport 2016-2017 Indhold Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere