Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

Transkript

1 Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed Birgitte Holmark Kira Christina Ørbekker Jakob Egevang

2 Velkommen på fælles skolebænk

3 Kurs mod fælles ansvar - Hvordan vil forløbsprogrammerne ændre samarbejdet i sundhedssektoren?

4 Program " Velkommen og introduktion " Præsentationsrunde hvilke ressourcer har vi i rummet " Hvad er et forløbsprogram? " Samarbejde og patientinddragelse " Visitation og henvisning i praksis " Mødet med sundhedsvæsnet - når forløbsprogrammet er indgangen

5 Hvad er et forløbsprogrammer Filmen til Almen praksis:

6 Forløbsprogrammer - patientinvolvering

7 Sundhedsvæsenet

8 Forløbsprogrammer en del af sundhedsaftalerne " Diabetes " KOL " Demens " Hjerte-kar " Lænde-ryglidelser

9 Stratificering Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Sundhedsfaglige kriterier Borgerne og patienterne så tæt på hverdagen som muligt

10 Samarbejde og patientinddragelse

11 At forene de to dagsordener Patientens perspektiv Mødet fælles beslutningstagning Professionelles perspektiv 11

12 At udforske og forene to dagsordener Viden, erfaringer færdigheder Personalets dagsorden (disease) Udredning Fysiske undersøgelser Laboratorieundersøgelser Diagnose Behandling og pleje Genoptræning Viden, erfaringer færdigheder Patientens/Borgerens dagsorden (illness) Forestillinger Følelser Forventninger Oplevelsen af sygdom Livskvalitet Ønsket resultat Integration

13 Samarbejde sker indenfor og på tværs af sektorer med det hovedformål at skabe et sammenhængende forløb uden huller

14 Forhold der påvirker mulighederne for brugerinddragelse Kontekst: Hospital, samfund, lovgivning mv. Pårørende Den enkelte sundhedsprofessionelles forudsætninger Patientens forudsætninger Brugerinddragelse Indstilling og ønske hos brugere og personale Afdelingens praksis og arbejdsorganisering i forhold til brugerinddragelse Genstand for brugerinddragelsen f.eks. behandling eller pleje Anja Petersen, Brugerinddragelse?, 2008

15 Casearbejde Læs casen Find og drøft spørgsmål i casen om involvering og samarbejde med patienten. GRØN Hvilke samarbejdsproblemer mellem de professionelle ser I i relation til Brittas patientforløb. PINK Brug case og egne erfaringer Formuler spørgsmål Sæt på vægavis Opsamling

16 Interprofessionel læring og samarbejde Når spørgsmålet er: Hvordan omsætter vi forløbsprogrammerne til praksis? er en del af svaret: det gør vi gennem interprofessionel læring og samarbejde men hvad er så det?

17 IPLS Patienter/borgere/pårørende inddrages systematisk og bevidst, og deres perspektiv italesættes og deles af de sundhedsprofessionelle, så væsenet samlet set møder deres behov. Det sundhedsfaglige personale lærer med, af og om hinanden og bruger denne viden i forhold til patientens/borgerens mål og egen profession.

18 Der er vigtig viden i alle faggrupper, og der må samarbejdes om deres forskellige perspektiver Tegning af Jens Hage

19 Paradigmeskifte Traditionelle roller, processer og strukturer udfordres, når patienten involveres i alt Tegning af Jens Hage

20 Visitation og henvisning i praksis Stratificering Visitationsguide Elektronisk henvisning

21 Hvordan henviser man? Filmen til KL:

22 Visitationsguide fra Bornholm

23 Visitationsguide fra Vestegnen

24 Elektronisk henvisning Med-Com Standard ref01 National standard Modtage og afsende Indhold hvordan udfyldes den? Muligheder og barrierer

25 Elektronisk henvisning Standard for faglige oplysninger (Medcom) Henvisning til kommunal forebyggelse: Anvend: hospitals henvisning (sker automatisk fra henvisningsfunktion i eget lægesystem). Dvs faste rubrikker m strukturerede oplysninger, diagnose, bidiagnose mm Tlf / adresse følger automatisk

26 KOL Type 2 diabetes Iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt Diagnose Bidiagnoser (comorbiditet og komplikationer til primær sygdom) Kort sygehistorie, inkl. relevante sociale parametre Spirometri-resultater (max 2 år gamle): Måling af lungerumfang ved maximal ekspiration: o FEV 1 i % af forventet o FEV 1 /FVC MRC-skala: Grad af åndenød relateret til aktivitet, bedømt ved MRC-skala Diagnose Bidiagnoser (comorbiditet og komplikationer til primær sygdom) Kort sygehistorie, inkl. relevante sociale parametre Lab (kopi af seneste årskontrol). Min: HbA1c og evt. lipidstatus (kolesterol, LDL, HDL, triglycerider) Diagnose Bidiagnoser (comorbiditet og komplikationer til primær sygdom) Kort sygehistorie, inkl. relevante sociale parametre Evt. lipidstatus (kolesterol, LDL, HDL, triglycerider) Ved hjertesvigt: NYHA score (I-IV) Evt. EF målt ved ekkokradiografi [1] Formål med henvisningen: Formål med henvisningen: Formål med henvisningen: Medicin: Medicin: Medicin: Evt. særlige forhold Evt. særlige forhold Evt. særlige forhold [1] Estimeret uddrivningsfration (Ejection fraction, EF) målt ved ekkokradiografi.

27 Henvisning til sundheds- og forebyggelsestilbud Kronikerprogrammet: sundhedoghospitaler/til+fagfolk/ Kronisksygdom/

28 Mødet med sundhedsvæsnet når det sker gennem et forløbsprogram

29 Filmen med Erik:

30 Hvilke initiativer støtter op om forløbsprogrammer i Region Hovedstaden Kompetenceudvikling Fælles Skolebænk Sundhedspædagogik for patientundervisere Sygdomsspecifik kompetenceudvikling for patientundervisere Facilitator projektet Kommunikation Tværsektorielt system til udveksling af data Datafangst Videndelingsmøder Brugerinddragelse Patientportalen Grib om livet IT systemet Sund dialog

31 Sundhedspædagogik Vi arbejder på to niveauer: Praktik - Konkrete øvelser og faciliteringsfif Fælles sprog - Teori og baggrund Holdundervisning Hverdagsliv

32 Mødet med patienten og borgeren Shared care med psykiatrien Diabetes cafe i Brøndby strand Indsats for psykisk sårbare i Tåstrup Sundhedsbazarer

33 Hvilke erfaringer har i? Sum 2 og 2 Skriv jeres hovedsynspunkt på en mega-post-it og hæng den på vægavisen Opsamling om 10 min Interview med patientambassadørerne reflektioner og ideer - anbefalinger

34 Forløbsprogrammer og kvalitet Koordination er en kvalitetsudfordring Decentrale kvalitetssystemer, som inspirerer den enkelte sundhedsprofessionelle, for at sikre den fortsatte kvalitetsudvikling Definition af eget perspektiv

35 Referencer Kronikerprogrammet: +fagfolk/kronisksygdom/ Patientportalen: Grib om livet grab_id=0&page_id=22331&query=patientportalen&h iword=patientportal%20patientportaler %20patientportalen%20 IPLS: Vestegnsprojket: Menu/