NYHEDER FOR LANDBRUG OG FØDEVAREBRANCHEN JUNI 2018 I DENNE UDGAVE. Traktorfører fik godtgørelse for overarbejde

Transkript

1 NYHEDER FOR LANDBRUG OG FØDEVAREBRANCHEN JUNI 2018 I DENNE UDGAVE 01 Traktorfører fik godtgørelse for overarbejde 02 Hvorfor driver du ikke dit landbrug i et partnerselskab? 03 Beskatning af værdien af jagt som maskeret udlodning 04 Overførsel af jorden fra landzone til byzone 05 Sælgerpantebrev på markedsvilkår kan indgå i virksomhedsordningen 06 Principiel afgørelse om generations- skifte med succession

2 TRAKTORFØRER FIK GODTGØRELSE FOR OVERARBEJDE Af Trine Hasselbalch og Gitte Leth Thomsen En arbejdsgiver skulle betale en medarbejder en godtgørelse på kr. for at have arbejdet mere end 48 timer i gennemsnit om ugen over flere længere perioder. Det afgjorde Højesteret i efteråret Der var tale om arbejde ud over lovens 48-timers grænse, der udspringer af EU s arbejdstidsdirektiv. Formålet med arbejdstidsdirektivet og reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid er at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. I lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet fremgår det, at en medarbejder i gennemsnit ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen inklusiv overarbejde i løbet af en periode på syv dage over en periode på fire måneder. Medarbejderen udførte overarbejdet efter eget ønske og modtog fuld betaling herfor inklusiv betaling for overarbejdet. Det er imidlertid uden betydning, når der er tale om arbejdsmiljøregler. Arbejdsgiveren er forpligtet til at sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt og derfor vil en overskridelse af 48-timers grænsen (i gennemsnit over en periode på fire måneder), uanset årsag, medføre, at en medarbejder kan gøre krav på en godtgørelse for sine krænkede rettigheder i henhold til loven. Den 29-årige traktorfører arbejdede mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i 32 perioder af fire måneder i årene 2010 til og med Det svarede i gennemsnit til mellem 50 og 65 timer om ugen. Højesteret fastslog, at en godtgørelse for overtrædelse af grænsen for en 48 timers arbejdsuge som udgangspunkt bør udmåles til kr. - medmindre der er særlige grunde til at gå op/ned i denne bedømmelse. På grund af de mange gentagende overskridelser af 48-timers grænsen fastsatte Højesteret i den konkrete sag godtgørelsen til kr. Nyheder fra landbrug og fødevarebranchen 2

3 HVORFOR DRIVER DU IKKE DIT LANDBRUG I ET PARTNERSELSKAB? Af Jan Østergaard Du kan måske opnå fordele ved at drive dit landbrug i et partnerselskab (P/S). Flere brancher, blandt andet revisorer og advokater, har fået øjnene op for fordelene ved partnerselskaber, men der er ikke mange landbrug, der drives i partnerselskaber. Rådgivere siger ofte, at partnerselskaber kombinerer det bedste fra den selskabsretlige og den skatteretlige verden. Fordelene er den begrænsede hæftelse og den skatteretlige transparens. Selv om det fremgår direkte af landbrugslovens 20, at et partnerselskab kan erhverve landbrug, er selskabsformen endnu ikke udbredt for landbrug. DEN SELSKABSRETLIGE REGULERING Partnerselskaber er reguleret af selskabsloven, og som udgangspunkt anvendes de samme regler som for aktieselskaber. Der skal dog være mindst to forskellige selskabsdeltagere: kommanditisten, som hæfter begrænset for landbrugets forpligtelser, og komplementaren, som hæfter ubegrænset for landbrugets forpligtelser. Der er ikke noget til hinder for, at komplementaren er et anpartsselskab, der er 100 % ejet af kommanditisten, dvs. landmanden. En sædvanlig ejerstruktur for partnerselskaber medfører således, at landmanden ikke hæfter for partnerselskabets og dermed landbrugets forpligtelser. DEN SKATTERETLIGE REGULERING partnerselskabet. Hvis landmanden anvender virksomhedsordningen, beskattes det løbende overskud kun med 22 %. Det er samme sats, som hvis landbruget blev drevet i et aktieselskab. Landmanden beskattes yderligere, når landmanden trækker pengene ud af virksomhedsordningen til privatforbrug. Det er samme princip, som når en aktionær trækker penge ud af et selskab. Hvis flere landmænd driver virksomhed sammen, kan de ønske at fordele overskuddet efter en anden fordelingsnøgle end ejerforholdet. Det kan være efter landmændenes præstationer, f.eks. arbejdstimer eller omsætning. Sådan en fordeling opnås nemmere ved partnerselskaber end ved aktieselskaber. Det skal dog for den enkelte sag konkret vurderes, om det skattemæssigt er hensigtsmæssigt at anvende et P/S. OMDANNELSE Når landmanden erhverver sit landbrug, forekommer det helt naturligt at overveje ejerstrukturen. Det gælder også i forbindelse med et påtænkt generationsskifte. Selv om landmanden ikke er i en af disse situationer, er det værd at stoppe op og overveje, om landmanden skal omdanne sin virksomhed til et partnerselskab. Det kan lade sig gøre, uanset om landbruget i dag drives som en enkeltmandsvirksomhed, i et interessentskab eller i et aktieselskab. Der er mange forhold, der skal tages i betragtning ved valg af ejerstruktur, og vi anbefaler, at landmanden drøfter fordelene og ulemperne i den konkrete situation med sin advokat. Den skattemæssige transparens for partnerselskaber betyder, at beskatningen sker hos landmanden og ikke i Nyheder fra landbrug og fødevarebranchen 3

4 BESKATNING AF VÆRDIEN AF JAGT SOM MASKERET UDLODNING Af Trine Hasselbalch, Jan Østergaard og Karina M. Kristensen Når en virksomhed råder over en jagtret, vil virksomhedens hovedaktionær eller anpartshaver ofte benytte jagten. Det er der heller ikke noget i vejen for man skal dog være opmærksom på et par forhold for at undgå, at hovedaktionæren bliver beskattet af værdien af jagten. SKAT har i en konkret sag (LSR af , j.nr ) fastslået, at en hovedaktionær kan blive beskattet af værdien af jagt som en maskeret udlodning fra virksomheden, hvis hovedaktionærens jagtlejebetaling ikke svarer til de udgifter, som virksomheden har betalt i forbindelse med jagtplejen. Sagen handlede om H, der blandt andet var hovedaktionær i et selskab, der ejede en skovejendom på ca ha, og som drev virksomhed med traditionelt skovbrug, pyntegrønt og juletræer, agerbrug, entreprenørvirksomhed, vildtforvaltning og udlejning af ejendomme. H havde både rådighed over huset og jagten på skovejendommen, og H betalte i alt kr. for denne rådighed i 2007, hvoraf kr. blev indsat på selskabets bogføringskonto med navnet jagtpleje. Bogføringskontoen jagtpleje omfattede indtægter og udgifter til selskabets drift og pleje af jagten og skoven generelt. I 2007 var der et underskud på kontoen på kr., hvilket SKAT anså som en maskeret udlodning til H, der derfor skulle beskattes af beløbet. Det skyldes, at SKAT ikke anså udgifterne og underskuddet for at være forretningsmæssigt begrundet. Det var derimod udgifter, der var betalt for at tilgodese H s private interesser i jagten. Det blev ikke tillagt vægt, at en del af udgifterne på bogføringskontoen reelt vedrørte vedligeholdelse og drift af skovens træer, og som derfor ikke havde noget med selve jagtplejen at gøre. H indbragte sagen for Landsskatteretten, der nedsatte den skattemæssige forhøjelse til 0 kr. Dette blev dog begrundet med, at H var skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz og dermed skulle beskattes i Schweiz (og ikke i Danmark) efter de daværende regler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Landsskatteretten tog derfor ikke stilling til spørgsmålet om beskatning af værdien af jagten. For at undgå utilsigtede skattemæssige konsekvenser skal jagtlejens størrelse således nøjes vurderes, inden hovedaktionæren får rådighed over en jagtret. Nyheder fra landbrug og fødevarebranchen 4

5 OVERFØRSEL AF JORDEN FRA LANDZONE TIL BYZONE Af Trine Hasselbalch, Jan Østergaard og Karina M. Kristensen Hvis en landbrugsejendom overføres fra landzone til byzone på grund af en ny lokalplan, så kan ejeren ifølge planloven kræve, at kommunen overtager den overførte del af ejendommen. En eventuel fortjeneste i forbindelse med overførslen er skattepligtig Højesteret har i en ny afgørelse (U H) fastslået, med henvisning til en Højesterets dom fra 1995, at det er en betingelse for skattefrihed efter den nævnte bestemmelse, at det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at overdragelsen ville være blevet gennemtvunget ved ekspropriation, hvis man ikke havde indgået en frivillig aftale om salg. I den konkrete sag var det ubestridt, at kommunen havde opgivet planerne om at ekspropriere arealerne, og derfor var betingelsen ikke opfyldt. Fortjenesten var derfor skattepligtig. Hvis ens ejendom eller en del heraf skal overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde på grund af en ny lokalplan, så kan man ifølge planlovens 47 a, stk. 1, kræve, at kommunen overtager den del af ejendommen, der er blevet overført, for et beløb, der fastsættes af taksationsmyndighederne. Dette er kun relevant, hvis kommunen ikke selv vælger at ekspropriere ejendommens jord, hvilket betyder, at man som ejer er tvunget til at overdrage sin ejendom til en offentlig myndighed. Men hvis man benytter sig af muligheden for at overdrage ejendommen til kommunen efter planlovens 47 a, stk. 1, skal en eventuel fortjeneste i forbindelse med salget beskattes eller er den skattefri? Sagen handlede om et ægtepar, der ejede en landbrugsejendom, hvorfra der blev drevet landbrug med svineproduktion og planteproduktion. Kommunen besluttede i 2008, at en del af ejendommens jord skulle overføres fra landzone til byzone, samt at man ikke ville ekspropriere arealet. Udgangspunktet er, at en fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattepligtig. Der er dog visse undtagelser, f.eks. når man sælger sit parcelhus med et samlet grundareal på mindre end m2, eller hvis der er tale om salg som led i en ekspropriation. I så fald er en eventuel fortjeneste skattefri. Fortjenesten ved overdragelsen til kommunen var altså skattepligtig, fordi overdragelsen ikke skete ved ekspropriation og fordi kommunen heller ikke havde planer om at ekspropriere arealet, hvis der ikke var blevet indgået en frivillig aftale. Der er ikke nogen regel i skattelovgivningen, der direkte undtager en fortjeneste fra beskatning, når man efter en overførsel af ejendommen fra landzone til byzone vælger at overdrage ejendommen til kommunen efter planlovens 47 a, stk. 1. Der er dog en regel i ejendomsavancebeskatningslovens 11, stk. 1, som kan være relevant. Reglen siger, at hvis ejendommen sælges til en køber, der opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen i det givne tilfælde, så er fortjenesten skattefri. Overførslen af jorden fra landzone til byzone medførte, at ægteparret skulle betale en højere ejendomsskat, og det var derfor ikke længere rentabelt at drive landbrug på arealerne. Derfor var ægteparret tvunget til at benytte sig af muligheden for at kræve, at kommunen skulle overtage jorden efter planlovens 47 a, stk. 1. Årsagen til, at fortjenesten ikke er skattefri, er, at planlovens 47 a, stk. 1, ikke er en ekspropriationsbestemmelse. Bestemmelsen medfører altså ikke en pligt for ejeren til at overdrage ejendommen til kommunen, men giver derimod ejeren mulighed for at overdrage ejendommen til kommunen. Reglen skal derfor nærmere betragtes som en købepligt for kommunen. Overdragelsen skal derfor sidestilles med andre frivillige overdragelser i skattemæssig henseende. Nyheder fra landbrug og fødevarebranchen 5

6 SÆLGERPANTEBREV PÅ MARKEDSVILKÅR KAN INDGÅ I VIRKSOMHEDSORDNINGEN Af Jan Østergaard og Karina M. Kristensen Landsskatteretten har i en nyere afgørelse (SKM LSR) fastslået, at et sælgerpantebrev i forbindelse med salg af en landbrugsejendom i visse tilfælde kan indgå i sælgerens virksomhedsordning som et erhvervsmæssigt aktiv, når sælgerpantebrevet er aftalt på markedsvilkår. Virksomhedsordningen er en særlig form for skatteberegning, der kan anvendes for personligt ejede virksomheder. KORT OM SAGEN Sagen handlede om A, der ejede to landbrugsejendomme med planteavl. A overvejede at sælge den ene landbrugsejendom til sin søn, B. Købesummen ville blive berigtiget ved et kreditforeningslån, en gave og et sælgerpantebrev med en løbetid på 12 år og en forretning på 2 % p.a. Sælgerpantebrevet udgjorde ca. 20 % af den samlede købesum. A s udlån til B ved et sælgerpantebrev blev af SKAT sidestillet med en privat hævning, der var båret af private hensyn og interesser. Derfor udtalte SKAT, at sælgerpantebrevet ikke kunne indgå som et aktiv i A s virksomhedsordning. SKAT henviste til SKM LSR, hvor Landsskatteretten havde fastslået, at en 100 % sælgerfinansiering ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. SKAT s bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten, der udtalte, at det skatteretlige udgangspunkt er, at en sælgerfinansiering i forbindelse med delsalg af en virksomhed eller salg af et aktiv, der sker på markedsvilkår, har erhvervsmæssig karakter i forhold til virksomhedsskatteloven. Det skyldes, at fordringen/udlånet har en direkte sammenhæng med salget af virksomheden eller virksomhedens aktiver. Ved aftaler mellem interesseforbundne parter kan sælgerfinansieringen dog være båret af private hensyn, der medfører, at udlånet vil blive anset som en privat hævning, der skal beskattes. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at sælgerpantebrevet i sagen var et erhvervsmæssigt aktiv, der kunne indgå i A s virksomhedsordning. Der blev bl.a. lagt vægt på, at sælgerfinansieringen kun udgjorde 20 % af den samlede købesum, at der på forhånd var aftalt afdrag og renter, samt at det ikke var usædvanligt at anvende sælgerfinansiering i forbindelse med ejendomsoverdragelser. Landsskatteretten fandt derfor, at sælgerfinansieringen ved sælgerpantebrevet efter en konkret vurdering skete på markedsvilkår. VORES BEMÆRKNINGER Afgørelsen viser bl.a., at sælgerfinansiering i visse konkrete tilfælde kan indgå i virksomhedsordningen. Det bemærkes, at der også er sager, hvor landsskatteretten har fundet, at den konkrete sælgerfinansiering ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, f.eks. SKM LSR. Det må anses for at være en grundlæggende forudsætning, at sælgerfinansieringen er erhvervsmæssigt begrundet. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering af forskellige forhold fx de aftalte vilkår (renter, afdrag, løbetid mv.), hvor stor en del af købesummen, der berigtiges ved sælgerfinansiering og om det er sædvanligt at anvende sælgerfinansiering i lignende overdragelser. Vi anbefaler, at der søges rådgivning, inden man foretager en overdragelse med sælgerfinansiering, da det kan afhænge af forskellige konkrete forhold, om en disposition vil blive anset for at være på markedsvilkår og være erhvervsmæssigt begrundet. I visse situationer kan det også være nødvendigt at indhente et bindende svar fra SKAT. Nyheder fra landbrug og fødevarebranchen 6

7 PRINCIPIEL AFGØRELSE OM GENERATIONSSKIFTE MED SUCCESSION Af Jan Østergaard og Karina M. Kristensen Højesteret har den 13. april 2018 afsagt dom i en principiel skattesag vedrørende generationsskifte med succession, hvor det blev fastslået, at køberen af en virksomhed ikke både kan få nedslag i handelsværdien og beregne en passivpost for den latente (potentielle) skattebyrde. Den konkrete sag handler om A, der i 2007 købte to landbrugsejendomme af sin morbror, B. Parterne aftalte skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens 33 C, hvilket betyder, at B som overdrager ikke skulle beskattes af sin fortjeneste ved salget. Til gengæld indtrådte køberen, A, i B s skattemæssige stilling, således at der fortsat skulle tages udgangspunkt i B s afskrivninger, købspriser og købstidspunkter. Skattemæssig succession medfører altså, at køberen, A, påtager sig en latent/potentiel skattebyrde. Der er mulighed for at tage hensyn til den latente skattebyrde ved at få et nedslag i ejendommens handelsværdi efter kildeskattelovens 33 C, eller ved at man indregner en passivpost efter kildeskattelovens 33 D. Sidstnævnte har kun betydning, hvis der i forbindelse med overdragelsen gives en gave, idet man har mulighed for at give en gave svarende til passivposten uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for modtageren/køberen. Parterne havde i den konkrete sag aftalt en købesum for landbrugsejendommene, som efter SKAT s opfattelse ikke svarede til ejendommenes handelsværdi. SKAT korrigerede derfor købesummen med den virkning, at A havde modtaget en gave, som var skattepligtig. Det blev indledningsvist fastslået af Højesteret, at A og B blev anset for at være interesseforbundne parter på grund af deres familiære forhold som henholdsvis nevø og morbror. Højesteret henviste i den forbindelse også til, at den personkreds, der kan anvende successionsreglerne i kildeskattelovens 33 C, omfatter søskendes børn. Herefter udtalte Højesteret, at A ikke under sagen havde fremlagt nærmere dokumentation for grundlaget for den overdragelsessum, som blev aftalt mellem ham og B, herunder en ejendomsmæglervurdering. Heroverfor stod, at SKAT s vurdering var baseret på en besigtigelse af ejendommene og drøftelser med B. Højesteret udtalte derefter, at SKAT kunne korrigere købesummen i det konkrete tilfælde, idet landbrugsejendommenes handelsværdi var væsentlig højere end den aftalte købesum. Højesteret udtalte endvidere helt generelt, at det ikke er muligt både at få et nedslag i handelsværdien pga. den latente skattebyrde efter kildeskattelovens 33 C og samtidig beregne en passivpost efter kildeskattelovens 33 D. Køberen af ejendommen har dog krav på at få det største af de to nævnte nedslag. Da det var ubestridt, at A var økonomisk bedst stillet ved at få et nedslag i handelsværdien efter kildeskattelovens 33 C (som sket) fremfor at få beregnet en passivpost efter kildeskattelovens 33 D, tiltrådte Højesteret, at A ikke også kunne beregne en passivpost. Højesteret stadfæster dermed den praksis, vedrørende kildeskattelovens 33 C og 33 D, der fremgår af skatteministeriets styresignal i SKM SKAT. Det fremgår af styresignalet, at der ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, ikke skal gives et dobbelt-nedslag, således at man både kan få et nedslag i handelsværdien efter kildeskattelovens 33 C og samtidig få beregnet en passivpost efter kildeskattelovens 33 D. Nyheder fra landbrug og fødevarebranchen 7

8 KONTAKT Trine Hasselbalch Partner M: E: trine.hasselbalch@dlapiper.com Jan Østergaard Partner M: E: jan.oestergaard@dlapiper.com Gitte Leth Thomsen Advokat M: E: gitte.leth@dlapiper.com Karina Margrethe Kristensen Advokatfuldmægtig M: E: karina.kristensen@dlapiper.com DLA Piper Denmark København Aarhus dlapiper.dk CVR