ARBEJDS- SKADE- STATISTIK 2017
|
|
- Thorvald Knudsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDS- SKADE- STATISTIK 7
2 INDHOLD. INDLEDNING...3. HOVEDRESULTATER ARBEJDSULYKKER ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER ERHVERVSSYGDOMME ANTALLET AF ERHVERVSSYGDOMME FORDELT PÅ SKADENS ART ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN ÅRSAGER TIL ANMELDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME I ERSTATNINGER...7 Civile søgsmål METODE....9 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
3 . INDLEDNING Hvert år udarbejder `s Forbundskontor statistik over de arbejdsskader medlemmer får på arbejdet. Statistikken har til formål at afdække viden på arbejdsskadeområdet, at spotte nye tendenser samt at understøtte arbejdsmiljøindsatsen i. Desuden bidrager statistikken til at synliggøre s arbejde med arbejdsskader overfor medlemmerne. Der leveres statistikmateriale til s hjemmeside, Børn & Unge, s Nyhedsbrev og Dagspressen. Endeligt anvendes statistikken til specifikke ad hoc analyser. Målgruppen for udarbejdelsen af statistikken er primært s Forretningsudvalg, fagforeninger, medlemmer og journalister samt eksterne interessenter som medier og dagblade. 3 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
4 . HOVEDRESULTATER I 7 har Forbund afsluttet 353 arbejdsskadesager. NØGLETAL har en sagsmængde på ca. 6 verserende arbejdsskadesager har i alt afsluttet 353 sager i 7, bestående af 5 arbejdsulykker og 8 anmeldte erhvervssygdomme ARBEJDSULYKKER Arbejdsulykker fører generelt til skader i bevægeapparatet De hyppigste arbejdsulykker for pædagoger i 7 fordelt på skadens art er ryg- og knæskader samt psykiske reaktioner. Rygskader udgør 74 sager ud af 5 afsluttede arbejdsulykkesager, hvilket svarer til 33 % Der er anerkendt 33 rygskader, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 45 % De to væsentligste årsager til arbejdsulykker er faldskader og skader sket i interaktion med børn 5 % af de afsluttede arbejdsulykker blev anerkendt i 7 svarende til 3 ud af 5 sager 46 % af de afsluttede arbejdsulykker blev afvist i 7 svarende til 8 ud af 5 sager I perioden 3 7 er anerkendelsesprocenten faldet fra 79 % til 5 % I perioden 3 7 er andelen af afviste sager steget fra 3 % til 48 % ERHVERVSSYGDOMME Den hyppigste erhvervsbetingede arbejdsskade hos pædagoger er psykisk sygdom Psykisk sygdom udgør 94 af 8 afsluttede sager om erhvervssygdom, det svarer til 73 % De øvrige erhvervssygdomme fordelt på skadens art er bl.a. hud-, ryg-, høre- og skuldersygdomme Væsentligste årsager til erhvervssygdom er arbejdspres/arbejdstempo (3) og vold og trusler fra børn og unge (8) % af de afsluttede erhvervssygdomme blev anerkendt i 7, svarende til 5 ud af 8 sager 84 % af de afsluttede erhvervssygdomme blev afvist i 7, svarende til 4 ud af 8 sager. ERSTATNINGER kroner i erstatning inklusiv erstatninger i erstatningsansvarssager i kr. i godtgørelse for varigt mén i kr. i erstatning for tab af erhvervsevne i 7 4 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
5 3. ARBEJDSULYKKER Dette afsnit indeholder statistik over afsluttede ulykkessager for pædagoger i 6. Definitionen på en arbejdsulykke er: En fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART I 7 har afsluttet 5 arbejdsulykkessager. FIGUR : ARBEJDSULYKKER SKADENS ART 7 Uden afgørelse Anerkendt Afvist Rygskade - Knæ Psykisk reaktion Nakke Skulder Ankel/fod Hoved Hånd/fingre Arm/albue Tandskade Håndled Hofte Høreskade Øjne Andet Kilde:, 7. Figur viser antallet af afsluttede ulykkessager i 7 fordelt på skadens art samt antallet af anerkendte og afviste sager. De fleste arbejdsulykker medfører skader på bevægeapparatet f.eks. ryg, knæ og nakke. Andelen af anerkendte arbejdsulykker er 5 %, hvilket svarer til 3 sager. Andelen af afviste sager er 48 % og det svarer til 8 sager mens 4 sager er afsluttet uden afgørelse. De hyppigste arbejdsulykker blandt pædagoger er skader på ryggen (fig. ). Ud af de 5 afsluttede arbejdsulykker er 74 af sagerne rygskader. Det svarer til 33 % af de afsluttede arbejdsulykker i 7. Der er forskellige grunde til, at pædagoger kommer til skade med ryggen. Det skyldes f.eks. fald eller forskellige former for interaktion med børn.. Arbejdsskadelovgivningen 6, stk.. 5 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
6 Antallet af anerkendte rygskader er 33, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 45 % for rygskader. 33 rygskader er afviste og sager er afsluttet uden afgørelse. De næst hyppigste arbejdsulykker blandt pædagoger er knæskader. Antallet af knæskader for pædagoger er 3 svarende til 4 % af samtlige afsluttede arbejdsulykker i 7. Antallet af anerkendte knæskader er 7 svarende til 53 % af andelen af knæskader. Antallet af psykiske arbejdsulykker er 9 svarende til 3 % af samtlige afsluttede arbejdsulykker i 7. Antallet af anerkendte psykiske skader er svarende til 4 % af andelen af skader med psykisk reaktion. FIGUR : ARBEJDSULYKKER PROCENTFORDELT 7 Uden afgørelse Anerkendt Afvist Rygskade Knæ Psykisk reaktion 4 59 Nakke 4 59 Skulder 38 6 Ankel/fod 8 Hoved Hånd/fingre 73 7 Arm/albue 78 Tandskade 5 5 Håndled Hofte Høreskade 5 5 Øjne Andet Kilde:, ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN 3-7 Figur 3 illustrerer andelen af afsluttede arbejdsulykkessager fordelt på anerkendte, afviste og afsluttede sager uden afgørelse. Anerkendte sager Afviste sager Afsluttet uden afgørelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at medlemmets skade opfylder betingelserne for anerkendelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at medlemmets skade ikke opfylder betingelserne for anerkendelse. Medlemmet ønsker ikke, at sagen behandles færdig, og den afsluttes uden afgørelse. 6 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
7 Der er sket en væsentlig stigning i andelen af afviste arbejdsulykker fra 3 % til 48 % i perioden 3-7. Det skyldes hovedsagligt resultatet af højesteretsdommen af 8. november 3. I 7 er der afsluttet 5 arbejdsulykker, hvoraf 3 er anerkendte og 8 er afviste. Der er 4 sager, som er afsluttet uden afgørelse. Det betyder, at anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker er faldet fra 79 % i 3 til 5 % i 7. Stigningen af afviste arbejdsulykker fra 3 % til 48 % har konsekvenser for pædagoger, da færre får anerkendt en arbejdsulykke. Der er tale om en negativ udvikling, da flere pædagoger stilles ringere end tidligere. Selv i de situationer, hvor pædagoger ikke får tilkendt en erstatning, er det en forringelse, da det er en værdi i sig selv, at få anerkendt en arbejdsulykke. Hvis pædagoger med en afvist arbejdsulykke senere oplever en forværring af de arbejdsskaderelaterede gener, er det også vanskeligere at få genoptaget deres sag og få tilkendt godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. FIGUR 3: ANERKENDTE OG AFVISTE ULYKKESSAGER 3-7 Anerkendte Afviste Afsluttet uden afgørelse Kilde:, 7.. Se faktaboks vedrørende Højesteretsdommen af 8. november 3. 7 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
8 Højesteretsdom af 8. november 3 vurderer, at stigningen af afviste ulykker i 5 er forårsaget af en højesteretsdom, der blev afsagt den 8. november 3, som satte den nedre grænse for hvornår en personskade har et omfang, der kan anerkendes som en arbejdsskade 3. Dommen resulterede i en ændring af fortolkningen af ulykkesbegrebet og medførte en praksisændring i behandlingen af ulykkessager. Ankestyrelsen har blandt andet truffet principafgørelse PA-33-4 om den administrative praksis efter dommen. Det følger af principafgørelsen, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv ikke er en personskade i lovens forstand. Tidligere var det praksis, at forbigående gener kunne anerkendes som en arbejdsulykke, såfremt de lovmæssige krav var opfyldt. Eksempelvis kunne psykiske chok som følge af udsættelse for vold anerkendes som en arbejdsulykke. Efter den nye praksis vil et psykisk chok ikke kunne anerkendes, da det antages at psykisk chok vil aftage og gå over af sig selv over tid, uden at det kræver nogen form for behandling. Højesteretsdom af 9. november 6 9. november 6 traf højesteret en anden afgørelse med stor betydning for anerkendelse af ulykker. Forud for dommen var der en praksis i forhold til sager om arbejdsulykker, som betød at en skade som ville kunne opstå af sig selv, kun ville kunne anerkendes hvis belastningen, var egnet til at skade en rask krop. Som konsekvens af højesteretsdommen skal der nu foretages en konkret afvejning af, hvad der i det konkrete tilfælde taler for og imod en årsagssammenhæng mellem ulykken og følgerne efter skaden. Det betyder at det ikke længere skal vurderes om belastningen ved en ulykke er egnet til at skade en rask krop, men det skal vurderes om belastningen ved en ulykke er egnet til at skade den konkrete tilskadekomnes krop. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i deres arbejdsskadestatistik for 7 anført, at der på baggrund af højesteretsdommen i 6 er sket en stigning i anerkendelsesprocenten. Denne udvikling har ikke gjort sig gældende i S arbejdsskadesager. I 6 blev 53 % af s sager om ulykker anerkendt og i 7 blev 5% af s sager om ulykker anerkendt. s påvirkningsarbejde Resultatet af Højesteretsdommen fra november 3 har medført en ændring af praksis, der har ført til flere afviste arbejdsulykkessager. har forskellige instrumenter til at påvirke og lægge pres på behovet for at ændre lovgivningen og ikke mindst ændre fortolkningen af lovgivningen, som kommer til udtryk i form af praksis i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). forholder sig kritisk til AES afgørelser. De afgørelser som finder forkerte ankes ud fra en faglig vurdering. udtager stævning mod Ankestyrelsen i sager der ofte er principielle. påvirker også den politiske dagsorden via samarbejde med relevante aktører, som for eksempel FTF, og ved at komme med indspark til den politiske debat i medierne. Et eksempel på dette er, at da s formand Elisa og en række andre formænd fra forskellige fagforbund i slutningen af 7 sendte en fælleshenvendelse til beskæftigelsesordførerne om problematikken vedrørende faldende antal anerkendte arbejdsskader. Christian Juul (EL) kaldte Beskæftigelsesministeren i samråd i februar 8 om det faldende antal anerkendte arbejdsskader. Han opfordrede ministeren til at indkalde fagforbundene til et møde. Møde i Beskæftigelsesministeriet primo april 8. Ministeren gav udtryk for, at han gerne ville bakke op om forslaget. Der er bred politisk enighed om, at vi skal tilbage til en retstilstand som ligner den før højesteretsdommen i november 3, hvilket vil medføre at flere sager vil blive anerkendt. 3. U.4.45H En lærer med svære forudbestående gener i ryggen i form af degenerative forandringer kom til skade med sin ryg på arbejdet, hvor hun fik gener i ryggen. Højesteret fandt det ikke dokumenteret, at skaden medførte en forværring af den kroniske ryglidelse i et omfang, der udgjorde en personskade. 8 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
9 3.4 ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER De hyppigste årsager til arbejdsulykker er fald og skader opstået i interaktion mellem pædagog og barn. Det er f.eks. situationer hvor børn springer op, trækker eller hænger i pædagogen. Det kan også være i situationer, hvor pædagogen griber eller fastholder et barn og derved kommer til skade (figur 4). FIGUR 4: ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER 7 Fald 55 Interaktion ml. pædagog og barn Vold og trusler fra børn og unge Skade pga. genstand Løft Andre skader uden børn Vold og trusler fra andre Påkørt af køretøj Trafikulykke Uretmæssige beskyldninger Chikane/mobning Vidne til voldsom begivenhed Anden årsag Kilde:, 7. Det fremgår af figur 4 at den hyppigste årsag til at pædagoger kommer til skade på arbejdet er fald skader. Antallet af ulykkessager opstået som følge af fald skader er 55. Den næst hyppigste årsag til arbejdsulykker er interaktion mellem pædagog og barn. Antallet i 7 er 49 arbejdsulykker. Derudover er vold og trusler fra børn og unge en hyppig årsag til at pædagoger bliver udsat for arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker i 7 pga. vold og trusler fra børn og unge er 3. 9 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
10 4. ERHVERVSSYGDOMME Dette afsnit indeholder statistik over afsluttede sager om erhvervssygdomme i 7. Definitionen på erhvervssygdomme er: Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde ANTALLET AF ERHVERVSSYGDOMME FORDELT PÅ SKADENS ART I 7 har afsluttet 8 sager om erhvervssygdomme. Figur 5 viser antallet af afsluttede erhvervssygdomssager for pædagoger i 7, fordelt på skadens art samt antallet af anerkendte og afviste sager. FIGUR 5: ANTAL ERHVERVSSYGDOMME I 7 Uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykiske sygdomme Hudsygdomme 5 3 Ryg sygdomme 6 skulder 5 Høresygdomme 5 Allergi uden Hudsygdomme Albue Hudsygdomme Allergi uden Hudsygdomme Seneskedehindebetændelse Andet Kilde:, 6 Størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme er psykiske sygdomme. Ud af de afsluttede 8 erhvervssygdomssager er 94 sager psykiske sygdomme, hvilket svarer til 73 % af andelen af afsluttede erhvervssygdomme. Den primære årsag til de mange psykiske sygdomme er, at pædagoger er udsat for en lang række jobfaktorer, arbejdsvilkår og relationer på arbejdet, som i høj grad påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Det er grunden til, at pædagoger hovedsagligt får psykiske sygdomme efter udsættelse for længerevarende belastninger på arbejdet. 4. Arbejdsskadesikringsloven, 7, nr. (uddrag). / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
11 Derudover får pædagoger bl.a. også behandlet sager om hudsygdomme, rygsygdomme, skulder- og høresygdomme som følge af længerevarende arbejdsbetingede belastninger. Langt størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme er afvist, og det gælder både de psykiske- og fysiske sygdomme. Den primære årsag til at sagerne er afvist er, at kriterierne for belastningen ikke er opfyldt. For eksempel er kriteriet for at anerkende kroniske rygsygdomme, at man minimum skal have løftet 8- tons dagligt i 8- år. Pædagoger opfylder ikke disse kriterier for belastning, selvom mange pædagoger dagligt udfører rygbelastende arbejde. 4. ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN 3-7 Figur 6 illustrerer andelen af anerkendte og afviste erhvervssygdomssager og sager uden afgørelse i perioden fra 3 til 7. FIGUR 6: ERHVERVSSYGDOMME ANDERKENDTE OG AFVISTE Anerkendte Afviste Afsluttet uden afgørelse Kilde:, 6. Det fremgår af Figur 6 at % af de afsluttede erhvervssygdomme i 7 er anerkendt. Det er i alt 5 anerkendte sager ud af 8 afsluttede erhvervssygdomssage. Andelen af afviste erhvervssygdomssager er 84 % og sager uden afgørelse er 4 %. I perioden 3 til 7 er anerkendelsesprocenten steget fra 8 % til %. Der er sket en lille stigning i anerkendelsesprocenten af erhvervssygdomme, men der er tilsvarende færre sager der afsluttes uden afgørelse og det er fortsat vanskeligt for pædagoger at få anerkendt både fysiske og psykiske erhvervssygdomme. / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
12 Hovedparten af alle sager om erhvervssygdomme bliver afvist. Andelen af de afviste erhvervssygdomssager afsluttet i 7 udgør 84 % svarende til 8 sager. Det er alene en mindre del på %, der bliver anerkendt, hvilket svarer til 5 erhvervssygdomssager. Derved ses, at det ofte er de sager, hvor medlemmerne har været udsat for vold og trusler, der er blevet anerkendt som arbejdsskader. De 5 anerkendte erhvervssygdomssager i 7 drejer sig om 9 psykiske sygdomme og 6 hudsygdomme. psykisk erhvervssygdom er anerkendt efter erhvervssygdomsfortegnelsen. 8 psykiske sygdomme er blevet anerkendt efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget 5. Alle 6 hudsygdomme er blevet anerkendt efter Erhvervssygdomsfortegnelsen. 6 anerkendte psykiske erhvervssygdomme skyldes længerevarende udsættelse for vold og trusler om vold og i de resterende 3 psykiske erhvervssygdomme er årsagen uretmæssige beskyldninger for seksuel krænkelse af et barn.. En pædagog får anerkendt diagnosen PTSD, som en psykisk erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Pædagogen har været udsat for psykiske belastninger i form af vold og trusler fra børn og unge. Særlig en episode, hvor et 5 årigt barn forsøgte at stikke pædagogen ned med en saks. Pædagogen fik tilkendt % i godtgørelse for varigt mén og under 5 % i tab af erhvervsevne.. En anden pædagog får anerkendt diagnosen depressiv enkeltepisode, som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen var udsat for længerevarende arbejdsmæssige belastninger i form af uretmæssige beskyldninger for seksuel krænkelse af to 3-årige piger fra børnehaven. Der blev tilkendt 8 % i godtgørelse for varigt mén og 35 % i tab af erhvervsevne. 3. En tredje pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion, som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen var udsat for længerevarende arbejdsmæssige belastninger i form af uretmæssige beskyldninger for seksuel krænkelse af en dreng fra børnehaven. Der blev tilkendt % i godtgørelse for varigt mén og 5 % i tab af erhvervsevne. 4. En fjerde pædagog får anerkendt diagnosen belastningsreaktion, som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen var udsat for længerevarende arbejdsmæssige belastninger i form af uretmæssige beskyldninger for seksuel krænkelse af et barn fra børnehaven. Der blev tilkendt % i godtgørelse for varigt mén og 85 % i tab af erhvervsevne. 5. En femte pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde på en skole efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra udadreagerende diagnose børn som i perioden var mellem 6 år og år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 5 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 5. Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter fra arbejdsmarkedsparter DA, LO, FTF med flere. Når en sag forelægges for Erhvervssygdomsudvalget er det med henblik på, at udvalget vurderer om sagen kan anerkendes udenfor fortegnelsen. / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
13 6. En sjette pædagog får anerkendt diagnosen kronisk depression og personlighedsændring som en psykisk erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde på en skole efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra børn og unge mellem år og 4 år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 8 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 7. En syvende pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en psykisk erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde på en skole efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra to 8-årige børn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat det varige mén til 8 % i varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 8. En ottende pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en psykisk erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde på en skole efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra et udadreagerende 7-årigt barn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat det varige mén til under 5 % i varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 9. En niende pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en psykisk erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde på et misbrugscenter efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra børn og unge. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat det varige mén til under % i varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %.. En tiende pædagog får anerkendt hudsygdommen toksisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen punkt G.. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af udsættelse for vådt arbejde og hyppig kontakt med vand. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 5 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %.. En ellevte pædagog får anerkendt hudsygdommen toksisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen punkt G.. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af udsættelse for vådt arbejde, bleskift og hyppig kontakt med vand. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 5 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %.. En tolvte pædagog får anerkendt hudsygdommen toksisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen punkt G.. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af udsættelse for vådt arbejde og hyppig brug af gummihandsker og kontakt med vand. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 8 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 3. En trettende pædagog får anerkendt hudsygdommen toksisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen punkt G.. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af udsættelse for vådt arbejde og hyppig afspritning af hænderne i forbindelse med bleskift og rengøring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 8 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 3 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
14 4. En fjortende pædagog får anerkendt hudsygdommen toksisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen punkt G.. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af udsættelse for vådt arbejde og hyppig kontakt med vand. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fastsat det varige mén til under 5 % og tab af erhvervsevne til under 5 %. 5. En femtende pædagog får anerkendt hudsygdommen toksisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen punkt G.. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af udsættelse for vådt arbejde og hyppig kontakt med vand. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 5 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. Krav til dokumentation Praksis har ændret sig i Erhvervssygdomsudvalget, hvilket har medført en lille stigning af antallet af pædagoger, der har fået anerkendt psykiske sygdomme i form af depression eller belastningsreaktion efter sagerne har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. I disse sager er de psykiske symptomer opstået som følge af længerevarende udsættelse for vold og trusler om vold, fra børn og unge. Det er dog stadigvæk vanskeligt at få anerkendt den type sager. Der er en række krav til dokumentation af arbejdsbelastningen og nedenstående punkter er forslag til hvilken dokumentation, man kan indhente: Arbejdsgivers bekræftelse af hændelser Vidneudsagn Skriftlige registreringer Politianmeldelser Mails, breve, sms er, mødereferater, avisartikler og rapporter fra Arbejdstilsynet Endelig skal der også være tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelse for en relevant psykisk belastning og symptomdebut. Der indhenter man relevante lægejournaler. Registreringer af vold For at kunne anvende registreringerne af vold og trusler i det voldsforebyggende arbejde, kan det være nødvendigt at registrere: Forekomsten, herunder antallet af voldsepisoder og hvilke former for vold, der forekommer. Omstændighederne, herunder hvor og hvornår voldsepisoderne opstår, hvad der skete før episoderne blev voldelige, og hvordan voldsepisoderne blev håndtereret. Registreringerne af voldsepisoder kan bruges til: At indkredse voldens omfang, alvorlighed og karakter Det er vigtigt at kende omfanget og alvorligheden af volden. Hvor mange voldsepisoder har der været i virksomheden? Er der tale om alvorlige eller mindre alvorlige voldsepisoder? Det er også vigtigt at indkredse, hvilke former for vold medarbejderne udsættes for. Er der tale om fysisk eller psykisk vold eller begge dele, og hvordan viser volden sig? 4 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
15 Der er flere forklaringer på, hvorfor det er vanskeligt for pædagoger at få anerkendt psykiske sygdomme. Udgangspunktet for at få anerkendt en erhvervssygdom er, at sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det er aktuelt kun sygdommene PTSD (posttraumatisk stress syndrom) og depression, der som psykiske diagnoser kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Sygdommen depression er tillige kun gældende for personer, der har været udsat for exceptionelle belastninger under krigsdeltagelse. Andre psykiske diagnoser som belastningsreaktion og depression (for ikke krigsdeltagere) kan eventuelt anerkendes uden for fortegnelsen efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der har været tale om en ekstraordinær psykisk arbejdsmæssig belastning. Nogle af forklaringerne på, at pædagoger ikke kan få anerkendt en psykisk sygdom kan være på grund af: Manglende tidsmæssig sammenhæng mellem udviklingen af symptomer og påvirkningen At påvirkningen ikke har været tilstrækkelig belastende, som f.eks. lettere samarbejdsproblemer, omstruktureringer, almindelige afskedigelser og lignende At der mangler dokumentation for f.eks. mobning, vold og trusler Eksempelvis kan mobning og vold være yderst vanskelig at bevise, såfremt der ikke er vidner til stede og hvis der ikke er skriftlig dokumentation. Ofte er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret på grund af mangel på vidner eller skriftlige registreringer. Manglen på dokumentation kan også kompliceres ved, at pædagoger får nye arbejdsgivere eller relationen til ledelsen er vanskelig. Det er vanskeligt at få tilføjet flere psykiske sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen. Via forskning kan der skabes viden om sammenhænge mellem psykiske belastninger i arbejdet og psykiske sygdomme, der kan være med til, at flere psykiske sygdomme kommer på fortegnelsen. 4.3 ÅRSAGER TIL ANMELDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME I 7 De hyppigste årsager til, at pædagoger bliver syge af længerevarende arbejdsbetingede belastninger er Arbejdspres/arbejdstempo, vold og trusler fra børn og unge og gentagne løft. Disse problemer opstår som følge af pædagogernes arbejdsvilkår og dårligt psykisk og belastende fysisk arbejdsmiljø. Udover gentagne løft er støj og vådt arbejde årsag til en del af de fysiske erhvervssygdomme. 5 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
16 FIGUR 7: ÅRSAGER TIL ERHVERVSSYGDOMME 7 Arbejdspres/arbejdstempo 3 Vold og trusler fra børn og unge Gentagne løft Samarbejdsproblemer ml. ledelse og medarbejder Mobning og chikane fra kolleger 8 Alene arbejde 8 Mobning og chikane fra ledelse 7 Støj 7 Vådt arbejde/kemisk påvirkning 6 Krav og ressourcer 6 Uretmæssige beskyldninger Indeklima 5 4 Omstruktureringer Samarbejdsproblemer med forældre Manglende indflydelse Samarbejdsproblemer mellem kolleger Vold og trusler fra andre 3 Anden årsag Kilde:, 6. 6 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
17 5. ERSTATNINGER Arbejdsskadede medlemmer i har i alt fået kroner i erstatning inklusiv erstatninger i erstatningsansvarssager i 7. Der er tilkendt kr. i godtgørelse for varigt mén og kr. i erstatning for erhvervsevnetab i 7. Hvad er varigt mén? Hvad er tab af erhvervsevne? Medicinsk bedømmelse af den daglige ulempe i den personlige livsførelse, som en skade har medført. Varigt mén fastsættes på grundlag af en skades medicinske art og omfang og under hensyn til skadens forvoldte ulemper i den tilskadekomnes personlige livsførelse. Det vurderes ud fra følgerne af en skade. Arbejdsskadeloven giver ret til godtgørelse for varigt mén, hvis tilskadekomne, som følge af skaden har et varigt mén på mindst 5 % Tab af erhvervsevne betyder, at skaden har forringet den tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Arbejdsskadeloven giver ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis tilskadekomne efter skaden har et tab af erhvervsevne på mindst 5 % SKEMA 8: MÉN GODTGØRELSE I BELØB Antal sager Samlet beløb Det fremgår af tallene i skema 9, at der i perioden -7 er sket et fald i antallet af sager med mén godtgørelse. I afsluttede 5 sager, hvorimod i 7 er antallet faldet til 95 sager. Der er imidlertid sket en stigning siden 5 fra 64 sager til 95 sager. SKEMA 9: ERHVERVSEVNETABSERSTATNING I BELØB Antal sager Samlet beløb Det samme mønster gælder udviklingen i perioden -7 vedrørende antallet af afsluttede sager med erstatning for tab af erhvervsevne. Antallet af sager er faldet fra 4 i til 4 sager i 7. Det samlede erstatningsbeløb er eksempelvis kroner i og kroner i 7. Det betydelige fald i sager med godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne skyldes, at færre pædagoger får anerkendt en arbejdsskade, hvorved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke tager stilling til spørgsmålet om mén og tab af erhvervsevne. 7 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
18 Civile søgsmål fører også sager for medlemmer der har en arbejdsskadesag, hvori der også er et arbejdsgiveransvar. I disse sager hjælper medlemmerne med at gøre krav på for eksempel svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste overfor arbejdsgivernes forsikringsselskab i henhold til erstatningsansvarsloven. SKEMA : CIVILE SØGSMÅL Svie og smerte Tabt arbejdsfortjeneste Renter og lignende fører også Retssager for medlemmer, der har en arbejdsskadesag. De afgørelser som finder forkerte ankes ud fra en faglig vurdering. udtager stævning mod Ankestyrelsen i sager der ofte er principielle. 8 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
19 6. METODE Statistikken er udformet på baggrund af antallet af afsluttede arbejdsskadesager i 7 i. Der er et ukendt antal af arbejdsskadesager, som vedrører s medlemmer, hvor Forbund ikke bistår i sagen. Det skyldes, at ikke alle medlemmer retter henvendelse til med henblik på at få råd og vejledning i forhold til deres arbejdsskadesag. Statistikken er således alene udtryk for de afsluttede sager, som Forbund er involveret i. Datamaterialet er indsamlet på baggrund af et skema, som udfylder efter hver afsluttet arbejdsskadesag. Afslutningsskemaet har gennem årene været justeret for at øge kvaliteten og for at tilvejebringe mere specifik viden på arbejdsskadeområdet i. Justeringen har haft den virkning, at nogle kategorier og årstal ikke er sammenlignelige. Til gengæld har på andre områder fået en mere specifik viden og et fornødent datagrundlag til at tilvejebringe statistik af højere kvalitet og anvendelighed. 9 / ARBEJDSKADESTATISTIK 7
Arbejdsskadestatistik
Arbejdsskadestatistik 6 / INDHOLD. INDLEDNING....3. HOVEDRESULTATER....4 3. ARBEJDSULYKKER....5 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART...5 3. FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER....6 3.3 ANERKENDELSE
Læs mereARBEJDSSKADESTATISTIK
ARBEJDSSKADESTATISTIK 2014 1 / 31 1. INDLEDNING Hvert år udarbejder Forbund statistik over de arbejdsskader medlemmer får på arbejdet. Statistikken har til formål at afdække viden på arbejdsskadeområdet
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik 2011
BUPL Arbejdsskadestatistik 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Resultater...4 3. Nøgletal...6 4. Sagsresultater på arbejdsulykker...8 5. Følger efter arbejdsulykker...12 6. Årsager til arbejdsulykker...14
Læs mereArbejdsskadestatistik
Arbejdsskadestatistik 2015 1 / 42 INDHOLD 1. INDLEDNING....3 2. HOVEDRESULTATER....4 3. ARBEJDSULYKKER....6 3.1 ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART....6 Skader på ryggen....6 Andre akutte
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik 2013
BUPL Arbejdsskadestatistik 2013 1. Indledning... 4 2. Resultater... 5 3. Nøgletal... 7 4. Arbejdsulykker... 9 4.1. Ulykkessager fordelt på anerkendelse og afvisning i 2009-2013... 9 4.2. Anerkendte og
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik 2012
BUPL Arbejdsskadestatistik 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.3 2. Resultater..4 3. Nøgletal..6 4. Arbejdsulykker..10 5. Erhvervssygdomme 17 6. Psykiske arbejdsskader. 25 7. Psykiske arbejdsulykker
Læs mereArbejdsskadestatistik 2010
Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skaden
Læs mereSelvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen
Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven
Læs mereArbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam
Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar
Læs mereForord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør
Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereArbejdsskadestatistik 2012
Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er
Læs mereArbejdsskadestatistik 2011
Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereKEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:
KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår
ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen 100 90 80 70 antal dage 60 50 40 30 20 10 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 skadeår antal dage før anmeldelsen
Læs mereArbejdsskader vi hjælper dig!
Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får
Læs merehvis du kommer til skade på jobbet
hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages
Læs mereÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen
ÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme 800 700 600 500 400 300 200 100 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen 2000 2001 Arbejdsskadestatistikken 2008 FORORD
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereARBEJDSSKADESTATISTIK 2009
ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49
Læs mereJuridisk Kompetencecenter
Juridisk Kompetencecenter Ansættelsesretsafdelingen Ved forbundets og HK-afdelingernes bistand i kongresperioden er der registreret 27.908 afsluttede sager og inddrevet kr. 1.873.404.732,51 incl. renter
Læs mere!!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer
!!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 215-216 ARBEJDSSKADER BLANDT FOAs MEDLEMMER Udarbejdet af AE for FOA 1 Resume 3 ARBEJDSSKADER BLANDT FOAS MEDLEMMER 1 Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 2 Udvikling
Læs mereArbejdsskader (Foto: Colourbox)
Arbejdsskader 214 (Foto: Colourbox) Forord Arbejdsskadestatistik 214 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling fra 28 til 214. I Arbejdsskadestatistikken
Læs mereARBEJDSSKADE HVAD ER EN ARBEJDSSKADE? SKADEN ANMELDES
HVAD ER EN? PROBLEMSTILLING Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få skaden anerkendt som en arbejdsskade og få erstatning. Både fysiske og psykiske skader kan
Læs mereArbejdsulykker og nærved-ulykker
Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive
Læs mereArbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven
Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik
BUPL Arbejdsskadestatistik 2004-2009 1. Forord (side 2) 2. Introduktion til arbejdsskadestatistikken (side 3) 3. Nøgletal (side 4-7) 3.1. Sager afsluttet 2004-2009 3.2. Ulykkessager afsluttet 2004-2009
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer
Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om stress og depression Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Henrik Dam Kristensen Henrik.Kristensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykkesbegrebet - minimumskrav til personskadens omfang - U H
KEN nr 9377 af 12/06/2014 Udskriftsdato: 13. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-5012-15404 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereArbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning
Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereNotat om Højesterets dom af 9. november 2016
7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).
Læs mere(erhvervssygdomme) kan fx. En rygskade, som opstået ved lang tids arbejde i belastende arbejdsstillinger
Udkast til Norddjurs-folder om arbejdsulykker og nærved-ulykker Denne pjece handler om arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærved-ulykker fx for du viden om, hvad forskellen er, og hvordan man
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereLovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:
KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-04402 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereØLD af 6. november 2017 om tab af erhvervsevne. ØLD af 23. oktober 2017 om udstrækningen af ulykkesbegrebet
Arbejdsskade praksis Nyere domme og principafgørelser ØLD af 6. november 2017 om tab af erhvervsevne ØLD af 23. oktober 2017 om udstrækningen af ulykkesbegrebet Principafgørelse 87-17 om erhvervsevnetab
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereKroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV
Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere
Læs mereArbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen
Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereArbejdsskade. Retssag. Anmelde. Beskriv ulykken ARBEJDSSKADER. Sygedagpengesats. Sygdom. Forsikringsselskab. Erhvervssygdomme.
Værd at vide om ARBEJDSSKADER Anmelde Sygedagpengesats Arbejdsskade Arbejdsmiljørepræsentanten Beskriv ulykken Sygdom Hvis det sker for dig Retssag Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Forsikringsselskab HVIS
Læs merePersonskadeerstatning A-Z et overblik
et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger
Læs mereSÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER.
SÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER. TIL DIG, SOM ER TILLIDSREPRÆSENTANT ELLER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Brolæggerstræde 9 1211 København K 7248 6000 www.sl.dk 2 SÅDAN HÅNDTERER
Læs mereVejledning om anerkendelse af psykiske skader
Vejledning om anerkendelse af psykiske skader Indhold Indledning... 2 Generelt omkring anerkendelse eller afvisning af psykiske skader... 3 Hvilken påvirkning er egnet til at forårsage en psykisk skade?...
Læs merepsykisk lidelse - En undersøgelse af Arbejdsmarkedets
Oktober 2018 Erhvervssygdomssager om veteraner med en psykisk lidelse - En undersøgelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis ANKESTYRELSEN Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15 Postadresse:
Læs mereværd at vide om arbejdsskader
arbejdsskader værd at vide om Hvis det sker for dig Kommer du ud for en arbejdsskade er det meget vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få en eventuel erstatning. Denne pjece kan kan hjælpe dig.
Læs mereNår arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen
Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke
Læs mereKroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)
8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Sammenfatning 4 1.1.1 Tal fra Danmark 5 1.1.2 Tal fra Grønland 7 2 Udvikling
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereVejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader
Arbejdsskadestyrelsen Juni 2016 Vejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de aktuelle regler om forældelse på arbejdsskadeområdet. Vejledningen
Læs mereArbejdsskader Bilag
Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer
F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 2000-2009 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen 4 2. Resumé 5 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereArbejdsskadestatistik bilag
Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik
Læs mereVejledning om anerkendelse af ulykker
Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...
Læs mereArbejdsskadestatistik 2016
Arbejdsskadestatistik 2016 Arbejdsskadestatistik 2016 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2010 til 2016. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene
Læs mereRetsudvalget L Bilag 17 Offentligt
Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse
Læs mereArbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016
Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016 Forsvarsministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Program Program Præsentation af Forsvarsministeriets arbejdsskadeog
Læs merePraksisbeskrivelse. om anerkendelse af ulykker. - skader sket 1. januar 2004 eller senere
Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere Marts 2018 Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 3 Ulykkesbegrebet
Læs mereSTATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN ( )
STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN 2000 (1994 2000) Forord Dette statistikhæfte indeholder oplysninger om de sager, Arbejdsskadestyrelsen behandlede i 2000. Til sammenligning vises perioden 1994
Læs mereARBEJDSSKADESTATISTIK 2017
ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017 Forord Arbejdsskadestatistik 2017 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2011 til 2017. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene
Læs merePRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING
8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning
Læs mereEt knæk sind bevis. Illustraion: Oscar Grønner
Et knæk sind bevis Illustraion: Oscar Grønner 6 nr. 06 2015 ket er dårligt materiale Af Henning Due, journalist Psykiske arbejdsskader anerkendes markant sjældnere end andre arbejdsskader, selvom antallet
Læs mereSagen vedrører spørgsmålet om Hillerød Kommune har pådraget sit et erstatningsansvar
Retten i Hillerød Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 2. juli 2018 i sag nr. BS 43-773/2017: 3F som mandatar for mod Hillerød Kommune Att.: juridisk konsulent Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Sagens baggrund
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans
Læs mereHudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen
Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereArbejdsskadestatistik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012 Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger
Læs mereIndberetning af psykisk erhvervssygdomssag til Danmarks Lærerforening
Kreds: Dato: Indberetning af psykisk erhvervssygdomssag til Danmarks Lærerforening Kun til internt brug Danmarks Lærerforening tilbyder dig hjælp ved behandling af din arbejdsskadesag. Til brug herfor
Læs mereFor en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.
Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning
Læs mereKEN nr 9948 af 03/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.
KEN nr 9948 af 03/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 1203808-10 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereArbejdsskader. Arbejdsskadesikringsloven - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsskader To leddet system Arbejdsskadesikringsloven - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) Sikre erstatning til kollegaen, der får skade som følge af arbejde/i forbindelse med deres arbejde, hvis
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereArbejdsskadestatistik 2010
1 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykke - minimumskrav til personskadens omfang - behandling
KEN nr 9475 af 30/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-5012-56987 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereEN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE
SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år
Læs mereNyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017
Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening
Læs mereI Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden
Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet. Årsstatistik 2016
Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Sammenfatning 4 1.1 Tal fra Danmark 5 1.2 Tal fra Grønland 7 2 Udvikling i antal modtagne sager
Læs mereArbejdsskadestatistik 2018
Arbejdsskadestatistik 2018 Indhold Forord... 2 1. Sammenfatning... 4 Ulykker... 4 Erhvervssygdomme... 4 Erstatningsudgifter... 4 2. Oprettede førstegangs arbejdsskadesager... 5 Ulykker... 6 Erhvervssygdomme...
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereRETTEN I NYKØBING FALSTER DOM
RETTEN I NYKØBING FALSTER DOM afsagt den 11. juni 2018 Sag BS-5231/2017-NYK Mandatar Fagligt Fælles Forbund for (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen Denne afgørelse er truffet af dommer. Sagens
Læs mereAftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003
Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som
Læs mereKANDIDATSPECIALE. Arbejdsulykker vs. erhvervssygdomme. Andreas Kiis Anita Linde Pedersen
KANDIDATSPECIALE Arbejdsulykker vs. erhvervssygdomme Andreas Kiis 20137350 Anita Linde Pedersen 20134683 Erhvervsjura, Aalborg Universitet Afleveret d. 16. maj 2018 Vejleder: Marie Jull Sørensen Indholdsfortegnelse
Læs mereDenne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.
Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er
Læs mereDagens program. Korsør 11 sep. 2012 1
Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader
Læs mereNotat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
N O T A T Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider 20. januar 2016 Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. juli anmodet Arbejdsskadestyrelsen om oplysninger vedrørende styrelsens sagsbehandlingstider,
Læs mereARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning
ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE
Læs mere