Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2

Transkript

1 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 8. januar 01 Starttidspunkt: Kl. 1:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Ankerhus Slagelsevej 0-, 180 Sorø D0 Uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen Afbud: Mødesekretær: Elise Bromann Bukhave Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden.... Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Indhold og profil.... Kvalitet Relevans og regional uddannelsesdækning Meddelelser.... Eventuelt + næste møde /8

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen 1. Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes 1.3 Beslutningsreferat 1. Bilag Bilag 1.1: Bilag 1.: /8

3 . Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet.1 Sagsfremstilling. Indstilling Uddannelsesudvalget drøfter indholdet af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet samt årsberetningen. Årsberetningen er vedlagt som bilag i denne dagsorden, andet materiale findes som bilag til fællesdagsordenen udsendt af Lasse Dalby..3 Beslutningsreferat. Bilag Bilag.1 Beretning 013 uddannelsesudvalg Bilag. 3/8

4 3. Indhold og profil 3.1 Sagsfremstilling Indstillet til drøftelse af udvalgssekretæren: Simulationsundervisning (se bilag). 3. Indstilling Til drøftelse. 3.3 Beslutningsreferat 3. Bilag Bilag 3.1 Artikel om simuleringsforløb på Næstved Sygehus dec 013 Bilag 3. /8

5 . Kvalitet.1 Sagsfremstilling Til dette møde leverer Kvalitetsenheden statistik om karakterniveau, udvikling mv. for de studerende på uddannelsen.. Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen.3 Beslutningsreferat. Bilag Bilag.1 Karakterstatistik Bilag. 5/8

6 5. Relevans og regional uddannelsesdækning 5.1 Sagsfremstilling (fx optagelsesstatistik, dimittendanalyser, udvikling af nye uddannelser) 5. Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 5.3 Beslutningsreferat 5. Bilag Bilag: 5.1 Bilag: 5. 6/8

7 6. Meddelelser 6.1 Sagsfremstilling (fx skriftlige meddelelser fra hhv. medlemmerne, uddannelsen og eftervidereuddannelsen) 6. Indstilling Til efterretning 6.3 Beslutningsreferat 6. Bilag Bilag 6.1 Bilag 6. /8

8 . Eventuelt + næste møde.1 Sagsfremstilling. Indstilling Til orientering.3 Beslutningsreferat. Bilag 8/8

9 Uddannelsesudvalg: Beretning 013 November 013 Denne beretning har til formål at give et indblik i de temaer, som på tværs af uddannelsesudvalg, fagligheder og interessentbaggrunde har præget de forskellige fora, hvor uddannelsesudvalgene på den ene eller anden måde har været involveret i det forgange år. Når vi siger farvel til år 013 vil der således have været afholdt 9 ordinære uddannelsesudvalgsmøder, 9 trepartsmøder, fælles uddannelsesudvalgsmøder, 1 årsmøde med udvalgsformændene samt 1 arbejdsmarkedsorienteret konference nemlig Aftagerdagen 013. Forord Jeg er glad for at kunne indlede med at fortælle, at vi fra ledelsens side har oplevet 013 som et meget positivt år ift. den kontinuerlige udvikling af relationerne mellem UCSJ og det samfund vi er en del af. I løbet af året er det ved flere lejligheder blevet slået fast, at det potentielle udbytte af tætte relationer mellem UCSJ og vores samarbejdspartnere er rigtigt stort. Eksemplerne på dette er mange, f.eks. UCSJs forsknings- og uddannelsesfællesskaber med RUC, SDU, DTU og EASJ, at vore interessenter var meget interesserede i at bidrage til udviklingen af UCSJs nye uddannelse i offentlig administration og på rekordtid i foråret sammensatte et stærkt og engageret uddannelsesudvalg, og endelig var 013 også året, hvor vi for første gang forsøgte os med konceptet om en årlig Aftagerdag, som til alles glæde endte som en succes. Disse positive oplevelser har bekræftet vigtigheden af vores strategiske fokus på samarbejde og givet os endnu mere energi til dette arbejde. Fra UCSJs side er vi nemlig slet ikke i tvivl om, at en af forudsætningerne for at løfte de udfordringer, vores samfund står overfor, netop er langt stærkere relationer mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet - særligt de organisationer og virksomheder, som aftager vore dimittender. Med håbet om et endnu stærkere samarbejde fremover Hanne Fischer, uddannelsesdirektør 1

10 1. Gennemgående temaer Det nye koncept for uddannelsesudvalgene, måske særligt fællesmøderne og dagsordensskabelonerne standardiseret med udgangspunkt i vedtægten, har i ledelsens øjne medvirket til at sikre, at de inputs som kommer ud af udvalgsarbejdet, lettere finder anvendelse i udviklingen af uddannelserne. Fra et overordnet perspektiv har vi kunnet iagttage, hvordan følgende temaer har udgjort centrale omdrejningspunkter på tværs af udvalg og mødetyper: Fremtidens arbejdsmarked og kompetencekrav. Efter- og videreuddannelse af professionsudøvere. Tværprofessionalitet og samarbejde mellem professioner. Kvalitetssikring af og udvikling på uddannelserne. Uddannelsernes kobling til praksis. Disse temaer er også blandt de øverste på dagsorden internt i UCSJ ikke mindst i visionen og koncernstrategien - og det opfattes i organisationen som positivt, og en bekræftelse af at der arbejdes i den rigtige retning, at der er så tydelige sammenfald med nøglefokuspunkterne hos vore interessenter. Sammen spiller alle de gennemgående temaer sammen med mange andre, og præger arbejdet i UCSJ på flere måder. 1.1 Fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov Det bliver mere og mere klart, at opfattelsen af hvad det vil sige at uddanne, er under forandring. Skiftet indebærer, at uddannelse går fra at være noget mere eller mindre statisk til noget, som finder sted hele livet både før, under og ikke mindst efter, at det officielle eksamensbevis eller diplom er udstedt. Afgørende elementer i denne sammenhæng er den kontinuerlige og til stadighed accelererende udvikling af forskellige typer teknologier samt af selve samfundets videngrundlag, som indebærer, at det i dag er mindst ligeså vigtigt, at de studerende lærer hvordan man lærer, som at specifikke færdigheder opnås. Dette stiller naturligt nok en hel del krav til uddannelserne hvor både ledelse, undervisere og studerende, men også praktiksteder og andre samarbejdspartnere, har et ansvar for at omstille sig, og alle tage del i den opgave det er, at tilpasse kulturer, lærings- og samarbejdsformer. UCSJ afholdte den. april 013 organisationens første såkaldte Aftagerdag et nyt koncept med en årlig konference, hvor en bred vifte af UCSJs aftagere

11 inviteres til at komme med inputs omkring udvalgte tematikker. I 013 var hovedemnet for Aftagerdagen netop fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov, og til stor glæde blev arrangementet en succes. Således mødte knap 0 deltagere op, og dagens oplæg, workshops og debatter resulterede i god inspiration til det videre arbejde. Et eksempel på dette er de refleksioner som deltagerne kom med ift. de ændrede rollefordelinger, som anvendelse af velfærdsteknologi kan katalysere. Det blev bl.a. påpeget, hvordan dette stiller krav til den professionelles evner til at kunne skifte imellem og relatere til forskellige roller og rollefordelinger. Derudover er det opfattelsen, at sådanne begivenheder er et godt udgangspunkt for at styrke relationerne mellem et hav af forskellige interessenter og UCSJ som central videns- og netværksorganisation i Region Sjælland. Det er således et stort håb i UCSJ, at Aftagerdagen vil vokse som begivenhed, og at opbakningen bliver endnu større fremadrettet. Mere information om Aftagerdagen kan findes på: 1. Efter- og videreuddannelse af professionsudøvere Den skitserede udvikling hen mod opfattelsen af viden som foranderlig og dermed uddannelse som noget livsvarigt, er også med til skabe stadigt større forventninger fra alle dele af samfundet til, hvad det vil sige at være professionsudøver: Det forventes at læreren gør brug af de nyeste didaktiske strategier, at sygeplejersken kan betjene den nyeste velfærdsteknologi, at fysioterapeuten er bekendt med de nyeste behandlingsteknikker og så videre. Derfor er en af UCSJs fornemste opgaver også at spille proaktivt med i efter- og videreuddannelsessammenhænge, sådan at praktiserende professionsudøvere får den nemmest mulige adgang til løbende at udvikle kompetencer og færdigheder med afsæt i den nyeste viden og teknologi. Der er af flere uddannelsesudvalgsmedlemmer blevet peget på, at dette fokusområde ikke afspejles tilstrækkeligt i det nuværende udvalgsarbejde, hvilket naturligvis tages til efterretning og forsøges rettet op på med et justeret koncept i foråret Tværprofessionalitet En anden samfundsmæssig udvikling med store implikationer for professionsarbejde er det stigende individfokus i velfærdssamfundet. Det forventes i stigende grad, at de professionelle arbejder sammen på tværs af fagligheder og organisationer, sådan at løsningerne som leveres til den enkelte borger er skræddersyede til vedkommendes behov. Tværprofessionalitet var et af underemnerne på UCSJs Aftagerdag 013, hvor deltagerne bl.a. reflekterede over, 3

12 hvordan der er en forudsætning for tværprofessionelt samarbejde, at professionerne oplever hinanden som kompetente samarbejdspartnere frem for konkurrenter. I denne forbindelse blev det fremhævet, hvordan dette kræver en indsats på mange forskellige niveauer, f.eks. både på uddannelserne, i den daglige kliniske ledelse såvel som fra de faglige organisationer. 1. Uddannelseskvalitet og praksiskobling Særligt to andre nært beslægtede, toneangivende temaer, som har været på dagsordenen i 013 skal nævnes her hhv. et intensiveret arbejde med UCSJs kvalitetssikring og udvikling samt et styrket fokus på uddannelsernes kobling til praksis. Ifm. institutionsakkrediteringsopgaven som UC-sektoren står overfor, søgte UCSJ i efteråret 013 om at komme med i den første akkrediteringsrunde. Dette ønske er blevet imødekommet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, og den formelle akkreditering af UCSJ begynder den 1. maj med afleveringen af en selvevaluering. En forudsætning for en positiv akkreditering er, at UCSJ har et solidt, velfungerende og fleksibelt kvalitetssystem, som formår både at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne. For at styrke arbejdet med at udvikle og implementere et sådan system ansatte UCSJ i september 013 Christian Moldt som kvalitetschef. Christian gav på uddannelsesudvalgsmødet den 31. oktober 013 sit perspektiv på hvordan et system, som passer til UCSJs behov og akkrediteringsinstitutionens krav, tænkes at se ud og blive implementeret. En vigtig del af kvalitetssystemet er koblingen til praksis, herunder at få praksisfeltet bedre integreret i sammensætningen af undervisningens og praktikkens indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel. Dette fokus på uddannelsernes praksiskobling går igen i regeringens lovforslag til lov om ændring af lov om professionshøjskoler. Her understreges det, at inddragelsen af det aftagende arbejdsmarked i UC ernes arbejde er en forudsætning for uddannelsernes kvalitet. Som det også fremgik af den orientering, uddannelsesudvalgene modtog den 6. juni 013 fra UCSJ vedrørende den politiske aftale om erhvervsakademier, som udgjorde grundlaget for lovforslaget, indeholder lovforslaget en høj grad af deregulering ift. hvordan sektoren sikrer denne inddragelse. Da processen med udviklingen af kvalitetssystemet stadig er i sine tidlige faser, er det ikke muligt at give et endeligt svar på, hvordan praksiskoblingen tænkes ind. Opsummeret kan det altså udledes, at UCSJ har et konstant og stærkt fokus på organisationens samfundsmæssige ansvar og relationerne til omverdenen. Det-

13 te kommer f.eks. til udtryk på et overordnet organisatorisk plan med beslutningen om at afholde en årlig Aftagerdag, når arbejdet med uddannelsesudvalgene tilpasses i et nyt koncept, som sigter på forbedrede vilkår for videndeling og udviklingsorienteret dialog på tværs af udvalg og uddannelser, samt ikke mindst ved UCSJs ambitiøse indstilling til institutionsakkrediteringsprocessen og kvalitetsarbejde. 5

14 . Nedslag i udvalgsarbejdet I udvalget for UCSJs helt nye professionsbachelor i offentlig administration har der naturligvis været ekstra stort fokus på selve udviklingen og etableringen af uddannelsen. Møderne har været præget af, at medlemmerne i udvalget er engagerede og gerne vil være med til at gøre en forskel for uddannelsen i forhold til indhold, kvalitet og relevans. Formanden for udvalget deltog f.eks. ved studiestart, hvor han gav de studerende en kort peptalk. På det første møde i udvalget oplevede flere af medlemmerne de studerende på tæt hold i forbindelse med uddannelsens praksisuge, hvor det normale skema brydes op og der arbejdes tværfagligt med fokus på handlekompetencer. De studerende på modul 1 var blandt andet ude at gennemføre interview og researche et administrativt arbejdsfelt, og udarbejdede en elektronisk væg, hvor de præsenterede for udvalgsmedlemmerne i slutningen af ugen. Efterfølgende har udvalget bl.a. opfordret uddannelsen til at gentage denne type af projekter, hvor kommende arbejdsgivere involveres og peger på, at det er både god læring for de studerende og samtidig nødvendig markedsføring af uddannelsen og de studerende. Det har været medvirket til at uddannelsen fortsætter med praksisuge projektet, og nu arbejder med at få de studerende endnu bredere ud i regionen med deres projekter. Derudover har uddannelsesudvalget peget på vigtigheden af, at de studerende har værktøjskassen i orden og at der i uddannelsen bør være særlig fokus på generelle handlekompetencer som fx projektstyring, kritisk stillingstagen, selvstændighed i opgaveløsningen, evne til at kunne tænke nyt og kreativt og på den baggrund optimere arbejdsgange etc. Udvalget for bioanalytikeruddannelsen har bl.a. været optagede af hvad det betyder for professionen når f.eks. rollen som bioanalytiker ændrer sig både på hospitaler, i sundhedscentre, kommuner og i lægepraksis. Derudover skaber en teknologisk udvikling, hvor den enkelte borger kan købe sine egne testkits og apparatur, at relationen mellem professionel og borger/kunde risikerer at bevæge sig ind i en gråzone. Derudover har udvalget drøftet hvordan nye/anderledes didaktiske metoder såsom simulation og rollespil måske kan bidrage til at løfte undervisningsudbyttet for den enkelte studerende og ikke mindst hvordan sådanne metoder kan virke stærkt understøttende for tværfaglige forløb. I forbindelse med det tværfaglige har udvalget også anbefalet, at UCSJ sætter fokus på at skabe bedre rammer for at studerende kan samarbejde på tværs af uddannelser om udarbejdelse af afgangsprojekter. 6

15 Efter- og videreuddannelsesområdet har også fyldt en hel del på udvalgets møder. Uddannelsesudvalget har kraftigt opfordret til, at man på efter- og videreuddannelsesområdet inden for det bioanalytikerfaglige felt samarbejder på tværs af de fem udbydende UC er om f.eks. udbud og synliggørelse af udbud for derigennem at skabe overblik og undgå aflysninger. I forlængelse heraf har udvalget også drøftet hvordan efter- og videreuddannelsesaktiviteter f.eks. kan opfattes som platform for erfaringsudveksling - et perspektiv som måske kunne indtænkes i markedsføringsøjemed fremadrettet. Også muligheder ift. diplomuddannelse har været drøftet. Herudover har udvalget fremsat et helt konkret forslag om en ændret dagsordensskabelon, hvor området ekspliciteres som fokuspunkt i udvalgsarbejdet. I udvalget for ergoterapeutuddannelsen har det blandt andet været drøftet, hvilke konsekvenser øget specialisering og ændret organisering på det kommunale område har f.eks. i form af kompetencekrav til medarbejdere og dimittender. På det regionale område, hvor ca. 30 % af uddannelsens dimittender ansættes, følges etableringen af de nye akutsygehuse og medfølgende omorganisering tæt. I forhold til sygehusvæsenets opgaver er der behov for såvel generalistsom specialistkompetencer, herunder hvordan ergoterapeutiske indsatser kan tænkes ind i AMA. Der er fokus på samarbejde med kommunerne, der er projekter med bl.a. forløbsfacilitatorer, tidlig opsporing mv. Udvalget drøfter også løbende hvordan prøveformerne på uddannelsen afspejler uddannelsens indhold og de krav, som stilles til dimittenderne når de møder arbejdsmarkedet. Kompleksiteten i praksis og en bevægelse mod et måske sektorløst sundhedsvæsen har således skabt behov for ændringer i retningslinjerne for kliniske prøver: Praksis har fokus på borger/patient, og dette bør afspejles i praktikuddannelsen f.eks. i muligheder for praktik på tværs af sektorer, således at den studerende følger patienten/borgeren før-under-efter eventuel indlæggelse eller patientens/borgerens udlæggelse i eget hjem. Fokusområder afspejler hvordan arbejdsmarkedet for ergoterapeuter er karakteriseret af store igangværende strukturelle omlægninger i regioner og kommuner, som betyder ændrede opgaver, funktioner og som stiller nye krav til kompetencer inden for bl.a. tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde, evidensbasereret professionsudøvelse mv.

16 Udvalget for ernæring og sundhedsuddannelsen har i 013 haft særligt fokus på en række temaer, som har været gennemgående for udvalgets tre møder. Som en opfølgning på præsentationer af uddannelsens tre studieretninger: Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling; Ledelse, fødevarer og service samt Klinisk diætetik har der i udvalget været oplæg og drøftelser om faktuelle forhold og udfordringer relateret til professionsfeltet for den enkelte studieretning. Eksempelvis har der være drøftelser om pædagogiske kompetencer, om praktik og om kernefaglighed. En stærk kernefaglighed og professionsidentitet danner et godt udgangspunkt for tværprofessionelle relationer og samarbejder. Udvalget opfordrede ligeledes til efter- og videreuddannelsestiltag om tværprofessionelt samarbejde og om entreprenørskab. Der blev udtrykt et ønske om, at alle i højere grad anvender titlen Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Udvalget vil på baggrund af drøftelserne i den kommende periode afdække, hvordan vi kan følge dimittenderne med hensyn til job, videreuddannelse og karriere. Som et nyt initiativ står udvalget bag en vidensbrunch som afholdes af efter- og videreuddannelsesafdelingen. Praktik har været et af de gennemgående temaer på udvalgets møder, og der har i udvalget været et ønske om, at kvalificere arbejdet. I vinteren 013 etableredes Praktik- og professionsgruppen, hvor modul- og studieretningskoordinatorer i fællesskab udvikler praktikforløb og styrker samarbejde med praktiksteder og professionsfeltet. Arbejdet har indtil nu resulteret i udvikling af kvalitetskriterier for og tættere dialog med praktiksteder, øget fokus på hvordan de studerende i praktik kan bidrage til opgaveløsning på praktikstederne herunder de studerendes forberedelse til praktikken. I november er afholdt møde med praktiksteder for at drøfte det gode praktikforløb, og hvordan samarbejdet kan styrkes. Sammenhængende uddannelsessystem har været et andet centralt tema for uddannelsesudvalget i 013. Fødevareteknologer kan optages på uddannelsen på en særlig ordning, hvor der gives merit for flere moduler. Dimittender fra Ernærings- og sundhedsuddannelsen har nu mulighed for direkte optag på flere kandidatuddannelser bl.a. på human ernæring, klinisk ernæring samt gastronomi og sundhed på Københavns Universitet, Science. Valgfag på uddannelsens modul 13 udbydes nu eksternt typisk til dimittender og andre professionsbachelorer. Tilblivelsen af dette initiativ har haft udvalgets bevågenhed. Udvalget har løbende fulgt og drøftet uddannelsesdækning og kvalitet. Udvalget har haft særlig interesse i at drøfte frafald og årsager til frafald, idet der nu ses, at frafaldet er bremset. Der har været særlig opmærksomhed omkring de studerendes studieaktivitet. Selvom studerende på Ernæring og sundhed Ankerhus angiver at være mere studieaktive (i tid) end gennemsnittet af stude- 8

17 rende i UCSJ (jf. Ennova-undersøgelsen), er omfanget af studieaktivet en central udfordring. Udvalget bakker op om initiativer taget på uddannelsen, eksempelvis øget brug af digitale medier. Uddannelseslederne på de fire udbudssteder og repræsentanter fra tre faglige organisationer har i efteråret holdt møde om udfordringer og problemer for uddannelsen og de studerende. Der er en positiv indstilling til at samarbejde om emner/sager, som alle har en fælles interesse i, at der opnås enighed om under hensyntagen til at der er forskellige interesser og vilkår. Det er i sin vorden og tegner lovende. Uddannelsesudvalget følger nøje ansøgninger fra andre uddannelsesinstitutioner, der kan give PB i ernæring og sundhed en uheldig konkurrence på arbejdsmarkedet. Udvalget noterer med tilfredshed, at udbud af to ny uddannelser har fået afslag: PB i arbejdsmarked, sundhed og inklusion og bachelor i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. Udvalget for fysioterapeutuddannelsen har bl.a. haft drøftet og evalueret implementeringen af uddannelsens strategi-og handleplan for kvalitetsudvikling, som blev forelagt udvalget primo 013. Et af de væsentligste punkter i handleplanen er videreudvikling af kvalitative evalueringsmetoder, der i højere grad end spørgeskemaer indhenter information, som hviler på de studerendes præmisser. Udvalget var enigt med såvel undervisere, studerende og ledelse om, at de metoderne indeholdt i handleplanen, bl.a. Delphimetoden, er gode supplementer til de kvantitative evalueringer af læringsmål. Begrebet relevans har været centralt i forhold til udviklingen af det fysioterapeutiske aftagerfelt som udvider sig i disse år. Med den i 008 tildelte diagnosticeringsret og -pligt er fysioterapeutens rolle som selvstændig diagnostiker og behandler blevet et fokuspunkt som uddannelsen skal sikre, at den studerende kan leve op til. Et eksempel er hospitalsområdet, hvor fysioterapeuter som et led i opgaveglidning inden for den offentlige sektor har fået deres daglige virke på skadestuerne. Herudover har det tværprofessionelle aspekt meget stor betydning for en sammenhængende indsats overfor patienten eller borgeren, og vigtigheden af at kunne agere på tværs af professioner og organisationer understreges også af, at stadig flere fysioterapeuter får arbejde på det private arbejdsmarked. Også den teknologiske udvikling udfordrer de fysioterapeutiske undersøgelses-og diagnosticeringsmetoder, f.eks. telerehabilitering. Uddannelsesudvalget har som en følge af disse og andre udviklinger drøftet uddannelsens dimittendkompetencer, læringsmål og struktur og der er enighed om, at der er behov for et stærkt fokus på såvel de fysioterapeutiske kernekompeten- 9

18 cer som på tværfaglige samarbejdskompetencer. Aftagerfeltet er desuden udvidet med etablering af kandidatoverbygning på den fysioterapeutiske grunduddannelse og uddannelsesudvalget er meget optaget af at følge denne udvikling. Uddannelsesudvalget har også med interesse fulgt udviklingen på e-læringsudbuddet, og ser en udfordring i det store frafald der ses på denne udbudsform. Udvalget har været forelagt analyser af dette fænomen, og har på denne baggrund drøftet mulige initiativer. Endelig har internationalisering været højt på dagsordenen bl.a. afledt af, at uddannelsen har udvidet antallet af internationale strategiske samarbejdspartnere. Som eksempel kan nævnes at uddannelsen i 013 har implementeret et samarbejde med New Delhi University samt ansat en professor i fysioterapi fra New Delhi. Sidstnævnte har åbnet op for internationalization at home, og bidrager til at udvikle den internationale dimension på uddannelsen. Udvalget har i denne forbindelse drøftet hvordan UCSJ bedst muligt sikrer kvaliteten af de studerendes udenlandsophold. I udvalget for Leisure Management har det særligt været de studerendes behov samt refleksioner over, hvordan der kan skabes en mere tydelig profil for især det engelske udbud af uddannelsen. Udvalgets arbejde har overordnet set været udfordret af, at det er svært at få mindre private virksomheder som udgør hovedparten af uddannelsens aftagerfelt til at involvere sig helhjertet i denne type samarbejdsforum. Dette kom bl.a. til udtryk da den nu forhenværende formand trådte tilbage og forlod udvalget. Grundet denne noget særlige situation er der taget initiativ til, at der forud for de resterende møder indbydes udvalgte relevante repræsentanter fra erhvervet og dimittender til deltagelse i udvalgets møder. Håbet er, at denne indsats vil skabe yderligere inputs til en bedre profilering af Leisure Management uddannelsen også overfor potentielle fremtidige udvalgsmedlemmer. Således er et centralt spørgsmål i udvalgsarbejdet, hvem som egentlig skal være med i udvalget da der ikke er nogen egentlig profession, og derfor ikke en ligeså stærkt forankret arbejdsmarkedskontakt som på andre uddannelsesområder. Fremadrettet afventer Leisure Management uddannelsen den fremtidige organisering af UCSJs uddannelsesudvalg.

19 Udvalget for læreruddannelsen har igennem hele året arbejdet ihærdigt og været aktivt involveret i udviklingen af den ny læreruddannelse. Uddannelsesudvalget er kommet med vigtige inputs, som uddannelseschefen har bragt med til de nationale drøftelser der har været om ny læreruddannelse, og som har sat sit tydelige aftryk på UCSJ s læreruddannelse. Det har været et godt år med ekstra møder, bl.a. ifm. godkendelse af ny studieordning. Uddannelsesudvalget følger med interesse de mange nye tiltag, herunder også international læreruddannelse og samarbejdsinitiativet med kommunerne om innovationslaboratorier knyttet til forskellige skoler. I udvalget for pædagoguddannelsen har det særligt været emnerne ny pædagoguddannelse, genakkreditering og forskning og innovation, som har optaget os. Afledt af disse drøftelser arbejder uddannelsen bl.a. videre med overvejelser omkring nye dialog- og evalueringsformer, arbejde med forandringsteori og pædagogiske koncepter og tværgående udvikling af digitalt samarbejde. Derudover har udvalget fokus på udfordringerne forbundet med at fastholde de studerende i udvalgsarbejdet, f.eks. igennem overdragelsesforretning ved udskiftninger mv. Denne problemtik forstærkes af de lange praktikperioder på uddannelsen. Udvalget for socialrådgiveruddannelsen har bl.a. været omkring emner som overgang til nye moduler, praktikpladser og den institutionelle studieordning. Drøftelserne af disse emner har bl.a. resulteret i overvejelser om, at ændringerne skal hænge sammen med et kontinuert aftagerfokus samt opmærksomhed på og prioritering af de studerendes tilfredshed. Derudover betyder den endnu igangværende implementering af reformen af uddannelsen fra 01, at udvalget løbende rådgiver om hvordan uddannelsen kan indarbejde reformelementerne. Dette betyder samtidig, at aftagerne er meget optagede af at sætte tydelige fodaftryk, ligesom at hele beskæftigelsesområdet nu fylder mere på uddannelsen. Ift. praktikpladsproblematikken har udvalget, og særligt aftagerrepræsentanterne, medvirket til at udtænke kreative løsninger. 11

20 I nærmeste fremtid er udvalget meget optaget af dels revisionen af socialrådgiveruddannelsen i 01, dels mulighederne forbundet med e-læring, bl.a. det at kunne rekruttere andre typer studerende med anderledes baggrunde. I udvalget for sygeplejerskeuddannelsen har der blandt andet været fokus på kvalitet, dimittendundersøgelse og ikke mindst ph.d.-strategi. I sammenhæng med sidstnævnte har der været oplæg for udvalget fra en nyuddannet ph.d. i sygeplejerskeuddannelsen, som fremlagde sit projekt til drøftelse. Desuden har sidste del af trepartsmiddelprojektet omkring kompetencekort været drøftet, og anvendelsen af kompetencekort er udbredt til alle sygehusafdelinger. Sygeplejerskeuddannelsens strategiske handleplan har været drøftet, og der har været fremlagt eksempler på anvendelsen af ny teknologi til afvikling af en faglig dag i samarbejde mellem tre udbudssteder under overskriften Hildegaard dagen. Der er også blevet delt erfaringer fra en innovationsdag, og formidlingsseminarerne for bachelorprojekterne har været drøftet. Uddannelsesudvalget har haft et afbalanceret fokus på dels aktuelle emner, dels på mere langsigtede strategiske tiltag. Udvalget har desuden haft en drøftelse af medlemmernes indflydelse på uddannelsen. 1

21 Efterord Helt centralt i uddannelsesudvalgenes arbejde er rådgivningen af rektor, bestyrelse samt uddannelsesledelse omkring uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt regionale uddannelsesdækning. Der er ingen tvivl om, at udvalgene yder store indsatser i denne sammenhæng, men det er samtidig vigtigt ikke at lade stå ukritisk til. Den forestående institutionsakkreditering har som konsekvens, at hele UCSJs kvalitetssystem styrkes og systematiseres, sådan at institutionen er bedst muligt forberedt, og forhåbentlig opnår positiv akkreditering som en af de første videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Som led i dette arbejde er det til stadighed nødvendigt at have øje for, hvilke konsekvenser tidens gang har for måderne vi gør tingene på også når det kommer til strukturer og traditioner. I denne forbindelse ønsker ledelsen at styrke UCSJs samarbejde med feltet af aftagere ift. den kontinuerlige udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. Dette betyder bl.a. en langt mere integreret og koordineret inddragelsesindsats, hvor de mange samarbejdsaktiviteter som foregår dels centralt, dels på uddannelsesniveau, dels helt lokalt, tænkes sammen. Med en sådan tilgang vil mulighederne for at optimere udbyttet forbedres væsentligt, f.eks. igennem langt mere systematiseret opfølgning, synergieffekter mellem aktiviteter og ikke mindst større transparens. Med afsæt i dette perspektiv knyttes inddragelsen af UCSJs interessenter også langt mere direkte til det nye kvalitetssystem. En af grundstenene i dette kvalitetssystem er et konstant fokus på flowet af viden mellem enheder, fora, aktiviteter mv., sådan at der hele tiden er sikkerhed for, at informationer bringes videre og følges op på, i hvad der kan kaldes et videnkredsløb. For at leve op til ambitionerne for kvalitetssystemet arbejdes der på at designe og implementere et antal nye mekanismer og initiativer som på forskellige organisatoriske niveauer vil supplere hinanden. Således vil UCSJ allerede fra 01 operere med både den årlige aftagerdag, uddannelsesudvalg, uddannelsernes udviklingsdage og digitale aftagerpaneler. Alene mængden af aktivitet i dette videnskredsløb understreger i ledelsens øjne behovet for styrket fokus på opfølgning, synergi og transparens. I det nye kvalitetssystem er det tanken, at færre, men langt mere strategiske uddannelsesudvalg skal udgøre en direkte kobling mellem kvalitetssystemet, direktionen og bestyrelsen. Således vil diverse inputs, data og anden information fra kvalitetssystemet blive ført ind i uddannelsesudvalgene, og her fungere 13

22 som videngrundlag for udvalgenes rådgivning af rektor, bestyrelse og uddannelsesledelse. Uddannelsesudvalgene er altså tænkt som centrale fora, som kobles direkte til kvalitetssystemet og organisationens videnkredsløb, og herved forventes at komme til at fungere endnu bedre som kvalificerende rådgivningsorganer. Herudover er intentionen med strukturændringerne, at uddannelsesudvalgene får bedre forudsætninger for at drøfte og rådgive om tværprofessionelle tendenser og problematikker. Dette fokus på rammebetingelserne for udvalgenes arbejde er afgørende for ledelsen. Det kræver en betydelig indsats i sig selv at overvinde traditionelle professionsfaglige kulturer og identiteter ifm. tværprofessionalitetsproblematikkerne, en indsats som de organisatoriske strukturer og koblinger skal være 0 % gearede til at understøtte. Uddannelsesudvalgene har altså en meget vigtig rolle i UCSJ fremadrettet, men måden hvorpå organisationen er opbygget og fungerer, må og skal tage højde for det omgivende samfunds udvikling. Ikke mindst når fremtiden med al sandsynlighed kun bringer endnu større behov for og krav til f.eks. samarbejde på tværs af historiskbetingede professionelle, organisatoriske og mentale grænser. Direktionen håber, at alle interessentgrupper vil bidrage til at udvikle UCSJ i en retning, hvor det er dem det hele handler om nemlig de studerende som sættes i centrum. På direktionens vegne Ulla Koch, rektor 1

23 Artikel Læringsmetoder der styrker tværprofessionelt samarbejde og faglighed Projektgruppen: Lea Conny Grindsted, klinisk underviser i fysioterapi, Næstved sygehus Bente Olsen, klinisk underviser i ergoterapi, Næstved sygehus May-Britt Pia Jonasson, klinisk ansvarligunderviser i sygeplejerskeuddannelsen, Næstved sygehus Marianne Birkekær, Bioanalytikerunderviser, Klinisk biokemisk afdeling Næstved - Slagelse sygehuse Ida Enø Jensen, Bioanalytikerunderviser, Klinisk biokemisk afdeling, Næstved - Slagelse sygehuse. Camilla Pyndt Jacobsen, lektor i Ergoterapeutuddannelsen, UCSJ Tania Erika Aniol Hansen, lektor i Ergoterapeutuddannelsen, UCSJ I to år har Næstved Sygehus og UCSJ Campus Næstved arbejdet sammen om projektet Interprofessionel læring i spændingsfeltet mellem teori, simulation og praksis i modul 5 i de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Her har studerende fra bioanalytiker-, sygeplejerske-, ergoterapeut-, og fysioterapeutuddannelsen gennemgået et to ugers tværprofessionelt simuleringsforløb på Næstved Sygehus med udgangspunkt i rehabilitering af apopleksipatienter. Det overordnede formål med det tværprofessionelle modul er, at de studerende opnår kompetencer til at kunne indgå i tværprofessionelt samarbejde, således at indsatsen overfor brugerne både er kvalificeret og sammenhængende. Endvidere er formålet, at de studerende opnår viden om egne og øvrige sundhedsprofessioners virksomhedsområder. De studerende har arbejdet med at simulere den virkelige praksis i forhold til patientarbejde og det tværprofessionelle arbejde, der foregår i forbindelse med et rehabiliteringsforløb. Undervejs i forløbet er de studerende blevet udfordret på egen evne til at samarbejde, til at prøve at være i andre professioners rolle, agere i en tværprofessionel hverdag og være nytænkende i forhold til udvikling af en fremtidig praksis. Hvorfor ville vi dette? Den sundhedsfaglige udvikling, - omfattende besparelser og effektivisering på sygehusområdet og i kommuner, sammenholdt med et politisk ønske om flere unge i uddannelse, har øget presset på uddannelsespladserne i sundhedssektoren. Det er blevet vanskeligt at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser og ligeledes opleves der tiltagende problemer med kvaliteten af uddannelsespladserne. UCSJ Campus Næstved og de kliniske samarbejdspartnere har set det nødvendigt at drøfte og tænke anderledes i forhold til at opfylde uddannelsernes krav om direkte kontakt til det praktiske felt. Fokus har derfor været rettet mod, om dele af både den praktiske og den teoretiske uddannelse kan læres på anderledes måder, hvor der i højere grad er sammenhæng mellem teori og praksis. Et supplement til praksislæring kan være at benytte simulation og færdighedstræning i virkelighedstro scenarier i uddannelserne i form af simulationstræning, hvor der øves arbejdssituationer i realistiske omgivelser. Erfaringer fra dette samarbejde mellem uddannelses- og praksisfelt viser, at der er åbenlyse pædagogiske fordele ved, at de studerende afprøver færdigheder ved simulationstræning inden brug i det praktiske felt. Simulationstræning giver mulighed for meningsfuld læring, hvor studerende kan tilegne sig færdigheder under kontrollerede forhold og i et trygt miljø.

24 Hvad gjorde vi? De studerende deltog i et to ugers forløb på Næstved Sygehus neurologisk afdeling samt geriatrisk afdeling. De to uger var bygget op som et progredierende forløb, hvor de studerende skulle klædes på til at samarbejde med og om rigtige apopleksipatienter. Temaer som håndhygiejne, uniformsetikette, tavshedspligt, patientidentifikation, forflytningsteknikker samt kommunikation med patienten og samarbejdspartnere, blev gennemgået og øvet i læringslaboratorium. De studerende havde monofaglig undervisning i forhold til apopleksipatienten, og fremlagde efterfølgende for de øvrige studerende, hvad deres fag kunne tilbyde apopleksipatienten. Jeg har lært, at alle professioner har betydning for patientens forløb, og der er brug for tværfaglig kommunikation. Skønt at starte med monodag fordi man blev forankret i sit eget speciale, inden man skulle ud og være tværfaglig. Mødet med patienten: De studerende arbejdede i små teams omkring en udvalgt apopleksipatient. Formålet var, at de studerende skulle lære med, om og af hinanden. De forskellige teams var sammensat, så alle grupper var repræsenteret af mindst faggrupper og gerne flere. De studerende fulgte hinanden tæt begge dage, for at lære af hinanden, få indblik i hinandens monoprofessionelle kompetencer, samt samarbejde med og om patienten. De studerende arbejdede tværprofessionelt på badeværelset, i ergoterapiens køkken, i fysioterapiens træningssal og i de forskellige laboratorier. Med udgangspunkt i patientens behov planlagde og gennemførte de studerende dagens program med supervision fra de kliniske undervisere. Simulation ud fra case: Et led i dette projekt var at skabe meningsfuld klinisk undervisning ved hjælp af simulationstræning. Gennem simulation blev de studerende udfordret ved tværprofessionelt samarbejde omkring en patientcase. Under første projektfase i 01 var simulationsøvelsen placeret før mødet med patienten. Der var 6 cases, som beskrev apopleksipatienten i forskellige situationer. Målet var, udover at facilitere det tværprofessionelle samarbejde de studerende imellem, at de lærte om monofaglige emner vedrørende apopleksipatienten. Hver gruppe viste deres case historie for de øvrige studerende. De øvrige studerende som var inddelt i 3 grupper, havde til opgave at observere ét fokusområde i den viste case. Gruppe 1: Observerede uden at tolke, gruppe : Tjekkede deres forforståelse og gruppe 3: sagde deres følelser højt. Efter fremvisningen fik casegruppen feedback fra de tre observerende grupper. Hensigten var, at observatørerne skulle være reflekterende team med anerkendende kommunikation. Det viste sig at være vanskeligt at styre, og der opstod i stedet en fejlfinderkultur blandt de studerende. I 013 besluttede vi at inddrage videooptagelser aktivt og kun benytte to cases med fokus på tværprofessionelt samarbejde. Casegrupperne fik udleveret et kamera, eller brugte deres smartphones. De studerende videofilmede, klippede og sorterede selv det, de ville vise i plenum. Vi brugte YouTube som redigeringsprogram. De 30 studerende blev delt i to grupper og viste deres små videoklip for hinanden. De studerende, som observerede, skulle på en anerkendende måde beskrive, hvad de observerede uden at tolke. Casegruppen reflekterede efterfølgende over beskrivelserne og deres eget videoklip. Denne gang blev refleksionerne mere anerkendende, og de studerende blev opmærksomme på det komplekse i samarbejde og løsning af mange opgaver. Blandt andet fik de diskuteret, hvordan patientens dag kunne se ud, og hvornår blodprøverne og ADL træningen skulle ligge i forhold til hinanden. Jeg har lært, at man sagtens, som bio kan gi en hånd med fx rykke patienten længere op i sengen, selvom det ikke er vores opgave, bare sygeplejerske, fys eller ergo fortæller hvordan, og vi tæller 1,,3

25 Simulation af konference: Både i 01 og 013 skulle de studerende simulere en tværprofessionel konference omkring deres patientforløb. De studerende fik et teoretisk oplæg om monofagligt-, flerfagligtog tværprofessionelt samarbejde, og hvilke forskelle og ligheder begreberne indeholder. Samarbejde, åbenhed og enighed er vigtig for fælles mål. Jeg har lært, hvor afhængig vi er af hinandens professioner. De studerende blev efterfølgende udfordret på at lave en tværprofessionel konference om de patienter, som de havde arbejdet med i praksis. De simulerede konferencer blev videofilmet og vist i plenum med efterfølgende refleksion. Refleksionerne tog udgangspunkt i det teoretiske oplæg, og de studerende blev bedt om at anvende de teoretiske begreber i deres observationer. Formen virkede efter hensigten og vil sagtens kunne laves uafhængig af det øvrige program i et lille forum i en afdeling. Indsamling af empiri: De studerende var fra UCSJ inddelt i 5 projektgrupper med fokus på apopleksipatienter. De 5 grupper havde hver deres problemformulering. God mulighed for indsamling af empiri i forhold til projekt. Udover selv at simulere en konference, så havde de studerende også mulighed for at overvære og observere en tværprofessionel konference på neurologisk og geriatrisk afdeling. Formålet var, at de studerende fik indsamlet empiri om det tværprofessionelle samarbejde. De studerende fik indsamlet empiri om det tværprofessionelle samarbejde og den indbyrdes kommunikation. Begge dele er elementer som de skal redegøre for og reflektere over i eksamensprojektet i modul 5. Endvidere interviewede eksamensprojektgrupperne et tværprofessionelt panel bestående af eksperter indenfor de faggrupper samt en apopleksipatient. Formålet var at give mulighed for at indsamle empiri til eksamensprojektet og for at afklare problemstillinger knyttet til arbejdet med apopleksipatienter i praksis. Det interview vi fik lov til at lave med patienten var simpelthen mere end super. Innovation: De sidste dage arbejdede de studerende med innovative ideer i forhold til apopleksipatienten og det tværprofessionelle samarbejde for at udvikle og styrke praksis. En underviser fra UCSJ faciliterede undervisningen i forhold til arbejdet med innovative processer. Jeg har lært, at ideer, som måske virker som noget, der ikke kan blive til noget faktisk kan realiseres. man skal udfordre sig og tro på, at det, man tænker, er en god ide. Ideerne blev præcenteret ved en formidlingsdag, hvor repræsentanter fra de faggrupper samt fra UCSJ deltog. Ideerne i 013 omhandlede et nyt tværprofessionelt team, der tæt skulle følge patienten gennem sygdomsforløbet, en ny multijournal med medicinscanner, en fond til søgning for apopleksipatienten med særlige individuelle behov og en Sundhedsfremmebus med særligt fokus på apopleksipatienter, hvor sundhedspersonalet kommer ud til borgerne. Hvad lærte vi? Projektet viser, at kombinationen af de forskellige metoder, der har været anvendt i forløbene har været med til at fremme de studerendes forståelse for og færdigheder i at samarbejde tværprofessionelt. Simulationen giver de studerende mulighed for at tilegne sig færdigheder i at samarbejde effektivt og tidligt i uddannelsen. Det er vigtigt for de studerendes læring, at der er en tæt sammenhæng mellem simulationen, teori og praksis

26 for at give det autensitet og nærvær. Mødet med den virkelige verden vækker nysgerrighed og begejstring og sætte teorien og simulationen i spil. Forløbene blev oplevet som både intense og lærerige for alle parter. Det har været fantastisk at følge de studerendes udvikling. Udviklingen i det tværprofessionelle samarbejde kunne også mærkes blandt de kliniske undervisere, hvor der også opleves et øget kendskab til hinandens professioner. Vores erfaringer viser, at det er meget vigtigt, både at italesætte og arbejde bevidst med anerkendende kommunikation i læringsprocessen. Hvad lærte de studerende? Evalueringerne fra de studerende har generelt været positive. De har givet udtryk for, at måden forløbet har været tilrettelagt på, har bidraget til styrkelse af både monofaglige og tværfaglige kompetencer. Flere studerende betoner, at simulationsundervisning giver en anden mulighed for refleksion og læring. Endvidere udtrykker de samstemmende, at forløbet i højere grad kvalificerer deltagelsen på det tværprofessionelle modul 5. Ikke mindst i relation til eksamensprojektet, hvor de oplever, at det at være i praksis bidrager til en større forståelse for og indsigt i de elementer, der også er læringsudbyttet for modulet. Erfaring og videndeling. Vores erfaring er at det praksisnære samarbejde er drivkraften i projektet. De studerende var begejstrede for det tætte indbyrdes samarbejde om patienterne, samt ders deltagelse i hinandens arbejdsprocesser. De ville gerne have haft flere dage sammen med patienten. Det anbefales, at grupperne ikke bliver for store af hensyn til patienten. Denne del af projektet kan med fordel overføres til andre kliniske forløb, hvor studerende kan samarbejde tværprofessionelt omkring en enkelt patient. Vi havde en del tekniske udfordringer med brug af smartphone og YouTube. Vi erfarede, at det var tidskrævende at uploade, redigere og reuploade på YouTube. To ud af de fem grupper nåede på grund af tekniske vanskeligheder, ikke at blive færdige med deres redigeringer. De små videoklip virkede godt i reflektionsprocessen. Metoden vil med fordel kunne anvendes som en læringsmetode, hvor man kan reflektere over egne handlinger og lære af dem. Det kan anbefales at finde et hurtigere redigeringsprogram, men YouTube er dog udgiftsneutral og kan anvendes, hvis tiden er til rådighed. Det er vigtigt at bruge videomateriale til læringsprocesser fortroligt og at der er klare aftaler om det på forhånd. De studerende har givet tilsagn om offentliggørelse af billeder til brug for dokumentation af projektet. Billedserien kan ses på nedenstående link.

27 Oversigt over studerendes karakterer på -trinsskala i Ergoterapeutuddannelsen Opgørelsen indeholder: Metode (side ). Nøgletal for alle ordinære uddannelser (side 3). Der er udvalgt to nøgletal. Det ene samlet karaktergennemsnit for alle -trinsskalakarakterer givet i perioderne. Det andet er karaktergennemsnit for bacheloreksamenerne givet i perioden. Begge nøgletal er beregnet for uddannelserne samlet og separat for hvert udbudssted, både i 01 og 013. Løftehøjde m.m. beståede bacheloreksamener for alle ordinære uddannelser (side ). Her vises det gennemsnitlige karakterløft som UCSJ har bidraget med. Karakterløftet er bachelorkarakteren fratrukket adgangskvotienten fra den gymnasiale eksamen. For studerende uden adgangskvotient er deres bachelorkaraktergennemsnit beregnet. Og for studerende helt uden ansøgerdata er deres bechelorkaraktergennemsnit ligeledes beregnet. Ud for hver kolonne er der en ekstra kolonne hvor antallet af karakterer i beregningen er angivet. Alle oplysningerne er givet separat for 01 og 013. Uddannelsesspecifikke oversigter, hvor der er opdelt på udbudssted, undervisningsform og fag (side 5 og frem). Alle figurerne består af minifigurer, som alle er ens opbygget. Det er et lille søjlediagram over fordelingen af karakterer på de trin. Y-aksen er procentfordelingen af karaktererne. I hver minifigur er der to tal som angiver hhv. antallet af karakterer som ligger til grund for figuren (N:) og gennemsnittet for karaktererne i figuren (G:). Over minifiguren er der en grøn bjælke som angiver året for bedømmelsesdatoen og en rød bjælke hvor enten lokation, fag eller undervisningsform kan være angivet. Alle figurer indeholder to etager af minifigurer øverst er 013 og nederst er 013. For hver uddannelse er der en figur hvor samtlige karakterer er opdelt på lokationer. For den lokation som har e-læring er der en figur hvor er karaktererne opdelt efter undervisningsform. Der er en eller flere figurer hvor karakterfordelingerne for hvert fag fremgår. Disse figurer er lavet samlet for hele uddannelsen samt for hver enkelt lokation for sig. 1

28 Metode: Data er udtrukket fra SIS den 5. oktober 013 ved hjælp af SIS-portalens udtræk kara01. Alle karakterer med bedømmelsesdato fra 1. oktober 011 til 30. september 013 er medtaget. Kun karakterer for ordinær uddannelse på -trinsskala indgår i opgørelserne. Kun karakterer som er givet på UCSJ s lokationer indgår. Derudover er karakterer markeret som merit er fjernet. Karakterangivelser som dækker over andet end de trin (-3,0,,,, og 1) er ligeledes fjernet. Det er karakterværdier som ikke afleveret, syg, ikke mødt og lign. Karaktererne er opdelt efter den lokation hvor karakteren er givet. Dette afviger ind imellem fra hvor den studerende er indskrevet. Karaktererne er desuden opdelt efter bedømmelsesdato i to årgange 01 og 013. Da 013 endnu ikke er afsluttet har det været nødvendigt at flytte skæringstidspunktet mellem de to årgange et kvartal bagud. 01 dækker derfor over karakterer med bedømmelsesdato fra 1. oktober 011 til 30. september 01 og 013 dækker over karakterer med bedømmelsesdato fra 1. oktober 01 til 30. september 013. De studerendes aktuelle undervisningsform på udtrækstidspunktet benyttes til at opdele dem på undervisningsform. Undervisningsform er kun opdelt for studerende med studiestart fra september 0 og frem. Tidligere semestre kan ikke opdeles og eventuelle e-læringsstuderende (og deres karakterer) er medtalt under tilstedeværelsesundervisning. Dette gælder for uddannelserne ernæring og sundhed, sygeplejerske og pædagog. Til beregningen af tabellen med løftehøjde m.m. er der udelukkende anvendt beståede bachelorkarakterer. Bachelorkaraktererne er opdelt i om der findes ansøgerdata eller ej, om der findes en adgangskvotient eller ej. For studerende med en adgangskvotient er løftehøjden beretnet som bachelorkarakter fratrukket adgangskvotienten. Datakvalitet: Oplysninger om karakterer er generelt af god kvalitet. Der er lidt større usikkerhed opdelingen på undervisningsform, da det er den aktuelle studiestart som den studerende er registreret på som afgør om deres karakterer står under e-læring eller tilstedeværelsesundervisning. Ledelsessekretariatet.november 013

29 Nøgletal Uddannelse og lokation karakter Antal gennemsnit karakterer gennemsnit karakterer gennemsnit karakterer gennemsnit karakterer Bioanalytiker 6,3 88,5 58,6 16 8,8 35 Næstved 6,3 88,5 58,6 16 8,8 35 Ergoterapeut 6,8 51, 59 6,5,9 6 Næstved 6,8 51, 59 6,5,9 6 Ernæring og sundhed 8, , 933 9,3 6 9,0 116 Sorø 8,5 88 8, 99 9,3 6 9,0 116 Næstved, 11,5 Folkeskolelærer 6,. 6,6.65 6,5 1,0 191 Holbæk 5,8 51 5, 331 5,3 5,3 51 Vordingborg 6, 88, ,6 6,5 95 Roskilde 6,6 1 6, ,0, 5 Fysioterapeut, , , 56 8,5 3 Næstved, 99, , 56 8,0 63 Roskilde 6,5 6,0 9, 0 Slagelse, 3 Leisure management 6,6.30 6, ,0 8 6,6 63 Nykøbing 5, ,1 89 8,0 8 5,9 33 Roskilde, 1.31, , 30 Socialrådgiver 6, , , 31, 139 Nykøbing 6, 39 6, 8, 31,1 8 Roskilde 5, 90 6, ,1 91 Pædagog 8, , ,6 1 8,5 519 Nykøbing, 559 8,5 600,9 3 9,0 96 Vordingborg, 95 8, , 61 8,0 1 Roskilde,8 1.6, , 153 8,1 00 Slagelse 8, 851 8,0 83 9, 15 9,1 1 Sygeplejerske,.80,3.53 8,8 1 9, 35 Nykøbing 6, 366 6, 366 8,1 1 9,6 8 Næstved 8, 51 8,1 8 9, 56 9,8 55 Roskilde, 90, 96 9,6 69 9, 69 Slagelse,5 995, , 95 8, Bachelorkarakter karakter Antal 01 Bachelorkarakter Antal bachelor Antal bachelor 3