EPILEPSI KORT & GODT
|
|
- Lilian Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EPILEPSI KORT & GODT
2 Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen. Redaktion: Lotte Hillebrandt, Epilepsiforeningen. Udgivet af: Epilepsiforeningen. 1. udgave 2018 Foto: Shutterstock ISBN trykt udgave ISBN elektronisk udgave Pjecen er trykt i eksemplarer Layout: kindly.dk Tryk: Clausen Grafisk epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk tlf
3 Hvad er Epilepsi? Epilepsi er en gruppe sygdomme, hvor man har tendens til gentagne uprovokerede epileptiske anfald. Anfaldene opstår, når nogle af de 100 milliarder nerve celler i hjernen begynder at sende signaler i forkerte retninger uden om deres sædvanlige netværk. Dermed forsvinder den meget fine balance, som ellers er i hjernen. Det udløser et epileptisk anfald, der bevirker, at krop og hjerne opfører sig unormalt, mens anfaldet står på. Der findes en lang række forskellige årsager til epilepsi, og der er mange forskellige typer anfald. Alle mennesker kan få et anfald under specielle påvirkninger, det betyder ikke altid, man har fået epilepsi. Epilepsi diagnosticeres ofte først, når man har haft mere end et anfald og lægen vurderer, det er sandsynligt, der vil komme flere, eller der er karakteristiske forandringer på EEG. Personer med epilepsi har en lavere anfalds tærskel end andre og har derfor tendens til gentagne anfald. Hvordan ser epilepsianfald ud? Epilepsi forbindes ofte med krampeanfald (bevisthedstab og trækninger i arme og ben) men det er kun 30% af mennesker med diagnosen epilepsi, der oplever dette. Andre oplever anfald som for eksempel trækninger i en hånd, episoder med bevidsthedstab, ændringer i adfærd eller smags- lugt- eller synsforstyrrelser. Hvordan anfaldet viser sig afhænger af, hvor i hjernen forstyrrelsen er og om hele hjernen eller kun en del af den er påvirket. Under et anfald kan personens bevidsthed enten være intakt, påvirket eller tabt. EPILEPSIFORENINGEN SIDE 3
4 Her nævnes de hyppigste typer af anfald GENERALISEREDE ANFALD Generaliserede epileptiske anfald involverer lynhurtigt begge hjernehalvdele. Ved det typiske generaliserede anfald ses/ opleves bevidsthedstab og trækninger i arme og ben. Disse anfald varer oftest 1½-2 minutter og der kan ses blåfarvning af læber og ansigtet på grund af vejrtrækningsproblemer, og der kan i nogle tilfælde være ufrivillig vandladning og afføring. Sådan et anfald kaldes et generaliseret tonisk, klonisk anfald. Ved andre typer af generaliserede anfald mister man ikke bevidstheden fuldstændigt og kan for eksempel have meget små og korte ryk i begge arme. Sådanne ryk kan gøre, at man for eksempel kaster kaffekoppen ud til siden om morgenen. Denne type anfald kaldes myoklonier. Et andet eksempel er kortvarige anfald med pludseligt bevidsthedstab, også kaldet absencer, hvor man bevarer sin muskelspænding, men ikke kan kontaktes. Der er også anfald, hvor man pludseligt taber muskelspænding i hele kroppen og falder sammen dette kaldes atoniske anfald eller dropattacks. FOKALE ANFALD Fokale epileptiske anfald udgår fra et mindre område i hjernen og kan være med eller uden påvirkning af bevidst heden. Anfaldene kan være motoriske med trækninger, fx trækninger i en arm. Anfaldene kan være med sensoriske fornemmelser, fx kulde eller varmefølelse, og der kan være psykiske symptomer som for eksempel hallucinationer. Afhængig af hvor i hjernen din epilepsi stammer fra, kan der ses forskellige symptomer. For eksempel kan anfald, der opstår SIDE 4 EPILEPSI KORT OG GODT
5 i hjernens tindingelap, begynde med fjernhed fulgt, af uhensigtsmæssig adfærd (automathandlinger), fx at knappe skjorten eller bukserne op eller vandre formålsløst rundt. Fokale anfald kan udvikle sig fra kun at involvere et mindre område i hjernen til at involvere begge sider af hjernen og blive til et krampeanfald. Hvem får epilepsi? Alle kan få epilepsi. Epilepsi forekommer i alle aldre og kan begynde hos både børn og voksne afhængigt af typen af epilepsi. I flere tilfælde har epilepsien en arvelig komponent og vil kunne optræde hos flere medlemmer i samme familie. En fjerdedel af dem, der har epilepsi, har første anfald, inden de fylder 15 år, og en fjerdedel får det første anfald, efter de er fyldt 65 år. Hvor mange har epilepsi? I Danmark har ca mennesker epilepsi, og hver dag kommer 12 nye tilfælde til. Det gør epilepsi til en af de hyppigste hjernesygdomme. Hvad er årsagen til epilepsi? Det er ikke altid muligt at finde årsagen til, at en person udvikler epilepsi, men årsagerne kan ofte være relateret til den alder, hvor anfaldene begynder. Alle sygdomme, skader eller misdannelser, som påvirker hjernen, medfører en øget risiko for at udvikle epilepsi. EPILEPSIFORENINGEN SIDE 5
6 For de yngste børns vedkommende er de hyppigste årsager medfødte misdannelser i hjernen, hjerneblødninger i relation til fødslen, genetiske forandringer eller stofskiftesygdomme. Hos de lidt ældre børn, unge og voksne er de hyppigste årsager genetiske forandringer, infektioner i centralnerve systemet, tumorer i hjernen eller skader. Blandt ældre mennesker er årsagen hyppigst karforandringer i hjernen eller sygdomme, hvor hjernevævet nedbrydes. Undersøgelser ved epilepsi En epilepsidiagnose er en såkaldt klinisk diagnose, der stilles på baggrund af, hvad du og evt. dine pårørende kan fortælle om dine anfald. Hvis der er mistanke om epilepsi, foretages en EEG-undersøgelse (Elektro-EncefaloGrafi), der registrerer hjernens elektriske aktivitet. De forskellige typer af epilepsi kan give forskellige, unormale EEG-mønstre og det vil ofte være nødvendigt med flere EEGundersøgelser eller EEG-undersøgelser, hvor du skal sove. Andre undersøgelser, fx MR-scanning af hjernen, kan påvise eventuelle medfødte skader eller udviklings mæssige forandringer i hjernen, svulster, følger af blødninger eller blodpropper. Hvilken type epilepsi? Det er vigtigt, at en neurolog eller en børnelæge finder ud af, hvilken type epilepsi du eller dit barn har, da de forskellige epilepsityper skal behandles forskelligt. SIDE 6 EPILEPSI KORT OG GODT
7 Det er vigtigt, at en neurolog eller en børnelæge finder ud af, hvilken type epilepsi du eller dit barn har, da de forskellige epilepsityper skal behandles forskelligt. EPILEPSIFORENINGEN SIDE 7
8 Det er vigtigt at opnå en god balance mellem medicinens effekt på anfald og så få bivirkninger som muligt. SIDE 8 EPILEPSI KORT OG GODT
9 De forskellige epilepsisygdomme har forskellige karakteristika, som for eksempel i hvilken alder sygdommene begynder, hvilke anfaldstyper de indeholder, og hvornår de holder op eller om de holder op igen. De spænder over et stort spektrum, lige fra forløb, som svinder spontant, eller let lader sig behandle, til svære sygdomme med fremad skridende hjerneskade. Behandling af epilepsi MEDICINSK BEHANDLING Den mest almindelige behandling af epilepsi er med medicin. Formålet med den medicinske behandling af epilepsi er at forhindre de epileptiske anfald. Medicinen virker ved at dæmpe nervecellernes evne til at udløse eller videresende nerveimpulser. Det er vigtigt at opnå en god balance mellem medicinens effekt på anfald og så få bivirkninger som muligt. Behandlingen skal tilpasses den enkelte person, og man tilstræber at behandle med kun et enkelt epilepsimiddel. I nogle tilfælde kan en kombination af flere præparater dog være nødvendig. Det er vigtigt, at du med jævne mellemrum får vurderet, om den behandling du får for din epilepsi er god nok, eller om andre former for behandling vil være bedre. Optimal behandling har, ud over at have betydning for anfald, også betydning for at forhindre udvikling af følgesygdomme til epilepsien, fx depression, angst mv. EPILEPSIFORENINGEN SIDE 9
10 IKKE-MEDICINSK BEHANDLING Hvis behandling med et eller to præparater ikke hjælper, bør der tages stilling til evt. ikke-medicinsk behandling. Det kan dreje sig om kirurgisk behandling (operation), hvor man fjerner det område i hjernen, der udløser anfaldene. Det er også muligt at få indsat en vagus nerve stimulator (VNS), som er en slags pacemaker, der sender små elektriske signaler til hjernen. Det kan også være diætbehandling med særligt sammensatte diæter. Det er imidlertid ikke alle, der kan behandles med operation, VNS eller diæt, selv om de ikke bliver frie for anfald med medicin. HVORDAN FORLØBER SYGDOMMEN? De forskellige typer epilepsi forløber på hver deres måde. For nogen er epilepsi noget man har i nogle år, mens andre har den hele livet. Nogle mennesker lever helt normale liv med epilepsi, mens andre oplever store udfordringer. SPECIELLE FORHOLD HOS BØRN 25% af epilepsisygdomme opstår inden barnet fylder 15 år. Nogle børneepilepsier har kun få anfald, er lette at behandle og går over i løbet af få år. Alligevel kan denne type epilepsi godt have negativ påvirkning af for eksempel opmærksomhed og indlæring. Andre børneepilepsier er meget svære at behandle og vil medføre en negativ påvirkning af barnets udvikling. SIDE 10 EPILEPSI KORT OG GODT
11 For nogen er epilepsi noget man har i nogle år, mens andre har den hele livet. EPILEPSIFORENINGEN SIDE 11
12 FØRSTE Førstehjælp ved anfald De forholdsregler, der skal tages under et anfald afhænger helt af, hvilken type anfald personen med epilepsi har. Er man pårørende eller fagperson i kontakt med et barn eller en voksen med epilepsi, er det en fordel at være forberedt på, hvilken type anfald personen får, så man ved, hvad der skal gøres i tilfælde af anfald. Det er altid vigtigt, at få drøftet med behandlingsstedet, hvilke individuelle forholdsregler, der gør sig gældende for den enkelte, da det øger trygheden. Her kan du læse de generelle råd til førstehjælp:
13 EHJÆLP FØRSTEHJÆLP VED KRAMPEANFALD (generaliseret tonisk/klonisk anfald) Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min. Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet. Fjern genstande personen kan slå sig på. Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet. Stik ikke noget i munden på personen det ødelægger tænderne. Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden. Bliv ved personen til bevidstheden er vendt tilbage og vedkommende kan klare sig selv. TILKALD 112, HVIS kramperne varer i mere end 5 min., anfaldet gentager sig, anfaldet sker under badning, personen er kommet til skade. FØRSTEHJÆLP VED ØVRIGE ANFALD Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv. B liv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og han/hun kan klare sig selv. EPILEPSIFORENINGEN SIDE 13
14 SIDE 14 EPILEPSI KORT OG GODT
15 Hjælp os med at hjælpe dig bliv medlem på epilepsiforeningen.dk Vil du vide mere om epilepsi, livet med epilepsi eller vil du gøre brug af Epilepsi foreningens tilbud, kan du ringe på telefon , eller læse mere på epilepsiforeningen.dk Et bedre liv med epilepsi EPILEPSIFORENINGEN EPILEPSIFORENINGEN SIDE 15
16 kindly.dk Om Epilepsiforeningen Epilepsiforeningen er en landsdækkende forening, der arbejder for at sikre mennesker med epilepsi og deres pårørende de bedst mulige behandlings- og livsvilkår. Det gør vi blandt andet via: Professionel rådgivning til foreningens medlemmer I nformationsmaterialer om epilepsi: blad, pjecer, web, sociale medier, film, podcasts og nyhedsbreve. V idensdeling om epilepsi til lærere, pædagoger, sundhedspersonale etc. Interessepolitisk arbejde Forskningsstøtte Støtte til enkeltpersoner med epilepsi og deres pårørende Sociale aktiviteter og netværk landet rundt Store Gråbrødrestræde 10, Odense C Tlf epilepsi@epilepsiforeningen.dk
Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereUdgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014
SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereNÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI
NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereTekst: Vaiva Petrenaite, overlæge Epilepsiambulatoriet i Herlev og Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent, Epilepsiforeningen.
+ 60 med epilepsi Tekst: Vaiva Petrenaite, overlæge Epilepsiambulatoriet i Herlev og Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent, Epilepsiforeningen. En del af teksten bygger på pjecen Ældre og
Læs mereTør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!
Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereSundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9
Sundhedsfag Studienummer: 23450 19. december 2005 Epilepsi Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er epilepsi?... 3 Typer af epilepsi.... 4 Partielle anfald... 4 Generaliserede anfald...
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mere4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereRedaktion: Lotte Hillebrandt, Epilepsiforeningen. Udgivet af Epilepsiforeningen med støtte fra Eisai. 1. udgave 2018
UNG MED EPILEPSI Tekst: Karin Nørgaard, neuropsykolog og Dorthe Møller Schmidt, sygeplejerske, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet Glostrup. Anne Mette Futtrup, journalist. Tak til Noémi B. Andersen, overlæge,
Læs mereEpilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling
Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor
Læs mereNeurofysiologi - når diagnosen skal stilles
Neurofysiologi - når diagnosen skal stilles Introduktion til neurofysiologi Klinisk neurofysiologi omfatter en række elektriske målemetoder. Disse bruges til at afklare, om der er sygdom centralt i hjerne
Læs mereKNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk
Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget
Læs mere17-08-2014. Epilepsi, 1
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts
Læs mereSIDE 2 UNG MED EPILEPSI
UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk
Læs mereHelbred og Sikkerhed oculus.com/warnings
Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereKvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers
Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereBesvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu
Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereUddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 420 minutter Maj 2015 Særtillæg - Medborger - 1,5 time Førstehjælp ved ulykker - 1,5 tiimer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Basisuddannelser Tilvalgsuddannelser FUNKTIONS-
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereVoksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.
Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,
Læs mereBrugervejledning for Epilepsialarm EPI900. samt EPI900-S
Brugervejledning for Epilepsialarm EPI900 samt EPI900-S KNOP ELEKTRONIK A/S Fabriksvej 20=7600 Struer=Mail: knop@knop.dk=web: - 1 - www.knop.dk=tlf.: 9784 0444=Fax.: 9784 0666 Indhold: Tilsigtet anvendelse
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 366 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 366 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 6.. april 2009 Sagsnr.: 0903544 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 26790 Grundnotat til EU-udvalget
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereGRAVIDITET. TRYGGE RÅD til nybagte forældre EPILEPSIFORENINGEN. Heldigvis får kvinder med epilepsi SUNDE OG RASKE BØRN
EPILEPSIFORENINGEN Årgang 52 Nr. 2 2018 Heldigvis får kvinder med epilepsi SUNDE OG RASKE BØRN i langt, langt de fleste tilfælde 10 TRYGGE RÅD til nybagte forældre Tema GRAVIDITET TEMA: GRAVIDITET Af Per
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereTIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mereTak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.
Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereLewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs merePatientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereLæs denne pjece, hvis dit barn netop har haft feberkramper.
Feberkramper 1 Feberkramper er forfattet af Finn Ursin Knudsen, overlæge, dr.med., og opdateret af Peter Uldall, professor, dr.med., Rigshospitalets børneafdeling og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereDisse områder beskrives :
Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereVoksne med epilepsi. til pædagoger, psykologer, og socialfaglige medarbejdere i kommunen
Voksne med epilepsi til pædagoger, psykologer, og socialfaglige medarbejdere i kommunen Kære læser Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver medarbejdere i landets kommuner, så vi kan hjælpe borgere med epilepsi
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereVoksne med epilepsi. til lærere, pædagoger, sagsbehandlere og medarbejdere i kommunen
Voksne med epilepsi til lærere, pædagoger, sagsbehandlere og medarbejdere i kommunen Kære læser Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver hver dag medarbejdere i landets kommuner, så vi kan hjælpe borgere
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereSPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
Læs mereNervus Vagus Stimulator - epilepsi
- epilepsi Hvad er en? En Nervus Vagus stimulator er en lille strømstimulator, der indopereres lige under kravebenet. Den kan være med til at stoppe eller afkorte epilepsianfald. Fra stimulatoren løber
Læs mereJESPER SKIBBY BØRNELÆGEN: VOKSENLÆGEN: MEDICIN E PIL E P SIF OR E NINGE N. Interview. Det at få medicinen er det allervigtigste
E PIL E P SIF OR E NINGE N Årgang 53 Nr. 2 2019 JESPER SKIBBY Interview BØRNELÆGEN: Det at få medicinen er det allervigtigste VOKSENLÆGEN: Målet skal være nul anfald og nul bivirkninger Tema TEMA: Af Per
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereDefekt i mellemøreknogler
HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereUndersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy
Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i oktober 2013 af blandt 260 epilepsipatienter, i behandling med receptpligtig
Læs mereDemens. - et problem i hverdagen
Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00
Læs mere