Århus. Tiltrækning: Kunstpauser: Århus. Alt udsolgt: LYNfabrikken. Googled. Fremtidens by

Transkript

1 Hele dette tillæg er Hele en annonce dette tillæg fra Århus er en Kommunes annonce fra Erhvervskontaktudvalg Århus Kommune Århus Vestdanmarks vækstcenter Tiltrækning: International Community trækker kloge hoveder til Århus. Side 15 Kunstpauser: Århus er en unik by at shoppe i. Side 9 Alt udsolgt: LYNfabrikken huser kreative iværksættere. Side 18 Byens puls Pulsen, intimiteten og naturen, der er vokset ind i byen, gør Århus til noget særligt. Det mener filosof og vicedirektør på Vestas, Morten Albæk. Han er flyttet tilbage til byen, hvor han fik sin uddannelse og mødte sin eneste ene. Side 10 Foto: Claus Haagensen/Chili Foto: Joachim Rode Googled Google har nedsat sig i Århus. Her sidder hjernerne bag deres browser, Chrome, og nye medarbejdere hentes direkte fra datalogistudiet på Aarhus Universitet. Side 4 Fremtidens by Et helt nyt Århus er på vej. By, å, bugt og havn bindes sammen til en ny, attraktiv bydel i et af Europas største havnefront-projekter. Side 20 Århus Kommune 1 Distribueres sammen med Jyllands-Posten INPRESS

2 Intelligent kommunikation siden Intelligent kommunikation siden Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Foto: Claus Haagensen/Chili Drømme Der er lige dele undren, begejstring og store grin ved strandkanten i Århus lige nu. Over en strækning på tre kilometer får udstillingen Sculpture by the Sea alle til at stoppe op. H er er en legetøjssoldat, som vi kender dem fra poserne 10 styk for 20 kroner, denne blot i menneskestørrelse med den særlige tvist oveni, at ansigtet har udtryk. Her er en fusion mellem en kamphelikopter og en pukkelhval - og en gravko næsten dækket af sand. Sammen med 57 andre skulpturer er de placeret ved vandet, i skovbrynet og i området ved Helnan Marselis Hotel. Projektet er oprindelig skabt i Australien af David Handley, der i 1997 fik arrangeret den første skulpturpark på Bondi Beach ved Sydney, en kyststrækning med klipper og strand. David Handleys ide er, at alle skal lov til at nyde. Derfor skal udstillingen være stor, den skal realisere kunstnernes drømme, være en modvægt til den kommercielle tid, vi lever i og den skal være gratis. Sculpture by the Sea har aldrig tidligere været gennemført udenfor Australien og på kanten det sker på initiativ af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, som første gang så udstillingen i Australien i forbindelse med OL i Sydney i Kronprinsparret bragte idéen videre til direktør Jens Erik Sørensen fra ARoS og borgmester Nicolai Wammen og med god opbakning fra det lokale erhvervsliv er drømmen nu gået i opfyldelse. Det er til stor fornøjelse for både kunstinteresserede og ikke kunstinteresserede, for alle må lige kigge. At det oven i købet er tilladt at røre og kravle på nogle af skulpturerne, gør begejstringen endnu større. Skulpturerne kan købes til priser mellem 2800 kroner og flere hundrede tusinde kroner. Udstillingen kan opleves frem til 28. juni. Foto: Claus Haagensen/Chili Foto: Claus Haagensen/Chili Foto: Århus Foto: Claus Haagensen/Chili Foto: Århus Århus Den attraktive vidensby Der er rigtig godt gang i Århus. Inden for de seneste 10 år har byen fået flere indbyggere og knap flere arbejdspladser, og Århus-området træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter sammen med hovedstadsområdet. Men i takt med at storbyernes rolle vokser, skærpes den internationale konkurrence mellem byområder, og vi skal i fremtiden tænke endnu større, hvis Århus skal udnytte sit potentiale som landets hurtigst voksende vækstcenter. Derfor har Århus netop lanceret en ny, ambitiøs erhvervsplan. Med fokus på viden, velkvalificeret arbejdskraft og skærpet international profil skal planen sikre en sammenhængende erhvervs- og byudvikling og være med til styrke Århus-området som nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. Planen har til formål at placere Århus som en af Nordeuropas mest attraktive viden- og uddannelsesbyer og arbejdsmarkeder. Dette tillæg, som udgives af Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg, leverer et mangfoldigt portræt af Århus netop nu som en meget levende og livlig erhvervs-, kultur, og uddannelsesby, internationalt orienteret og attraktiv for borgere, studerende og virksomheder. Erhvervskontaktudvalgets formandskab består af borgmester Nicolai Wammen (midt for), advokat Niels Opstrup (th.) og LO-formand Hans Halvorsen (tv.). læs mere om Århus Et tillæg fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Læs mere om Århus på Kontakt: Lisbeth Katborg Bjerre - Telefon Intelligent kommunikation siden Annoncetillægget er produceret af InPress, et bladforetagende grundlagt i 1984 af Conny Unéus. Projektleder: Peter Lundegaard. Tekst: Per Vinther og Mette Korsgaard / Periskop Grafisk udformning: Lorens Palmgren. Repro: InPress. Trykning: Dansk Avistryk Information om annoncetillæg i Jyllands-Posten fås hos Peter Lundegaard, Intelligent kommunikation siden Intelligent kommunikation siden 1984.

3 ANNONCE Unikt uddannelsesmiljø Aarhus tekniske Skole intensiverer samarbejdet med erhvervslivet. Skolens mål er at blive en af landets største og bedste erhvervsskoler. Kvalitet og kunderne erhvervslivet, eleverne, de studerende og kursisterne er omdrejningspunktet for Aarhus tekniske Skole. I øjeblikket er skolen i fuld gang med at indrette sig på fremtidens uddannelsesmønster, så skolen hurtigt kan reagere på markedets behov og være i dialog med det lokale og regionale erhvervsliv. Vi skal være erhvervslivets og de unges foretrukne valg i vores område. Vi har Elever med selvtillid De tre tekniske gymnasier på Aarhus tekniske Skole giver direkte adgang til naturvidenskabelige studier. I år kan de fejre 25 års jubilæum. Lene Troest Kjeldsen, lærer i bioteknologi, er så optaget af at undervise eleverne på HTX, at hun nærmest bobler over af de mange spændende projekter, der er gang i. Hun underviser på Teknisk Gymnasium Viby, og her er computerteknologi og naturvidenskab koblet sammen med alle fagene. Masser af jobmuligheder Jonas er lige færdigudlært datatekniker. En uddannelse der varer fem år og dermed tangerer en universitetsuddannelse. Han er glad ovenpå bestået eksamen, og han ser lyst på fremtiden. Det er en lang uddannelse, men det er udfordrende og spændende. Uddannelsen kræver meget af én, og du skal gi dig 110 tekniske uddannelser på alle planer og en stor palet af efter- og videreuddannelse. Vi skal derfor være meget mere synlige i uddannelsesbilledet i Århus med vore mange uddannelser, fastslår Annette E. Lauridsen, direktør på Aarhus tekniske Skole. Vi har et unikt uddannelsesmiljø, fordi vi binder de grundlæggende erhvervsuddannelser sammen med vores Gymnasiet er et Science Gymnasium, og vi er interesseret i at tilføje uddannelsen den nyeste viden inden for forskningen. Vi har et godt samarbejde med en række videregående uddannelser og med erhvervslivet. Det gør, at elevernes projekter er autentiske og på et meget højt fagligt niveau, siger hun. For Lene Troest Kjeldsen gælder det om at få elever på HTX til at forstå naturvidenskab i tanke og handling, så de kan forholde sig kritiske i samspillet mellem skole, teori og samfund. Her er tid til fordybelse, og de lærer at se det hele i perspektiv. Vores elever procent. Men når du er færdig, har du rigtig gode jobmuligheder, siger Jonas Boas Jensen på 21 år optimistisk. Hans speciale er netværk, databaser og programmering, og det fik han god brug for, da han var i praktik hos Navipartner, som er en af Danmarks største Microsoft Dynamics partnere. Her stod han for udvikling og vedligeholdelse af databaser. Det er typisk for uddannelsen, at den korte videregående uddannelser på erhvervsakademiet suppleret med tre tekniske gymnasier. Aarhus tekniske Skole er en uundværlig del af byens uddannelsesfødekæde, og mange af eleverne læser videre efter et stykke tid på arbejdsmarkedet. Eller Direktør Annette E. Lauridsen bliver selvstændige og iværksættere. Århus som uddannelsesby er et stort og godt brand. Vi vil være kendt som en vigtig brik og partner i denne udvikling. Lene Troest Kjeldsen sammen med to af sine elever. er vant til at stille kritiske spørgsmål og undre sig, og så tror de på sig selv. veksler mellem teori og praksis, og det gode ved Aarhus tekniske Skole er, at den har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det er en klar fordel i forhold til universitetet, siger Jonas. Jonas store drøm er at lave computerspil. Det er det sværeste inden for programmering. Ellers er det netværk, der optager mig. Nyt liv og karriere Martin Vestergaard var revisor i 12 år. Det blev han træt af. Nu har han skiftet spor, og i næste uge bliver han færdig som multimediedesigner en kort videregående uddannelse på to år. Jeg var partner i et revisionsfirma, men jeg ville gerne skifte karriere, og jeg har altid rodet med design og programmering, så efter et Åbent hus på Erhvervsakademiet på Aarhus tekniske Martin Vestergaard Skole, fandt jeg lige det, jeg søgte, siger Martin. På Erhvervsakademiet er der et spændende internationalt studiemiljø med studerende fra mange lande, og de forskellige akademiuddannelser kan gennemføres på både dansk og engelsk. Skolen støtter én meget, og der er gode muligheder for studievejledning og hjælp. Både fra lærere og supervisorer, og jeg fandt fra starten en projektgruppe, som arbejdede rigtig godt sammen, fortæller han. Nogle af nøgleordene i uddannelsen til multimediedesigner er kreativitet, innovation og selvstændighed, og dem fik Martin rig lejlighed til at få afprøvet i et to måneders praktikforløb i Holland, hvor han arbejdede med et projekt om søgemaskineoptimering. Jeg skal helt sikkert til Holland igen. Jeg har fundet en kæreste dernede, og jeg vil forsøge at finde et job der. Min drøm er at arbejde med design og programmering af nyt software, siger Martin. ats.dk

4 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Greg Clark, ekspert i by- og erhvervsudvikling. Lars Bak, britisk ekspert, er hjernen bag Google browseren Chrome. Google Hjernen bag Googles browser, Chrome, sidder på Katrine bjerg i Århus. På det uformelle kontor mødes man af det velkendte og farverige logo og afslappede mænd i t-shirts og strømpesokker. Men tag ikke fejl: de er programmører i verdensklasse. D 4 Foto: Claus Haagensen/Chili er er fuld gang i en omgang Wii tennis lige indenfor døren med højlydte kommentarer fra spillerne. De holder pause i arbejdet hos Google midt i IT Byen Katrinebjerg i Århus. Lederen af det hele, Lars Bak, tager imod med et smil. Han er hjernen og softwareingeniøren bag Googles browser, Chrome, der gik i luften sidste år. Vil du starte en afdeling i Århus, ringede de og spurgte ham i august Han sagde ja og startede det hele op i Århus. Alene. Det varede ikke længe, før han ansatte nogle af de studerende fra Datalogi på Aarhus Universitet. Lars Bak selv begyndte på datalogi i 1986, og hans evner bragte ham til Silicon Valley. Her var han i 10 år, og han startede forskellige firmaer op med stor succes. Firmaer, der alle efter opstart blev solgt videre til de helt store i branchen. Børnene og familien gjorde, at de flyttede hjem til Danmark igen, men hans evner, resultater og hans meget omfattende CV havde gjort ham kendt i hele branchen som en af verdens bedste softwareingeniører. Med lanceringen af Chrome for godt et år siden er der sket meget på browserfronten. Konkurrenterne er blevet meget bedre, siden vi lancerede Chrome. Alle kører hurtigere i dag, og det er præcis det, vi ønskede, pointerer Lars Bak. Chrome er drevet af en V8 JavaScript motor, og det er et klart mål, at hastigheden øges, så brugerne bliver gladere. Frit og åbent Det andet formål med Chrome er at komme mere innovation ind i browseren. Chrome er open source, dvs den er åben for alle. Vi vil gerne have flere til at bruge Chrome, men i lige så høj grad, at de andre browsere bliver bedre gennem en god og sund konkurrence. Vi har en god og aktiv brugerskare på Chrome, og folk valgte Århus Foto: Claus Haagensen/Chili kan lave deres egen browser ud fra vores source kode. Det er meget frit, og det vi ønsker, siger Lars Bak. Men hvorfor investere tid og penge i en browser, der er gratis og ikke tjener penge til Google? Svaret er i de webbaserede programmer, man kan få adgang til via sin browser. Google Docs, for eksempel. Det er en suite af online programmer, som f.eks. kan erstatte Microsoft Office pakken. For at det skal lykkes, skal browseren være bedre og hurtigere, og det er her Chrome har sin styrke. Den er meget, meget hurtigere end f.eks. Microsofts Internet Explorer. Og det skyldes i høj grad Lars Bak. Cykler rundt i Århus Lars Bak fremhæver også samarbejdet med Aarhus Universitet som en anden årsag til, at Google valgte Århus. Aarhus Universitet og Google er et godt match, og Århus er interessant, fordi der er et tæt samarbejde med universitetet. Vi får en masse fra universitetet, og vi gi r noget tilbage. Det er et super samarbejde. For ham og de håndplukkede medarbejdere er det vigtigt, at de har sig selv med i arbejdet. Vi er en lille gruppe, vi skal ikke vokse for hurtigt, og vi skal ikke være for mange. Det skal være sjovt! Ellers er jeg her ikke, understreger Lars Bak. Alle medarbejderne er vilde med Århus, og de er storforbrugere af byen og de mange muligheder. Folk her elsker Århus, også amerikanerne. Vi cykler rundt i Århus og til og fra arbejde, og frem for alt har vi det sjovt sammen, siger Lars Bak med et stort smil. Århus har det verden har brug for Det konkluderede den britiske ekspert i by- og erhvervsudvikling, Greg Clark, da han i januar var i Århus for at give input til, hvordan byen skal udvikle sig. Han forklarer, hvorfor Århus har dette potentiale: På vindenergi er Århus en af verdens førende, og den er førende i EU på uddannelsesområdet. Århus Havn er landets største, og på medicin & sundhed er Århus det store center. Fødevaremæssigt er Århus et ekspertisecenter, og historisk og kulturelt rækker Århus langt tilbage i fortiden. Han pointerer, at Århus skal være aktiv i opbygningen af sin egen strategi og insistere på støtte fra den danske regering og et aktivt samarbejde med København. Jeg kan godt lide Århus. Jeg mødte især mange interessante mennesker på mit besøg. De er alle præget af visioner og vilje, og byen har et godt lederskab. Vidste du at Storårhus har et væld af oplevelser for børn med både sjov, action, natur og dyr. Tivoli Friheden Djurs Sommerland Ree Park Ebeltoft Safari Randers Regnskov Skandinavisk Dyrepark Kattegatcenteret... Visitaarhus Århus i børnehøjde giver mange bud på oplevelser for børn som del af de etablerede attraktioner: Den gamle By, Kvindemuseet med bl.a. barndommens museum etc Foto: Johan Alp

5 VIA University College sikrer arbejdskraft og udvikling Danmarks tredjestørste uddannelsesinstitution har hovedsæde i Århus og udbyder i hele Region Midtjylland en bred vifte af professionsbacheloruddannelser. VIAs sikrer forsyningen af ny arbejdskraft i Århus, siger rektor Harald Mikkelsen. VIAs uddannelser understøtter erhvervslivet og velfærdssystemet, og er direkte anvendelige der. Vores studerende får job, når de er færdiguddannede. De starter ikke karrieren som arbejdsløse, siger Harald Mikkelsen, rektor for VIA University College. VIA sender som landets største professionshøjskole sine studerende videre til specifikke professioner med en solid bacheloruddannelse som ballast. De fleste af uddannelserne er velfærdsuddannelser, såsom sygeplejerske, ergoog fysioterapeut og bioanalytiker, samt lærer, pædagog og socialrådgiver. Op mod 30 procent af alle, der i Danmark uddanner sig til en af velfærdsuddannelserne, bliver uddannet hos VIA University College. VIA udbyder også teknisk-merkantile uddannelser som f.eks. ingeniør, bygningskonstruktør og markedsføringsøkonom. Af de i alt studerende i VIA læser de i Århus. VIA er en stor aktør med mange gode kræfter samlet i én organisation og en vigtig hovedkraft med hensyn til uddannelse i Danmark, siger Harald Mikkelsen. VIA University College rækker dog også langt ud over Danmarks grænser. En global spiller VIA er en af de uddannelsesinstitutioner, der har flest internationale studerende. Det betyder ikke blot, at der er et livligt internationalt miljø på vores uddannelser, men også at de færdiguddannede studerende i kraft af deres danske uddannelser står med en god viden om og kontakt til dansk erhvervsliv bagefter. Det har stor betydning, siger Harald Mikkelsen. VIA klæder samtidig de danske studerende på til udfordrende karrierer med praktikophold i ikke blot USA og NØRRE Europa, men bl.a. også Afrika, Sydamerika og Asien. NISSUM Massiv udvikling VIA er en ung organisation, der er ved at finde sine ben. Det betyder samtidig, at vi er åbne for nye impulser og udvikling. Med regionale campusser, tværfaglige projekter for de studerende og målrettet arbejde i videncentre skaber VIA nogle unikke videnmiljøer, som både Århus og resten af regionen vil nyde godt af. Vi har også den største bredde rent professionsmæssigt i forhold til resten af landet, siger Harald Mikkelsen. Han mener, at VIA med sit hovedsæde i Århus vil blive et centrum for de teknisk-merkantile uddannelser og velfærdsuddannelserne. Med tiden vil f.eks. de tekniskmerkantile uddannelser, der pt. er flest af i Horsens også finde vej til Århus og resten af regionen. Det er allerede begyndt. THISTED RANUM SKIVE VIBORG HOLSTEBRO HERNING RANDERS SILKEBORG ÅRHUS IKAST SKANDERBORG GEDVED HORSENS GRENÅ Campus Skejby Nyt campus til sundhedsuddannelserne i Århus I 2011 står et kvadratmeter stort kraftcenter i Skejby klar til Århus sundhedsfaglige uddannelser og VIAs efter- og videreuddannelser. Dette nye Campus Skejby vil også rumme VIA University Colleges udviklingsdivision, IT-afdeling og Center for undervisningsmidler, men vil hovedsageligt være det nye, moderne studiemiljø for Århus kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og bachelorer i ernæring og sundhed. VIA University College vil med byggeprojektet til 442,5 millioner kroner skabe et uddannelsesmiljø, der ruster innovativt og globalt tænkende unge mennesker til det 21. århundredes udfordringer. De skal løfte den brede vifte af varierende opgaver i det danske velfærdssamfund, men også have blikket rettet mod resten af verden. At vi nu samler vores aktiviteter på sundhedsuddannelser til disse moderne og tidssvarende rammer skaber grobund for et særdeles attraktivt studiemiljø, der vil gøre det lettere at tiltrække og fastholde studerende samt skabe større synergi, siger VIAs bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen. Det er entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn med Schmidt Hammer Lassen architects og Moe & Brødsgaard A/S, rådgivende ingeniører, som skal stå for byggeriet. Det er en stor opgave. Det har været fascinerende at skulle omforme visionen om fællesskab og mangfoldighed til noget tredimensionelt og virkeligt. Vi har forsøgt at skabe et sted, hvor mennesker mødes. For det er dér, undervisningen starter, fortæller associeret partner i Schmidt Hammer Lassen, Kasper Helberg Frandsen. VIAs uddannelser i Århus Administrationsbachelor Bioanalytiker Bygningskonstruktør NY (udbydes i samarbejde mederhvervsakademi Århus) Efteruddannelse Ergoterapeut Ernæring og sundhed Global Bachelor in Nutrition and Health NY Fysioterapeut Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Læs mere på Fremtid VIA uddannelse Fremtid VIA uddannelse

6 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Univer sitet og by i Fest og stemning i Universitetsparken studerende er samlet til årets helt store event: kapsejladsen mellem universitetets fakulteter. Stærkt samspil Aarhus Universitet er i top 100 blandt verdens universiteter. Det skyldes bl.a. en vital symbiose med byen Århus. Vore studerende er byens puls. De fylder hele Århus, giver byen liv og gør den til en meget levende studieby, siger Nina Smith. H un er økonomiprofessor og prorektor på Aarhus Universitet. Hun er ligefrem og åben, og hun vil gerne forstyrres og ikke mindst provokeres af de studerende i sit arbejde og på sit kontor midt i universitetets flotte arkitektoniske rammer. Vore studerende er kritiske og konstruktive, og de stiller krav og sparker os bagi. Det er det, jeg gerne vil have, og jeg opfordrer dem ligefrem til det. Det er med til, at vi kan flytte os som universitet, og det er essentielt. Der er krav til os fra samfundet om, at vi udvikler os. Det skal der være, mener Nina Smith, der udover et hav af hverv, titler og poster også er Ridder af Dannebrog. Det kan man ikke mærke på hende, og hun er meget levende og nærværende. Hun brænder for universitetet og Århus. Hun er stolt af at være medarbejder på det yngste universitet i top 100 blandt verdens universiteter. Det er Times Higher Education ranking og den konkurrerende Shanghai-ranking over verdens bedste universiteter, der begge placerer Aarhus Universitet i top 100. En af forklaringerne på succes en er det gode samarbejde»der er en klar fordel i at være en lille storby med Århus og regionen. Vi har mange samarbejdsflader med Århus Kommune, og det er blevet meget stærkere gennem de seneste år. Vi samarbejder også særdeles godt med de andre uddannelsesinstitutioner, og der er en klar fordel i at være en lille storby, mener Nina Smith og uddyber: Vi tager teten i et bredt samarbejde, og vi erkender, at vi er vigtige for Århus og regionen. Vi er så tæt på virkeligheden, som vi kan være. Aarhus Universitet har studerende og er en kæmpe arbejdsplads med 9000 ansatte heraf 5000 forskere. En fjerdedel til en tredjedel af befolkningen i Århus har et eller andet at gøre med universitetet, der fylder meget i byen på alle måder også geografisk med sine i alt kvadratmeter. Dynamisk vidensby Regeringen har fastsat en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i Den udfordring har vi på Aarhus Universitet tænkt os at leve op til. Det betyder også, at vi i løbet af 20 år vil være dobbelt så store, som vi er i dag. Universitetet har et stærkt samarbejde og fællesskab med de andre uddannelsessteder i byen. Foto: Århus Nok er Aarhus Universitet den store spiller på banen, men vi har brug for alle uddannelsesinstitutioner i Århus. Samarbejde er lig med succes, siger Nina Smith og understreger, at uddannelsesinstitutionerne skal være åbne for alle slags studerende også dem som ikke har tradition for en boglig uddannelse eller som kommer med en anden kulturel baggrund. Hvis Århus vil hævde sig som dynamisk vidensby og region, skal byen have flere udlændinge hertil. Vi lever i en globaliseret verden, derfor skal vi tænke mere globalt. Det betyder bl.a. at vi skal være langt bedre til at tiltrække udenlandske forskere, og at flere af vores egne forskere rejser ud på kortere og længerevarende ophold på udenlandske universiteter. Det er utroligt vigtigt at samarbejde internationalt, mener hun. Århus er en international by med mange internationale arbejdspladser. Et godt eksempel er områderne it og vindkraft, hvor Århus nærmest har oplevet en eksplosiv 6 Århus er min by Line flyttede til Århus for at studere: Jeg elsker byen og flytter aldrig udenfor Ringgaden. Hun er rigtig glad for at være her, og det kan både ses og mærkes på hende. Specielt i dag, hvor vi mødes i Universitetsparken, hvor cirka studerende er samlet til årets helt store event: kapsejladsen mellem universitetets fakulteter. Dysten er en mega-begivenhed for byens studerende, og der er totalt proppet med feststemning på bredderne af søen midt i parken. Line Ejby Sørensen er 27 år, og hun spejder efter sine studievenner i mylderet. Hun flyttede hertil fra Aalborg og begyndte sidste år at læse på Aarhus Universitet, Handelshøjskolen. Hun læser engelsk og virksomhedskommunikation. Hun trængte til luftforandring, og for hende var det naturlige valg Århus. Det er en smuk storby, og så har jeg kun en god time hjem til familien. Hun startede som alle nye studerende med en rustur sammen med alle studiekammeraterne. Handelshøjskolen har ry for at være gode til introduktion, og det er de - vi lærte virkelig hinanden at kende, siger Line. Hun er også betaget af stemningen i byen. Mentaliteten her er fantastisk. Det er en universitetsby med meget åbne mennesker, og folk tog imod mig med åbne arme, fortæller Line med et smil. Hun boede til at begynde med i Århus midtby i en delelejlighed i et bofællesskab og er senere flyttet sammen med sin kæreste, som hun har fundet her i Århus. Hendes drøm er at arbejde med kommunikation i en virksomhed. Hun er lige ble-

7 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Annonce vækst. Derfor er det vigtigt, at byen og området bliver rigtig gode til at modtage udlændinge. Vi skal skaffe dem bolig, job til ægtefællen, pasningsordninger og skole til børnene, og der er for få internationale skoler og gymnasier. Det skal fremover tænkes ind i kommunens udvikling, og vi skal gøre det i et samarbejde mellem erhvervslivet, kommunen/regionen og uddannelsesinstitutionerne, ellers lykkes det ikke. Lykkes det, gør det til gengæld Århus attraktiv for både mennesker og langsigtede investeringer. vet ansat i kommunikationsafdelingen på Handelshøjskolen som studentermedhjælp. Jeg er ved at skrive en artikel om netværk til et internt blad. Netværket er unikt her, hvor alle hjælper alle, og vi er en del af et stort fællesskab, fastslår hun. For Line var valget af uddannelse og by det helt rigtige. Århus er fantastisk. Her er masser af liv og arrangementer rettet mod os studerende, byen er gennemsyret af studiemiljøet, og det gør Århus til en meget ung by. Beliggenheden er helt unik med både storby og strand indenfor cykelafstand. Parkerne er også fantastiske, og dem nyder jeg sammen med engangsgrill, vin og venner. Eller tager en bycykel til stranden. Eller... Foto: Jens Hasse/Chili Topsport Sport Aarhus Events tiltrækker store sportsbegivenheder til byen og regionen. En af de største er EM-slutrunden i fodbold for U21-landshold i Alle kender sportsstjerner fra fjernsynet. I Århus kan man i vid udstrækning se dem i virkeligheden, når byen og byens idrætsfaciliteter danner rammen om de store begivenheder med deltagere fra hele verden. Bl.a. til GF World Cup i håndbold, VM i orienteringsløb og VM i gymnastik. Finn Lyck er eventchef i det kommunale sekretariat Sport Aarhus Events. Hans job er at tiltrække de store arrangementer til byen. Han stråler som en sol, fordi han og sekretariatet og tre andre byer har trukket en af de helt store fisk hjem: EM-slutrunden i fodbold for U21- landshold i Det er det største, vi nogensinde har haft, siger Finn Lyck begejstret. Der bliver fire kampe i Århus, og de øvrige byer er Herning, Viborg og Ålborg. Man forventer 800 mediefolk og udenlandske gæster til EM, og det kræver medspil og samarbejde i alle dele af organisationen. Det er en kæmpe opgave, men vi er ret gode til at samarbejde, og det aktiverer byens erhvervsliv, cityforeningen, kommunen - ja alle parter. Vores rolle er at aktivere byen og skabe sammenhæng mellem by og begivenhed. Satsning på sejlsport Sport Aarhus Event yder bistand og hjælper med at give arrangørerne et overblik over de mange faciliteter, som Århus råder over. En af de ting, Århus satser meget på i årene fremover, er sejlsport. Oplagt i en by, der ligger ved vandet og med en helt ny havn og aktiv bydel, som er i fuld gang med projekteringen. Byens fem sejlklubber er gået sammen i Sailing Aarhus, og det giver begejstring og spreder sig. Desuden vil byens nye rolle som centrum for vindenergi spille særdeles fint sammen med sejlsporten, pointerer Finn Lyck. Han er ikke i tvivl om, hvad de mange store idrætsbegivenheder betyder for Århus: Århus er sportens by. Det giver oplevelser og synlighed for Århus ude i verden. Det giver byens borgere en oplevelse af det ypperste. Nu skal vi aktivere begivenhederne i endnu højere grad i byens liv, og vi er godt på vej. Vi bygger fremtiden Arne Elkjær A/S, Rådgivende Ingeniører FRI er et rådgivende ingeniørfirma, som dækker alle ingeniørmæssige fagområder og yder rådgivning inden for alle former for byggeri og anlægsarbejder. Firmaet har eksisteret siden 1986, men kan føre dets rødder helt tilbage til efterkrigstiden. Firmaet har gennem de seneste mange år udvidet kompetenceområdet, som i dag omfatter større erhvervsbyggerier, dagligvarebutikker, institutionsbyggerier samt boligprojekter hvor det både gælder nybyggeri og renovering / ombygning. De mange aktiviteter og initiativer er spredt over hele landet, men med den primære koncentration i Jylland. Samarbejde og synergi Foruden projektering yder firmaet også bygherrerådgivning og koordinering af bygherrens forpligtigelser, når det gælder projekteringsledelse og sikkerhedsforanstaltninger. Syn & Skøn er også en del af firmaets virke. Vi har mange forskellige aktiviteter i gang lige pt., og vi mærker ikke til krisen i byggeriet. Det går faktisk rigtig godt, og fremtiden ser meget fornuftig ud, fortæller Michael Due, rådgivende Ingeniør og medejer af Arne Elkjær A/S. Et åbent, professionelt og kreativt samarbejde Aarsleff ønsker at være en professionel, engageret, omhyggelig, omkostningsbevidst og fleksibel samarbejdspartner. Det er vores erfaring, at det bedste samarbejde opstår, når kunde, rådgiver og entreprenør sætter sig sammen og løser en given opgave. Samarbejde er naturligt for Aarsleff. 7

8 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Radisson SAS DIG Vi gør smilet grønnere Byggerier opføres i en evigt foranderlig verden og skal enkelt sagt virke, holde og se godt ud langt ind i fremtiden. Derfor er det vores klare mål at skabe energirigtige og bæredygtige helhedsløsninger. Gennemtænkte projekter forklarer sig selv og bliver til byggeri, du oplever som fyldt med mening. Bascon er et rådgivende ingeniør- og arkitektfirma med en stærk kompetence i bygherrerådgivning. Vi er involveret i mange interessante projekter i Århus, bl.a. Lisbjerg Skole, NRGi s domicil og udviklingen af De Bynære Havnearealer. Visualisering: De Bynære Havnearealer; Århus Kommune, Byarkitektur 8

9 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg 1 På grønttorvet i byen sælges alt fra hjemmeslynget honning til økologiske grøntsager hver onsdag og lørdag 2 Åen igennem byen er med til at få folk til at stoppe op og blive lidt længere 3 I latinerkvarterets specialbutikker kan man finde kjolen, som de andre ikke har 4 Patchwork af couture silkestoffer kan fås hos Vic, der med inspiration fra Milano har indrettet butikken med mode og design samt buffet og legeplads 5 Hos Vic er der mulighed for at børnene kan få en pause 6 Modeopvisning på Pustervig en lørdag formiddag 7 Glas af kunstneren Rikke Stenholt på Sct. Pauls Kirkeplads 8 En hund efter tasker? Set hos TheVicShop i Værkmestergade 9 10 shoppingguide Der er præcis 2,1 kilometer fra Rådhuspladsen til at man kan dyppe tæerne i havet 10 Latinerkvarteret er kendt for sine specialbutikker 11 Kaffe på strøget 12 Blomster i latinerkvarteret Kunstpauser Det er en kunst for enhver by at få folk til at blive lidt længere. Kunsten er lykkedes i Århus, der er indrettet således, at folk stopper op og bruger mere tid i byen. Å rhus er den optimale shoppeby - eller handelsby, som det hedder på gammelt dansk. Byen har det rette mix af butikker lige fra konceptbutikkerne i Bruuns Galleri i den ene ende af byen og latinerkvarteret med de skæve specialbutikker i den anden ende af byen. Bruuns og latinerkvarteret er yderpolerne i byen, understreger chefkonsulent Kasper Baldvinsson, Retail Institute Scandinavia. Samtidig er opbygningen af byen unik. Der er skabt en dynamik og en trafik i byen ikke fra punkt A til punkt B, men fra punkt til punkt til punkt. Der er en sammenhængskraft, som ikke eksisterer andre steder. Du åbner øjnene og skærper opmærksomheden, fordi der er en å, der er en bro og der er et latinerkvarter. Cafemiljøet er med til at bære det hele. Cafeerne er en integreret del af handlen. Folk stopper op, de får skærpet opmærksomheden. Det hele er med til at forlænge oplevelsen, siger Kasper Baldvinsson. Mange har frygtet, at butikscentret Bruuns Galleri ville suge kunderne fra strøget. Men tværtimod har det givet flere kunder i byen. Flere mennesker er trukket til byen. Der blev bare flere strenge at spille på. Der går endnu flere mennesker ned ad strøget i dag. Det hele er med til at få folk til at blive lidt længere, siger Kasper Baldvinsson, Retail Institute Scandinavia. 9

10 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Pulsen, intimiteten og naturen, der er vokset ind i byen. Det gør Århus til noget særligt, mener filosof, samfundsdebattør, forfatter og vicedirektør på Vestas, Morten Albæk. Han er netop flyttet tilbage til byen, hvor han fik sin uddannelse, mødte sin eneste ene og deres første barn blev undfanget. Af Mette Korsgaard et er i dag mange karrieretrin og flere jakkesæt siden, at Morten Albæk som 20-årig iklædt Wrangler og skovmandsskjorte kom lige fra sin barndomsby Uggerby i Nordjylland og ind på Cafe Drudenfuss i latinerkvarteret i Århus for at få job som bartender. Det var i 1995 og studierne i filosofi og historie på byens universitet skulle finansieres. Var du genert og kejtet dengang? Nej, sådan erindrer jeg det ikke. Jeg havde det sådan mere: Free at last. Der, hvor jeg voksede op, var der ingen franske cafeer med kunst på væggene, hvide duge, stearinlys og café latte. Jeg havde aldrig tidligere været på en beværtning, hvor man kom for at drikke en øl, men mere vigtigt læse avis og diskutere politik, filosofi eller kunst samtidigt. Jeg havde en instinktiv følelse af, at det var her, jeg hørte til. Også selv om jeg ikke følte mig ligeså smart, som de andre mere rutinerede cafégængere. Vi har sat Morten Albæk i stævne på Cafe Drudenfuss. Ejeren af cafeen, der er den samme, som dengang Morten gik i Wrangler og blev ansat som bartender, får en stor og varm omfavnelse ligesom den lokalt kendte kok, Chili John, kommer fordi og gerne vil snakke. Morten Albæk er tilbage i Århus, og der er en hjertelig stemning omkring ham. Måske en stolthed over, at byens dreng er tilbage, men vel også bare fordi de godt kan lide ham. Og han virker overraskende sød, ham fyren, der plejer at blive beskrevet som arrogant og reserveret. Måske er det hans CV, der virker skræmmende. Der er ingen andre, der i en alder af 33 år kan skrive adjungeret professor i filosofi på sit kort, være far til to og netop have forladt en stilling som underdirektør i Danske Bank i København og nu vicedirektør og chef for marketing og kundeoplevelser hos vindmøllevirksomheden Vestas. Og så kommer spørgsmålet, der er anledningen til interviewet. Hvorfor tilbage til Århus? Helt ærligt er jeg primært tilbage på grund af jobbet i Vestas. Vestas er den 10 Hverdagsårhusianer og globetrotter D virksomhed, jeg helst vil arbejde for lige nu, ikke mindst fordi klimaforandringerne er den største udfordring, menneskeheden står overfor og et af de klareste svar på alternativ energi. Jeg har det privilegium at tjene to herrer simultant: Vestas aktionærer og forpligtelsen til at bidrage til skabelsen af en bedre og renere verden for vores børnebørn. Oven i det har jeg kun positive følelser over for Århus, fordi jeg kun har en positiv erindring om byen. Det var derovre ved bordet med den hvide dug, at jeg og min kone mødte hinanden for første gang. Det var her i byen, vi blev forelskede, og det var her, vi undfangede vores første barn. Og hvad med selve Århus? Jeg kan lide byen, fordi den har en intim størrelse uden at være klaustrofobisk. Jeg kan lide den, fordi naturen er vokset ind i byen og jeg kan lide byens puls. Den puls, der udspringer af det unikke forhold at universitetet ligger midt i byen og som betyder, at man selv som ikke-studerende oplever, at byen er en universitetsby med alt, hvad det inkluderer socialt og kulturelt. Hvad siger familien til at flytte? Som familie har vi kun brugt København perifert. Vi har selvfølgelig været i Tivoli, på Statens Museum for Kunst og slentret ned ad Nytorv flere gange end, hvis vi havde boet i Jylland. Men et stille og roligt familieliv, som det vi lever nu, vil være mere privilegeret her. Trafikken er roligere, luften er klarere, gaderne er renere og man er tættere på noget af den smukkeste natur, Danmark har. Århus har mange begrænsninger sammenlignet med København, men de begrænsninger bliver for mig og min familie, der hvor vi er i vores liv, til byens styrke. (Morten Albæks mobil ringer) Når vi taler om solen...det er min kone... ja, jeg kommer hjem i morgen. Med flyet klokken »Jeg har kun positive følelser overfor Århus. Du bor to steder lige nu? Lige nu er jeg weekendkøbenhavner og hverdagsårhusianer, fordi vi endnu ikke har fået solgt vores hus på Amager til en værdig pris. Min datter går i 0. klasse og skulle gerne begynde i 1. klasse i Århus efter sommerferien, og min søn bliver tre år og skal i børnehave. Men vi flytter først, når vi får solgt huset. Jeg er spændt ud mellem to byer, hvilket er både en interessant og krævende model. Der er dog den fordel, at når jeg er i Århus, kan jeg fordybe mig og få arbejdet færdigt. Til gengæld kan jeg koncentrere mig hundrede procent om at være nærværende over for min familie i weekenderne. Hvordan er det at være tilbage i Århus? Jeg har fået en god og varm modtagelse på Vestas, hvor jeg er chef for 35 mennesker. Jeg nyder at være tilbage i Latinerkvarteret. Jeg elsker kvarteret, brostenene, de velholdte cafeer og butikkerne. Jeg er ikke god til at lave mad, så jeg spiser som regel aftensmad her i kvarteret. Da jeg var studerende, var kvarteret mit omdrejningspunkt. Det var udgangspunktet for Kaospiloterne og Frontløberne, og deres kulturentreprenante måde at tænke på inspirerede mig meget dengang. Og var med til at få mig til at indse, at det som studerende på universitetet ikke var nok bare at passe sine pensumlister, men at man som studerende var forpligtet til at tage sin viden, holdninger og ideer og omsætte dem til handling. Og det var derfor, jeg tog initiativ til Kulturselskabet Stilling en forening, der havde til formål at realisere det demokratiske potentiale i det offentlige Om Morten Albæk Født i Uggerby i Gift med sygeplejerske Sara Elena og far til Asger Julius på 3 år og Emilia Kirstine på 6 år. Vicedirektør og global chef for marketing og kundeoplevelser hos Vestas Wind Systems ansat i Danske Bank. Efter seks forfremmelser stopper han som underdirektør og chef for idéudvikling og innovation. Cand. mag. i historie og filosofi fra Århus Universitet. For nylig udnævnt til landets yngste adjungerende professor i filosofi på Aalborg Universitet. Forfatter til bøgerne Generation fucked up? 2005 og Nedslag Medvirker i Netværket et ugentlig DR P1-magasin om fællesskaber i forandring. rum. Vi arrangerede bla. Probably the first Footballfilmfestival in the World, fordi vi ville fusionere finkultur med folkekultur. Fodbold er den mest udbredte nationalsport i verden, fordi den er simpel og let at forstå og deltage i for alle. Kronragede, testoteronbefængte og øldrikkende arketyper af fodboldfans skulle fusioneres med finkulturelle akademiske æggehoveder. Filmene blev vist på Øst for Paradis og debatterne foregik på cafeerne i latinerkvarteret. Det var en stor succes mennesker deltog i festivalen. Resten af tiden festede og socialiserede vi. Byen er en stor og vigtig del af min historie, og hvem jeg er. Derfor er det godt at være her igen. Bliver du i Århus eller er det en overgang? Alt kan ske. Vestas har under en procent af sin omsætning i Danmark, så der kan være masser af muligheder andre steder i verden. Jeg ved ikke, om jeg er globetrotter eller hverdagsårhusianer. Jeg er kun 33 år og har allerede nået langt og længere, end jeg havde drømt om. Jeg var stavehæmmet og middelmådig i folkeskolen, men har kæmpet hårdere og længere end gennemsnittet. Mine fordele er få, men fundamentale, nemlig at jeg er ærlig og flittig. Og dertil lagt meget afklaret om, hvad jeg finder meningsfyldt at beskæftige mig med. Min far døde sidste år kun 64 år gammel. Det er en begivenhed, der har givet et klarsyn. Er det et meningsfuldt nok liv jeg lever og giver min familie? Jeg var 32 år, altså på kommaet det halve af min far, da han døde. Det har fået mig til at være bevidst om tre ting: Jeg vil sørge for, at min kone altid elsker mig. Jeg vil lære mine børn, at verden kan erobres, hvis man tør det, er flittig nok og til alle tider ærlig overfor sig selv og dem, man elsker. Og jeg vil være taknemmelig for det liv jeg lever, men samtidig kompromisløs i relation til, hvad jeg bruger det på. Det er de simple grundmoraler jeg bruger til at navigere i livet med. Om det så bliver i Singapore, New York eller Århus. Det ved jeg ikke.

11 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommune Foto: Joachim Rode Århus Kommune 11

12 Vejledning fra start til slut Foto: Lars Kruse, AU-foto! Her kan du se mere om uddannelserne på Aarhus Universitet Den sidste spurt i Aarhus Universitets vejledning af nye septemberstuderende bliver sat ind i de næste 14 dage. Men god vejledning kan ikke starte for tidligt og slutter heller ikke, før den sidste eksamen på universitetet er i hus. Nemvejledning.dk Siden er særligt målrettet kommende studerende. Her kan man bl.a. chatte med en studievejleder, læse om andres erfaringer med studievalg og se mere om, hvordan man ansøger. Studieguide.au.dk En samlet oversigt over alle uddannelser på hele Aarhus Universitet med links til adgangskrav, studieordninger og fagbeskrivelser. U-days.dk Hvert år i marts holder alle uddannelser på Aarhus Universitet en samlet åbent hus-dag for kommende studerende, hvor man på en gang kan lære mere om flere forskellige interessante studiemuligheder og få en forsmag på livet som studerende. au.dk/besoegende/skoler På denne side kan man læse om gymnasie- og folkeskolepraktik på en uddannelse på Aarhus Universitet. Det kan både være rundvisninger og egentlig studiepraktik. Au.dk Universitetets hjemmeside, hvor man både kan læse seneste nyt fra universitetet, se kommende foredrag og finde links til alt mellem himmel og jord om Aarhus Universitet. Folkeuniversitetet.au.dk Folkeuniversitetet arrangerer hvert år en lang række foredrag om aktuel og interessant forskning, hvor alle er velkomne. Femte juli er en vigtig frist for det kommende kuld af nye 2009-studerende på Aarhus Universitet. Inden da skal de nemlig have indsendt ansøgningen til drømmefaget, hvis de ønsker at komme med i dette års ansøgningsrunde. Så i de sidste uger har telefonerne hos universitetets vejleder-team glødet, ekstra mandskab er blevet kaldt på arbejde, og en stor turné i 19 byer har både fortalt de unge om, hvordan man ansøger, og ikke mindst givet dem mulighed for at diskutere, hvilken uddannelse der egentlig er den rigtige. For god vejledning handler ikke bare om papirarbejde og praktiske detaljer, forklarer Poul Lautrup, der er områdeleder for vejledningen på Aarhus Universitet. Vi skal selvfølgelig hjælpe de unge med at få alle detaljer på plads. Men der er også mange, der ringer ind både måneder og år, før de skal søge, og spørger til studiemiljø, arbejdsmængde og fremtidige jobmuligheder. Vi har åbent hele året og er langt hen ad vejen sparringspartnere for de unges fremtidsvalg. Og det er da selvfølgelig noget af en betroet opgave, siger han. Spørg i god tid Poul Lautrup understreger, at det absolut ikke er for sent at kontakte studievejledningen med henblik på dette års ansøgningsrunde. Men han foreslår samtidig, at kommende studerende kontakter universitetet i god tid, hvis de allerede er begyndt at overveje fremtidens studievalg. Hvis man allerede har et bestemt studium i kikkerten, kan det være en god ting tidligt at få afklaret, om man f.eks. har den rigtige sammensætning af fag i gymnasiet til at opfylde adgangskravene. Samtidig kan det være godt at få en snak om, hvad uddannelsen præcist indeholder, så man undgår at blive overrasket, når man starter, siger han. Aarhus Universitet har året rundt en række aktiviteter, som skal gøre livet nemmere for kommende studerende. Med U- days i marts holder alle uddannelser åbent hus i tre dage, hvilket ofte bliver udnyttet af gymnasierne til at arrangere fælles transport for interesserede elever. I juni kører nemvejledning-kampagnen, hvor Aarhus Universitet tager på landsdækkende turné for at fortælle om universitetet. Det er også muligt for interesserede gymnasie- og folkeskoleklasser at komme i praktik som universitetsstuderende rundt omkring på uddannelserne, ligesom man kan møde universitetet i forbindelse med det årlige arrangement Forskningens Døgn og meget andet. Vi prøver at give de kommende studerende så mange indgange til at møde os som muligt. Man kan chatte med en studievejleder på vores særlige hjemmeside Nemvejledning.dk, nogle af uddannelserne har lagt præsentationsvideoer på YouTube, og man kan endda også blive ven med Aarhus Universitet på Facebook, forklarer Poul Lautrup. Alle er velkomne Men vejledningen stopper ikke på den første studiedag. Hele vejen igennem uddannelsen vil de studerende have mulighed for at kontakte studievejledningen om gode råd, støtte og vejledning. Og det er der rigtig mange, der gør, forklarer Poul Lautrup. Når studerende kontakter os, handler det både om hjælp til udlandsophold, virksomhedspraktik og studieplanlægning. Men vi står også klar til at hjælpe, hvis man pludselig bliver i tvivl om sit studievalg eller er kommet bagud, siger han. Netop kontakten til forsinkede studerende har Aarhus Universitet sat i system. Vi prøver at spotte de forsinkede så tidligt som muligt, så vi kan skrive til dem med et tilbud om en samtale. På den måde kan vi hjælpe med en plan for, hvordan man kommer tilbage på rette spor på studiet, eller måske tage en snak om, om det, der er brug for, er en pause eller måske i sidste ende, at man vælger en helt anden retning. I det hele taget understreger Poul Lautrup, at man er mere end velkommen til at kontakte studievejledningen på Aarhus Universitet også selvom man endnu er usikker på, om man i det hele taget er interesseret i universitetet. AU AARHUS UNIVERSITET

13 Fremtidens ingeniørskole Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet forstærker samarbejdet og etablerer nu en ny fælles universitetsskole for ingeniøruddannelser, Aarhus School of Engineering, ASE. I nitiativet skyldes stærk interesse for ingeniøruddannelser i Århus og det danske erhvervsliv, der efterspørger flere og bedre ingeniører. Den nye universitetsskole samler alle ingeniøruddannelserne, og samlet udbyder universitetsskolen otte diplomingeniøruddannelser, tre tekniske bacheloruddannelser og syv civilingeniøruddannelser. På Aarhus Universitet er ASE tilknyttet Det Naturvidenskabelige Fakultet. Ingeniørhøjskolens samarbejde med Aarhus Universitet er et klart udtryk for vores fælles ønske om at uddanne flere og bedre ingeniører til dansk erhvervsliv, siger rektor Ove Poulsen fra Ingeniørhøjskolen i Århus og leder af ASE. Ingeniørhøjskolen er en skole i stærk vækst mere end 25 procent på 5-6 år. Men der er behov for endnu mere vækst. I Danmark er der underskud af ingeniører, og det er vores opgave at løse det. Derfor er ASE et særdeles vigtigt initiativ, siger Ove Poulsen. Det handler om at optimere og udvikle uddannelserne og studiemiljøet hele tiden. Vi prioriterer en væsentlig indsats på studiemiljøet med bedre vejledning, bedre fastholdelse og en professionel indsats over for de studerende. Det giver dem en bedre dagligdag og i den sidste ende bedre ingeniører. Og det virker. Virksomhederne melder tilbage, at de kan mærke, at de studerende er bedre, understreger Ove Poulsen. En anden ting, skolen har succes med, er at få fat i de kvindelige studerende. Vores andel af kvindelige studerende er på få år steget fra 18 til 28 procent. Det skyldes en målrettet indsats over for pigerne, hvor vi bl.a. har en speciel mentorordning. Det gør alt i alt studiemiljøet meget bedre for alle. Et andet betydningsfuldt område er håndværkere, der beslutter sig for at læse til ingeniør. En faguddannet håndværker kan blive diplomingeniør på kun 4,5 år. Små 20 % af de ingeniørstuderende har denne baggrund. De gennemfører ingeniørstudiet med overbevisende resultater på normeret tid og er særdeles eftertragtede af erhvervslivet efter endt uddannelse til ingeniør. Denne ingeniørprofil vil vi fastholde og videreudvikle, siger Ove Poulsen.. AARHUS SCHOOL OF ENGINEERING et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen AARHUS SCHOOL OF ENGINEERING et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen Højtuddannede udlændinge til det midtjyske erhvervsliv Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, leder et nyt projekt, der skal skaffe midtjyske virksomheder højtuddannet, international arbejdskraft. Projektet har det klare mål at fastholde udenlandske studerende på de lange, videregående uddannelser på det danske arbejdsmarked. Udenlandske studerende i Danmark kan bidrage til en dansk virksomhed med dyrebare kompetencer. Kombinationen af deres sprogkundskaber, kulturelle kendskab til det land, de stammer fra, samt deres faglige viden fra studiet udgør en ekspertviden, som kan åbne døre til internationale markeder, siger leder af ASB Karrierecenter på Handelshøjskolen og projektansvarlig, Jette Hammer. Den viden, de udenlandske studerende har, kan have store omkostninger, hvis den skal købes hos eksterne konsulenter. Desuden har de udenlandske studerende ofte allerede virksomhedserfaring fra deres hjemland, som de kan trække på. Derfor gælder det om at fastholde de studerende i Danmark, så de ikke rejser hjem efter studieopholdet, siger Jette Hammer. Erhvervsnetværk Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Arkitektskolen, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning og Studenterhus Århus deltager i projektet, og strategien er at parre de udenlandske studerende med midtjyske erhvervsvirksomheder gennem blandt andet praktikforløb, studiejob og projektsamarbejder. På den måde får de under studietiden et godt erhvervsnetværk, som kan hjælpe til at fastholde dem i regionen efter endt uddannelse. Midlerne til at skabe kontakten er blandt andet virksomhedsopsøgende arbejde, informationsmøder for virksomheder, karrieremesser, en jobbank, hvor virksomheder kan annoncere stillinger, samt en CV-database, hvor de internationale studerende kan beskrive deres kompetencer. Samarbejdet starter med en dialog med virksomhederne om deres behov for arbejdskraft. Vi anbefaler så en løsning, og nogle gange vil det være en praktikant, andre gange et studiejob, en projektopgave eller en fast ansættelse, forklarer Jette Hammer. Projektet går i gang efter sommerferien, og Handelshøjskolen forventer stor interesse fra virksomhederne. Mange danske virksomheder konkurrerer om at få specialiseret arbejdskraft fra udlandet, men det kan være svært at lokke de dygtige hoveder til Danmark. De internationale studerede er ofte faldet godt til i det danske samfund, og det gør det hele meget nemmere, mener Jette Hammer.

14 Annonce Vækst på mange fronter Rambøll er vokset med 1000 medarbejdere om året siden Virksomheden udvider mange steder i verden, og i Århus udvides kontoret med kvadratmeter for at skabe plads til Rambøll Danmark, Rambøll Management og Attractor Optimismen bobler, og krisesnak er der ikke meget af i det nordlige Århus, hvor Rambøll har kontor. Det går nemlig godt for virksomheden. Så godt, at der bygges, udvides og fusioneres. Næste år har virksomheden kvadratmeter under ét tag i Århus, og det vil styrke virksomheden i udstrakt grad. Vi tror meget på en Storårhus model som en parallel til Øresundsregionen. Vi tror også på en one company strategi. Styrken er størst sammen. Derfor flytter vi sammen med Attractor og Rambøll Management næste år, når byggeriet står færdigt i oktober, siger Ole Bech Jensen, direktør i Rambøll, Århus. Herfra styres mange internationale projekter ude i verden i tæt samspil med kolleger fra Rambølls 190 internationale kontorer. Lige nu er det Mellemøsten, Indien og Rusland/Baltikum, der er indsatsområderne. Da vi startede var vi store i Norden. Så kom England til, hvor vi er 700 i London i dag. Vi har afdelinger i hele verden, og det kræver, at vi er en organisation, der vil forandre sig. Og det vil vi, fastslår Ole Bech Jensen. Rambøll har under den verdensomspændende krise, vind i sejlene på flere områder, blandt andet energi, management, infrastruktur og miljø, hvilket er med til at øge medarbejdertilgangen i Århus. Målet er medarbejdere i det nye hus. Ja, ellers fordobler vi ikke vores byggeri. Vi bygger også kvadratmeter i Ørestaden i København. I 2002 var der 2000 ansatte, i dag er der flere end I 2015 regner Rambøll med at være Det praktiske universitet Rambøll er med i de helt store projekter i Århus, Skejby Sygehus, Marselis tunnelen, Havnen og Multimediehuset. Virksomheden er derfor en meget vigtig del af byen. Der er en god kobling mellem Aarhus Universitet, virksomhederne, byen og borgerne omkring viden og infrastruktur. Vi er en aktiv del af det, ja jeg vil kalde os det praktiske universitet, der formidler innovativ viden til byen og borgerne, siger Ole Bech Jensen. Med Rambøll Management og Attractor i huset er der skabt et bindeled til det bløde. Udover kernekompetencer som organisationsudvikling og forandringsledelse, styrker vi muligheden for at levere unikke helhedsløsninger. Et eksempel er bygherrerådgivning, hvor integration med strategi, procesoptimering, juridisk og økonomisk analyse fra Management, skaber endnu større værdi for kunderne. Koblingen mellem fagligheder er styrken her i huset, og vi skal arbejde sammen, hvis vi skal mere ud i verden. Visionen i Århus om at blive en vidensby kan kun ske, hvis man formidler viden ud i verden. Ole Bech Jensen er solidt plantet i Århus, hvor han føler, at samarbejde og kompetencer kan udvikles i langt højere grad. Bl.a. roser han samarbejdet med byens arkitekter. Vi har sammen en klar styrke omkring sundt, bæredygtigt sygehusbyggeri. Det burde vi stå sammen om og udvikle. Vi har dygtige folk hele vejen rundt i Århus, også her i huset, og med vores organisatoriske og strategisk kompetence kan det blive et varemærke for byen, mener han. Vestas er en af Rambølls største kunder, og det ser virksomheden som et kæmpe plus for dem og Århus. At Vestas slår sig ned her er en kæmpe fordel. Med et af de helt store hovedkontorer i Århus, ser vi teknologiske muligheder i udvikling med så store virksomheder, siger Ole Bech Jensen optimistisk. Fakta Rambøll Gruppen beskæftiger mere end medarbejdere og er førende videnvirksomhed med aktiviteter inden for engineering, management og it. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger på følgende områder: research, management, survey, it og systemisk ledelse, kommunikation og intervention, byggeri og design, trafik og infrastruktur, miljø og vand, energi og klima og industri. Rambøll medvirker i projekter over hele verden fra 190 kontorer i 24 lande. Virksomheden har en markant tilstedeværelse i Nordeuropa, Indien, Rusland og Mellemøsten.

15 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Danmark for begyndere Modtage, fastholde og tiltrække. Det er de tre nøgleord for International Community, der arbejder for, at det skal være lettere for udlændinge at falde til i Storårhus. Udenlandske vidensmedarbejdere er en uvurderlig del af den danske arbejdsstyrke. Derfor er det vigtigt ikke bare at tiltrække veluddannede udlændinge, de skal også kunne lide at bo her, ellers rejser de hjem igen. Så enkelt er arbejdsgrundlaget for projektet International Community, der sidste år blev etableret af Erhverv Århus i samarbejde med Vestas, Terma, Aarhus Universitet og Århus Kommune. Uanset hvor åben og interesseret du er, så er det hundesvært for udlændinge at lære en dansker at kende, siger projektleder Tiny Maerschalk. Danskere er ikke asociale, men de lever generelt sammen med de folk, som de har en historie sammen med. Danskere kigger ikke bare forbi, som mange udlændinge er vant til fra hjemlandet. Danskere er hyggelige, når du først har lært dem at kende, men de vil helst mødes i faste rammer, siger Tiny Maerschalk. Derfor er et af rådene til de lige nu omkring 500 udlændinge og danskere tilknyttet International Community, at de skal finde ud af, hvad der interesserer dem mest og så melde sig ind i en forening, klub eller organisation, hvor denne interesse dyrkes. Det er sådan, man møder danskere - i boligforeninger, børnehavens bestyrelse, til fodbold eller blomsterbinding, siger Tiny Maerschalk. International Community står til rådighed med generelle råd og vejledninger både til virksomheder, familier og til enkeltpersoner. De har flere aktiviteter, der kan samle folk, blandt andet et socialt arrangement den første tirsdag i hver måned i Fairbar på Nørre Alle, hvor alle udlændinge og danskere kan komme til uforpligtende snakke og hygge. Der er generelle informationsmøder om alt lige fra skat og borgerservice, til hvor er danskerne om aftenen, hvordan melder man sig ind i en idrætsklub, hvor er idrætsklubberne etc. Foto: Joachim Rode De mødtes i en bus en vintermorgen i Århus. Han er amerikaner og kom fra New York. Hun er dansker og kom fra Kolding. I dag er de gift. De er fortalere for International Community et tilbud til udlændinge, der gerne vil bo og arbejde i Danmark. K Ken og Bente Cordes nyder, at Christian, der går i 2. klasse og Anne i 0. klasse, kan cykle i skole. Lillebror Calvin skal følges i børnehave. En kærligheds historie en Cordes er i dag Vice President, Programs and Engineering, i Terma, en verdensomspændende producent af højteknologisk udstyr til forsvar, rumfart og sikkerhedsindustrien med hovedsæde i Lystrup, Århus. I 1995, da han som 28-årig kom til Danmark for første gang, arbejdede han som ingeniør i Crisplant. Jeg boede i Washington og så en annonce: Flyt til Danmark. Det var Crisplant, der gerne ville have amerikanske medarbejdere, fordi de havde åbnet et kontor i USA og ønskede at forstå de forskellige arbejdskulturer, fortæller Ken Cordes i dag på dansk, som han ved er nødvendigt at tale i Danmark på trods af, at de fleste danskere faktisk gerne vil tale engelsk. Jeg føler, at danskere får mere respekt for mig, når jeg har gjort mig umage med at lære sproget. Jeg forstår det godt. Når man tilhører en befolkningsgruppe på 5,6 millioner mennesker, så er det klart, at det bliver mere vigtigt at passe på sit sprog, siger Ken Cordes. Men vi spoler tilbage igen til 1995, da Ken Cordes hver dag klokken 7 står på bussen i Århus og gjalder et klingende good morning ud i bussen. Snak i bus Det er her hans kommende danske hustru lægger mærke til ham. Ja, for der er jo helt stille i en dansk bus om morgenen. Det var jeg ikke vant til fra USA, hvor man benytter enhver tid og lejlighed til at snakke sammen med folk, man møder. Jeg tror nu, at folk godt kunne lide, at jeg sagde godmorgen, siger Ken Cordes og griner af sit første møde med en mere umiddelbart reserveret kultur, end den han kom fra. Den korte historie er, at det kommende ægtepar falder i snak, de bliver gift, Bente Cordes flytter med sin mand til USA, og de får børnene Christian, Anna og Calvin. Svært i DK Da familien for to år siden flytter tilbage til Danmark både på grund af job og Bentes tilknytning til Danmark, bliver det vanskeligere, end de har forudset. Og det er her International Community kommer ind i billedet. Selv om jeg er dansker, var det overraskende svært at flytte tilbage, fortæller Bente Cordes. Jeg forlod jo landet som 24-årig 12 år tidligere. Både Danmark og jeg havde ændret sig meget. Jeg kunne have efterlyst et velkomstmøde, hvor man fik alt at vide om skat, ejendomshandler, skolegang, fritidsaktiviteter osv. Det er det, International Community hjælper udlændinge med i dag. Bente Cordes tager ofte ind til de sociale møder arrangeret af International Community. Det er rart at udveksle erfaringer og Danmark er simpelthen det bedste land i verden at være barn i møde forbundsfæller. Ken Cordes bruger International Community, når der kommer nye udenlandske medarbejdere til Terma. Det er uvurderligt, at der er et sted, hvor man kan få vejledning lige fra ren praktik til forståelse af, at umiddelbart uinteresserede danskere rent faktisk er åbne og gæstfrie. International Community kan hjælpe med netværk, møder og fif til, hvordan du lærer danskere at kende, siger han. Et tomrum Parret følte sig i et tomrum, da de var flyttet til Danmark. Men som dansker vidste jeg jo, at jeg bare skulle invitere folk ind på en kop kaffe, blive medlem af børnehavens bestyrelse og være aktivt deltagende til skolens forældremøder. Det er måden at lære danskere at kende på. Og i dag har vi masser af gode naboer, bekendte og venner i Ry, siger Bente Cordes. Ken Cordes har fortsat sin stil med at hilse og falde i snak med alle og enhver. Men når han kigger tilbage, kan han huske sin undren. Jeg var vant til en meget lang arbejdsdag, og i starten var jeg overrasket over, at jeg ofte sad alene tilbage på kontoret efter kl. 16. I USA var jeg aldrig hjemme før klokken 20, i dag er klokken som regel 18, fortæller Ken Cordes. En anden uvurderlig ting ved Danmark er børnelivet. Danmark er simpelthen det bedste land i verden at være barn i, siger parret samstemmende, og Bente Cordes fortsætter: Her kan børnene bare cykle ud af indkørslen og til skole. Der er mobbepolitik på skolen, og den virker. Børnene kan lege frit rundt omkring. Vores venner i USA tror ikke deres egne ører, når de hører om det. 15

16 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Spotted Guten abend. Wir sind die Gebrockende Beats aus Dänemark. Vi hedder sådan, fordi der altid er et eller andet, der mangler eller går galt... D et sagde bandleader for The Broken Beats, Kim Munk, til det tyske publikum for et par år siden under en koncert i Berlin. I dag står han og bandet foran deres tredje pladeudgivelse, og han synes, bandet har fundet formen og er på vej i den rigtige retning. Det vidner de mange tilskuere til koncerterne om. Kim Munks charmerende, eventyrlystne kompositioner og teatralske udtryk er noget, publikum elsker. Der er med andre ord ikke meget, der er gået galt eller mangler i dag. Vi skal på en efterårsturne i to måneder i Tyskland, hvor jeg har turneret i fire år. Vi er mere kendte der end i Danmark, fortæller Kim Munk, som skriver sangene i det melodiøse og skæve band. Bandet gav en flot og rost koncert på årets SPOT Festival i Århus i sidste måned, og Kim Munk er glad for den positive respons. Det er fantastisk, at en by som Århus har sådan en festival, hvor alle fra branchen kommer, og en masse nye bands kan spille. Det er dejligt at blive inviteret med, men jeg synes også, at vi har meget at byde på i The Broken Beats. Han dannede bandet i Århus i Foto: Kim Munk For mig er Århus fantastisk, fordi man kan udvikle sig og lave skøre projekter. Her er mange øvelokaler, der er gang i musikken, og der gror hele tiden noget nyt op, siger han. Han har altid haft nemt ved at finde folk at spille med. I Århus kan man altid lave et band. Her er skov, strand og vand og et godt musikliv, og i Århus støtter vi hinanden og værdsætter det, de andre kan. Det gi r en sund konkurrence, og det har været med til at gøre The Broken Beats bedre. Selv om Kim Munk er stærkt knyttet til byen, flytter han inden længe til Berlin med sin kone og deres barn. Min kone er tysk, og hun har haft svært ved at få arbejde her. Men det hænger nu godt sammen med, at vi er kendte i Tyskland. Jeg har ramt noget, som er unikt, og som er let tilgængeligt, og jeg synes at jeg har fundet min stil. Den stil, må man sige, giver pote. Udover to måneders turne i Tyskland, udsender The Broken Beats for første gang en plade i Japan til august. Rockens vindue Århus har stolte musikalske traditioner og et myldrende og vitalt musikmiljø. SPOT Festival er på 15. år det helt store trækplaster for branchefolk fra hele verden I 70 erne og 80 erne var Århus Danmarks største musikby og fostrede et utal af fantastiske bands og musikere. I dag samler SPOT Festival hele Danmarks musikvækstlag, og udenlandske anmeldere og branchefolk strømmer til, fordi kvaliteten er høj. Af de mange nye bands kommer flest forholdsmæssigt her fra Århus, fordi der er en stor originalitet her. Århus er derfor stadig toneangivende og fremme på beatet, mener Gunnar Madsen. Han er mangeårig leder af Dansk Rock Samråd, ROSA, som arrangerer festivalen i Århus. Stor stolthed De mange gæster til SPOT er folk med musikforstand. De kommer, fordi vi har et unikt produkt, der er skabt her i byen. Det har taget mange år at udvikle, og vi har respekt alle steder, siger Gunnar Madsen. Han fremhæver den århusianske musikscene som boblende med stor selvforståelse og stolthed. De mange unge studerende gi r byen liv, og det bedste publikum er i Århus. Her sker meget på musikscenen, og vi har kanongode klubrammer og spillesteder, pointerer Gunnar Madsen. SPOT involverer mange parter i Århus. Vi er meget med i byen, og SPOT søger hele tiden at udvikle sig. Vi skal turde satse mere på områder, der ikke ser så sikre ud, og det gør vi, understreger Gunnar Madsen, og tilføjer: SPOT og Århus skal udvikle hinanden, fordi byen er et sted, hvor folk vil opleve noget. Der skal være menneskeliv i den, og vi skal bruge det offentlige rum kreativt og nytænkende. Århus har potentialet, og logistisk og naturmæssigt er byen helt fantastisk. Gunnar Madsen. Århus som europæisk kulturhovedstad Projektleder Trevor Davis arbejder ikke bare for at Århus skal vinde titlen som Europæisk Kulturhovedstad Han arbejder også for at realisere byens uudnyttede potentialer. Og de er uendelige. 16 Foto: Århus Der er 3000 arkitekter i byen. De vinder det ene store projekt efter det andet i udlandet. Det må Århus som by kunne udnytte bedre, siger en travl Trevor Davies, der sidste år blev ansat som projektleder på Aarhus Europæisk Kulturhovedstad Han har tidligere været generalsekretær for København som europæisk kulturby i 1996 og kender Århus kulturliv indgående blandt andet fra sin tid som generalsekretær for Århus Festuge. De 3000 arkitekter er blot et eksempel på uudnyttet potentiale. Århus er allerede en god by at bo i og den er kendt som et attraktivt sted for den kreative klasse, men den kan blive endnu bedre. Og det vil vi finde, fastslår Trevor Davies. Han sidder med sin lille stab i Kulturforvaltningen i Vestergade i Århus, og de skal sammen organisere projektet indtil den endelige præsentation i 2011 i konkurrencen om at blive Europæisk Kulturhovedstad Men i denne omgang er processen altså vigtigere end titlen. Holdet har i første omgang travlt med at kortlægge Århus i dag inden for forskellige temaer. Et af temaerne er mangfoldighed. Mangfoldighed indgår i en hed debat i dag. Vi tager så det overordnede blik på, for vi må kunne udnytte forskellighederne endnu mere positivt, forklarer Trevor Davies. Århus har allerede en positiv integrationspolitik, den er både rummelig og inkluderende. Men vi skal også håndtere det på den globale bane, det er essentielt for en by, at der kommer folk udefra, siger Trevor Davies. Han har tidligere lavet en kortlægning af mangfoldighed for Statens Kunstråd. Kortlægningen afslørede, at der kun var 250 synligt aktive udenlandske kunstnere i Danmark. Potentialet er 5000 kunstnere. Så hvor er de andre? Har de ikke fået godkendt deres uddannelse? Kan folk ikke lide deres kunst? Er de syge? spørger Trevor Davies og fortæller, at en massiv indsats i England har fundet kunstnerpotentialet frem. Efter at have kortlagt Århus til december er næste skridt visionerne. De vil blive præsenteret i 2010 i løbet af 15 uger, 15 møder og 15 forskellige steder. Første møde ligger ved Moesgaard Museum. Vi skal begynde med fortiden for at få koblet fremtiden på, siger Trevor Davies.

17 Alt kan lade sig gøre her Musikhuset Aarhus er meget mere end storslåede kulturoplevelser. Erhvervslivet bruger i stigende grad huset til spektakulære arrangementer, hvor erhverv og kultur går op i en højere enhed. Musikhuset Aarhus er et lokomotiv for Århus, Jylland og provinsen. Både hvad angår kultur og store erhvervsarrangementer, kongresser og konferencer. Her er alle muligheder, og vores store styrke er kultur og erhverv sammen. Plus vi er vant til at afvikle store, internationale arrangementer. Erhvervslivet er fokuseret på gode og eksklusive omgivelser og på at tilføre det faglige indhold noget ekstra. Det kan vi levere, siger Anders Hede, marketingchef i Musikhuset Aarhus. Huset er Danmarks næststørste kulturarrangør målt på antal tilskuere. Vi har mere end 1000 arrangementer om året plus mange gratis koncerter og events. Her er altid åbent, der sker noget, og vi er meget synlige i byen og byens liv. Huset har erhvervsarrangementer i alle størrelser fra to virksomheder, der mødes, til de helt store kongresser, der fylder hele huset ud. Et eksempel på det, er Input. En public service tvkonference arrangeret sammen med DR. Her var 800 deltagere fra 70 lande i tre dage. Paris, Rio og Århus var i finalen om at være vært for konferencen. Input og DR valgte os, fordi vi havde de bedste forhold, fortæller Anders Hede. Kulturen udvikler sig og bliver i større grad en del af erhvervsarrangementer. Det mærkes tydeligt i Musikhuset Aarhus. Vi har en stor fleksibilitet, så vi kan tage afsæt i den enkelte virksomheds ønsker og behov. Det er lig med skræddersyede arrangementer i forhold til virksomheden. Vi stiller en professionel organisation til rådighed med en kæmpe erfaring fra kulturen, og det er et godt match, understreger Anders Hede, og tilføjer: Man behøver ikke at have et kulturelt indhold i arrangementerne for at bruge huset. Nordea er en af de store virksomheder, der bruger huset meget. Det er der en grund til: Det vigtigste for os er den professionelle tilgang, og den leverer Musikhuset absolut. De er initiativrige, de er opmærksomme, og de skaber gode rammer. Vi får det, vi gerne vil, og det går rent hjem hver gang. Alt kan lade sig gøre her, siger Niels Thorsen, sekretariatschef i Nordea Århus. Fakta om Musikhuset Aarhus Huset blev i 2008 besøgt af ca mennesker, og det gennemførte i alt ca kulturarrangementer billetter blev solgt, svarende til en omsætning på 80 mio. kr. Spring Dance To værker af Tim Rushton og Adi Salant Dansk Danseteater præsenterer to nye værker skabt af kompagniets kunst neriske leder Tim Rushton og den herboende israelske koreograf Adi Salant. Tim Rushtons nye koreo grafi Enigma henter sin inspiration fra Bach s suiter for solo cello (BWV ) og numerologisk mystik. Universet giver associationer til gulnede dokumenter og tidligere tiders videnskabelige kort lægning af den menneskelige natur. Tid og sted: Søndag 28. februar 2010 kl i Store Sal Arrangør: Musikhuset Aarhus et elektronisk lydunivers, der vil gå i clinch med Bachs musik, der spilles live på scenen af cellisten Jakob Kulberg Giselle Den Kgl. Ballet Forestillingen er en åbenbaring af poesi og drama. Stilsikker balletkunst af allerhøjeste karat. Gennemlyst af hele romantikkens ånd og spleen. Se den! Og se den igen! (Weekendavisen) ( Berlingske Tidende) ( Jyllands Posten) ( Politiken) ( Børsen) Tid og sted: Torsdag 14. januar 2010 kl i Store Sal Arrangør: Musikhuset Aarhus Mød mig på Cassiopeia Preben Kristensen som Zeus Preben Kristensen i Johannes Meyers gamle rolle som den buld rende Zeus stiger ikke ned fra himlen, men kravler op fra orkestergraven i røg og damp. Og han sætter detonde lyneme fut i Nørrebros Teaters version af den gamle ope rettetraver Mød mig på Cassiopeia. ( Berlingske Tidende) Tid og sted: Tirsdag 29. og onsdag 30. september samt onsdag 1. og torsdag 2. oktober 2009 kl i Store Sal Arrangør: Musikhuset Aarhus Carmen Kiev Statsopera I det hele taget imponerede besætningen med et blændende og re spektindgydende stemmemateriale: helt ned i de mindste partier var der formidable stemmer. Konklusionen må være, at Den ukrainske Statsopera har formatet til at matche de andre store europæiske operahuse. ( Nordjyske Stiftstidende ved Kiev Statsope ras sidste besøg i Danmark) Tid og sted: Lørdag den 6. marts 2010 klokken i Store Sal Arrangør: Musikhuset Aarhus Se det fulde program på Billetsalg eller

18 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Klodshans for viderekomne For at kunne ride let som Klods-Hans har skuespiller Henrik Krogh og cand. mag. i æstetik og kultur Pernille Jacobsen begrænset udgifterne ved blandt andet at hyre folk ind fra ordre til ordre og lejet sig ind i LYNfabrikken, hvor der er masser af mennesker til udveksling af selskab, ideer og inspiration. Det ultimative netværk Et tilfældigt møde for 5 år siden imellem Jeppe Vedel og Lasse Schuleit har skabt LYNfabrikken: et kontorhotel med plads til 28 kreative virksomheder. Og alt er udsolgt. LYNfabrikken er butik, kaffebar og kontorhotel og lidt mere til.... er en platform for inspiration og netværk.... kan lejes til fest, reception, møde mm. Rundvisning & foredrag. LYNfabrikken Vestergade 49B 8000 Århus C (+45) D et er svært for Jeppe Vedel at spole tiden tilbage før LYNfabrikken, for i dag er tanken bag bare så oplagt og indlysende. Skal ideer udvikles og projekter sættes i gang, så skal folk mødes. Og det gør de i særdeleshed i LYNfabrikkens hjerte cafeen på 2. sal, hvor en-mandsvirksomheder arbejder, venner drikker kaffe, kolleger mødes på tværs af fag, kunder bespises, coaching foretages, og personalet i baren sørger for friske drikkevarer og mad til. Bag baren står ofte også Jeppe Vedel, for der er jo også en måde både som ejer at have et indtryk af grundstemningen i virksomheden og så selvfølgelig selv møde folk for at få skabt nye ideer og kreeret projekter. Lige nu er det ideen om et netværksmøbel, der er ved at blive ført ud i livet. Det, som vi gør her i cafeen og rundt omkring i Lynfabrikken imellem de 28 virksomheder, det vil vi gerne transformere ud i byen. Netværksmøblet er faktisk 12 møbler, der skal stå rundt omkring i byen, forklarer Jeppe Vedel. Drømmen er gratis adgang til internet i hele byen, og med interesse fra borgmester Nicolai Wammen er det gratis net faktisk på vej nogle steder i Århus. Det gælder om, at få folk til at stoppe op, siger han. Jeppe Vedel har også hentet inspirationen fra Wien, hvor der bevidst arbejdes med at indrette byrumspladser og kvarterer, der får folk til at snakke sammen. Han har desuden lavet sin egen lille lommeundersøgelse, der afslører, at står han ude foran Magasin i en time, så møder han gennemsnitligt hvert femte minut et menneske, han kender så meget, at det ville være oplagt at snakke, hvis de satte sig ned. Og så ville der måske komme en god ide dumpende, eller det viser sig, at den ene kender en anden, som den ene kunne få en kundeordre fra. Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at komme mere ud, siger Jeppe Vedel. Jeg køber ikke den der med, at vi alle sammen er på arbejde hele tiden, og vi tager skade, hvis vi ikke kan skelne arbejde og fritid. Det at arbejde er jo for rigtig mange mennesker identitetsskabende og ens største hobby. Det at drikke kaffe sammen, er jo også at arbejde. Glem ikke det. Foto: Joachim Rode Jeppe Vedel og Lasse Schuleit. Ja, det hedder virksomheden, der har arbejdsfelter lige fra træning af undervisere til sygefraværshåndtering og ledertræning. Det skal være udfordrende og sjovere at gå på arbejde. Det er ikke kun et mantra for Henrik Krogh og Pernille Jacobsen selv, men også for deres koncept, som de sælger til virksomheder. Gennem øvelser og teknikker fra teatrets verden giver Klods-Hans for viderekomne deltagerne en oplevelse af de kreative ressourcer, som alle rummer, plus en række redskaber, som kan anvendes direkte i hverdagen. Når vi kommer til en virksomhed, spørger vi, hvad der er svært her. Vi spiller en scene om det svære, forklarer Henrik Krogh. Eksempelvis mener medarbejderne, at ledelsen skal være mere synlig. Nogle har det forslag, at lederen skal indkalde til flere møder. Så spiller vi det. Lederen og medarbejderne er ofte selv deltagere, og de siger, hvad der skal ske. Så ser de, hvad der sker, siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at folk ikke bliver til grin. Det skal være en proces, hvor alle lærer af det, der sker. Vi skal væk fra det talte ord, man har jo typisk talt om det svære i virksomheden. Med os ser de, hvad der sker. Det er udveksling af nye tanker, understreger Pernille Jacobsen. Og det der er sket i hendes og Henrik Kroghs egen verden er, at de på 7. år har masser af kunder og ordrer på bogen fra både private og offentlige virksomheder og undervisningsinstitutioner. 18 Foto: Joachim Rode Kunsten at sælge sko Tokyo, Berlin, Stockholm eller for eksempel Oslo. Firmaet Shoe the Bear sælger kunst på sko og sko til 13 lande i hele verden fra et lille lokale i stueetagen hos LYNfabrikken. Ideen stod klar og blev skabt i Lynfabrikkens café. Kunst og sko er en oplagt kombination. De to med den ide, der blev endelig tegnet over en morgenmad i september 2007, har nu inkasseret deres første års overskud: Det ser oven i købet pænt stigende ud på trods af finanskrisen. Vores logo er en lille hvid fortabt bjørn placeret i et guldaldermaleri. Det var ikke helt gennemtænkt, men vi mener, at det måske symboliserer noget med, at vi solgte skindet før bjørnen blev skudt, siger Jakob Fuglsang, der er medejer og designer. Bjørnen har dog ikke sovet i timen for nu at blive i klicheen, for Jakob Fuglsang og hans makker Thomas Frederiksen arbejder rigtig mange timer om ugen og har gjort det siden den der morgenmad i Konceptet er i sin grundsubstans akkurat som enhver anden skovirksomhed. En ny kollektion sneakers kommer løbende på gaden. Det specielle ved Shoe the Bear er kunstværket på skoen. Hvert halve år promoverer de en ny kunstner på en ny sko samt et selvstændigt kunstværk af samme kunstner. Sammen med skoen får butikken ud over sko til salg på hylderne også mulighed for at hænge det unikke kunstværk op. Kunsterne har været Anders Ladegaard, Lau Højen og Per Petri. Til august kommer et nyt stykke kunst på skoene af den italienske kunstner, Alessandro Geri Rusitighi. Et par sneakers er aldrig bare et par sneakers. For os er det levende og dynamisk brand, skriver de i deres markedsføring, som magasiner verden over har skrevet om og bragt billeder af. Ideen er i al sin enkelhed blevet varmt modtaget rundt i hele verden Skoene, kunstværkerne og alle de andre små ideer står i kø hos Thomas og Jakob dernede i stueetagen.

19 Suzlon Wind Energy er indisk ejet, men har hovedsæde i Århus. Danmark, vindindustriens vugge, var et oplagt valg som centrum for virksomheden, der nu er den fjerdestørste på verdensplan. Annonce En industri i medvind Der er gang i de hvide vinger på den lille møllemodel, der står opstillet i receptionen hos Suzlon Wind Energy i Tilst ved Århus. Og selvom det er snyd, og vingerne får hjælp fra en stikkontakt, er modellen et udtryk for den power, den indisk ejede vindmøllevirksomhed har udviklet sig med i løbet af de sidste ti år. Fra at sidde på et par procent af verdensmarkedet i 2000 er virksomheden nu den fjerde største vindenergiproducent globalt set. Med dansk chef og hovedsæde i Århus. Administrerende direktør Erik Winther Pedersen kan da heller ikke finanskrise eller ej - skjule sin store tilfredshed. Det er en sjov industri at være i, som han udtrykker det. Da Suzlon Wind Energy skulle bevæge sig fra det indiske hjemmemarked ud i den internationale ekpansion, blev Danmark valgt som hovedsæde for virksomheden, fordi landet som vindteknologiens vugge kunne byde på medarbejdere med forstand på produktion og marketing. Nu sidder de 140 af koncernens i alt ansatte i administrationen i Tilst. Fordelt på fjorten nationaliteter. Samarbejde med kommunen For at kunne holde på de udenlandske medarbejdere er opbakningen fra Århus Kommune vigtig. For eksempel følger Erik Winther Pedersen på nært hold kommunens samarbejde med Aarhus Universitet om at etablere en international afdeling. Et internationalt universitet vil betyde, at vores medarbejderes børn og ægtefæller kan studere i byen. Det tiltrækker de dygtigste medarbejdere fra hele verden og holder på dem, vi har, siger han. En af de opgaver, Erik Winther Pedersen og hans medarbejdere har travlt med for tiden, drejer sig om en kontrakt på en vindmøllepark i Sydafrika, som gerne snart skulle være i hus. Det er planen, at mølleparken skal fungere, når Sydafrika i 2010 er vært for VM i fodbold. Det vil foruden strøm også give prestige til landet i en tid, hvor der fra alle sider blæser milde vinde om alternative energikilder. Jo mere fokus der er på at nedbringe CO2-udslippet, jo bedre er det for Suzlon, og jo bedre er det for os alle, siger Erik Winther Pedersen. Nordea Århus DIG Har du ambitioner om vækst? Ring på eller klik ind på Vi tilbyder: Gratis vejledning Tilskud til køb af specialiseret rådgivning 19

20 Hele dette tillæg er en annonce fra Århus Kommunes Erhvervskontaktudvalg Tilbage til bugten Med planerne for havnen i Århus og De Bynære Havnearealer kommer vandet tilbage til midtbyen med en helt ny bydel med et enestående nyt byrum. Århus er ved at anlægge landets flotteste havnefront, blandt andet med inspiration fra vores nabolande, her Aker Brygge i Oslo. Vi bygger fremtidens by Et helt nyt Århus er på vej. By, å, bugt og havn bindes sammen, og med De Bynære Havnearealer opstår en ny, attraktiv bydel, der for alvor knytter byen sammen med havnen og vandet V andet og havnen har altid haft en central betydning for Århus faktisk lige siden den tidligste vikingetid, hvor byens navn var Aros, som på olddansk betyder åmundingen. I løbet af de næste år forvandles byen med landets flotteste havnefront, hvis man skal tro de mange arkitekter og byplanlæggere fra ind- og udland, der har kigget i planerne. Senest har arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen og Kristine Jensens Tegnestue i foråret vundet den prestigefyldte konkurrence om at tegne multimediehus og nyt centralt havnebyrum i Århus, et projektsamarbejde mellem Århus Kommune 20 og Fonden Realdania til 1,7 mia. kr. Vi vil kunne skabe landets flotteste havnefront og binde byen, åen og bugten sammen. Vi får et enestående Multimediehus og et flot og folkeligt byrum, som jeg er sikker på, byens borgere og gæster vil elske. Det vil vække stor glæde og stolthed i Århus, siger borgmester Nicolai Wammen. Urban Mediaspace er titlen på det projekt, der har vundet den meget komplekse konkurrence om det nye centrale havnebyrum og fremtidens hovedbibliotek i Århus, Multimediehuset. Kæmpeprojekt Det samlede projekt er virkelig noget, der vil rykke ved Århus infrastruktur, og det er et vidtrækkende byudviklings- og arkitekturprojekt. Det omfatter også åbning af den sidste del af Århus Å samt udformning af havnefronten på strækningen fra Chek out Europaplads til Nørreport. Baggrunden for det oprindelige projekt var behovet for et nyt hovedbibliotek i Århus. Siden er havnebyrum, parkeringsanlæg og infrastruktur kommet med i projektet. Vi vil med dette projekt sætte nye standarder for biblioteker. Jeg er sikker på at vi får et hus, som århusianerne vil være stolte af og glæde sig over i mange generationer, siger rådmand Jacob Bundsgaard Johansen. Multimediehuset åbner i 2014 og kommer til at ligge netop der, hvor Århus Å flyder ud i havet. Husets placering midt på det nye, centrale havnetorv gør det til et attraktivt samlingssted for kommunens borgere og besøgende og til et sted, hvor mulighederne for oplevelse og viden er let tilgængelige for både børn og voksne. Færdigudbygget rummer De Bynære Havnearealer, der omfatter hele havneområdet fra Nordhavnen til Tangkrogen, etagekvadratmeter med plads til beboere og arbejdspladser. Dermed er det blandt Europas største havnefront-projekter, der bliver bygget over de næste år. Foto: Århus Gösta Knudsen er stadsarkitekt i Århus. Han er begejstret over de bynære havnearealer, som fra 2015 virkelig bliver en attraktiv del af Århus. Projektet blev planlagt, før han kom til, men det gør ikke hans glæde mindre. Det er fantastisk på mange måder at være en del af dette unikke projekt. Vi får en helt ny vandfront, hvor du kan komme i nærkontakt med vandet, der kommer tilbage til midtbyen. Det bliver stort, siger Gösta Knudsen. Han er sikker på, at dette vil ændre hele bevægelsesmønstret i midtbyen, og havnen bliver en ny magnet, hvor folk vil komme. Det bliver et kæmpe aktiv for os alle en helt ny by! Og det er ikke fordi, han ikke synes, at Århus i forvejen har noget helt særligt at byde på: Århus har en fantastisk natur med et morænelandskab og to ådale. Derfor er Århus fantastisk at komme til i bil. Vandet og så de to skove så tæt på centrum er enestående natur og beliggenhed og nem adgang til det grønne. Helt ny karakter Århus er en ung by med mange studerende, og de bruger i den grad byrummene, parkerne og de grønne områder. Med den nye havn opstår helt nye byrum, der vil tilføre byen en helt ny karakter. Og i en sammenhæng, der er unik. Ved Europaplads kommer kajkanten helt op til husrækkerne, og den bliver en del af byrummet i sammenhæng med Multimediehuset og endnu mere af den fritlagte å. Mødet med havnen bliver mere åbent, og tilsammen vil dette ændre hele bevægelsesmønstret i midtbyen, mener Gösta Knudsen. Den store trappe ved Multimediehuset bliver sydvendt mod byen, og det vil veje tungt i det nye byrum. Den store plads kommer til at huse de helt store arrangementer a la Univers i Århus Festuge, klatrevægge, udendørs biograf og et hav af aktiviteter.»jeg glæder mig til vores nye bydel i stil med Christianshavn, og det er fremragende, at kommunen gør disse ting, viser vejen, tager arkitektur alvorligt og har mod til at foretage store investeringer, siger Gösta Knudsen.