LIV I LANDDISTRIKTET. Et brugerdrevet innovationsprojekt, der puster liv i landdistriktsudviklingen i Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV I LANDDISTRIKTET. Et brugerdrevet innovationsprojekt, der puster liv i landdistriktsudviklingen i Tønder Kommune"

Transkript

1 LIV I LANDDISTRIKTET Et brugerdrevet innovationsprojekt, der puster liv i landdistriktsudviklingen i Tønder Kommune

2 EN STOR TAK TIL Projekt Liv i Landdistriktet var ikke blevet en realitet uden økonomisk støtte fra landdistriktspuljen ved Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Tønder Kommunes Landdistriktsudvalg. Vi takker desuden lokalråds- og borgerforeningsformændene i Tønder Kommune for aktiv deltagelse og et enormt engagement i projektet. Sidst, men ikke mindst, tak til medarbejdere, ledere og politikere i Tønder Kommune for nysgerrigt at kaste jer ud i projektets mange udfordringer og for et frugtbart samarbejde. TØNDER KOMMUNE Kultur, Fritid og Landdistrikter November 2012 Tekst: Mette Jännes Larsen Layout: Nicolai Mønster Larsen Trykkeri: Laursen Grafisk Statistik og grafer: Analyse og Ledelsesinformation, Tønder Kommune Fotokreditering: Side 81 2

3 INDHOLD INTRODUKTION 5 Liv i Landdistriktet 6 Tønder Kommune i tal 8 DET SAGDE BORGERNE 15 Bosætning Erhverv Udfordringer og muligheder Landdistriktsudvalget Kommunen Samarbejdspotentialer ADMINISTRATIVT NIVEAU 37 Fra ord til handling 39 POLITISK NIVEAU 43 Landdistriktsudvalget Fra ord til handling

4 LOKALSAMFUNDENE 49 Abild Agerskov Arrild Ballum Bedsted Branderup Bredebro Brøns Døstrup-Mjolden Højer Jejsing Løgumkloster Møgeltønder Nørre Løgum og Ellum Rangstrup Rejsby Rømø Skærbæk Tirslund Toftlund Tønder Visby Vodder Øster Højst Åbøl INDSIGTER OG ANBEFALINGER HENVISNINGER OG FOTOKREDITERINGER

5 01 INTRODUKTION 5

6 LIV I LANDDISTRIKTET Tønder Kommune gennemførte fra det brugerdrevne innovationsprojekt Liv i Landdistriktet, som Kultur og Fritid, Sundhed samt Plan og Trafik gik sammen om. Selvom ordet `landdistrikt betegner beboelsesområder med mindre end 200 indbyggere, valgte vi at målrette projektet mod alle kommunens 25 lokalområder, som har et lokalråd eller en borgerforening, da det er en fælles opgave at gøre det attraktivt at bo i Tønder Kommune og sætte fokus på landdistriktsudviklingen. PROJEKTETS SUCCESKRITERIER Bedre samarbejde og kommunikation på tværs af forvaltninger og lokalsamfund Synliggørelse af lokalsamfundenes kvaliteter for omverdenen Aktiv borgerinddragelse og øge ejerskabet i lokalsamfundene Ansøge om midler fra mindst fem fonde til nye landdistriktsprojekter Etablering af mindst tre nye samarbejder mellem lokalsamfund 6

7 Projektets formål var at gå i dialog med lokalsamfundene om, hvordan de kan bestå og udvikle sig enkeltvis og i fællesskab i disse tider, hvor affolkningen tager hastigt til. Fokus blev dog udvidet til også at kigge på kommunen indadtil i forhold til, hvordan den kan blive bedre til at understøtte landdistriktsudviklingen. Der har været ansat en projektleder, som sammen med landdistriktskoordinatoren fra Kultur- og Fritidsafdelingen i projektets løbetid på 12 måneder har iværksat en række aktiviteter for at øge ejerskabet blandt og fremme samarbejdet mellem diverse aktører. I lokalsamfundene har vi lavet interviews, feltarbejde, workshops og igangsat udviklingsforløb samt nye projekter. I kommunen har vi interviewet nøglepersoner samt involveret medarbejdere, fagchefer, direktører og politikere i diverse arbejdsgrupper for at sikre implementering af idéer og styrke det tværgående samarbejde. Vi har også udvidet vores netværk til andre landdistriktsaktører i Danmark samt deltaget i relevante konferencer om temaet. Rapporten samler erfaringer fra projektet til inspiration for kommunens borgere, politikere og ansatte samt eksterne interessenter, der er på jagt efter nye arbejdsredskaber. Den indeholder et statistisk overblik over kommunen, borgernes holdninger til udvalgte temaer, et overblik over landdistriktsudviklingen på administrativt og politisk niveau i kommunen samt en kortlægning af lokalsamfundenes udviklingspotentialer. Sidst opstilles en række anbefalinger til, hvordan landdistriktsudviklingen kan styrkes yderligere. 7

8 TØNDER KOMMUNE I TAL Der er indbyggere i Tønder Kommune og med sine kvadratkilometer er det Danmarks 5. største kommune målt på areal. Andelen af tomme boliger er i år på 13,7 procent, og befolkningstætheden er væsentlig lavere end på landsplan og regionalt niveau, idet der er 33 indbyggere pr. kvadratkilometer. Kommunens største by, Tønder, huser 7685 mennesker, og det svarer til 20 procent af den samlede befolkning. De resterende 80 procent af borgerne bor i områder med under 3665 mennesker. Heraf bor 47 procent i områder med mindre end 1213 borgere og 29 procent i landdistrikter med under 200 borgere. Kilde: Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 17. juli

9 UDDANNELSE OG BEFOLKNINGSUDVIKLING I Tønder Kommune gennemfører flere grundskolen samt erhvervsfaglige uddannelser end på landsplan og regionalt niveau, men blot 12 procent af borgerne har en videregående uddannelse. Fra 2008 er indbyggertallet faldet drastisk, og beregninger fra Danmark Statistik peger på, at affolkningen vil fortsætte i samme spor. Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1 Fraflytningen er størst blandt de årige, hvoraf mange eksempelvis flytter til andre byer i Region Syddanmark for at tage en videregående uddannelse, da dette ikke er muligt i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik, FLY66, VAN1AAR, VAN2AAR 9

10 UNGES FRAFLYTNING I 2011 flyttede flest årige mænd til Aabenraa Kommune, og mange søgte ligeledes til Århus og Haderslev Kommuner. Kvinderne i samme aldersgruppe flyttede primært til Århus Kommune, mens andre søgte mod Aabenraa, Odense og Haderslev Kommuner. Med andre ord befinder mange af de unge sig i andre kommuner i Region Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 10

11 TILFLYTNING På trods af udfordringen med at få de unge tilbage til Tønder Kommune er tilflytningsprocenten i kommunen stadig højest blandt de årige. Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 VAN2AAR De største tilflyttergrupper i 2011 var årige mænd fra Haderslev Kommune og årige kvinder fra Aabenraa Kommune. De fleste kom fra nabokommunerne, men der kom også flere unge fra Århus og Esbjerg Kommuner. 11

12 ARBEJDSMARKED I 2011 var otte procent af de unge mellem år i kommunen på kontanthjælp eller revalidering, hvilket var højere end landsgennemsnittet, og kommunens udgiftsbehov pr. borger er ca kr. højere end på landsplan. De tre brancher, som i 2011 beskæftigede flest borgere, var offentlige erhverv (ca. 30 procent), landbrug, industri og forsyning (ca. 25 procent) og handel, industri og restauration (ca. 20. procent). Siden 2003 er antal beskæftigede faldet med 2.295, og det er særligt arbejdspladserne inden for landbrug, industri og forsyning, som er berørt. Ændring i antal beskæftigede fra Landbrug, industri og forsyning Bygge og anlæg -315 Handel, hotel og restaurant -346 Transport -232 It, finansiering, ejendom og rådgivning -24 Forskning, service mv Offentlig virksomhed 93 Kultur, fritid og andre serviceydelser 11 Beskæftigede i alt Kilde: Danmarks Statistik, RASA1 VAN2AAR Tønder Kommunes afdeling for Analyse og Ledelsesinformation har lavet beregninger, der viser, at de omtrent tabte arbejdspladser andelsmæssigt ville svare til, at Københavns Kommune mistede beskæftigede. Udregningerne viser endvidere, at tabet af 100 arbejdspladser ved Danish Crown-slagteriet i Tønder Kommune ville svare til, at en arbejdsplads med beskæftigede lukkede i Hovedstaden. 12

13 PENDLING Hver dag pendler borgere i Tønder Kommune til andre kommuner for at arbejde, og størstedelen (1.279 personer) kører til Aabenraa Kommune. Derudover kører 858 til Haderslev Kommune, 707 til Esbjerg Kommune og 260 til Sønderborg Kommune. Fra Tønder tager det omkring 90 minutter at køre i bil til de større byer i nabokommunerne, og med offentlig transport er rejsetiden endnu længere. Fra Tønder tager det 91 minutter til Sønderborg, 69 minutter til Aabenraa, 99 minutter til Haderslev, 108 minutter til Kolding og 84 minutter til Esbjerg. Kilde: Danmarks Statistik AFSTA1 og AFSTB1, VAN2AAR. 13

14 BOSÆTNING Mens indbyggertallet er faldet i de fleste områder af kommunen fra , er Øster Højst vokset med 22, Skærbæk med 35 og Havneby på Rømø med 61 personer. Derudover har landsbyerne Rejsby, Frifelt og Arrild udvidet sig minimalt. Da befolkningstallet i Tønder by også er nedadgående, er det derfor svært at tegne sig et billede af, om borgerne i Tønder Kommune generelt bosætter sig i by- eller landzoner, da der sker stigning og nedgang i begge slags områder. 14

15 02 DET SAGDE BORGERNE 15

16 BOSÆTNING En øget bosætning betragtes som en af de vigtigste løsninger på de udfordringer, landdistriktskommuner oplever, da flere borgere betyder højere skatteindtægter og derved flere skoler, butikker, institutioner og arbejdspladser osv. Her er en række forslag fra de frivillige i lokalrådene til, hvordan kommunen kan videre arbejde med bosætningsområdet. Det handler om image. Det er ikke populært at bo på landet. Det er de færreste, der tager springet. Man kunne fx lave PRkampagner om billige huse og skøn natur. Vi skal blive bedre til at vise de fortræffeligheder, vi har fx at der er højt til himlen og at vi har naturen i baghaven. Vi skal have nogle initiativer, der underbygger de værdier, vi har. Vi skal styrke de stedbundne ressourcer. Lad nu Tønder og Bredebro tage de store erhvervsvirksomheder, så kan vi tage os at bosætningen i landdistrikterne. 16

17 Nogen af de unge bliver boende og stifter familie. Men dem, der rejser væk, kommer sjældent tilbage. Der er ikke altid arbejdspladser til to, hvis man er et par. De fleste ville nok også sige, at skolerne skal holdes tæt på. Hvis bare vi kunne få aviserne til at kigge på vores kommune med positive briller, så tror jeg, at vi kunne vende noget. Men det er jo svært, når JydskeVestkysten skriver, at ingen vil bo i Tønder Kommune. Min datters familie kigger på hus i Haderslev Kommune. Der er en bedre infrastruktur og flere muligheder. De kan egentlig godt lide landlivet, men det med, at der er en halv time længere til arbejde, er et problem. Og så skal de have to biler. Der skal være en sammenhæng i hverdagen og en rimelig afstand til folks arbejdspladser. Jeg tror, at man skal satse mere på tilflyttere uden tilknytning til området, da dem, der kommer herfra, nok ikke flytter tilbage. De har besluttet sig for at blive væk. Der var frivillige, som ville have taget til Roskilde Dyrskue for at uddele foldere om Tønder Kommune, men det fik de ikke kommunal opbakning til. Det kunne ellers have været en god idé. Da vi købte hus, kiggede vi på fornuftig pris og husets stand. Det kan man stadig finde i Tønder Kommune. Nu er det blevet et problem, at realkreditinstitutterne ikke vil låne penge for under kr. 17

18 ANBEFALINGER Fra borgernes synspunkt er en strategisk markedsføring af kommunen nødvendigt for at afkræfte potentielle tilflytteres fordomme om området. I den forbindelse bør naturen i baghaven, billige huse og højt til himlen fremhæves som unikke kvaliteter, der modsvarer livet i storbyerne. Foruden et bedre image er det vigtigt at give familier gode vilkår for at få hverdagen til at hænge sammen fx at holde institutioner og arbejdspladser tæt på samt styrke infrastrukturen, jobchancerne for par og mulighederne for at låne penge til et hus, da disse faktorer kan være afgørende for potentielle tilflytteres fravalg af Tønder Kommune. 18

19 ERHVERV Som bosætningsafsnittet peger på, er erhvervsudviklingen og skabelsen af arbejdspladser afgørende for, om nye borgere flytter til kommunen og for fastholdelsen af eksisterende borgere. Her er et par af borgernes idéer til, hvordan erhvervsudviklingen kan skubbes i gang. Hvorfor har Tønder ikke et indkøbscenter? Der kunne også ligge et lagersalgscenter, som på grænsen mellem Østrig og Ungarn. Det er en stor succes. Man burde genindføre markedsdagene på gågaden i Tønder. I Niebüll har de fx masser af liv i gaden om lørdagen med små boder osv., selvom der også er et stort elektronikcenter uden for byen. Der er eksempler på iværksættere, som er flyttet til Spanien, fordi det er for dyrt at drive virksomhed i Danmark. I Tønder kunne der laves forsøg med iværksættersteder, hvor medarbejderne er skattefri, men til gengæld får en lavere løn, der svarer til den i Spanien. Så har man den samme mængde penge på bundlinjen. 19

20 I Tønder burde man have satset mere på erhvervslivet for længst fx flere større virksomheder og mere samarbejde med Tyskland. Vi skal have flere arbejdspladser, og der skal ikke kun være landbrug. Tønder får et stort problem, hvis udviklingen dør. Virksomhederne burde få nogle billige byggegrunde i Tønder. Der skal være job til både højtuddannede, faglærte og ufaglærte. Det er vigtigt at udvikle erhvervsmulighederne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke er mere attraktivt at flytte en virksomhed hertil. De unge mennesker, der rejser ud i verden og studerer, skal vi lokke hjem igen. Der skal være arbejdspladser til dem. Det er ligegyldigt, om det er multinationale og eller danske virksomheder, men de skal have behov for de kvalifikationer, de unge mennesker har. Hvis skolerne lukker, må man satse på noget andet fx erhverv. Hvis der kommer nye arbejdspladser, kommer der også mennesker til. Den dag, det grå guld er væk, skal der være nye til at overtage området. I stedet for at trække folk væk, må man hjælpe dem med at blive og gøre det fordelagtigt. 20

21 ANBEFALINGER For at fremme erhvervslivet foreslår borgerne, at det gøres mere attraktivt for virksomheder at have adresse i kommunen og at beliggenheden ved den tyske grænse udnyttes endnu bedre fx ved tyske samarbejder eller ved at have et indkøbscenter. Derudover kunne kommunen lave forsøg med iværksættercentre, da leveomkostningerne er lavere i denne del af landet. Det er desuden vigtigt at skabe job til de unge mennesker, som flytter fra kommunen for at uddanne sig, så det bliver attraktivt for dem at flytte hjem igen. 21

22 UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Det kan være en udfordring at engagere borgerne i lokaludviklingen og til diverse aktiviteter. Det er især bestyrelsesarbejdet, som skræmmer mange, og flere steder har de lettere ved at få folk til praktiske opgaver. De unge mennesker og børnefamilierne savnes især i gadebilledet, og centerbyerne har, ifølge manges udsagn, sværere ved at engagere borgerne lokalt end små landsbysamfund. I dette afsnit påpeger de frivillige, hvilke udfordringer og muligheder der hænger sammen fastholdelsen af livet i lokalområderne. Der burde søges mere tilskud til yderområderne, så der ikke skal skæres ind til benet. Det er svært at tænke visionært uden penge. Nogle gange føles det, som om at kommunen synes, det ville være lettere, hvis der ikke boede nogen i landdistrikterne. Det er lettere for kommunen, hvis alle bor i de seks centerbyer. nogle billige byggegrunde i Tønder. 22

23 Det er ikke skolelukningen, der irriterer folk, men de faldefærdige huse. Vi har folk, der selv tager ansvar for at rydde op fx hvis en landmand køber huset og river det ned. Men det kræver, at der ingen gæld er i ejendommen. Nogle steder siger kreditforeningerne, at det ikke skal rives ned, fordi de stadig har en værdi i bygningen. Men sådanne huse skal væk. Det er vi enige om i kommunen. Vi savner de unge til aktiviteterne, men vi forstår godt, at børnefamilierne har travlt. De kommer ikke altid til fællesspisning og generalforsamlinger. Men hvis der er aktiviteter omkring børnene, kommer de gerne. Vi skal have mere samarbejde mellem foreningerne i lokalområdet. Vi skal ikke modarbejde hinanden. Vi skal stå sammen, og vi har møder for alle foreninger hvert kvartal. Vi har lige haft det første, og det gik rigtig godt. Vi kunne helt sikkert mærke, at vi stod tættere sammen. Det var alle tiders at få snakket om, hvilke veje vi skal gå. Fællesspisning var tidligere en succes. Men tingene ændrer sig hele tiden. Børnefamilierne er dog sværere at få med nu. Men vi havde et arrangement med risengrødsspisning og vækning af julemanden. Det var en stor succes. Der kom 80 mennesker! Vi prøver hele tiden noget nyt, så aktiviteterne passer til folks behov. Jeg synes ikke, at man skal have alt i alle landsbyer. Vi har fx en meget velfungerende ungdomsklub, hvor der kommer omkring 75 unge hver fredag. Hvis alle vil have vil det samme som nabolandsbyen, så ødelægger vi det for hinanden. Vi skal blive bedre til at benytte hinandens faciliteter. 23

24 Vi har en aktiv støtteforening for forsamlingshuset, der fx samler gammelt jern ind og i efteråret afholdt den en hobbymesse, der tiltrak over 200 mennesker. Om sommeren har vi også cykeltur hver tirsdag aften for landsbyen. Så mødes vi på kirkepladsen og cykler en tur. Nogle gange er vi to, andre gange 15 mennesker. Det er et uformelt arrangement, der bare sker af sig selv. Vi har nemt ved at få folk til praktiske ting (fx samle affald), men når det kommer til det mere boglige arbejde (fx bestyrelsesarbejde), så kniber det. Alle i vores lokalråd har hvert deres ansvarsområde fx gadeskilte, medborgerhuset og hjemmesiden. Vi udnytter de styrker, folk har. Det er et spørgsmål om, at det er de rette initiativer, der tages. Man skal kunne identificere sig med dem og se målet. Det er også vigtigt at opleve, at man får indflydelse. Frivilligheden er også et nødråb om, at de ting, der var i gamle dage, er ved at forsvinde. Derfor flokkes folk til vores lokale aktiviteter og arrangementer. Det kniber med at engagere borgerne i Toftlund. Hvis jeg spurgte dig, om du ville være med til at holde en workshop, ville der ikke komme så mange. Vi har så mange foreninger og aktivitetsmuligheder i Toftlund, at folk ikke har tid til lokalrådsarbejde. Der er mange, der kommer og siger, at vi skal gøre noget ved parken. Men der er ikke mange, der handler. Det ville være smart med en kompetenceliste over borgerne, der viser hvem, der kan gøre hvad og hvad de gerne vil hjælpe med fx om de vil bage kage, male eller kontakte politikere. 24

25 ANBEFALINGER Lokalrådene anbefales at nytænke bestyrelsesarbejdet fx ved at gøre det mindre formelt og at give medlemmerne opgaver efter deres individuelle interesseområder. Det kan være værdifuldt at få lavet en kompetenceliste, der giver et overblik over, hvad borgerne hver især kan og vil bidrage med, så det ikke altid er de samme, der gør det hele. Det kan også være fordelagtigt løbende at tilpasse aktiviteterne efter unges og børnefamilieres behov, hvis denne målgruppe ønskes hyppigere repræsenteret. 25

26 LANDDISTRIKTSUDVALGET Tønder Kommunes Landdistriktsudvalg, som er forholdsvist nyt, er stadig lidt ukendt i lokalområderne. Nogle forveksler det med LAG og det tidligere landdistriktsråd i kommunen, og mange kender ikke den årlige pulje på 1,5 mio. kr. til gavn for lokalsamfundene. Flere borgere påpeger, at det tidligere landdistriktsråd var mere opsøgende og selv søsatte projekter i lokalsamfundene. Her er borgernes refleksioner over udvalget. Det er lidt forvirrende. Hvad er Landdistrikternes Hus? Og hvad er Landdistriktsudvalget, landdistriktsrådet og LAG? Vi får referat fra udvalgsmøderne, så vi ved da lidt om, hvad der foregår. Det er dejligt, at det er muligt at søge om driftstilskud til lokalråd, så der kan holdes årlige møder og så hjemmesiden kan vedligeholdes. Landdistriktsrådet gjorde meget for at sætte projekter i gang og kom med opfordringer til projekter. Det sker ikke rigtig i Landdistriktsudvalget. 26

27 Det er et problem, at de sidder og venter på ansøgninger fra lokalsamfundene. De bør være mere udfarende. De kunne fx gå foran med projekter som mobildækning. Der har ikke været en eneste politiker på besøg herude. Vi kender heller ikke deres [politikernes] holdninger længere. Der er blevet rigtig langt til kommunen. Nu kommer der valg næste år, så nu bør de afgøre, om de vil satse på landdistrikterne eller ej. Politikerne har det ikke let. De kan godt have en mening, men de skal have den afstemt med deres bagland og derfor siger de ikke noget, de ikke kan løbe fra. Og så refererer de til en fagchef, der bare tænker på at overholde budgetter. Men hvem fører politikken? Det er nok fagcheferne. Jeg tror, at Landdistriktsudvalget kan løsne op for det fastlåshed, der eksisterer i lokalsamfundene. Det er tit personligheder, der styrer spillet. Det handler om, at få lavet aftaler om, hvad kommunen og lokalsamfundene tager sig af. Landdistriktsudvalget bliver taget meget seriøst, når der fx skal laves budgetter i kommunen. Hvis lokalbefolkningen føler, at de bliver taget alvorligt, så vil de nok bruge Landdistriktsudvalget mere. 27

28 ANBEFALINGER Der ligger store potentialer i Landdistriktsudvalgets arbejde, idet politikerne kan hjælpe med at få landdistrikterne på dagsordenen i kommunalbestyrelsen. Mulighederne i Landdistriktsudvalget skal dog synliggøres bedre, så lokalsamfundene ved, at de kan søge støtte til projekter. Landdistriktsudvalget kan også hjælpe med at forbedre samarbejdet på tværs af lokalsamfundene og løsne op for fastlåsheden, der eksisterer nogle steder. Som en borger foreslår, kan det også være oplagt for udvalget at gå i fronten for større projekter og det kunne fx være at få markedsført landdistrikterne over for potentielle tilflyttere. 28

29 KOMMUNEN Mange borgere påpeger, at kontakten til kommunen til tider kan være en udfordring, da det er svært at få overblik over, hvilke ansatte der er relevante at tale med. Mens nogen er tilfredse med dialogen med kommunen, savner andre at blive mødt af ansatte, der vil se muligheder i stedet for begrænsninger, når de henvender sig. Jeg sendte en henvendelse til Teknisk Forvaltning sidste sommer, og da vi kom til januar, havde jeg ikke fået svar. Det kunne være godt at have en kontaktperson i kommunen, som giver den nødvendige information. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke får svar, når man henvender sig til 7-8 personer. Det er spild af alles tid. Det er svært med kontakten til kommunen, fordi man skal ringe til den ene og den anden. Med broprojektet har jeg skullet ringe til tre forskellige personer. Det skal være lettere at finde de rette kontaktpersoner i kommunen. Hvis man får fat i de rigtige mennesker, er det ikke så svært. Det handler om at være positiv hele tiden. 29

30 Det er vigtigt, at kommunen vil høre på vores udfordringer og give os relevant information. Borgerne bør have en kontaktperson hele vejen igennem processen, når de kontakter kommunen fx fra Plan- og Trafikafdelingen. Kommunen er ikke altid klar over de muligheder, vi foreslår, og ser i stedet begrænsninger. Jo mere man centraliserer, jo mindre demokrati kommer der. I Tønder aner lovgiverne intet om, hvordan tingene er i Arrild. Embedsmændene har ikke den samme finger på pulsen. Når man lægger endnu flere lokalsamfund sammen, bliver der endnu større afstand til tingene. Nu skal vi ikke til Toftlund, men til Tønder. Kommunen bør ændre ledelsesform. Når krisen kradser, kan man bygge læhegn eller vindmøller. Og kommunen bygger læhegn. De har en destruktiv ledelsesform. De sparer sig ud af alle problemer, men de bør sige: Nu har vi en ny situation. Vi har ingen konkurrenceevne, og det må vi arbejde videre med. Jeg oplever ikke nogle barrierer. Det handler om at kende de rigtige mennesker i kommunen. Vi kender dem, vi har brug for, så derfor er det ikke svært. Man skal sørge for at lære dem at kende og være forberedt, når man taler med dem. Vi har et godt samarbejde med kommunen. Det er primært Teknisk Forvaltning, vi har kontakt til. Vi har også haft borgmesteren herude til at indvie vores stisystem. Det var flot, han kom. Vi har oplevet kommunen som samarbejdsvillig. Hvis vi er konstruktive, så får vi god kontakt til dem. 30

31 I min mail-boks kommer der mange gode tilbud fra kommunen sammenlignet med andre steder. Det er forkert at sige, at det er kommunens skyld, at det hele lukker. Der er mange faktorer, der påvirker landdistriktsudviklingen. Her lukkede brugsforeningen, fordi der ikke var behov for den mere. Jeg synes, at kommunen gør det de kan for at holde liv i landdistrikterne. ANBEFALINGER Som flere borgere hævder, er det oplagt at give dem en kontaktperson, som følger dem i hele forløbet, når de kontakter kommunen. Der er desuden brug for et klart overblik over medarbejdernes kompetencer og kontaktoplysninger, så der ikke hersker tvivl om, hvem de skal kontakte. Da en sag, fx om en sti eller en legeplads, kan opfattes vidt forskelligt af frivillige og kommunalt ansatte, kunne det være oplagt at lave en pjece med information om, hvordan man begår sig i de to verdener samt gøre det lettere at finde de rette informationer på nettet (fx ved søgemaskineoptimering). Dette kunne måske føre til bedre samarbejde og færre frustrationer blandt frivillige og embedsmænd. 31

32 SAMARBEJDSPOTENTIALER I dette afsnit opstilles en række overvejelser fra de forskellige lokalråd om mulighederne for at samarbejde på tværs af lokalsamfund. REJSBY Idrætsforeningerne i Rejsby, Brøns og Vodder er gode til at samarbejde. Afstanden og manglende interesse er nok en hindring for flere samarbejder. VODDER Vi bør samarbejde mere med Rejsby og Brøns, men nogen i lokalområderne har ikke lyst. De geografiske afstande gør det også sværere. ARRILD Arrild og Branderup har samarbejdet omkring idræt. Der er dog geografisk for langt til nære samarbejder. BRØNS Vi samarbejder allerede med Rejsby og Vodder om spejderne, men gamle normer spænder tit ben for nye muligheder. SKÆRBÆK Vi vil gerne samarbejde. Hvis nogen kommer til os, vil vi meget gerne hjælpe dem. DØSTRUP I Vodder har de en aktiv idrætsforening, og der er nogen herfra som tager til deres Idræt på Tværsaktiviteter. 32

33 TOFTLUND Vi har for lidt samarbejde mellem lokalområderne. Vi savner sparring også fra Ballum og Branderup og ikke kun de andre centerbyer. TIRSLUND Vi bruger Åbøl meget og kunne også bruge Toftlund mere. AGERSKOV Det kunne være en fordel at gå sammen om større projekter fx sammenhængende cykelstier. RØMØ Der er lang afstand mellem lokalsamfundene og samhørigheden er ikke stor endnu. Men man kunne samarbejde inden for sporten. n BALLUM BRANDERUP Vi har ikke mange andre lokalråd i nærheden, men vi samarbejder godt i området. Pensionistforeningen har allerede fælles udflugter. Det burde man også have for erhvervslivet og friskolerne. NØRRE LØGUM Vi har prøvet at samarbejde med Løgumkloster, Øster Højst og Bedsted, men det blev ikke rigtig til noget. LØGUMKLOSTER Vi har ikke en fælles identitet med de andre byer. Kommunen er en kunstig størrelse, der prøver at skabe en fælles identitet. 33

34 VISBY Vi har en naturlig samarbejdspartner i Bredebro, men vi har også samarbejdet med Bedsted. BEDSTED Med projekt Bevægelse i Alle Planer har vi fået venner og netværk i Visby. ØSTER HØJST Vi kunne mødes med Jejsing og Bedsted hvert halve år for at koordinere skolerne bedre, så vi ikke udkonkurrerer hinanden. HØJER Landdistriktsudvalget kan hjælpe med at løsne op for fastlåsheden i lokalsamfundene. MØGELTØNDER Tønder er så tæt på, at det ikke er så relevant med samarbejde, men vi kunne måske bruge Højer og omvendt. JEJSING TØNDER Vi bør gå sammen med mindre landsbyer som Rørkær, Sæd, Abild, Hjerpsted osv. om diverse opgaver, så de også står stærkere. Vi skal øge informationsniveauet mellem landsbyerne, så vi kan lære af hinanden. Branderup er fx fire år foran os med friskolen, så vi kigger meget på deres udvikling. 34

35 INDSIGT Et af projektets succeskriterier var at skabe mindst tre nye samarbejder mellem lokalsamfundene, og på trods af at borgerne har kunnet møde hinanden til flere arrangementer forbundet med projektet og at vi har forsøgt at facilitere nye samarbejder (fx mellem Brøns og Rejsby), har det endnu ikke ført noget konkret. Flere partnerskaber eksisterer allerede omkring fx idræts- og pensionistforeninger, men at igangsætte større samarbejder omkring blandt andet idrætshaller og ungdomsklubber, er en anden sag, da nogen måske vil miste, det de har. Samarbejder udfordres ved, at mange frivillige kæmper for at bevare faciliteterne i deres egne lokalsamfund, og derfor er tanken om at samarbejde med nabobyerne ikke altid relevant. Geografiske afstande ses også som en barriere, ligesom interessen og motivationen for at samarbejde ikke altid eksisterer. Mindre samfund, som fx Åbøl og Tirslund, har dog længe samarbejdet om sociale arrangementer og fritidsaktiviteter, da nøden fik dem til at følges ad. 35

36 ANBEFALINGER Med det faldende indbyggertal vil der ikke på sigt være nok mennesker til at benytte de mange bålhytter, krolfbaner og idrætsfaciliteter, som opføres lokalt. Derfor bør lokalsamfundene benytte hinandens faciliteter mere og anerkende, at kommunen samlet vil stå stærkere, hvis landsby A får et og landsby B noget andet. Erfaringer fra dette projekt viser dog, at interessen for at samarbejde lever blandt de frivillige, men at de mangler at lære hinanden bedre at kende og finde fælles behov. Det er dog vigtigt, at partnerskaberne gror nedefra, og temaer som turisme, fælles stisystemer og landsbypedelordningen synes lettere at stå sammen omkring end mere lokale udfordringer. Landdistriktsudvalget kan hjælpe med at sprede budskaber om fordelene ved at samarbejde og benytte hinandens faciliteter, og det kan fx give større tilskud til samarbejdsprojekter end lokale projekter fra dets pulje samt være initiativtager til større projekter. Teknisk Forvaltning bør med den fysiske planlægning hjælpe med at sikre en ligevægt mellem ressourcerne i lokalsamfundene, så de ikke udkonkurrerer hinanden. 36

37 03 ADMINISTRATIVT NIVEAU 37

38 BAGGRUND Kommunen har en landdistriktspolitik fra 2007 samt en ny under udarbejdelse. I praksis kan det dog virke uklart, hvad de ansatte vil med lokalområderne. De fleste har interesse i, at kommunen ikke vender ryggen til de mindre lokalsamfund, men erkendelsen af at det er bekosteligt at bevare den kommunale service i de mindre samfund kan virke som en stopklods for landdistriktsudviklingen. I projektforløbet har vi derfor søgt at få de ansatte til at medtænke landdistrikterne i det daglige arbejde. PROCES Vi har haft en projektgruppe bestående af landdistriktskoordinatoren fra Kultur- og Fritid, en projektkoordinator fra Sundhed samt en planlægger fra Plan- og Trafik samt projektlederen. Der blev også nedsat en styregruppe bestående af fagchefen for Sundhed, direktøren for Kultur og Fritid samt fagchefen for Ejendom, Plan og Drift, og dette var et afgørende vendepunkt for at forankret projektet på ledelsesmæssigt niveau og for at få vigtige nøglepersoner til at tage stilling til landdistriktsområdet. Vi har endvidere udviklet samarbejdet med erhvervskoordinatoren, bosætningskoordinatoren, fundraiseren og LAGkoordinatoren fra Erhverv. Derudover har vi talt med Vej og Park om konkrete borgerhenvendelser samt haft kommunikationsafdelingen til at lave pressemeddelelser og Analyse- og Ledelsesinformation til at udarbejde statistik om lokalområderne. 38

39 FRA ORD TIL HANDLING Vi har forsøgt at motivere diverse forvaltninger til at stå sammen om landdistriktsudviklingen og ikke arbejde i siloer parallelt med hinanden. De nye samarbejdsalliancer, som er opstået, har været givtige, da bestemte indsigter fra Liv i Landdistriktet er blevet til konkrete projekter eller tiltag. NYT LIV I GAMLE SKOLER Vi fik processtøtte fra Realdanias kampagne Stedet Tæller Yderområdernes Potentialer til et projekt med fokus på de landsbyer, som mistede deres skoler i Her fik lokalsamfundene hjælp til at udvikle nye idéer til anvendelse af bygningerne, og der kom forslag som markedsplads, indendørs legeland og Vadehavscenter på bordet. Der blev nedsat en styregruppe bestående af direktøren for Kultur og Fritid, erhvervskoordinatoren, fagchefen for Ejendom, Plan og Drift, landdistriktskoordinatoren og projektlederen, som skulle indstille én af landsbyerne til næste fase i kampagnen, hvor Realdania vil uddele anlægskroner til ca. halvdelen af projekterne. Det blev Nr. Løgums idé med et indendørs legeland, som kommunens styregruppe udpegede til at gå videre, og til december 2012 vil de få svar fra Realdania. 39

40 BOSÆTNING I CENTRUM Undersøgelser peger på, at det ofte er naturen, der får folk til at købe hus på landet. Vi har derfor fået støtte fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til projektet Bosætning i Centrum, hvor to landsbyer vil få hjælp til at forbedre adgangen til naturen samt bevægelsesmulighederne. Vi skal desuden markedsføre naturen og det gode liv i Tønder Kommune over for potentielle tilflyttergrupper. Projektet er et samarbejde mellem Kultur og Fritid, Erhverv, Teknik og Miljø og Sundhed. DE MANGE GENERATIONERS BY Sammen med Sundhed samt Plan og Trafik indgår vi i en projektgruppe med Toftlund Borgerråd i forbindelse med byens indstilling til Socialstyrelses konkurrence De Mange Generationers By. Toftlund dyster fx mod Helsinge, Nakskov og Frederiksberg om denne titel. Vi har desuden været i dialog med Region Syddanmark, som ønsker at gå sammen med Tønder Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at søsætte et projekt, hvor vigtige nøglepersoner sammen skal udarbejde en udviklingsplan for Toftlund. 40

41 PROJEKT DRØMMEBOLIGEN Med støtte fra Landdistriktspuljen og LAG gennemfører vi projekt Drømmeboligen, som skal afdække potentielle tilflyttergrupper i landsbyerne Arrild, Jejsing og Branderup samt markedsføre boliger i disse områder. I dette projekt indgår borgerne i disse landsbyer, en markedsanalytiker, en grafiker, ejendomsmæglere, landdistriktskoordinatoren, bosætningskoordinatoren, projektlederen samt Sønderjysk Landboforening. DEN GODE HISTORIE Tønder Kommune har lidt smerte på grund af negativ mediedækning. Vi har derfor været flittige med at udsende pressemeddelelser, når vi har haft en god historie at fortælle, og vi har fået dækning af fx P4, TV Syd, JydskeVestkysten og lokalaviserne. Vi har også formidlet positive historier fra projektet på sociale medier som Facebook, Linkedin og YouTube. På kanalen kan der ses videooptagelser fra projektet. 41

42 ANBEFALINGER Der skal udvikles en platform for samarbejdet mellem forskellige landdistriktsaktører (fx forvaltningerne, foreningerne, LAG, museerne, turistaktører, erhvervslivet, regionen, andre kommuner), og så der ikke arbejdes parallelt med samme idéer. Landdistriktsafdelingen i Tønder Kommune kunne fungere som bindeled mellem aktørerne, men det kræver ekstra mandskab og en kortlægning af aktørernes behov. Fortsæt tværgående landdistriktsprojekter og inddrag borgerne i lokalsamfundene, da deres engagement udgør en stor ressource i landdistriktsudviklingen. Ansæt en landdistriktskonsulent, der kan søsætte nye projekter i tæt samarbejde med lokalsamfundenes nøglepersoner, da landdistriktskoordinatoren også har ansvar for kultur, fritid og folkeoplysning. Ansæt en imagekonsulent, der kan arbejde strategisk med at markedsføre og skabe et bedre omdømme af Tønder Kommune over for potentielle tilflyttere. Indfør en innovationskultur i Tønder Kommune, så den daglige drift udfordres ved hjælp af nytænkning og borgerinddragelse. Fundraiseren i erhvervsafdelingen bør også hjælpe lokalsamfundene med at skaffe puljemidler til tværgående projekter og ikke kun til administrationen. Administrationen bør overveje mulighederne ved offentlige-private innovationsprojekter med virksomheder, som spiller en central rolle i landdistrikterne fx realkreditinstitutter, Arriva og Sydtrafik. 42

43 04 POLITISK NIVEAU 43

44 LANDDISTRIKTSUDVALGET Tønder Kommune har et landdistriktsudvalg, som er paraplyorganisation for lokalrådene og kommunens talerør inden for landdistriktsområdet. Efter lukningen af otte landsbyskoler i 2011, besluttede kommunen sig for at nedsætte udvalget, som består af fire politikere fra henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget, Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Børn- og Skoleudvalget samt seks frivillige repræsentanter fra de gamle kommunedistrikter. Udvalget råder over en årlig pulje på ca. 1,5 mio.kr, som støtter projekter og tiltag til gavn for landdistrikterne og det refererer til Kulturog Fritidsudvalget. 44

45 FRA ORD TIL HANDLING For at sikre politisk forankring har projektlederen deltaget i Landdistriktsudvalgets møder med et fast punkt på dagsordenen samt inddraget Kulturog Fritidsudvalget efter behov. Denne arbejdsform kombineret med den generelle udvikling på det administrative, politiske og frivillige plan har skabt en stor medvilje til at puste liv i landdistrikterne. Det har også været en fordel, at projektlederen har kunnet formidle lokale behov og indsigter, når der skulle behandles ansøgninger. Disse idéer blev blandt andet realiseret i samarbejde med udvalget. TOUR DE TØNDER Vi hjalp Bedsted Sogns Borgerforening med at få et punkt på Landdistriktsudvalgets dagsorden, da de savnede et bedre samarbejde med andre lokalråd og politikere. Dette resulterede i Tour de Tønder, som fandt sted i september 2012, hvor lokalråd, politikere og ansatte i kommunen blev inviteret på en bustur rundt til lokalsamfundene. De frivillige fik til opgave at guide os rundt i deres hjemegne og fortælle om lokale styrker og udfordringer. Arrangementet blev en stor succes, idet de forskellige aktører inden for landdistriktsområdet blev rystet godt sammen og fik inspiration til nye samarbejder og projekter. 45

46 TEKNISK FORVALTNING Vi fortalte udvalget, at flere borgere og kommunalt ansatte påpegede en svær kontakt til Teknisk Forvaltning, og et politisk medlem fra Landdistriktsudvalget tog denne problemstilling med sig til Teknik- og Miljøudvalget. Det har medvirket til, at Teknisk Forvaltning nu satser på én indgang til deres regi, hvor mails og telefonkald vil blive sendt direkte videre til de rette personer og at der vil blive taget bedre hånd om serviceringen af borgerne. Det har også givet anledning til en række dialogmøder i lokalsamfundene samt en synlig repræsentation i tværgående projekter. LANDDISTRIKTSPOLITIK Vi deltog i en workshop, hvor Landdistriktsudvalget sammen med Kultur- og Fritidsudvalget skar ti politiske visioner ned til disse tre: 1. Det skal være attraktivt at være frivillig i Tønder Kommune. 2. Landdistriktsudviklingen i Tønder Kommune skal være helhedsorienteret og koordineret mellem de mange aktører. 3. Landdistrikterne i Tønder Kommune skal markedsføres for deres styrker og kvaliteter. Disse visioner vil danne grundlag for den kommende landdistriktspolitik, som Landdistriktsudvalget sammen med borgerne sætter ord på i efteråret 2012 og som skal være færdig i marts

47 BESØG I MINISTERIET Projektlederen fik mulighed for at møde den særlige rådgiver for ministeren for By, Bolig og Landdistrikter. I den forbindelse blev Landdistriktsudvalget inddraget og i fællesskab fik vi formuleret nogle budskaber, som blev fremlagt på mødet fx at Tønder Kommune gerne vil indgå i forsøg, som de ønsker afprøvet. UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Landdistriktsudvalget kan foretage beslutninger uden, at de skal godkendes i andre udvalg, og med den årlige pulje på ca. 1,5 mio. kr. er der gode chancer for, at lokalsamfundene kan få støttet deres projekter. Det har også en positiv effekt, at frivillige og politikere driver udvalget sammen, så der sikres en balancegang mellem lokale behov og politiske forhold. Men Landdistriktsudvalget er ikke et rigtigt politisk udvalg som fx Sundhedsudvalget, og det kan derfor være udfordrende at påvirke kommunens politik. Desuden får hverken politikere eller frivillige økonomisk dispensation for arbejdet, og det er ikke realistisk at frivillige hænder skal løfte opgaven med at gøre kommunen til Danmarks bedste landdistriktskommune. 47

48 Landdistriktsudvalget har primært vægt på frivillighed, men undersøgelser viser, at erhvervsudviklingen er en vigtig faktor for landdistriktsudviklingen. Så hvis udvalget fremadrettet kan medtænke dette aspekt, kan dette måske have en gavnlig effekt. Når disse ting er sagt, er Landdistriktsvalget nået langt, siden det blev skudt i gang i De frivillige i landdistrikterne begynder langsomt at finde ud af, hvad det er og hvad det kan bruges til og der ligger store potentialer i, at Landdistriktsudvalget går i fronten for nye samarbejder mellem lokalsamfund og fagområder i kommunen. ANBEFALINGER Tønder Kommune bør overveje at give økonomisk dispensation til politikere og frivillige i udvalget, hvis de alene skal tage ansvar for landdistriktsudviklingen. Ellers kan det administrative mandskab i udvalget styrkes, så det kan påtage sig mere ansvar for opgaveløsningen. Da Landdistriktsudvalget ikke er nedsat med udgangspunkt i loven og ikke har samme grad af politisk indflydelse som andre udvalg, bør der bør overvejes om, Kultur- og Fritidsudvalget skal løfte flere af landdistriktsopgaverne. Landdistriktsudvalget bør satse mere på at styrke samarbejdet med erhvervslivet og ikke kun støtte frivillige, sociale aktiviteter. Det kunne være en fordel med en repræsentation af politiske medlemmer fra Økonomiudvalget. Mulighederne med Landdistriktsudvalget skal synliggøres og markedsføres i lokalsamfundene fx med trykte pjecer og bedre information på nettet. Landdistriktsudvalget kan få lokalrådene til at samarbejde mere ved fx at give 80 procent støtte til samarbejdsprojekter og kun 50 procent i støtte til enkeltstående projekter i lokalsamfundene. 48

49 05 LOKALSAMFUNDENE 49

50 ABILD abildby.infoland.dk FAKTA Abild ligger 5 km nord for Tønder, og der bor 613 mennesker i landsbyen og i sognet. Der er et motel, en sportsplads og en kirkeskov med et netværk af stier. Skolen, som lukkede i 2011, huser i dag Tønder Kommunes ungdomsskole samt Abilds foreningsliv. STYRKER OG KVALITETER - Den årlige byfest, der varer i fire dage, har fx håndfiskeri, motocross og hoppeborg på programmet. - Borgerne stemmer årligt dørklokker for at købe stort juletræ til landsbyen, der kan ses langvejsfra. - Ideelt sted for børnefamilier med billige huse og nær afstand til fritidsaktiviteter. MULIGHEDER OG BEHOV - Belysning på cykelstien til Tønder. - Synliggøre Abild på internettet med søgemaskineoptimering. - Få et erhvervsområde for lettere industri. - Aktivitetsplads med overdækket tag og grillfaciliteter på sportspladsen. foreningsliv. PROCES - Abild Borgerforening var med på busturen Tour de Tønder, som præsenterede ungdomsskolen for deltagerne. - Borgerforeningen fik også tilbudt deltagelse i projekt Nyt Liv i Gamle Skoler, men det var ikke relevant for landsbyen. 50

51 AGERSKOV agerskov.infoland.dk FAKTA Agerskov Sogn har borgere, og der bor ca mennesker i selve Agerskov. Byen ligger centralt i Sønderjylland, og der er ikke langt til motorvej og større byer. Der er både en friskole, folkeskole og efterskole i Agerskov, og mange mennesker strømmer hvert år til kroen, der har rødder tilbage til år STYRKER OG KVALITETER - Borgerne udfylder tomme butiksvinduer med diverse udstillinger, så byen ikke virker forladt. - Skolerne og den centrale beliggenhed i Sønderjylland kan være en fordel for tilflyttere. - Lokalrådet har fået sammensat en bestyrelse, der repræsenterer alle foreninger og institutioner i området, som nu står tættere sammen end før. MULIGHEDER OG BEHOV - Få markedsført mulighederne for turister i området. - Få etableret en cykelsti til Gammelskov Batteri fra 1. verdenskrig samt informationsskilte. - Få beskåret og fældet træer ved søen og den nye bålhytte, så dette kan ses fra vejen. PROCES - Vi hjalp lokalrådet med at komme i dialog med Teknisk Forvaltning om idéen med en cykelsti til Gammelskov Batteri. - Lokalrådet var med på Tour de Tønder, og vi blev inviteret indenfor på Agerskov Kro til solæg og øl. 51

52 ARRILD arrild.infoland.dk FAKTA Arrild har 332 borgere og ca. 774 i hele sognet. Det er et naturskønt område med skov og lyng. Der er en del store landbrug, en friskole og en købmand. Turismen har stor betydning for Arrild, idet der er en ferieby med 400 sommerhuse og en campingplads. Der er også en svømmehal med Danmarks længste rutschebane, en legeplads med hoppepude, volleybane, golfbane og en tennisbane. STYRKER OG KVALITETER - I Arrild er der mange engagerede borgere, som gerne tager hånd om praktiske opgaver i byen (fx forskønnelse). - Turismen er en stor styrke for både Arrild og kommunen. MULIGHEDER OG BEHOV - Lokalrådet har svært ved at få borgerne til at engagere sig i bestyrelsesarbejde (boglige opgaver). - Friskolen har en udfordrende økonomi. - Et industriområde i Arrild kunne være oplagt, da der kommer mange efterspørgsler på håndværkere fra turister i feriebyen. PROCES - Arrild Lokalråd var med på Tour de Tønder, som viste os Arrild Ferieby og svømmehallen. - Arrild indgår i projekt Drømmeboligen sammen med Jejsing og Branderup, hvor boliger skal markedsføres over for potentielle tilflyttere. 52

53 BALLUM ballumby.net FAKTA Ballum betegner en klynge af landsbyer, fx Østerende Ballum og Bådsbøl Ballum, og der bor omkring 541 mennesker. Med adresse midt i Nationalparken Vadehavet er fænomener som Sort Sol samt østers- og sælsafari særlige stedbundne kvaliteter. Der er desuden en kro, en sluse, et hotel, en købmand og en fodboldgolfbane. Ballum blev udpeget til Årets Landsby STYRKER OG KVALITETER - Ballum Landsbyforening har succes med at inddele borgerne i projektgrupper efter interesseområder. -Mange kultur- og sportsarrangementer og endda et hollandsk karneval. - De har fx skaffet puljemidler til en cykelsti rundt i området, et multihus og et webkamera ved slusen. MULIGHEDER OG BEHOV - Udnytte den nedlagtes skoles unikke beliggenhed ved Vadehavet for at skabe aktiviteter og muligheder for turister. - Der mangler et offentligt toilet i området til turister. - Et cykelspor fra Buntje til Bådsbøl for at øge trafiksikkerheden. PROCES - Ballum Landsbyforening deltog i projekt Nyt Liv i Gamle Skoler, da de ønsker at omdanne den lukkede skole til et oplevelsescenter for Vadehavsturister. Landsbyforeningen gik ikke videre i konkurrencen, men får nu hjælp af kommunen til at søge midler til processtøtte for at kunne konkretisere idéen. 53

54 BEDSTED bedstedsogn.dk FAKTA Bedsted ligger på grænsen til Aabenraa Kommune og ikke langt fra motorvejen. Der bor 489 mennesker i byen og ca. 834 i sognet. Der er over 200 arbejdspladser i landsbyen nogle hos Hydro. Folkeskolen lukkede i 2011, men der er nu åbnet en friskole. Bedsted har også en multihal, en sportsplads, et børnecenter, en grillbar og en købmand. STYRKER OG KVALITETER I Bedsted er borgerne gode til at samarbejde, og der er ikke langt fra ord til handling. For at fastholde de unge har de lavet KLUB 10-16, hvor unge hygger med ældre frivillige. Det er en stor succes, da mange deltager. MULIGHEDER OG BEHOV - Bedsted deltog i projektet Bevægelse i alle planer, hvor de fik lavet en udviklingsplan med idéer til, hvordan det kan blive lettere for borgerne at bevæge sig i landsbyen. - I det kommende projekt Bosætning i Centrum er Bedsted udpeget til at få realiseret nogle af disse idéer fx at få etableret en sti. PROCES - Vi hjalp Bedsted med at få et punkt på Landdistriktsudvalgets dagsorden, da de savnede synlige politikere, og det resulterede i Tour de Tønder. 54

55 BRANDERUP branderup.dk FAKTA Der bor 286 i Branderup og ca. 586 i sognet. Friskolen er en vigtig livsnerve i landsbyen, og sammen med vuggestuen og børnehaven giver disse steder ca. 15 arbejdspladser. Branderup Aktivcenter huser en række kultur- og fritidsaktiviteter samt et lokalhistorisk arkiv. Arla har også en afdeling i Branderup. Lokalrådets motto er: Vi kan, vi gør, vi vil, og det har hele tiden ambitiøse projekter i støbeskeen. STYRKER OG KVALITETER Branderup gør en proaktiv indsats for at øge bosætningen, og i maj 2012 afholdt de arrangementet Åben Landsby, hvor de efter annoncering i landsdækkende medier hentede interesserede i en bus i København og tilbød en weekend med gratis overnatning og et væld af aktiviteter i Branderup. Der var endda helikopterrundtur på programmet. MULIGHEDER OG BEHOV - Få lavet en aktivitetspark på en mark over for friskolen. - Bedre busforbindelser til skolebørn, fx ved at kombinere private og offentlige ruter. - Udvide kirkestien til Agerskov, så cyklister undgår den befærdede vej. PROCES - Vi har deltaget i møder med lokalrådet om at få landsbypedelordningen op at køre i Branderup. - Branderup deltog i Tour de Tønder og viste os et rekreativt område støttet af LAG. - Lokalrådet ønskede samarbejde med universiteter, og vi fandt nogle RUCstuderende, som skrev deres bacheloropgave om Branderup. 55

56 BREDEBRO bredebro.infoland.dk FAKTA Bredebro har indbyggere og huser ECCO, som giver mange arbejdspladser til folk i og uden for kommunen. Der er også lagervarerudsalg fra ECCO, og dette lokker en del handlende dertil. Der er endvidere en håndfuld butikker, et par købmænd, et idrætscenter, et ældrecenter, et fitnesscenter, et friluftsbad og en del håndværkererhverv og mellemstore virksomheder. STYRKER OG KVALITETER - Den Gamle Kro i Bredebro summer af historie og autenticitet. - I Bredebro er de gode til at skabe nye foreninger og engagere frivillige, men lokalrådet oplever, at det er svært at inddrage de andre foreninger i lokaludviklingen. MULIGHEDER OG BEHOV - Der er behov for en kortlægning af, hvad borgerne ønsker for Bredebros fremtid og hvordan foreningerne kan samarbejde på tværs. - Bredebro har fået midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til områdefornyelse og har skudt denne proces i gang. PROCES - Lokalrådet fik hjælp til at finde en gammel pjece om Bredebro, som de ønsker at genudgive. 56

57 BRØNS FAKTA Der bor 428 i Brøns og ca. 728 i sognet. 12-mandsforeningen er lokalrådet i Brøns, og der sidder repræsentanter fra 12 forskellige foreninger i landsbyen. Brøns har en friskole, en kro samt et par butikker og virksomheder. Borgerne er desuden privilegerede ved, at toget mellem Tønder og Esbjerg standser i landsbyen. Der er også mulighed for at fiske i åen, der går syd for landsbyen. STYRKER OG KVALITETER - Det rige foreningsliv er en styrke i Brøns, og der er fællesspisning 3-4 gange om året. - En aktiv støtteforening for friskolen, der fx skaffede kr. til et arrangement på skolen. - Brøns har fået en elektronisk info-skærm ved hovedvejen, som oplyser om kulturtilbud i området. MULIGHEDER OG BEHOV - Brøns Ungdoms- og Idrætsforening forsøger at skaffe midler til legepladsen Playground Grande. - Få attraktive byggegrunde til nye borgere. - Brøns har en af de dyreste fjernvarmepriser i Danmark, og der bør søges om tilskud fra staten. PROCES - Brøns deltog i Tour de Tønder og inviterede holdet inden for på friskolen, hvor vi hørte om en løbeklub, som er blevet en stor succes mandsforeningen i Brøns ønskede et tættere samarbejde med Rejsby Lokalråd, så vi inviterede foreningerne til en fælles workshop dog uden held. 57

58 DØSTRUP-MJOLDEN doestrup.infoland.dk FAKTA Der bor ca. 968 i sognet og 364 i selve Døstrup. Den nedlagte skole bliver brugt af børnehaven og foreningerne. Der er en spejderplads, en idrætsplads med klubhus samt skyde-, jagt- og ringriderforeninger i området. Den stråtækte landevejskro forener på en autentisk måde nytiden med fortiden. Toget mellem Esbjerg og Tønder stopper i Døstrup. STYRKER OG KVALITETER - Borgerne er gode til selv at tage hånd om lokaludviklingen. Når der fx er brug for nye stiløsninger, prøver de at lave aftaler med lodsejerne, og så anlægger de dem selv. Der er også landmænd, som har opkøbt forladte huse og revet dem ned. - Ungdomsklubben er en stor succes, og der kommer unge fra andre lokalområder. MULIGHEDER OG BEHOV Der ses ikke negativt på skolelukningen, men lokalsamfundet oplever, at det kniber med at holde gang i foreningslivet, da børnene fx går til sport i Skærbæk, hvor de går i skole. Men borgerne prøver at finde på aktiviteter, som der er behov for. Desuden har Døstrup et forladt hus, som borgerforeningen gerne vil have revet ned. PROCES - Døstrup-Mjolden Borgerforening deltog i Nyt Liv i Gamle Skoler med idéen om at omdanne skolegården til en markedsplads. De vandt ikke, men arbejder nu videre med idéen. - Borgerforeningen deltog også i Tour de Tønder, som viste Nyskoven frem, der blev plantet for siden. 58

59 HØJER højer.net FAKTA Højer, som ligger i det sydvestlige hjørne af Danmark, har ca borgere. Vadehavet er i Højers baghave, og landskabet med digerne, slusen og de dansende stæreflokke er områdets kvaliteter. Højer har desuden en mølle, et vandtårn, et medborgerhus, flere butikker, to efterskoler og den kulturhistoriske perle Kiers Gaard. Højer er også kendt for sine pølser. STYRKER OG KVALITETER Højer har et stort lokalt engagement, og i lokalrådet er de gode til at fordele opgaver efter folks kompetencer og interesseområder. Nogen tager sig fx af kontakt til kommunen, mens andre ordner praktiske opgaver. De har held med fundraising og har blandt skaffet penge til et medborgerhus, som giver et samlingspunkt i byen, samt til restaurering af vandtårnet. MULIGHEDER OG BEHOV - De er ved at søge midler til et nanoteknologisk hus, som vil falde ind i naturen og kan bruges til adskillige formål. - Byen trænger til en kærlig hånd. Der er bygninger i centrum, som bør rives ned. - Lokalrådet er desuden ved at skaffe midler til ens vejskilte i hele byen og til en Sort Solskulptur. PROCES - Højer Lokalråd deltog i Tour de Tønder, som tog os til den årlige byfest Fåremærken, der startede i år 1422, og det gamle borgmesterkontor, hvor medborgerhuset i dag har adresse. Her foretager Tønder Kommunes borgmester også vielser hver anden uge, og det er en stor succes. 59

60 JEJSING jejsing.infoland.dk FAKTA Der bor 484 mennesker i Jejsing og ca i hele sognet. Der er enkelte virksomheder samt værelsesudlejningssteder, som lokker Vadehavsturister dertil. Jejsing har i 2012 åbnet en friskole, og der er også en dansk og tysk børnehave samt to forsamlingshuse. STYRKER OG KVALITETER -Når der fødes et nyt barn i Jejsing, bliver det markeret med en storkefigur i en rede ved gadekæret. - Der kommer mange til fællesspisning og foredrag. - Der er også en middagsklub for enlige, som mødes i hjemkundskabslokalet. MULIGHEDER OG BEHOV Der er brug for et fodgængerfelt ved det nuværende busstoppested i Jejsing, da der har været flere dødsulykker. Det kunne også være fordelagtigt med en sti langs vejen mellem Tinglev og Tønder i Jejsing. Der er yderligere behov for en tunnel under omfartsvejen mellem Ribe og Süderlügum, så man kan cykle sikkert til Tønder. PROCES - Vi har været i dialog med borgerforeningen om at starte en landsbypedelordning i Jejsing for at fastholde de ældre i lokalområdet. Idéen er vendt med fagchefen for Sundhed. - Jejsing deltog også i Tour de Tønder, som viste os den nye friskole. 60

61 LØGUMKLOSTER loegumkloster.dk FAKTA Løgumkloster huser ca mennesker og er opstået omkring Løgumkloster Kirke, som er en af de mest velbevarede klosterkirker i verden. Omkring kirken er der et refugium, en højskole, en kirkemusikskole og en luthersk missionsefterskole. Idrætten står også i høj kurs, da der er en idrætsefterskole for eliteudøvere og Klosterhallerne, som er en moderne hal. STYRKER OG KVALITETER - Løgumkloster arbejder i øjeblikket med at komme på verdenskulturarvslisten. -En række borgere har fået en guideuddannelse, så de kan vise byen frem for interesserede. -De uddannelsesmæssige, kulturelle og sportslige steder tiltrækker mange ansatte, elever og turister. MULIGHEDER OG BEHOV Det er en udfordring at holde liv butikkerne, og borgerforeningen, og handelsstandsforeningen vil lægge en strategi. Da der er gæster i byen hvert år, kunne det være ideelt med en souvenirbutik i centrum. Der er ligeledes behov for at få revet forfaldne huse ned og få styr på gadefejningen, som har svigtet efter kommunesammenlægningen. PROCES - Borgerforeningen ønsker et aktivitetscenter for folk uden for arbejdsmarkedet, men har ikke beskrevet behovet yderligere. - Løgumkloster deltog i Tour de Tønder, hvor lokale guider gav os en dyb indsigt i byens historie samt udfordringer og muligheder. 61

62 MØGELTØNDER moegeltoender.infoland.dk FAKTA Der bor 858 i landsbyen og ca i sognet, og borgerforeningen Tranen fungerer som lokalråd. Møgeltønder har en række kulturhistoriske perler som Schackenborg Slot, laden Slotsfelt og Møgeltønder Kirke, som er den største landsbykirke i Danmark. Derudover er der en campingplads, et betonstøberi, en købmand, en slotskro, en café og en aktivitetsforhandler. STYRKER OG KVALITETER Møgeltønder ligger bare 3 km fra Tønder og er derfor ikke isoleret som andre landsbyer i kommunen. De har let ved at samarbejde mellem foreningerne og at få projekter op at køre. Møgeltønder er begunstiget ved turismen og den royale familie, men det giver ikke det store afkast til lokalbefolkningen. MULIGHEDER OG BEHOV Borgerforeningen vil gerne have en vej udenom Møgeltønder, da der kan være tung trafik med landbrugskøretøjer og campingvogne, som har svært ved at komme igennem de små gader bag ved kirken. Hastighedsbegrænsningen bør også sænkes ved torvet. Der efterspørges også flere byggegrunde. PROCES - Borgerforeningen deltog i Tour de Tønder og viste os Slotsfelt, som er blevet renoveret med midler fra Realdania. - Vi er i dialog med borgerforeningen om brandstationen i Møgeltønder, som skal rives ned. 62

63 NØRRE LØGUM OG ELLUM loegumellum.infoland.dk FAKTA Nørre Løgum og Ellum har sammen med de omkringliggende landdistrikter ca borgere. Der er to børnehaver, en spejderhytte, et forsamlingshus, et missionshus, en BMX-bane, en sportsplads og en del håndværkererhverv. En borger har opkøbt den lukkede brugs og har åbnet butikken Gave Galleriet, hvor der findes et udvalg af brugskunst, blomster, gaveartikler og helsekostvarer. STYRKER OG KVALITETER Der er et væld af aktiviteter i området fx sommerfest, pizzagudstjeneste, sodavandsdiskotek, affaldsindsamling og meget andet. De har desuden et festtelt, som let kan slås op, hvis de mangler lokaler til deres arrangementer. De er også gode til at nedsætte arbejdsgrupper og inddrage alle foreninger, når nye projekter opstår. MULIGHEDER OG BEHOV Lokalrådet arbejder i øjeblikket med at lave et stisystem omkring og en bro over Bredeå for at få en sammenhængende vandrerute i området. PROCES - Lokalrådet blev udpeget som vinder i Nyt Liv i Gamle Skoler og deltager nu i Realdanias konkurrence Stedet Tæller med et anlægsprojekt, der skal omdanne den nedlagte skole til det indendørs legeland, PlayPlanet. - Vi har også afholdt en workshop med lokalrådet, hvor der blev udviklet idéer til skoleprojektet. 63

64 RANGSTRUP rangstrupforsamlingshus.dk FAKTA Selvom Rangstrup kun har omkring 200 borgere, er der en stor tilstrømning til aktiviteterne. Der er ikke mange faciliteter, men så mødes borgerne bare i en privat værktøjshal eller i forsamlingshuset. Til byfesten er der gerne hoppepude, tombola samt sildebord, og til sankthans kommer der som regel mennesker. STYRKER OG KVALITETER - Der er fælles cykelture hver tirsdag, hvor der medbringes kaffe, og jævnligt fællesspisning. - Rangstrup har sammen med en borgerforening i Haderslev Kommune fået etableret stiruten Æ Kleinbahn, som blev indviet af Tønder Kommunes borgmester og den daværende transportminister. MULIGHEDER OG BEHOV Stisystemet kan med fordel forlænges til Gammelskov Batteri i Agerskov, og dette kan give synergieffekt med Agerskov Lokalråds stiplaner til samme sted. Forlænges stien på Haderslev Kommunes side, vil der være et længere stisystem, som forbinder de to kommuner. PROCES - Vi hjalp borgerforeningen med at uddele pjecer i kommunen om Æ Kleinbahn-ruten. Her kan man se spor fra den tyske jernbane og moseområder samt krydse Nipsåen over broer, som borgerne fra Rangstrup har designet og fremstillet. 64

65 REJSBY FAKTA Rejsby ligger ved Vadehavet i det nordvestlige hjørne af Tønder Kommune og har 285 borgere. Toget, der kører mellem Esbjerg og Tønder, standser i landsbyen. Rejsby Europæiske Efterskole har adresse her og huser omtrent 140 unge mennesker fra hele landet. Idrætsforeningen har et klubhus, som bruges til fællesarrangementer og foreningerne får også lov til at låne efterskolens idrætssal. STYRKER OG KVALITETER Der er et aktivt foreningsliv, og den historiske forening har blandt andet været på bustur til Tyskland. I klubhuset er der fællesspisning og foredrag et par gange om året. Derudover udgives et lokalt blad fire gange om året, som efterskolen trykker uden beregning. MULIGHEDER OG BEHOV - Vindmøllerne, der opføres i området, er til gene for nogle borgere pga. støj. - Hvis de kan bevare landsbyen, som den er på nuværende tidspunkt, og at folk kan blive ved med at komme dertil og fra, vil de være glade i Rejsby. PROCES - Nabolandsbyen Brøns ønskede at holde en workshop med Rejsby, hvor de kunne afdække samarbejdsmuligheder, men det blev ikke realiseret. 65

66 RØMØ roemoeforeningen.dk FAKTA Rømø har ca. 700 fastboende borgere, og de fleste bor i på østkysten fx i Havneby og Jouvre. Skolen er lukket, men huser i dag foreningslivet og et børnecenter. Sekretariatet for Nationalparken Vadehavet har fornyeligt etableres sig i Tønnisgård på øen, og der er store planer med at etablere vindmølleserviceerhverv på havnen. Der er en skøn natur og stribevis af bevaringsværdige bygninger. STYRKER OG KVALITETER - Rømø er en af Danmarks største turistattraktioner, og der er sommerhuse og ferieværelser. Om sommeren er der ofte over mennesker på øen. - Alle fastboende får mulighed for at blive optaget i Rømøforeningen, som er god til at påvirke kommunens beslutninger om øen. MULIGHEDER OG BEHOV Selvom det er et nødvendigt onde at leve af turismen, oplever de fastboende konsekvenserne af den. Rømøforeningen kæmper blandt andet for at fastholde helårsboliger, da det ikke er sjovt at være nabo til et tomt sommerhus. Det kan være svært at komme til og fra øen med offentlig transport, og der ønskes flere busafgange mod Skærbæk i weekenderne. Helårsturisme kunne yderligere styrke øens udvikling. PROCES Vi afholdt en workshop på Rømø, hvor borgerne fik udviklet nye idéer til, hvordan de kan engagere flere i det frivillige arbejde. Rømø deltog også i projektet Nyt Liv i Gamle Skoler og var med på Tour de Tønder, hvor de satte fokus på lokalsamfundets udfordringer på en turistø. 66

67 SKÆRBÆK 6780.dk FAKTA Skærbæk har ca indbyggere og ligger mellem Ribe og Tønder og ud for Rømø. Skærbæk Fritidscenter, som har svømmehal, bowling, idrætshaller, fitnesscenter og udlejningshytter, er en af byens store aktiver. Velux samt andre virksomheder giver en del arbejdspladser og Storegade, som er byens butiksstrøg, lokker desuden flere handlende fra oplandet til byen. STYRKER OG KVALITETER Skærbæk er sammen med Havneby og Øster Højst de områder, der i perioden har oplevet en positiv befolkningstilvækst i kommunen. Selvom kommunen i 2012 lukker sin Skærbækafdeling, er byen heldig at få et regionalt sundhedshus i stedet for. Skærbæk har en friskole, som i dag er større end folkeskolen, og der kommer selv børn fra Ribe. MULIGHEDER OG BEHOV - Ensretning af Storegade og lave parallelvej for at undgå trafikkaos, når børnene afleveres i skole. - Udvide biblioteket, så der kan være plads til café, medborgerhus, it-hjælp og lektiehjælp. -Belysning på skulpturen i rundkørslen samt en industrivej for at undgå tung trafik på Ullerupvej. 67 PROCES Skærbæk Borgerråd, som er en paraplyorganisation for foreninger og institutioner i byen, blev oprettet i sommeren 2012, og vi deltog i den stiftende generalforsamling. Borgerrådet ønskede også at få lavet videofortællinger med nye tilflyttere til hjemmesiden, men de fandt ikke personer, der ville stille op.

68 TIRSLUND FAKTA Tirslund ligger i det nordøstlige hjørne af kommunen, og der bor ca. 338 mennesker i sognet og 100 i landsbyen. Forsamlingshuset er samlingspunktet i området, og det har en aktiv støtteforening, der tjener penge på at samle jern og skrot. Sidste år afholdt den desuden en hobbymesse, som tiltrak 200 mennesker. Der er også en sportsplads med klubhus, og den gamle skole er lavet om til et kursuscenter. STYRKER OG KVALITETER Selvom området er tyndt befolket, er der et godt sammenhold og mange aktiviteter. Der er fx en krolfforening, som har været til verdensmesterskab, samt aktiviteter som fællesspisning og teaterture. I sommerhalvåret er der ugentlige cykelture, hvor borgerne sammen tager på oplevelse i det fri og medbringer kaffe og kage. MULIGHEDER OG BEHOV I landskabet er der nogle tomme huse, som bør rives ned, og der har været tale om at lave en legeplads ved sportspladsen. Derudover vil de gerne have lavet en hjemmeside, men det kræver, at nogen vil passe den. Aktivitetskalenderen bliver pt. hængt op på tavler i området, men den kunne med fordel ligge på nettet. PROCES Tirslund Lokalråd ville gerne have haft procesledelseshjælp til en workshop om puljemidler, men det var ikke muligt at finde en dato, hvor begge parter kunne. 68

69 TOFTLUND toftlundborgerraad.dk FAKTA Toftlund har en central placering i Sønderjylland og ligger en halv times kørsel fra Tønder, Ribe, Aabenraa samt Haderslev og 1 ½ times kørsel fra Århus og Odense. Toftlund har ca borgere og fungerer som centerby for de nærliggende lokalområder. Der er et udvalg af butikker, en folkeskole, en kostskole, en idrætshal, et friluftsbad, en golfbane og et kulturhus med biograf, teater og bibliotek. STYRKER OG KVALITETER - Borgerrådet lavede sammen med skolecentret en vellykket fotoudstilling, hvor børnene fra 2. klasse tog billeder af deres liv i byen. Danmarks Radio lavede en reportage fra udstillingen, og der kom mange for at se billederne. - Der er gode rekreative områder og en skovlegeplads. MULIGHEDER OG BEHOV - Borgerrådet har svært ved at få erhvervet medlemmer, og det planlægger at omdanne sig til en paraplyorganisation for foreningslivet. - Borgerrådet vil gerne have skilte ved Ribevejen og Koldingvejen, som gør bilister opmærksom på byens kvaliteter, så de måske gør et stop i Toftlund. PROCES Toftlund deltager i Socialstyrelsens konkurrence De Mange Generationers By, og vi indgår i en projektgruppe med borgerrådet. Toftlund dyster blandt andet mod Frederiksberg og Nakskov om titlen. Borgerrådet deltog også i Tour de Tønder, som viste os midtbyens faciliteter. 69

70 TØNDER toenderbyslokalraad.infoland.dk FAKTA Tønder er en af Danmarks ældste købstæder og har ca borgere. Der er flere større virksomheder, en livlig gågade og flotte bevaringsværdige huse. Byen er også kendt for Tønder Festival, som en af Europas mest anerkendte folke- og rootsfestivaler. Der er desuden gymnasium, VUC og handelsskole samt et stort idrætsanlæg. Derudover snor Vidåen sig igennem byen, hvor snæblen yngler og hvor man kan ro i kano. STYRKER OG KVALITETER - Tønder er en kendt bryllupsby og mange fra udlandet kommer dertil for at blive gift. Dette giver især liv i de lokale bed and breakfaststeder. - Lokalrådet ønsker at styrke skolens itundervisning og har derfor skaffet midler til, at en 4. klasse kan få ipads i undervisningen. MULIGHEDER OG BEHOV - Tønder bør satse endnu mere på at være bryllupsby. - Give forældre mulighed for at plante et dåbstræ ved Mølledammen mod betaling. - Liv i gaden efter butikkernes lukketid fx byvandringer som i Ribe eller en Vadehavsrestaurant med egnsspecialiteter. PROCES Lokalrådet ville gerne have holdt et fælles arrangement for alle lokalråd i kommunen samt et møde for de mindre landdistrikter, som ikke har lokalråd, men det blev ikke realiseret. Vi deltog desuden i kommunens workshop om fornyelse af Tønder midtby. 70

71 VISBY visbylokalraad.dk FAKTA Der bor 365 i Visby, som ligger sydvest for Bredebro, og ca. 616 i sognet. Det er et historisk interessant sted, idet landsbyen er blomstret op omkring Trøjborg, som er en slotsruin fra 1300-tallet, der blandt andet har tilhørt Margrethe I. Mange gårde i omegnen er bygget med mursten fra slottet. Visby har en sportsplads med tilhørende klubhus og legeplads, som er centrum for aktiviteterne i området. STYRKER OG KVALITETER - Der er togforbindelse til Tønder og Esbjerg. - Visby er rig på grønne områder, fx parkanlægget Møllers Have, som har en sjælden samling af træer og blomster, samt Menighedsskoven bag kirken. -Sportspladsen er ramme for mange aktiviteter og den årlige byfest. MULIGHEDER OG BEHOV Lokalrådet har deltaget i projektet Bevægelse i alle planer, hvor de har fået lavet en udviklingsplan for, hvordan adgangen til de grønne områder kan forbedres: fx en naturlegeplads, et stisystem og et madpakkehus i skoven. De kunne også tænke sig en geodome- en kuppel børn kan klatre udenpå og lege indeni på sportspladsen. PROCES Visby deltog i Nyt i Gamle Skoler, hvor de har fået hjælp til at nytænke anvendelsesmulighederne af den nedlagte skole, samt i en fundraising-workshop, hvor de har fået inspiration til at søge midler til deres projektidéer. Visby er udpeget til at indgå i projekt Bosætning i Centrum, så de kan få realiseret deres planer om at øge bevægelsesmulighederne i landsbyen. 71

72 VODDER voddersogn.dk FAKTA Vodder Sogn har ca. 777 borgere og der bor 272 sognets kerne Frifelt. Der er et idrætscenter, som borgerne selv har skaffet midler til, og flere rekreative og grønne områder med fx naturlegeplads, plantage, hundeskov og tuegrave. Der er en koncentration af små og mellemstore virksomheder, som også bidrager aktivt til lokaludviklingen. Der er desuden en japansk have, en købmand og en eventyrhave. STYRKER OG KVALITETER Hver fredag er der Idræt på Tværs, hvor børn kommer fra nabobyerne for at dyrke idræt. Koneræs, julemandsvækning og risengrødsspisning er også populære arrangementer. For at styrke informationen i området udgiver nogle frivillige magasinet Ævle Bævle, der oplyser om aktiviteter og formidler de gode historier fra egnen. MULIGHEDER OG BEHOV - Ved karpedammen ønsker lokalrådet et overdækket madpakkehus eller en bålhytte. - Aktivitetspladsen ved idrætscentret er lidt slidt, og der er et gult legehus, som bør rives ned. - Der er brug for en cykelsti til Skærbæk, da det er for farligt for børnene at cykle til skole. PROCES Vodder deltog i Tour de Tønder, som tog os på en rundtur i de forskellige landdistrikter og fortalte os om erhvervsdrivende i området, som har fået succes fx en lammefarm, der leverer til Kvickly-butikkerne. 72

73 ØSTER HØJST oester-hoejst.infoland.dk FAKTA Der er 526 borgere i Øster Højst og ca i hele sognet. Der er en del selvstændige erhvervsdrivende, og kroen serverer dagens ret for 48 kroner. Der er både en dansk og tysk skole samt et børnecenter. Øster Højst har et rigt foreningsliv, hvor byfester, fællesspisning og veteranbiltræf ikke er ukendte fænomener. Der er en idrætsforening, en ungdomsklub og en pensionistforening. STYRKER OG KVALITETER Borgerforeningen gør en stor indsats for at skaffe penge til lokaludviklingen, og hvert år stemmer de dørklokker for at høre, om borgerne giver et bidrag. Borgerforeningen holder også løbende øje med puljemidler, og de søger aktivt midler til forskønnelse af deres lokalområde. De er også gode til at inddele borgerne i projektgrupper, der tager sig af lokaludviklingen. MULIGHEDER OG BEHOV Selvom Øster Højst har mange børnefamilier, kan det blive en udfordring at fastholde eleverne i folkeskolen, da åbningen af Bedsted Friskole måske bevirker, at eleverne fra den egn trækkes hjem igen. PROCES Øster Højst Borgerforening tog med på Tour de Tønder, hvor de viste os Carl Mahlers Skov og bagefter fik vi frokost på kroen. 73

74 ÅBØL FAKTA Åbøl er en lille landsby med omtrent 100 borgere under Tirslund Sogn. Selvom købmanden og andet er lukket, er sammenholdet og ejerskabet stort i området. Sammen med Tirslund har de fælles idræts- og krolfforeninger og har mange sociale aktiviteter som fællesspisning, sankthans, sommerfest, fastelavn, julemandsvækning og endda en badekonkurrence. STYRKER OG KVALITETER Åbøl ligger ved Gelsåen, hvor der er et rekreativt område med shelter og bålplads, som 26 mennesker i Åbøl skiftes til at vedligeholde. Over åen går en brovej, som kommunen ønskede at fjerne, og dette gav anledning til den årlige brofest, hvor der er loppemarked om formiddagen og kanosejlads om eftermiddagen med efterfølgende kaffe. MULIGHEDER OG BEHOV Borgerforeningen har ikke de store forventninger til faciliteter i områder, men kan de bevare det sociale liv i landsbyen, vil de være tilfredse. De ønsker dog at få etableret en vandresti på ca. 3 km på en gammel vej, der ikke har været brugt i mange år og som er stærkt tilgroet. PROCES Vi hjalp borgerforeningen med at finde vej igennem det kommunale system, så de kunne fremlægge deres ønske om en vandresti til en ansat i Teknisk Forvaltning, som kunne give dem råd om, hvordan de arbejder videre med idéen. 74

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

BOLIGDAG 2011 BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

BOLIGDAG 2011 BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE BOLIGDAG 2011 BOSÆTNING OG BOLIGFORHOLD I YDERKOMMUNERNE BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Strategikonsulent - landdistriktsudvikling Suzanne Eben Ditlevsen En bosætningsindsats på tre ben

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Tønder Kommunes Landdistriktsråd

Tønder Kommunes Landdistriktsråd Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder Sendt pr. e-mail til: toender@toender.dk Tønder Kommune, 1. oktober 2008 Høringssvar til debatoplægget kommuneplanstrategi 2009-2021 Tønder Kommunes Landdistriktsråd

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune 16 01 12 Stakeholderanalyse for Tønder Kommune Tønder Kommune/ 11CityDesign Steffen Gulmann, direktør, adj. professor CBS Analysen: Grundlag for Tønder Kommunes strategi - En del af analysesystemet: Tønder

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Opsamlingsark for besøg hos lokalhistoriske arkiver

Opsamlingsark for besøg hos lokalhistoriske arkiver Opsamlingsark for besøg hos lokalhistoriske arkiver Bredebro og Omegn I det sidste år 198 besøgende. Medlemmer: 180 husstande Aktiviteter: Afholder hvert år genforeningsfest i forsamlingshuset. Deltager

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Danboat. 27. november 2015

Danboat. 27. november 2015 Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

NY POLITISK ARBEJDSFORM

NY POLITISK ARBEJDSFORM NY POLITISK ARBEJDSFORM POLITIKERNE SKAL TÆTTERE PÅ BORGERNE I DET POLITISKE ARBEJDE Kommunaldirektør Frank E. Andersen Gentofte Kommune Præsentation af Gentofte Kommune 26 km2 mellem Øresund og København,

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015

Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Kommune Kongevej 57 Att.: Økonomiudvalget Tønder d. 11/8 2015 nder, den 10. august 2015 Ansøgning om midler til markedsføring for 2. halvår 2015 Tønder Handelsstandsforening ansøger om økonomiske

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Kloakoplande Status. Tønder Teknisk forvaltning Kongevej 57 6270 Tønder. Agerskov by

Kloakoplande Status. Tønder Teknisk forvaltning Kongevej 57 6270 Tønder. Agerskov by Kloakerede områder til renseanlæg : Agerskov Agerskov by 525_B1 Agerskov by 10,0 0,26 Fælles 32 1.970 0 11 50 991 32 2.972 525_BU13 525_B10.1 Agerskov by 6,1 0,27 Separat 0 0 6 360 35 126 6 486 525_BU14

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområderne. Fra den rådne banan til den grønne agurk!

Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområderne. Fra den rådne banan til den grønne agurk! Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområderne. Fra den rådne banan til den grønne agurk! Lokal accept af vindmøller med udgangspunkt i lokal udbytte/ejerskab herunder almennyttigt ejerskab.

Læs mere

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til Referat fra møde i: Lokalrådet Hatten Dato: 9.4.2014 Deltagere på mødet: Torben, Else Marie, Jørgen, Hanne, Marianne (suppleant) Fraværende: Niels, Conni, Mette (suppleant) Udarbejdet af: Erna Storgaard

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Ansøgning om Multihus i Vester Nebel

Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Visionen for Vester Nebel Multihus Vester Nebel Multihus er stedet, hvor byens borgere samles. Et sted, der summer af aktivitet

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Fotos: Karl Petersen m. fl.

Fotos: Karl Petersen m. fl. 1 Fotos: Karl Petersen m. fl. Øster Lindet Lokalråd Udviklingsplanen tager udgangspunkt i holdninger tilkendegivet på borgermødet d. 26. maj. Forord: Øster Lindet vil gerne med eksemplets magt vise, at

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere