Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier"

Malene Torp
5 år siden
Visninger:

2 Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier

3 MÅLGRUPPEN Hele familien både offer og udøver i eget hjem Særlige vilkår i flygtningefamilier: Traumer Eksilstress Socioøkonomiske faktorer (Langvarig) adskillelse Opdragelsesmønstre Mor, far og børns roller i familien ændres Patriarkalsk familieforståelse Lara: time of crisis risk factors optrapning af vold Powerless men uhensigtsmæssige handlemønstre Losing men when only empowering women Mette: årsagsforklaringer, ikke undskyldninger (skaden er den samme) det kulturelle overskygger Ahmad: man tog manden ud af manden

4 VOLD = MISBRUG AF MAGT Bred forståelse af voldsbegrebet Fysisk Psykisk Seksuel Materiel Økonomisk Digital Affekt-vold vs. systematisk vold Lara: controlling behaviour (mønster) Mette: Window of tolerance

5 HVORFOR SMUTTER MOR IKKE BARE..? Bagatellisering af volden Børnene hører det ikke Periodisk belønning (forsoningsfaser) Frygt for at miste opholdstilladelse og børn Særlige udfordringer ift. sprog, praktiske forhold, forståelse for børns behov, mistet status, manglende støtte fra omgivelser etc. Mors potentielle traume Ahmad: Bowlingkuglen!

6 VOLDENS EFFEKT PÅ MOR Nedbrudt selvværd og tilpasningsadfærd: Mors omsorgsevne (fysisk og psykologisk) svækkes Fordi Mors opmærksomhed går på far og ikke på barnet Mors aggression mod barnet kan øges

7 HVORDAN PÅVIRKES BØRNENE..? Undersøgelser viser, at 90% af børnene har oplevet volden Børn er ikke passive vidner. De oplever sig som aktører i volden uanset alder Effekt: Relationelt traume ændrede neurale forbindelse Fordi Overlevelse vs. Læring/udvikling Relation og tilknytning skades (den neurosekventielle tilgang) Mette: 9 % af elever i danske 7.klasser har oplevet grov vold. Det autonome nervesystem skades.?: Børn med traumer forældre som beskyttende faktor

8 MOR OG BØRNS BEHOV VORES INDSATS Sikkerhed og tryghed (fysisk og psykisk) Relationsarbejde Det ufarlige sted (Lara: skak, shisha, generelle spørgsmål) Psykoedukation Tilbyde ny coping-strategi Kompenserende, regulerende og udviklende aktiviteter (praktisk og relationelt/følelsesmæssigt jf. det neurosekventielle) Jura/rettigheder Fokus på beskyttelsesfaktorer/ressourcer (mors/fars omsorgsevne og refleksionsniveau, andre nære relationer, barnets alder, omfang og hyppighed, fagpersoners hjælp etc.) Plan i samarbejde med rådgiver (Lara: action plan)

9 Bruce Perry beskriver, at uanset hvilken traumatisk oplevelse barnet har været igennem, er de mest alvorlige traumer dem, som begås af de mennesker, barnet er mest afhængigt af og holder allermest af. Når barnet fratages muligheden for at føle sig trygt og værdifuldt i relationen med sine primære omsorgspersoner, fratages det en altoverskyggende vigtig udviklingsmulighed, som kommer til at kompromittere personlighedsudvikling og evnen til empati og udvikling. Susan Hart

10 Hjernens sekventielle udvikling Cortex Limbisk Mellemhjerne Hjernestamme Identitet: Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning Relationer: Tilknytning Emotionel reaktivitet Seksuel adfærd Kroppen: Motorisk regulering Arousal Appetit/mæthed Søvn Organismen: Blodtryk Puls Kropstemperatur

Relationer: Tilknytning Emotionel reaktivitet Seksuel adfærd Kroppen:

11 Traumer og stress Cortex Limbisk Mellemhjerne Hjernestamme Identitet: Abstrakt og refleksiv kognition Konkret kognition Tilhørsforhold Belønning Relationer: Tilknytning Emotionel reaktivitet Seksuel adfærd Kroppen: Motorisk regulering Arousal Appetit/mæthed Søvn Organismen: Blodtryk Puls Kropstemperatur

12 Neurosekventielle model (NMT) Den neurosekventielle tilgang er en neurobiologisk funderet og udviklingsorienteret tilgang. Tilgangen handler om gennem relationer og aktiviteter at udvikle hjernen, så individet får en mulighed for at opbygge de nødvendige neurale forbindelser, som danner grundlag for et bedre funktionsniveau. Hjernen udvikler sig sekventielt - i en bestemt rækkefølge - og bygger oven på hinanden. Derfor er vi nødt til at starte der, hvor det "gik galt" første gang, og reparere der, inden vi kan komme videre med de funktioner/lag, der bygger ovenpå.

Relaterede dokumenter

Flygtninge med handicaps og deres familier

Flygtninge med handicaps og deres familier V. Marianne Badstue, Børn & Familiechef & Psykolog Gita Saadatjou Aarhus den 6. juni 2018 Neurosekventiel tilgang i Integrationsnet fokus på traumer Hjernens