LIV I LANDDISTRIKTET. Et brugerdrevet innovationsprojekt, der puster liv i landdistriktsudviklingen i Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV I LANDDISTRIKTET. Et brugerdrevet innovationsprojekt, der puster liv i landdistriktsudviklingen i Tønder Kommune"

Transkript

1 LIV I LANDDISTRIKTET Et brugerdrevet innovationsprojekt, der puster liv i landdistriktsudviklingen i Tønder Kommune

2 EN STOR TAK TIL Projekt Liv i Landdistriktet var ikke blevet en realitet uden økonomisk støtte fra landdistriktspuljen ved Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Tønder Kommunes Landdistriktsudvalg. Vi takker desuden lokalråds- og borgerforeningsformændene i Tønder Kommune for aktiv deltagelse og et enormt engagement i projektet. Sidst, men ikke mindst, tak til medarbejdere, ledere og politikere i Tønder Kommune for nysgerrigt at kaste jer ud i projektets mange udfordringer og for et frugtbart samarbejde. TØNDER KOMMUNE Kultur, Fritid og Landdistrikter November 2012 Tekst: Mette Jännes Larsen Layout: Nicolai Mønster Larsen Trykkeri: Laursen Grafisk Statistik og grafer: Analyse og Ledelsesinformation, Tønder Kommune Fotokreditering: Side 81 2

3 INDHOLD INTRODUKTION 5 Liv i Landdistriktet 6 Tønder Kommune i tal 8 DET SAGDE BORGERNE 15 Bosætning Erhverv Udfordringer og muligheder Landdistriktsudvalget Kommunen Samarbejdspotentialer ADMINISTRATIVT NIVEAU 37 Fra ord til handling 39 POLITISK NIVEAU 43 Landdistriktsudvalget Fra ord til handling

4 LOKALSAMFUNDENE 49 Abild Agerskov Arrild Ballum Bedsted Branderup Bredebro Brøns Døstrup-Mjolden Højer Jejsing Løgumkloster Møgeltønder Nørre Løgum og Ellum Rangstrup Rejsby Rømø Skærbæk Tirslund Toftlund Tønder Visby Vodder Øster Højst Åbøl INDSIGTER OG ANBEFALINGER HENVISNINGER OG FOTOKREDITERINGER

5 01 INTRODUKTION 5

6 LIV I LANDDISTRIKTET Tønder Kommune gennemførte fra det brugerdrevne innovationsprojekt Liv i Landdistriktet, som Kultur og Fritid, Sundhed samt Plan og Trafik gik sammen om. Selvom ordet `landdistrikt betegner beboelsesområder med mindre end 200 indbyggere, valgte vi at målrette projektet mod alle kommunens 25 lokalområder, som har et lokalråd eller en borgerforening, da det er en fælles opgave at gøre det attraktivt at bo i Tønder Kommune og sætte fokus på landdistriktsudviklingen. PROJEKTETS SUCCESKRITERIER Bedre samarbejde og kommunikation på tværs af forvaltninger og lokalsamfund Synliggørelse af lokalsamfundenes kvaliteter for omverdenen Aktiv borgerinddragelse og øge ejerskabet i lokalsamfundene Ansøge om midler fra mindst fem fonde til nye landdistriktsprojekter Etablering af mindst tre nye samarbejder mellem lokalsamfund 6

7 Projektets formål var at gå i dialog med lokalsamfundene om, hvordan de kan bestå og udvikle sig enkeltvis og i fællesskab i disse tider, hvor affolkningen tager hastigt til. Fokus blev dog udvidet til også at kigge på kommunen indadtil i forhold til, hvordan den kan blive bedre til at understøtte landdistriktsudviklingen. Der har været ansat en projektleder, som sammen med landdistriktskoordinatoren fra Kultur- og Fritidsafdelingen i projektets løbetid på 12 måneder har iværksat en række aktiviteter for at øge ejerskabet blandt og fremme samarbejdet mellem diverse aktører. I lokalsamfundene har vi lavet interviews, feltarbejde, workshops og igangsat udviklingsforløb samt nye projekter. I kommunen har vi interviewet nøglepersoner samt involveret medarbejdere, fagchefer, direktører og politikere i diverse arbejdsgrupper for at sikre implementering af idéer og styrke det tværgående samarbejde. Vi har også udvidet vores netværk til andre landdistriktsaktører i Danmark samt deltaget i relevante konferencer om temaet. Rapporten samler erfaringer fra projektet til inspiration for kommunens borgere, politikere og ansatte samt eksterne interessenter, der er på jagt efter nye arbejdsredskaber. Den indeholder et statistisk overblik over kommunen, borgernes holdninger til udvalgte temaer, et overblik over landdistriktsudviklingen på administrativt og politisk niveau i kommunen samt en kortlægning af lokalsamfundenes udviklingspotentialer. Sidst opstilles en række anbefalinger til, hvordan landdistriktsudviklingen kan styrkes yderligere. 7

8 TØNDER KOMMUNE I TAL Der er indbyggere i Tønder Kommune og med sine kvadratkilometer er det Danmarks 5. største kommune målt på areal. Andelen af tomme boliger er i år på 13,7 procent, og befolkningstætheden er væsentlig lavere end på landsplan og regionalt niveau, idet der er 33 indbyggere pr. kvadratkilometer. Kommunens største by, Tønder, huser 7685 mennesker, og det svarer til 20 procent af den samlede befolkning. De resterende 80 procent af borgerne bor i områder med under 3665 mennesker. Heraf bor 47 procent i områder med mindre end 1213 borgere og 29 procent i landdistrikter med under 200 borgere. Kilde: Kommunale Nøgletal, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 17. juli

9 UDDANNELSE OG BEFOLKNINGSUDVIKLING I Tønder Kommune gennemfører flere grundskolen samt erhvervsfaglige uddannelser end på landsplan og regionalt niveau, men blot 12 procent af borgerne har en videregående uddannelse. Fra 2008 er indbyggertallet faldet drastisk, og beregninger fra Danmark Statistik peger på, at affolkningen vil fortsætte i samme spor. Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1 Fraflytningen er størst blandt de årige, hvoraf mange eksempelvis flytter til andre byer i Region Syddanmark for at tage en videregående uddannelse, da dette ikke er muligt i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik, FLY66, VAN1AAR, VAN2AAR 9

10 UNGES FRAFLYTNING I 2011 flyttede flest årige mænd til Aabenraa Kommune, og mange søgte ligeledes til Århus og Haderslev Kommuner. Kvinderne i samme aldersgruppe flyttede primært til Århus Kommune, mens andre søgte mod Aabenraa, Odense og Haderslev Kommuner. Med andre ord befinder mange af de unge sig i andre kommuner i Region Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 10

11 TILFLYTNING På trods af udfordringen med at få de unge tilbage til Tønder Kommune er tilflytningsprocenten i kommunen stadig højest blandt de årige. Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 VAN2AAR De største tilflyttergrupper i 2011 var årige mænd fra Haderslev Kommune og årige kvinder fra Aabenraa Kommune. De fleste kom fra nabokommunerne, men der kom også flere unge fra Århus og Esbjerg Kommuner. 11

12 ARBEJDSMARKED I 2011 var otte procent af de unge mellem år i kommunen på kontanthjælp eller revalidering, hvilket var højere end landsgennemsnittet, og kommunens udgiftsbehov pr. borger er ca kr. højere end på landsplan. De tre brancher, som i 2011 beskæftigede flest borgere, var offentlige erhverv (ca. 30 procent), landbrug, industri og forsyning (ca. 25 procent) og handel, industri og restauration (ca. 20. procent). Siden 2003 er antal beskæftigede faldet med 2.295, og det er særligt arbejdspladserne inden for landbrug, industri og forsyning, som er berørt. Ændring i antal beskæftigede fra Landbrug, industri og forsyning Bygge og anlæg -315 Handel, hotel og restaurant -346 Transport -232 It, finansiering, ejendom og rådgivning -24 Forskning, service mv Offentlig virksomhed 93 Kultur, fritid og andre serviceydelser 11 Beskæftigede i alt Kilde: Danmarks Statistik, RASA1 VAN2AAR Tønder Kommunes afdeling for Analyse og Ledelsesinformation har lavet beregninger, der viser, at de omtrent tabte arbejdspladser andelsmæssigt ville svare til, at Københavns Kommune mistede beskæftigede. Udregningerne viser endvidere, at tabet af 100 arbejdspladser ved Danish Crown-slagteriet i Tønder Kommune ville svare til, at en arbejdsplads med beskæftigede lukkede i Hovedstaden. 12

13 PENDLING Hver dag pendler borgere i Tønder Kommune til andre kommuner for at arbejde, og størstedelen (1.279 personer) kører til Aabenraa Kommune. Derudover kører 858 til Haderslev Kommune, 707 til Esbjerg Kommune og 260 til Sønderborg Kommune. Fra Tønder tager det omkring 90 minutter at køre i bil til de større byer i nabokommunerne, og med offentlig transport er rejsetiden endnu længere. Fra Tønder tager det 91 minutter til Sønderborg, 69 minutter til Aabenraa, 99 minutter til Haderslev, 108 minutter til Kolding og 84 minutter til Esbjerg. Kilde: Danmarks Statistik AFSTA1 og AFSTB1, VAN2AAR. 13

14 BOSÆTNING Mens indbyggertallet er faldet i de fleste områder af kommunen fra , er Øster Højst vokset med 22, Skærbæk med 35 og Havneby på Rømø med 61 personer. Derudover har landsbyerne Rejsby, Frifelt og Arrild udvidet sig minimalt. Da befolkningstallet i Tønder by også er nedadgående, er det derfor svært at tegne sig et billede af, om borgerne i Tønder Kommune generelt bosætter sig i by- eller landzoner, da der sker stigning og nedgang i begge slags områder. 14

15 02 DET SAGDE BORGERNE 15

16 BOSÆTNING En øget bosætning betragtes som en af de vigtigste løsninger på de udfordringer, landdistriktskommuner oplever, da flere borgere betyder højere skatteindtægter og derved flere skoler, butikker, institutioner og arbejdspladser osv. Her er en række forslag fra de frivillige i lokalrådene til, hvordan kommunen kan videre arbejde med bosætningsområdet. Det handler om image. Det er ikke populært at bo på landet. Det er de færreste, der tager springet. Man kunne fx lave PRkampagner om billige huse og skøn natur. Vi skal blive bedre til at vise de fortræffeligheder, vi har fx at der er højt til himlen og at vi har naturen i baghaven. Vi skal have nogle initiativer, der underbygger de værdier, vi har. Vi skal styrke de stedbundne ressourcer. Lad nu Tønder og Bredebro tage de store erhvervsvirksomheder, så kan vi tage os at bosætningen i landdistrikterne. 16

17 Nogen af de unge bliver boende og stifter familie. Men dem, der rejser væk, kommer sjældent tilbage. Der er ikke altid arbejdspladser til to, hvis man er et par. De fleste ville nok også sige, at skolerne skal holdes tæt på. Hvis bare vi kunne få aviserne til at kigge på vores kommune med positive briller, så tror jeg, at vi kunne vende noget. Men det er jo svært, når JydskeVestkysten skriver, at ingen vil bo i Tønder Kommune. Min datters familie kigger på hus i Haderslev Kommune. Der er en bedre infrastruktur og flere muligheder. De kan egentlig godt lide landlivet, men det med, at der er en halv time længere til arbejde, er et problem. Og så skal de have to biler. Der skal være en sammenhæng i hverdagen og en rimelig afstand til folks arbejdspladser. Jeg tror, at man skal satse mere på tilflyttere uden tilknytning til området, da dem, der kommer herfra, nok ikke flytter tilbage. De har besluttet sig for at blive væk. Der var frivillige, som ville have taget til Roskilde Dyrskue for at uddele foldere om Tønder Kommune, men det fik de ikke kommunal opbakning til. Det kunne ellers have været en god idé. Da vi købte hus, kiggede vi på fornuftig pris og husets stand. Det kan man stadig finde i Tønder Kommune. Nu er det blevet et problem, at realkreditinstitutterne ikke vil låne penge for under kr. 17

18 ANBEFALINGER Fra borgernes synspunkt er en strategisk markedsføring af kommunen nødvendigt for at afkræfte potentielle tilflytteres fordomme om området. I den forbindelse bør naturen i baghaven, billige huse og højt til himlen fremhæves som unikke kvaliteter, der modsvarer livet i storbyerne. Foruden et bedre image er det vigtigt at give familier gode vilkår for at få hverdagen til at hænge sammen fx at holde institutioner og arbejdspladser tæt på samt styrke infrastrukturen, jobchancerne for par og mulighederne for at låne penge til et hus, da disse faktorer kan være afgørende for potentielle tilflytteres fravalg af Tønder Kommune. 18

19 ERHVERV Som bosætningsafsnittet peger på, er erhvervsudviklingen og skabelsen af arbejdspladser afgørende for, om nye borgere flytter til kommunen og for fastholdelsen af eksisterende borgere. Her er et par af borgernes idéer til, hvordan erhvervsudviklingen kan skubbes i gang. Hvorfor har Tønder ikke et indkøbscenter? Der kunne også ligge et lagersalgscenter, som på grænsen mellem Østrig og Ungarn. Det er en stor succes. Man burde genindføre markedsdagene på gågaden i Tønder. I Niebüll har de fx masser af liv i gaden om lørdagen med små boder osv., selvom der også er et stort elektronikcenter uden for byen. Der er eksempler på iværksættere, som er flyttet til Spanien, fordi det er for dyrt at drive virksomhed i Danmark. I Tønder kunne der laves forsøg med iværksættersteder, hvor medarbejderne er skattefri, men til gengæld får en lavere løn, der svarer til den i Spanien. Så har man den samme mængde penge på bundlinjen. 19

20 I Tønder burde man have satset mere på erhvervslivet for længst fx flere større virksomheder og mere samarbejde med Tyskland. Vi skal have flere arbejdspladser, og der skal ikke kun være landbrug. Tønder får et stort problem, hvis udviklingen dør. Virksomhederne burde få nogle billige byggegrunde i Tønder. Der skal være job til både højtuddannede, faglærte og ufaglærte. Det er vigtigt at udvikle erhvervsmulighederne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke er mere attraktivt at flytte en virksomhed hertil. De unge mennesker, der rejser ud i verden og studerer, skal vi lokke hjem igen. Der skal være arbejdspladser til dem. Det er ligegyldigt, om det er multinationale og eller danske virksomheder, men de skal have behov for de kvalifikationer, de unge mennesker har. Hvis skolerne lukker, må man satse på noget andet fx erhverv. Hvis der kommer nye arbejdspladser, kommer der også mennesker til. Den dag, det grå guld er væk, skal der være nye til at overtage området. I stedet for at trække folk væk, må man hjælpe dem med at blive og gøre det fordelagtigt. 20

21 ANBEFALINGER For at fremme erhvervslivet foreslår borgerne, at det gøres mere attraktivt for virksomheder at have adresse i kommunen og at beliggenheden ved den tyske grænse udnyttes endnu bedre fx ved tyske samarbejder eller ved at have et indkøbscenter. Derudover kunne kommunen lave forsøg med iværksættercentre, da leveomkostningerne er lavere i denne del af landet. Det er desuden vigtigt at skabe job til de unge mennesker, som flytter fra kommunen for at uddanne sig, så det bliver attraktivt for dem at flytte hjem igen. 21

22 UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Det kan være en udfordring at engagere borgerne i lokaludviklingen og til diverse aktiviteter. Det er især bestyrelsesarbejdet, som skræmmer mange, og flere steder har de lettere ved at få folk til praktiske opgaver. De unge mennesker og børnefamilierne savnes især i gadebilledet, og centerbyerne har, ifølge manges udsagn, sværere ved at engagere borgerne lokalt end små landsbysamfund. I dette afsnit påpeger de frivillige, hvilke udfordringer og muligheder der hænger sammen fastholdelsen af livet i lokalområderne. Der burde søges mere tilskud til yderområderne, så der ikke skal skæres ind til benet. Det er svært at tænke visionært uden penge. Nogle gange føles det, som om at kommunen synes, det ville være lettere, hvis der ikke boede nogen i landdistrikterne. Det er lettere for kommunen, hvis alle bor i de seks centerbyer. nogle billige byggegrunde i Tønder. 22

23 Det er ikke skolelukningen, der irriterer folk, men de faldefærdige huse. Vi har folk, der selv tager ansvar for at rydde op fx hvis en landmand køber huset og river det ned. Men det kræver, at der ingen gæld er i ejendommen. Nogle steder siger kreditforeningerne, at det ikke skal rives ned, fordi de stadig har en værdi i bygningen. Men sådanne huse skal væk. Det er vi enige om i kommunen. Vi savner de unge til aktiviteterne, men vi forstår godt, at børnefamilierne har travlt. De kommer ikke altid til fællesspisning og generalforsamlinger. Men hvis der er aktiviteter omkring børnene, kommer de gerne. Vi skal have mere samarbejde mellem foreningerne i lokalområdet. Vi skal ikke modarbejde hinanden. Vi skal stå sammen, og vi har møder for alle foreninger hvert kvartal. Vi har lige haft det første, og det gik rigtig godt. Vi kunne helt sikkert mærke, at vi stod tættere sammen. Det var alle tiders at få snakket om, hvilke veje vi skal gå. Fællesspisning var tidligere en succes. Men tingene ændrer sig hele tiden. Børnefamilierne er dog sværere at få med nu. Men vi havde et arrangement med risengrødsspisning og vækning af julemanden. Det var en stor succes. Der kom 80 mennesker! Vi prøver hele tiden noget nyt, så aktiviteterne passer til folks behov. Jeg synes ikke, at man skal have alt i alle landsbyer. Vi har fx en meget velfungerende ungdomsklub, hvor der kommer omkring 75 unge hver fredag. Hvis alle vil have vil det samme som nabolandsbyen, så ødelægger vi det for hinanden. Vi skal blive bedre til at benytte hinandens faciliteter. 23

24 Vi har en aktiv støtteforening for forsamlingshuset, der fx samler gammelt jern ind og i efteråret afholdt den en hobbymesse, der tiltrak over 200 mennesker. Om sommeren har vi også cykeltur hver tirsdag aften for landsbyen. Så mødes vi på kirkepladsen og cykler en tur. Nogle gange er vi to, andre gange 15 mennesker. Det er et uformelt arrangement, der bare sker af sig selv. Vi har nemt ved at få folk til praktiske ting (fx samle affald), men når det kommer til det mere boglige arbejde (fx bestyrelsesarbejde), så kniber det. Alle i vores lokalråd har hvert deres ansvarsområde fx gadeskilte, medborgerhuset og hjemmesiden. Vi udnytter de styrker, folk har. Det er et spørgsmål om, at det er de rette initiativer, der tages. Man skal kunne identificere sig med dem og se målet. Det er også vigtigt at opleve, at man får indflydelse. Frivilligheden er også et nødråb om, at de ting, der var i gamle dage, er ved at forsvinde. Derfor flokkes folk til vores lokale aktiviteter og arrangementer. Det kniber med at engagere borgerne i Toftlund. Hvis jeg spurgte dig, om du ville være med til at holde en workshop, ville der ikke komme så mange. Vi har så mange foreninger og aktivitetsmuligheder i Toftlund, at folk ikke har tid til lokalrådsarbejde. Der er mange, der kommer og siger, at vi skal gøre noget ved parken. Men der er ikke mange, der handler. Det ville være smart med en kompetenceliste over borgerne, der viser hvem, der kan gøre hvad og hvad de gerne vil hjælpe med fx om de vil bage kage, male eller kontakte politikere. 24

25 ANBEFALINGER Lokalrådene anbefales at nytænke bestyrelsesarbejdet fx ved at gøre det mindre formelt og at give medlemmerne opgaver efter deres individuelle interesseområder. Det kan være værdifuldt at få lavet en kompetenceliste, der giver et overblik over, hvad borgerne hver især kan og vil bidrage med, så det ikke altid er de samme, der gør det hele. Det kan også være fordelagtigt løbende at tilpasse aktiviteterne efter unges og børnefamilieres behov, hvis denne målgruppe ønskes hyppigere repræsenteret. 25

26 LANDDISTRIKTSUDVALGET Tønder Kommunes Landdistriktsudvalg, som er forholdsvist nyt, er stadig lidt ukendt i lokalområderne. Nogle forveksler det med LAG og det tidligere landdistriktsråd i kommunen, og mange kender ikke den årlige pulje på 1,5 mio. kr. til gavn for lokalsamfundene. Flere borgere påpeger, at det tidligere landdistriktsråd var mere opsøgende og selv søsatte projekter i lokalsamfundene. Her er borgernes refleksioner over udvalget. Det er lidt forvirrende. Hvad er Landdistrikternes Hus? Og hvad er Landdistriktsudvalget, landdistriktsrådet og LAG? Vi får referat fra udvalgsmøderne, så vi ved da lidt om, hvad der foregår. Det er dejligt, at det er muligt at søge om driftstilskud til lokalråd, så der kan holdes årlige møder og så hjemmesiden kan vedligeholdes. Landdistriktsrådet gjorde meget for at sætte projekter i gang og kom med opfordringer til projekter. Det sker ikke rigtig i Landdistriktsudvalget. 26

27 Det er et problem, at de sidder og venter på ansøgninger fra lokalsamfundene. De bør være mere udfarende. De kunne fx gå foran med projekter som mobildækning. Der har ikke været en eneste politiker på besøg herude. Vi kender heller ikke deres [politikernes] holdninger længere. Der er blevet rigtig langt til kommunen. Nu kommer der valg næste år, så nu bør de afgøre, om de vil satse på landdistrikterne eller ej. Politikerne har det ikke let. De kan godt have en mening, men de skal have den afstemt med deres bagland og derfor siger de ikke noget, de ikke kan løbe fra. Og så refererer de til en fagchef, der bare tænker på at overholde budgetter. Men hvem fører politikken? Det er nok fagcheferne. Jeg tror, at Landdistriktsudvalget kan løsne op for det fastlåshed, der eksisterer i lokalsamfundene. Det er tit personligheder, der styrer spillet. Det handler om, at få lavet aftaler om, hvad kommunen og lokalsamfundene tager sig af. Landdistriktsudvalget bliver taget meget seriøst, når der fx skal laves budgetter i kommunen. Hvis lokalbefolkningen føler, at de bliver taget alvorligt, så vil de nok bruge Landdistriktsudvalget mere. 27

28 ANBEFALINGER Der ligger store potentialer i Landdistriktsudvalgets arbejde, idet politikerne kan hjælpe med at få landdistrikterne på dagsordenen i kommunalbestyrelsen. Mulighederne i Landdistriktsudvalget skal dog synliggøres bedre, så lokalsamfundene ved, at de kan søge støtte til projekter. Landdistriktsudvalget kan også hjælpe med at forbedre samarbejdet på tværs af lokalsamfundene og løsne op for fastlåsheden, der eksisterer nogle steder. Som en borger foreslår, kan det også være oplagt for udvalget at gå i fronten for større projekter og det kunne fx være at få markedsført landdistrikterne over for potentielle tilflyttere. 28

29 KOMMUNEN Mange borgere påpeger, at kontakten til kommunen til tider kan være en udfordring, da det er svært at få overblik over, hvilke ansatte der er relevante at tale med. Mens nogen er tilfredse med dialogen med kommunen, savner andre at blive mødt af ansatte, der vil se muligheder i stedet for begrænsninger, når de henvender sig. Jeg sendte en henvendelse til Teknisk Forvaltning sidste sommer, og da vi kom til januar, havde jeg ikke fået svar. Det kunne være godt at have en kontaktperson i kommunen, som giver den nødvendige information. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke får svar, når man henvender sig til 7-8 personer. Det er spild af alles tid. Det er svært med kontakten til kommunen, fordi man skal ringe til den ene og den anden. Med broprojektet har jeg skullet ringe til tre forskellige personer. Det skal være lettere at finde de rette kontaktpersoner i kommunen. Hvis man får fat i de rigtige mennesker, er det ikke så svært. Det handler om at være positiv hele tiden. 29

30 Det er vigtigt, at kommunen vil høre på vores udfordringer og give os relevant information. Borgerne bør have en kontaktperson hele vejen igennem processen, når de kontakter kommunen fx fra Plan- og Trafikafdelingen. Kommunen er ikke altid klar over de muligheder, vi foreslår, og ser i stedet begrænsninger. Jo mere man centraliserer, jo mindre demokrati kommer der. I Tønder aner lovgiverne intet om, hvordan tingene er i Arrild. Embedsmændene har ikke den samme finger på pulsen. Når man lægger endnu flere lokalsamfund sammen, bliver der endnu større afstand til tingene. Nu skal vi ikke til Toftlund, men til Tønder. Kommunen bør ændre ledelsesform. Når krisen kradser, kan man bygge læhegn eller vindmøller. Og kommunen bygger læhegn. De har en destruktiv ledelsesform. De sparer sig ud af alle problemer, men de bør sige: Nu har vi en ny situation. Vi har ingen konkurrenceevne, og det må vi arbejde videre med. Jeg oplever ikke nogle barrierer. Det handler om at kende de rigtige mennesker i kommunen. Vi kender dem, vi har brug for, så derfor er det ikke svært. Man skal sørge for at lære dem at kende og være forberedt, når man taler med dem. Vi har et godt samarbejde med kommunen. Det er primært Teknisk Forvaltning, vi har kontakt til. Vi har også haft borgmesteren herude til at indvie vores stisystem. Det var flot, han kom. Vi har oplevet kommunen som samarbejdsvillig. Hvis vi er konstruktive, så får vi god kontakt til dem. 30

31 I min mail-boks kommer der mange gode tilbud fra kommunen sammenlignet med andre steder. Det er forkert at sige, at det er kommunens skyld, at det hele lukker. Der er mange faktorer, der påvirker landdistriktsudviklingen. Her lukkede brugsforeningen, fordi der ikke var behov for den mere. Jeg synes, at kommunen gør det de kan for at holde liv i landdistrikterne. ANBEFALINGER Som flere borgere hævder, er det oplagt at give dem en kontaktperson, som følger dem i hele forløbet, når de kontakter kommunen. Der er desuden brug for et klart overblik over medarbejdernes kompetencer og kontaktoplysninger, så der ikke hersker tvivl om, hvem de skal kontakte. Da en sag, fx om en sti eller en legeplads, kan opfattes vidt forskelligt af frivillige og kommunalt ansatte, kunne det være oplagt at lave en pjece med information om, hvordan man begår sig i de to verdener samt gøre det lettere at finde de rette informationer på nettet (fx ved søgemaskineoptimering). Dette kunne måske føre til bedre samarbejde og færre frustrationer blandt frivillige og embedsmænd. 31

32 SAMARBEJDSPOTENTIALER I dette afsnit opstilles en række overvejelser fra de forskellige lokalråd om mulighederne for at samarbejde på tværs af lokalsamfund. REJSBY Idrætsforeningerne i Rejsby, Brøns og Vodder er gode til at samarbejde. Afstanden og manglende interesse er nok en hindring for flere samarbejder. VODDER Vi bør samarbejde mere med Rejsby og Brøns, men nogen i lokalområderne har ikke lyst. De geografiske afstande gør det også sværere. ARRILD Arrild og Branderup har samarbejdet omkring idræt. Der er dog geografisk for langt til nære samarbejder. BRØNS Vi samarbejder allerede med Rejsby og Vodder om spejderne, men gamle normer spænder tit ben for nye muligheder. SKÆRBÆK Vi vil gerne samarbejde. Hvis nogen kommer til os, vil vi meget gerne hjælpe dem. DØSTRUP I Vodder har de en aktiv idrætsforening, og der er nogen herfra som tager til deres Idræt på Tværsaktiviteter. 32

33 TOFTLUND Vi har for lidt samarbejde mellem lokalområderne. Vi savner sparring også fra Ballum og Branderup og ikke kun de andre centerbyer. TIRSLUND Vi bruger Åbøl meget og kunne også bruge Toftlund mere. AGERSKOV Det kunne være en fordel at gå sammen om større projekter fx sammenhængende cykelstier. RØMØ Der er lang afstand mellem lokalsamfundene og samhørigheden er ikke stor endnu. Men man kunne samarbejde inden for sporten. n BALLUM BRANDERUP Vi har ikke mange andre lokalråd i nærheden, men vi samarbejder godt i området. Pensionistforeningen har allerede fælles udflugter. Det burde man også have for erhvervslivet og friskolerne. NØRRE LØGUM Vi har prøvet at samarbejde med Løgumkloster, Øster Højst og Bedsted, men det blev ikke rigtig til noget. LØGUMKLOSTER Vi har ikke en fælles identitet med de andre byer. Kommunen er en kunstig størrelse, der prøver at skabe en fælles identitet. 33

34 VISBY Vi har en naturlig samarbejdspartner i Bredebro, men vi har også samarbejdet med Bedsted. BEDSTED Med projekt Bevægelse i Alle Planer har vi fået venner og netværk i Visby. ØSTER HØJST Vi kunne mødes med Jejsing og Bedsted hvert halve år for at koordinere skolerne bedre, så vi ikke udkonkurrerer hinanden. HØJER Landdistriktsudvalget kan hjælpe med at løsne op for fastlåsheden i lokalsamfundene. MØGELTØNDER Tønder er så tæt på, at det ikke er så relevant med samarbejde, men vi kunne måske bruge Højer og omvendt. JEJSING TØNDER Vi bør gå sammen med mindre landsbyer som Rørkær, Sæd, Abild, Hjerpsted osv. om diverse opgaver, så de også står stærkere. Vi skal øge informationsniveauet mellem landsbyerne, så vi kan lære af hinanden. Branderup er fx fire år foran os med friskolen, så vi kigger meget på deres udvikling. 34

35 INDSIGT Et af projektets succeskriterier var at skabe mindst tre nye samarbejder mellem lokalsamfundene, og på trods af at borgerne har kunnet møde hinanden til flere arrangementer forbundet med projektet og at vi har forsøgt at facilitere nye samarbejder (fx mellem Brøns og Rejsby), har det endnu ikke ført noget konkret. Flere partnerskaber eksisterer allerede omkring fx idræts- og pensionistforeninger, men at igangsætte større samarbejder omkring blandt andet idrætshaller og ungdomsklubber, er en anden sag, da nogen måske vil miste, det de har. Samarbejder udfordres ved, at mange frivillige kæmper for at bevare faciliteterne i deres egne lokalsamfund, og derfor er tanken om at samarbejde med nabobyerne ikke altid relevant. Geografiske afstande ses også som en barriere, ligesom interessen og motivationen for at samarbejde ikke altid eksisterer. Mindre samfund, som fx Åbøl og Tirslund, har dog længe samarbejdet om sociale arrangementer og fritidsaktiviteter, da nøden fik dem til at følges ad. 35

36 ANBEFALINGER Med det faldende indbyggertal vil der ikke på sigt være nok mennesker til at benytte de mange bålhytter, krolfbaner og idrætsfaciliteter, som opføres lokalt. Derfor bør lokalsamfundene benytte hinandens faciliteter mere og anerkende, at kommunen samlet vil stå stærkere, hvis landsby A får et og landsby B noget andet. Erfaringer fra dette projekt viser dog, at interessen for at samarbejde lever blandt de frivillige, men at de mangler at lære hinanden bedre at kende og finde fælles behov. Det er dog vigtigt, at partnerskaberne gror nedefra, og temaer som turisme, fælles stisystemer og landsbypedelordningen synes lettere at stå sammen omkring end mere lokale udfordringer. Landdistriktsudvalget kan hjælpe med at sprede budskaber om fordelene ved at samarbejde og benytte hinandens faciliteter, og det kan fx give større tilskud til samarbejdsprojekter end lokale projekter fra dets pulje samt være initiativtager til større projekter. Teknisk Forvaltning bør med den fysiske planlægning hjælpe med at sikre en ligevægt mellem ressourcerne i lokalsamfundene, så de ikke udkonkurrerer hinanden. 36

37 03 ADMINISTRATIVT NIVEAU 37

38 BAGGRUND Kommunen har en landdistriktspolitik fra 2007 samt en ny under udarbejdelse. I praksis kan det dog virke uklart, hvad de ansatte vil med lokalområderne. De fleste har interesse i, at kommunen ikke vender ryggen til de mindre lokalsamfund, men erkendelsen af at det er bekosteligt at bevare den kommunale service i de mindre samfund kan virke som en stopklods for landdistriktsudviklingen. I projektforløbet har vi derfor søgt at få de ansatte til at medtænke landdistrikterne i det daglige arbejde. PROCES Vi har haft en projektgruppe bestående af landdistriktskoordinatoren fra Kultur- og Fritid, en projektkoordinator fra Sundhed samt en planlægger fra Plan- og Trafik samt projektlederen. Der blev også nedsat en styregruppe bestående af fagchefen for Sundhed, direktøren for Kultur og Fritid samt fagchefen for Ejendom, Plan og Drift, og dette var et afgørende vendepunkt for at forankret projektet på ledelsesmæssigt niveau og for at få vigtige nøglepersoner til at tage stilling til landdistriktsområdet. Vi har endvidere udviklet samarbejdet med erhvervskoordinatoren, bosætningskoordinatoren, fundraiseren og LAGkoordinatoren fra Erhverv. Derudover har vi talt med Vej og Park om konkrete borgerhenvendelser samt haft kommunikationsafdelingen til at lave pressemeddelelser og Analyse- og Ledelsesinformation til at udarbejde statistik om lokalområderne. 38

39 FRA ORD TIL HANDLING Vi har forsøgt at motivere diverse forvaltninger til at stå sammen om landdistriktsudviklingen og ikke arbejde i siloer parallelt med hinanden. De nye samarbejdsalliancer, som er opstået, har været givtige, da bestemte indsigter fra Liv i Landdistriktet er blevet til konkrete projekter eller tiltag. NYT LIV I GAMLE SKOLER Vi fik processtøtte fra Realdanias kampagne Stedet Tæller Yderområdernes Potentialer til et projekt med fokus på de landsbyer, som mistede deres skoler i Her fik lokalsamfundene hjælp til at udvikle nye idéer til anvendelse af bygningerne, og der kom forslag som markedsplads, indendørs legeland og Vadehavscenter på bordet. Der blev nedsat en styregruppe bestående af direktøren for Kultur og Fritid, erhvervskoordinatoren, fagchefen for Ejendom, Plan og Drift, landdistriktskoordinatoren og projektlederen, som skulle indstille én af landsbyerne til næste fase i kampagnen, hvor Realdania vil uddele anlægskroner til ca. halvdelen af projekterne. Det blev Nr. Løgums idé med et indendørs legeland, som kommunens styregruppe udpegede til at gå videre, og til december 2012 vil de få svar fra Realdania. 39

40 BOSÆTNING I CENTRUM Undersøgelser peger på, at det ofte er naturen, der får folk til at købe hus på landet. Vi har derfor fået støtte fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til projektet Bosætning i Centrum, hvor to landsbyer vil få hjælp til at forbedre adgangen til naturen samt bevægelsesmulighederne. Vi skal desuden markedsføre naturen og det gode liv i Tønder Kommune over for potentielle tilflyttergrupper. Projektet er et samarbejde mellem Kultur og Fritid, Erhverv, Teknik og Miljø og Sundhed. DE MANGE GENERATIONERS BY Sammen med Sundhed samt Plan og Trafik indgår vi i en projektgruppe med Toftlund Borgerråd i forbindelse med byens indstilling til Socialstyrelses konkurrence De Mange Generationers By. Toftlund dyster fx mod Helsinge, Nakskov og Frederiksberg om denne titel. Vi har desuden været i dialog med Region Syddanmark, som ønsker at gå sammen med Tønder Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at søsætte et projekt, hvor vigtige nøglepersoner sammen skal udarbejde en udviklingsplan for Toftlund. 40

41 PROJEKT DRØMMEBOLIGEN Med støtte fra Landdistriktspuljen og LAG gennemfører vi projekt Drømmeboligen, som skal afdække potentielle tilflyttergrupper i landsbyerne Arrild, Jejsing og Branderup samt markedsføre boliger i disse områder. I dette projekt indgår borgerne i disse landsbyer, en markedsanalytiker, en grafiker, ejendomsmæglere, landdistriktskoordinatoren, bosætningskoordinatoren, projektlederen samt Sønderjysk Landboforening. DEN GODE HISTORIE Tønder Kommune har lidt smerte på grund af negativ mediedækning. Vi har derfor været flittige med at udsende pressemeddelelser, når vi har haft en god historie at fortælle, og vi har fået dækning af fx P4, TV Syd, JydskeVestkysten og lokalaviserne. Vi har også formidlet positive historier fra projektet på sociale medier som Facebook, Linkedin og YouTube. På kanalen kan der ses videooptagelser fra projektet. 41

42 ANBEFALINGER Der skal udvikles en platform for samarbejdet mellem forskellige landdistriktsaktører (fx forvaltningerne, foreningerne, LAG, museerne, turistaktører, erhvervslivet, regionen, andre kommuner), og så der ikke arbejdes parallelt med samme idéer. Landdistriktsafdelingen i Tønder Kommune kunne fungere som bindeled mellem aktørerne, men det kræver ekstra mandskab og en kortlægning af aktørernes behov. Fortsæt tværgående landdistriktsprojekter og inddrag borgerne i lokalsamfundene, da deres engagement udgør en stor ressource i landdistriktsudviklingen. Ansæt en landdistriktskonsulent, der kan søsætte nye projekter i tæt samarbejde med lokalsamfundenes nøglepersoner, da landdistriktskoordinatoren også har ansvar for kultur, fritid og folkeoplysning. Ansæt en imagekonsulent, der kan arbejde strategisk med at markedsføre og skabe et bedre omdømme af Tønder Kommune over for potentielle tilflyttere. Indfør en innovationskultur i Tønder Kommune, så den daglige drift udfordres ved hjælp af nytænkning og borgerinddragelse. Fundraiseren i erhvervsafdelingen bør også hjælpe lokalsamfundene med at skaffe puljemidler til tværgående projekter og ikke kun til administrationen. Administrationen bør overveje mulighederne ved offentlige-private innovationsprojekter med virksomheder, som spiller en central rolle i landdistrikterne fx realkreditinstitutter, Arriva og Sydtrafik. 42

43 04 POLITISK NIVEAU 43

44 LANDDISTRIKTSUDVALGET Tønder Kommune har et landdistriktsudvalg, som er paraplyorganisation for lokalrådene og kommunens talerør inden for landdistriktsområdet. Efter lukningen af otte landsbyskoler i 2011, besluttede kommunen sig for at nedsætte udvalget, som består af fire politikere fra henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget, Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Børn- og Skoleudvalget samt seks frivillige repræsentanter fra de gamle kommunedistrikter. Udvalget råder over en årlig pulje på ca. 1,5 mio.kr, som støtter projekter og tiltag til gavn for landdistrikterne og det refererer til Kulturog Fritidsudvalget. 44

45 FRA ORD TIL HANDLING For at sikre politisk forankring har projektlederen deltaget i Landdistriktsudvalgets møder med et fast punkt på dagsordenen samt inddraget Kulturog Fritidsudvalget efter behov. Denne arbejdsform kombineret med den generelle udvikling på det administrative, politiske og frivillige plan har skabt en stor medvilje til at puste liv i landdistrikterne. Det har også været en fordel, at projektlederen har kunnet formidle lokale behov og indsigter, når der skulle behandles ansøgninger. Disse idéer blev blandt andet realiseret i samarbejde med udvalget. TOUR DE TØNDER Vi hjalp Bedsted Sogns Borgerforening med at få et punkt på Landdistriktsudvalgets dagsorden, da de savnede et bedre samarbejde med andre lokalråd og politikere. Dette resulterede i Tour de Tønder, som fandt sted i september 2012, hvor lokalråd, politikere og ansatte i kommunen blev inviteret på en bustur rundt til lokalsamfundene. De frivillige fik til opgave at guide os rundt i deres hjemegne og fortælle om lokale styrker og udfordringer. Arrangementet blev en stor succes, idet de forskellige aktører inden for landdistriktsområdet blev rystet godt sammen og fik inspiration til nye samarbejder og projekter. 45

46 TEKNISK FORVALTNING Vi fortalte udvalget, at flere borgere og kommunalt ansatte påpegede en svær kontakt til Teknisk Forvaltning, og et politisk medlem fra Landdistriktsudvalget tog denne problemstilling med sig til Teknik- og Miljøudvalget. Det har medvirket til, at Teknisk Forvaltning nu satser på én indgang til deres regi, hvor mails og telefonkald vil blive sendt direkte videre til de rette personer og at der vil blive taget bedre hånd om serviceringen af borgerne. Det har også givet anledning til en række dialogmøder i lokalsamfundene samt en synlig repræsentation i tværgående projekter. LANDDISTRIKTSPOLITIK Vi deltog i en workshop, hvor Landdistriktsudvalget sammen med Kultur- og Fritidsudvalget skar ti politiske visioner ned til disse tre: 1. Det skal være attraktivt at være frivillig i Tønder Kommune. 2. Landdistriktsudviklingen i Tønder Kommune skal være helhedsorienteret og koordineret mellem de mange aktører. 3. Landdistrikterne i Tønder Kommune skal markedsføres for deres styrker og kvaliteter. Disse visioner vil danne grundlag for den kommende landdistriktspolitik, som Landdistriktsudvalget sammen med borgerne sætter ord på i efteråret 2012 og som skal være færdig i marts

47 BESØG I MINISTERIET Projektlederen fik mulighed for at møde den særlige rådgiver for ministeren for By, Bolig og Landdistrikter. I den forbindelse blev Landdistriktsudvalget inddraget og i fællesskab fik vi formuleret nogle budskaber, som blev fremlagt på mødet fx at Tønder Kommune gerne vil indgå i forsøg, som de ønsker afprøvet. UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Landdistriktsudvalget kan foretage beslutninger uden, at de skal godkendes i andre udvalg, og med den årlige pulje på ca. 1,5 mio. kr. er der gode chancer for, at lokalsamfundene kan få støttet deres projekter. Det har også en positiv effekt, at frivillige og politikere driver udvalget sammen, så der sikres en balancegang mellem lokale behov og politiske forhold. Men Landdistriktsudvalget er ikke et rigtigt politisk udvalg som fx Sundhedsudvalget, og det kan derfor være udfordrende at påvirke kommunens politik. Desuden får hverken politikere eller frivillige økonomisk dispensation for arbejdet, og det er ikke realistisk at frivillige hænder skal løfte opgaven med at gøre kommunen til Danmarks bedste landdistriktskommune. 47

48 Landdistriktsudvalget har primært vægt på frivillighed, men undersøgelser viser, at erhvervsudviklingen er en vigtig faktor for landdistriktsudviklingen. Så hvis udvalget fremadrettet kan medtænke dette aspekt, kan dette måske have en gavnlig effekt. Når disse ting er sagt, er Landdistriktsvalget nået langt, siden det blev skudt i gang i De frivillige i landdistrikterne begynder langsomt at finde ud af, hvad det er og hvad det kan bruges til og der ligger store potentialer i, at Landdistriktsudvalget går i fronten for nye samarbejder mellem lokalsamfund og fagområder i kommunen. ANBEFALINGER Tønder Kommune bør overveje at give økonomisk dispensation til politikere og frivillige i udvalget, hvis de alene skal tage ansvar for landdistriktsudviklingen. Ellers kan det administrative mandskab i udvalget styrkes, så det kan påtage sig mere ansvar for opgaveløsningen. Da Landdistriktsudvalget ikke er nedsat med udgangspunkt i loven og ikke har samme grad af politisk indflydelse som andre udvalg, bør der bør overvejes om, Kultur- og Fritidsudvalget skal løfte flere af landdistriktsopgaverne. Landdistriktsudvalget bør satse mere på at styrke samarbejdet med erhvervslivet og ikke kun støtte frivillige, sociale aktiviteter. Det kunne være en fordel med en repræsentation af politiske medlemmer fra Økonomiudvalget. Mulighederne med Landdistriktsudvalget skal synliggøres og markedsføres i lokalsamfundene fx med trykte pjecer og bedre information på nettet. Landdistriktsudvalget kan få lokalrådene til at samarbejde mere ved fx at give 80 procent støtte til samarbejdsprojekter og kun 50 procent i støtte til enkeltstående projekter i lokalsamfundene. 48

49 05 LOKALSAMFUNDENE 49

50 ABILD abildby.infoland.dk FAKTA Abild ligger 5 km nord for Tønder, og der bor 613 mennesker i landsbyen og i sognet. Der er et motel, en sportsplads og en kirkeskov med et netværk af stier. Skolen, som lukkede i 2011, huser i dag Tønder Kommunes ungdomsskole samt Abilds foreningsliv. STYRKER OG KVALITETER - Den årlige byfest, der varer i fire dage, har fx håndfiskeri, motocross og hoppeborg på programmet. - Borgerne stemmer årligt dørklokker for at købe stort juletræ til landsbyen, der kan ses langvejsfra. - Ideelt sted for børnefamilier med billige huse og nær afstand til fritidsaktiviteter. MULIGHEDER OG BEHOV - Belysning på cykelstien til Tønder. - Synliggøre Abild på internettet med søgemaskineoptimering. - Få et erhvervsområde for lettere industri. - Aktivitetsplads med overdækket tag og grillfaciliteter på sportspladsen. foreningsliv. PROCES - Abild Borgerforening var med på busturen Tour de Tønder, som præsenterede ungdomsskolen for deltagerne. - Borgerforeningen fik også tilbudt deltagelse i projekt Nyt Liv i Gamle Skoler, men det var ikke relevant for landsbyen. 50

51 AGERSKOV agerskov.infoland.dk FAKTA Agerskov Sogn har borgere, og der bor ca mennesker i selve Agerskov. Byen ligger centralt i Sønderjylland, og der er ikke langt til motorvej og større byer. Der er både en friskole, folkeskole og efterskole i Agerskov, og mange mennesker strømmer hvert år til kroen, der har rødder tilbage til år STYRKER OG KVALITETER - Borgerne udfylder tomme butiksvinduer med diverse udstillinger, så byen ikke virker forladt. - Skolerne og den centrale beliggenhed i Sønderjylland kan være en fordel for tilflyttere. - Lokalrådet har fået sammensat en bestyrelse, der repræsenterer alle foreninger og institutioner i området, som nu står tættere sammen end før. MULIGHEDER OG BEHOV - Få markedsført mulighederne for turister i området. - Få etableret en cykelsti til Gammelskov Batteri fra 1. verdenskrig samt informationsskilte. - Få beskåret og fældet træer ved søen og den nye bålhytte, så dette kan ses fra vejen. PROCES - Vi hjalp lokalrådet med at komme i dialog med Teknisk Forvaltning om idéen med en cykelsti til Gammelskov Batteri. - Lokalrådet var med på Tour de Tønder, og vi blev inviteret indenfor på Agerskov Kro til solæg og øl. 51

52 ARRILD arrild.infoland.dk FAKTA Arrild har 332 borgere og ca. 774 i hele sognet. Det er et naturskønt område med skov og lyng. Der er en del store landbrug, en friskole og en købmand. Turismen har stor betydning for Arrild, idet der er en ferieby med 400 sommerhuse og en campingplads. Der er også en svømmehal med Danmarks længste rutschebane, en legeplads med hoppepude, volleybane, golfbane og en tennisbane. STYRKER OG KVALITETER - I Arrild er der mange engagerede borgere, som gerne tager hånd om praktiske opgaver i byen (fx forskønnelse). - Turismen er en stor styrke for både Arrild og kommunen. MULIGHEDER OG BEHOV - Lokalrådet har svært ved at få borgerne til at engagere sig i bestyrelsesarbejde (boglige opgaver). - Friskolen har en udfordrende økonomi. - Et industriområde i Arrild kunne være oplagt, da der kommer mange efterspørgsler på håndværkere fra turister i feriebyen. PROCES - Arrild Lokalråd var med på Tour de Tønder, som viste os Arrild Ferieby og svømmehallen. - Arrild indgår i projekt Drømmeboligen sammen med Jejsing og Branderup, hvor boliger skal markedsføres over for potentielle tilflyttere. 52

53 BALLUM ballumby.net FAKTA Ballum betegner en klynge af landsbyer, fx Østerende Ballum og Bådsbøl Ballum, og der bor omkring 541 mennesker. Med adresse midt i Nationalparken Vadehavet er fænomener som Sort Sol samt østers- og sælsafari særlige stedbundne kvaliteter. Der er desuden en kro, en sluse, et hotel, en købmand og en fodboldgolfbane. Ballum blev udpeget til Årets Landsby STYRKER OG KVALITETER - Ballum Landsbyforening har succes med at inddele borgerne i projektgrupper efter interesseområder. -Mange kultur- og sportsarrangementer og endda et hollandsk karneval. - De har fx skaffet puljemidler til en cykelsti rundt i området, et multihus og et webkamera ved slusen. MULIGHEDER OG BEHOV - Udnytte den nedlagtes skoles unikke beliggenhed ved Vadehavet for at skabe aktiviteter og muligheder for turister. - Der mangler et offentligt toilet i området til turister. - Et cykelspor fra Buntje til Bådsbøl for at øge trafiksikkerheden. PROCES - Ballum Landsbyforening deltog i projekt Nyt Liv i Gamle Skoler, da de ønsker at omdanne den lukkede skole til et oplevelsescenter for Vadehavsturister. Landsbyforeningen gik ikke videre i konkurrencen, men får nu hjælp af kommunen til at søge midler til processtøtte for at kunne konkretisere idéen. 53

54 BEDSTED bedstedsogn.dk FAKTA Bedsted ligger på grænsen til Aabenraa Kommune og ikke langt fra motorvejen. Der bor 489 mennesker i byen og ca. 834 i sognet. Der er over 200 arbejdspladser i landsbyen nogle hos Hydro. Folkeskolen lukkede i 2011, men der er nu åbnet en friskole. Bedsted har også en multihal, en sportsplads, et børnecenter, en grillbar og en købmand. STYRKER OG KVALITETER I Bedsted er borgerne gode til at samarbejde, og der er ikke langt fra ord til handling. For at fastholde de unge har de lavet KLUB 10-16, hvor unge hygger med ældre frivillige. Det er en stor succes, da mange deltager. MULIGHEDER OG BEHOV - Bedsted deltog i projektet Bevægelse i alle planer, hvor de fik lavet en udviklingsplan med idéer til, hvordan det kan blive lettere for borgerne at bevæge sig i landsbyen. - I det kommende projekt Bosætning i Centrum er Bedsted udpeget til at få realiseret nogle af disse idéer fx at få etableret en sti. PROCES - Vi hjalp Bedsted med at få et punkt på Landdistriktsudvalgets dagsorden, da de savnede synlige politikere, og det resulterede i Tour de Tønder. 54

55 BRANDERUP branderup.dk FAKTA Der bor 286 i Branderup og ca. 586 i sognet. Friskolen er en vigtig livsnerve i landsbyen, og sammen med vuggestuen og børnehaven giver disse steder ca. 15 arbejdspladser. Branderup Aktivcenter huser en række kultur- og fritidsaktiviteter samt et lokalhistorisk arkiv. Arla har også en afdeling i Branderup. Lokalrådets motto er: Vi kan, vi gør, vi vil, og det har hele tiden ambitiøse projekter i støbeskeen. STYRKER OG KVALITETER Branderup gør en proaktiv indsats for at øge bosætningen, og i maj 2012 afholdt de arrangementet Åben Landsby, hvor de efter annoncering i landsdækkende medier hentede interesserede i en bus i København og tilbød en weekend med gratis overnatning og et væld af aktiviteter i Branderup. Der var endda helikopterrundtur på programmet. MULIGHEDER OG BEHOV - Få lavet en aktivitetspark på en mark over for friskolen. - Bedre busforbindelser til skolebørn, fx ved at kombinere private og offentlige ruter. - Udvide kirkestien til Agerskov, så cyklister undgår den befærdede vej. PROCES - Vi har deltaget i møder med lokalrådet om at få landsbypedelordningen op at køre i Branderup. - Branderup deltog i Tour de Tønder og viste os et rekreativt område støttet af LAG. - Lokalrådet ønskede samarbejde med universiteter, og vi fandt nogle RUCstuderende, som skrev deres bacheloropgave om Branderup. 55

56 BREDEBRO bredebro.infoland.dk FAKTA Bredebro har indbyggere og huser ECCO, som giver mange arbejdspladser til folk i og uden for kommunen. Der er også lagervarerudsalg fra ECCO, og dette lokker en del handlende dertil. Der er endvidere en håndfuld butikker, et par købmænd, et idrætscenter, et ældrecenter, et fitnesscenter, et friluftsbad og en del håndværkererhverv og mellemstore virksomheder. STYRKER OG KVALITETER - Den Gamle Kro i Bredebro summer af historie og autenticitet. - I Bredebro er de gode til at skabe nye foreninger og engagere frivillige, men lokalrådet oplever, at det er svært at inddrage de andre foreninger i lokaludviklingen. MULIGHEDER OG BEHOV - Der er behov for en kortlægning af, hvad borgerne ønsker for Bredebros fremtid og hvordan foreningerne kan samarbejde på tværs. - Bredebro har fået midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til områdefornyelse og har skudt denne proces i gang. PROCES - Lokalrådet fik hjælp til at finde en gammel pjece om Bredebro, som de ønsker at genudgive. 56

57 BRØNS FAKTA Der bor 428 i Brøns og ca. 728 i sognet. 12-mandsforeningen er lokalrådet i Brøns, og der sidder repræsentanter fra 12 forskellige foreninger i landsbyen. Brøns har en friskole, en kro samt et par butikker og virksomheder. Borgerne er desuden privilegerede ved, at toget mellem Tønder og Esbjerg standser i landsbyen. Der er også mulighed for at fiske i åen, der går syd for landsbyen. STYRKER OG KVALITETER - Det rige foreningsliv er en styrke i Brøns, og der er fællesspisning 3-4 gange om året. - En aktiv støtteforening for friskolen, der fx skaffede kr. til et arrangement på skolen. - Brøns har fået en elektronisk info-skærm ved hovedvejen, som oplyser om kulturtilbud i området. MULIGHEDER OG BEHOV - Brøns Ungdoms- og Idrætsforening forsøger at skaffe midler til legepladsen Playground Grande. - Få attraktive byggegrunde til nye borgere. - Brøns har en af de dyreste fjernvarmepriser i Danmark, og der bør søges om tilskud fra staten. PROCES - Brøns deltog i Tour de Tønder og inviterede holdet inden for på friskolen, hvor vi hørte om en løbeklub, som er blevet en stor succes mandsforeningen i Brøns ønskede et tættere samarbejde med Rejsby Lokalråd, så vi inviterede foreningerne til en fælles workshop dog uden held. 57

58 DØSTRUP-MJOLDEN doestrup.infoland.dk FAKTA Der bor ca. 968 i sognet og 364 i selve Døstrup. Den nedlagte skole bliver brugt af børnehaven og foreningerne. Der er en spejderplads, en idrætsplads med klubhus samt skyde-, jagt- og ringriderforeninger i området. Den stråtækte landevejskro forener på en autentisk måde nytiden med fortiden. Toget mellem Esbjerg og Tønder stopper i Døstrup. STYRKER OG KVALITETER - Borgerne er gode til selv at tage hånd om lokaludviklingen. Når der fx er brug for nye stiløsninger, prøver de at lave aftaler med lodsejerne, og så anlægger de dem selv. Der er også landmænd, som har opkøbt forladte huse og revet dem ned. - Ungdomsklubben er en stor succes, og der kommer unge fra andre lokalområder. MULIGHEDER OG BEHOV Der ses ikke negativt på skolelukningen, men lokalsamfundet oplever, at det kniber med at holde gang i foreningslivet, da børnene fx går til sport i Skærbæk, hvor de går i skole. Men borgerne prøver at finde på aktiviteter, som der er behov for. Desuden har Døstrup et forladt hus, som borgerforeningen gerne vil have revet ned. PROCES - Døstrup-Mjolden Borgerforening deltog i Nyt Liv i Gamle Skoler med idéen om at omdanne skolegården til en markedsplads. De vandt ikke, men arbejder nu videre med idéen. - Borgerforeningen deltog også i Tour de Tønder, som viste Nyskoven frem, der blev plantet for siden. 58

59 HØJER højer.net FAKTA Højer, som ligger i det sydvestlige hjørne af Danmark, har ca borgere. Vadehavet er i Højers baghave, og landskabet med digerne, slusen og de dansende stæreflokke er områdets kvaliteter. Højer har desuden en mølle, et vandtårn, et medborgerhus, flere butikker, to efterskoler og den kulturhistoriske perle Kiers Gaard. Højer er også kendt for sine pølser. STYRKER OG KVALITETER Højer har et stort lokalt engagement, og i lokalrådet er de gode til at fordele opgaver efter folks kompetencer og interesseområder. Nogen tager sig fx af kontakt til kommunen, mens andre ordner praktiske opgaver. De har held med fundraising og har blandt skaffet penge til et medborgerhus, som giver et samlingspunkt i byen, samt til restaurering af vandtårnet. MULIGHEDER OG BEHOV - De er ved at søge midler til et nanoteknologisk hus, som vil falde ind i naturen og kan bruges til adskillige formål. - Byen trænger til en kærlig hånd. Der er bygninger i centrum, som bør rives ned. - Lokalrådet er desuden ved at skaffe midler til ens vejskilte i hele byen og til en Sort Solskulptur. PROCES - Højer Lokalråd deltog i Tour de Tønder, som tog os til den årlige byfest Fåremærken, der startede i år 1422, og det gamle borgmesterkontor, hvor medborgerhuset i dag har adresse. Her foretager Tønder Kommunes borgmester også vielser hver anden uge, og det er en stor succes. 59

60 JEJSING jejsing.infoland.dk FAKTA Der bor 484 mennesker i Jejsing og ca i hele sognet. Der er enkelte virksomheder samt værelsesudlejningssteder, som lokker Vadehavsturister dertil. Jejsing har i 2012 åbnet en friskole, og der er også en dansk og tysk børnehave samt to forsamlingshuse. STYRKER OG KVALITETER -Når der fødes et nyt barn i Jejsing, bliver det markeret med en storkefigur i en rede ved gadekæret. - Der kommer mange til fællesspisning og foredrag. - Der er også en middagsklub for enlige, som mødes i hjemkundskabslokalet. MULIGHEDER OG BEHOV Der er brug for et fodgængerfelt ved det nuværende busstoppested i Jejsing, da der har været flere dødsulykker. Det kunne også være fordelagtigt med en sti langs vejen mellem Tinglev og Tønder i Jejsing. Der er yderligere behov for en tunnel under omfartsvejen mellem Ribe og Süderlügum, så man kan cykle sikkert til Tønder. PROCES - Vi har været i dialog med borgerforeningen om at starte en landsbypedelordning i Jejsing for at fastholde de ældre i lokalområdet. Idéen er vendt med fagchefen for Sundhed. - Jejsing deltog også i Tour de Tønder, som viste os den nye friskole. 60

61 LØGUMKLOSTER loegumkloster.dk FAKTA Løgumkloster huser ca mennesker og er opstået omkring Løgumkloster Kirke, som er en af de mest velbevarede klosterkirker i verden. Omkring kirken er der et refugium, en højskole, en kirkemusikskole og en luthersk missionsefterskole. Idrætten står også i høj kurs, da der er en idrætsefterskole for eliteudøvere og Klosterhallerne, som er en moderne hal. STYRKER OG KVALITETER - Løgumkloster arbejder i øjeblikket med at komme på verdenskulturarvslisten. -En række borgere har fået en guideuddannelse, så de kan vise byen frem for interesserede. -De uddannelsesmæssige, kulturelle og sportslige steder tiltrækker mange ansatte, elever og turister. MULIGHEDER OG BEHOV Det er en udfordring at holde liv butikkerne, og borgerforeningen, og handelsstandsforeningen vil lægge en strategi. Da der er gæster i byen hvert år, kunne det være ideelt med en souvenirbutik i centrum. Der er ligeledes behov for at få revet forfaldne huse ned og få styr på gadefejningen, som har svigtet efter kommunesammenlægningen. PROCES - Borgerforeningen ønsker et aktivitetscenter for folk uden for arbejdsmarkedet, men har ikke beskrevet behovet yderligere. - Løgumkloster deltog i Tour de Tønder, hvor lokale guider gav os en dyb indsigt i byens historie samt udfordringer og muligheder. 61

62 MØGELTØNDER moegeltoender.infoland.dk FAKTA Der bor 858 i landsbyen og ca i sognet, og borgerforeningen Tranen fungerer som lokalråd. Møgeltønder har en række kulturhistoriske perler som Schackenborg Slot, laden Slotsfelt og Møgeltønder Kirke, som er den største landsbykirke i Danmark. Derudover er der en campingplads, et betonstøberi, en købmand, en slotskro, en café og en aktivitetsforhandler. STYRKER OG KVALITETER Møgeltønder ligger bare 3 km fra Tønder og er derfor ikke isoleret som andre landsbyer i kommunen. De har let ved at samarbejde mellem foreningerne og at få projekter op at køre. Møgeltønder er begunstiget ved turismen og den royale familie, men det giver ikke det store afkast til lokalbefolkningen. MULIGHEDER OG BEHOV Borgerforeningen vil gerne have en vej udenom Møgeltønder, da der kan være tung trafik med landbrugskøretøjer og campingvogne, som har svært ved at komme igennem de små gader bag ved kirken. Hastighedsbegrænsningen bør også sænkes ved torvet. Der efterspørges også flere byggegrunde. PROCES - Borgerforeningen deltog i Tour de Tønder og viste os Slotsfelt, som er blevet renoveret med midler fra Realdania. - Vi er i dialog med borgerforeningen om brandstationen i Møgeltønder, som skal rives ned. 62

63 NØRRE LØGUM OG ELLUM loegumellum.infoland.dk FAKTA Nørre Løgum og Ellum har sammen med de omkringliggende landdistrikter ca borgere. Der er to børnehaver, en spejderhytte, et forsamlingshus, et missionshus, en BMX-bane, en sportsplads og en del håndværkererhverv. En borger har opkøbt den lukkede brugs og har åbnet butikken Gave Galleriet, hvor der findes et udvalg af brugskunst, blomster, gaveartikler og helsekostvarer. STYRKER OG KVALITETER Der er et væld af aktiviteter i området fx sommerfest, pizzagudstjeneste, sodavandsdiskotek, affaldsindsamling og meget andet. De har desuden et festtelt, som let kan slås op, hvis de mangler lokaler til deres arrangementer. De er også gode til at nedsætte arbejdsgrupper og inddrage alle foreninger, når nye projekter opstår. MULIGHEDER OG BEHOV Lokalrådet arbejder i øjeblikket med at lave et stisystem omkring og en bro over Bredeå for at få en sammenhængende vandrerute i området. PROCES - Lokalrådet blev udpeget som vinder i Nyt Liv i Gamle Skoler og deltager nu i Realdanias konkurrence Stedet Tæller med et anlægsprojekt, der skal omdanne den nedlagte skole til det indendørs legeland, PlayPlanet. - Vi har også afholdt en workshop med lokalrådet, hvor der blev udviklet idéer til skoleprojektet. 63

64 RANGSTRUP rangstrupforsamlingshus.dk FAKTA Selvom Rangstrup kun har omkring 200 borgere, er der en stor tilstrømning til aktiviteterne. Der er ikke mange faciliteter, men så mødes borgerne bare i en privat værktøjshal eller i forsamlingshuset. Til byfesten er der gerne hoppepude, tombola samt sildebord, og til sankthans kommer der som regel mennesker. STYRKER OG KVALITETER - Der er fælles cykelture hver tirsdag, hvor der medbringes kaffe, og jævnligt fællesspisning. - Rangstrup har sammen med en borgerforening i Haderslev Kommune fået etableret stiruten Æ Kleinbahn, som blev indviet af Tønder Kommunes borgmester og den daværende transportminister. MULIGHEDER OG BEHOV Stisystemet kan med fordel forlænges til Gammelskov Batteri i Agerskov, og dette kan give synergieffekt med Agerskov Lokalråds stiplaner til samme sted. Forlænges stien på Haderslev Kommunes side, vil der være et længere stisystem, som forbinder de to kommuner. PROCES - Vi hjalp borgerforeningen med at uddele pjecer i kommunen om Æ Kleinbahn-ruten. Her kan man se spor fra den tyske jernbane og moseområder samt krydse Nipsåen over broer, som borgerne fra Rangstrup har designet og fremstillet. 64

65 REJSBY FAKTA Rejsby ligger ved Vadehavet i det nordvestlige hjørne af Tønder Kommune og har 285 borgere. Toget, der kører mellem Esbjerg og Tønder, standser i landsbyen. Rejsby Europæiske Efterskole har adresse her og huser omtrent 140 unge mennesker fra hele landet. Idrætsforeningen har et klubhus, som bruges til fællesarrangementer og foreningerne får også lov til at låne efterskolens idrætssal. STYRKER OG KVALITETER Der er et aktivt foreningsliv, og den historiske forening har blandt andet været på bustur til Tyskland. I klubhuset er der fællesspisning og foredrag et par gange om året. Derudover udgives et lokalt blad fire gange om året, som efterskolen trykker uden beregning. MULIGHEDER OG BEHOV - Vindmøllerne, der opføres i området, er til gene for nogle borgere pga. støj. - Hvis de kan bevare landsbyen, som den er på nuværende tidspunkt, og at folk kan blive ved med at komme dertil og fra, vil de være glade i Rejsby. PROCES - Nabolandsbyen Brøns ønskede at holde en workshop med Rejsby, hvor de kunne afdække samarbejdsmuligheder, men det blev ikke realiseret. 65

66 RØMØ roemoeforeningen.dk FAKTA Rømø har ca. 700 fastboende borgere, og de fleste bor i på østkysten fx i Havneby og Jouvre. Skolen er lukket, men huser i dag foreningslivet og et børnecenter. Sekretariatet for Nationalparken Vadehavet har fornyeligt etableres sig i Tønnisgård på øen, og der er store planer med at etablere vindmølleserviceerhverv på havnen. Der er en skøn natur og stribevis af bevaringsværdige bygninger. STYRKER OG KVALITETER - Rømø er en af Danmarks største turistattraktioner, og der er sommerhuse og ferieværelser. Om sommeren er der ofte over mennesker på øen. - Alle fastboende får mulighed for at blive optaget i Rømøforeningen, som er god til at påvirke kommunens beslutninger om øen. MULIGHEDER OG BEHOV Selvom det er et nødvendigt onde at leve af turismen, oplever de fastboende konsekvenserne af den. Rømøforeningen kæmper blandt andet for at fastholde helårsboliger, da det ikke er sjovt at være nabo til et tomt sommerhus. Det kan være svært at komme til og fra øen med offentlig transport, og der ønskes flere busafgange mod Skærbæk i weekenderne. Helårsturisme kunne yderligere styrke øens udvikling. PROCES Vi afholdt en workshop på Rømø, hvor borgerne fik udviklet nye idéer til, hvordan de kan engagere flere i det frivillige arbejde. Rømø deltog også i projektet Nyt Liv i Gamle Skoler og var med på Tour de Tønder, hvor de satte fokus på lokalsamfundets udfordringer på en turistø. 66

67 SKÆRBÆK 6780.dk FAKTA Skærbæk har ca indbyggere og ligger mellem Ribe og Tønder og ud for Rømø. Skærbæk Fritidscenter, som har svømmehal, bowling, idrætshaller, fitnesscenter og udlejningshytter, er en af byens store aktiver. Velux samt andre virksomheder giver en del arbejdspladser og Storegade, som er byens butiksstrøg, lokker desuden flere handlende fra oplandet til byen. STYRKER OG KVALITETER Skærbæk er sammen med Havneby og Øster Højst de områder, der i perioden har oplevet en positiv befolkningstilvækst i kommunen. Selvom kommunen i 2012 lukker sin Skærbækafdeling, er byen heldig at få et regionalt sundhedshus i stedet for. Skærbæk har en friskole, som i dag er større end folkeskolen, og der kommer selv børn fra Ribe. MULIGHEDER OG BEHOV - Ensretning af Storegade og lave parallelvej for at undgå trafikkaos, når børnene afleveres i skole. - Udvide biblioteket, så der kan være plads til café, medborgerhus, it-hjælp og lektiehjælp. -Belysning på skulpturen i rundkørslen samt en industrivej for at undgå tung trafik på Ullerupvej. 67 PROCES Skærbæk Borgerråd, som er en paraplyorganisation for foreninger og institutioner i byen, blev oprettet i sommeren 2012, og vi deltog i den stiftende generalforsamling. Borgerrådet ønskede også at få lavet videofortællinger med nye tilflyttere til hjemmesiden, men de fandt ikke personer, der ville stille op.

68 TIRSLUND FAKTA Tirslund ligger i det nordøstlige hjørne af kommunen, og der bor ca. 338 mennesker i sognet og 100 i landsbyen. Forsamlingshuset er samlingspunktet i området, og det har en aktiv støtteforening, der tjener penge på at samle jern og skrot. Sidste år afholdt den desuden en hobbymesse, som tiltrak 200 mennesker. Der er også en sportsplads med klubhus, og den gamle skole er lavet om til et kursuscenter. STYRKER OG KVALITETER Selvom området er tyndt befolket, er der et godt sammenhold og mange aktiviteter. Der er fx en krolfforening, som har været til verdensmesterskab, samt aktiviteter som fællesspisning og teaterture. I sommerhalvåret er der ugentlige cykelture, hvor borgerne sammen tager på oplevelse i det fri og medbringer kaffe og kage. MULIGHEDER OG BEHOV I landskabet er der nogle tomme huse, som bør rives ned, og der har været tale om at lave en legeplads ved sportspladsen. Derudover vil de gerne have lavet en hjemmeside, men det kræver, at nogen vil passe den. Aktivitetskalenderen bliver pt. hængt op på tavler i området, men den kunne med fordel ligge på nettet. PROCES Tirslund Lokalråd ville gerne have haft procesledelseshjælp til en workshop om puljemidler, men det var ikke muligt at finde en dato, hvor begge parter kunne. 68

69 TOFTLUND toftlundborgerraad.dk FAKTA Toftlund har en central placering i Sønderjylland og ligger en halv times kørsel fra Tønder, Ribe, Aabenraa samt Haderslev og 1 ½ times kørsel fra Århus og Odense. Toftlund har ca borgere og fungerer som centerby for de nærliggende lokalområder. Der er et udvalg af butikker, en folkeskole, en kostskole, en idrætshal, et friluftsbad, en golfbane og et kulturhus med biograf, teater og bibliotek. STYRKER OG KVALITETER - Borgerrådet lavede sammen med skolecentret en vellykket fotoudstilling, hvor børnene fra 2. klasse tog billeder af deres liv i byen. Danmarks Radio lavede en reportage fra udstillingen, og der kom mange for at se billederne. - Der er gode rekreative områder og en skovlegeplads. MULIGHEDER OG BEHOV - Borgerrådet har svært ved at få erhvervet medlemmer, og det planlægger at omdanne sig til en paraplyorganisation for foreningslivet. - Borgerrådet vil gerne have skilte ved Ribevejen og Koldingvejen, som gør bilister opmærksom på byens kvaliteter, så de måske gør et stop i Toftlund. PROCES Toftlund deltager i Socialstyrelsens konkurrence De Mange Generationers By, og vi indgår i en projektgruppe med borgerrådet. Toftlund dyster blandt andet mod Frederiksberg og Nakskov om titlen. Borgerrådet deltog også i Tour de Tønder, som viste os midtbyens faciliteter. 69

70 TØNDER toenderbyslokalraad.infoland.dk FAKTA Tønder er en af Danmarks ældste købstæder og har ca borgere. Der er flere større virksomheder, en livlig gågade og flotte bevaringsværdige huse. Byen er også kendt for Tønder Festival, som en af Europas mest anerkendte folke- og rootsfestivaler. Der er desuden gymnasium, VUC og handelsskole samt et stort idrætsanlæg. Derudover snor Vidåen sig igennem byen, hvor snæblen yngler og hvor man kan ro i kano. STYRKER OG KVALITETER - Tønder er en kendt bryllupsby og mange fra udlandet kommer dertil for at blive gift. Dette giver især liv i de lokale bed and breakfaststeder. - Lokalrådet ønsker at styrke skolens itundervisning og har derfor skaffet midler til, at en 4. klasse kan få ipads i undervisningen. MULIGHEDER OG BEHOV - Tønder bør satse endnu mere på at være bryllupsby. - Give forældre mulighed for at plante et dåbstræ ved Mølledammen mod betaling. - Liv i gaden efter butikkernes lukketid fx byvandringer som i Ribe eller en Vadehavsrestaurant med egnsspecialiteter. PROCES Lokalrådet ville gerne have holdt et fælles arrangement for alle lokalråd i kommunen samt et møde for de mindre landdistrikter, som ikke har lokalråd, men det blev ikke realiseret. Vi deltog desuden i kommunens workshop om fornyelse af Tønder midtby. 70

71 VISBY visbylokalraad.dk FAKTA Der bor 365 i Visby, som ligger sydvest for Bredebro, og ca. 616 i sognet. Det er et historisk interessant sted, idet landsbyen er blomstret op omkring Trøjborg, som er en slotsruin fra 1300-tallet, der blandt andet har tilhørt Margrethe I. Mange gårde i omegnen er bygget med mursten fra slottet. Visby har en sportsplads med tilhørende klubhus og legeplads, som er centrum for aktiviteterne i området. STYRKER OG KVALITETER - Der er togforbindelse til Tønder og Esbjerg. - Visby er rig på grønne områder, fx parkanlægget Møllers Have, som har en sjælden samling af træer og blomster, samt Menighedsskoven bag kirken. -Sportspladsen er ramme for mange aktiviteter og den årlige byfest. MULIGHEDER OG BEHOV Lokalrådet har deltaget i projektet Bevægelse i alle planer, hvor de har fået lavet en udviklingsplan for, hvordan adgangen til de grønne områder kan forbedres: fx en naturlegeplads, et stisystem og et madpakkehus i skoven. De kunne også tænke sig en geodome- en kuppel børn kan klatre udenpå og lege indeni på sportspladsen. PROCES Visby deltog i Nyt i Gamle Skoler, hvor de har fået hjælp til at nytænke anvendelsesmulighederne af den nedlagte skole, samt i en fundraising-workshop, hvor de har fået inspiration til at søge midler til deres projektidéer. Visby er udpeget til at indgå i projekt Bosætning i Centrum, så de kan få realiseret deres planer om at øge bevægelsesmulighederne i landsbyen. 71

72 VODDER voddersogn.dk FAKTA Vodder Sogn har ca. 777 borgere og der bor 272 sognets kerne Frifelt. Der er et idrætscenter, som borgerne selv har skaffet midler til, og flere rekreative og grønne områder med fx naturlegeplads, plantage, hundeskov og tuegrave. Der er en koncentration af små og mellemstore virksomheder, som også bidrager aktivt til lokaludviklingen. Der er desuden en japansk have, en købmand og en eventyrhave. STYRKER OG KVALITETER Hver fredag er der Idræt på Tværs, hvor børn kommer fra nabobyerne for at dyrke idræt. Koneræs, julemandsvækning og risengrødsspisning er også populære arrangementer. For at styrke informationen i området udgiver nogle frivillige magasinet Ævle Bævle, der oplyser om aktiviteter og formidler de gode historier fra egnen. MULIGHEDER OG BEHOV - Ved karpedammen ønsker lokalrådet et overdækket madpakkehus eller en bålhytte. - Aktivitetspladsen ved idrætscentret er lidt slidt, og der er et gult legehus, som bør rives ned. - Der er brug for en cykelsti til Skærbæk, da det er for farligt for børnene at cykle til skole. PROCES Vodder deltog i Tour de Tønder, som tog os på en rundtur i de forskellige landdistrikter og fortalte os om erhvervsdrivende i området, som har fået succes fx en lammefarm, der leverer til Kvickly-butikkerne. 72

73 ØSTER HØJST oester-hoejst.infoland.dk FAKTA Der er 526 borgere i Øster Højst og ca i hele sognet. Der er en del selvstændige erhvervsdrivende, og kroen serverer dagens ret for 48 kroner. Der er både en dansk og tysk skole samt et børnecenter. Øster Højst har et rigt foreningsliv, hvor byfester, fællesspisning og veteranbiltræf ikke er ukendte fænomener. Der er en idrætsforening, en ungdomsklub og en pensionistforening. STYRKER OG KVALITETER Borgerforeningen gør en stor indsats for at skaffe penge til lokaludviklingen, og hvert år stemmer de dørklokker for at høre, om borgerne giver et bidrag. Borgerforeningen holder også løbende øje med puljemidler, og de søger aktivt midler til forskønnelse af deres lokalområde. De er også gode til at inddele borgerne i projektgrupper, der tager sig af lokaludviklingen. MULIGHEDER OG BEHOV Selvom Øster Højst har mange børnefamilier, kan det blive en udfordring at fastholde eleverne i folkeskolen, da åbningen af Bedsted Friskole måske bevirker, at eleverne fra den egn trækkes hjem igen. PROCES Øster Højst Borgerforening tog med på Tour de Tønder, hvor de viste os Carl Mahlers Skov og bagefter fik vi frokost på kroen. 73

74 ÅBØL FAKTA Åbøl er en lille landsby med omtrent 100 borgere under Tirslund Sogn. Selvom købmanden og andet er lukket, er sammenholdet og ejerskabet stort i området. Sammen med Tirslund har de fælles idræts- og krolfforeninger og har mange sociale aktiviteter som fællesspisning, sankthans, sommerfest, fastelavn, julemandsvækning og endda en badekonkurrence. STYRKER OG KVALITETER Åbøl ligger ved Gelsåen, hvor der er et rekreativt område med shelter og bålplads, som 26 mennesker i Åbøl skiftes til at vedligeholde. Over åen går en brovej, som kommunen ønskede at fjerne, og dette gav anledning til den årlige brofest, hvor der er loppemarked om formiddagen og kanosejlads om eftermiddagen med efterfølgende kaffe. MULIGHEDER OG BEHOV Borgerforeningen har ikke de store forventninger til faciliteter i områder, men kan de bevare det sociale liv i landsbyen, vil de være tilfredse. De ønsker dog at få etableret en vandresti på ca. 3 km på en gammel vej, der ikke har været brugt i mange år og som er stærkt tilgroet. PROCES Vi hjalp borgerforeningen med at finde vej igennem det kommunale system, så de kunne fremlægge deres ønske om en vandresti til en ansat i Teknisk Forvaltning, som kunne give dem råd om, hvordan de arbejder videre med idéen. 74

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Tønder Kommunes Landdistriktsråd

Tønder Kommunes Landdistriktsråd Referat Halvårsmøde med lokalrådsrepræsentanter, Tønder Kommune Dato og tid 3. oktober 2007, 19.00-22.00 Sted Deltagere: Tønder Kommunes Landdistriktsråds bestyrelse Tønder Kommune Brøns-Rejsby Friskole

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

projektets lokalområde - - -

projektets lokalområde - - - Baggrund Projektet udspringer af en stålsat vilje, og beslutsomhed hos borgerne i Ballum. Ballum er en af Tønder Kommunes mindre landsbyer, som efter lukningen af den lokale skole i 2011 blev stærkt bekymret

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

ĚĂŶƐŬ ŝŷɛɖŝƌăɵžŷ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ ůăŷěɛďljžƌěŷŝŷőğƌ ŽŐ ŇĞƌĨƵŶŬƟŽŶĞůůĞ ƐŬŽůĞďLJŐŐĞƌŝĞƌ

ĚĂŶƐŬ ŝŷɛɖŝƌăɵžŷ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ ůăŷěɛďljžƌěŷŝŷőğƌ ŽŐ ŇĞƌĨƵŶŬƟŽŶĞůůĞ ƐŬŽůĞďLJŐŐĞƌŝĞƌ 2012-09-27 Karin Elbek Arkitekt RUM as Arkitektur I Landskab I Proces Kommunale helhedsplaner 10 daginstitutioner 6 skoler 1 overbygningsskole 12 skoler/landsbyordninger 1. Aktuelt om politisk, pædagogisk

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Referat fra KLR s generalforsamling lørdag d. 6. november kl. 13.30 i Gimlinge Forsamlingshus

Referat fra KLR s generalforsamling lørdag d. 6. november kl. 13.30 i Gimlinge Forsamlingshus Referat fra KLR s generalforsamling lørdag d. 6. november kl. 13.30 i Gimlinge Forsamlingshus Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Jørgen Damgaard, der blev valgt uden

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

TØNDER KULTURUGE 2013

TØNDER KULTURUGE 2013 STØTTES AF: ECCO & TØNDER HANDELS- GYMNASIUM OG HANDELSSKOLE TØNDER KULTURUGE 2013 Lad dig inspirere Fordyb dig Bliv underholdt Prøv noget nyt Og ikke mindst - nyd det! KL. ÅBNING 2/11 HØJER - Kiers Gaard

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG

TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG TAG PULSEN PÅ ESBJERG DET GODE LIV SOM LÆGE I ESBJERG 2 PRAKTISERENDE LÆGE I ESBJERG Der er gode muligheder for at slå sig ned som praktiserende læge i Esbjerg Kommune. I Esbjerg by findes mange af byens

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kys frøen og få det halve kongerige

Kys frøen og få det halve kongerige Kys frøen og få det halve kongerige I Tønder Kommune har vi meget mere end ægte prinser og prinsesser. Er du til oplevelser, foreninger, natur, jazz eller? Vi har det hele! Prøv selv! Kys frøen og få det

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Beretning. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN.

Beretning. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN. Årsmøde i Starup Tofterup lokalråd onsdag den 18 april 2012. kl. 19:00 i Multihuset. BERETNING. VELKOMMEN. Som noget nyt har vi i år, gjort opmærksom på årsmødet ved at sende en elektronisk meddelelse

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018 Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018 Vision for udviklingsplan 2018 Med målsætningerne i de 6 fokusområder vil vi gøre Skovløkkeområdet til et mærkbart bedre sted at bo og vi vil øge bosætningen i området

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra udviklingsværkstedet. Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra udviklingsværkstedet Hvordan gør vi Skelund og opland til et bedre sted at bo? Skelund Midtpunkt søndag den 27. november 2005 21. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt. Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Hylke, Årets Landsby 2015

Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke er en aktiv østjysk landsby, hvor fundamentet er frivillighed og innovative ideer. Vi er vant til at holde sammen og gå imod strømmen for at bevare, men i særdeleshed udvikle,

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Den Blomstrende Landsby

Den Blomstrende Landsby Den Blomstrende Landsby Ravsted har en udviklingsplan og denne prydes på forsiden af en regnbue. Denne er valgt, idet den danner en bro og symboliserer sammenhørighed mellem mennesker. Sagnet siger, at

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere